Screening for VVM-pligt ved etablering af flisfyret kedelanlæg på 10 MW på Skjern Papirfabrik

Transkript

1 Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. HASKR/DOSSU Den 9. september 2008 Screening for VVM-pligt ved etablering af flisfyret kedelanlæg på 10 MW på Skjern Papirfabrik Kan anlægget/virksomheden få væsentlig indvirkning på miljøet efter følgende kriterier? 1 1. Projektets karakteristika Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til: anlæggets dimensioner Projektet omfatter etablering et flisfyret kedelanlæg på 10 MW på Skjern Papirfabrik. Anlægget består af en bygning med kedler og luftrenseudstyr samt en aflæssegrube for aflæsning af flis. Bygningen vil være ca.13 meter høj. Kedelbygningen vil være på 500 m 2 og flislageret på ca. 750 m 2. Kedlen vil blive forsynet med luftrensningsudstyr i form af cyklon og røggasvasker. Afkast fra kedlen vil blive ledt til en skorsten, der minimum er 30 meter høj. Det flisfyrede anlæg vil køre i døgndrift, og på årsbasis forbruges ca ton træflis. kumulation med andre projekter Træflisen vil blive leveret med lastbil med tipning af læs. Det eksisterende kedelanlæg består af en stor kedel (8,8 MW) og en lille kedel (2,8 MW) og anvender naturgas som brændsel. Driften af det flisfyrede kedelanlæg vil ikke ske samtidig med driften af det eksisterende kedelanlæg, der fremover alene skal fungere som reserve i forbindelse med utilsigtet stop, reparationsstop og større planlagte vedligeholdelsesarbejder. Skjern Papirfabrik ønsker muligheden for at afsætte overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet, og i den sammenhæng ønskes etableret en akkumuleringstank med en højde på 14 meter og en diameter på 8 meter. anvendelsen af naturressourcer Der sker ingen væsentlig udnyttelse af naturressourcer i området, i begrænset omfang kun udnyttelse af vand. Træflis transporteres til området. 1 Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af anlægs virkning på miljøet (VVM).

2 affaldsproduktion forurening og gener Den årlige askemængde fra forbrændingen (bundaske) vil udgøre ca. 170 ton. Desuden vil der forekomme affald fra røggasrensningen. Affaldet fra det flisfyrede kedelanlæg vil blive bortskaffet efter gældende regler for bortskaffelse af affald. Ved overgang fra fyring med naturgas til flis vil der være en miljømæssig forbedring ved reduktion af emissionen af CO 2, men der vil imidlertid udsendes mere NO x og SO 2 til omgivelserne ved den samme producerede energimængde på grund af træflisens sammensætning. Emission af NO x fra det flisfyrede anlæg forventes at udgøre 73 ton om året. I forhold til det eksisterende kedelanlæg øges emissionen af NO x med ca. 47 tons om året. Der forventes at ske en reduktion af udledningen af CO 2 på ca ton om året. Ændringen i udledningen af SO 2 vurderes ikke at være væsentligt. Det flisfyrede anlæg vil blive forsynet med røggasrensning og spildevandsmængden herfra vil udgøre ca. 1,5 m 3 /h. Spildevandet afledes til offentlige renseanlæg. Væsentlige støjkilder som ventilatorer og pumper vil blive placeret indvendig. Støjbidraget i omgivelserne vil ikke ændre sig ved driften af det flisfyrede anlæg, da eksisterende kedelanlæg ikke er i drift samtidig med. Det forventes, at lastbilkørslen vil blive forøget med 4 lastbiler pr. dag. Hertil kommer en begrænset øget lastbilkørsel i forbindelse med transport af affald fra driften af det flisfyrede anlæg. risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier. Der er ingen særskilt risiko i forbindelse med det aktuelle projekt. 2. Anlæggets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig: nuværende arealanvendelse Skjern Papirfabrik er beliggende i et område omfattet af Skjerns Kommunes lokalplan nr. 47. Området må ifølge lokalplanen kun anvendes til erhvervsformål. Det planlagte flisfyrede anlæg vil blive placeret på fabriksgrunden umiddelbart øst for det nuværende eksisterende kedelanlæg. 2

3 naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Der sker ingen væsentlige påvirkning af naturressourcerne i forbindelse med projektet. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a. vådområder Syd for virksomheden ligger det udstrakte vådområde Skjern Enge med Skænken Sø, Kærnsø og Hestholm Sø. b. kystområder Ikke relevant for projektet - afstand til nærmeste kyst er ca. 8 km ved Ringkøbing Fjord c. bjerg- og skovområder Ikke relevant for projektet - der findes ingen bjergområder og egentlige skovområder. Afstand til nærmeste plantager er ca. 3-4 km. d. reservater og naturparker Nationalpark Skjern Å med beskyttede naturområder og natura områder e. Vadehavsområdet Ikke relevant for projektet virksomheden ligger ikke ved Vadehavet. f. områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder. 3-områder: Skjern Papirfabrik ligger tæt på beskyttede naturområder som mose, eng og sø. Det nærmeste beskyttede naturområde er mosen syd for Birkvej, der ligger i en afstand på ca. 350 m fra det planlagte flisanlæg. Habitatområde Virksomheden ligger tæt på habitatområde nr. 61 Skjern Å, der udbreder sig syd for virksomheden. Korteste afstand fra det planlagte flisanlæg til kanten af habitatområdet er ca. 450 meter. Fuglebeskyttelsesområde Virksomheden ligger i afstand på ca. 1,9 km fra fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord. Ramsarområde Virksomheden ligger ca. 6,3 km fra Ramsarområde nr. 2 Ringkøbing Fjord. g. områder, hvor de fastsatte Ingen relevante områder for projektet. miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet h. tætbefolkede områder Skjern Papirfabrik er beliggende i udkanten af Skjern By. Nærmeste større boligområder ligger i en afstand på ca. 250 meter. På Birkvej ligger enkelte boliger tæt på som naboer til virksomheden. i. vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt. Skjern Papirfabrik grænser op til et område ved Skjern Broby og ned omkring Skjern Å. Området er udpeget som kulturarvsareal 3

4 Der vurderes til ikke at være relevant for projektet, da etablering af det flisfyrede anlæg sker på Skjern Papirfabriks fabriksgrund, som ligger udenfor området. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til: påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Det er fundet relevant at foretage en nærmere vurdering af en eventuel påvirkning fra den øgede emission af NO x i forbindelse med overgang til af det flisfyrede kedelanlæg, herunder om der sker en væsentlig påvirkning af de nærliggende beskyttede naturområder og habitatområder i form af lokal afsætning (nedfald) af kvælstof. Emissionen af NO x fra det flisfyrede anlæg overholder vejledende grænseværdier for emissionen. Skorstenshøjden er endvidere fastlagt, så spredningen/fortyndingen i omgivelserne er stor nok til, at koncentrationen af NO x er lavere end den fastsatte B-værdi, og der er derfor ikke er risiko for sundhedsmæssige påvirkninger. påvirkningens grænseoverskridende karakter påvirkningsgrad og -kompleksitet påvirkningens sandsynlighed påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. 4. Miljøcenterets vurdering Eventuel afsætning af kvælstof berører kun det lokale område. Det vurderes, at den lokale afsætning af kvælstof fra den øgede emission af NO x er af en størrelsesorden, der ikke medfører væsentlige påvirkninger af den omgivne natur, jf notat af 9. september 2008, udarbejdet af Miljøcenter Århus. Ikke relevant for projektet. Projektet vil overholde vejledende grænseværdier. Det er sikkert, ar der vil ske en øgning i emissionen af NO x til atmosfæren ved anvendelse af det flisfyrede kedelanlæg i stedet for det eksisterende naturgasfyrede kedelanlæg. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlige påvirkninger i forbindelse med lokal afsætning af kvælstof til omgivelserne, jf. notat af 9. september 2008 udarbejdet af Miljøcenter Århus. Der er emission af røggas, når flisfyrede anlæg er i drift. Flisanlægget er i drift døgnet rundt. En eventuel påvirkning vurderes at ophøre ved ophør af driften. Ansøgningsmaterialet har været sendt til udtalelse til Ringkøbing-Skjern Kommune, der ikke har haft bemærkninger til etableringen af det flisfyrede anlæg i forhold til planlægningen for området. Ringkøbing-Skjern Kommune har den 6. juni 2008 meddelt Skjern Papirfabrik tilslutningstilladelse til offentlige kloaknet for 4

5 afledning af spildevandet fra røggasrensningen. Der forventes på den baggrund ingen væsentlige påvirkninger i forbindelse med afledningen af spildevandet fra røggasrensningen Emissionen af forurenende stoffer i røggassen fra det flisfyrede anlæg forventes at overholde vejledende emissionsgrænser og B-værdier fastsat af Miljøstyrelsen. I forhold til eksisterende kedelanlæg vil der ske en øget, men acceptabel, udledning af NO x til atmosfæren ved overgang til fyring med det flisfyrede anlæg. Det vurderes, at den lokale afsætning af kvælstof herfra er af en størrelsesorden, der ikke medfører væsentlige påvirkninger af den omgivne natur. Fyring med flis er CO 2 - neutral og ved overgangen fra anvendelse af naturgas til flis vil der ske en reduktion af emissionen af CO 2. Miljøcenter Århus vurderer, at projektet samlet set ikke vil medføre negative påvirkninger af omgivelserne. Der er ved vurderingen blandt andet lagt til grund, at projektet gennemføres med henblik på at opnå en CO 2 -besparelse, og at ændringen af trafikforholdene er begrænset. 5. Miljøcenterets konklusion Det er miljøcentrets konklusion, at det aktuelle projekt ikke får en væsentlig indvirkning på miljøet, og at projektet kan gennemføres uden udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Screening vurderet af navn Hans Sand Kristensen/Dorte Storgaard Suikkanen Dato 9. september

6 Uddrag af Miljø- og Energiministeriets vejledning nr af 10. oktober 2001 om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM-Vejledningen) 7.1 Screening efter bilag 3 Screeningen går som allerede omtalt ud på at vurdere om et givet anlæg eller projekt opført på bilag 2 vil være omfattet af VVMpligten på grundlag af de kriterier som er opført på bekendtgørelsens bilag 3. Reglerne er ændret i forhold til den tidligere bekendtgørelse fra Ændringen består primært i at VVM-pligten ikke længere udløses på grundlag af formelle plankrav nemlig kravet til at projektet skulle rummes indenfor en eksisterende lokalplan. 7.2 Screeningskriterierne Kriterierne i bilag 3 er delt op i 3 hovedgrupper hvor den første hovedgruppe vedrører selve projektets karakteristika - dets størrelse, forholdet til andre projekter i området, anvendelsen af naturressourcer, affaldsproduktion, forurening og gener samt risikoen for uheld. For så vidt angår bymæssige anlæg betyder dette at en væsentlig miljøpåvirkning som udgangspunkt kun vil være tilstede hvis projektet : Bryder med den faktiske anvendelse af området, overskrider de vejledende grænseværdier for støj og luftforurening, anvender særlige råstoffer eller stedbundne råstoffer i et meget væsentligt omfang, herunder også vand, producerer væsentlige mængder af farligt affald eller spildevand. Forholdet til andre projekter betyder at tilstedeværelsen af andre virksomheder kan medvirke til at et yderligere anlæg der ikke i sig selv vil påvirke miljøet væsentligt, i kumulation med de allerede eksisterende aktiviteter tilsammen må forventes at ville indebære en sådan miljøpåvirkning at den af regionplanmyndigheden skønnes væsentlig og dermed udløser VVM-pligt. Et eksempel herpå er husdyrbrug hvor manglen på udbringningsarealer kan vise sig at være en væsentlig kumulativ effekt. Risikoen for uheld vil som screeningskriterium sjældent være væsentlig i dansk sammenhæng idet samtlige»seveso-anlæg«er opført på det danske bilag 1 og derfor altid VVM-pligtige. Tilbage burde der i realiteten ikke være anlæg på bekendtgørelsens bilag 2 der som følge af risikoen for uheld vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Enkelte undtagelser kunne være ændringer og udvidelser af anmeldelsespligtige risikoanlæg samt visse mindre transmissionsledninger for naturgas. Den anden hovedgruppe i bekendtgørelsens bilag 3 vedrører projektets placering hvor den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning. I den forbindelse fremhæves den nuværende arealanvendelse, naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området og det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på en lang række beskyttelsesværdige natur-, kultur- og landskabstyper, herunder også overfladevand og grundvand, samt tætbefolkede områder. Kendetegnende er dog at så godt som alle disse interesser varetages gennem regionplanlægningen der således på forhånd danner grundlag for den kommunale planlægnings- og udbygningsaktivitet. Dette betyder alt andet lige at ændringer eller etableringen af fx et industrianlæg opført på bilag 2 i overensstemmelse med den vedtagne kommunale planlægning ikke umiddelbart må forventes på grund af lokaliseringsvalget at kunne indebære væsentlige miljømæssige konsekvenser. Tilbage er de anlæg og anlægsændringer der forudsætter en ændring af de eksisterende planer eller anlæg der ønskes placeret i det åbne land (landzonen) samt anlæg hvor den eller de væsentlige miljøkonsekvenser allerede er erkendt i en tidligere planlægningsfase fx i forbindelse med en arealreservation. Dette kunne være i forhold til et givet strækningsanlæg. Den tredje hovedgruppe vedrører den potentielle miljøpåvirkning og skal som sådan ses i forhold til både projektets karakteristika og dets placering. Der er i virkeligheden tale om en beskrivelse af væsentlighedskriteriet - altså spørgsmålet om en forventet påvirkning af miljøet også kan betragtes som væsentlig baseret på en vurdering af påvirkningens omfang (geografisk område, antallet af berørte personer), om påvirkningen forventes at være grænseoverskridende, påvirkningsgraden og kompleksitet, og sandsynligheden af påvirkningen, dens varighed, hyppighed og reversibilitet. Det ses heraf at hvis det på forhånd kan udelukkes på grund af projektets karakteristika og placering at der vil kunne opstå væsentlige miljøkonsekvenser, vil der naturligvis heller ikke være VVM-pligt for det pågældende projekt. Dette indebærer bl.a., at industriog industrilignende projekter der er i overensstemmelse med en gennemført kommunal planlægning, og som på forhånd forventes at kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og luftforurening, ikke er kendetegnet ved et specielt eller særligt stor råstofforbrug, store mængder farligt affald eller særlige spildevandsproblemer, må forventes at kunne etableres uden VVM. Erfaringerne fra de tidligere VVM-kriterier viser at det er situationen for hovedparten af alle nyere danske industrianlæg. 6