Én for alle alle for én

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én for alle alle for én"

Transkript

1 Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april 11. juni 2015 Antal tegn: Pædagoguddannelsen i Odense University College Lillebælt

2 Resumé I denne opgave vil jeg tage udgangspunkt i emnet børnefællesskaber. Ud fra problemstillingen om at der bliver flere og flere børn i udsatte positioner, har jeg valgt at se nærmere på hvordan pædagogen kan arbejde med børnefællesskaber hvor alle børn bliver set lige meget igennem en hel dag. Jeg vil i opgaven redegøre for fællesskaber og inklusion ved brug af bl.a. Bent Madsen og Carsten Pedersen. Herunder vil jeg komme ind på hvad fællesskaber er og hvilke inklusionsdiskurser pædagogen møder i sit daglige arbejde. Jeg vil ydermere i opgaven redegøre for det paradigmeskifte der har været i måden at se børn i udsatte positioner på. Herunder vil jeg komme ind på betydningen af børnesyn, men også pædagogens menneskesyn og private teori. Jeg vil redegøre Pierre Bourdieus teori om habitus jf. pædagogens arbejde og fagperson. Opgaven vil også komme til at omhandle Susan Harters tre aspekter om børns samværskompetence, og hvordan pædagogen kan understøtte børn der er udfordret i denne. Jeg vil redegøre for anerkendelse ved brug af Lis Møller og Anne-Lise Løvlie Schibbyes teorier om dette. I opgaven redegøres der for LP-modellen og SIP-modellen og efterfølgende analyseres der praksiseksempler ved brug af disse. Jeg vil sluttelig komme ind på styrker og svagheder ved brug af disse modeller i den pædagogiske praksis. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Målgruppe... 6 Metode... 6 Børns fællesskaber... 8 Social mestring i børnehaven... 9 Inklusion for alle børn Lige børn leger bedst Delkonklusion Børns fællesskaber At se alle børn i den pædagogiske hverdag Børnesyn førhen og nu Pædagogens menneskesyn Bourdieus teori om habitus Delkonklusion At se alle børn i den pædagogiske hverdag Børns lege udvikling af sociale kompetencer Alle bør kunne anerkende og rumme hinandens forskelligheder Delkonklusion Børns lege udvikling af sociale kompetencer Pædagogens refleksioner LP-modellen SIP-modellen Delkonklusion Pædagogens refleksioner Diskussion af emnet Eksempel på brug af LP-modellen og SIP-modellen Case 1 den indesluttede/problematiske dreng Analyse af case 1 ud fra LP-modellen Case 2 den stille pige Analyse af case 2 ud fra SIP-modellen Opsamling og afrunding Konklusion Perspektivering Referencer Bilag 1 diskurskrydset Bilag 2 forskellige tilgange til børn og vanskeligheder Bilag 3 LP-modellen Bilag 4 SIP-modellen

4 Indledning Danmark er blevet et land, hvor daginstitutionerne er blevet en fast del af børns hverdag. Hele 96,9% af børn i alderen 3-5 år går i en daginstitution (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 2014). Når forældrene afleverer deres barn i daginstitutionen er det pædagogernes opgave at varetage barnets trivsel, læring og udvikling indtil forældrene kommer og henter barnet. I Dagtilbudsloven 7 er pædagogens opgave beskrevet, altså er det lovbestemt af folketinget, derfor er det et bærende grundlag for pædagogens daglige arbejde (Dagtilbudsloven, 2015). I dag har pædagogerne i daginstitutionen rigtig meget fokus på børn i udsatte positioner og hvordan man, som pædagog, bedst muligt ser disse børn og imødekommer dem. Der er skrevet utallige bøger og artikler om dette emne, og hvordan pædagogen kan gribe det an. Der er ikke noget at sige til at børn i udsatte positioner fylder så meget i daginstitutionerne i dag. For eksempel er antallet af mennesker i Danmark, som er diagnoseret med en psykisk diagnose, steget med hele 48% fra 2000 til 2009 (Kudahl, 2011). Et andet eksempel på at disse børn i udsatte positioner er begyndt at fylde mere i den pædagogiske hverdag er den store fokus der på social inklusion, fra politikernes side af. Den sociale inklusion blev vedtaget ved lov 1. januar 2007 jf. Serviceloven 19, stk. 2 (Serviceloven, 2015). Inklusionen har skabt en ny virkelighed for pædagogerne og nogle nye udfordringer der skal arbejdes med. Der arbejdes på højtryk med børnene i udsatte positioner og deres inklusion ind i et børnefællesskab, men midt i alt dette, til tider kaotiske arbejde, står de almindelige børn og ser til. Sommetider bliver disse børn og deres behov overset, fordi pædagogernes fokus ligger et andet sted eller i stedet hos et barn i en udsat position. Ved at arbejde med enkelte børns vanskeligheder, kan vi risikere at handicappe de handicappede. Ved at arbejde med børns ressourcer, fællesskaber og inklusion, kan der skabes muligheder for at arbejde direkte med børnenes muligheder for at deltage sammen med andre børn og derigennem optimere børnenes læring, trivsel og udvikling (Inklusion - viden og udvikling, 2013). Netop det, med at handicappe de handicappede, er noget jeg har oplevet flere gange i mine praktikker og som jeg selv, som pædagog, har haft tendens til at tænke ofte i min pædagogiske praksis. Det vil jeg rigtig gerne væk fra, da det som beskrevet i citatet, ikke 4

5 gavner børnene i udsatte positioner. Det kræver en anden måde at anskue tingene på, fra pædagogernes side, for at den fuldstændige inklusion kan ske. Og med den fuldstændige inklusion mener jeg et børnefællesskab, hvor både børn i udsatte positioner og almindelige børn har lyst til at indgå, og hvor begge parter oplever en accept af hinandens svagheder og kan lære af hinandens forskellige kompetencer. Når børn i daginstitutionen leger og interagerer med hinanden sker det i mindre fællesskaber, som er skabt af børnene selv. I fællesskabet med andre præger børnene hinandens udvikling, trivsel og læring (Inklusion - viden og udvikling, 2013). Hvis et barn er uønsket i alle de eksisterende børnefællesskaber og dermed bliver ekskluderet af de andre børn, kan det skabe en stor mistrivsel for det ekskluderede barn. Det er en vigtig del af pædagogens arbejde at lære børn empati, medfølelse og rummelighed for forskelligheder. Her har pædagogen forskellige værktøjer som kan bruges. I hvor stor grad kan pædagogen blande sig i børnenes fællesskaber og det naturlige hierarki og hakkeorden, det er det der er spørgsmålet. Disse forskellige problemstillinger har gjort mig nysgerrig, og jeg har valgt følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan pædagogen skabe børnefællesskaber, hvor børn lære at rumme hinandens forskelligheder, uden kun at have mit pædagogiske fokus rettet mod de børn der er i udsatte positioner, men også have øje for de almindelige børn? Afgrænsning I min opgave har jeg valgt at dele børnene op i to grupper. Disse to grupper definerer jeg med følgende begreber: almindelige børn og børn i udsatte positioner. Jeg er bevidst om at det er to meget brede grupper, som jeg, i denne opgave, ikke kan nå at komme ind på alle aspekter af. Når jeg i min opgave bruger begrebet almindelige børn skal det forstås således: de almindelige børn er de børn som er velfungerende og ikke kræver en ekstra pædagogisk indsats. De almindelige børn er de børn som fungerer rigtig godt socialt og kan indgå i lege og forskellige børnefællesskaber uden problemer (Schousboe, 2015). Definitionen på børn i udsatte positioner, i min opgave, skal forstås som følgende: børn i udsatte positioner er de børn som stikker ud i mængden. Det er de børn der skiller sig ud fordi 5

6 de har svært ved at indgå i et socialt samspil med pædagogerne og de andre børn, og derfor mangler de også tit kompetencen til at indgå i et børnefællesskab i for eksempel leg. Disse børn har ekstra meget brug for en struktur og genkendelighed i hverdagen og trygheden i at vide at de har nogle voksne i deres institutionsliv som har deres ryg og hjælper dem. Børn i udsatte positioner er tit de børn som fylder rigtig meget i hverdagen og i det pædagogiske arbejde, da de har nemt ved at komme i konflikter og rigtig svært ved selv at komme ud af dem igen, og derfor har brug for en støtte fra pædagogerne ofte (Öhman, 2011). Målgruppe Jeg har valgt at fokusere min opgave til at omhandle børn i alderen 3-5 år, dvs. børnehavebørn. Det har jeg valgt, fordi jeg mener, det er der mine problemstillinger passer bedst ind. For børn i alderen 3-5 år sker der rigtig meget. De er gået fra at lege parallelt med hinanden (i vuggestuen) til at lege sammen. Det kræver en vis udvikling af barnet for at kunne lykkedes med at indgå i et fællesskab med andre. Denne alder er ligeledes en god alder til at lære børn yderligere om empati og forskelligheder hos mennesker, og hvordan børnene rummer disse forskelligheder. Metode Afsnittet om Børns fællesskaber vil starte ud med en beskrivelse af børnefællesskaber og som bl.a. afklarer følgende spørgsmål: hvordan opstår disse fællesskaber, hvilke kompetencer er fællesskaberne med til at udvikle hos børnene i fællesskabet og hvad sker der med børn der har svært ved at indgå i et børnefællesskab. Afsnittet kommer også til at omhandle Antonovskys teori om social mestring. Hans teori vil kort blive beskrevet og derefter vil hans teori om mestringsstrategier blive fremlagt. En stor del af afsnittet vil dreje sig om inklusion og eksklusion. Herunder vil jeg komme ind på den pædagogiske og politiske inklusion, og på hvilke diskurser der påvirker pædagogens arbejde med inklusion i daginstitutionen. Bo Clausens model om diskurskrydset vil blive brugt som teoretisk grundlag i gennemgangen af forskellige diskurser i inklusionen. Dette afsnit vil afslutningsvis komme ind på om børn leger bedst sammen med børn der er magen til dem (almindelige børn med andre almindelige børn, børn i udsatte positioner med andre børn i udsatte positioner) eller om der kan opstå nye fællesskaber på tværs ved at børn blandes. Jeg vil komme nærmere ind på hvad differentierede fællesskaber er og hvad denne form for fællesskaber kan tilbyde til det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. 6

