Social arv og børns sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv og børns sundhed"

Transkript

1 ARBEJDSNOTAT Social arv og børns sundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Mette Madsen Statens Institut for Folkesundhed Arbejdspapir 3 Vidensopsamlingen om social arv 2003 Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, Herluf Trolles Gade København K Tlf Forskningsprogrammet om social arv gennemføres af forskere fra Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Statens institut for Folkesundhed. Yderligere oplysninger om forskningsprogrammet kan fås på

2 Indhold 1. Introduktion Social arv og social ulighed Livsløbsperspektivet Social ulighed i helbred blandt børn og unge: EU konferencen i København Teorien om equalization in health En gennemgang af foreliggende studier Hvorfor er der social ulighed i helbred og kan uligheden reduceres Litteratur

3 1. Introduktion Negativ social arv er et vigtigt tema i sundhedsforskning og sundhedspolitik. I sundhedsforskning fordi en bedre forståelse af mekanismerne bag social arv kan afsløre helt fundamentale processer, som former individers helbred. I sundhedspolitik fordi det er en etisk fordring at arbejde for retfærdighed, og det kan ikke forenes med nogen form for retfærdighed, at børn af socialt belastede forældre skal bære en unødigt stor byrde af helbredsproblemer eller sociale problemer. Sundhedspolitisk er reduktion af negativ social arv også en af de indsatser, som vil give den allerstørste forbedring af den almene folkesundhed: Forbedringerne vil være synlige her og nu, hvis den negative sociale arv kan reduceres. Forbedringerne vil også være følelige i årtier fremover, fordi risikoadfærd og helbredsproblemer i barndom og ungdom trækker spor igennem hele livet, endda til næste generation. Formålet med dette notat er at redegøre for forskning om helbredskonsekvenserne af negativ social arv. Vi benytter data om mange forskellige typer helbredsdata: fødselsudfald, dødelighed, sygelighed, symptombelastning, trivsel, selvvurderet helbred, funktionsevne, fedme og sundhedsadfærd (fx ryge-, kost-, drikke- og motionsvaner). 2. Social arv og social ulighed Negativ social arv er en lidt upræcis benævnelse for, at problemer og belastninger i én generation fortsætter eller nedarves til den næste generation. Begrebet benyttes fx inden for kriminologi om det forhold, at kriminelle forældres børn ofte selv kommer på kant med loven, og i sociologi om det forhold, at lavtuddannede forældres børn ofte selv bliver lavt uddannede. I sundhedsforskningen benyttes begrebet om det forhold, at voksne fra lavere socialgrupper eller med svære sociale problemer har et ringere helbred, samtidigt med at deres børn også er belastet af flere helbredsproblemer både i barndom og i resten af livet. I sundhedsforskningen dækker begrebet også over en biologisk eller genetisk forklaring, men det er mere almindeligt at benytte begrebet social ulighed i helbred. I dette notat benytter vi begrebet negativ social arv som udtryk for en ophobning af risikoadfærd og helbredsproblemer blandt børn af forældre med svære sociale kår. De svære sociale kår henviser til forskellige former for socioøkonomiske indikatorer, fx lav uddannelse, lav social status, eller marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. I dette notat benytter vi ofte det lidt upræcise begreb social status og de lidt vage betegnelser højere social lag og lavere sociale lag for at betegne status, uddannelse, indkomst og andre socioøkonomiske indikatorer hos forældrene. Et beslægtet begreb er tracking som betyder at risikoadfærd og helbredsproblemer ofte findes i en bane igennem hele livet, ofte endda fra forældregeneration til børn. 3

4 3. Livsløbsperspektivet Den moderne epidemiologiske forskning benytter ofte begrebet livsløbsperspektivet (life course perspective) som benævnelse for studiet af tidlige påvirkningers helbredskonsekvenser livet igennem. I forskningen om børns sundhed fokuseres således på de langvarige effekter på helbredet af fysiske og sociale påvirkninger i fostertilstand, barndom og ungdom. Livsløbsforskningen henviser ofte til nogle særlige modeller, fx kritisk periode modellen, sensitiv periode modellen, og akkumulationsmodellen, som får et par ord med her med eksempler og perspektiver for social arv tænkningen. Kritiske perioder: Denne model fremhæver, at belastninger på ganske bestemte tidspunkter i fosterliv eller barndom kan give uoprettelige skader på helbredet for resten af livet, altså skader som ikke kan genoprettes ved forebyggende eller anden indsats senere i livet. Modellen antager yderligere, at tilsvarende belastninger på andre tidspunkter i den tidlige tilværelse ikke har skadevirkninger på helbredet på lang sigt, dvs. påvirkningerne er kun farlige i snævre tidsperioder. Modellen om sensitive perioder er lidt mindre deterministisk. Den hævder at belastninger af fysisk eller social art i fostertilstand, barndom eller tidlig ungdom øger risikoen for helbredsproblemer senere i livet, at risikoen for helbredsskader er størst i ganske bestemte perioder, men også tilstede i andre perioder af barndommen og ungdommen. Modellen om akkumulation fremhæver, at det ikke er et spørgsmål om timing af skadelige påvirkninger, men snarere mængden og måske rækkefølgen af dem. Som hovedregel akkumuleres helbredsskaderne af skadelige påvirkninger, dvs. jo flere jo værre for helbredet. Ophobningerne kan være samtidige eller sekventielle. Et eksempel på sekventielle påvirkninger er, at børn som fødes i familier med lav social status har højere risiko for at blive udsat for passiv rygning og ringe ernæring i barndommen, som giver øget risiko for sygdomme i luftvejene i barndommen, som igen giver øget risiko for nedsat lungefunktion og lungesygdom som voksen. Biologisk programmering: Den mest markante formulering af modellerne om kritiske og sensitive perioder skyldes Barker (1). Han fandt i en række studier i UK og Finland, at børn der var født med lav fødselsvægt og var præget af lav vægtøgning i første leveår havde større risiko for hjertekarsygdom fyrre til tres år senere. Hypotesen er, at ernæringstilstanden i tredje trimester af graviditeten og det første leveår skaber grundlag for et robust kredsløb, og at fostre og børn som ikke opnår denne robusthed har øget risiko for hjertekarsygdom livet igennem, en risiko som ofte først viser sig mange årtier senere. Det skal bemærkes, at hvor Barkers resultater er relativt entydige for mænd, så gælder tilsvarende sammenhænge ikke for kvinder. Barker formulerede hypotesen om biologisk programmering, dvs. at fysiske påvirkninger i uterus kan påføre fostret uoprettelige skader som øger risikoen for sygdom senere i livet (The uterine environment programme the fetus, retard its development and increase its susceptibility). Hypotesen har enorme konsekvenser for både klinisk arbejde og bestræbelserne på at forbedre folkesundheden, og det kan derfor ikke undre, at den hat skabt stor 4

5 opmærksomhed, debat og forskningsaktivitet. I en nylig gennemgang af evidensen har Kuh & Ben-Shlomo (20) konkluderet, at der er ganske god støtte til hypotesen for flere kronisk degenerative sygdomme, især hjertekarsygdomme, lungesygdomme og fedme. Andre har derimod hævdet, at man slet ikke kan slutte så bombastisk fra de foreliggende studier. I de fleste foreliggende studier har man data fra barndommen (fx fødselsvægt, vægtøgning i det første leveår) og oplysning om sygdom og død i voksenlivet, men ikke nærmere biologiske data til at belyse, hvordan disse fænomener er forbundet med hinanden. Joseph & Kramer (18) har rejst tvivl om, hvad man kan konkludere ud fra den foreliggende videnskabelige litteratur. De hævder, at mange af studierne har alvorlige problemer på grund af stort bortfald og alvorlige problemer med at kontrollere for andre forholds indflydelse, især de socioøkonomiske forhold igennem livet. Her ser vi på nogle af de allernyeste gode studier. Svagelig som barn, syg som voksen? Et nyt eksempel er Kuh et al. s studie af muskelstyrke blandt 53-årige i relation til fødselsvægt(21). Hypotesen var, at ernæringstilstanden i fostertilværelsen og barndommen er afgørende for, hvor mange muskelfibre der udvikles, og derfor afgørende for muskelstyrke i voksenlivet. Studiet viste en meget klar sammenhæng: Jo mindre fødselsvægt og jo mindre vægtøgning i barndommen, desto mindre muskelstyrke som voksen. Denne sammenhæng var uafhængig af de sociale vilkår i barndommen og personernes sociale placering i voksenlivet. Endnu et eksempel er Zaoh s studie af kinesiske kvinder, som viser at fødselsvægt og vægtøgning i barndommen viser tydelig sammenhæng med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk i barndommen (49). Desuden har et studie af Cheung vist, at lav fødselsvægt (low birth weight for gestational age) og vægtøgning i den tidlige barndom er en tydelig prædiktor for psykosociale symptomer i 42-års alderen (7). Lav social status som barn, syg som voksen? Men programmering er ikke kun af biologisk art. Helt parallelt med hypotesen om biologisk programmering findes en hypotese om social programmering, som i sit indhold er tæt på tænkningen om social arv. Den handler om, at sociale og psykosociale påvirkninger i barndom og ungdom kan have alvorlige konsekvenser for helbredsforhold resten af livet. Også denne hypotese har støtte i gode undersøgelser, og her henviser vi kun til undersøgelser, som har kontrolleret for effekten af social status i voksenlivet. Fx har Kuh i en undersøgelse af børn født 1946 vist, at børn fra lavere socialgrupper har højere risiko for at dø fra barndommen til hun sluttede observationerne da deltagerne var 55 år gamle (22). Flere studier fra den berømte engelske fødselskohorte, som har fulgt over personer fra de blev født i 1958 til de blev 33 år gamle, har vist en sådan effekt. Der er en lang række sociale påvirkninger i barndommen, fx lav social status hos forældrene, som er prædiktorer for høj symptombelastning i voksenalderen (34;35). Harper har studeret effekten af socioøkonomisk status i barndommen og vist, at den har tydelig sammenhæng med psykosocial funktion i voksenalderen, fra 42 til 60-års alderen(15). Claussen et al (9) studerede sociale vilkår i barndommen som risikofaktor for dø- 5

6 delighed i aldersklassen år. De fandt en tydeligt forhøjet dødelighed af kræftsygdomme og hjertekarsygdomme blandt personer der var opvokset i familier med lav socioøkonomisk status. Og Gilman et al (12) fandt en meget stærk sammenhæng mellem lav socioøkonomisk status i barndommen og risikoen for alvorlig depression i voksenlivet. Men selv om der nu er flere undersøgelser fra mange lande, som viser en skadelig helbredseffekt af lav social status i barndomshjemmet, så er forskningen ikke entydig. Fx har Lynch et al. vist, at høj social status i voksenlivet helt kan kompensere for den øgede dødelighed blandt børn fra lavere sociale lag. Tilsvarende kan lav social status i voksenlivet reducere den fordel, som børn født i familier med højere socioøkonomisk status har (27). Wannamethee et al. (45) fandt ligeledes i et nyt studie fra UK, at risikofaktorer i voksenlivet for hjertekarsygdom så at sige overdøvede effekten af risikofaktorer i barndommen. 4. Social ulighed i helbred blandt børn og unge: EUkonferencen i København Forud for Sundhedsministeriets EU-konference i København december 2002 om social ulighed i helbred blandt børn havde 26 forskere i en internationalt og tværfagligt ekspertgruppe gennemgået den videnskabelige litteratur om emnet for at vurdere den foreliggende evidens. Målet var at besvare tre spørgsmål: 1) hvad er evidensen for social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd blandt unge? 2) hvilke former for social ulighed er vigtige a) i de unge år og b) i resten af livet? hvilke områder bør man først og fremmest sætte ind overfor med intervention og sundhedspolitiske initiativer? Gruppen gennemgik videnskabelige undersøgelser fra de nordiske lande, Irland, Italien, Letland, Portugal, Tyskland og UK foruden en række internationale sammenligningsstudier. I dette notat har vi tilføjet evidensen fra studier i Canada og USA. Gennemgangen benytter data fra flere forskellige kilder: registerstudier og studier baseret på officiel statistik, spørgeskemastudier, kvalitative studier og reviewstudier. Det var åbenlyst vanskeligt at sammenligne de mange studier, blandt andet fordi de anvendte forskellige opdelinger af familiens socioøkonomiske niveau: Forældrenes socioøkonomiske status, forældrenes sociale klasse, forældres uddannelsesniveau, forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, husstandsindkomst, graden af social deprivation i lokalområdet, familieform (traditionel familie, eneforsørger, sammensat familie), etnisk tilhørsforhold og de unges egne erhvervsmæssige aspirationer. På trods af de mange forskellige kriterier for sociale inddelinger var det dog i de fleste tilfælde muligt at rangordne deltagerne i undersøgelserne i grupper med færre eller flere ressourcer. Og på trods af de mange forskellige kriterier viste resultaterne sig at være relativt entydige, på tværs af helbredsproblemer og på tværs af nationale forskelle. Der var større udfordringer med at fortolke de ofte ganske store kønsforskelle i social ulighed i helbred, og at håndtere de ændringer, der sker over tid. Der foreligger i alt mindst 100 studier fra Danmark og andre lande, som kan belyse social ulighed i helbred. Der er studier af objektive helbredsindikatorer (fx dødelighed, selvmord, 6

7 skader, hospitalisering, højde og vægt og fedme, tandstatus og brug af sundhedsvæsenet), studier af selvrapporteret helbred (fx symptombelastning, langvarig sygdom og selvvurderet helbred) og studier af sundhedsadfærd (rygning, alkoholforbrug, fuldskab, stofbrug, motions- og kostvaner, brug af sikkerhedsseler samt teenagegraviditeter). Det helt dominerende resultat fra de mange undersøgelser er, at der er tydelige sociale uligheder i helbred og sundhedsadfærd blandt børn og unge. I de fleste tilfælde er uligheden som blandt voksne, hvor hovedreglen er at lavere socialt placerede grupper har flere helbredsproblemer og større forekomst af risikoadfærd. Der er imidlertid en lille gruppe undersøgelser, som kommer til et helt andet resultat. 5. Teorien om Equalization in health Der er to studier, som har tiltrukket sig megen opmærksomhed blandt social ulighedsforskere i de senere år, studier af høj kvalitet som viser et overraskende anderledes resultat. Det ene studie fra Helsinki (36) gennemgår en lang række helbredsforhold blandt 15-årige, men finder absolut ingen sociale forskelle i helbred. Rahkonen fandt til gengæld, at der var meget store forskelle i helbred efter de unges egne erhvervsmæssige aspirationer: De unge, som stiler efter høje stillinger, har langt bedre helbred end dem der forestiller sig mere beskedne erhvervskarrierer. Rahkonen foreslår derfor, at man skal interessere sig for andre dimensioner af den sociale ulighed end den klassiske interesse for forældrenes sociale placering. Det andet studie fra Glasgow-området i Skotland gennemgår ligeledes et stort antal helbredsproblemer blandt årige og blandt 35-årige (46;47). Forfatterne fandt meget store sociale uligheder i stort set alle former for helbredsproblemer blandt de 35-årige, og visse sociale uligheder blandt de 11-årige, men ingen som helst forskelle blandt de 15- årige. For nogle helbredsindikatorer var sammenhængen endda det omvendte af det forventede, fx fandt de at en højere forekomst af sportsskader blandt børn fra højere socialgrupper og en højere forekomst af dagligsymptomer blandt piger fra familier med høj social placering. I en række detaljerede analyser fandt forskergruppen, at helbred blandt de unge var stærkt knyttet til den ungdomskultur, de tilhørte, med specielt store problemer i flipper og rocker -prægede miljøer. Ligesom Rahkonen i Finland foreslår West, at man skal interessere sig for andre sociale inddelinger end den sædvanlige inddeling efter forældrenes sociale placering. Både Rahkonen og West skriver på hver sin måde, at de forventer at sociale uligheder i helbred vil dukke op senere i de unge menneskers liv. Også en undersøgelse fra Sverige fx (16;17) hæfter sig ved en relativt beskeden social ulighed i helbred. West har fremsat en hypotese om social udligning i ungdommen equalization in youth, det vil sige at de tidligere observerede sociale forskelle i helbred i barne- og ungdomsårene er afløst af en relativt lighed i helbred i det postmoderne samfund. Vågerö fra Sverige har fremsat en lignende hypotese om, at sociale uligheder i helbred er små i barndom og alderdom, men store i voksenårene. Equalization in youth -hypotesern har tiltrukket sig stor opmærksomhed, men det er vigtigt at fastholde, at mange andre studier viser det stik modsatte, nemlig store sociale uligheder i helbred i barndom og ungdom. Både Rahkonen og West var tilstede ved københavnerkonferencen og accepterede denne konklusion. 7

8 6. En gennemgang af de foreliggende studier Gennemgangen må nødvendigvis inddeles efter helbredsindikator, da der kan være tydelige forskelle i fund fra den ene indikator til den anden. Gennemgangen omfatter både udenlandske og danske studier. 6.1 Fødselsudfald De fleste studier, der er publiceret om social ulighed i fødselsudfald i de seneste år, viser en højere forekomst af dødsfødsler, medfødte misdannelser, og undervægtige babyer blandt mødre fra lavere sociale lag. Figur 1 viser lav fødselsvægt i relation til moderens uddannelse. Resultatet stammer fra en registerbaseret undersøgelse af alle fødsler i Danmark 1991/92 (31;32). Figuren viser en markant reduceret risiko for lav fødselsvægt med stigende uddannelsesniveau hos moderen. De store forskelle i hyppigheden af lav fødselsvægt kan til dels forklares ved forskelle i andelen af kvinder, der ryger i graviditeten, men selv når der er taget højde for forskellen i rygning, er der stadig betydelig forskel i risikoen for at føde et lavvægtigt barn. Figur 1. Risikoen for lav fødselsvægt(<2500 g) i relation til moderens uddannelse. Alle fødsler i Danmark 1991/92 (odds ratio). lang videreg udd. mellemlang videreg. Udd Kontrolleret for alder og rygning Kontrolleret for alder kort videregående udd. Erhvervsfaglig udd. student/hf Klasse 9. Klasse 8. Klasse 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 6.2 Dødelighed Fund fra de nordiske lande og UK er temmelig konsistente. Nordiske studier viser, at dødeligheden blandt børn fra arbejderklassefamilier er ca. 30% højere end børn fra funktionær/middelklassefamilier (5;42). I UK er dødeligheden blandt børn og unge 2-3 gange højere i de lavere end i de højere sociale lag (40), og det samme gælder selvmordsraten. I Danmark er der ingen nyere undersøgelser af sociale forskelle i dødeligheden i barnealderen. Men ser man på dødeligheden det første leveår, er der markante forskelle, 8

9 og forskellen synes at være steget fra begyndelsen af 80 erne til begyndelsen af 90 erne (tabel 1). Spædbarnsdødeligheden er faldet mest for børn af mødre med HF eller studentereksamen og for de dårligst uddannede med kun 8 års skolegang er dødeligheden endog steget. Gruppen med kun 8 års skolegang er blevet en mindre og måske mere selekteret gruppe. I udgjorde den 9 % af de gravide mod kun 5% i Tilsvarende er gruppen med HF eller studentereksamen blevet større. På trods af at gruppen må anses at være mindre positivt selekteret i , er der alligevel sket et større fald i spædbarnsdødeligheden i denne gruppe end i gruppen med 9-10 års skoleuddannelse. Det vides ikke om den øgede sociale ulighed er fortsat i 90 erne. Tabel 1 Spædbarnsdødeligheden i relation til moderens skoleuddannelse sammenlignet med Spædbarnsdødeligheden Index justeret for alder Skoleuddannelse Antal pr Antal pr index index 8 år 9,6 10,7 1,3 2, år 7,8 6,9 1,1 1,3 HF eller student 6,8 4,9 1,0 1,0 Kilde: (32) 6.3 Skader Skader er et alvorligt sundhedsproblem blandt børn og unge. Det er den vigtigste dødsårsag blandt unge, og mange børn og unge kommer alvorligt til skade hvert år. I Danmark kommer 28% af de årige til skade hvert år i så alvorlig grad, at det skal tilses / behandles af en læge eller sygeplejerske og så er tandskader ikke medregnet. Det generelle billede er, at børn og unge fra lavere socialgrupper har højere risiko for at komme til skade, især i trafikulykker, faldulykker og selvdestruktiv adfærd (23). Forskellene er store i Sverige (5;23) og Italien og Skotland, og den eneste undtagelse i den fremlagte litteratur er den ovenfor omtalte undersøgelse fra Glasgow-området, hvor børn fra højere social lag havde højere risiko for sportsskader. I Danmark er der gennemført analyser af de sociale forskelle i de ulykker, der fører til besøg på skadestuen. Resultaterne viser en markant øget risiko for både ulykker og vold med faldende uddannelsesniveau hos forældrene. En del af forklaringen kan dog være, at der er sociale forskelle i hvem, der kontakter skadestue, når man kommer til skade. 9

10 Figur 2. Ulykker og vold, der førte til skadestuekontakt i 1996 i relation til forældrenes uddannelse. Børn i alderen 0-18 år (odds ratio). Lang videregående udd. Mellemlang videregående udd. Kort videregående udd. Erhvervsfaglig udd. Gymnasial (12-13 years) Folkeskole (9-11 år) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Ulykker Vold Kilde: Center for ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed 6.4 Objektiv sygdom / medicinske diagnoser Der er ikke mange undersøgelser af dette tema. Der er enkelte undersøgelser fra England, som viser langt højere forekomst af psykisk sygdom blandt børn fra lavindkomstfamilier(40), og i Danmark viser de nyeste undersøgelser en højere forekomst af lægeligt diagnosticeret sygdom blandt børn og unge fra familier med forældre uden for arbejdsmarkedet (39). I Danmark har vi data fra Socialforskningsinstituttets store registerundersøgelse af børn født i 1966 og 1973, som giver mulighed for at studere sygehusindlæggelser i relation til forældrenes arbejdsløshed. Figur 3 viser, at børn og unge af førtidspensionister og arbejdsløse forældre har højere risiko end andre børn og unge for at have været indlagt på sygehus. Den øgede indlæggelseshyppighed ses for en lang række sygdomme, herunder luftvejsinfektioner, knoglebrud, hjernerystelse og psykisk sygdom (8). 10

11 Figur 3. Indlæggelseshyppigheder pga. sygdom fordelt efter familiens socioøkonomiske status. Aldersstandardiseret indeks Alle i arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister Uddannelsessøgende Arbejdsløse Andre lønmodtagere Lønmodtager grundniveau Lønmodtager mellemste niveau Lønmodtager, højeste niveau Topleder Selvstændig Piger Drenge I en undersøgelse af børn, der i 8. eller 9. klasse var til udskolingsundersøgelse hos skolelægen, fandtes kun små sociale forskelle i andelen af børn, der fik en lægelig diagnose, eller som ifølge lægen havde helbredsproblemer, der medførte funktionsbegrænsninger i hverdagen (tabel 2) (33). Tabel 2. Sygelighed og funktionsbegrænsning hos børn i 8. og 9. klasse, der har været til udskolingsundersøgelse 1996/97. I procent Mors socioøkonomiske gruppe Lægelig Funktionsbegrænsning N diagnose Selvstændig eller medhj. ægtefælle 36,6 23, Funktionærgruppe 1 43,3 18, Funktionærgruppe 2 38,1 18, Funktionærgruppe 3 41,9 21, Faglært arbejder 42,0 16, Ufaglært arbejder 40,2 24, Ude af erhverv 48,4 24, Langvarig begrænsende sygdom Denne betegnelse dækker over en række meget forskellige sygdomme, fx astma, sukkersyge og lidelser i centralnervesystem og fordøjelsessystem. Det kan derfor ikke undre, at resultaterne variere noget fra den ene undersøgelse til den anden. Det er måske mere overraskende, at der alligevel er en vis tendens til højere forekomst af sådanne sygdomme blandt børn og unge fra de lavere sociale lag. Det fandt fx Köhler i et nordisk studie. Inden for de allerseneste år er der publiceret en række undersøgelser af astma blandt børn, som 11

12 tyder på at fattigdom eller lav social status hos forældrene er en risikofaktor for astma i svær grad (6;29). 6.5 Kropsform Der er ganske mange undersøgelser af dette emne. Det generelle billede er, at der er højere forekomst af overvægt, fedme og lav legemshøjde i familier fra lavere sociale lag (Bremberg; Steggles; Costa; Köhler; West; Rahkonen; Nielsen). Den eneste undtagelse vi har fundet er resultater fra det tidligere omtalte studie fra Helsinki, hvor Rahkonen ikke fandt sociale forskelle i højde blandt unge finske piger. I Danmark viser Indskolingsundersøgelsen (28) en meget stor social ulighed i BMI. Andelen af indskolingsbørn i den øverste 10% percentil (de tykkeste) var 6% blandt børn fra funktionærgruppe 1 familier og mere end dobbelt så høj, 15%, blandt børn fra ufaglærte arbejderfamilier. Ved udskolingsundersøgelsen sås en tilsvarende social ulighed, se tabel 3. Tabel 3. Andelen af overvægtige elever i klasse i relation til moderens erhverv. Udskolingsundersøgelsen 1996/97. I procent. Mors socioøkonomiske gruppe Drenge Piger Selvstændig, medhjælpende ægtefælle 13,2 11,3 Højere funktionær 4,9 8,6 Funktionær 5,1 6,5 Underordnet funktionær 11,3 8,8 Faglært arbejder 9,4 10,9 Ufaglært arbejder 11,9 15,6 Ikke i arbejde 14,1 10,8 6.6 Funktionsevne Relativt få børn og unge lider af alvorlige langvarige sygdomme, men mange har dårlig funktionsevne, fx i relation til skolens krav. I Danmark har Madsen et al. (28) beskrevet funktionsevnen hos en årgang børn, der starter i skolen, se figur 4. 12

13 Figur 4. Klasselærerens eller børnehaveklasselederens vurdering af barnets udvikling. Andelen af børn, der vurderes ikke helt alderssvarende udviklet eller meget umoden i relation til moderens erhverv. Indskolingsbørn 1988/89. I procent. Social udvikling Psykisk udvikling Motorisk udvikling Funktionærgruppe 1 Ufaglært arbejder Arbjedsløs Ude af erhverv i øvrigt Tale Procent 6.7 Sygefravær, symptombelastning, selvvurderet helbred og almen trivsel Disse helbredsindikatorer kaldes ofte bløde, fordi de er selvrapporterede og undertiden tillægges mindre vægt. Det er imidlertid efter vores vurdering meget vigtige helbredsindikatorer, fordi de direkte afspejler hvordan børn og unge har det, og kun de selv kan gøre rede for dette. Selv banale symptomer og let negativ vurdering af eget helbred kan have store konsekvenser for børns og unges daglige trivsel, for deres funktion i skolen, indlæring, og samspil med andre mennesker. En gennemgang af de foreliggende undersøgelser giver imidlertid et usikkert og blandet indtryk. Vi har ovenfor omtalt, at West i sin undersøgelse fra Glasgow-området fandt højere forekomst af daglige symptomer blandt piger fra de højere end fra de lavere social lag, og at Rahkonen ikke kunne finde sociale forskelle i selvrapporteret helbred blandt unge i Helsinki. Flere nye undersøgelser fra de nordiske lande (Berntsson 2000(3)), Holland (Lucht & Groothoff 1995 (43)), Italien (Costa), Skotland (Currie(10)), Canada (Lipman(25)), Island (Halldorson(14)) og Danmark tyder imidlertid på en meget kraftig social ulighed, dvs højere forekomst blandt børn og unge fra lavere sociale lag (11), og især blandt børn og unge fra familier med marginaliserede forældre (33). Indskolingsundersøgelsen (28) viser tydelig social ulighed i andelen af børn, der har været syge inden for de sidste fire uger, se figur 5. 13

14 Figur 5. Andelen af børn, der har været syge inden for de sidste 4 uger i relation til moderens erhverv. Indskolingsbørn 1988/89. I procent Selvstændig Funktionærgrp 1 Funktionærgrp 2 Funktionærgrp 3 Faglært arbejder Ufaglært arbejder Under uddannelse Arbejdsløs Ude af erhverv i øvrigt Skolebørnsunderrsøgelsen beskriver forekomsten af almen trivsel blandt årige i relation til forældrenes socialgruppe (den højest placerede forældre). Tabel 4 viser forekomsten af fire almene trivselsproblemer, og tabel 5 viser andelen, som har mindst ét af otte almindelige symptomer dagligt. Socialgruppe I er højest, V er lavest og VI er forældre uden for arbejdsmarkedet (19). Tabel 4. Procent af eleverne i de forskellige socialgrupper, som trives dårligt. I procent. Skolebørnsundersøgelsen Familiesocialgruppe Trivselsindikator I II-IV V VI Ikke glad for livet (ikke særligt glad, slet ikke glad) Føler sig ensom (meget ofte, af og til) Føler sig udenfor (altid, for det meste, nogle gange) Føler sig hjælpeløs (altid, for det meste, nogle gange) Har ikke selvtillid (sjældent / aldrig selvtillid) Tabel 5. Procent af årige elever i de forskellige socialgrupper, som har mindst ét symptom hver dag. Skolebørnsundersøgelsen Socialgruppe Mindst ét symptom hver dag Procent I 15 II-IV 19 V 24 VI 29 14

15 I den store nordiske undersøgelse af børn og børnefamiliers sundhed og velfærd 1996 har det været muligt at belyse sammenhængen mellem forældrenes socioøkonomiske forhold og forskellige helbredsmål blandt børn: gentagne psykosomatiske problemer, kronisk sygdom, og trivselsproblemer (30). I alle de nordiske lande havde børn af enlige forældre og børn fra stedfamilier (en biologisk forældre og en stedforælder) ca. 50% større forekomst af de nævnte helbredsproblemer end børn, der boede hos begge biologiske forældre. Børn hvis forældre var arbejdsløse eller fra lavere sociale lag havde ligeledes forhøjet forekomst af de nævnte helbredsproblemer (39). I Udskolingsundersøgelsen var der ligeledes oplysninger om social ulighed i en række helbredsindikatorer. Resultaterne pegede i samme retning som ovennævnte studier, men forskellene var små og ikke statistisk sikre. 6.8 Risikoadfærd Risikoadfærd er et bredt begreb men dækker her rygning, alkoholforbrug, mangel på motion, for lavt forbrug af frugt og grønt, og uregelmæssige måltidsvaner. Det kan derfor heller ikke undre, at resultaterne varierer noget fra den ene adfærdsform til den anden, fra det ene land til det andet, fra den ene aldersklasse til den anden, og mellem piger og drenge. Det almene billede for rygning er højere forekomst af teenagerygning i familier med lav social status i UK (Steggles; Sweeting), Sverige (Bremberg) og Danmark (Rasmussen). Derimod er der ingen sociale forskelle i teenagerygning i Tyskland (Klocke), USA (Lowry(26)), Italien (Costa), Irland (Kelleher) og Skotland (Sweeting). Dog fandt Sweeting en meget interessant forskel på den sociale gradient for dagligrygning og lejlighedsvis rygning: Der var tydeligt højere forekomst af dagligrygning blandt teenagere fra lavere social lag end højere sociale lag. Omvendt for lejlighedsvis rygning, som var mere udbredt blandt teenagere fra højere end fra lavere social lag. En international undersøgelse, som omfatter unge fra Danmark og 6 andre europæiske lande, viser højere forekomst af rygning blandt 15-årige fra stedfamilier og familier med ringe økonomiske vilkår (13). Tilsvarende kompliceret er mønstret for alkoholforbrug, og det er mest korrekt at sige, at mønstret varierer fra den ene undersøgelse til den anden: Der er flere undersøgelser, fx fra Sverige (Bremberg), Skotland (Sweeting), Irland (Kelleher) og USA (Lowry), som viser højere alkoholforbrug og især et alkoholforbrug med mere fuldskab blandt unge fra lavere end højere social lag, men i Letland (Kalnins) og Danmark ser det ud til at være lige omvendt (33;37). Undersøgelser af social ulighed i motionsvaner blandt børn og unge viser temmeligt konsistent, at børn og unge fra højere sociale lag dyrker mest motion. Dette bekræftes af studier fra Tyskland (Klocke), Letland (Kalnins), UK (Steggles), USA (Lowry) og Portugal, men i Portugal gælder det dog kun sport og idræt som dyrkes i formelle klubber og foreninger. Den spontane motion, fx boldspil på gaden, er lige udbredt i høje og lave sociale lag i Portugal. Endelig viser studier af social ulighed i kostvaner igen et temmelig konsistent billede, nemlig at børn og unge fra de højere social lag spiser mere frugt og grønt end børn og unge fra de lavere sociale lag. Det gælder fx i Tyskland (Klocke), i Letland (Kalnins), for piger i 15

16 UK (Steggles) og i Danmark (11;33). Det ser også ud til, at børn og unge fra højere social lag i Danmark har mere regelmæssige vaner mht. at spise morgenmad end børn og unge fra lavere sociale lag (33;33). Tabel 6 viser forekomsten af risikoadfærd blandt årige i relation til forældrenes socialgruppe (19), og tabel 7 viser sundhedsadfærd i relation til moderens socioøkonomiske gruppe i udskolingsundersøgelsen (33). Udskolingsundersøgelsen demonstrerer i øvrigt, at familiestruktur ofte er en stærkere prædiktor for risikoadfærd end socialgruppe, se tabel 8. Tabel 6. Procent af årige elever fra forskellige socialgrupper, som udviser risikoadfærd. Skolebørnsundersøgelsen I procent. Familiesocialgruppe Risikoadfærd I II-IV V VI Dyrker højest to timers motion ugentligt Ryger dagligt Drikker alkohol mindst en gang om ugen Har været fuld mindst fire gange Spiser flere usunde fødevarer hver dag Tabel 7. Sundhedsadfærd blandt elever i 8. og 9. klasse 1996/97 i relation til moderens erhverv. Udskolingsundersøgelsen. I procent. Mors socioøkonomiske gruppe Daglig rygning Alkohol ugentlig* Frugt og grønt <3 gange pr.uge* Ikke daglig morgen mad* Dyrker ikke sport* Bruger ikke altid sikkerhedssele* Selvstændig eller medhj. ægtefælle 15,2 41,4 12,1 28,4 15,2 45, Funktionærgruppe 1 10,0 34,2 5,0 19,6 13,8 34, Funktionærgruppe 2 11,5 36,7 10,0 20,5 14,1 39, Funktionærgruppe 3 13,1 33,4 14,4 25,5 16,6 41, Faglært arbejder 8,0 32,9 21,6 26,7 13,2 47, Ufaglært arbejder 15,2 31,7 15,1 27,7 23,7 44, Ude af erhverv 14,9 23,9 12,7 31,9 25,5 49, * statistisk signifikant sammenhæng (P<0.05) N 16

17 Tabel 8. Sundhedsadfærd blandt elever i 8. og 9. klasse 1996/97 i relation til familiesammensætning. Udskolingsundersøgelsen. I procent. Familiesammensætning Daglig rygning* Alkohol ugentlig* Frugt og grønt <3 gange pr.uge* Ikke daglig morgen mad* Dyrker ikke sport* Bruger ikke altid sikkerhedssele* Begge biologiske forældre 10,0 31,2 11,6 22,1 17,1 40, En biologisk forælder + samlever 24,1 38,7 17,7 32,9 20,0 48, Eneforsørger 18,7 33,8 14,0 37,6 23,8 46, * statistisk signifikant sammenhæng (P<0.05) N 6.9 Konklusion Der er således et stort antal studier fra Danmark og mange andre lande, som viser en tydelig social ulighed i helbred blandt børn og unge: Børn og unge fra familier med lav social placering har flere helbredsproblemer end børn og unge fra familier med høj placering. Dette fund gælder mange forskellige typer af helbredsproblemer, også helbredsproblemer med vidt forskelligt årsagsnetværk (fedme, skader, dødelighed, symptombelastning, motion osv). Fundet er i store træk konsistent på tværs af den valgte socioøkonomiske indikator (uddannelse, indkomst, social status osv). Tilsvarende konklusioner kan man se fra en serie meget grundige nationale litteraturgennemgange, fx i UK hvor Reading konkluderer at virtually all aspects of health are worse among children living in poverty than among children from affluent families (38;48). Og i USA, hvor Starfield et al. konkluderer at the review of existing data and the new findings support the existence of social class gradients in satisfaction with one s health, in resilience to health threats, and in being in the best health overall (41). Det er dog også vigtigt at fremhæve de mange undtagelser, og de mange variationer mellem kønnene, mellem aldersgrupper og mellem lande. Et nærmere studium af denne heterogenitet rummer måske en af nøglerne til at forstå de mekanismer, som skaber den sociale ulighed i helbred blandt børn og unge. 7. Hvorfor er der social ulighed i helbred og kan uligheden reduceres? Det er meget vanskeligt at sige noget konklusivt om årsagen til social ulighed i helbred. Der er formentlig flere samvirkende årsager, men forklaringerne har for tiden mest karakter af hypoteser, sådan som vi så i afsnittet om livsløbsperspektivet. Blandt de vigtigste faktorer kan vi pege på følgende: 1) Det ser ud til, at de sociale uligheder i helbred spreder sig fra den ene generation til den næste. Det betyder, at en fuldstændig forklaring på social ulighed i helbred må inddrage forhold der påvirker barnets helbredschancer igennem en meget lang periode Kuh & Ben-Shlomo 1997(2); Cheung et al. 2002(7); Claussen et al. 2003(9); Gilman et al. 17

18 2002(12); Power et al. 1997(34); Power et al. 2002(35); Zhao et al. 2002(49)). Det ser yderligere ud til, at både risikofaktorer og beskyttende faktorer ophober sig, både tidsmæssigt (flere belastninger på samme tid) og over et livsløb 2) Materiel velstand: Der er meget stærk empirisk dokumentation for, at materiel velstand er en væsentlig faktor, dvs. at børn og unge, der opvokser i relativt fattige kår, har større risiko for helbredsproblemer og risikoadfærd. Denne sammenhæng mellem materiel velstand og helbred gælder også i rige samfund, hvor ingen er fattige i absolut forstand (Reading 1997(38); Spencer 1996(40); Lipman et al. 1994(24); Burr et al 1997(6)). 3) Tilknytning til arbejdsmarkedet: Mange undersøgelser viser, at især forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er en stærk prædiktor for helbredsproblemer og risikoadfærd blandt børn og unge (Reinhardt Pedersen et al. 2002(39); Schultz Jørgensen et al 2001(19); Christoffersen 1996(8)) 4) Sociale relationer i familien og skolen: Der er mindre evidens for denne hypotese, men tilstrækkeligt til at vi må tage den i betragtning. Penge og rigdom i familien er ikke tilstrækkeligt til at sikre børnene et sundt liv, også psykosociale forhold bidrager til helbredet igennem livet. Børn og unge fra lavere socialgrupper har i gennemsnit svagere social tilknytning til deres skole, og netop denne svage sociale tilknytning ser ud til at være en vigtig prædiktor for helbredsproblemer (Due et al 2003(11); Vuille et al.(44) 2001; Borup 1999(4)). Børn og unge er selv opmærksomme på sociale uligheder i helbred og opfatter dem selv som uretfærdige og illegitime (Jensen & Jensen 2002). Det vil bidrage stærkt til vor viden om mekanismerne bag social ulighed i helbred at få gode interventionsstudier, studier som omhyggeligt analyserer hvad der sker i forbindelse med indsats mod den sociale ulighed. Der er imidlertid kun publiceret få eksempler på, at en systematisk indsats har kunnet reducere de sociale uligheder. I Sverige ser det fx ud til, at de udbredte skolemadsordninger har reduceret de tidligere sociale uligheder i kosthold blandt børn og unge. Der er også tegn på, at den systematiske indsats mod caries i Sverige har reduceret den sociale ulighed i tandsundhed blandt skolebørn, og måske har den store indsats mod ulykker skabt en mindre social ulighed i skadesforekomsten, stadig i Sverige. Næsten alle, der beskæftiger sig med social ulighed i helbred blandt børn peger på skolens centrale rolle for formningen af de sociale uligheder. Men det er vigtigt at sige, at den videnskabelige evidens mht. reduktion af social ulighed i helbred blandt børn er sporadisk, svag, næsten ikke-eksisterende. 18

19 8. Litteratur (1) Barker DJP. Mother, babies and health in later life. Edinburgh: Churchill Livingstone, (2) Ben Shlomo Y, Kuh D. A life course approach to chronic disease epidemiology: conceptual models, empirical challenges and interdisciplinary perspectives. Int J Epidemiol 2002; 31(2): (3) Berntsson LT. Health and well-being of children in the five Nordic countries in 1984 and 1996 (doctoral dissertation). Göteborg: The Nordic School of Public Health, (4) Borup IK. Learning about health: The pupils' and the school health nurses' assessment of the health dialogue. Gothenburg: The Nordic School of Public Health, (5) Bremberg S. Sociala skillnader i ohälsa bland barn och unga i Sverige. En kunskapsöversikt. Stockholm: Statens Folkhälsoinstitut, (6) Burr ML, Verrall C, Kaur B. Social deprivation and asthma. (7) Cheung YB, Khoo KS, Karlberg J, Machin D. Association between psychological symptoms in adults and growth in early life: longitudinal follow up study. BMJ 2002; 325(7367):749. (8) Christoffersen MN. Opvækst med arbejdsløshed. En forløbsundersøgelse af to generationer født 1966 og København: Socialforskningsinstituttet, (9) Claussen B, Davey SG, Thelle D. Impact of childhood and adulthood socioeconomic position on cause specific mortality: the Oslo Mortality Study. J epidemiol Community Health 2003; 57(1): (10) Currie CE, Elton RA, Todd J, Platt S. Indicators of socioeconomic status for adolescents: the WHO Health Behaviour in School-aged Children Survey. Health Educ Res 1997; 12(3): (11) Due P, Lynch J, Holstein B, Modvig j. Socioeconomic health inequalities among a nationally representative sample of Danish adolescents: the role of different types of social relations. J epidemiol Community Health (12) Gilman SE, Kawachi I, Fitzmaurice GM, Buka SL. Socioeconomic status in childhood and the lifetime risk of major depression. Int J Epidemiol 2002; 31(2): (13) Griesbach D, Amos A, Currie C. Adolescent smoking and family structure in Europe. Soc Sci Med 2003; 56(1):

20 (14) Halldorsson M, Kunst AE, Kohler L, Mackenbach JP. Socioeconomic differences in children's use of physician services in the Nordic countries. J epidemiol Community Health 2002; 56(3): (15) Harper S, Lynch J, Hsu WL, Everson SA, Hillemeier MM, Raghunathan TE et al. Life course socioeconomic conditions and adult psychosocial functioning. Int J Epidemiol 2002; 31(2): (16) Hjern A, Bremberg S. Social aetiology of violent deaths in Swedish children and youth. J epidemiol Community Health 2002; 56(9): (17) Hjern A, Haglund B, Rosen M. Socioeconomic differences in use of medical care and antibiotics among schoolchildren in Sweden. Eur J Public Health 2001; 11(3): (18) Joseph KS, Kramer MS. Review of the evidence on fetal and early childhood antecedents of adult chronic disease. Epidemiol Rev 1996; 18(2): (19) Jørgensen PS, Holstein B, Due P. Sundhed på vippen. København: Hans Reitzels Forlag, (20) Kuh D, Ben-Schlomo B. A life course approach to chronic disease epidemiology: tracking the origins of ill health from early to adult life. New York: Oxford University Press, (21) Kuh D, Bassey J, Hardy R, Aihie SA, Wadsworth M, Cooper C. Birth weight, childhood size, and muscle strength in adult life: evidence from a birth cohort study. Am J Epidemiol 2002; 156(7): (22) Kuh D, Hardy R, Langenberg C, Richards M, Wadsworth ME. Mortality in adults aged years related to socioeconomic conditions in childhood and adulthood: post war birth cohort study. BMJ 2002; 325(7372): (23) Laflamme L, Engstrom K. Socioeconomic differences in Swedish children and adolescents injured in road traffic incidents: cross sectional study. BMJ 2002; 324(7334): (24) Lipman EL, Offord DR, Boyle MH. Relation between economic disadvantage and psychosocial morbidity in children. CMAJ 1994; 151(4): (25) Lipman EL, Offord DR, Boyle MH. What if we could eliminate child poverty? The theoretical effect on child psychosocial morbidity. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 1996; 31(5): (26) Lowry R, Kann L, Collins JL, Kolbe LJ. The effect of socioeconomic status on chronic disease risk behaviors among US adolescents. JAMA 1996; 276(10): (27) Lynch JW, Kaplan GA, Cohen RD, Kauhanen J, Wilson TW, Smith NL et al. Childhood and adult socioeconomic status as predictors of mortality in Finland [see comments]. Lancet 1994; 343(8896):

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Arbejdsnotat. Betydningen af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand. Niels Kr. Rasmussen Ola Ekholm

Arbejdsnotat. Betydningen af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand. Niels Kr. Rasmussen Ola Ekholm Svanemøllevej 25-2100 København Ø tlf. 3920 7777 fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Arbejdsnotat Betydningen af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand Niels Kr. Rasmussen Ola Ekholm Arbejdspapir

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen 15 år - og hvad så?, København, 2. Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Skolens betydning for børn og unges sundhed

Skolens betydning for børn og unges sundhed Skolens betydning for børn og unges sundhed Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 29 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge

Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge Sociale forskelle i sundhed for svangre, børn og unge Regionssundhedsplejerske MPH Ingeborg Kristensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Oplæg Hvordan ser det ud? Hvad kan vi gøre? 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen

Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Anvendelse af data - hvad kan vi lære?

Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere