Sundby Asyl. Læreplan INTEGREREDE INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundby Asyl. Læreplan 2013-2014. INTEGREREDE INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon 32583001. Sundby-asyl@mail.tele."

Transkript

1 Sundby Asyl INTEGREREDE INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon Læreplan

2 Forord Kære forældre og læsere. Læreplanerne var engang en del af årsplanerne i institutionerne. Historikken bag årsplanerne begyndte officielt i 2004 da lovgivningen om læreplanerne trådte i kraft. Når vi tager et historisk perspektiv har Sundby Asyl i to årtier inden da arbejdet selvstændigt med dokumentation og skriftelighed i vores pædagogiske arbejde. Derfor var vi godt klædt på til det nye krav om de obligatoriske læreplaner i årsplanen. Årsplanerne der indeholdte læreplanerne, har været med til at skabe en høj standart på daginstitutionsområde. Dette viser undersøgelser og evaluering fra EVA. EVA Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud, skoler og uddannelser. De 6 obligatoriske temaer: Sprog, Sociale kompetencer, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer, krop og bevægelse og barnets alsidige personalighedsudvikling, har været med til, at skabe et fælles sprog samt en refleksionskultur. De sidste undersøgelser fra Søren Smith, som er lektor, forfatter og forsker i pædagogik viser, at pædagoger er gode til at reflektere, men skal blive bedre til at evaluere. Nu er kravet at udarbejde en læreplan for to år, med mål for fokusområderne og med en afsluttende evaluering. Denne nye struktur kan hjælpe til, at vi bliver bedre til at evaluere, og hjælpe til, at evalueringen i højere grad vil hænge samme med målet og blive mere konkret. Der vil nu være mere viden som stammer fra refleksion og mindre af forskellige meninger og holdninger. De forskellige meninger og holdninger har deres berettigede plads i refleksionsdomæner. Nu skal vi øve os i, i fælleskab, at genererer viden der basere sig på praksis, refleksion og systematisk evaluering der tager udgangspunkt i vores fælles mål. Årsplanen har haft to dele - en principdel og udviklingsdel. Principdelen handler om vores værdigrundlag og er fundamentet for vores arbejde. Udviklingsdelen indeholder lærerplanen. Læreplanerne er arbejdspapiret for at udvikle vores daglige pædagogiske arbejde. Dette omfatter både voksne og børn i et fagligt perspektiv. 2

3 Den nye ledelses struktur/ Netværket Asylselskabet. Københavns kommune har pr 1/ implementeret en ny ledelsesstruktur som skal reducere lederstillingerne i daginstitutionsområdet. Ledelsesstrukturen har to modeller. 1) Klyngemodellen hvor en leder har flere institutioner under sig, med hver sin pædagogiske leder. 2) Netværksmodellen hvor der er en institutionsleder der samarbejder med andre instituitonsledere under et forpligtende netværk. Netværkskorrdinatoren bliver valgt blandt instituionslederne. Asylselskabets institutionsbestyrelse har valgt netværksmodellen for de 9 institutioner. Dette var en naturlig udvikling af det allerede eksisterende uforpligtende netværkssamarbejde. I forhandlingerne med kommunen om reduceringen af lederstillinger har bestyrelsen lavet en aftale med kommunen om, at dette vil forgå i en naturlig overgang. Det første eksempel skete allerede i januar 2011 hvor en leder holdte op pr 1/ Som følge af dette, er Ora i dag leder af både Sundby Asyl og Christianshavns Asyl. Institutionens bestyrelse forhandler for tiden om sammenlægning af de to institutioner. De to års samarbejde mellem de to institutioner har givet en positiv erfaring. På MUS samtalerne med personalet har personalet besvaret spørgsmål om samarbejdet mellem Christianshavns Asyl og Sundby Asyl (CASA). Her viste sig en højtilfredshed og et meningsgivende samarbejde på det pædagogiske plan. De fælles personalemøder hvor temaerne har været omkring sprogpakken har været giveligt og vi kunne i den grad trække på hinandens resurser. Hver institution har formået at bevare deres egen kultur samtidig med at deres faglighed er højnet. Der har også været holdt fælles forældrebestyrelsesmøder hvilke har været udvidende for begge forældregrupper. Der har været fælles forældremøder med temaerne O HANE, kommunikation og om sprogpakken. I år vil der være møder omhandlende læringsstile. Alle temaerne er valgt på baggrund af, hvad der optager det pædagogiske personale. På denne måde får vi et fælles sprog. Vægtpædagogik Livet igennem skal vi lære at håndtere det bombardement af indtryk og påvirkninger, der er med til at rykke på vores balance. Vi voksne stræber efter at give børnene mulighed for at kunne administrere og bevare en ligevægt i deres dagligdag. Vi som personale prioriterer denne tilgang til det pædagogiske arbejde højt, og derfor bruger vi vores pædagogiske forum til refleksion og evaluering af vores indsats. Pædagogisk forum er ugentlig time hver onsdag fra 8-9 skemalagt, hvor det uddannede personale har mulighed for at reflektere mm. På den måde justerer vi ugentligt vores pædagogiske indsats. Hvad betyder vægtpædagogik? 3

4 Vores hensigt er at skabe en balance i barnets liv. Det betyder, at vi holder øje med, hvad det er, vi lægger vægt på i vores daglige arbejde. Vores indsats omkring mad er et eksempel på, hvordan vi arbejder med vægtpædagogik. Dialog om kostens betydning for barnets trivsel er et forsøg på at skabe balance og vækst ved at inddrage forældrene. Kosten har en afgørende betydning for børns fremtid, og vægtpædagogik kan medvirke til at påvirke de nære omgivelser i en positiv retning, som er til glæde for barnet og dets familie. Med den nye viden om kostens betydning for trivsel, bidrager institutionen til en positiv balance hos børnene. Vægtpædagogik åbner øjnene for de mange valg, vi træffer og konsekvenserne af disse valg. Derfor skal institutionens kostpolitik revideres og justeres jævnligt. I år 2004 har vi udbygget vores kostpolitik i forhold til retningslinjer for fødselsdage i og udenfor huset. Disse retningslinjer er drøftet i personalegruppen, til forældrebestyrelsesmøde og på stueforældremøderne. Retningslinjerne med udgangspunkt i barnet er et bevis på, at vi via dialog på en ligeværdig måde praktiserer vægtpædagogik. I 2005 kunne vi mærke, at kosten er med til dagligt at afbalancere og bringe børnene i vækst. F.eks. når vuggestuebørnene får formiddagsmåltid, som består af brød og vand, indtager deres krop den fysiske næring som de har brug for, og dette gør dem i stand til at modtage alle de input, der kommer fra læringsmiljøet i institutionen indtil det næste måltid. I 2012 har vi indviet vores nye produktions køkken og en ny ære er startet. Kunsten i denne nye ære er, at balancere mellem køkkenet som arbejdsplads for de voksne og inddragelsen af børnene i forhold til måltiderne. Dette er en opgave vi så småt er begyndt på, og vil gerne bringe systematik i dette felt. Dette er et spændingsfelt om samarbejde og indhold med forskellige perspektiver, som vi skal lære at balancere i. Livet kræver kendskab til en balancekunst. Vi bestræber os på at skabe vækst og balance i børnenes liv her i institutionen. Dermed er vægten et symbol på det daglige pædagogiske arbejde. 4

5 Sundby Asyls pædagogiske læreplan Sundby Asyls pædagogiske læreplan, er et arbejdsredskab for personale og forældre. Et redskab til at opnå de overordnede mål for det pædagogiske arbejde med børnenes læring og udvikling, der kan fremme alle børns potentialer og kompetencer. Vi er en flerkulturel institution med mange lande repræsenteret. Her kan nævnes; *Frankrig *Libanon *Pakistan *Danmark *Færøerne *Venezuela *England *Tyrkiet *Chile *Tyrkiet *Alaska *Argentina I forhold til familiernes forskellige kulturelle baggrund kan også nævnes, at nogle er blandede ægteskaber / forhold, hvor forældrene kommer fra to forskellige lande. Således er nogle familier tosprogede eller endda tresprogede. Nogle børn har eller har haft søskende her i institutionen. Det betyder, at nogle familier har været tilknyttet Sundby Asyl over en længere årrække. Nogle få forældre har endda selv været barn i institutionen for år tilbage. Hvordan forstår vi begrebet læring? Det pædagogisk uddannede personale har arbejdet med læringsbegrebet. I processen var vi enige om, at følgende elementer indgår i begrebet læring: Læring er en individuel og livslang proces. Vi lærer gennem alle vores sanser. Vi lærer, når vi bevæger os i et trygt miljø. Vi lærer gennem at være i relationer og i samspil med andre. Vi lærer gennem udfordringer, og når der stilles passende krav til os. Kravene skal nøje afstemmes med respekt i forhold til det enkelte barn. De skal ikke være for store og heller ikke for små. Læring foregår ved at have nogle gode rollemodeller samt via efterligning. Rollemodellerne her i Sundby Asyl er blandt andet i form af de voksne, der omgiver barnet i dets dagligdag her. Børn lærer bl.a. ved at efterligne hinanden. For at børnene kan lære, må vi voksne skabe forskellige læringsmiljøer. Vi skal med andre ord sørge for at lægge situationen til rette for barnet således, at vi tilgodeser barnets alder, udvikling og evner. Læring er en dynamisk proces. Læring foregår ved, at barnet er aktivt og/eller aktivt observerende. Læring foregår ved fordybelse. Dette indebærer, at de voksne må have respekt for børnenes fordybelse. Læring forgår når de voksne også befinder sig i en fordybende proces. Dette oplevede vi i høj grad gennem vores to kompetencedage kreativitet i bogform Her gav personalet udtryk for en stor selvoplevet fordybelse. Refleksioner over denne oplevelse, medførte en forståelse og en respekt for barnets fordybelse. På en evaluering har vi besluttet at bruge 5

6 denne viden i vores pædagogiske praksis således, at den vil påvirke vores planlægning og ageren når vi ser et barn / børn der er fordybet i en leg. Vi vil have fokus på at mindste rutineafbrydelser i løbet af dagen. Dette er en ændring af vores legekultur der perspektivere begrebet respekt i en helt anden vinkel. Læring sker ved anerkendelse af børnenes kunnen. Dette betyder bl.a., at de voksne deler børnenes glæde, når de viser, hvad de kan. Ex: se, se jeg cykler eller se, hvor højt jeg gynger. At anerkende betyder ikke at respondere med et, hvor er du dygtig, som knytter sig personligt til barnet, men med eksempelvis et ja, du har rigtigt fart på cyklen. En respons, der knytter sig til barnets selvoplevede handling/kunnen. Læring foregår over tid og kræver gentagelser og øvelse. Der er ikke noget forudbestemt start og sluttidspunkt ved læring. Læring forgår i både spontane og planlagte situationer. Læring foregår både fysisk/motorisk, psykisk og socialt. For at kunne skabe et læringsmiljø for børn, må personalet selv bevæge sig i et læringsmiljø. Et læringsmiljø hvor, man lærer af hinanden, store og små. Børn kan ikke lade være med at lære. De voksnes opgave er at skabe et grundlag hos børn for: trivsel, læring, dannelse og udvikling. Vi lærer hvert sekund gennem hele livet, og børn specielt lærer uanset, om vi voksne griber ind eller ej. Når vi har en plan omkring læring, er det vigtigt, at vi har en fælles forestilling om, hvordan læring foregår. Flow er et godt bud på, hvordan vi som mennesker lærer. Flow er et engelsk begreb, som i dag bruges fagligt for at forstå børn og voksnes læreprocesser. Psykolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop beskriver flow således: Det nydelsesfulde liv, også kaldet flow opstår typisk under længerevarende fordybelse i noget, der er stærkt engagerende. Det er en tilstand, børn typisk er i, når de leger, og det er ofte ekstremt lærerigt, fordi tilstanden forudsætter en kombination af at være optimalt udfordret og optimalt koncentreret. 6