7 Det næste afsnit i opgaven: At se alle børn i den pædagogiske hverdag, omhandler pædagogen, bl.a. hvordan pædagogen ser børn og deres trivsel, eller mangel på samme, ud fra Anette Boye Kochs teorier om det vurderende blik, det skuende blik og det kropslige øje. Efterfølgende vil opgaven komme til at handle om det børnesyn der har ligget til grund for pædagogikken inden den politiske inklusion fik sit indpas, og hvordan børnesynet har ændret sig og hvordan ser ud nu. Med viden om børnesynet, dykkes der ned i hvilket menneskesyn pædagogens praksis kan være præget af. Først klarlægges der hvad et menneskesyn er. Derefter fremlægges der teori om det humanistiske menneskesyn og hvilken tankegang der ligger til grund for dette. Teorien om menneskets private teori/menneskesyn vil også kort blive rundet, da den ligger sig meget op af Pierre Bourdieus teori om habitus. Netop Bourdieus habitus og også splittet habitus vil sidste del af afsnittet komme til at handle om. I dette afsnit: Børns lege udvikling af sociale kompetencer, betydningen af hvordan børns leg er med til at udvikle børns sociale kompetencer og hvilken regler og normer legen formes ud fra. I afsnittet kommes der ind på hvad samværskompetencer er og hvordan de udvikles. Ud fra Susan Harters teori forklares samværskompetencens tre forskellige aspekter. Som praksiseksempel vil måden hvorpå de arbejder med ovenstående i daginstitutionen Skovlinden blive beskrevet, eksempelvis hvordan de i Skovlinden arbejder med voksenstyret/-struktureret leg for at hjælpe børn der står uden for fællesskabet ind igen. Afslutningsvis vil der komme en beskrivelse af begrebet anerkendelse, hvor rummelighed også kort bliver beskrevet. Anerkendelse vil blive beskrevet ud fra Lis Møller og Anne-Lise Løvlie Schibbyes teorier om emnet, og samtidig vil betydningen af begrebet for den pædagogiske praksis også blive fremlagt. Det sidste teoriafsnit: Pædagogens refleksioner, sætter fokus på to forskellige modeller som kan være med til at skabe kulturforandringer og et paradigmeskift i den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i professor Thomas Nordahls LP-model og cand. mag. Carsten Pedersens SIP-model vil jeg beskrive hvordan modeller kan benyttes som en øjenåbner for pædagogen, i og med at pædagogen bliver opmærksom på dilemmaerne i den pågældende situation og efterfølgende kan reflektere og ændre på den pædagogiske praksis. 7

8 Børns fællesskaber Definitionen på et fællesskab er; det at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed (Det danske sprog- og litteraturselskab). Hviid beskriver dette noget således når børn er sammen, er de sammen om noget, dette noget er: kulturelle betydninger, kulturelle praksisser og kulturelt afstemte indstillinger (Hviid, 2009, s. 2). Børn er ikke født til at vide alt dette, det er noget de skal erfare og lære sammen med andre børn og gennem leg. Men for at børn skal kunne bidrage til fællesskabet med ny viden skal de ud og opleve noget som interesserer dem, så de kan bringe det med tilbage til fællesskabet og deres lege med de andre børn (Hviid, 2009, s. 2). Når børn indgår i et fællesskab med andre børn er dette fællesskab med til at udvikle barnets eget selvbillede. Et selvbillede består ifl. Öhman af fire dele: Selvfølelse, selvtillid, selvvurdering og selvrespekt (Öhman, 2011, s ). Hver især er disse fire med til at præge barnet og dets opfattelse af sig selv. Selvfølelsen er essentiel for barnet, det er en af de vigtigste ting i selvbilledet. Det er følelsen af at være god nok og derfor kunne acceptere sig selv og samtidig kunne acceptere andre børn i fællesskabet på trods af de forskelligheder, der kan være på børnene. Når barnet har en god selvfølelse kan barnet også sige fra over for ubehageligheder som kan opstå i fællesskabet med andre børn (Öhman, 2011, s ). Selvtilliden stammer fra den anerkendelse børn får fra andre. Det kan både være den anerkendelse de får for den præstation der udfører eller det mod de har til at prøve nye ting. Som voksen er det vigtig at give barnet selvtillid gennem støtte og opmuntring til at gøre ting som er nyt for barnet (Öhman, 2011, s ). Selvvurderingen og selvrespekten hænger sammen. Barnets selvvurdering er præget af barnets ydre oplevelser. Her fra bliver det til en indre stemme, som er med til at påvirke barnets selvrespekt. Er stemmen positiv, har barnet en stor selvrespekt og har mod på at finde nye venner og indgå i mange forskellige fællesskaber. Er den derimod negativ har barnet en meget lav selvrespekt og svært ved at finde venner og dermed også svært ved at indgå i fællesskaber med andre børn (Öhman, 2011, s ). Barnets selvbillede har stor betydning for hvordan det interagerer med andre børn og i hvor stor grad barnet har kompetencer og evner til at indgå i børnefællesskaber. I et fællesskab har alle børn en position, både dem der er med i legen og dem der står og kigger med lidt udefra. Hviid forklarer at positioner handler om, hvor man står og stilles i 8

9 forhold til andre i et eller andet fællesskab (Hviid, 2009, s. 3). Positionerne i legen fortæller noget om hvor meget barnet har at sige i legen. Barnet vælger ikke altid selv hvilken position, det har i fællesskabet, nogle gange bliver det givet til barnet. Ens position er aldrig fast, den sociale position er variabel og kan forhandles (Hviid, 2009, s. 3). Alle børn har kompetencer til at lege, men for nogle børn kan det være svært at lege i samspil med andre børn. Det kan både være fordi barnet ikke mestrer at forstå manuskriptet for legen eller fordi de af den ene eller anden grund foretrækker at lege alene. Her er det pædagogens opgave at gå forrest og lære børnene de grundlæggende forventninger til barnet i legen (Öhman, 2011, s. 234). Professor Birgitta Knutsdotter Olofson har påvist at børn, der har erfaring med et legende samspil med voksne, tit er tidligt sociale og klar til leg (Öhman, 2011, s. 235). Alle børn har forskellige strategier til at komme ind i fællesskabet og legen på. Nogle gange virker disse strategier og andre gange ikke. Det kræves derfor af børnene at de kan tilpasse deres strategier til situationen og de forskellige fællesskaber for på den måde at kunne komme ind i legen. Lykkedes dette ikke er det vigtigt at pædagogen er opmærksom på disse børn og lærer dem nye strategier så de har mulighed for at indgå i fællesskaberne (Öhman, 2011, s ). Social mestring i børnehaven Dette afsnit har jeg skrevet med afsæt i Antonovskys teori og model om mestringsstrategier. Selvom Antonovskys teori oprindeligt tager afsæt i den medicinske tænkning, er den blevet justeret til at passe ind i den pædagogiske praksis efterfølgende også (Vedeler, 2008, s. 24). Børnefællesskaber i daginstitutionen er ikke kun med til at udvikle børns selvbillede, det er også med til at udvikle børns sociale mestringsstrategier (Vedeler, 2008, s. 23). Tænkningen i denne model går ud på at man ikke skal se på barnet og dets problemer som noget der skal kureres og ændres på, så barnet passer ind i den kasse, som i samfundet, bliver defineret som normal. Derimod skal barnet hjælpes til at kunne håndtere de problemer barnet mødes i dets liv (Vedeler, 2008, s. 23). Antonovsky nævner begrebet sense of coherence, som oversat til dansk bliver til begrebet oplevelse af sammenhæng, som en vigtig faktor for at forstå barnets udvikling mod et sund og velfungerende socialt liv (Vedeler, 2008, s. 24). Børn der har en stor oplevelse af sammenhæng vil ikke have behov for den samme støtte som børn der har svært ved at fungere socialt. De børn der er udfordret i deres oplevelse af sammenhæng har brug for pædagogens 9

10 hjælp til at forstå legen. Det handler i bund og grund om, hvis barnet er usikker på sit selvbillede og sine sociale kompetencer, at pædagogen hjælper barnet på vej ind i legen og børnefællesskaberne. Det er nemlig i fællesskabet med andre børn, hvor barnet føler sig respekteret og værdsat, at barnet oplever en udvikling i sine sociale kompetencer og mestringsstrategier (Vedeler, 2008, s. 25). Mestring og mestringsstrategier skal i denne sammenhæng forstås som barnets måde at tackle/håndtere en given situation eller problem ud fra tidligere erfaret viden (Vedeler, 2008, s. 27 & 33). Der findes to slags mestringsstrategier: en følelsesmæssig fokuseret og en problemfokuseret mestring (Vedeler, 2008, s. 33). Den følelsesmæssige fokuserede strategi kan bruges til at reducere eller fjerne spændtheden der kan opstå i situationer hvor barnet bliver følelsesmæssigt stresset (Vedeler, 2008, s ). Den problemfokuserede strategi går ud på at barnet kan forandre og/eller løse vanskelige relationelle situationer der som for eksempel kan opstå med andre børn i et børnefællesskab (Vedeler, 2008, s ). For at et barn skal lykkedes i dets mestringsstrategi, kræves det af barnet at det tør prøve. Når barnet prøver at bruge en mestringsstrategi opstår der en effektivitet, som er med til at lette vanskelighederne for barnet (Vedeler, 2008, s. 35). Ved en ineffektivitet, hvor barnet virker fortabt og ikke prøver at mestre situationen, er det pædagogens opgave at træde ind, da det ellers kan forværre problemerne (Vedeler, 2008, s. 35). Pædagogen kan ud fra dets viden om børnenes oplevelse af sammenhæng og social mestringsstrategi, tilrettelægge aktiviteter i børnenes hverdag som giver mening og er til at forstå for alle børn (Vedeler, 2008, s. 36). Ved at gøre dette vil både børn i udsatte positioner og almindelige børn kunne indgå i et fællesskab sammen og alle vil have mulighed for at kunne blive inkluderet på lige fod. Inklusion for alle børn For at kunne inkludere alle børn i et fællesskab må man have en forståelsesramme for hvad inklusion og eksklusion er, hvor inklusion kommer fra og hvilke diskurser inklusionen kan opleves ud fra. Inklusion handler om etik og samfundets overlevelse som et fællesskab, alle borgere er med i. Inklusion bygger på et ideal om menneskerettigheder og social retfærdighed. Inklusion vil sige, at alle børn uanset forudsætninger 10

11 og baggrund har oplevelsen af at være en del af det fællesskab, de er sat i (Clausen, Inklusion - begrebet og opgaven, 2013, s. 21) Inklusion er ikke et selvstændigt begreb, men en del af et begrebspar. Før man kan tale om inklusion, må der finde eksklusion sted. De to begreber forudsætter hinanden. Inklusion som et pædagogisk målperspektiv er kun muligt hvis man analyserer og forholder sig til den eksklusionsmekanisme der finder sted (Madsen, 2009, s ). I FN s børnekonvention fra 20. november 1989, artikel 6, står der følgende: Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse og udvikling (Børnerådet, 2014). I år 1991 forpligtede Danmark sig til at efterleve denne konvention og efterfølgende også Salamancaerklæringen i 1994 (UNESCO / Undervisningsministeriet, 1997). I 2006 kom FN s handicapkonvention også til (Det centrale handicapråd, 2006). Denne konvention skal være med til at forebygge mod diskrimination og sørge for at den handicappede får samme muligheder som ikke handicappede via inklusion i samfundslivet (Det centrale handicapråd, 2006). Disse internationale forpligtelser har folketinget inkorporeret nationalt, bl.a. i Dagtilbudslovens 1, 7 og 8 (Dagtilbudsloven, 2015). Den politiske inklusion tog sit udspring efter at Salamancaerklæringen blev en realitet i Før Salamancaerklæringen var Danmark en klassisk velfærdsstat, hvor det vigtigste var at alle var lige. Derfor blev alle indsatser rettet de laveste sociale grupper i samfundet (Hostrup, 2014, s. 20). Efter Salamancaerklæringen var det politiske fokus nu rettet med inklusio n og eksklusion. Nu var det i orden at være fattig hvis man var socialt og aktivt deltagende i fællesskabet. Ansvaret flyttede sig også samtidig fra at være fællesskabets til at være det enkelte individs ansvar at undgå en eksklusion fra samfundet (Hostrup, 2014, s. 20). Politikerne er interesseret i inklusion, både på grund af økonomi, men også for at komme segregering til livs. Ved at inkludere børn i udsatte positioner vil politikerne undgå at skabe et parallelsamfund, et specialsamfund, som ikke er en del af det øvrige samfund (Madsen, 2009, s. 27). Det kræves af kommunerne, at de udarbejder og udvikler pædagogiske og sociale indsatser, der stemmer overens med hvad lovgivningen foreskriver (Madsen, 2009, s. 27). Grundet forpligtigelsen til at inkorporere inklusion er politikerne blevet nødt til at tage stilling til begrebet. I Assens kommune har de udarbejdet en forståelse af inklusion på baggrund af to tidligere projekter, I Assens kommune lykkes alle børn og Opkvalificering 11

12 af den tidlige indsats, hvoraf det sidste er et nationalt projekt udarbejdet af KORA (tidligere kaldt AKF - Anvendt kommunal forskning), Rambøll og EVA (Mehlbye, 2013). De har efterfølgende, i Assens kommune, valgt at definere begrebet inklusion på følgende måde: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab i gruppen (Assens kommune, 2012). Den økonomiske del af inklusion beror bl.a. på grundlaget, at indsatser inden for specialområdet er langt mere omkostningsfulde end til inkluderende indsatser. Samtidig har flere folk rejst spørgsmålet om en segregeret indsats kan betale sig i den lange ende. Modsat har indsatsen med inklusion inden for normalområdet ikke vist sig til at være en billigere måde at arbejde pædagogisk på (Madsen, 2009, s. 28). Denne side er set fra det politiske inklusionssyn, hvor cost-benefit i sidste ende har en stor betydning for politikerne Den anden side af den økonomiske inklusion skal ses fra det pædagogiske inklusionssyn. En rundspørge Dagbladet Politiken lavede tilbage i 2013 hos 980 institutionsledere i daginstitutioner, viste et billede af utilfredshed med den økonomiske del af inklusionen. Siden 2011 har de 980 institutioner fået 10% flere børn i udsatte positioner, men hver tredje institution har ikke modtaget ekstra midler, til for eksempel støttepædagog eller bedre normering (Astrup & Korsgaard, 2013). SFI-rapporten Daginstitutionens betydning for børns udvikling peger på at normering i daginstitutionen har betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og dermed også for inklusionen af alle børn (Christoffersen, Højen-Sørensen, & Laugesen, 2014, s ). Den pædagogiske inklusion skal ses ud fra to perspektiver: normalitet og afvigelse. Først når noget defineres som normalt, er det der træder uden for denne ramme unormalt. Inklusion er med til at udvide netop disse rammer, så afvigelserne bliver en del af normaliteten og den tydelige streg gøres mere utydelig og med tiden helt udviskes (Hostrup, 2014, s. 24). Når der tales om inklusion set fra den pædagogiske tilgang er der to spørgsmål man som pædagog kan stille sig selv: hvilke fællesskaber ønsker vi at etablere for alle børn, og hvorledes bevarer vi fokus på de konkrete børn, som vi har ansvaret for, når vi løbende tilrettelægger hverdagen for dem (Clausen, Inklusion - begrebet og opgaven, 2013, s. 19). Når pædagogen arbejder med inklusion sker det fordi det er den bedste måde at skabe udvikling og trivsel for alle børn (Clausen, Inklusion - begrebet og opgaven, 2013, s. 22). Inklusionen og måden den løses på kan være fyldt med dilemmaer. Der er mange visioner, idealer, interesser og værdier i spil men disse skal også svare til, hvad der kan lade sig gøre i 12

13 den virkelige verden (Hostrup, 2014, s. 30). Til at komme tættere på en løsning af disse dilemmaer finder er en model, diskurskrydset, som netop er med til at sætte fokus på de forskellige diskurser der florerer i samtalen om inklusion (Bilag 1 diskurskrydset). De fire diskurser: etik, politik, økonomi og pædagogik, er alle sammen nødvendige i samtalen men bliver det blandet sammen opstår der langt fra det ønskede og mest konstruktive resultat (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 4). I diskurskrydset er der en idealverden og den virkelige verden. Beskrivelsen af disse verdener er gjort ud fra den klassiske filosofi. Den ideelle verden er den verden vi alle stræber efter at opnå, hvor den virkelige verden kun er et svagt billede af den ideelle verden (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 4). Individet og samfundet skal anskues ud fra et sociologisk udgangspunkt. Individet er mennesker som samler sig i grupper med andre mennesker i samfundet. Individet hører til i det individuelle perspektiv i sociologien. Dette perspektiv drejer sig om menneskers levevilkår og eksistensgrundlag. Samfundet hører til i det kollektive perspektiv i sociologien. Her er omdrejningspunktet den store helhed og samfundets evne til reproduktion (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 5). I den etiske diskurs er forskellen mellem det gode og det onde afgørende. Det er det fordi man hele tiden afvejer hvordan det kan påvirke relationen mellem individerne. I den etiske diskurs stræber man mod idealverdenen. Sandheden i den etiske diskurs kommer frem i form af erklæringer, som for eksempel Salamancaerklæringen, dvs. normsættende holdninger. Et klassisk dilemma i den etiske diskurs går ud på at man opvejer hvor man skal tage hensyn, til fem mennesker eller til et enkelt. Pædagogikken henter en del fra den etiske diskurs. Det er dog vigtigt at huske på at disse normer er menneskebestemte, og tit lavet i en tid og kultur der ikke altid stemmer overens med nutiden (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 6-8). Den politiske diskurs mest afgørende grundlag er kampen der udspilles om at få lov til at sætte dagsordenen og bestemme retningen for værdierne samfundet skal efterleve. I den politiske diskurs er der fokus på hvordan vi som samfund overlever og skaber reproduktion. Den politiske diskurs stræber lige som den etiske diskurs mod en idealverden. Det gør den ved at lave værdisæt som skaber en god ramme for overlevelse og dermed fred. Hvis man ser på pædagogik med politiske øjne, er pædagogikken med til at sikre samfundets 13

14 overlevelse og samtidig er det også gennem pædagogikken at børn kan opdrages til det værdisæt politikerne ønsker (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 8-10). Det giver næsten sig selv at det afgørende i den økonomiske diskurs er om det kan betale sig i sidste ende. Det handler om penge og hvad der er mest fordelagtigt at gøre med hensyn til økonomien. Den økonomiske diskurs kolliderer til tider med den pædagogisk pragmatiske diskurs da folk i den pædagogiske verden ikke mener at folk der snakker ud fra den økonomiske diskurs går ud fra hvad der er bedst for børnene. Den økonomiske diskurs tager sit afsæt i den virkelige verden. Der er et realistisk syn på tingene. De argumenter der arbejdes ud fra er med afsæt i hvad der er det bedste for at samfundet fungerer (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s ). Den pædagogisk pragmatiske diskurs afgørende elementer er børns udvikling, deres læring omkring dem selv og deres omverden. Tingene i den pædagogisk pragmatiske diskurs afgøres ud fra forskning og evidens. Man gør ikke noget/udfører aktiviteter uden at der er belæg for at det er det bedste for børnene på den givne måde. Denne diskurs forholder sig til individet og dets udvikling som nævnt længere oppe. Den pædagogisk pragmatiske diskurs holder sig inden for den virkelige verden, dvs. at der ikke stræbes mod en idealverden, men at pædagogikken tager sit afsæt i den virkelighed som individet befinder sig i (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s ). Diskurskrydset er en model der kan bruges i arbejdet med at skabe en forandringsproces inden for den pædagogiske verden. Det kan den netop fordi den får belyst de relevante argumenter og får skabt vigtige drøftelser (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013, s. 1). Lige børn leger bedst Lige børn leger bedst siger et gammelt ordsprog. Men netop dette ordsprog er flere mennesker inden for den pædagogiske verden uenige i. En af dem er Bent Madsen, som er centerleder for NVIE. Madsen siger alle børn (skal) have mulighed for at være deltager i fællesskaber af jævnaldrende inden for det normale (Lange, 2013). Madsen hentyder til, behovet for at inkludere børn i udsatte positioner i normalområdet, i stedet for at segregere disse børn fra muligheden for at møde jævnaldrende med andre forudsætninger af dem selv. De almindelige børn vil i samspil med børn i udsatte positioner kunne skabe læring, og ikke hindres i denne, netop ved at lære at verdenen og menneskerne i denne er forskellige allerede tidligt i deres liv. Madsen mener, at den verden hvor alle var ens og handlede ud fra det samme værdisæt er ovre for good (Lange, 2013). 14

15 Differentierede fællesskaber vil sige fællesskaber, som er organiserede efter den aktuelle børnegruppe, deres kompetencer, interesser og fysiske, psykiske og læringsmæssige behov (Hostrup, 2014, s. 158). At skabe differentierende fællesskaber er det inklusionsopgaven i daginstitutionen går ud på. Man skaber fællesskaber ud fra den aktuelle børnegruppe og ikke ud fra hvad man altid har gjort. Ved at danne disse fællesskaber har alle børn muligheder for at indgå i et fællesskab på barnets nuværende vilkår og kompetencer og ikke ud fra hvad pædagogen mener (Hostrup, 2014, s. 158). Ifl. Madsen kan inklusionsopgaven deles op i tre ting: individet, den sociale kontekst (fællesskaberne) og relationerne/samspillet for individet i fællesskabet (Madsen, 2009, s. 22). Madsen understreger at det ikke er individet, men individets samspil og relationer i fællesskabet som er den pædagogiske opgave (Madsen, 2009, s. 22). Delkonklusion Børns fællesskaber Dette afsnit centrerer sig om fællesskabet og begrebsparret inklusion og eksklusion. Børns fællesskaber bliver skabt i legen og i relationerne med andre børn. I fællesskaberne udvikler børn deres selvbillede og deres sociale mestringsstrategier. Hvis barnets selvbillede er negativt opfattes barnet dermed også negativt af de andre børn og barnet har svære ved at fastholde sin plads i fællesskabet. Pædagogen er i sin hverdag udsat for forskellige måder at anskue begrebet inklusion på, henholdsvis en politisk, en økonomisk og en pædagogisk synsvinkel. Det kan skabe konflikter og forvirring som i sidste ende rammer børnene. Clausens diskurskryds giver pædagogerne en mulighed for at finde en fælles form for inklusion, i det de forskellige diskurser i inklusionen synliggøres. At se alle børn i den pædagogiske hverdag I formålsparagraffen i dagtilbudsloven står der at det pædagogiske arbejde bl.a. handler om at fremme børns trivsel (Dagtilbudsloven, 2015). For at fremme denne trivsel er det vigtigt at pædagogen kan få øje på mistrivsel, men også trivsel, da disse to hænger sammen og er et begrebspar, ligesom inklusion og eksklusion. Anette Boye Koch har i et studie undersøgt hvordan pædagoger indsamler viden om børns trivsel. Resultatet var bl.a. at pædagogerne ser på børnene (Koch, 2015, s. 127). Når pædagogerne ser for at opfange børns trivsel/mistrivsel, bruger pædagogerne tre 15

16 forskellige teknikker til formålet: det vurderende blik, det skuende blik og det kropslige øje (Koch, 2015, s. 128). Det vurderende blik skal forstås ud fra den vurderende tilgang til verdenen, som vi mennesker er skabt med, vores måde at bearbejde informationer fra omgivelserne (Koch, 2015, s. 128). Pædagogen ser på barnet og vurderer dets adfærd ud fra hvordan barnet indgår i samspil med omgivelserne. De briller pædagogerne ser barnet igennem er konstrueret af kulturelle kontekster, som for eksempel vores børnesyn, vores menneskesyn og vores habitus (Koch, 2015, s ). For at pædagogen kan vurdere barnets trivsel ud fra dets adfærd og samspil med andre er pædagogen nødt til at kende hver enkelt barns individuelle karakter, for på den baggrund at kunne vurdere om barnet er i trivsel (Koch, 2015, s. 129). Med det skuende blik kan pædagoger overvåge, holde øje og tage vare på børn på samme tid. Det er det blik der bruges når man er på legepladsen med børnene for eksempel (Koch, 2015, s. 129). Når man bruger det skuende blik på legepladsen fungerer det godt fordi man som oftest har styr på hele legepladsen og man får set alle børn. Fordelen ved dette blik er også at man er en tydelig voksen, som signalerer ro og tryghed for børnene, når de søger den og børnene føler sig sete af den voksne (Koch, 2015, s. 129). Hvor det vurderende blik og det skuende blik handler om at pædagogen bruger sine øjne, helt bogstaveligt, til at se med, ser det kropslige øje med hele vores sanseorgan (Koch, 2015, s. 128). Når børn udsender signaler med deres krop bruger de fleste pædagoger deres kropslige øje til at opfange og sanse dette. Pædagogerne aflæser så børnenes signaler ud fra deres egne forventninger og på deres erhvervede erfaringsgrundlag, og på den måde definerer om barnet er i trivsel eller ej (Koch, 2015, s. 130). Det der går igen i alle tre måder at se børn på, er pædagogens måde at vurdere og analysere barnets adfærd ud fra erfaret og kulturelle bestemte forventninger og viden. Det er netop det, som vi det følgende skal se nærmere på. Børnesyn førhen og nu En af de ting der definerer pædagogens måde at tænke på og handle på, er det nuværende børnesyn. Forskning har påvist at pædagogen handler på baggrund af nogle helt ubevidste 16

17 kasser, hvor man ikke ser på det enkelte barn men derimod på en bestemt type barn (Madsen, 2009, s. 23). Tilbage, før inklusionen rigtig tog til i 1990 erne, havde pædagogerne et helt andet børnesyn end den dag i dag. Det gamle børnesyn havde fokus på en individfokuseret tilgang. Den store forskel på det nye børnesyn, som vi kender i dag, og det gamle børnesyn med den individfokuserede tilgang er forskellen på hvordan børn og deres vanskeligheder opfattes. I det gamle børnesyn opfattede pædagoger børns vanskeligheder som noget der var med barnet, det var altså barnet med vanskeligheder. Pædagogerne støttede derfor op om barnet for at ændre dets adfærd og udvikle det til at passe ind med andre børn (integrering) (Hostrup, 2014, s. 24). Kendetegnet for den individfokuserede tilgang er, at der er en lineær forståelse af de pædagogiske problemstillinger, hvilket vil sige at pædagogen er optaget af årsag og virkning. Der er altid en forståelse og sammenhæng mellem disse to (Hostrup, 2014, s. 26). I dag er vores børnesyn grundlagt på en inkluderende tankegang som afhænger af en systemisk tilgang. Når mennesker deltager i fællesskaber, gør de det i forskellige sociale systemer, hvis man ser det i systematiske perspektiv. At indgå i et socialt system vil sige, at vi som mennesker indgår i relationer sammen, i forskellige fællesskaber, som for eksempel daginstitutioner, familier osv. (Hostrup, 2014, s. 24). I det nye inkluderende børnesyn ser pædagogen på barnet i vanskeligheder. Denne definition og ordlyd er vigtig fordi det påvirker pædagogens måde at støtte og hjælpe barnet i vanskeligheder. Barnets vanskeligheder skal ses ud fra et helhedsperspektiv og barnets problemstillinger ligger derfor ikke kun hos barnet, men også hos dets omgivelser og de relationer som barnet indgår i, eller manglen på samme (Hostrup, 2014, s. 25). I den systemiske tilgang tages der udgangspunkt til de pædagogiske problemstillinger ud fra en cirkulær forståelse. Det betyder at en problemstilling ikke er enkel men i stedet for kompleks, modsat den lineære forståelse. Der er mange ting, som for eksempel kommunikation, handlinger og relationer som spiller ind på løsningen af problemstillingerne (Hostrup, 2014, s ). Der findes flere forskellige figurer, som viser det paradigmeskifte som den pædagogiske verden har oplevet gennem de sidste 20 år (Bilag 2 forskellige tilgange til børn og vanskeligheder), (Clausen, Inklusion - begrebet og opgaven, 2013, s ). Disse figurer kan være med til at hjælpe pædagogen med at stille skarpt på hvornår den inkluderende 17

18 tankegang indgår da det for nogen kan være svært at se (Clausen, Inklusion - begrebet og opgaven, 2013, s. 23). Inklusion er en kulturforandringsproces. Denne proces kræver, at den pædagogiske praksis bliver set ud fra andre perspektiver end ens egne (Hostrup, 2014, s. 26). Pædagogens menneskesyn Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 17). Vores menneskesyn ændrer sig gennem hele livet, og vores løsning af problemstilleringer på arbejdspladsen og i hjemmet, løses nødvendigvis ikke ved hjælp af samme menneskesyn. Ændringen af ens menneskesyn sker gennem erfaringer, værdier, viden, holdninger og opdragelse (Hammerlin & Larsen, 2012, s ). De fleste pædagoger er fra uddannelsen præget af et humanistisk menneskesyn. Det humanistiske menneskesyn ser mennesket som et subjekt, et individ, der har sin helt egen frihed, værdighed og et ansvar (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 43). I den moderne humanistiske tankegang er det enkelte individ centrum, men dets samspil med andre individer er også meget vigtigt, dog uden at individet mister sig selv som centrum (Hammerlin & Larsen, 2012, s. 43). Alle mennesker har forskellige menneskesyn, som er teoretisk funderede, og så har alle mennesker også deres egne private teorier, som bygger på det levede, de erfaringer livet har bragt med sig. Det er i mødet med andre mennesker at disse erfaringer bliver skabt, både gode og dårlige (Öhman, 2011, s ). Vores sammenhæng og handlinger, og dermed vores erfaringer påvirkes af den sociale og kulturelle forståelse af hvad et menneske er og hvad det skal kunne (Öhman, 2011, s. 66). Bourdieus teori om habitus Når man snakker om pædagogens private teori, er det pædagogens habitus som præger det menneskesyn pædagogen har som sin private teori. Ifl. Bourdieu er alle menneskers handlinger tilpasset efter hvad vi har erfaret os tidligere gennem livet. Dette begreb kalder han for habitus (Jensen, 2011, s. 25). Habitus opstår og gennemgår forandringer gennem socialisering. Allerede i barnets første år og tidlige socialisering lærer og erfarer barnet en masse handlinger, som for eksempel at gå, stå og lege, men sociale egenskaber tilegnes også. Alle disse erfaringer tilegnes helt ubevidst, 18

19 men det er dem, der er med til at udgøre barnets tidlige habitus (Wilken, 2012, s ). Habitus er unikt, da det er et produkt af forandringer og handlinger. Habitus indeholder både normer, etik, moral og visdom (Jensen, 2011, s. 25). Ved hjælp af habitusen navigerer mennesker mellem handlinger og holdninger (Jensen, 2011, s. 26). Bourdieu anvender ligeledes begrebet splittet habitus. Splittet habitus dækker over, at det enkelte individ ikke fremstår med en samlet livsstil, men lever i en verden, som er præget af modstridende sociale erfaringer og forventninger der er en ubalance i individets liv (Wilken, 2012, s. 50). Et eksempel på at barn der lever med en splittet habitus kan for eksempel være et barn som er kommet til Danmark fra et andet land og nu er indvandrer. Barnet får i hjemmet en anden habitus med sig end den habitus som barnet oplever i daginstitutionen. Bourdieu påpeger at en splittet habitus kan give modsatrettede eller selvmodsigende strategier (Wilken, 2012, s. 50). Delkonklusion At se alle børn i den pædagogiske hverdag Det foregående afsnit omhandler pædagogens rolle. Pædagogen handler med udgangspunkt i en personlig referenceramme det kan ofte være ubevidste faktorer, som er afgørende for, hvilket menneskesyn pædagogen tillægger sig. Alle mennesker er præget af en given habitus, som bliver afgørende for, hvordan pædagogen handler, lige såvel det er for barnet. Ligeledes er det for pædagogen vigtigt at have blik for, at enkelte børn kan optræde i en splittet habitus. Menneskesyn er ikke et statisk begreb, men flydende i den forstand at det kan ændre sig gennem hele livet. Derfor kan pædagogen besidde flere menneskesyn, som kan anvendes efter behov, herunder den private teori. Børns lege udvikling af sociale kompetencer Børns leg i daginstitutionen er en vigtig del af udviklingen af børns sociale kompetencer og relationer med andre. I legen kan børn i fællesskab med hinanden udforske kulturens normer ved at lege inden for disse rammer men også bryde rammerne og lege det som der betegnes som stik modsat onde lege (Schousboe, 2015, s ). Legen i den vestlige verden er kompleks, modsat den øvrige verden, og børn skal balancere mellem flertydighed og kunne gennemskue den sociale komplekse situationer de bliver stillet i (Schousboe, 2015, s ). Børn skal både kunne fremhæve dem selv som individer der 19

20 konkurrer mod andre samtidig med at de skal kunne rumme og være samme med andre børn og se dem som en del af et samlet fællesskab. Der forventes også at børnene selv skal kunne vurdere og løse ting (Schousboe, 2015, s. 150). I legen barnet lærer at være sammen med andre, dette kaldes for samværskompetence (Öhman, 2011, s. 82). Denne samværskompetence er den, der tages i brug når børn balancerer mellem de førnævnte komplekse situationer. Et barns samværskompetence er altså et resultat af, hvordan netop dette barn balancerer mellem at hævde sig selv, kunne kontrollere sig selv og foretage afvejninger mellem sine egne og andre behov (Öhman, 2011, s. 83). Susan Harter påpeger vigtigheden af at se samværskompetencen, som noget barnet har oplevet, altså at barnet har oplevet at lykkedes i sit samspil med andre, hvilket er med til at forudsætte videre udvikling af barnets samværskompetence (Öhman, 2011, s. 84). Harter fremhæver tre aspekter inden for børns oplevelse af deres samværskompetencer. Det første aspekt handler om, at barnet kan forstå og aflæse en situation, dvs. at barnet skal vide hvornår det er i orden at fastholde ens egne holdninger og hvornår man skal imødekomme den anden person i samspillet. Ud over det skal barnet kunne aflæse den andens følelser og på bedst mulig måde handle ud fra denne tolkning (Öhman, 2011, s. 84). Det andet aspekt drejer sig om hvordan barnet oplever sig selv i samspillet med andre børn, dvs. om barnet opfatter sig selv som en positiv og attraktiv samspilspartner. For eksempel mødes nogle børn af andre altid med glæde og invitationer til samspil, hvor andre børn afvises og ekskluderes fra fællesskabet gang på gang. Disse børn har svære ved at opleve dem selv som attraktive samspilspartnere (Öhman, 2011, s. 86). Det tredje og sidste aspekt i samværskompetencer omhandler den følelse, børn oplever når et samspil lykkedes ud fra de strategier og den viden barnet har med sig, til at finde ud af hvordan man løser givne situationer og dilemmaer (Öhman, 2011, s. 87). De tre aspekter kan beskrives med få ord på følgende måde: at være i stand til at forstå, gerne at ville og at kunne handle (Öhman, 2011, s. 88). De børn, som har svært ved at indgå i samspil med andre, og som er udfordret i deres samværskompetence har brug for pædagogens støtte for at kunne indgå i fællesskaber og lege på lige fod med de andre børn. Pædagogen kan ved hjælp at voksenstyrede og strukturerede lege hjælpe børn og støtte dem i deres udvikling, som de for eksempel har gjort i daginstitutionen Skovlinden i Svendborg. I Skovlinden arbejder de med det, som de kalder for legeværksteder. Et legeværksted er en 20

21 pædagogs redskab til at hjælpe børn, der ikke har fået knækket legekoden, ind i fællesskabet. Dette gøres ved, at pædagogen er barnets legekammerat (læremester) og den der sætter rammen for legen. Pædagogen er den, der bestemmer hvilke børn, der skal deltage, hvad legens indhold er, og hvor legen skal finde sted. På samme tid skal der stadigvæk være plads til barnets spontanitet, og det er vigtigt at pædagogen ikke undertrykker denne (Risager, 2013, s ). Alle bør kunne anerkende og rumme hinandens forskelligheder I lyset af inklusionen og de mange børn i udsatte positioner som bliver inkluderet i daginstitutionen, sammen med de almindelige børn er det pædagogens arbejde at lære alle børn i daginstitutionen om anerkendelse og rummelighed for at skabe et godt trivsel-, udvikling- og læringsmiljø for alle. Anerkendelse handler om, at mennesker respekterer og accepterer hinandens forskelligheder. For at kunne anerkende andre mennesker er det vigtigt at kunne leve sig ind i hvordan den anden persons oplevelsesverden, holdninger og handlinger er (Møller, 2014, s ). I anerkendelsens syn findes der ikke følelser, der er mere rigtige eller forkerte end andre. Der skal være plads til både de positive følelser og de negative følelser, og begge slags følelser har lige meget brug for opmærksomhed og accept (Møller, 2014, s. 25). Hvis barnet skal lære disse egenskaber er det vigtigt at pædagogen efterlever dem i relationen med børnene og andre voksne. Schibbye mener at anerkendelsen består af 5 elementer: at lytte, forstå, acceptere, tolerere og bekræfte (Møller, 2014, s. 38). Når man lytter, set i forhold til anerkendelse, handler det ikke kun om de ord der bliver sagt men om at den lyttende er nærværende og tilstede i situationen, for at høre hvad der siges mellem linjerne - altså det usagte. Når der lyttes med anerkendelsens øre er det vigtigt at holde ens egne holdninger og vurderinger tilbage og give plads til den anden persons i stedet for. Når man lytter eller man lyttes til, sker der noget med begge parter, der rykkes noget inden i ens oplevelsesverden (Møller, 2014, s. 39). Der kan skelnes mellem to slags forståelser, en indre forståelse og en ydre forståelse. Den ydre forståelser handler om, at vi udtrykker sympati over for den andens situation og tilkendegiver, at den andens oplevelser giver mening for os. Den indre forståelse handler om at vise empati over for den andens oplevelser og fornemme den andens følelser. I den indre 21

22 forståelse er der en vis indlevelse, som gør at personen der har oplevet det føler sig anerkendt, forstået og accepteret (Møller, 2014, s ). At kunne acceptere og tolerere andres følelser selvom de ikke ligner ens egne er vigtigt når der tales om anerkendelse. Det betyder dog ikke, at man ikke må fremlægge sine egne oplevelser og erfaringer, de må fremgå i samspillet når den anden har fået lov at fremlægge sine indre oplevelser. Ved at blive mødt af accept og tolerance dannes der en større selvaccept af en selv (Møller, 2014, s ). Bekræftelsen er samlingen af de andre elementer i anerkendelsen. Bekræftelsen er noget der udtrykkes i samspillet, ikke et strategisk træk. Det handler om ligeværd (Møller, 2014, s. 43). Når pædagogen skal lære børn at være anerkendende og rummelige i deres relationer er det vigtigt pædagogen også selv agerer på ønskede måde i relationen med børnene. Børn spejler sig i hinanden, men ligeledes også i den voksnes handling og væremåde i samspillet med andre mennesker. Delkonklusion Børns lege udvikling af sociale kompetencer Gennem dette afsnit har fokusset været på barnets udvikling. Når barnet leger udvikler det dets sociale kompetencer. Står barnet uden for fællesskabet og legen, går barnets sociale udvikling i stå. Børns samværskompetencer er bl.a. det der bliver udviklet gennem legen. Når et barn besidder en god samværskompetence er barnet i stand til at forstå samspillet, gerne ville samspillet og kunne handle ud fra de rammer der er i samspillet. Vores samfund forventer i dag af mennesker at de er anerkendende og rummelige i deres relationer med andre mennesker. Derfor er det en vigtig del af pædagogens arbejde, at lære børnene disse værdier. Men for at kunne lære børnene om anerkendelse og rummelighed er det en forudsætning at pædagogen agerer på samme måde i sine relationer med andre. Pædagogens refleksioner Når pædagogen står med et barn, der har svært ved at indgå i fællesskabet, af den ene eller anden grund, har pædagogen mulighed for at analysere og reflektere over egen pædagogiske praksis og måden pædagogen agerer over for barnet på, ved hjælp af LP-modellen, som er udviklet af professor Thomas Nordahl og senere hen videreudviklet i samarbejde med UCN (Bilag 3 LP-modellen), og SIP-modellen, som er udviklet af cand. mag. Carsten Petersen i 22

23 forbindelse med Roskildeprojektet (Bilag 4 SIP-modellen). Når pædagogen bliver klogere sin egen pædagogiske praksis, kan pædagogen ændre på den og derved også ændre ageren over for barnet i den udsatte position. LP-modellen Som en del af det nye børnesyn og ændring i den måde vi opfatter barnet og dets problemstillinger på, kræves der en kulturændring og en ny måde at løse disse problemstillinger for barnet på. LP-modellen kan være med til at hjælpe pædagogerne til denne kulturændring, da modellen går ud fra den cirkulære tilgang som er en del af den nye tilgang til børn (Hostrup, 2014, s. 202). LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Når man arbejder med LP-modellen analyserer man ud fra tre forskellige perspektiver: kontekst, aktør og individ (Hostrup, 2014, s. 202). Ved kontekstperspektiv forstås det at det er omgivelserne og de sociale sammenhæng som problemet opstår i/omkring. Konteksten er bl.a. også relationerne børnene imellem, mellem børn og voksne, institutionen værdier, normer og regler, læringsmiljøerne etc. Grunden til at det kontekstuelle perspektiv er vigtigt er fordi, vi som mennesker hele tiden er i kontakt med vores omgivelser og vores handlinger har en sammenhæng med de omgivelser vi befinder os i på det givne tidspunkt. Man er nødt til at se på omgivelserne hvis handlingerne der sker i disse omgivelser er uacceptable, dvs. se på hvordan man kan ændre på konteksten for at få de ønskede handlinger frem i stedet (Hostrup, 2014, s ). Det er vigtig at undersøge aktørens/aktørernes perspektiv i forhold til den givne problemstilling. Vil pædagogen forstå barnets perspektiv, må pædagogen se det fra barnets perspektiv. Ved at sætte sig ind i aktørperspektivet giver det et bedre blik af, hvorfor aktøren handlede på den givne måde og en forståelse for aktørens erfaringer og opfattelser af situationen (Hostrup, 2014, s. 204). Når man kigger på individperspektivet, drejer det sig om at se, hvad barnets individuelle forudsætninger er. Det kan bl.a. omhandle vanskeligheder, familiære tilknytninger og hvilke opvækstvilkår barnet lever under/har. Normalt skal den inkluderende tankegang ikke tænkes på det individuelle plan, men det er 23

24 vigtigt kort lige at runde dette område, da ingen mennesker er ens eller lever under de samme vilkår. Men når man så har kigget på de faktorer der kan spille ind på det individuelle plan er det vigtigt at vende tilbage til at se på helheden igen, da vi ikke kan ændre på disse faktorer, men derimod på den pædagogiske praksis (Hostrup, 2014, s. 204). Med LP-modellen analyseres der ud fra en systemisk og cirkulær tankegang, dvs. at problemstilling ikke kan ses som en årsag-virkning (linenær tankegang), men derimod at der er flere forskellige ting der spiller ind. Dette kaldes for opretholdende faktorer og i analysen skal pædagogen se på hvilke faktorer der holder barnet i problemstillingen. Først når de opretholdende faktorer er blevet tydelige for pædagogen, kan der tilrettelægges pædagogiske tiltag for at fjerne disse faktorer og dermed problemet (Hostrup, 2014, s ). SIP-modellen Bogstaverne i forkortelsen SIP står for Socialt Inkluderende Praksisanalyse. SIP-modellen bruges ligesom LP-modellen til at sætte den pædagogiske praksis samt problemløsningsmetoder i fokus. Problemstillingerne skal løses så ekskluderende mekanismer kan undgås fremadrettet (Pedersen, 2014). SIP-modellen bruges som en konversationsmodel, det betyder at det er en kollegial samtaleform som ikke udløser diskussion, men derimod brugbar sparring til egen pædagogiske praksis (Pedersen, 2014). Modellen kan ligeledes benyttes selvstændigt, hvorledes at man som pædagog kan analysere sin egen pædagogiske praksis. Social marginalisering og eksklusion er selv sagt ikke blot den enkeltes problem og ansvar, men må opfattes som sociale processer og mekanismer, der virker i og på tværs af sociale sammenhænge i samfundet (Pedersen, 2014). I lighed med LP-modellen er SIP-modellens udgangspunkt en aktuel problemstilling eller dilemma. Problemstillingen analyseres ud fra følgende fire spørgsmål: Hvad skaber udsatte positioner Hvad giver adgang til deltagelse Hvilke dilemmaer står personalet i Hvilke handlingsalternativer er der (Georg, 2012, s ) 24

25 I konversationen om dilemmaet kan de fire spørgsmål ses som fire overskrifter for fire forskellige konversationsrunder. Ved at benytte SIP-modellen på denne måde vil pædagogens fokus ligge ved det enkelte punkt og refleksionen vil blive mere fokuseret. Delkonklusion Pædagogens refleksioner Ovenstående afsnit beskriver hvordan LP-modellen og SIP-modellen kan bruges i den pædagogiske refleksion. Når pædagogen arbejder med børnefællesskaber og inklusion er det vigtigt at pædagogen kan reflektere over egen pædagogiske praksis og tør blive nysgerrig på den. Diskussion af emnet Børns fællesskaber er det mest centrale aktiv, når vi ønsker at skabe inklusion i daginstitutionen. Børnefællesskaberne er med til at skabe udvikling, trivsel og læring for alle børn, også børn i udsatte positioner. Ultimativ udvikling, læring og trivsel er idealbilledet af vores ønsker og vores pædagogiske målsætning med inklusion. En undersøgelse fra EVA fortæller os dog, at vi var et godt stykke fra mål i 2014, hele 55% af de adspurgte pædagoger i undersøgelsen svarede ja til at et eller flere børn gik glip af udviklingsmuligheder fordi de ikke var en del af et børnefællesskab (EVA, 2014, s. 32). For at kunne skabe de bedst mulige børnefællesskaber, er det væsentligt at kende til de faktorer, der er med til at skabe og præge fællesskaberne. Det mest essentielle når børnefællesskaberne er i fokus, er relationer og socialt samspil. Herunder ligger der samfundets krav til børns sociale kompetencer, samværskompetencer og social mestring. Efterfølgende kan inklusion bringes i spil, som et begreb klart knyttet til børnefællesskaber. Herunder ligger der eksklusion, politisk inklusion og pædagogisk inklusion og diskurserne inden for inklusionen. Børnefællesskaberne der skabes, er præget af det børnesyn, menneskesyn og den habitus som pædagogerne handler ud fra. Går vi i dybden med børnesynet handler det om kassetænkning, paradigmeskift og ressourceorienteret pædagogik. Børns trivsel er desuden væsentlig for forståelsen af børnefællesskaberne. Slutlig handler det om, hvordan pædagogen omsætter teorien, samfundets normer og værdier og de forventninger barnet stilles overfor til praksis. Herunder analysen af egen praksis. 25

26 Børnefællesskaber opstår gennem sociale relationer med andre børn. De fleste børn har gode sociale kompetencer og en sikker social mestringsstrategi, men nogle børn halter bagefter og skal have ekstra støtte fra pædagogen af for at kunne indgå i fællesskaber med andre børn. Hviid mener at børn kun kan indgå i fællesskabet hvis de kan tilføje noget nyt, og det nye indhenter de kun ved at komme ud i verdenen og opleve noget som interesserer dem. Det er jeg til dels enig med Hviid i. Jeg er til dels enig, fordi jeg mener, at alle børn ikke nødvendigvis altid skal kunne tilføre noget nyt for at være en del af en leg og et fællesskab. Indimellem er det vigtigt, men jeg er ikke enig i, at det er det der er med til at afgøre om børn kan indgå i en leg eller ej. Ikke alle børn har de samme økonomiske fordele, og har derfor ikke muligheden for, for eksempel at komme i zoo, svømmehallen eller at gå til fritidsaktiviteter. Mange børn holder af genkendelighed, og jeg har oplevet flere børn, som har leget den samme leg med det samme indhold flere dage i træk. Derfor mener jeg ikke, at barnet nødvendigvis skal kunne tilføre nyt til legene hver gang for at kunne være med i fællesskabet. I legen udvikler barnet sin samværskompetence. Den måde barnets samværskompetence bliver formet på er et billede af, hvordan samfundet ser ud i dag og hvad der forventes af børn. De skal kunne fungere socialt for på bedste vis at kunne begå sig i samfundet uden problemer. Schousboe nævner hvordan børn i dag skal kunne hævde sig selv i konkurrencen mod andre individer, men samtidig være rummelige og indgå i fællesskaber med andre børn, hvor de andre børn betragtes som medspillere og ikke modstandere (Schousboe, 2015, s. 150). Når Harter beskriver samværskompetencens tre aspekter, tager disse aspekter udgangspunkt i den balancegang og kunnen som Schousboe benævner. De tre aspekter af samværskompetencen, som handler om at være i stand til at forstå situationer, gerne at ville det sociale samspil og at kunne handle ud fra mestringsstrategier, er værdier som er ønskelige i det samfund som børnene deltager og interagerer i dagligt. Børns sociale mestringsstrategier udvikles gennem fællesskabet med andre børn. Antonovskys sociale mestringsstrategi tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor barnet accepteres som den det er, og ikke skal ændre på sig selv for at passe ind i en given kasse. Antonovsky fokuserer på to slags mestringsstrategier: den følelsesmæssig fokuserede og den problemfokuserede. Det interessante er, om den ene strategi mestringsstrategi forudsætter den anden, eller om barnet godt kan have problemer med den ene men ikke den anden. Jeg mener ikke nødvendigvis at de to mestringsstrategier forudsætter hinanden, men at børn kan have 26

27 problemer på forskellige områder. Samtidig mener jeg dog at strategierne kan forstærkes af omverdenen (pædagogerne). Inklusionens modsætning eksklusion trives bedre end det der tilstræbes i dagtilbudslovens formålsparagraf og det der ønskes fra politikernes side jf. social inklusion. Men måske er denne eksklusion et billede på den politiske inklusions dagsorden og magt. Ingen tvivl om at politikerne ønsker at flest mulige børn kan inkluderes i daginstitutionerne, men samtidig har den økonomiske side haft en negativ effekt på inklusionsarbejdet. Hele 95% af pædagogerne i EVAs undersøgelse peger på, dårlig normering som en hindring for inklusionsarbejdet (2014, s. 80). Normeringen har rigtig stor betydning, det viser SFIs forskning om daginstitutioners betydning for børn udvikling. SFIs forskning peger på, at en høj normering er med til at skabe en tryg tilknytning mellem de voksne og børnene, pædagogerne bliver på samme tid mere afslappet og til stede i deres arbejde. Den høje normering er samtidig med til at hindre adfærdsvanskeligheder og børnene får nemmere ved at tilpasse sig socialt (Christoffersen, Højen-Sørensen, & Laugesen, 2014, s ). Jeg har selv erfaret, når jeg har været ude i praksis, hvordan inklusionsarbejdet har været påvirket af personalenormeringerne. Eksempelvis har jeg været i praktik i en daginstitution, hvor normeringen har været forholdsvis god. Her var der tid til at arbejde med børnene og deres fællesskaber ved at sætte sig på gulvet, og blive en del af børnenes leg samt hjælpe og støtte de børn, der havde brug for det, således at de kunne deltage i legen og være aktive i fællesskabet. Tilsvarende her jeg ligeledes indgået i en personalegruppe, i en daginstitution, hvor normeringen var noget dårligere. Viljen og modet til at arbejde med inklusion var ikke til stede på samme måde som i den anden institution med høj normering. Sammenlignet med pædagogerne i daginstitutionen med høj normering, havde pædagogerne i denne institution givet op på forhånd. Disse pædagoger vidste godt, at de hverdag og hver gange de forsøgt fordybelse, for at støtte et barn, til at indgå i fællesskabet, var risikoen fra afbrydelser fra andre børn som skulle skiftes, have hjælp, telefoner som ringede samt forældre, der skulle have beder overleveret ved afhentningen af deres børn. Disse to eksempler er et meget godt billede på, hvad den politiske og økonomiske inklusion betyder for den pædagogiske inklusion. Personligt har jeg selv erfaret, hvordan den økonomiske diskurs har været i konklift med den pædagogiske diskurs, problemstillingen kommer ofte til udryk med samtaler med kollegaer i 27

28 daginstitutionerne (Bilag 1 diskurskrydset). Rigtige mange pædagoger ude i praksis føler en skepsis og irritation mod den økonomiske diskurs og det den repræsenter. En af de store ulemper der bliver tydelig ved for lav en normering eller brug af det gamle børnesyn i inklusionsarbejdet i institutionen, er at inklusionen tit bliver rettet enten mod de almindelige børn eller de børn der har særlige behov, i stedet for at fokus ligger på alle børnene. Jeg har i praksis oplevet hvordan dette har stået på og set hvilken betydning det har haft for barnet/børnene. Jeg mener at det i bund og grund handler om det børnesyn der er det dominerende i de forskellige daginstitutioner. Mange steder er det, det nyeste børnesyn med en systematisk og ressourcefokuseret tilgang, men der finder også institutioner hvor den individfokuserede tilgang stadigvæk dominerer den måde barnet og dets behov opleves og ses på af pædagogen. Den individfokuserede kassetænkning, som handler om pædagogers tendens til at sætte børn i kasser og kategoriserer på børnene, ligger dybt i den pædagogiske tilgang til livet i daginstitutioner og den kultur der er i daginstitutionen. Så selvom der er sket et paradigmeskift i måden at se børn på, så er det ikke ensbetydende med, at det er kommet helt ud til alle daginstitutioner. Lektor Bente Jensen har bl.a. forsket i arbejdet med socialt udsatte børn, og er kommet frem til, at når der findes en pædagogisk indsats rettet med et positivt syn på barnet, ændres det socialt udsatte barns livsvilkår sig. Jensen udtaler følgende: Den måde vi taler til barnet på, og den måde vi handler på, bliver den måde barnet opfatter sig selv og opbygger selvværd og omvendt. Hvis det udsatte barn mødes med negative forventninger bliver udsatheden med andre or selvforstærkende barnet bliver offer for Brian-effekten og ekskluderes fra fællesskabet (Mailund, 2009, s. 2). Måden vi møder børnene på, i den pædagogiske praksis, betyder alt for hvordan deres eget selvbillede udvikles og formes og hvordan andre børn og voksne oplever barnet. Det er noget jeg har oplevet flere gange i praksis, for eksempel er der en flygtninge dreng, som intet dansk kan, i en af de daginstitutioner som jeg har været i, som blev italesat som værende en dreng, der hele tiden skabte uro og var ude på ballade. Pædagogerne talte længe frem og tilbage om 28

29 hvordan de kunne få ham til at ændre adfærd. Det var først en dag, da en af pædagogerne foreslog at de skulle finde alle de positive ting og kompetencer som drengen bestod af, at pædagogernes måde at se og opleve drengen på ændrede sig. Fra at have oplevet ham som en ballademager, blev han pludselig til en kærlig og hjælpsom dreng, og hele drengens måde at være på opleves nu ikke negativt. Eksemplet illustrer at børn lever op til de forventninger, som de mødes med hvad enten der er tale om gode eller dårlige forventninger. Det ovennævnte eksempel er også et billede af hvor stor betydning det har for barnets trivsel, hvordan vi italesætter og hvilket børnesyn og menneskesyn vi ser på barnet med. Koch nævner tre forskellige teknikker som pædagoger bruger til at se barnets trivsel/mistrivsel med: det vurderende blik, det skuende blik og det kropslige øje. Udfordringen ved at se på barnet med disse teknikker kan være at pædagogen ser ting der ikke er der, for eksempel tegn på mistrivsel, eller modsat overser mistrivsel hos et barn, begge dele grundet ens børnesyn, menneskesyn og ens habitus. Når pædagogen skal skabe børnefællesskaber for alle børn, er det vigtigt at tage alle de førnævnte faktorer i betragtning. Når disse faktorer er en del af pædagogens måde at tænke og se fællesskaber på kan pædagogen via didaktiske overvejelser og pædagogiske værktøjer skabe børnefællesskaber hvor alle børn har en plads. Med i pædagogens didaktiske overvejelser bør være Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. I ZNU tager pædagogen udgangspunkt i, hvad barnet allerede kan og søger at hjælpe barnet videre til næste zone, så der hele tiden er en stabil udvikling for barnet. Vygotskys teori indeholder tre zoner: understimulering, overstimulering og zonen for nærmeste udvikling. For at sikre sig at barnet styres mod den rigtige zone har barnet behov for en mere erfaren person end barnet selv til at hjælpe. Denne mere erfarne person kan være en voksen, men det kan også være et barn med større erfaring og viden inden for det ønskede område (Andersen, 2006, s. 108). Dette tangerer meget godt med ønsket om at børn lærer om rummelighed og anerkendelse over for andre børns forskelligheder. Når børn med stærke sociale kompetencer leger med børn som kun har svage sociale kompetencer, er det med til at føre det udsatte barn hen mod ZNU og dermed styrker barnet i den udsatte position. Et pædagogisk redskab til at hjælpe børn, der ikke har knækket legekoden og dermed har svært ved at blive en del af fællesskaberne, kan være legeværkstedet. Når der arbejdes med legeværksteder arbejdes der med barnet ved hjælp af voksenstyrede og strukturerede lege. 29

30 Som udgangspunkt sættes rammen for legen og hvem der deltager i legen, af pædagogen, men samtidig skal der være plads til børns udfoldelse af spontanitet (Risager, 2013, s. 106). I min pædagogiske praksis har jeg oplevet, hvordan struktur kan være en god ting og en dårlig ting. Ved for meget struktur er der børn, der hele tiden prøver at bryde ud og derfor skaber uro, hvorimod for lidt struktur, kan risikere at skabe uro for mange børn, fordi de ikke kan se forudsigeligheden, og har svært ved at vide hvor de har de voksne henne. Derfor at det vigtigt at kunne finde den gode balancegang i arbejdet med børns fællesskaber, det er netop denne referenceramme Risager har i fokus. For at blive bedre til at skabe børnefællesskaber skal pædagogen kunne reflekterer over sin egen pædagogiske praksis, da pædagogen kan komme til at ekskludere børn helt ubevidst. I det følgende afsnit vil jeg ud fra LP-modellen og SIP-modellen analyserer og reflekterer over den pædagogiske praksis i to cases. Eksempel på brug af LP-modellen og SIP-modellen Jeg vil i det følgende afsnit først beskrive en situation fra mit pædagogiske arbejde og derefter analysere problemstillingen ud fra LP-modellens principper. Efterfølgende vil jeg beskrive et andet dilemma og analysere dets problemstilling ud fra SIP-modellens principper. Jeg vil afslutningsvis komme ind på, hvor de to modellers styrker og svagheder ligger, i forhold til at integrere dem i en pædagogisk praksis, som et værktøj til at hjælpe pædagogerne til at stille mere skarpt på deres praksis og kunne reflektere bedre. Case 1 den indesluttede/problematiske dreng Chris er 4 år og er for 3 mdr. siden startet i børnehaven, efter at ham og moderen er flyttet til byen. Selvom han efterhånden er faldet til i børnehavens rytmer, er Chris ikke en del af nogle børnefællesskaber, og han opsøger heller ikke nogle af de andre børn aktivt selv, ligesom de heller ikke aktivt søger ham. Chris er en dreng som søger de voksne rigtig meget. Han vil meget gerne lege med pædagogerne, men hans måde at lege på er meget voldsom. Pædagogerne i institutionen kalder Chris for en indesluttet dreng, og påpeger at han har en problematisk adfærd, idet han leger voldsomt og til tider for aggressivt for mange af de andre børn. Pædagogerne gør ikke noget for at skabe nye børnefællesskaber, eller kigger på hvordan Chris kunne blive en del af de allerede eksisterende fællesskaber. 30

31 Analyse af case 1 ud fra LP-modellen Det er tydeligt, at der i denne case, om Chris, er flere problemstillinger, som er nødvendige at ændre, for at Chris skal kunne komme ind i fællesskabet og kunne navigere i det. Pædagogernes tankegang og de ord de sætter på ham er meget negativt ladet og når Chris hører dem, er det med til at påvirke hans selvbillede. Måden de andre børn oplever Chris på forstærkes af pædagogernes negative tanker og meninger om Chris. En anden af Chris problemstillinger er hans måde at lege med de andre børn og de voksne på. Hans legeadfærd er meget voldsom, og det skræmmer mange børn. Chris har svært ved at finde ud af, hvad der er acceptabel adfærd i leg og sociale sammenhænge, men han kan samtidig heller ikke ændre adfærd ud at lære hvad der så er acceptabelt. Problemstillingen omkring Chris voldsomme måde at lege på vil se ud på følgende måde når den er indsat i LP-modellen: Svært ved at opbygge relationer til andre børn Børn og voksne oplever hans adfærd negativt Chris leger agressivt /voldsomt Han er ny i børnehaven Hans leg ligger ikke inden for normerne Ikke en del af børnefællesskaberne I modellen er der opstillet forskellige ting, kaldet opretholdende faktorer, som jeg ud fra min pædagogiske viden påtænker som faktorer, der er med til at holde Chris i problemstillingen. Det er nu mit arbejde som pædagog at ændre på disse faktorer for at Chris ikke længere holdes i problemstillingen. Udfordringerne ved at bruge denne model i ens pædagogiske praksis kan ligge i, at man skal kende barnet godt. Hvis man ikke kender barnet ret godt, er det gisninger man trækker ned over hovedet på barnet. Det kan være med til at skabe unødvendige bekymringer og stille 31

32 barnet i en endnu dårlige position i børnefællesskabet. Dette kan betragtes som modellens svaghed, mens dens styrke klar ligger i, at pædagogen med få midler, kan skabe overblik, hvorefter adfærden kan ændres, således at Chris kommer til at fungerer bedre i institutionen. Case 2 den stille pige Fie er 5 år og går i børnehave i Bogense. Fie er en normalt velfungerende pige, med forældre der tager aktiv del i forældresamarbejdet med pædagogerne. Fie kan være en ret stille pige, men hun kan sagtens indgå i forskellige børnefællesskaber uden de helt store problemer. Hun ved hvordan man leger med de andre børn, men på trods af det, går hun meget alene rundt for sig selv. Hun afviser også ofte de andre børn, hvis hun ikke ønsker at lege med dem, selvom hun ingen har at lege med. Hun opsøger heller ikke altid fællesskabet selv, hun søger derimod meget pædagogerne og deres opmærksomhed. Pædagogerne betegner hende som en stille pige, men også som en meget normal pige. Når Fie søger pædagogerne, bliver hun tit afvist med begrundelsen: hvorfor går du ikke over og leger med ham eller hende. Derfor ender det tit med, at Fie går med uforrettet sag og sætter sig til at lege alene eller mange gange bare kigge på, at de andre børn leger. Analyse af case 2 ud fra SIP-modellen Pædagogerne i denne case, ser og kategoriserer Fie som værende et ganske almindeligt og normalt velfungerende barn, dog lidt stille, men fordi hun ses som normal må man gerne være det uden at det skaber ekstra fokus på hendes trivsel. Fie søger pædagogerne og deres opmærksomhed og anerkendelse, men afvises i hendes forsøg. Pædagogerne gør det ikke bevidst, de er muligvis slet ikke opmærksomme på hendes forsøg og afvisningerne de giver hende. De oplever Fie ud fra en stigmatisering om hendes sociale position i børnehaven. Netop at pædagogerne ser og oplever Fie på denne måde, skaber en problemstilling da hendes forsøg på opmærksomhed kan bunde i et ønske om, at få hjælp til at indgå eller forstå det sociale spil i børnefællesskabet. Når denne problemstilling analyseres ud fra SIP-modellen ser den således ud: 32

33 Hvad skaber udsatte positioner? - Når Fie bliver afvist af den voksne - Når Fie afviser de andre børn i børnefællesskabet Hvilke dilemmaer er der for de professionelle? - Måden at se/opleve Fie på - Give opmærksomhed vs. opfordre til leg med andre børn "Den stille pige" Hvad giver adgang til deltagelse? - Voksen deltager i leg med Fie - Fie ses ud fra andet synspunkt Hvilke handlemuligheder ser du? - Finde grunden til at Fie søger de voksnes opmærksomhed - Planlagte aktiviteter med Fies kompetencer i fokus Gennem analysen af casen er det blevet synliggjort, hvornår Fies problemstilling bliver særlig tydelig, hvilke dilemmaer jeg som pædagog står overfor i Fies problemstilling, og hvordan jeg kan hjælpe Fie ind i fællesskabet. SIP-modellen kan bruges til refleksion over egen pædagogiske praksis, hvor man alene reflekterer, men den er klart bedst anvendelig hvis man bruger dem som en refleksionsmodel i kollegial samarbejde, som Carsten Pedersen også har ment med den fra starten af. Dens svaghed er at modellen er svær at overføre til ens egen pædagogiske praksis. Modellens styrke er at den opfordrer til konversation, der er med til ikke at skabe diskussion i personalegruppen. Opsamling og afrunding Jeg mener at LP-modellen sagtens kan integreres i den pædagogiske praksis, i pædagogens refleksionsarbejde. Den understøtter den systemiske tilgang, som ikke alle steder er fuldt integreret i daginstitutionerne. Ved at benytte LP-modellen kan pædagogen hæve sig op på et højere refleksionsniveau. SIP-modellen er en god analysemodel til brug på for eksempel personalemøder eller pædagogiske temadage. Det er en rigtig god måde at komme med konkrete og brugbare handlingsforslag på. Med SIP-modellen kan der hentes kollegial sparring, men uden at det bliver fyldt med diskussioner og personlige holdninger. 33

34 Konklusion I min opgave søgte jeg at finde svar på følgende problemformulering: Hvordan kan pædagogen skabe børnefællesskaber, hvor børn lære at rumme hinandens forskelligheder, uden kun at have mit pædagogiske fokus rettet mod de børn der er i udsatte positioner, men også have øje for de almindelige børn? Som opgaven illustrerer, er dette ikke nogen nem opgave, da der kan være mange forskellige faktorer, som spiller ind på problemstillingen. Børnefællesskaber er ikke noget børn er født med. Når børn begynder i børnehaven, sker der dog en ændring i deres legemønster. Børn går fra at lege parallelt til at lege sammen. Pædagogerne skal derfor være med til at understøtte de børnefællesskaber som udvikles. På samme måde skal pædagogerne, om nødvendigt kunne udvikle nye og bedre fælleskaber, hvis det der er børn der står uden for de allerede eksisterende fællesskaber. Inklusion er en bred kategori, og opgaven illustrerer ligeledes udfordringerne ved dette begreb. Den politiske og økonomiske diskurs stemmer ikke nødvendigvis overnes med den pædagogiske diskurs. Det kan give udfordringer for pædagogerne i deres praksis. Pædagogerne skal balancere mellem diskurserne for at på bedst mulige måde kunne skabe et inkluderende for alle børn. Igennem opgaven er det belyst, hvordan pædagogens eget menneskesyn og habitus bevidst eller ubevidst kan være med til, at påvirke interaktionen i daginstitutionen på. Hvert barn kommer med sin bagage, og at få alle disse forskelligheder til at gå op i en højere enhed er nødvendigvis noget som lige ligger til højrebenet. Kulturelle forskelligheder kan være med til, at udfordre arbejdet, idet pædagogen skal tilpasse sig det enkelte barn men på en og samme tid inddrage alle børn og se alle børn. Ved hjælp af LP-modellem og SIP-modellen er det vist hvordan stigmatisering kan være med til, at fejltolke børns signaler, men også hvordan pædagogerne med relativt få midler, kan få et overblik over, hvor der med fordel kan sættes ind, for at ændre eller understøtte børnefællesskaber. Særlig SIP-modellen er brugbar på personalemøder og i refleksionsgrupper. En konkret besvarelse af problemformuleringen kan besvares på følgende måde: Pædagogen skal være opmærksom på egne signaler og den mulige stigmatisering. Gennem denne indre opmærksomhed, bliver det nemmere at være støttende og styrende for udviklingen af 34

35 børnefællesskaber. Børnefællesskaberne er ikke nødvendigvis en naturlig del af det sociale miljø. Børn i udsatte positioner fylder meget i inklusionen, og netop derfor er det vigtigt, at disse børn integreres i børnefællesskaberne, idet forskning har påvist, at børn lærer og kopierer hinanden. Perspektivering Denne opgave har taget sit udgangspunkt i børnefællesskaber og hvad der ligger til grund for dannelsen af disse. Herunder teori om fællesskaber, inklusion, sociale kompetencer, børnesyn, menneskesyn og pædagogens refleksioner. Ud fra denne tilegnede viden kunne det være interessant at tage et skridt længere ind i emnet. Dette kan ske ved at søge at belyse børns leg og dens betydning for barnets udvikling, trivsel og læring. Ydermere kunne man søge svar på hvordan man som pædagog kunne skabe inkluderende læringsmiljøer for børnene i børnehaven. Herunder hvad indflydelse det fysiske rums indretning gør ved børns leg. 35

36 Referencer Andersen, F. Ø. (2006). Flow og fordybelse. København: Hans Reitzels Forlag. Assens kommune. (8. November 2012). Inklusion i Assens kommune. Hentet 13. Maj 2015 fra Astrup, T. P., & Korsgaard, K. (7. September 2013). Børnehaver: Vi får for få penge til specialbørn. Hentet 15. Maj 2015 fra Børnerådet. (2014). FN's børnekonvention. Hentet 13. Maj 2015 fra ww.boerneraadet.dk: Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A.-K., & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt. København: SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. Clausen, B. (28. Oktober 2013). Fire diskurser i samtalen om inklusion. Hentet 15. Maj 2015 fra %20Fire%20diskurser%20i%20samtalen%20om%20inklusion%20-%2028%2010% pdf Clausen, B. (2013). Inklusion - begrebet og opgaven. I B. Clausen, & K. Sørensen, Inklusion så det batter - fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO (1 udg., s ). Frederikshavn: Dafolo. Dagtilbudsloven. (20. Februar 2015). Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Hentet 30. April 2015 fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167441#kap1 Det centrale handicapråd. (13. December 2006). FN's handicapkonvention. Hentet 13. Maj 2015 fra Det danske sprog- og litteraturselskab. (u.d.). Den danske ordbog - moderne dansk sprog. Hentet 7. Maj 2015 fra EVA. (2014). Inklusion i dagtilbud - kortlægning af arbejdet med inklusion i daginstitutioner og dagpleje. Dansk evalueringsinstitut. Forsidebillede. (u.d.). Hentet 3. Juni 2015 fra 364/public/COLOURBOX _0.jpg&imgrefurl=http://www.emu.dk/modul/inklusionsud vikling&h=1869&w=3849&tbnid=illstvrv3lnrum:&zoom=1&docid=mhfekdvsvvp_m&ei=eltvvzdpfcnxyqp Georg, L. (Marts 2012). "Ellers må du gå udenfor..." Tema: Inklusion og børnefællesskaber(1), s Hammerlin, Y., & Larsen, E. (2012). Menneskesyn i teorier om mennesket (2 udg.). Aarhus: Forlaget Klim. Hostrup, M. N. (2014). Inkluderende dagtilbudspædagogik - en grundbog (1 udg.). København: Akademisk Forlag. 36

37 Hviid, P. (15. December 2009). Relationer blandt børn og børnefællesskaber i dagtilbud. Hentet 11. Maj 2015 fra t_borrn_og_boernefaellesskaber_i_dagtilbud.pdf Inklusion - viden og udvikling. (13. Juni 2013). Inklusion starter med fællesskabet. Hentet 30. April 2015 fra Jensen, A. K. (2011). Pierre Bourdieu - i et pædagogisk perspektiv. I A. K. Jensen, & V. T. Meyer (Red.), Pædagogens bog om individ, institution og samfund (1 udg., s ). København: Akademisk Forlag. Koch, A. B. (2015). Børns trivsel i daginstitutioner. I D. Cecchin (Red.), Barndomspædagogik i dagtilbud (1 udg., s ). København: Akademisk forlag. Kudahl, S. (17. Januar 2011). Velkommen til diagnosernes land. Hentet 1. Maj 2015 fra Lange, E. L. (25. November 2013). På tålt ophold. LFS Nyt - blad nr. 8. Hentet 18. Maj 2015 fra https://www.lfs.dk/4572 Madsen, B. (2009). Inklusionens pædagogik - om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I C. Pedersen, Inklusionens pædagogik - fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (1. udg., s ). København: Hans Reitzels Forlag. Mailund, S. M. (2009). Se børnenes ressourcer i stedet for fejl. Bakspejlet(1), s Mehlbye, J. (2013). Opkvalificering af den tidlige indsats ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. København: KORA - Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning. Hentet fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. (6. Maj 2014). Hentet 30. April 2015 fra Møller, L. (2014). Muligheder i mødet. Om anerkendelse i samspil og relationer. I A. K. Jensen (Red.), Morgendagens pædagoger - grundlæggende viden og færdigheder (1 udg., s ). København: Akademisk Forlag. Pedersen, C. (16. Maj 2014). Socialt inkluderende praksisanalyse. Hentet 30. Maj 2015 fra Risager, A. (2013). Legefællesskabet som motivation for alle børns læring. I B. Clausen, & K. Sørensen (Red.), Inklusion så det batter - fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO (1 udg., s ). Frederikshavn: Dafolo. Schousboe, I. (2015). Legens betydning for børns udvikling. I D. Cecchin (Red.), Barndomspædagogik i dagtilbud (1 udg., s ). København: Akademisk Forlag. Serviceloven. (2015. Februar 2015). Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Hentet 4. Maj 2015 fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849#afs4 37

38 UNESCO / Undervisningsministeriet. (29. August 1997). Salamancaerklæringen og handlingsprogrammet for specialundervisning. Hentet 13. Maj 2015 fra Vedeler, L. (2008). Social mestring i børnegrupper (1. udg.). København: Akademisk Forlag. Wilken, L. (2012). Bourdieu for begyndere (2 udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Öhman, M. (2011). Må jeg være med? -relationsarbejde i daginstitutionen (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. 38

39 Bilag 1 diskurskrydset (Clausen, Fire diskurser i samtalen om inklusion, 2013) Etisk: Menneskerettigheder Politisk: Sikre samfundets sammenhængskraft Individ Samfund Pædagogisk/psykologisk: Læring, identitetsdannelse, socialisering Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effektivitet Virkelighed Bilag 2 forskellige tilgange til børn og vanskeligheder (Hostrup, 2014, s. 27) 39

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere