De digitale medier og bibliotekerne. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Baggrund De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 Byrådet i Frederikssund kommune har igangsat en proces der skal undersøge mulighederne for at bygge et nyt hovedbibliotek. Dette dokument indeholder nogle overvejelser omkring det betimelige i at gøre dette anno Bøger udgør stadig den altovervejende del af den fysiske materialesamling på biblioteker, men bøger undergår i netop disse år et betydeligt skifte fra fysisk til digital repræsentation. Et nyt hovedbibliotek risikerer, hvis ikke man viser betydelig omtanke, at blive et museum for det fysiske materiale. Indholdsfortegnelse Baggrund...1 År 2017 er papirbogen forsvundet fra bibliotekerne...1 Udfasningen af de fysiske medier...2 Musik...2 Lydbøger, film og spil...3 Bøger...3 Teknologi til læsning af ebøger...4 Ebøger set fra bogbranchens synspunkt...5 Eksponering af (rene) ebøger...6 Markedstrends for salget af ebøger...7 Trends for biblioteker...7 Fremtiden for danske folkebiblioteker...8 Biblioteket som kulturhus...9 Konklusion...11 År 2017 er papirbogen forsvundet fra bibliotekerne Om fem år er papirbogen forsvundet fra bibliotekerne og erstattet af fladskærme, hvor man bladrer mellem billeder af forsiderne på bogen for så at downloade den til ens e-bogslæser. Og skærmen kan såmænd være del af et busskur. Overskriften er et citat fra Vagn Ytte Larsen, formanden for Danmarks Biblioteksforening, sagt 1 ved foreningens årsmøde marts Hvis udsagnet er rigtigt så har det stor betydning for hvordan biblioteker (og evt. busskure!) ser ud om 5 år. 5 år lyder måske ikke af meget vi har haft papirbøger på biblioteker i tusindvis af år men 5 år er faktisk ret præcist alderen 2 på den første iphone en enhed der nu nærmest er allestedsnærværende. Den første ipad blev, til sammenligning, frigivet i april 2010 for ca. 2 år siden. Meget kan ske på kort tid. I det følgende vil nogle forskellige trends inden for medier blive diskuteret, efterfulgt af en diskussion af bogbranchens stilling, markedstrends for ebøger, og endeligt hvordan udviklingen i forhold til bibliotekets rolle vil se ud Den første iphone blev frigivet til salg d. 29. juni De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 1/11

2 Udfasningen af de fysiske medier Dette afsnit beskriver kortfattet nogle forhold omkring overgangen fra fysisk til digital distribution af nogle forskellige medier. Musik Udfasningen af det fysiske medie begyndte for alvor for 15 år siden, i midten af 1990'erne, da mp3 blev introduceret som en måde at distribuere musik på. Mp3 havde den fordel at de kunne distribueres over internettet, som for alvor begyndte at blive taget i brug, af mennesker uden for det akademiske miljø, ca. samtidig. De første mange år kæmpede musikbranchen inderligt imod denne teknologi, idet de eksisterende forretningsmodeller for f.eks. pladeselskaber og deres distributionskanaler ikke var egnet til at tjene penge på digital distribution. Desuden forstod branchen i starten slet ikke hvad elektronisk distribution ville medføre. Eksempelvis udtalte lederen af Recording Industry Association of America (RIAA), Hillary Rosen, i marts 1997 følgende 3 : The low quality of [MP3] files should prevent this format from threatening control of our intellectual property. Why would anyone listen to a sub-cd quality song when they can easily buy the CD at the local Tower Records? Det lykkedes i en vis udstrækning at bekæmpe den digitale distribution af musik i mange år, indtil branchen blev tvunget til at udvikle andre forretningsmodeller. Således er det først i 2012 at omsætningen fra (lovlige/betalte) downloads vil overstige omsætningen fra salg af CD'er i USA. I Danmark er forholdet ca. 60/40, i Sverige og Norge er andelen væsentligt højere, hvilket kan skyldes at streaming/download tjenester har været på markedet længere end herhjemme. IFPI Danmark skriver i deres årsrapport for 2011 at: Set med danske øjne er den digitale udvikling i Sverige og Norge dog først og fremmest med til at skabe velbegrundet optimisme. For det første fordi streaming- og abonnements-tjenesterne har vist, at de i løbet af få år bidrager til at stabilisere en branche, der har styrtblødt i et årti. For det andet fordi erfaringerne fra de nordiske nabolande viser, at streamingtjenesternes stejlt stigende vækstkurver ikke skyder i vejret på bekostning af det eksisterende downloadmarked. Dermed tegner der sig nemlig et spændende billede af en udvikling i Danmark, hvor både download- og streamingtjenester er med til at sikre et bæredygtigt digitalt marked. Det er klart, at denne udvikling har gjort og forsat vil gøre at salgsleddet for de fysiske medier forsvinder, eller flytter til andre dele af detailkæden. Således er der forsvundet mange pladebutikker de sidste 5-8 år, nogle i forlængelse af finanskrisen. Et vigtigt led i distributionen er streaming af musik, f.eks. TDC play og Spotify. Disse services kunne potentielt set have været introduceret allerede for 10 år siden, men i den periode gjorde branchen alt hvad den magtede for at fastholde eksisterende forretningsmodeller. 3 Ja, jeg noterede det ned i 1997, fordi det, efter min mening, var et fantastisk eksempel på at lederen af en hel branche, simpelthen ikke forstod at branchen stod overfor en disruptive technology, der ville ændre reglerne markant. De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 2/11

3 Lydbøger, film og spil Lydbøger er naturligvis blot en slags musik, distributionsmæssigt set. Mediet er i vid udstrækning CD lige nu, men salg via download er også udbredt. Filmbranchen er i nogen grad sammenlignelig med musikbranchen og har lært af nogle af de fejltagelser musikbranchen begik. Blandt andet på grund af båndbredde behovet distribueres meget stadig på medier som DVD og BlueRay. Hvor alle forbrugere næsten uden undtagelse har adgang til at udstyr til at afspille musik i meget høj kvalitet, har film f.eks. 5.1 kanalers lydspor og undertekster i forskellige sprog. Branchen har desuden introduceret teknologier som 3D som ikke er ret udbredte i private hjem endnu, og dermed givet biograferne en eksistensberettigelse et stykke tid endnu. Købefilm distribueres formentlig i dag i vid udstrækning via BlueRay og DVD. En model som LoveFilm.dk, der er fil (DVD/BluRay) sendt med posten, som man returnerer, kan opfattes som en slags overgangsmodel imellem køb/lån i butikker/biblioteker og streaming. Filmbranchen er formentlig på længere sigt på vej over på streaming/abb. platforme, som itunes og Amazon instant video, mv. Branchen har, som sådan, taget distributionsformen til sig (langt hurtigere end pladebranchen), stopklodserne er i højere grad teknik, herunder båndbredde og forbrugertilvænning, men der er næppe tvivl om at disse ting er på vej. En hel generation er allerede nu i gang med at blive flasket op på f.eks. Video On Demand fra dr.dk via ipads de vil ikke begynde at efterspørge fysiske medier nogensinde i deres liv de vil være vænnet til at når de vil forbruge noget, er det højst et par klik væk. Spilbranchen kan sammenlignes med filmbranchen. Spil til PC distribueres i dag i vid omfang via streaming/download tjenester, men til især konsoller er der stadig et stort marked for fysiske medier. Det har igen sammenhæng med båndbredden, et spil til PlayStation 3 kan let indeholde mere end 20 GB data, hvilket for de fleste forbrugere er meget at skulle hente ned. På sigt forsvinder det fysiske medie formentlig også her. Bøger Situationen med bøgers overgang fra fysisk til digitalt medie har nogle særlige udfordringer. Indtil for nyligt har der ikke altid været et digitalt forlæg. I modsætning til musik, film, mv, som var digitale til at starte med og bare distribueret på et fysisk medie, har bøger indtil for et par år siden, internt i forlagsbranchen været behandlet som analoge medier. Dette forhold har ændret sig dramatisk de sidste par år. Nogle ting har ebøger med sig; pladsmæssigt fylder de mindre end et typisk musiknummer. F.eks. kan en murstensroman på 1000 sider downloads på et par sekunder på en moderne mobiltelefon. Der er også muligheder i at forandre bøger, f.eks. så de i højere grad kombinerer billeder og lyd med skrift, eller f.eks. at forfatteren læser dele op 4. De klassiske lyt og læs bøger til børn er naturligvis oplagte at flytte til de nye platforme, som f.eks. Disney har gjort. Den største forhindring for bøgers digitale distribution og forbrug er at forbrugerne ikke har haft de nødvendige apparater til at læse med. I modsætning til musik, hvor mp3 afspillere egentlig blot er en forsættelse af bærbare CD afspillere, osv, har vi ikke haft, ind til for ganske nyligt, nogen god/veldefineret måde at forbruge digitale bøger (ebøger) på. Det er ved at ændre sig og teknologien er ved at komme i 4 De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 3/11

4 forbrugernes hænder. Et særligt medium er aviser. Der er flere grunde til at aviser stadig trykkes på papir. Nogen af dem falder sammen med grundene til at bøger trykkes på papir, f.eks. teknologiske begrænsninger. Men, der er så væsentlige forskelle (f.eks. på grund af annonceaspektet) imellem aviser og bøger, at man ikke skal forledes til at tro at fordi aviser stadig trykkes på papir, så vil bøger også blive ved med det. Udover teknologien skal branchen (forfattere/forlag/boghandlere) tilbyde bøgerne i formater og til priser, der matcher forbrugernes muligheder, behov og betalingsvillighed. Teknologi til læsning af ebøger Teknologien til læsning af ebøger er nu i langt højere grad til stede. Løsningerne ser ud til at lande entydigt på tablet- og tabletlignende enheder, som kan holdes i hånden, ligesom en bog. Enhederne kan opdeles i to hovedformer, defineret ved skærmtypen: lysende eller reflektive skærme. Lysende skærme er velkendte fra f.eks. skærme som ipads, reflektive er såkaldte epaper skærme. epaper er designet til at ligne papir. epaper skærme har langt højere kontrast end lysende skærme, men kræver lys i rummet (som en almindelig bog) for at kunne læses (enkelte enheder har indlagt lys der kan tændes i svag belysning, f.ekss. i et soveværelse). De er for mange roligere at se på end tablets, men til gengæld også langsommere i opdatering end lysende skærme. Deres hastighed er rigelig til læsning, men ville ikke f.eks. være velegnet til at se film på, også fordi de ikke har farver. Begge modeller har fordele og ulemper. Meget dedikerede læsere vil formentlig ende med en epaper enhed, mens mange vil være fuldt tilfredse med en almindelig tablet. Nogle vil endda ende/nøjes med at bruge f.eks. en SmartPhone 5. Tablets er rimeligt udbredte i danske hjem. Tal fra maj 2012 fortæller 6 at 20% af alle danske hjem har en tablet (4% har en dedikeret ebogslæser, hvilket er en stigning på 100% fra sidste år). Det er værd at bemærke at tablets var stort set ukendte i danske hjem for blot to år siden. Generelt er det et udtryk for at technology adoption rate er meget, meget høj 7 for denne teknologi. Bemærk i øvrigt at adoption rate for forskellige teknologier har været næsten støt stigende over de sidste 5-10 år. I USA har 29% af befolkningen enten en tablet eller en dedikeret ereader 8. En relativt større andel er dedikerede ebogslæsere, hvilket ikke mindst skyldes Amazons læser, Kindle og dens infrastruktur. Den hurtige adoption af tablets af forbrugerne, er med til at presse priserne på dedikerede læsere ned, hvilket igen vil medføre at flere indkøbes, osv. Teknologisk vil udviklingen gå i retning af at smelte de to display teknologier sammen, så vi ender med en epaper teknologi med farver, meget høj opløsning, osv. Angiveligt har Apple udtaget et patent på at kombinere de to slags displayteknologier i én enhed. Prismæssigt vil dedikerede læsere formentlige falde fra de ca. kr de bedre 5 Forfatteren til dette dokument læste de første 1500 sider af Krig og Fred på en ordinær SmartPhone bare for at prøve hvordan det var. Det var helt fint, selvom det krævede lidt tilvænning De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 4/11

5 ligger på nu, til omkring kr. 350 inden for 2-3 år. De vil med andre ord blive så billige, at stort set alle forbrugere vil kunne erhverve en dedikeret læser uden større økonomiske overvejelser 9. Ligesom vi i dag forventer at alle har adgang til mobiltelefon og PC og kommunerne har fået ord for at man godt må kræve at en borger har en robotstøvsuger vil det formentlig ikke tage mere end 2-3 år før vi forventer at alle der overhovedet forbruger bøger, vil have adgang til enten en tablet eller en dedikeret ebogslæser. Den største forhindring for den teknologiske udbredelse er formentlig at overvinde folks modstand imod at læse en bog fra en skærm. Det er forfatterens klare opfattelse at denne modstand bliver tydeligst artikuleret af personer der aldrig har prøvet det, dvs. gjort et seriøst forsøg på at læse mindst én, for dem, interessant bog på en ebogslæser. I nogen udstrækning ser det ud til at personer der rent faktisk prøver ebogslæsere/tablets til at forbruge ebøger med, udviser en relativ stor adoptionsrate. I videnskabelige forsøg har man vist at hastighed og tilegnelse ikke er bedre på papir end på læsere eller tablets, snarere tværtimod 10. Det er værd at bemærke at de fleste overgange fra en måde at forbruge medier på, til en anden har medført modstand, herunder overgangene fra 78 RPM til LP plader til CD til MP3, men også fra f.eks. sort/hvid fjernsyn til farvefjernsyn. I 1600-tallet blev den moderne trykpresse i øvrigt kritiseret for at være skyld i det store antal tvivlsomme erotiske romaner, der pludselig oversvømmede markedet 11. Og naturligvis skal der også være nogle relevante ebøger at læse! Det sidste kræver især at bogbranchen giver mulighed for at forbruge ebøger. Ebøger set fra bogbranchens synspunkt Bogbranchen kan groft sagt opfattes som bestående af tre dele; forfatterne, forlagene og boghandlerne. Forfatterne skal naturligvis acceptere at deres bøger gøres tilgængelige som ebøger. For superstjernerne, er det næppe et problem, f.eks. udtalte Stephen King 12 tilbage i september 2010: The [paper] book is not the important part. The book is the delivery system. The important part is the story. Citatet udtrykker faktisk noget centralt, som formentlig vil gå op for de fleste læsere efterhånden som de vænner sig til det ændrede format. For de stærkt sælgende forfattere er ebøger bare en anden måde at levere indhold på, de afhænger ikke af at kunne blive spottet i en boghandel eller på et bibliotek. Der er i øvrigt solgt over en million Stieg Larson ebøger i USA alene. Liza Marklund er en anden skandinavisk forfatter der også sælger rigtigt mange ebøger. I Danmark har nogle forfattere, herunder i særdeleshed Leif Davidson, udtrykt stærk 9 Som alle andre digitale teknologier, fra radiorør til fladskærme falder prisen på grund af fald i fremstillingspriser og konkurrence. Radiorør, der funktionelt svarer til en transistor, som er byggestenen i digital logik, er svundet i størrelse gange på år. Det kan oversættes til en næsten tilsvarende reduktion i materialer, energi og pris. Hvis f.eks. brændstof til biler var blevet lige så meget mere kompakt, ville vi kunne køre alle Danmarks biler i et helt år på noget der minder om det brændstof der kan være i en lille kop! De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 5/11

6 kritik 13 imod ebøger i 2011, men er tilsyneladende vendt på en tallerken i maj 2012, efter en genforhandling af betalingsvilkårene 14. Forfatterforeningen har dog hele tiden støttet op om mulighederne i ebøger 15. En fordel for forfatterene er at ebøger aldrig behøver at udgå fra et forlag hvilket naturligvis også er en oplagt fordel for forbrugerne. For de relativt ukendte forfattere, kan ebøger faktisk være en fordel, idet prissætningen gør det muligt i højere grad at konkurrere mod de meget etablerede navne. Det har forfatteren Nis Jakob f.eks. valgt at forsøge sig med 16, hvor han går helt uden om forlag og sælger sin bøger direkte fra ebogsboghandlere. Det er værd at bemærke at han allerede har udgivet fem romaner på papir igennem klassiske forlag. En simpel grund til at forfattere kan ønske at gå uden om forlagene, er omkostningerne. Ved at droppe forlagene kan forfatteren faktisk ende med at få en væsentligt højere gevinst pr. solgt enhed, samtidig med at der potentielt kan sælges flere på grund af den typisk lavere pris. Således er self-publishing ved at udbrede sig i særligt USA. Udviklingen minder om udviklingen inden for musik, hvor mange bands etablerer sig f.eks. via sociale medier uden et egentligt pladeselskab i ryggen. Økonomisk kan en forfatter gå fra 10-15% af omsætningen til 70% på f.eks. Amazon. Økonomisk kunne det altså tyde på at prisen falder og at det i nogen udstrækning bliver forlagene der kommer til at betale prisen for det. Forlagene er meget opmærksomme på at det er nødvendigt at tilpasse sig udviklingen og udvikle nye forretningsmodeller. Således har et af det største danske forlag i april 2012 annonceret at de muligvis vil udvikle en streaming model inden for et år 17. På den måde har de haft fordel af udviklingen inden for musik. En anden forretningsmodel kunne være et større fokus på serieopdelte romaner, osv. For boghandlerne er der næppe tvivl om at de skal tilpasse deres forretningsmodel til den nye virkelighed. Og, det gør de så også. De boghandler der fastholder papir som eneste distributionsmedie, vil formentlig være lukningstruet inden for en meget kort årrække. En større boghandelskæde i USA hvor Amazon dominerer markedet er allerede bukket under. Det er velkendt at både Amazon og Barnes & Noble sælger ebogslæsere (hhv Kindle og NOOK), men den tysksprogede boghandlerkæde Thalia sælger nu også en meget billig (<500 kr) ebogslæser direkte fra deres butikker, i bunker. Deres håb er at forbrugerne køber ebøgerne fra Thalia, hvor de angiveligt har mere end titler til salg. Det er oplagt at denne boghandlerkæde (også) har set skriften på væggen. Uanset tiltagene, må man forvente at der over tid vil være væsentligt færre boghandler i Danmark. Der sælges allerede meget direkte fra forlagene, og f.eks. Gyldendal sælger på deres hjemmeside en ebogslæser der kan anvendes med de ebogsbøger som forlaget sælger. Saxo.com en af de største online boghandlere i Danmark er angiveligt på vej med noget tilsvarende. Eksponering af (rene) ebøger En udfordring for et digitalt medie er at blive eksponeret. Når boghandlerne forsvinder, og man ikke længere kan røre ved bogen på biblioteket, hvor eksponeres De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 6/11

7 bøger så? Forlagene vil forsat medvirke til at eksponere bøger/forfattere. Den eksisterende eksponering kan naturligvis i nogen grad bevares, f.eks. bogsektioner i aviser, anmeldelser osv. Derudover bogklubber, salgslister fra f.eks. Amazon/andre. Bogforums, hvor man godt nok ikke kan røre ved papiret, men lave alle de andre ting, se forfatteren, forsideplakater, osv. Derudover kommer der en række nye eksponeringsmetoder, hvor eksponering, salg/lån og forbrug er bundet meget tættere sammen. Det er f.eks. forfatterens hjemmeside (branding af forfatteren), med direkte salg/link, likes i sociale netværk som Facebook, twitter, osv, samt modeller hvor man kan læse første kapitel, købe et kapitel af gangen, osv. Meget af det er naturligvis allerede til stede i dag, men bliver forstærket når hele bogen er digitalt tilgængelig til en billig pris. Naturligvis skal bibliotekerne også eksponere ebøger. Mere om det nedenfor. Markedstrends for salget af ebøger Når nu teknologien er på vej ud i forbrugernes hænder, bogbranchen tilpasser sig de nye tider, osv, kan der så også ses en sammenhæng til salgstal? På ren omsætning har salget i USA, i forhold til omsætning på papirbøger, været 5% i 2009, 8% i 2010, 20% i 2011, 26.7% 18 i januar Januar tallet er i forhold til alle solgte bøger; ebøger, trykte bøger og lydbøger. Der omsattes i den måned for ca. 3 gange så meget på ebøger som på paperbacks. Tallet kan meget vel falde i løbet af 2012, da januar muligvis præges af at der bliver givet mange ebogslæsere i julegave. I 2010 blev det estimeret 19 at 50% af omsætningen for hele markedet ville være på ebøger i For Amazon overhalede 20 ebogssalget salget af papirbøger i midten af 2011, og er kun steget siden. Et interessant aspekt af ebøger er, at USA's eksport af litteratur steg markant fra 2010 til For eksport til kontinentet var stigningen 218.8%. Dette lægger faktisk et pres på det danske bogmarked; en høj tilgængelighed af titler på (hovedsageligt) engelsk kan medføre mindre interesse for dansksprogede titler. En måde at imødekomme dette på er naturligvis at sænke priserne og gøre danske titler nemmere tilgængelige. Som nævnt tidligere har flere store fysiske boghandlerkæder luret udviklingen og satser i stigende grad på at formidle ebøger. Det er klart, at denne udvikling også må påvirke bibliotekerne. Trends for biblioteker Et bibliotek betyder oprindeligt boglager. I dag er et bibliotek naturligvis meget andet end det. For det første er der mange andre slags materialer end bøger (musik, spil, noder, kort, kunst, osv). For det andet er der mange andre aktiviteter end alene udlån (og returnering) af materialer. Udover ebøger er der nogle trends der påvirker biblioteket. En hovedtrend i disse år, De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 7/11

8 er udviklingen af ubemandede/åbne biblioteker, som, uanset startmodstand i Frederikssund, må betragtes som en gevaldigt tilbud, hvis man mener at biblioteket er til for borgerne, iogmed at det giver borgerne langt lettere adgang til biblioteket. For de ansatte på biblioteket kan det i nogen udstrækning opfattes som problematisk at deres assistance i forhold til brugerne ikke er strengt nødvendig. Omvendt lærer man borgerne at være mere selvhjulpne, eller planlægge efter deres behov for hjælp. Dette eksemplificeres i øvrigt ved den nationale biblioteksportal bibliotek.dk hvor borgere i Danmark kan finde og bestille materialer fra alle landets folkebiblioteker. I de tilfælde hvor materialet er digitalt kan de ovenikøbet i nogle tilfælde direkte få adgang til materialet. Via dette site bestilles der over titler årligt, hvilket er unikt (meget) på verdensplan. En anden hovedtrend er naturligvis overgang til digitalt/ikke-fysisk materiale. Bibliotek.dk åbnede i år 2000, men er de senere år blevet suppleret af bibliotikarvagten.dk (spørg en bibliotikar om hvad som helst, online 84 timer om ugen), bibzoom.dk (musik + andre ting), netlydbog.dk, filmstriben.dk, pallesgavebod.dk (portal målrettet børn) og senest ereolen.dk, hvor man kan låne ebøger fra sit bibliotek. Ereolen er blevet en succes, og har på de første 6 måneder lavet udlån 22. Det tyder på at danskerne er parate til at bruge teknologien, men at kendskab og teknologi endnu ikke er tilstrækkeligt udbredt. Succesen kunne måske have været endnu større, hvis ikke man mange steder havde valgt at begrænse antallet af udlån man leverer pr. måned. Begrænsningerne hænger naturligvis sammen med økonomi, idet der er en udgift for hver gang en ebog udlånes. Fremtiden for danske folkebiblioteker Kulturministeriet har i februar 2012, efter flere års forberedelse, endeligt igangsat projektet Danskernes Digitale Bibliotek, der (blandt andet) skal være en samlet portal for alt materiale der er tilgængeligt fra biblioteker i Danmark, både fysisk, men i særlig høj grad digitalt 23. Der er indlysende grunde til at gøre dette; medierne digitaliseres, men der er også store rationaliseringspotentialer. I runde tal koster det pt. 20 kr. at lave et udlån af en ebog, hvor langt det meste går til forlag og forfatter. Et skøn for omkostningerne på de fysiske udlån i Frederikssund, er ca. 55 kr. pr. udlån 24. Naturligvis kan sådanne rationaliseringer kun opnås, hvis bibliotekerne indrettes til det. En klassisk indretning med tusindvis af reolmeter vil næppe være relevant/rationel om ganske få år. Fysiske materialer er meget dyre at håndtere, både i anskaffelse (de kræver særlig indbinding og tagning med RFID chips), forsendelse (imellem forskellige biblioteker ved fjernlån), kontrol ved aflevering, opstilling på reoler, erstatning når de bliver væk osv, osv. Digitale materialer har forsvindende få håndteringsomkostninger, og giver f.eks. mulighed for at udlåne så mange udgaver af et materiale som der er lånere (og økonomi!) til, uden at man bagefter skal opmagasinere/kassere dusinvis af eksemplarer. Men, hvis borgerne kan finde det de ønsker at låne/forbruge via Danskernes Digitale Ca udlån årligt, biblioteksområdet koster ca kr. Hertil er ikke medregnet andre aktiviteter på bibliotekerne, men tilgengæld heller ikke omkostninger til f.eks. bygningsvedligehold. Tallene skal tages med store forbehold! De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 8/11

9 Bibliotek (hvor kvalificerede bibliotekarer kan være online næsten døgnet rundt), og hente det ned på deres tablet/læser i løbet af få øjeblikke, og ikke behøver at gå på biblioteket for at aflevere det hvorfor skal de så overhovedet komme på biblioteket? Vagn Ytte Larsen svarer selv på det, når han siger at biblioteket kan ende med at være en fladskærm i et busskur. At det ikke er helt uden hold, kan ses i dette nyhedsklip: BORUP Lån bøger på perronen Dagbladet Køge 13. februar 2012 I fire uger kan rejsende fra Borup Station låne e- bøger, mens de står på perronen. Et læskur på perronen er indrettet med virtuelle reoler med e- bøger og ligner et rigtigt bibliotek. Forskellen er, at man kan låne døgnet rundt, bruge din smartphone eller tablet til at scanne bogens QRkode, læser bogen på din smartphone, tablet eller pc og ikke skal aflevere bogen. Man kan derfor ikke få en bøde for at overskride afleveringsfristen Med kampagnen BIB TO GO vil KøgeBibliotekerne vise, at biblioteket er mere end en bygning med bøger. I Frederikssund kommune har vi faktisk et eksempel på en bygning der blev færdigbygget i 2003, og som allerede i 2007 blev kritiseret af den faglige del af forvaltningen for at være overraskende gammeldags opført, nemlig Græse Bakkebyskole. Med den igangværende udvikling, inden for digitale medier, hvor ingen rigtigt ved med sikkerhed hvor vi lander henne, men det kunne være i en situation hvor vi kun har en forsvindende lille fysisk materialesamling i forhold til i dag, kunne det være at den rigtige løsning var at udskyde beslutningen om et nyt hovedbibliotek en valgperiode mere. Biblioteket som kulturhus Det bliver nævnt igen og igen, at biblioteket er meget andet end (decentrale) materialesamlinger. Her er en liste over nogle af de ting der foregår i biblioteker landet over, taget fra forskellige aviser i SØNDERBORG Spis middag på biblioteket Jydske Vestkysten 23. april 2012 Biblioteket Sønderborg står for et internationalt sammenskudgilde, hvor lokale og tilflyttere kan mødes til en aften på tværs af kulturer og verdensdele. Det sker, når Biblioteket Sønderborg holder Expat Dinner. Expat Dinner foregår på 18 biblioteker over hele Danmark. Det er første gang, at det er i Sønderborg. Expat Dinners giver mulighed for, at lokale danskere og internationale medarbejdere (expats) og deres familier mødes og deler aftensmad og oplevelser. SØNDERBORG 125 børn er med i bibliotekets Pippi-projekt Jydske Vestkysten 12. april 2012 Biblioteket Sønderborg har fået støtte fra Statens Kunstråds Huskunstnerordning til et Pippi-projekt for børnehavebørn. Biblioteket har i samarbejde med den lokale musiker og musikpædagog Marianne Müller Nielsen og hendes kollega Anette Møns udviklet et kunstforløb for børn i alderen fire-fem år. KOLDING Biblioteket er blevet et cirkus Jydske Vestkysten 15. april 2012 De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 9/11

10 Nye legeoplevelser venter små og store børn på børnebiblioteket i Kolding, når forvandlingsrummet Børn-X bliver til Cirkus-X. Cirkustemaet i Børn-X-rummet kommer nu til at danne rammen for aktiviteter som udklædning, balancegang og dukketeater, og man kan spille adventurespil med kroppen på X-box Kinect. Jens Holms Biblioteksfond har finansieret nyindretningen. ODENSE Vollsmose Litteraturkuren - det sunde valg UgeAvisen Odense 11. april 2012 At læse sammen med andre i en gruppe er godt for velværet. Et koncept som bliver mere og mere udbredt. Biblioteket i Vollsmose arrangerer læsegrupper på denne måde. Ideen med at læse højt for hinanden i en gruppe er startet op i England. Der er sågar engelske læger, som henviser patienter til læseklubber, for på den måde at åbne op for ting som er svære at tale om. HORSENS Biblioteket giver en digital hånd til små virksomheder Horsens Posten 2. april 2012 Virksomheder skal fra 2012 og frem skifte skemaer, konvolutter og frimærker ud med computeren. Men nogle virksomheder kan have svært ved at finde rundt i den digitale verden. Det vil Horsens Bibliotek - i lighed med biblioteker i fire andre kommuner, nu rette op på med et tilbud om gratis råd og vejledning. Tilbuddet om gratis hjælp til digital indberetning sker i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Kulturstyrelsen og fem kommuner - heriblandt Horsens som den ene. HELSINGØR Lektiecaféerne udvides til fire biblioteker Frederiksborg Amts Avis 2. marts 2012 Lektiecaféen på Vapnagård Bibliotek har i flere år kørt med stor succes, og nu udvider bibliotekerne med endnu tre lektiecafeer. Lektiecaféerne er for børn fra 4. klasse og for unge og voksne, der har behov for hjælp til skolearbejde eller studier. ÅRHUS Hæder for lektiehjælp på nettet DR.dk 20. marts 2012 Nu vanker der hæder til Statsbiblioteket i Aarhus, fordi de bruger nettet til at hjælpe skolebørn med lektierne. I de seneste par år har Statsbiblioteket haft gang i projekt Lektier Online, som går ud på at hjælpe blandt andet indvandrerdrenge, der har det svært med lektierne. Tirsdag eftermiddag fik biblioteket en velfærdspris under årets digitaliseringspris, som uddeles i et samarbejde mellem staten, regionerne og flere private virksomheder. ESBJERG Mange mødte deres skat på biblioteket Budstikken 13. marts 2012 Skat og Hovedbibliotekets samarbejde har vist sig at være lidt af en succes. Folk står i kø for at få hjælp med forskudsopgørelse, NemID og andre skatteanliggender. Sidste gang biblioteket og Skat samarbejdede om at servicere borgerne var det nemlig også en bragende succes, og noget tyder derfor på, at det er et arrangement, som er kommet for at blive. HALSNÆS HUNDESTED Hjemme på biblioteket Frederiksborg Amts Avis 20. februar 2012 Hundested Bibliotek er en populær destination for byens drenge. Men de kommer her ikke for at læse, men derimod for at spille Playstation of Wii. De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 10/11

11 HOLSTEBRO Mere til småbørnsfamilien Dagbladet Holstebro 24. januar 2012 Holstebro bibliotek er gået i gang med at renovere og nyindrette flere områder, og det får især betydning for børnebiblioteket. Her kommer der en forældrezone, hvor forældre kan slappe af i en rød sofa og læse i friske, nye livsstilsmagasiner om eksempelvis mad, mode, bolig, sport eller biler. Biblioteket skifter desuden noget af legetøjet ud og installerer en mikroovn til opvarmning af sutteflasker, som flere forældre har efterspurgt. GENTOFTE Ungt tilbud på biblioteket Villabyerne 24. januar 2012 På Hovedbiblioteket i Gentofte vil de forfærdelig gerne have flere unge gennem svingdøren. Derfor er de netop nu ved at ombygge en del af bygningen til et lokale helliget projekter både af social og kulturel art. Det første projekt er en grafisk workshop, hvor man kan lære om grafisk arbejde ved at være med til at skabe reklame for de mange tilbud, der er til unge på Hovedbiblioteket, sammen med den erfarne grafiker Oliver Abby. Fælles for rigtigt mange af de her aktiviteter er at de egentlig ikke har så meget med et bibliotek at gøre, men langt mere med aktiviteter man egentlig ville opfatte som hørende hjemme i et kulturhus, eller frivilligcenter eller lignende. Hvis det er det man vil have, hvorfor kalder man så ikke tingene ved rette navn? Hvorfor snakker man ikke om at man vil have et kulturcenter, hvor der også er afsat rum til et bibliotek? Hvorfor har man de biblioteksfaglige kompetencer i spidsen for processen, i stedet for nogle alment kulturelle? Konklusion Meget tyder på at der sker en meget hastig overgang fra fysiske bøger til ebøger i disse år, drevet af den teknologiske udvikling, med fordele for forbrugeren i form af pris og bekvemmelighed og fordele fra forfatterside i forhold til flere muligheder for at nå læsere. Ebogssalget i USA vurderes at være 50% af det totale år Hvis det går som det er gået de fleste andre teknologier, vil papirbogen inden for en meget overskuelig årrække være et nicheprodukt, både i forhold til salg, og dermed også til udlån fra biblioteker. Herhjemme har formanden for Danmarks biblioteksforening, formentligt som en slags provokation, meldt ud af han forventer at papirbøger er væk fra biblioteker i Hans udsagn kan delvist underbygges af forbrugstrends fra f.eks. ereolen.dk og markedstrends, samt den historiske og igangværende udvikling i forhold til andre medier. Under alle omstændigheder er bogen klart i en overgangsfase fra en model til en anden. I den situation bør man være meget forsigtig med at igangsætte byggeri af et nyt hovedbibliotek i Frederikssund. Det vil formentligt være hensigtsmæssigt at udskyde det mindst én valgperiode mere. Da et bibliotek under alle omstændigheder er på vej til at transformeres til et kulturhus, virker det i øvrigt nærliggende at kalde tingene ved det rette navn, og sætte en almen kulturperson i spidsen for udviklingen af et kommende kulturcenter, med indbygget hovedbibliotek. Såfremt man altså ønsker denne proces igangsat. De digitale medier og bibliotekerne Maj 2012 side 11/11