Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune"

Transkript

1 Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og udledning fra i kommunen Tredobling af produktionen og anvendelse af bedste teknik Fremtidig lokalisering af akvakultur i kommunen Tilskud til nedlæggelse af stemmeværker Kommunens plan for udvikling af akvakultur Bilag Referencer

3 Resumé Regeringen har fremsat en handlingsplan for akvakultur med et mål om en tredobling af produktionen fra og en samtidig reduktion i miljøbelastningen på op til 40 % pr. produceret kg. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne realisere regeringens handlingsplan for akvakultur lokalt for at skabe et bæredygtigt akvakultur-erhverv i kommunen. Det betyder, at produktionen i akvakultur-erhvervet i kommunen ønskes øget til omkring tons i 2013 fra de omkring tons i dag vælges dog som slutår af hensyn til samkøring med vandplanlægningen. Realiseringen af handlingsplanen ønskes gennemført samtidigt med, at udledningen af kvælstof og fosfor fra akvakultur-erhvervet i kommunen ønskes reduceret med 20 % i 2015 i forhold til niveauet i 2005 for at imødekomme de forventede krav i de kommende vandplaner. Kommunen har derfor udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur i kommunen, hvor en reduktion i udledningen fra erhvervet indgår. Masterplanen indeholder en analyse af den hidtidige udvikling i akvakultur-erhvervet indenfor kommunegrænsen og en beskrivelse af den forventede udvikling frem mod Ifølge analysen forventes produktionen i erhvervet, at blive reduceret til omkring tons i 2015, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Der skal således en markant ændring af erhvervsudviklingen til for at nå målet om en tredobling af produktionen. For at en produktionsforøgelse kan ske samtidig med en reduktion i udledning pr. produceret kg, skal der arbejdes på at få indført den nyeste teknologi i erhvervet. Modeldambrug og især FREA-anlæg kan præstere en produktion i stor skala samtidig med en meget effektiv rensning. Kommunen vil derfor gerne have baseret hovedparten af den fremtidige akvakulturproduktion på disse anlægstyper. Kommunen vurderer, at en produktion på omkring tons på FREA-anlæg, omkring tons på modeldambrug og omkring tons på traditionelle dambrug vil være et realistisk bud på lokal opfyldelse af regeringens handlingsplan. En del af produktionsforøgelsen kan også bestå af alternativ produktion som fx økologisk fiskeopdræt eller produktion af andre fiskearter end ørred. 3

4 1. Baggrund Akvakultur står for ca. 30 % af den globale fiske- og skaldyrsproduktion og er på globalt plan den hurtigst voksende fødevareproduktion. Der vil formentlig være en fremtidig, voksende efterspørgsel på fiske- og skaldyrsprodukter blandt andet på grund af ernæringsmæssige fordele i forhold til andre animalske produkter. En voksende efterspørgsel skal i høj grad dækkes af akvakulturproduktion, da det traditionelle fiskeri ikke vil kunne følge med udviklingen på grund af begrænsede, naturlige bestande af fisk og skaldyr. Fødevareministeriet har fremsat en handlingsplan for akvakultur med et mål om en tredobling af produktionen fra og op til 40 % reduktion i miljøbelastningen pr. produceret kg fisk. Baggrunden for handlingsplanen er at forsøge at udnytte det vækstpotentiale, der ligger i dansk akvakultur. Miljøministeriet er i gang med at udarbejde vandplaner på baggrund af vandrammedirektivet og miljømålsloven, hvori der opstilles mål for tilstanden i vandløb, søer og fjorde. Vandplanerne offentliggøres formentlig i løbet af Kommunerne skal efterfølgende lave handleplaner, så miljømålene i vandområderne er opfyldt senest i Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne realisere regeringens handlingsplan for akvakultur lokalt for at sikre og videreudvikle et bæredygtigt akvakultur-erhverv i kommunen. Kommunen har derfor udarbejdet en masterplan for, hvordan akvakultur ønskes udviklet i kommunen. Akvakulturplanen består af en beskrivelse af erhvervets forventede udvikling frem mod 2015 ud fra den hidtidige udvikling i erhvervet. Den forventede erhvervsudvikling og tilknyttede udledning af kvælstof og fosfor sammenholdes med den kommende vandplans forventede krav til reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor til Ringkøbing Fjord. Planen består desuden af en lokaliseringsdel, der beskriver arealers egnethed til lokalisering af akvakulturanlæg og egnethed til udvidelse af eksisterende anlæg. Derudover beskrives muligheden for etablering af et FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn. Masterplanen er baseret på produktion af ørred, men erhvervsudviklingen indenfor akvakultur kan også bestå af alternativ produktion som fx økologisk fiskeopdræt eller produktion af andre arter end ørred. Masterplanen er tænkt som et dynamisk værktøj, der bliver tilpasset i takt med udviklingen i erhvervet og de miljø- og planlægningsmæssige krav, der opstår herunder de kommende vandplaner. 4

5 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og udledning fra i kommunen Forudsætninger Kommunen vil gerne lave et skøn over den fremtidige akvakulturproduktion og udledning i forhold til regeringens handlingsplan for akvakultur og den kommende vandplan er valgt som slutår i fremskrivningen i stedet for 2013 af hensyn til tidsperspektivet i vandplanlægningen. Baggrunden for fremskrivningen er produktionsog udledningstal for 1999 og 2007 som et udtryk for ældste og nyeste værdier, hvorfra der laves en lineær ekstrapolering til Den faktiske udvikling vil bl.a. afhænge af kommunens politik med hensyn til økonomisk tilskud til nedlæggelse af stemmeværker. Antal dambrug I 1999 var der 50 dambrug indenfor kommunens afgrænsning, mens der i 2007 var 40 dambrug i kommunen. Ud fra den hidtidige udvikling forventer kommunen, at der i 2015 er omkring 30 af de nuværende dambrug tilbage (se figur 1) antal årstal Figur 1. Antallet af dambrug indenfor kommunens afgrænsning er reduceret med 10 anlæg fra 1999 til Hvis den udvikling fortsætter, vil der i 2015 være omkring 30 dambrug i kommunen. 5

6 Kommunen forventer en strukturudvikling på akvakulturområdet, der ligner strukturudviklingen på landbrugsområdet, hvor mindre landbrug afløses af færre, men større landbrug. En strukturudvikling indenfor akvakultur er i øjeblikket i gang i form af ombygning af traditionelle anlæg til modeldambrug med større produktion. Produktion (udtrykt som tilladt foderforbrug) Der tages udgangspunkt i det tilladte foderforbrug, fordi det belyser det størst mulige foderforbrug i kommunen. Det faktiske foderforbrug et tilfældigt år vil typisk vil være lavere end det tilladte foderforbrug, fordi alle anlæg ikke har fuld produktion. Det tilladte foderforbrug er derfor valgt som beregningsgrundlag, da det ikke indeholder variationer fra år til år som følge af fx virusudbrud. I 1999 var der et samlet tilladt foderforbrug på omkring tons om året på de 50 dambrug, der ligger indenfor kommunens afgrænsning (se figur 2). I 2007 var der et samlet tilladt foderforbrug på omkring tons om året. Hvis denne udvikling forsætter vil det totale tilladte foderforbrug i 2015 ligge på omkring tons om året. Den samlede produktion udtrykt som tilladt foderforbrug forventes således at være reduceret med ca tons i 2015 i forhold til Regeringens handleplan for akvakultur med et mål om en tredobling af produktionen i forhold til 2007-niveau vil for Ringkøbing-Skjern Kommune betyde, at det tilladte foderforbrug i 2015 skal være ca tons om året. Med den igangværende udvikling indenfor erhvervet vil der altså i 2015 mangle omkring tons i forhold til regeringens handleplan. 6

7 foder (tons/år) mål årstal Figur 2. Det tilladte foderforbrug på dambrug indenfor kommunens afgrænsning er faldet med omkring 600 tons fra 1999 til Hvis den udvikling fortsætter, vil det tilladte foderforbrug i 2015 være omkring tons i stedet for et målsat foderforbrug på tons. Kvælstof (N)-udledning Kvælstofudledningen fra kommunens dambrug er beregnet for årene 1999, 2005, 2007 og 2015 (se figur 3). Udledningen er beregnet ud fra dambrugenes tilladte fodermængde de pågældende år samt den mest anvendte fodertype på dambrug. Der er lavet to forskellige scenarier for udviklingen i kvælstofudledningen fra 2007 til Det ene scenarie bygger på en antagelse om, at udledningen fra 2007 til 2015 (8 år) vil reduceres med samme størrelse som reduktionen fra 1999 til 2007 (8 år). I det andet scenarie er den forventede kvælstofudledning i 2015 beregnet ud fra antagelsen om, at der i 2015 vil være 10 færre dambrug end i Det omfatter dog ikke dambrug, hvor nedlæggelsen sker i forbindelse med en foderflytning til andre dambrug. I 1999 var den samlede N-udledning fra dambrug indenfor kommunens afgrænsning ca. 218 tons om året, mens den i 2005 var ca. 184 tons om året. I 2007 var den ca. 175 tons om året, og i 2015 forventes den at ligge omkring 131 tons om året i begge scenarier. Erhvervets samlede, årlige udledning forventes således at være reduceret i størrelsesordenen 87 tons i 2015 i forhold til 1999, hvilket svarer til en reduktion på omkring 40 %. 7

8 Ringkøbing fjord og vandplanens krav til reduktion I forbindelse med vandplanlægningen forventer kommunen et generelt krav til reduktion i udledningen af kvælstof til Ringkøbing Fjord. Kommunen tager udgangspunkt i et krav til reduktion på omkring 20 % i forhold til niveauet i Hvis kravet til reduktion opgøres specifikt for dambrugserhvervet, betyder det ud fra kommunens scenarier, at kvælstofudledning fra akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være reduceret til 147 tons om året i Til sammenligning vil udledningen af kvælstof fra erhvervet være omkring 131 tons om året, hvis udvikling fortsætter som hidtil N (tons/år) ,1 147 Scenarie 1 Scenarie 2 Vandplan årstal Figur 3. Den udledte mængde kvælstof er faldet med 43 tons fra 1999 til Hvis denne udvikling fortsætter, vil udledningen i 2015 være omkring 131 tons. Hvis vandplanen indeholder et krav om 20 % reduktion af udledningen i 2015 i forhold til niveauet i 2005, skal udledningen for at opfylde kravet være maksimalt 147 tons om året i 2015 ifølge kommunens beregningsmetode. I reduktionerne er ikke medregnet forbedringer i foderkvaliteten siden 1999, der allerede har betydet en yderligere reduceret udledning. Herudover er der i perioden sket andre tekniske tiltag som fx reduceret vandgennemstrømning og forbedret rensning. Reduktionerne må derfor forventes reelt at blive større under forudsætning af, at strukturudviklingen i erhvervet sker som forventet. Kommunen har i 2007 og 2008 medvirket til nedlæggelse af stemmeværker ved tre dambrug. Produktionen er i den forbindelse ophørt med en følgende reduktion i udledningen af kvælstof på omkring 15 tons. Dambrugserhvervet på tværs af kommunegrænser står for ca. 7 % af den samlede kvælstof-udledning til Ringkøbing Fjord, som er på i alt omkring tons pr. år (se figur 4). Ifølge Vandrammedirektivets Basisanalyse Del II forventes den samlede belastning til Ringkøbing Fjord at udgøre ca tons kvælstof om året i

9 Dambrug 7% Andet 93% Figur 4. Tilførslen af kvælstof til Ringkøbing Fjord fra akvakultur-erhvervet i hele oplandet udgør omkring 7 % af den samlede tilførsel (gennemsnit for , Regionplan 2005). Fosfor (P)-udledning I 1999 var den samlede fosfor-udledning fra dambrug indenfor kommunens afgrænsning omkring 17,9 tons om året. I 2007 var den ca. 14,7 tons om året, mens den i 2015 ventes at være 9,2 10,2 tons om året (se figur 5). Erhvervets samlede, årlige udledning forventes således at være reduceret med ca. 7,7 8,7 tons om året i 2015 i forhold til 1999, hvilket svarer til en reduktion på knap 50 %. Ringkøbing fjord og vandplanens krav til reduktion I forbindelse med vandplanlægningen forventer kommunen et generelt krav til reduktion i udledningen af fosfor til Ringkøbing Fjord. Kommunen tager udgangspunkt i et krav til reduktion på omkring 20 % i forhold til niveauet i Hvis kravet til reduktion opgøres specifikt for dambrugserhvervet, betyder det ud fra kommunens scenarier, at fosforudledningen skal være reduceret til omkring 11,7 tons om året i Til sammenligning vil udledningen af fosfor være omkring 9,2-10,2 tons om året, hvis udvikling fortsætter som hidtil. 9

10 20,0 18,0 17,9 17,9 16,0 14,0 14,7 14,7 13,6 13,6 fosfor (tons/år) 12,0 10,0 8,0 9,2 10,2 11,7 Scenarie 1 Scenarie 2 Vandplan 6,0 4,0 2,0 0, årstal Figur 5. Den udledte mængde fosfor er faldet med omkring 4,3 tons fra 1999 til Hvis den udvikling fortsætter, vil udledningen i 2015 være omkring 9,2-10,2 tons om året. Hvis vandplanen indeholder et krav om 20 % reduktion af udledningen i 2015 i forhold til niveauet i 2005, skal udledningen for at opfylde kravet være maksimalt 11,7 tons om året i 2015 ifølge kommunens beregningsmetode. I reduktionerne er ikke medregnet forbedringer i foderkvaliteten siden 1999, der allerede har betydet en yderligere reduceret udledning. Herudover er der i perioden sket andre tekniske tiltag som fx reduceret vandgennemstrømning og forbedret rensning. Reduktionerne må derfor forventes reelt at blive større under forudsætning af, at strukturudviklingen i erhvervet sker som forventet. Kommunen har i 2007 og 2008 medvirket til nedlæggelse af stemmeværker ved tre dambrug. Produktionen er i den forbindelse ophørt med en følgende reduktion i udledningen af fosfor på omkring 1,3 tons. Dambrugserhvervet på tværs af kommunegrænser står for ca. 23 % af den samlede fosfor-udledning til Ringkøbing Fjord, som er på i alt omkring 141 tons om året (se figur 6). Ifølge Vandrammedirektivets Basisanalyse Del II forventes den samlede belastning til Ringkøbing Fjord at udgøre 125 tons fosfor om året i

11 Dambrug 23% Andet 77% Figur 6. Tilførslen af fosfor til Ringkøbing Fjord fra akvakultur-erhvervet i hele oplandet udgør omkring 23 % af den samlede tilførsel (gennemsnit for , Regionplan 2005). 3. Tredobling af produktionen og anvendelse af bedste teknik Regeringens handlingsplan for en tredobling af akvakulturproduktionen ledsages af et mål for en samtidig reduktion i miljøbelastningen på optil 40 % pr. produceret kg. Hvis det skal lykkes, skal der benyttes den bedste teknologi. Dansk Akvakultur offentliggjorde i september 2007 en rapport over de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i Fuldt REcirkulerede Akvakulturanlæg (FREA-anlæg). FREA-anlæggene repræsenterer den mest effektive produktions- og rensnings-teknologi. FREA-anlæg består af indendørsanlæg med en produktion på tons fisk, hvor vandgennemstrømningen er fuldstændig kontrolleret. Der indtages vand fra boringer eller dræn, og mindst 97 % af vandet recirkuleres (genbruges) flere gange, inden det nedsives eller udledes. I forbindelse med recirkuleringen passerer vandet forskellige renseforanstaltninger for at opretholde en god vandkvalitet internt på anlægget. Produktionsvandet kan herefter afledes til et nedsivningsanlæg eller udledes til vandmiljøet via en plantelagune. Der findes på nuværende tidspunkt ingen FREA-anlæg i Danmark. Hvis regeringens handlingsplan om en tredobling af akvakulturproduktionen inden 2015 ønskes realiseret på lokalt plan i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil det kunne lade sig gøre, hvis der eksempelvis etableres to til tre FREA-anlæg, og hvis der i samme periode sker produktionsudvidelser på de eksisterende modeldambrug med omkring tons (fra ca tons til tons). I så fald 11

12 ville den samlede produktion udtrykt som foderforbrug i kommunen kunne blive på tons om året (se tabel 1). Tabel 1. Fordelingen af produktion på anlægstyper i 2007 og den forventede fordeling af produktion på anlægstyper i *Antages forøget med 50 % ift **Udledningen fra FREA anlæg kan dels ske til Vesterhavet eller via nedsivning, således at vandplanens reduktionskrav for Ringkøbing Fjord kan overholdes. Produktionstype Antal anlæg Produktion (tons foder/år) Udledning (tons N/år) 2007 traditionelle ,9 Udledning (tons P/år) ,7 modeldambrug 2007 sum , traditionelle ,6-7, * 2,6 modeldambrug 2015 FREA , sum (+47**) 9,2-10,2 (+3,5**) 2015 vandplan Ringkøbing Fjord ,7 Et FREA-anlæg med en produktion på tons pr. år forventes at udlede omkring 20 tons kvælstof om året og omkring 1,5 tons fosfor om året før nedsivning eller udledning til lagune. Lagune eller nedsivning vil betyde en markant yderligere rensning. Denne udledning svarer nogenlunde til udledningen fra et traditionelt dambrug med et foderforbrug på 400 tons. Med hensyn til organisk stof bliver rensningen på FREA-anlæg meget effektiv. Udledning af organisk stof har især betydning for nærrecipienten, og en miljømæssigt forsvarlig udledning vil altid blive behandlet i et anlægs miljøgodkendelse. Udledningsstørrelsen kan ligesom for kvælstof og fosfor justeres via fx lagunestørrelsen. Udledning og ressourcer pr. produceret kilo Kvælstof- og fosfor-udledning pr. tons produktion Ud fra kommunens scenarier er udledningen i det nuværende dambrugserhverv omkring 35 kg kvælstof pr. tons produktion og omkring 2,7 kg fosfor pr. tons produktion. Et FREA-anlæg udleder til sammenligning omkring 6,7 kg kvælstof og omkring 0,33 kg fosfor pr. tons produktion før nedsivning eller udledning til lagune, som vil give en markant yderligere rensning. Reduktionen i udledning pr. tons produceret fra FREA-anlæg er således i størrelsesordenen 80 % for kvælstof og 88 % for fosfor altså omtrent det dobbelte af målet om 12

13 en 40 % reduktion i miljøbelastningen. FREA-anlæg har således en meget lille relativ udledning i forhold til den nuværende dambrugsproduktion. Hvis hovedparten af akvakulturproduktionen i kommunen i 2015 foregår på FREA-anlæg, er det altså ikke usandsynligt, at målet om 40 % reduktion i miljøbelastningen pr. produceret kilo som minimum vil kunne nås. Modeldambrug har tilsvarende en lille udledning pr. produceret kg i forhold til traditionelle dambrug. Produktionsudvidelsen på ca tons på eksisterende akvakulturanlæg skal derfor ske ved udvidelser på eksisterende modeldambrug og ved ombygning af traditionelle dambrug til modeldambrug. Vandmængde pr. tons produktion Med hensyn til indvinding af vandressourcer er FREA-anlæg også væsentlig mere produktionseffektive. I et FREA-anlæg skal der bruges omkring 500 kubikmeter vand pr. tons produktion, mens der på et traditionelt dambrug bruges omkring kubikmeter vand pr. tons produktion. Faunapassage Modeldambrug og FREA-anlæg kan som udgangspunkt indrettes og drives uden vandindtag fra vandløb. Det gør disse anlægstyper fordelagtige i forhold til faunapassage ved vandløb. Forbrug af medicin- og hjælpestoffer På FREA-anlæg forventes forbruget af medicin- og hjælpestoffer at være minimalt pga. anvendelsen af grundvand i stedet for vandløbsvand samt pga. det lukkede produktionsanlæg med separate produktionsafsnit. En fuldstændig sygdomsfri produktion er dog næppe realistisk. 4. Fremtidig lokalisering af akvakultur i kommunen Ringkøbing-Skjern Kommune har fået COWI A/S til at udarbejde en lokaliseringsplan for akvakulturanlæg i kommunen (Bilag 1). Lokaliseringsplanen beskriver mulighederne for at etablere og udvide akvakulturanlæg ved vandløb og i det øvrige åbne land. COWI har desuden beskrevet muligheden for at etablere et FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn med udledning til slusekanalen eller til Vesterhavet (Bilag 14). Lokaliseringsplanen består af et kommunekort over vandløbsstrækninger, der er kategoriserede efter egnethed til lokalisering af modeldambrug. Et tilsvarende kommunekort kategoriserer arealer i det åbne land efter deres egnethed til lokalisering af fuldt recirkulerede akvakulturanlæg (FREA-anlæg). 13

14 Målet med lokaliseringsplanen er at få et overblik over mulighederne for nyetablering af FREA-anlæg i kommunen samt mulighederne for etablering og flytning af akvakulturanlæg ved vandløb. Lokaliseringsplanen indeholder ikke en vurdering af landskabelige forhold og indeholder heller ikke en nærmere vurdering af recipienternes robusthed i forhold til udledning af spildevand. Lokalisering af modeldambrug i vandløbssystemerne Lokaliseringsplanen for modeldambrug i vandløbssystemerne viser, at der tilsyneladende er områder, der er hensigtsmæssige til placering af modeldambrug (Bilag 2-7). Lokaliseringsarbejdet er foregået ved at kortlægge arealer indenfor 500 meter på hver side af vandløb med en medianminimumsvandføring på mere end 100 l/s. Indenfor disse områder er arealer opdelt i tre kategorier: 1. Arealer, der er uegnede til placering af akvakulturanlæg. Disse uegnede arealer ligger indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, områder med 3-beskyttet natur eller områder indenfor strandbeskyttelseslinjer. 2. Arealer, der måske er egnede til placering af akvakulturanlæg. Disse arealer ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder, områder omkring vandindvindingsanlæg, områder indenfor sø- og åbeskyttelseslinjer eller indenfor skovbyggelinjer. Medianminimumsvandføringen er større end 100 l/s, men mindre end 200 l/s på den pågældende vandløbsstrækning. 3. Arealer, der tilsyneladende er egnede til placering af akvakulturanlæg. Disse arealer ligger ikke indenfor områder nævnt i ovenstående punkt 1 og 2. Ud fra kortlægningen af uegnede og måske egnede arealer er der udarbejdet et kommunekort med markering af egnede områder til placering af akvakulturanlæg. Når der også tages højde for den trafikale tilgængelighed er følgende vandløbs-strækninger ifølge kortlægningen hensigtsmæssige til placering af akvakulturanlæg: - Vorgod Å-systemet omkring Barde. - Ganer Å nedstrøms Rækker Mølle. - Gundesbøl Å. 14

15 Lokaliseringsplanen indeholder ikke en vurdering af landskabelige forhold og indeholder heller ikke en nærmere vurdering af recipienternes robusthed i forhold til udledning af spildevand. Disse forhold skal også tages i betragtning i forbindelse med en eventuel placering eller udbygning af et anlæg. Afvandingskanaler er ikke medtaget i kortlægningen, men disse kan være et alternativ i forhold til placering af modeldambrug. Lokalisering af FREA-anlæg i kommunen som helhed Som for modeldambrug er der udarbejdet en lokaliseringsplan for FREA-anlæg. Lokaliseringsplanen viser, at der tilsyneladende er arealer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til placering af FREAanlæg (Bilag 8-13). Lokaliseringsarbejdet er foregået ved at kortlægge arealer, der er uegnede til placering af FREA-anlæg. Disse uegnede arealer ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder, områder omkring vandindvindingsanlæg, internationale naturbeskyttelsesområder, områder med 3-beskyttet natur eller områder indenfor strandbeskyttelseslinjer. Dernæst er der kortlagt arealer, der måske er egnede til placering af FREA-anlæg. Disse arealer ligger indenfor sø- og åbeskyttelseslinjer eller skovbyggelinjer. Ud fra kortlægningen af uegnede og måske egnede arealer er der udarbejdet et kommunekort med markering af egnede områder til placering af FREA-anlæg. Når der også tages højde for den trafikale tilgængelighed er følgende områder tilsyneladende hensigtsmæssige til placering af FREA-anlæg: - Området mellem Tim og Spjald langs landevejen Tim Kirkeby Grønbjerg - Området omkring Lem - Området mellem Skjern og Finderup langs landevejen Skjern- Holstebro - Området øst, nordøst og sydøst for Videbæk - Området syd for Tarm - Området sydøst for Borris Hede Lokalisering af FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn Ifølge Regionplan 2005 kan der etableres recirkulerede anlæg til marint opdræt ved Hvide Sandes erhvervsområder. Kommunen har ønsket at få undersøgt hvor stor en produktion på FREA-anlæg, der kan etableres uden væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord. 15

16 Der er på den baggrund lavet modelberegninger for to teoretiske udledningspunkter ét i slusekanalen og ét i Vesterhavet. Modelberegningerne viser, at udledningen af kvælstof og fosfor fra et FREA-anlæg med tons produktion formentlig vil kunne påvirke hele Ringkøbing Fjord væsentligt, hvis udledningen foregår til slusekanalen. Hvis udledningen alternativt foregår til Nordsøen, vil den nordlige del af Ringkøbing fjord formentlig kunne blive påvirket væsentligt. Et FREA-anlæg med tons produktion med udledning til slusekanalen vil kunne påvirke den nordlige del af Fjorden, mens Natura 2000 området formentlig ikke vil påvirkes væsentligt. En tilsvarende udledning til Nordsøen vil tilsyneladende ikke påvirke fjorden væsentligt. Et FREA-anlæg på tons med udledning til slusekanalen vil formentlig kun have svag betydning for den nordlige del af fjorden, mens en udledning til Nordsøen ikke vil kunne registreres i fjorden. Det kan dog ikke udelukkes at en udledning af fosfor fra en tons produktion på sigt vil kunne få betydning lokalt i Ringkøbing Fjord i situationer, hvor algevæksten er fosforbegrænset. Et konkret anlægsprojekt vil skulle miljøgodkendes inden etablering. I den forbindelse vil et konkret anlægs påvirkning skulle belyses mere præcist. 5. Tilskud til nedlæggelse af stemmeværker Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået aftale om økonomisk tilskud til nedlæggelse af stemmeværker på tre akvakulturanlæg. Produktionen er i de tre tilfælde blevet indstillet. Der har været tale om utidssvarende anlæg, der ville have krævet en større ombygning for at kunne håndtere en fremtidssikret produktion. Nedlæggelserne betyder, at der bliver skabt fri faunapassage på de pågældende vandløbsstrækninger, og at udledningen af næringsstoffer og medicinog hjælpestoffer fra dambrugserhvervet nedsættes. Nogle af aftalerne er gennemført i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. I Regionplan 2005 er der opstillet en tidsplan for etablering af faunapassage ved dambrugsstemmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen arbejder ud fra denne tidsplan i forhold til fremtidige projekter vedrørende faunapassage ved dambrug. De kommende vandplaner vil dog kunne få afgørende betydning for kommunens fremtidige politik på området. 16

17 6. Kommunens plan for udvikling af akvakultur Vandplaner Miljøministeriet forventes at offentliggøre de kommende vandplaner i løbet af I vandplanerne er der sat nye mål for miljøtilstanden i vandløb, søer og fjorde. Kommunen forventer, at der i vandplanerne ligger et krav om reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde. Reduktionskravene vil fungere som en bindende ramme for kommunens administration af fx akvakultur. Kommunens opgave er at sørge for målopfyldelse i vandområderne igennem handleplaner senest i I handleplanerne vil kommunen kunne benytte forskellige virkemidler til at opnå målene for vandområderne. For eksempel kan dambrug nedlægges, eller der kan stilles skærpede udlederkrav i miljøgodkendelser og i revurderinger af miljøgodkendelser. Der vil kunne benyttes lignende virkemidler i forhold til øvrige erhverv med udledning til vandområder. FREA-anlæg Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne åbne op for muligheden for at introducere FREA-anlæg i kommunen. Hensigten er at sætte skub i den teknologiske udvikling indenfor akvakultur og på sigt at opnå en større produktion samt miljøforbedringer. Kommunen har mulighed for at søge en positiv produktionsudvikling i form af FREA-anlæg gennem to forskellige administrations-modeller: 1. Kommunen kan kræve af en ansøger, at nyetablering af et FREA-anlæg bliver udledningsneutralt, fx ved at der samtidig opkøbes en tilsvarende udledningsmængde af kvælstof og fosfor via foderopkøb fra et andet akvakultur-anlæg. Det kunne typisk være et utidssvarende anlæg, der tages ud af drift. 2. Kommunen kan argumentere for, at udledningen af kvælstof og fosfor fra akvakultur-erhvervet i kommunen samlet set forventes at være reduceret med 20 % i 2015 i forhold til 2005, selvom der etableres FREA-anlæg uden opkøb (jf. afsnit 2 angående den forventede udvikling i erhvervet). Den hidtidige praksis omkring regulering af kvælstof- og fosforudledningen fra dambrugserhvervet til Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord har været et krav om en kvælstofneutral udledning som minimum. Hvis et dambrug har ansøgt om at udvide produktionen, er der blevet stillet krav om bedre rensning på den nye produktion, således at udledningen som minimum er neutral i forhold til udledningen fra den gamle produktion. Det betyder også, at kommunen kan sætte skærpede krav til en eksisterende udledning, hvis det af miljøhensyn er nødvendigt. Kommunen ønsker at bibeholde denne praksis i forhold til administration af eksisterende dambrug i vandløbssystemerne. 17

18 Mål Kommunen har følgende mål for akvakultur-erhvervet: 1. At opnå en lokal realisering af regeringens handlingsplan for akvakultur om en tredobling af produktionen med en samtidig reduktion i miljøbelastningen på mindst 40 % pr. produceret kilo. 2. At opnå en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra erhvervet på 20 % i forhold til niveauet i At fremme den teknologiske udvikling indenfor erhvervet og fremme muligheder for storskala-produktion i recirkulerede anlæg (FREA-anlæg) på egnede lokaliteter. 4. At fremme udvikling af produktion på modeldambrug ved vandløb i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 5. At anvendelse af medicin- og hjælpestoffer minimeres pr. produceret enhed. Virkemidler Kommunen vil forsøge at nå målene ved hjælp af følgende virkemidler: FREA-anlæg 1. Der arbejdes for en produktion på omkring tons på FREAanlæg. 2. Der arbejdes for etablering af et FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn i det omfang, det er foreneligt med miljø- og planhensyn. 3. Der arbejdes for etablering af yderligere FREA-anlæg på hensigtsmæssige lokaliteter. 4. Anlæg som søges etableret med direkte udledning til vandløb og fjordområder vil som udgangspunkt skulle etablere en plantelagune eller tilsvarende renseforanstaltning for at nedbringe udledningen af især kvælstof og fosfor. 5. FREA-anlæg kan evt. etableres med nedsivning af spildevand på lokaliteter, hvor det ikke vil påvirke miljøet uhensigtsmæssigt. 18

19 Modeldambrug 1. Der arbejdes for en produktion på omkring tons på modeldambrug. 2. Der arbejdes for foderflytning fra traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 3. Der arbejdes for udbygning af eksisterende modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 4. I forbindelse med produktionsforøgelse på et modeldambrug skal udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof som minimum være neutral i forhold til udledningen fra anlægget før ombygning. 5. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af nye anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 6. Der arbejdes for, at vandindtaget til modeldambrug som udgangspunkt foregår uden direkte indtag fra vandløb. 7. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. Traditionelle dambrug Der forventes en produktion på omkring tons på traditionelle dambrug i Der arbejdes for ombygning af traditionelle anlæg til modeldambrug i det omfang, det er foreneligt med opfyldelse af målsætninger for de pågældende vandområder og i det omfang, det er foreneligt med andre hensyn. 2. Der kan stilles skærpede krav til udledningen i forbindelse med miljøgodkendelse af anlæg og i forbindelse med revurdering af eksisterende miljøgodkendelser. 3. Der arbejdes for, at vandindtaget generelt minimeres. 19

20 7. Bilag 1. Udpegning af områder for fremtidig udvikling af akvakultur (lokaliseringsplan for modeldambrug og FREA-anlæg) Kortbilag til lokaliseringsplan 14. Akvakultur Hvide Sande Hydraulisk modellering (undersøgelse af muligheder for etablering af FREA-anlæg ved Hvide Sande Havn) 20

21 8. Referencer En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan , Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fisken på disken, Debatoplæg om dansk akvakultur, Dansk Akvakultur, Regionplan 2005, Ringkjøbing Amt. The state of world fisheries and aquaculture 2006, FAO Fisheries and Aquaculture Department,

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år. Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/

Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/ Bilag 7. Væsentlighedsvurdering efter habitatdirektivet tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug 31/10 2016. Projektets betegnelse Tillæg til miljøgodkendelse for Hoven Mølle Dambrug. Produktionsudvidelse

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG

UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG UDLEDNING FRA BIOKUBE RENSEANLÆG Renset spildevand fra et af BioKubes renseanlæg er så rent at det kan udledes direkte til recipient. Flere steder i udlandet, hvor der

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010 Akvakulturudvalg Anbefalinger 19. maj 2010 1. Overordnet mål og strategi Udvalgets overordnede anbefaling er, at akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning, hvor målfastsættelsen

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. til:

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr.  til: Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. email til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 06-06-2016 Sagsbehandler Johannes Lomborg E-mail jolom@esbjergkommune.dk

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning kommunes afgørelse om VVM-screening af recirkuleret ørredopdrætsanlæg på Skovbjergvej 36, 8280 Sønder Felding

AFGØRELSE i sag om Herning kommunes afgørelse om VVM-screening af recirkuleret ørredopdrætsanlæg på Skovbjergvej 36, 8280 Sønder Felding Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. august 2012 J.nr.: NMK-34-00015 (tidl. NKN-33-04016) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om Herning kommunes afgørelse

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

Vand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning

Vand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning Husdyrgodkendelser Vand- og Natura 2000 planerne Procedurekrav Den supplerende vejledning Et eksempel Vand & Natura 2000 områdere Den danske model Iværksættelse af en bindende, rullende planlægning for

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å.

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å. Forsyning Ballerup A/S. Ågerupvej 84-86. 2750 Ballerup. MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 1. december 2014 Tlf. dir.: 41750124 E-mail: sbj@balk.dk

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å.

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Vindinge Å. Tilladelsen er et tillæg til udledningstilladelsen

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene Sagsnr.: 13/42617 KS: thgr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene 11006 og 11037 versionsnr.: 1.5 09-03-2013,

Læs mere