7 Udfordringer, som ikke står mål med barnets færdigheder, fremkalder angst. Færdigheder som ikke bliver udfordret skaber frustrationer og kedsomhed. Den bedste læring finder sted, hvor der er balance mellem udfordringerne og færdighederne, og dette forekommer i flow. De 6 obligatoriske temaer i læreplanen Den 25. marts 2004 vedtog Folketinget Socialministerens lovforslag, der gør pædagogiske læreplaner obligatoriske. Loven trådte i kraft den 1. august Den pædagogiske læreplan skal indeholde 6 obligatoriske temaer, som er følgende: 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling / personlige kompetencer Dette betyder, at børnene formår at udfolde sig som stærke og alsidige personer. At børnene har selvværd og er i stand til at tage imod anerkendelse. Herunder også være i stand til at kunne give anerkendelse til andre. At børnene kan vise forskellige følelser som fx ked af det, glæde, vrede m.m. At børnene kan bruge deres fantasi og kreativitet samt udvise motivation. 2. Sociale kompetencer Betyder at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier. 3. Sprog At børnene over tid udvikler deres ordforråd, udtale, sprogforståelse, tone, nuancer, ordstilling, grammatik, kendskab til skriftsprog, rim og remser, tal og bogstaver og hvad disse skal bruges til, it/medier og kommunikation. 4. Krop og bevægelse Fysisk udfoldelse, motorik, kendskab til og brug af kroppen. 5. Naturen og naturfænomener Respekt og kendskab til natur, årstider, dyr, fødekæde, økologi, planter, miljø. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Brug af sanser via musik, video, tegning, dramatik, ler, teater, maling m.m. 7

8 De ovennævnte 6 temaer hænger uløseligt sammen i en pædagogisk dagligdag. Lovgivningsmæssigt har man dog valgt at adskille temaerne. Dette for at sikre og inspirere til, at dagtilbuddet skaber et rummeligt læringsmiljø, hvor der bl.a. er lydhørhed overfor børnenes nysgerrighed. Et billede på, at de 6 temaer hænger sammen, beskrives nedenfor med eksemplet omkring spisning/måltid, som er en basal hverdagsaktivitet. Når barnet spiser er kroppen i gang med at tygge, fordøje og optage mad m.m. Det er den naturlige del af processen, som ligger under naturtemaet. Samtidig indgår de sociale kompetencer. Maden foregår i et socialt fællesskab, hvor barnet bl.a. lærer bordskik og fordybelse i maden. Sproget indgår naturligt omkring et måltid ved at samtale. Når man spiser, foregår en aktiv handling, hvor munden i artikulation styrkes. Muskulaturen udvikles fra at sutte til at bide/tygge. Herved styrkes den fysiske forudsætning for at tilegne sig sprog. En kendt sætning siger, du er, hvad du spiser!. Barnets personlighedsudvikling og trivsel er bl.a. afhængig af kosten. Børns evne til at koncentrere sig og lære, hænger nøje sammen med ernæring i maden. I Sundby Asyl har hver af de tre stuer udarbejdet rammer for måltiderne. Disse danner rammen om institutionens madkultur med udgangspunkt i pædagogiske overvejelser, i forhold til stuernes aldersfordeling. 8

9 Fokuspunkter for Den pædagogiske læreplans 6 obligatoriske temaer er: barnets alsidige personlighedsudvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, samt kulturelle udtryksformer og værdier. Vi har valgt forsat have fokus på barnets alsidige personlighedsudvikling og som et nyt tema, har vi valgt kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets alsidige personlighedsudvikling Motivation: Vi har gode erfaringer med at beskæftige os med hvert tema i mindst to år, således at de er blevet forankret i vores pædagogiske praksis, derfor vil vi forsætte med at arbejde på denne måde. - Barnets personlighedsudvikling har været et fokuspunkt i 2009, vi ønsker at arbejde mere med det for at komme et skridt videre. Barnets personlige udvikling er et emne hvor vi kan lære meget endnu. - Personalet er blevet bedre til at sætte fokus på de voksnes relationer til børnene, se børnenes behov og matche det tilbud vi giver dem. Vi ønsker at arbejde videre, da vi kan se positive resultater. Ex. Et barn får en lillebror eller søster, de voksne skal møde dette barn i den nye situation som han/hun befinder sig i. - Det er et bredt emne som kræver tid til at arbejde dybere og kræver professionalitet eks. kursus, refleksioner, samle mere viden, prøve i praksis. - Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig unikt og på samme tid øve sig i sociale spilleregler. Det er svært for både børn og voksne at agere i det sociale fællesskab. - Det er nemmere at rumme andre, hvis man kan rumme sig selv. I Sundby Asyl ser vi anerkendelse som: At blive set som man er. At blive taget alvorligt. At blive mødt på en ligeværdig måde. At opleve at være god som man er. Anerkendelse bygger på den voksnes evne og vilje til at forholde sig åben til barnets indre behov, følelser og hensigter i stedet for kun at fokuserer på barnets handlinger. Anerkendelse er måden vi møder andre mennesker på, så de føler sig set, hørt og forstået. 9

10 I Sundby Asyl praktiserer vi anerkendelse i overensstemmelse med vores værdigrundlag, der består af 5 værdier: Respekt, Udvikling, Sociale færdigheder, Omsorg og Forpligtelse. Ex: Vi er på legepladsen. To piger på 3 år leger sammen under klatreborgen hvor vi har købmandsbutik. Maja på knap 2 år som også er i købmandsbutikken græder. Den voksne nærmer sig og spørger hvem er det der græder? Den voksne er ikke engang noget derhen før Fiona på 3 straks siger det var ikke mig. Jane siger også med det samme, det var heller ikke mig. Den voksne spørger Maja som græder hvad der er galt. Maja kalder min moar, min moar. Den voksne siger til Maja, din mor kommer i eftermiddag. Så kommer Lasse hen og siger, min far kommer og henter mig. Stemningen ændrer sig i det Lasse kommer. I denne situation var der mange fælder den voksne kunne falde i og opfattelse af opdragelses rolle. Den voksne valgte anerkendelses tilgang i stedet for at skælde de to små piger ud og tro de havde gjort noget som fik Maja til at græde. I stedet blev samtalen drejet hen på Lasse og at hans far også ville komme og hente. Vi arbejder med fokus på de positive ting frem for de negative. Vi bestræber os på at være opmærksomme på, hvordan vi taler med børnene. Ex: I stedet for at sige DU må ikke plukke blomster fra krukkerne, siger vi Jeg vil ikke have du plukker de fine blomster fra krukkerne, men du må gerne dufte til dem. Har du lyst at plukke noget må du gerne gøre det herover ved de andre bede ved frugttræerne. Vores mål: - Vi vil støtte udviklingen af det enkelte barns selvværd og selvtillid. - Vi vil arbejde for, at have nogle glade børn, med oplevelsen af at have værdig, at være rigtig som man er, at have mod på livet og være en ligeværdig del af fællesskabet. - Vi vil støtte barnet i at lære sig selv at kende både fysisk og psykisk. Hvem er jeg, hvem er du og hvem er vi? - Alle børn skal støttes i at give udtryk for egen mening. I vuggestuen bl.a. ved at sige ja og sige nej og i børnehavegruppen at have begyndende argumentering for sine valg. - At børn og voksne øver sig i at være i en anerkendende relation - At give børnene mulighed for at videreudvikle deres sproglige formåen og at give dem mod til at bringe sig selv i fokus med en forståelse for, at de har noget at byde på. - At både børn og voksne øver sig i at bruge en anerkendende kommunikation (tone, kropssprog, mimik, det talte sprog ) - Når barnet skifter stue er vi opmærksomme på at vi støtter processen omkring barnets oplevelse barnets position fra at være stor på den ene stue til igen at være lille på den nye stue. - Vi ønsker at støtte de børn der skal i skole i forhold til overgang fra børnehave til fritidshjem og skole. 10

11 - Vi vil forsat vægte hvert enkelt barns selvhjulpenhed og selvstændighed højt som et vigtigt element af deres personligheds udvikling. Definition af selvværd, selvtillid og integritet: Selvværd Selvværd betyder, at man oplever, at man er værdsat. Din personlighed giver dig retten til at være dig selv. Forudsætningen for et godt selvværd er, at børnene føler, at de er unikke, samtidig med at de er en del af et fællesskab. Se hvem jeg er! det indre jeg, de skjulte sider. Selvtillid Selvtillid er, at barnet erobrer kompetencer, som giver dem en oplevelse af at kunne noget. Personlig udvikling sker hele tiden, kompetencer erobrer man. Se hvad jeg kan! det ydre jeg, de synlige sider. Integritet Integritet er en oplevelse af helheden i den personlige fremtrædelse. Personen oplever at være i kontakt med sig selv og kunne balancere mellem det indre og det ydre. At opnå integritet er en lang proces, da det tager lang tid at opleve sig selv som unik i samspil med omgivelserne. Man oplever evnen til at kunne justere sig selv og ændre sin adfærd, uden at miste sig selv. For eksempel: retten til at sige sin mening og tro på sig selv og holde fast på sit ståsted. At bevarer en positiv oplevelse af sig selv. Et barn der mødes med respekt når det udtrykker fx nej, jeg er færdig bliver styrket i sin oplevelse af integritet. Hvad vil vi gøre: - Vi vil organisere mange planlagte og spontane aktiviteter så både vuggestuen og børnehaven kan opleve og deltage i for eksempel svømning, rytmik, ture, teater, rundkreds, biograf, højtiderne, samt kreative projekter m.m. - Vi vil fortsætte med at sammensætte børnegrupper til ture og aktiviteter ud fra børnenes behov og relationer. Vi vil vægte små grupper, hvor fordybelse og dialog er i højsædet. - Omgangstonen i huset skal bære præg af, at vi udviser respekt for forskelligheder. - Vi vil støtte børnene i at lære at håndtere modstand og frustrationer eksempelvis i konflikter børn/børn eller barn/ voksen. 11

12 - Vi vil bevidst arbejde med den anerkendende tilgang i alle kontaktsituationer i løbet af dagen. - Vi voksne skal være gode rollemodeller. Børn gør det vi gør, og ikke det vi siger. - I vuggestuegruppen vil vi arbejde med den daglige adskillelse, når børnene skal sige farvel til deres forældre og vænne sig til deres selvstændige lærings liv og arbejdsliv i Sundby Asyl. - Vi vil arbejde for at udvikle handleplaner som indeholder beskrivelse og læringsmål for hvert enkelt barn. - Efter justering af vores systematiske møder/ samarbejde med forældre vil vi stræber os på at holde infosamtaler, statussamtaler, trivselssamtaler med forældrene. Barnets trivsel og personlige udvikling vil indgå i samtalen med forældrene efter behov. Kulturelle udtryksformer og værdier Sundby Asyl er en moderne dansk institution med en lang tradition omkring børns arbejde med læringsmiljø. Sundby Asyl som er et fristed for børn har en historisk baggrund der går tilbage til mere end 135 år. Institutionen har været med til at formidle og skabe børnekultur som går i spil med det øvrige samfund. I dag er Sundby Asyl både en dansk institution samt flerkulturel med børn, familier og personaler der repræsenterer mange forskellige lande og beriger hinanden. Vi har erfaringer med at integrerer de forskellige kulturer i vores hverdag. Sundby Asyl har udarbejdet et værdi grundlag sammen med forældregruppen i år 2000 og det har vist sig som værende bæredygtig og har givet mening for vores fælles indsats i forhold til menneskesyn. De fem grundlæggende værdier, holdninger og syn på børn er beskrevet i årsplanens principdel. Det handler om: Respekt, Udvikling, Sociale færdigheder, Omsorg og Forpligtelse Vi vil fortsætte med at arbejde med de fem værdier der er vores grundlag for vores samarbejde - En fælles reference. Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Brug af sanser via musik, video, tegning, dramatik, ler, teater, maling m.m. Ovenstående er et uddrag fra lov om læreplaner, der beskriver hvad socialministeriets hensigt med dette tema er. 12

13 Motivation: - At støtte op omkring integration, da vi er en flerkulturel institution. - Vi oplever en pædagogisk forpligtelse i, at støtte op omkring de forskellige kulturer der findes i institutionen. - Vi er kulturbærer i forhold til de danske traditioner og kultur - Vi er kulturskabere sammen med børn og deres familier. fx fælles julemiddag og rejse i verden. Vores mål: - At styrke barnets identitet hver især og sammen. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? - At udvide børnenes horisont med konkrete kendskab til børnegruppens etniske sammensætning. - At skabe et sundt miljø omkring madkultur. - At børnene møder et bredt tilbud af kulturelle udtryksformer. - At børnene får mulighed for at udtrykke sig igennem forskellige kreative aktiviteter. - At får kendskab til årets forskellige traditioner Hvad vil vi gøre: - Vi har rejse i verden som er en fantasirejse til et udvalgt land der er repræsenteret i børnegruppen i institutionen som varer i 14 dage, under rejsen vil vi: - Danse og synge, male flag, lave plakater, bruge tøj fra landet, læse eventyr, se på verdenskort mm. Forældrene inddrages ved bl.a. at lave mad fra de respektive lande, vi kontakter rejsebureauer, ambassader og biblioteker. Vi holder fælles rundkreds for hele huset. Fællesrundkreds holdes når rejsen starter, under turen og når rejsen slutter. 13

14 - Vi rejser i Danmark i fire uger. Under rejsen tager vi bl.a. på bondegårdstur med forældrene, tager på små ture i København, og laver de samme aktiviteter som hvis vi rejser til et andet land. - Markeringsdage i vores årskalender som jubilæum for personale og for andre begivenheder i Asylselskabets institutioner. Fx pølsefest tradition på damhusets institution. - Vi støtter børnene i at skabe en madkultur hvor sukker er et krydderi. F.eks. fejrer vi børnene fødselsdag hvor barnet er i centrum og ikke maden. - Vi organiserer os under måltiderne for at skabe glæde ved at spise sammen. Børnene vasker hænder, er med til at dække bord med duge på, spiser med kniv og gaffel, øver sig i bordskik mm. - Vi vil redigere vores kostpolitik, så det kommer til at hedde mad og måltidspolitik. - Teaterture, teater i huset, dukketeater på stuerne. Vi vil skabe muligheder for at børnene kan klæde sig ud og spille teater for hinanden. - Besøge bibliotek og museer - Kreative aktiviteter som maling, arbejde med ler og tegning. Vi vil fortsat benytte os af værksteder i børnenes kulturhus. - Rytmik på stuerne og ud af huset med instruktør. Børnene bliver udfordret med sanglege og bevægelse m.m. - Daglig samling på alle stuerne hvor børnene synger, leger, får læst historie, og hvor indholdet er afhængigt af børnenes alder. - At introducerer børn for forskellig genre af musik fx klassisk, etnisk, rytmisk musik osv. - Synger gamle og nye sange sammen med børnene. Hver stue har deres egen hjemmelavede sangmappe. - Ture i små grupper i nærmiljøet. Vi øver børnene i trafikken. - Med institutionens bil tager vi på længere ture til fx kastellet, skov ture m.m. - Institutionens kultur er, at støtte børnene i at bruge deres sanser i den udstrækning hvor de ikke er til farer for sig selv og andre. Vi er gået væk fra den adfærd hvor de voksne skælder ud og erstatter den med vejledning. - Inddragelse af børnene i dagens praktiske gøremål som oprydning efter leg, selvhjulpenhed, tage tøj af og på m.m. - Vi markerer traditioner, f.eks. fællesmorgenmad i januar, fastelavn, påske og jul. 14

15 Dokumentation for de to fokusområder: Vi formidler vores aktiviteter på tavler, info breve samt bro bro brille der udgives 4 gane om året. Dette er vores blad der har været udgivet i 24 år. Samt billeder og plancher. Vores dokumentation fra tavlerne skrives ned i en fælles tavlebog hver morgen. Evaluering af den pædagogiske læreplan Begrebet evaluering betyder at vurdere: Evaluering er et redskab til at blive klogere på de visioner og handlinger, vi har sat os for. Evaluering er at kigge tilbage på de pædagogiske processer og systematisk vurdere, om vi har nået det, vi gerne ville. Den formelle evaluering er den evaluering, som skal dokumenteres overfor kommunen, i forbindelse med den pædagogiske læreplan. Gennem dialog og refleksion vurderes et stykke arbejde. Evaluering handler ikke om måling heller ikke detaljeret kontrol. Det er processen, der bliver evalueret, og ikke børn og personale. Evaluering skaber et læringsmiljø for både børn og voksne. Evaluering er en integreret del af vores praksis og er med til at optimere arbejdet. Evaluering af den pædagogiske læreplan har fundet sted på to niveauer: Procesevaluering som er personalets interne evaluering, der foregår både formelt og uformelt og som foregår løbende. F.eks. at have stuemøder hver uge. Resultatevaluering, som også er til ekstern brug, den foregår på det formelle plan én gang om året i forbindelse med udformning af læreplanen. Evaluering er blevet en daglig praksis, f.eks. tavlerne, personalemøder, stuemøder, forældremøder, forældresamtaler mm. Den måde at arbejde på gør, at vi hele tiden justerer vores praksis. Vi kan se, at vi i løbet af de sidste år har udviklet en evalueringskultur. Fremover skal vi øve os på at bruge SMTTE modellen dette betyder: Sammenhæng, Mål, Tiltage, Tegn, Evaluering. Denne er en let overskuelig arbejdsmetode der giver en tilgængelig systematik i evalueringsarbejdet. For at hæve evalueringen væk fra det personlige og konkrete til den generelle og almene genstand for evaluering, har vi krydset grupperne således, at hver gruppe har behandlet en fortælling, som var blevet beskrevet af en anden gruppe. Med denne metode har vi sikret os, at refleksionen fokuserer på selve hændelsen. Vi har højnet refleksionsmulighederne, hvor oplevelse af frustration på højt niveau kunne mærkes. At give slip på sin egen fortælling som bliver til en fælles reference. Når vi sætter fokus på det vi gør, så bliver det synligt, og når det er synligt, bliver vi klogere. 15

16 Til evaluering af de andre punkter i årsplanen havde personalet til opgave at holde et oplæg om et bestemt emne fra den pædagogiske læreplan som optakt til den fælles evaluering. Undervisning vedrørende evalueringsprocesser samt systematisk fremgangsmåde v/monica, Børnemiljøvurdering v/maria, forældresamarbejde v/fahimed, sprogarbejde v/pia, særlig indsats i forhold til de udsatte børn v/senihe. Til evalueringer bruger vi følgende spørgsmål: Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad var årsagen? Hvad skal justeres? Disse spørgsmål blev anvendt til hvert tema. Målsætning for læring og dannelse Trivsel er en forudsætning for at indgå i en læreproces, som foregår hele livet igennem. I 2003 har alle daginstitutioner i det daværende Sundby Nord valgt at sætte fokus på børns trivsel. Vi i Sundby Asyl ser vigtigheden i at fortsætte med at fremme børns trivsel. Dette harmonerer med Asylselskabets 9 institutioners motto: Børn, Vækst og Fremtid. For at kunne modtage læring, skal man færdes i et trygt miljø. Derfor er vores overordnede mål: At skabe optimale betingelser for dit barns liv i institutionen ud fra de givne rammer. At give dit barn mulighed for en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen. At lære børnene at omgås hinanden kærligt og ordentligt. At lære barnet at lytte til sig selv, sine ønsker og behov og indrette sin levevis derefter. At skabe en helhed for barnet i små enheder fra radiserne til de røde, til de grønne. At skabe en helhedsopfattelse i takt med barnets evner, og med den tid barnet opholder sig i Institutionen. Vi vil fortsat bestræbe os på at støtte børnenes udvikling, fra de kommer som næsten 1- årige, indtil de skal forlade os, således at deres rygsæk, når de er 6 år, vil være fyldt med brugbare oplevelser og erfaringer. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi tilbyder dit barn. Rygsækken må ikke være tung. Den skal være let at bære, så dit barn bevarer lysten til at vide mere, at undre sig over livets gåder og udforske livet med spørgsmål. Målet på kort sigt er: At dit barn udvikler sig i takt med sin alder, med tillid til sig selv og sine oplevelser. At dit barn oplever sig selv i en proces. At dit barn vokser sig stor og stærk med nysgerrighed og mod på livet. 16

17 Selvtillid opnås med en se hvad jeg kan oplevelse Målet på lang sigt er: At dit barn forlader institutionen for at starte i skole med en sikkerhed på sig selv og en afklaret identitet, som svarer til en 6-årigs. At dit barn kan modtage en besked og tage ansvar for sig selv. Ansvar i forhold til barnets alder. At dit barn kan kanalisere og anvende sin energi på en hensigtsmæssig måde. At dit barn er et selvstændigt individ, som har lyst til at udforske verden sammen med andre selvstændige individer. At give barnet en ægte følelse af at være vigtig og elsket. Selvværd opnås ved gentagelse af oplevelsen Jeg har en betydning for nogen, der sætter pris på, at jeg er til SELVVÆRD OG SELVTILLID GIVER BARNET MOD PÅ AT VÆRE MESTER FOR EGET LIV Aktiviteter i læringsmiljøer som fremmer læreprocesserne Vi ser følgende aktiviteter som redskaber til at opnå vores mål; Rejse i verden : Rejse i verden er en fantasirejse. Vi startede med rejserne i 2000, og de er blevet til Sundby Asyls varemærke. Aktiviteterne som foregår under rejsen, smitter af på mange af børnenes andre aktiviteter, som foregår i huset. Fx sprogstimulering, sang, musik, tur, mad, tegning, maling, collager m.m. 17

18 Rejse i verden tager udgangspunkt i: Udvalgte lande, der er repræsenteret her i institutionen. Dans, sang, mad, flag, musik, plakater, tøj, eventyr og verdenskort. Hjælp fra; forældrene, rejsebureauer, ambassader og biblioteker. Maddage, hvor forældre laver mad fra det land, vi rejser til. Fælles rundkreds for alle 3 stuer for at markere, at vi tager af sted. Hjemrejse markeres også ved en fælles rundkreds. Forberedelserne til en rejse varer 14 dage. Tidsrammen for selve rejsen er ligeledes 14 dage. Dog varer rejsen i Danmark 4 uger, da denne indeholder mange aktiviteter. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes sightseeingtur med børn og forældre, samt bondegårdstur ligeledes med børn og forældre. I vores interne blad Bro Bro Brille er der beretning og dokumentation over rejserne. Vi laver ydermere plakater og rejsebøger med billeder. Formålet med Rejse i verden er: At styrke børnenes identitet hver især og sammen. At udvide børnenes horisont med konkret kendskab til børnegruppens etniske sammensætning. At støtte op omkring integration. Vi fortsætter med Rejse i verden i Fokus er på de store børn, så vi har mulighed for at besøge deres land, inden de skal i skole. I år rejser vi til Pakistan, samt 4 uger i Danmark. Rytmik: Rytmik en gang om ugen på radisestuen og rødstue. Grøn stue har rytmik i lejet sal i Oliebladsgade. Siden 2009 har vi benytter en rytmikinstruktør der er tilknyttet salen. Eftersom det giver stor mening for både børn og voksne fortsætter vi med denne ordning. Tur: Når vi bevæger os på ture, foregår det altid i mindre grupper. Vi overvejer og planlægger, hvorvidt vi skal gå, bruge klapvogne (til de mindste radisebørn) og/eller benytte offentlige transportmidler som bus, tog, metro eller institutionens egen bil. Her kan nævnes, at vi har udarbejdet en tur- og trafikpolitik i forhold til ovenstående. Kreative aktiviteter: I forhold til kreative aktiviteter er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. Vi kan som eksempler nævne: maling, tegning, collage, ler, modellervoks, m.m. Vi benytter også værkstederne i børnekulturhuset. Højtlæsning/bøger og billeder: Vi bruger biblioteket til at supplere brugen af bøger. Hos de største børn bruger vi højtlæsning, og hos de mindre børn bruger vi fortrinsvis billederne i bøgerne til fortælling, samt sangbøger/mapper. 18

19 Inddragelse af børn i dagens praktiske gøremål: Vi bestræber os på at inddrage børn i alle de daglige gøremål, hvor inddragelse giver mening. Herunder fx borddækning, hvor børnene deler kopper, tallerkener og madpakker ud. Derudover deltager børnene i oprydning. Vi støtter børns selvhjulpenhed, når de f.eks. skal tage tøj af og på. Teater: Teaterture er en del af vores kulturelle tilbud til børn. En del af teaterturene foregår i nærmiljøet som f.eks. i børnekulturhuset eller på biblioteket. Vi benytter også børneteatrene i byen, både udendørs og indendørs. Børnene oplever også teater/cirkus i selve institutionen. Børnemiljøvurdering Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. ( Den 1. Juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Loven skal være fult implementeret i ) Børnemiljøvurderingen skal sikre, at følgende forhold er i orden i institutionerne: Fysisk miljø er institutionens indre/ ydre rammer, legeplads osv. Psykisk miljø er i forhold til venskaber, medbestemmelse, relationer mellem børn og voksne. Æstetisk miljø er institutionens indretning, pynt og dekorationer. Miljøvurderingen er opdelt i 4 faser: Kortlægning. Beskrivelser. Handlingsplan. Opfølgning. Følgende tiltag har vi gjort for at optimere børnemiljøet: Rytmik med instruktør i Oliefabriksgade Førstehjælpskursus for børn. Sukkerpolitik. Fokus punkterne tilgodeser børnenes trivsel og udvikling. Renovering køkkenet. Vedligeholdelse og justering af indretning af legepladsen med henblik på sikkerhed. Grønt miljø med blomster både inde og ude og på altanerne. Valg af møblerne i vuggestuegruppen til forskellige funktioner. Det etiske miljø på de tre badeværelser er højnet. Filtdutter til stole, så det ikke larmer, når de leger, eller man skal flytte med stolene. Sceneskift fra aktivitet til måltiderne, hvor markering af måltiderne med fx musik og dug på bordene. 19

20 Kasser til legetøj i børnehavegruppen i harmoniske farver, som passer til stuens farvesammensætning. Højnet hygiejnen, fx instruktion om, hvordan vi vasker hænder i småbørnsstuen og børnehavegruppen. På alle tre stuer er der blevet installeret sensor på vandhanerne. Forældremøde omkring det psykiske miljø i børnehavegruppen med fokus på konflikter og venskaber. Forældremøder med forskelligt indhold i huset, fx om mad og måltider. Vi har støttet børnene i at øve sig i at indgå i institutionens kultur omkring dagligdagens forskellige rutiner. For eksempel i at tage tøj af og på. Børnemiljøvurderingen er en proces, som aldrig bliver færdig, altid i udvikling, altid mulighed for forbedring. Børnemiljøvurdering med inklusion som fokus Tankegang og krav om inklusion kommer fra et politiske og lovgivningsmæssige niveau på samme måde som læreplanen. Inklusion hører under børnemiljøvurderingen da den er forudsætning for trivsel og læring. Inklusion handler om, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Alle daginstitutioner er forpligtet til så vidt muligt, at sikre at alle børn er en del af fællesskabet og institutionen og har både gode venner og trygge voksne at være sammen med. Arbejdet med inklusion kræver ny viden og tilgang for at understøtte og udvikle den indsats vi har vi forvejen. Arbejdet med barnets sociale kompetencer er en væsentlig del af inklusion. Etisk, fagligt, politisk niveau i inklusion som skal spille sammen når vi arbejder med inklusion. Hvad er inklusion i dag som ikke var der før?: Vi har sendt folk på kursus for at undersøge det. I 2011 var Monica på kursus omkring inklusion og i 2012 var Pia og Maria fra Sundby Asyl samt to andre medarbejdere fra Christianshavns Asyl også på kursus omkring inklusion. Det samme spørgsmål er blevet stilt på pædagogisk forum. Her fik vi blandt andet dette svar: Inklusion handler om ikke at file barnet, men at flette dem sammen Citat Ingelise fra Christianshavns Asyl. I Christianshavns Asyl har personalet arbejdet med inklusion ved hjælp af SIP analysen. Gitte, den pædagogiske konsulent, samt Henrik der er inklusionskonsulent har undervist på 4 personalemøder om denne metode. I slutningen af 2013 vil fokus på inklusion samt arbejde med SIP analyse videreformidles til hele personalegruppen. Dette, med håb om at bruge metoden i hverdagen som forbyggende arbejde. 20

21 SIP analysen SIP-analyse står for Socialt Inkluderende Praksisanalyse og er et velegnet analyse og dokumentation værktøj i pædagogiske sammenhænge. Det giver os et øget fokus på refleksion over den daglige praksis samt har gjort børneperspektivet endnu mere synligt. Arbejdet med SIP handler om nysgerrigt at udforske og forundres over, hvad der rent faktisk er i spil og på spil i konkrete, tankevækkende situationer mellem børnene. Skrive observationen ned og analysere praksisfortællingen med støttespørgsmål fra refleksions ark, målrettet indsats, observere og nedskrive en evt. vendepunktshistorie, analyser og nedskriver evt. vendepunktshistorie. Vi fokuserer på, hvordan vi kan udvikle støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov bl.a. ud fra SIP-analysen. Vi har arbejdet med børnemiljøvurderingen på flere niveauer i forhold til at afdække børnenes trivsel i institutionen. Det er ikke alle børn der kan inkluderes og derfor har vi tæt tværfagligt arbejde med den pædagogiske konsulent, PPR, mm. Særlig indsats i forhold til udsatte børns læring Vi vil til stadighed skærpe vores opmærksomhed, når en bekymring for et barn opstår. Alle bekymringer vedrørende børn drøftes med en fra ledelsen. Ledelsen er altid med i beslutninger, der vedrører en konkret bekymring. Dette i forhold til personalets videre ageren. Personalet deler sin bekymring med kolleger og forældre. Alt sammen i forhold til faglig relevans. Vi har i huset en krise- og beredskabsplan, og vi er i gang med at formulere en sorg/omsorg og kriseplan. Personalet i Sundby Asyl har deltaget i forskellige kurser og projekter om eksempelvis børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, og om sorg og krise. Det skaber en tværfaglighed, som er med til at opkvalificere os til at varetage arbejdet med udsatte børn. Sundby Asyls særlige indsats i forhold til de udsattes børns læring foregår i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere fra forvaltningen. 21

22 Arbejde med sprogpakke Vi har bl.a. fået hjælp til at arbejde med sprog gennem vores arbejde med sprogpakken. Sprogpakken har været et landsdækkende projekt der er baseret på den nyeste forskningsbaseret viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen, og har haft til hensigt at opkvalificere det pædagogiske arbejde med børns sprog, og derved bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer. Pia er sprogansvarlig og var som den første på kursus i sprogpakken, senere fulgte Monica som nøgleperson (ledelse), og de har sammen introduceret sprogpakken til personalet på de to institutioner, samt til forældremøder. Efterfølgende har yderligere to pædagoger fra hver institution deltaget i sprogpakke kursus. På et stort fælles forældremøde for de to institutioner har Henning Kopart indviet forældregruppen i sprogpakkens indhold. Dette med specielt fokus på hvad kan man gøre derhjemme I asylselskabet har vi holdt et aftenmøde og en hel pædagogisk dag med Helle Bylander for at gå i dybden med vores daglige indsats omkring sprog. På alle stuers forældremøder var dette punkt på dagsordenen i Der skal til alle tider være fokus på børns sprog og evne til at komme i dialog med andre. Dialog er redskabet der gør det muligt at komme i samspil. Dialogisk læsning er en måde hvorpå pædagoger og forældre kan øve børnene i at indgå i dialog. Ved at bruge understøttende sprogstrategier kan man hjælpe børn i gang med at fortælle og selv blive en del af fortællingen (se Vi skal være opmærksomme på alle børns sproglige udvikling, og kan når de er 3 og 5 år lave en sprogvurdering på børnene hvis vi fagligt vurderer at der er behov for det. Alle børn kan efter behov blive tjekket af en talepædagog, så hvis vi observerer et barn på 4 der har vanskeligheder venter vi ikke til barnet er 5 år, vi handler når der er behov. Hvis et barn bliver vurderet til at have brug for en særlig eller fokuseret indsats er det pædagogernes opgave at lave en handleplan og inddrage forældrene og evt. andre samarbejdspartenere. Børns sprog skal støttes op om både hjemmefra og i institutionen, det skal være en fælles indsats for at opnå det bedste resultat. Sprog har altid og vil altid have en særlig nøgleposition til alt udvikling og til de 5 andre obligatoriske temaer. I samarbejde med forvaltningen er projekt levede fortælling sat i gang for de grønnebørn (børnehavegruppen). 22

23 Mad som omdrejningspunk for det pædagogiske arbejde 2013 set i lyset af projektet kreativitet i bogform I Sundby Asyl har vi beskæftiget os med mad i forhold til det pædagogiske arbejde i mange år. Vi skifter vinkel, tilføjer viden og ændre praksis. I 2012 har vi ansøgt penge fra BUPL for at gennemføre et projekt kreativitet i bogform. Lykkeligvis har vi fået ! Vi besluttede med at gå i gang i Hvad har kreativitet i bogform med mad at gøre? For at få en helhed i vores hverdag, samt i den pædagogiske læreplan var det vigtigt at kunne se den røde tråd i vores arbejde. For at undgå modstand mod nye opgaver besluttede Ora at projektet om kreativitet i bogform skulle tage udgangspunkt i mad. Det har virket efter hensigten og de to undervisere Birgitte og Ingeborg (se på BUPLs hjemmeside omkring projekter) var med på ideen. Der var mange medbragte ting. Eksempelvis kaffefiltre, billeder af børn i spisesituationer, slikpapir, madpapir, diverse udklip fra blade, råvare som ris og pasta og meget meget mere. Det var en fantastisk proces at kunne få lov at fordybe sig så længe. Vi oplevede alle at være i flow hvilket er noget vi i hverdagen som pædagoger stræber efter at børnene opnår. En følelse af, at tid og rum forsvinder og at man bare er helt optaget af det man er i gang med Citat Helene, Bro bro brille marts 2013 Personalet har også brug for fælles input, stimulation og inspiration på samme måde som børnegruppen har. Som Helene beskriver i sin artikkel: Vi skulle lade være med at tænke bare gøre Sådan var ordene fra Birgitte. Og det er en øvelse mange voksne har svært ved, men også rigtig godt af. Den følelse er børn ofte bedre til, og de bliver også ofte udsat for det. Det er ikke altid de kender vores intention med det de laver hvilket også er meningen. Men følelsen af ikke at vide helt hvad det er man laver, mon skal blive til, var en sjov og lærerig oplevelse. Mad og måltiderne fylder meget i hverdagen både hjemme og i institutionen. Projektet om Kreativitet i bogform har vi kunne overføre til børnene som en form for pilotprojekt. Personalet har afprøvet metoden med børn fra 1-6år hvor mad var temaet for børnenes bøger. Vi vil fortsætte med dette arbejde og muligvis også i Her har vi en udviklingsmulighed for både børn og personale på samme tid. 23

24 Efterskrift Læreplanerne er et dynamisk arbejdspapir som fungerer som fælles reference for vores indsats. Den giver indsigt for forældrene til at se rammerne og indholdet i vores arbejde. Processen er vigtig og justeringen undervejs ligeledes. Undervejs kommer de personlige meninger til udtryk specielt i refleksionsrummet, som eksempelvis pædagogisk forum samt personalemøder. Vi er blevet dygtige til at se på vores arbejde og evaluere det. Det er en fornøjelse at opleve at vi genererere viden gennem vores refleksioner og evaluering af vores fælles indsats. Det er denne viden der højner vores faglighed og giver børnene en forhåbentlig bedre hverdag. I februar 2013 har vi revideret vores mad og måltidspolitik. Dette indsatsområde vil forsat være et omdrejningspunkt i institutionslivet. Sundby Asyl er med i et projekt om køkkenløft, som er i et projekt i Københavns kommune og Mad huset. leg, lære og være nysgerrig Dette er overskriften på en artikel i politikken fra søndag d. 21 april Straks troede jeg selvfølgelig det handlede om daginstitutioner. Men nej - det handler om at kokken Micheal Maarbjerg gerne vil have flere danskere i køkkenet for at lege og lærer. Den vigtigste ingrediens er nysgerrighed. Dette udsagn bekræfter at voksne og børn har meget at lærer gennem leg og læring og gennem at være nysgerrige. 24

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sundby Asyl. Læreplan 2014-2016. INTEGRERET INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon 32583001. Sundby-asyl@mail.tele.

Sundby Asyl. Læreplan 2014-2016. INTEGRERET INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon 32583001. Sundby-asyl@mail.tele. Sundby Asyl INTEGRERET INSTITUTION 0-6 ÅR Frankrigsgade 3, 2300 Kbh. S Telefon 32583001 Sundby-asyl@mail.tele.dk Læreplan 2014-2016 Indholdsfortegnelse Forord side 2 Den nye ledelsesstruktur/ Netværket

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...5 NATUR OG NATURFÆNOMENER...6 KROP OG BEVÆGELSE...7 SPROG...8 LÆREPLANER I HENHOLD

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Skjoldgården

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Skjoldgården Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Skjoldgården 1 1. Indledning..3 2. Præsentation af dagtilbuddet...3 3. Børne- og læringssyn.3 3.1. Holstebro Kommunes børne- og læringssyn

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan For Børnehaven

Læreplan For Børnehaven Læreplan For ehaven Barnets alsidige personlige udvikling Får kendskab til sig selv og udfolder sig som en unik og alsidig person Føler sig betydningsfuld og anerkendt som person Blive selvstændig og selvhjulpen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere