Pressemøde. Årsrapport februar 2011

Transkript

1 Pressemøde Årsrapport februar 2011

2 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Henvisninger til det planlagte aktieudbud i denne rapport udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe eller tegne værdipapirer i USA. Værdipapirerne henvist hertil er ikke, og vil ikke blive, registreret under Securities Act of 1933, med senere ændringer, og må ikke udbydes, udnyttes eller sælges i USA, medmindre registrering sker, eller i medfør af en undtagelse fra registreringskravene. Udtalelsen angående det planlagte udbud indeholdt heri er udarbejdet i henhold til Rule 135 of the Securities Act of 1933 med senere ændringer. Pressemøde Velkommen til præsentationen af Danske Banks regnskab for 2010 og tak for interessen for banken. Gennemgangen af regnskabet kan følges live på internettet. Vi lukker traditionen tro for transmissionen, når vi kommer til jeres spørgsmål. Disclaimer I kølvandet på den finansielle krise blev 2010 et blandet år for Europa. Nogle lande har været igennem en barsk tur. Andre lande har faktisk meget hurtigt vist pæne vækstrater. De nordiske lande må for eksempel allerede nu siges at være ovre krisen på de fleste områder. I Sverige og Norge var den økonomiske udvikling overraskende god. Finland retter sig efter et kraftigt tilbageslag og Danmark er også under genopretning, men er lidt bagefter det øvrige Norden. Men her ved begyndelsen af 2011 er der dog flere europæiske lande med alvorlige økonomiske problemer, blandt andet Irland. Resultatet afspejler forbedret økonomisk udvikling, tilbagebetaling af hybridlån og aktieemission Danske Banks regnskab for 2010 afspejler fortsat efterdønningerne efter finanskrisen og udviklingen varsler fortsat udfordrende vilkår for bankvirksomhed. Vores resultat efter skat blev på 3,7 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i Fremgangen er selvfølgelig positiv, men samtidig må jeg slå fast, at det ikke er et ikke tilfredsstillende indtjeningsniveau for Danske Bank. Ved regnskabsaflæggelsen er der en række begivenheder og milepæle, som det også er værd at glæde sig over. I oktober 2010 udløb Bankpakke I. Det sparer Danske Bank for mere end 1 milliard kroner i kvartalet. Heri indgår, at vi ikke længere betaler for tab i andre banker. Til orientering har deltagelsen i Bankpakke 1 kostet Danske Bank koncernen 8,3 mia. kr. i de to år, den har været gældende. Det er mange penge, og bl.a. derfor er vi 2

3 faktisk lidt stolte over, at koncernen i samtlige kriseår har haft et positivt resultat. Vi har også i 2010 ydet et stort millardbeløb i nye udlån til danske privat- og erhvervskunder. Vi har investeret mange resurser i en fortsat udvikling inden for blandt andet IT. Lanceringen af vores nye mobilbank til smartphones er en stor og synlig succes, men langt fra den eneste. ekstraordinært gode vilkår for at tjene penge. Forbedringen i forhold til 2009 bæres derfor ikke af stigende indtægter, men derimod af at nedskrivningerne er halveret og omkostningerne faldet med næsten 10 pct. Lad os se lidt på nogle af detaljerne. Handelsindtægterne nu på et mere normalt niveau Handelsindtægterne er tilbage på et mere normalt niveau, som skønnes at ligge på 6-8 mia. kr. om året. Kort sagt har vi løbende arbejdet på at videreudvikle vores forretning. I 2011 håber vi på en fortsat normalisering af bankens situation. Vi har derfor anmodet den danske regering om tilladelse til at førtidsindfri 24 mia. kr. i hybrid lånekapital om muligt allerede i Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede. Til delvis finansiering af tilbagebetalingen planlægger vi en aktieemission på ca. 20 mia. kr. i løbet af første halvår Det vil samtidig styrke vores egenkapitalbaserede kernekapitalprocent med over 2 pct.point. Vi er klar til at sige tak for lån og tilbagebetale staten. Vi ser frem til at vende tilbage til en normal situation uden statskapital i banken. I indtægterne er inkluderet en engangsgevinst på ca. 650 mio. kr. fra fusionen mellem PBS og norske Nordito til det, som i dag hedder Nets. I fjerde kvartal var kapitalmarkederne noget urolige og uforudsigelige. Det gav vanskeligere indtjeningsforhold i Danske Markets og et lidt lavere resultat i fjerde kvartal. Nettorenteindtægterne falder på grund af lavere Den anden vigtige årsag til de lavere indtægter er, at nettorenteindtægterne faldt med 13 pct. Det skyldes, at den korte rente i Europa og i særdeleshed i Danmark er faldet. Desuden medfører optagelsen af længereløbende funding stigende omkostninger. Fundingomkostningerne inkluderer betalingen til statens hybridlån, der i 2010 var på 2,5 mia. kr. Længereløbende funding giver større likviditetssikkerhed, men det koster mere. Banken betaler ikke udbytte for 2010 til sine aktionærer. Dels har Bankpakke 1s udbytteforbud været gældende i trefjerdedele af året. Og dels vil det være lidt tovejstrafik at udbetale udbytte samtidig med, at banken igangsætter en kapitaludvidelse. Danske Bank har dog ambition om for 2011 at genoptage udbyttebetaling. Heldigvis er forventningen at resultatet for 2011 vil blive bedre end 2010 og at vi dermed kommer et skridt nærmere en normaliseret indtjening for Danske Bank. Men lad os begynde med at se lidt nærmere på regnskabet, som jo er den primære anledning til vi er samlet her i dag. Resultat for 2010 på 3,7 mia. efter ventet indtægtsnedgang Som nævnt endte årets resultat efter skat på 3,7 mia. kr. Regnskabsudviklingen er præget af den finansielle krise. Der er kraftigt fald i handelsindtægterne. Det skyldes de urolige og turbulente forhold i 2009, som rent ud sagt gav Den lave korte rente har gennem det meste af 2010 presset indlånsmarginalerne nedad, og først i det sidste kvartal så vi en vending, først og fremmest i Sverige. Økonomerne taler nu om, at stigningerne i de europæiske renter og dermed også i den danske kan komme lidt hurtigere end tidligere antaget, på grund af inflationsfrygt. Men vi tror, at det stadig er noget, vi må vente lidt på. Forsikring: Høj præmievækst og fortsat godt resultat Koncernens forsikringsaktiviteter leverede et godt resultat på 2,1 mia. kr. Det var en nedgang i forhold til 2009, men det er stadig et meget tilfredsstillende resultat. Pensionssalget udvikler sig godt med en præmiefremgang på 18 pct. til lidt over 24 mia. kr. Det er især salget af markedsprodukter, som stiger. For første gang oversteg de samlede præmier på markedsprodukter i Danmark præmierne på de traditionelle produkter med rentegaranti. I 3

4 Sverige og Norge blev præmieindtægten på markedsprodukter mere end fordoblet. Nedskrivninger er størst i Irland Nedskrivningerne viser geografisk fordelt en stor spredning. Fremgangen i præmieindtægter viser sig også i stigende indtjening. Indtjeningen på markedsprodukterne blev mere end fordoblet til 327 mio. kr. Kundernes investeringsafkast i Danica Traditionel blev på 5,8 pct., mens Danica Link og Balances kunder i gennemsnit fik 13 pct., hvilket er godt set i lyset af den stigende rente i årets sidste måneder. Selv om det er markedsprodukterne, der vokser, udgør de traditionelle produkter med tilknyttede garantier stadig den væsentligste del af kundernes opsparing. Danica har ingen planer om at ændre eller fjerne de garantier, vi har givet til kunderne. Stort omkostningsfald, der mere end opvejer Lad os gå i dybden med driftsomkostningerne. Vi har siden foråret 2009 haft ekstra fokus på koncernens omkostninger. I 2010 faldt omkostningerne med 10 pct. til 26 mia. kr. Ser man bort fra goodwillnedskrivninger i 2009 og betalinger til Bankpakke I, viser den underliggende omkostningsudvikling et fald på 3 pct. Det betyder, at det har været muligt ikke alene at neutralisere løn- og prisstigninger, men også yderligere at reducere omkostningerne. Det er vi faktisk ganske godt tilfredse med. Faldet i omkostningerne vil fortsætte i 2011, men der vil også på nogle områder være behov for at investere i nye initiativer. Bortfaldet af betalinger for Bankpakke I er et vigtig element i de faldende omkostninger i I Sverige, Norge og Finland er niveauet nede på eller under et normalt niveau. Danmark og Baltikum har vist et markant fald i årets løb, men i Danmark er der fortsat tab på et betydeligt antal erhvervskunder. Nordirland er præget af kraftig afmatning som følge af den britiske regerings planlagte besparelser på de offentlig budgetter. Det har også givet anledning til faldene priser på erhvervsejendomsmarkedet og derfor stigende nedskrivninger for Northern Bank. Endelig er der Irland. Som det nok er velkendt for de fleste, er Irland i en alvorlig økonomisk krise. Det er positivt, at der med hjælp fra EU og IMF nu er blevet taget alvorlig fat på at løse både de økonomiske problemer og krisen i den irske banksektor. Men krisen har naturligvis medført, at National Irish Bank ligesom alle andre irske banker også i 2010 har haft behov for betydelige nedskrivninger, ikke mindst inden for udlån til erhvervsejendomssektoren. For os er et lille lyspunkt, at en del kunder har flyttet ganske store indlån til National Irish Bank under krisen. Resultaterne på hovedmarkederne viser overskud Fordelingen af årets resultat før skat i bankaktiviteterne viser, at fem områder havde overskud. Der er tilfredsstillende resultater i Sverige og Norge. Danmark er på rette vej, mens Finlands overskud lider noget under den lave korte rente. Baltikums overskud er beskedent, men heldigvis er tabsudviklingen meget positiv. De store nedskrivninger medførte underskud i de to irske banker. Nedskrivninger: Domineres af erhvervskunder Årets nedskrivninger blev på 13,8 mia. kr. Det er en forfærdelig masse penge, men alligevel er der tale om næsten en halvering i forhold til Det er fortsat de små og mellemstore erhvervskunder, der står for den største del af nedskrivningerne, mens de private kun udgør omkring 25 pct. Indeholdt i hensættelserne er det forhold, at vi i årets første tre kvartaler har hensat ca. 1,4 mia. kr. til nødlidende banker under Finansiel Stabilitet, og samlet set har vi de seneste to år betalt 3,3 mia. kr. til dækning af tab i andre danske banker. Stabile udlån, mens indlån fortsætter. Udviklingen i udlån stabiliseredes i 2010 og de samlede udlån steg beskedne 1 pct. På koncernniveau steg udlånet til privatkunder med 3 pct., mens udlånet til erhvervskunder faldt med 2 pct. Det afspejler, at virksomhederne stadig er tilbageholdende, og at større virksomheder i stigende grad bruger andre finansieringskilder end banklån. Geografisk er der tale om store forskelle. I Irland og Baltikum er udlånene faldet med ca. 10 pct. I Norge og Sverige har vi haft tilsvarende stigning. 4

5 I Danmark ydede vi nye udlån til privatkunder for 28 mia. kr. og til erhvervskunder for 26 mia. Afdrag og tilbagebetalinger på bestående lån har medført at det samlede udlån faldt med 1 pct. Indlånene var stabile set over året. Gennem hele året var Danske Banks likviditet stærk, og det betød, at Danske Markets appetit på dyre aftaleindlån var lav, og derfor faldt disse aftaleindlån med ca. 50 mia. kr. Omvendt steg de mest stabile indlån i bankaktiviteterne med 48 mia. kr. Der var specielt fokus på likviditet og indlån omkring bortfaldet af Bankpakke 1 den 1. oktober, men det viste sig, at der kun i beskedent omfang skete omfordelinger af indlån. Det er specielt glædeligt, at der i vores banker med større indlånsunderskud, som Sverige, Norge, Nordirland og Irland har været en betydelig indlånsvækst på mellem 15 og 30 pct. Dermed er bankaktiviteternes indlånsunderskud formindsket i Lad mig gennemgå nogle af de aktiviteter, som vi allerede i 2010 har gennemført som en del af vores langsigtede aspirationer. Danmarks første mobilbank til smartphones I september lancerede vi som de første i Danmark en ny mobilbank til smartphones. Timingen har vist sig at være helt rigtig. På koncernniveau har flere end indtil videre downloadet applikationen til vores mobilbank. Det er langt over forventning. Danske Mobilbank Med få klik på mobiltelefonen kan kunderne i Danske Bank nu blandt andet se, hvad der står på kontoen, overføre penge, se kommende betalinger, finde nærmeste filial eller hæveautomat eller omregne valuta. Senest er det blevet muligt at betale girokort ved simpelthen at tage et billede af girokortet med telefonens kamera og trykke betal. Den første måned blev der betalt ca girokort på den måde. Ny epoke i Danske Bank koncernen Danske Bank har de seneste år forfulgt en fremadrettet strategi, som fokuserede på dagligdagen efter finanskrisen. Vi har reduceret vore omkostninger, lanceret produkter og effektiviseret vore processer. Vores IT platform er et værdifuldt aktiv i vores bestræbelser. Vi ser i dag frem til en ny epoke i Danske Bank koncernen, hvor vi kan fokusere på at være: den bank i Norden, hvor privatkunderne får den nemmeste, hurtigste og mest kvalificerede løsning til en konkurrencedygtig pris banken, hvor små og mellemstore virksomheder har hurtig og direkte telefonisk adgang til specialistviden det bedste alternativ for mellemstore nordiske erhvervsvirksomheder og private banking kunder. Og vi vil være førende i Norden i vores betjening af store erhvervsvirksomheder inden for kapitalforvaltning og i vores kapitalmarkedsaktiviteter. Store ambitioner. Men vi har noget at have dem i. Vi fortsætter med at udvikle mobilbanken i Og vi lytter gerne til gode forslag. Blandt andet har vi netop begyndt en aktivitet, hvor brugerne kan komme med forslag til, hvilke andre funktioner de gerne vil have os til at udvikle i mobilbanken. Stadig flere kunder vælger digital levering Trods den finansielle krise har vi også i 2010 både brugt megen energi og finansiering på at fremtidssikre banken. Vi har en ambition om at effektivisere banken, for ustandselig at kunne være stærke i effektivitet i forhold til vore konkurrenter. Det er vejen frem til at give vore kunder en konkurrencedygtig service til en fornuftig pris. Så i disse år investerer Danske Bank massivt i kundevenlig teknologi. I år vil vores erhvervskunder kunne selv administrere flere ting i Business Online. Privatkunder kan nu søge og etablere lån direkte i netbanken, og kunder kan såvel online som i filialer nu underskrive aftaler med banken digitalt. Alene i december 2010 blev aftaler underskrevet digitalt i netbanken, med markant hurtigere kundeservice til følge. 5

6 Også nye selvbetjeningsløsninger i netbanken til f.eks. håndtering af kontooprettelse, depotoprettelse og fuldmagter har kunderne taget til sig i stort omfang. Vi har set et fald på 20 % i antallet af kassetransaktioner i filialerne alene sidste år. En udvikling som vil fortsætte. Ingen tabte sager i Pengeinstitutankenævnet Jeg er glad for at kunne fortælle, at i 2010 faldt Danske Banks andel af sektorens sager i Pengeinstitutankenævnet til 10 %. I 2009 var tallet 15 % og i %. Vores andel af sager i nævnet ligger langt under vores markedsandel. Danske Bank tabte ingen af de sager, der i 2010 blev afgjort ved kendelse i Pengeinstitutankenævnet. Det er vi faktisk stolte af. Det betyder ikke, at vi aldrig begår fejl i vores arbejde med kunderne. Men det tyder på, at fejlene ikke er mange, og at vi sørger for at rette op på dem, når vi opdager dem. Stærk produktpalette opnår anerkendelser Det er rart ikke at have for mange klagesager, men det er mindst ligeså rart, at mange af Danske Bank-koncernens produkter og services bliver placeret i toppen af ranglisterne. Danske Bank i Danmark blev endnu engang udpeget af Forbrugerrådets blad TÆNK Penge som en af landets absolut billigste banker over et livsforløb. Det markerede vi med den meget omtalte gule kampagne i efteråret for at gøre opmærksom på, at Danske Bank er et godt valg af bankforbindelse også hvad prisen angår. Undersøgelser pegede igen på vores tilbud inden for private banking som et af Nordens bedste. Danske Invest vandt for tredje år i træk prisen for bedste investeringsforening i Danmark inden for aktier. Danske Markets blev blandt andet kåret som den bedste børsmægler i Danmark. Og der er mange andre jeg kunne nævne. Stigende kundetilfredshed Vi har en ambition om at gøre Danske Bank til en af de mest kundefokuserede banker overhovedet og gøre kundeservice til et af de områder, hvor vi differentierer os positivt fra konkurrenterne. Kvaliteten i de løsninger, vi tilbyder kunderne, understøtter den målsætning. Forudsætningen for at opfylde ambitionen er, at vores medarbejdere gør en ekstra indsats og giver en service, der går ud over, hvad kunderne forventer. Vi er allerede kommet langt, og derfor siger vi tak til medarbejderne på tværs af Danske Bank-koncernen for at have leveret en dedikeret indsats for at styrke kundeservice i Danske Bank i Danmark har arbejdet særdeles målrettet med at styrke kundeservicen på vigtige områder. Det er glædeligt at se, at kundetilfredsheden fortsætter med at stige kvartal for kvartal. Kapital- og solvensprocenter er forbedret Koncernens kapitalnøgletal blev forbedret i løbet af Den samlede solvensprocent faldt dog en smule, men den egenkapitalbaserede kernekapitalprocent, dvs. uden hybrid kapitallån, steg fra 9,5 til 10,1. Den samlede kernekapitalprocent steg tilsvarende. Som nævnt planlægger vi en aktieemission med fortegningsret for nuværende aktionærer og med et forventet provenu på ca. 20 mia. kr. Bankens to største aktionærer, AP Møller Mærsk og Realdania har tilkendegivet at de støtter emissionen. Emissionen vil øge Danske Banks kernekapitalprocent ekskl. hybridlån med 2,4 pct.-point. Såfremt emissionen var gennemført før 31. december 2010, ville kernekapitalprocenten ekskl. hybridlån have været 12,5 pct. Dermed ville Danske Bank være en af de mest solide banker i EU. Et af formålene med kapitaludvidelsen er en styrkelse af kapitalen i forbindelse med tilbagebetalingen af statens hybride kapitallån på 24 mia. kr. Lånet kan tilbagebetales i 2014, men Danske Bank har optaget forhandlinger med staten om en tidligere tilbagebetaling af lånet i Udover muligheden for at tilbagebetale hybridlånene, vil emissionen sikre banken et særdeles stærkt kapitalgrundlag til at opfylde de højere krav som de kommende Basel III regler forventes at pålægge sektoren. 6

7 Et styrket kapitalgrundlag medfører også, at Danske Bank bedre bliver i stand til at videreudvikle banken og forfølge attraktive forretningsmuligheder Forbedret makroøkonomi, men vækst er fortsat beskeden Den økonomiske genopretning forventer vi vil fortsætte i 2011 med beskedne, men positive vækstrater i de fleste af vores markeder. I Danmark forventer vi f.eks. en vækstrate på 1,9 pct. Nu en direkte dialog det er nemlig jeres tur til at få ordet for spørgsmål Det betyder også at vi slukker for den direkte transmission via nettet. Vær venlig at benytte mikrofonerne ved siden af hvert sæde. Renteniveauerne forventer vi også vil forblive lave inden for Euro zonen og i Danmark, og indtil videre forventer vi først rentestigninger hen mod slutningen af Forventninger: Genopretningen af Danske Banks Danske Banks regnskab for indeværende år forventes også at afspejle den fortsatte genopretning og positive økonomiske vækst. I Europa er vi noget bekymrede over gældssiden og dens mulige konsekvenser på de finansielle markeder generelt. Samtidig forventer vi en generel forbedring af økonomien hos både privat- og erhvervskunder, og dermed forventer vi også, at nedskrivningerne vil falde yderligere i Det til trods for at der i Irland må forventes nedskrivninger på et højt niveau gennem hele året. Omkostningerne forventes også at være lavere end i 2010 blandt andet fordi udgiften til Bankpakke I falder bort. Fokus på omkostningsstyringen vil fortsætte i år. På indtægtssiden forventer vi, at bankaktiviteterne vil vise robuste indtægter, mens Danske Markets og Danske Capitals resultater er afhængige af udviklingen på kapitalmarkederne. Danicas resultater i de seneste to år har været meget høje blandt andet på grund af indtægtsførelse af skyggekontoen. Derfor forventer vi et lavere resultat i Samlet set forventer vi, at bankens solide fundament vil understøtte en gradvis resultatfremgang i Spørgsmål Vi har hermed præsenteret Danske Bank koncernens regnskab for 2010 og en række tilhørende emner. 7