Forord. /Forord, Gode indikatorer for den offentlige indsats. 1 KREVI KREVI 2010b 3 SIP De Sociale Indikatorprogrammer 4 Brown og King 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. /Forord, Gode indikatorer for den offentlige indsats. 1 KREVI 2010 2 KREVI 2010b 3 SIP De Sociale Indikatorprogrammer 4 Brown og King 2008"

Transkript

1 September 2010

2 Forord Dette notat giver inspiration til, hvordan man kan udarbejde gode indikatorer for den offentlige indsats (politikker, puljer, projekter). Det henvender sig til planlæggere og evaluatorer i den offentlige sektor, som fx arbejder med resultatbaseret styring, præstationsmålinger, evalueringer, benchmarking, kontraktstyring m.v. kort sagt styring hvor der indgår indikatorer. Notatet henvender sig til personer med begrænset kendskab til logisk modellering og indikatorer. Gode indikatorer betyder: - at det er lettere at måle forbedringer - at der bliver mulighed for at rapportere forbedringer overskueligt - at det bliver lettere at arbejde med styring, måling og vurdering. Omvendt er det også meget diskuteret, om indikatorer kan have negative betydninger for offentlige organisationer. Der er ingen snuptagsløsninger til at opstille gode indikatorer. KREVI vil med dette notat give inspiration til, hvordan man kan forberede sig maksimalt til indikatorarbejdet. Notatet er baseret på en undersøgelse, KREVI har foretaget af udenlandske erfaringer med god udnyttelse af målinger og dokumentation i den offentlige sektor 1, en undersøgelse af positive og negative erfaringer med præstationsmålinger på sundhedsområdet i Danmark 2, konsulenterfaring fra De Sociale Indikatorprogrammer 3 og vores deltagelse i en workshop om præstationsmålinger på det Amerikanske Evaluerings Selskabs konference i Denver KREVI KREVI 2010b 3 SIP De Sociale Indikatorprogrammer 4 Brown og King 2008 /Forord, Gode indikatorer for den offentlige indsats

3 Notatet er udarbejdet af specialkonsulent Hanne Søndergård Pedersen, specialkonsulent Morten Eriksen og konsulent Simon Østergaard Møller. September 2010 Torben Buse Direktør Gode indikatorer for den offentlige indsats ISBN-nr.: (elektronisk version) Udgivet September 2010 af: KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , Forfatter/e: Hanne Søndergård Pedersen, Morten Eriksen og Simon Østergaard Møller. Rapporten kan downloades gratis på Grafisk design: Weltklasse A/S /Forord, Gode indikatorer for den offentlige indsats

4 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRUNDLAGET FOR AT OPSTILLE INDIKATORER?... 1 VEJEN TIL GODE INDIKATORER FOR DEN OFFENTLIGE INDSATS Hvor mange indikatorer skal der bruges? Målingens formål har betydning Målingens omkostninger har betydning Hvem skal inddrages i udviklingen af indikatorer? Hvordan vil indikatorerne påvirke organisationen og dens medarbejdere? Hvilke succeskriterier skal indikatoren have? Skal der altid være et succeskriterium? REFERENCER /Indholdsfortegnelse, Gode indikatorer for den offentlige indsats

5 Hvad er grundlaget for at opstille indikatorer? I dette notat definerer vi en indikator som en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten (IKAS 2010). Indikatorer giver således kvantitativ information om forskellige, udvalgte aspekter af en indsats indhold og/eller kvalitet. Fx om, hvor mange borgere, der betjenes, om hvilke ydelser der leveres (antal kurser, behandlinger, hjemmebesøg etc.) eller om indsatsens virkninger på kort eller lang sigt (antal ledige i beskæftigelse efter tre måneder, antal genindlæggelser, gennemsnitlige forbedringer i borgernes tilstand etc.). Gode indikatorer er baseret på en velbeskrevet offentlig indsats, hvor der er en sammenhæng mellem indsatsens formål, målsætninger og midler, som illustreret i nedenstående figur 1, som vi kalder den logiske model: Figur 1. Den logiske model Helt ude til højre i modellen i den langsigtede virkning har vi formålet eller rationalet for indsatsen. Det er her problemløsningen eller behovsdækningen ligger. Hvis vi bevæger fra højre mod venstre i modellen, kan vi spørge, hvordan vi vil opnå den langsigtede virkning? Det kan vi via den mellemlange virkning, som vi igen vil opnå via den kortsigtede virkning etc. Den kortsigtede og mellemlange virkning er indsatsens målsætninger. Præstationer, aktiviteter og ressourcer er midlerne til at nå den kortsigtede virkning eller målsætning. Nedenstående figur giver et eksempel på, hvordan sammenhængen mellem formål, målsætninger og midler i en logisk model kan se ud: 1

6 Figur 2. Eksempel på en logisk model Formålet med indsatsen her er, at en mindre andel af den ældre del af befolkningen har skrøbelige knogler, og at dette fører til færre knoglebrud hos de ældre. Dvs. at problemet er, at en for stor andel af de ældre har skrøbelige knogler og får knoglebrud. Målsætningen på mellemlang sigt vil være, at en større andel af de ældre træner. Dvs. at årsagen til problemet er manglende træning hos de ældre. På kort sigt vil målsætningen være, at en større andel af den ældre del af befolkningen får viden om det gavnlige ved træning og får mere selvtillid. Dvs. at årsagen til den manglende træning er manglende viden og selvtillid. Anvendelige målsætninger er systematisk koblet til indsatsens aktiviteter. Aktiviteten i ovennævnte figur 2 kan fx være fire ugers uddannelse af målgruppen: den ældre befolkningsgruppe. De første to uger vil være målrettet den manglende viden om træning, og de sidste to uger af uddannelsen vil være målrettet den manglende selvtillid hos målgruppen. Man antager med denne offentlige indsats, at hvis målgruppen får større viden og øget selvtillid, så bliver de mere fysisk aktive, og hvis de er mere fysisk aktive, så vil det resultere i stærkere knogler, som vil kunne forebygge knoglebrud. Hvis målsætningerne ikke systematisk er koblet til aktiviteter, vil der opstå aktivitetsfælder: activity traps, som betyder, at man har aktiviteter, der ikke bidrager til formålet eller problemløsningen (Renger og Titcomb 2002, s. 499). Det vil sige, at man fx kan dokumentere, at man iværksætter de ønskede aktiviteter og leverer de ønskede ydelser, men man vil ikke kunne dokumentere, at de bidrager til resultater. Den logiske model er et nyttigt værktøj til at opstille indikatorer for den offentlige indsats, da den kan være med til at tydeliggøre, hvad man kan opstille indikatorer på, og hvor i den offentlige indsats indikatorerne skal opstilles: styrer eller måler vi på indsatsdelen eller resultatdelen (Poister 2003, s. 35)? Figur 3 viser et eksempel på en logisk model for et sygedagpengeprojekt med udvalgte indikatorer: /Hvad er grundlaget for at opstille indikatorer?, Gode indikatorer for den offentlige indsats 2

7 Figur 3. Eksempel på en logisk model med udvalgte indikatorer Indikatorerne kan vi placere for hver komponent eller kasse i den logiske model. De er systematisk koblet til indsats og resultater. I den resultatbaserede styring vil vi være interesseret i indikatorer ude på resultatsiden: hvordan opfyldes indikatorer for den kortsigtede, mellemlange og langsigtede virkning? Ofte vil vi dog også gerne vide, hvad der sker i indsatsdelen, også kaldet den sorte boks, fordi det er her grobunden for resultaterne skabes: Har vi fået de ønskede ressourcer til at iværksætte aktiviteterne? Når vi det ønskede antal personer i målgruppen? Har vi leveret det planlagte antal ydelser? etc. Hvis vi opstiller og måler på indikatorer i indsatsdelen, kan vi få et overblik over, om vi efterlever implementeringsplanen for den offentlige indsats (Newcomer 1997, s. 8, Brown og King 2008). I figur 3 er indikatorerne for sygedagpengeprojektet opstillet ud fra følgende principper (eksemplet handler om indikatoren i den langsigtede virkning): Hvad skal forandres? (udgifterne til sygedagpenge) Hvor meget skal forandres? (15 % fald i udgifterne) Hvem vil opnå forandringen? (kommunen) Hvornår vil forandringen ske? (ultimo 2011) Ovennævnte kan give indtryk af en teknisk præget øvelse, men det vil dog i de følgende afsnit fremgå, at der ikke er tale om et hurtigt pædagogisk fix til at opstille og måle på indikatorer, men at et systematisk arbejde med indikatorer kan være en god investering, når vi skal styre og måle. Du kan læse mere om, hvordan man udarbejder en logisk model i KREVI /Hvad er grundlaget for at opstille indikatorer?, Gode indikatorer for den offentlige indsats 3

8 Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats Hvordan kan vi vurdere, om bestemte aktiviteter i vores logiske model bliver implementeret som planlagt, og hvordan kan vi afgøre, om kvaliteten og effektiviteten i indsatsen forbedres over tid? Når vi skal besvare disse spørgsmål, handler det i høj grad om at udvælge indikatorer, der kan belyse implementering, kvalitet og effektivitet. I det følgende vil vi give en række forslag til, hvilke spørgsmål det er relevant at forholde sig til, når man vil udvikle indikatorer. Det drejer sig om tre overordnede spørgsmål, som det er vigtigt at stille sig: 1. Hvor mange indikatorer skal der bruges? 2. Hvem skal inddrages i udviklingen af indikatorer? 3. Hvilke succeskriterier skal indikatorerne have? 2.1 Hvor mange indikatorer skal der bruges? Indikatorformuleringen udgør det sidste skridt i operationaliseringen af de overordnede mål for den offentlige indsats til konkrete målepunkter. Dette indebærer en udvælgelse af, hvad det helt præcist er, vi ønsker at måle. Ofte kan der udvælges adskillige målepunkter inden for en enkelt målsætning, som det vil være relevant at opstille. Et par indledende overvejelser inden udarbejdelsen af indikatorer for alvor går i gang kan være følgende: Hvilken viden har vi som minimum brug for? Hvad skal vi bruge denne viden til? Målingens formål har betydning Det er naturligvis vigtigt at gøre sig klart, hvad indikatormålingerne skal bruges til. Skal de bruges til at vurdere, om målene for en bestemt ind- 4

9 sats bliver opfyldt, altså til kontrol, eller skal de bruges til at identificere gode eksempler, altså til læring og udvikling eller begge dele? Disse overvejelser er vigtige i forhold til, hvordan indikatorerne konkret bliver udformet og ikke mindst, hvordan de efterfølgende bliver kommunikeret og implementeret. Hvis vi fx alene ønsker at udvikle nogle indikatorer, som kan kontrollere, om vores målsætninger bliver opfyldt, vil det måske være tilstrækkeligt med nogle få indikatorer, som måler resultater af indsatsen, jf. den logiske model, fx andel langtidsledige i beskæftigelse efter tre måneders indsats. Hvis vi derimod ønsker, at vores indikatorer (også) skal kunne bidrage til læring og udvikling på tværs af organisationer, der leverer en ensartet offentlig indsats, vil det måske også være vigtigt at udarbejde indikatorer for selve indsatsen. Dette kunne belyse, hvilke sammenhænge der gør sig gældende mellem indsats og resultater. Eksempler kunne være antal samtaler med den langtidsledige eller antal sager pr. sagsbehandler. Det er sjældent muligt eller hensigtsmæssigt at udvikle indikatorer for samtlige elementer i den logiske model. Mange offentlige indsatser er relative komplekse, og det vil ofte kræve et stort antal indikatorer, hvis der skal måles på alle elementerne i den logiske model. Hvor mange indikatorer, som er det rigtige antal, er naturligvis helt afhængig den konkrete situation. I nogle sammenhænge vil ganske få indikatorer være tilstrækkelige, måske fordi indsatsens formål er relativt entydigt. I andre sammenhænge vil et større antal indikatorer være helt nødvendige, hvis der skal opnås et tilstrækkeligt nuanceret billede af, hvor godt en indsats opfylder sine målsætninger. Det vil ofte være tilfældet på fx dele af det specialiserede socialområde, hvor det kan være vanskeligt på forhånd at definere, hvad målene er. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at prisen ved for mange indikatorer kan være høj. Det kræver for det første flere ressourcer at udvikle, kvalitetssikre og ikke mindst implementere mange indikatorer. For det andet risikerer man at trætte de medarbejdere, der skal levere data til indikatorerne, hvis der skal bruges for meget tid på det. Dette kan gå ud over kvaliteten af de data, der leveres. Endelig risikerer man også at drukne i store datamængder, hvor databehandlingen bliver krævende og uoverskuelig. /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 5

10 På den anden side kan for få indikatorer også være en ulempe, fordi man risikerer målforskydning i indsatsen, hvor der skabes fokus på nogle få målepunkter på bekostning af indsatsens øvrige elementer. Kort sagt handler det om at finde så få indikatorer som muligt men dog tilstrækkeligt til, at man på tilfredsstillende vis kan tilvejebringe den viden, man har brug for. To eksempler At der ikke findes en præcis formel for, hvor mange indikatorer der er det rigtige antal, kan nedenstående to eksempler illustrere. Der er tale om to regionale kvalitetsprogrammer: Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og De Sociale Indikatorprogrammer (SIP). NIP er et landsdækkende program til at måle og forbedre de sundhedsfaglige kerneydelser. SIP anvendes i regionerne og nogle kommuner til at overvåge indhold og resultater af indsatsen på udvalgte specialiserede socialområder. I NIP er formålet primært læring og udvikling. De sundhedsafdelinger, som er omfattet af NIP, bliver dog også kontrolleret i forhold til, om de lever op til de fastsatte succeskriterier. Resultaterne offentliggøres, så borgerne kan se, hvordan kvaliteten i ydelserne er, men der er ingen umiddelbare sanktioner knyttet til ikke at opfylde succeskriterierne. Samtidig modtager de enkelte sygehusenheder månedlig eller kvartalsvis feedback i form af opgørelser over deres egne tal. Formålet hermed er, at den enkelte enhed kan følge op på egne præstationer og iværksætte forbedringer, hvor ledelsen skønner det nødvendigt (KREVI 2010; 14-15). For at indfri disse formål er der på sygdomsområdet for såkaldte hoftenære frakturer udvalgt 12 indikatorer, hvoraf de 6 er såkaldte procesindikatorer, der måler elementer af selve indsatsen, og de øvrige 6 er resultatindikatorer, der måler virkningerne af indsatsen (NIP 2010a). Indikatorerne er specifikke og enkelt operationaliserede. I SIP er der valgt en lidt anden tilgang. Her er formålet også defineret som udvikling og læring, hvor indikatorerne anvendes til at indsamle viden om, hvad der kendetegner fx unge, der anbringes på sikrede institutioner, hvilken indsats de unge modtager under anbringelsen, og hvilke virkninger anbringelsen har (Center for Kvalitetsudvikling 2009). Der måles således også her på både proces og resultater, men hvor det ovenstående NIP-område indeholder 12 indikatorer, indeholder SIP for sikrede institutioner 25 indikatorer. Dertil kommer, at indikatorerne er mere /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 6

11 bredt formulerede med en mere kompleks operationalisering i SIP (Social Kvalitetsmodel 2010a). Årsagen til den store forskel i antallet af indikatorer mellem de to programmer skal sandsynligvis findes i, at NIP, i kraft af tilgængelig evidens på området, dvs. solid viden om, hvad der virker godt for målgruppen, baserer sig på væsentligt mere og bedre viden om, hvad der virker, end SIP gør. Et af formålene i SIP bliver derfor at tilvejebringe viden om, hvad der virker. Det koster i form af flere indikatorer Målingens omkostninger har betydning Udviklingen af indikatorer er dog ikke blot et spørgsmål om at udpege, hvad der skal måles, men i høj grad også et spørgsmål om, hvordan der skal måles. Følgende spørgsmål kan være relevante at overveje i denne proces: Hvilke indikatorer kan afdække vores målsætninger? Hvordan skal indikatoren måles? Efter hvilke kriterier eller formler skal indikatoren beregnes? Hvor omfattende må indikatorens måling være? Lad os antage at vi vil udvikle indikatorer til målsætningen fra kapitel 1 om at en større andel af den ældre del af befolkningen får større viden om det gavnlige ved træning og får mere selvtillid (med det formål at en mindre andel af den ældre del af befolkningen har skrøbelige knogler ). I dette tilfælde vil vi måske gerne udvikle indikatorer, der måler følgende: Alder hos brugeren Viden hos brugeren om trænings positive virkninger Selvtillid hos brugeren Disse tre indikatorer er umiddelbart relevante i forhold til den målsætning de skal belyse. Men hvordan skal de måles? Brugerens alder er indlysende enkel, men vi er dog alligevel nødt til at overveje fra hvilken alder, brugeren tilhører den ældre del af befolkningen. Hvordan beregner vi det? Man kunne fx anvende pensionsalderen, den ældste tredjedel af befolkningen eller noget helt tredje. /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 7

12 Viden hos brugeren om de gavnlige virkninger af træning er lidt sværere. Det kræver, at vi overvejer, hvilke spørgsmål til brugeren der kan afdække hans eller hendes viden. Er det fx tilfredsstillende for os, om brugeren er klar over, at træning bare er bedre end ingen træning? Eller er det nødvendigt, at brugeren ved mere præcist, hvorfor træning er bedre? Hvad har vi brug for? Selvtillid hos brugeren er måske den vanskeligste af vores tre indikatorer at måle, fordi selvtillid er et relativt og abstrakt begreb. At måle selvtillid kræver måske, at vi sætter os ind i, hvordan andre undersøgelser har operationaliseret og målt selvtillid. Er disse operationaliseringer tilfredsstillende? Er de for omfattende? Måske skal vi selv udvikle og teste spørgsmål, der kan måle selvtillid og så melder spørgsmålet sig naturligvis om, hvorvidt vi har ressourcer til det? Det er således ikke blot et spørgsmål, om en indikator er målbar, men også et spørgsmål om hvorvidt indikatorens operationalisering er omkostningseffektiv. I sidste ende kan det være, vi bliver nødt at droppe indikatoren om borgerens selvtillid. Det betyder så, at vi ikke får afdækket hele vores målsætning. Det betyder dog ikke, at vi ikke fortsat skal have som målsætning at øge borgerens selvtillid. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke har droppet indikatoren, fordi den var ligegyldig, men fordi den var (for) svær at måle. På samme måde som vi ovenfor afgrænsede antallet af indikatorer efter hvilken viden, vi har brug for, kan vi således også blive nødt til at afgrænse indikatorerne efter, hvad vi kan og vil måle. 2.2 Hvem skal inddrages i udviklingen af indikatorer? Det er vigtigt at gøre sig klart, at den kontekst, indikatorerne skal fungere i, kan være afgørende for, hvilken betydning de får, og for hvordan de påvirker en organisation eller et projekt. Derfor kan følgende overvejelser være vigtige at gøre sig i udviklingen af indikatorer: Hvilke personalegrupper bliver berørt af indikatorerne (forvaltning, praktikere, sekretærer mv.)? /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 8

13 I hvilket omfang skal repræsentanter fra de berørte personalegrupper inddrages i udviklingen af indikatorer? Bør der inddrages interne eller eksterne eksperter i indikatorudvikling i processen? Hvordan tilrettelægges udviklingsprocessen på en omkostningseffektiv måde? Den samme indikator kan fungere meget forskelligt fra organisation til organisation. I en undersøgelse af det tidligere nævnte NIP, fandt KREVI, at der var store forskelle i, hvordan indikatorerne indgik i kvalitetsarbejdet i de fire undersøgte organisationer (KREVI 2010). I to tilfælde var NIP implementeret, så det indgik som en fast del af organisationens udviklingspraksis, mens det i to andre tilfælde var afkoblet organisationens øvrige arbejde. En af de væsentligste årsager til disse forskelle i implementering af NIP var, at der manglede lokal ledelsesmæssig forankring i de organisationer, hvor indikatorerne ikke blev brugt. Det er således ikke nok, at indikatorerne er baseret på evidens og er udviklet af fagfolk. De skal give mening i konteksten, og konteksten varierer også inden for det samme fagfelt. Gode indikatorer er således ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at de også kommer til at fungere problemfrit og efter hensigten i praksis. Implementering af indikatormålinger og udnyttelse af den viden de producerer, er en proces, der kræver ledelse og ressourcer. Indikatorer, som opleves som relevante i forhold til den indsats der leveres, vil ofte medvirke til en langt større accept af at blive målt og vurderet gennem indikatorer (KREVI 2009). Inddragelse af fagfolk i udviklingen af indikatorer kan være et meget væsentligt element i forhold til at sikre ejerskab og accept. En sådan proces kan bidrage positivt til at gøre indikatorerne relevante for den indsats, der skal måles, hvilket også kan bidrage til bedre indikatorer, som vil sikre en højere kvalitet i de informationer, der indsamles. I udviklingen af de fleste indikatorprogrammer synes inddragelse af fagfolk også at spille en stor rolle. I Århus Kommunes socialforvaltnings effektstyringssystem afholdes der fx målkonferencer med deltagelse af ledere og medarbejdere fra socialcentre med henblik på at drøfte udvik- /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 9

14 lingsperspektiver på konkrete områder. Dette danner grundlag for udviklingen af indikatorer (Århus Kommune 2010). I udviklingen af indikatorer i NIP oprettes der såkaldte indikatorgrupper for de enkelte sygdomsområder, bestående af fagfolk med erfaring og indsigt fra det pågældende sygdomsområde, som er ansvarlige for gennemlæsning og katalogisering af eksisterende litteratur og evidens samt udvælgelsen af indikatorer (NIP 2010b). Også i udviklingen af SIP blev fagfolk løbende inddraget gennem arbejdsgrupper og workshops med henblik på at opstille logiske modeller og kvalificere indikatorudvælgelsen (Social Kvalitetsmodel 2010b). Inddragelse af fagfolk er således et vigtigt element i at sikre, at indikatorerne opleves relevante i den kontekst, de skal fungere i. Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at det sjældent er hensigtsmæssigt at overlade udviklingen af indikatorer til fagfolk alene. For det første skal indikatormålinger ofte opfylde et behov hos fx forvaltningen for information om indsats og resultater af den offentlige service. Det betyder, at de vidensbehov, som forvaltningerne har, også skal indfries. Det er ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre, hvis fagfolk og praktikere alene definerer indikatorerne. Med andre ord er det centralt, at så mange relevante interessenter som muligt inddrages i indikatorudviklingen med henblik på at sikre, at indikatorerne ikke bare er meningsfulde for de, der skal levere data og måles men også for de, som skal anvende data og måske træffe beslutninger på baggrund af dem. For det andet kan det være vigtigt, at der inddrages medarbejdere med indsigt i, hvordan indikatorer udvikles og defineres. Udviklingsmedarbejdere eller konsulenter kan være centrale medspillere i indikatorudviklingen med henblik på at sikre, at indikatorerne også er anvendelige og kan levere pålidelig og gyldig information. Endelig for det tredje er det vigtigt at være opmærksom på, at det daglige arbejde blandt ledere og medarbejdere i den offentlige services udførende led ikke altid gør det muligt at afsætte en masse tid til at udvikle målsætninger, logiske modeller og gode indikatorer. Derfor kan det ofte være en hensigtsmæssig arbejdsdeling, at fx udviklings- og forvaltnings- /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 10

15 medarbejdere udarbejder et udkast, som efterfølgende drøftes og kvalificeres sammen med fagfolk fra praksis Hvordan vil indikatorerne påvirke organisationen og dens medarbejdere? I udviklingen af indikatorer er det centralt at gøre sig overvejelser om, hvordan indikatorerne skal påvirke indhold og fokus i det daglige arbejde blandt de medarbejdere, som bliver målt. Følgende spørgsmål kan være vigtige at stille sig: Fokuserer indikatoren på elementer af indsatsen, som der ikke er (særligt meget) fokus på i dag? Hvordan vil medarbejdernes daglige arbejde blive påvirket af at blive målt? Hvordan og til hvem skal resultaterne af indikatormålingen præsenteres? Hvordan skal præsentationen af indikatormålingen påvirke medarbejdernes daglige arbejde? Når en organisation udvælger nogle af sine aktiviteter til at blive målt, kommer der som regel mere fokus på netop disse aktiviteter på bekostning af andre. Denne måde, hvorpå en indikator får konsekvenser for indholdet af den indsats, der måles, kaldes for en konstitutiv effekt (se Dahler-Larsen 2008). Der kan godt bag udviklingen af en bestemt indikator ligge et bevidst ønske om, at fokus i indsatsen flyttes over mod det, som indikatoren måler. Fx kan en af begrundelserne for at måle skoleelevers faglige niveau være et ønske om, at skolelærerne øger deres fokus på elevernes faglige kompetencer. Ofte vil et kraftigt fokusskifte som følge af introduktionen af indikatorer dog være uhensigtsmæssigt, og man bør i udviklingen af indikatorer være meget opmærksom på eventuelle uønskede virkninger. Hvordan man formidler resultaterne fra indikatormålingen, kan påvirke arbejdet hos de medarbejdere, hvis arbejde bliver målt. I den forbindelse er det meget vigtigt, at formidlingen og præsentationen af resultaterne er nuanceret og eksplicit i forhold til, hvordan de skal fortolkes (Perrin 1998). /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 11

16 Hvem der modtager resultaterne kan også have betydning for, hvordan indikatormålingerne påvirker medarbejderes og lederes fokus. Fx kan det have betydning, om resultaterne af målingerne bliver offentliggjort eller ej. Avedis Donabedian Research Institute i Barcelona har fx besluttet ikke at offentliggøre resultaterne af deres indikatormålinger med den begrundelse, at det kan få nogle medarbejdere til at pynte på deres besvarelser for at opnå bedre målinger. Modsat bliver indikatormålingerne i NIP offentliggjort på internettet. En evaluering af NIP tyder ikke på, at offentliggørelsen skaber uhensigtsmæssig adfærd hos de involverede personalegrupper (KREVI 2010b). Offentliggørelse af indikatormålinger skal være med til at sikre, at man opnår de ønskede konstitutive effekter i organisationen. Det er dog også vigtigt at have øje for mulige uønskede konstitutive effekter, så man kan tage hensyn til disse i udviklingen af indikatorerne. Det kan dog være vanskeligt at forudsige, hvordan indikatorer bliver tolket og anvendt af målgruppen, der bliver målt på dem. Derfor kan det være en idé at pilotteste indikatorerne, før de implementeres endeligt i organisationen. Det vil give mulighed for at øve sig med indikatorerne, og det vil være en anerkendelse af, at man ikke rammer plet med alle indikatorer i første omgang (se også Perrin 1998). 2.3 Hvilke succeskriterier skal indikatoren have? Når det er fastlagt, hvad en indikator skal måle, hvordan der skal måles, og at indikatoren er relevant og accepteret, er det centralt at fastlægge, hvilke konkrete succeskriterier som skal indfries på den pågældende indikator. Følgende spørgsmål vil være relevante at inddrage i processen omkring fastlæggelse af succeskriterier: Har vi tilstrækkelig viden til at vurdere, hvad et realistisk og et tilstrækkeligt ambitiøst succeskriterium er? Gennem hvilken proces og under inddragelse af hvilke interessenter, ønsker vi at fastlægge succeskriterier? Inden for hvilken tidsramme skal succeskriterierne indfries? Skal succeskriterierne revideres efter en periode? Og i givet fald hvornår og hvordan? /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 12

17 Det er særdeles vigtigt, at der udvælges kriterier, der både er realistiske at opnå inden for en fastlagt tidsramme og tilstrækkeligt ambitiøse, til for alvor at ændre organisationens adfærd og ikke stille sig tilfreds med status quo. Eksisterende viden og evt. evidens spiller i denne sammenhæng en meget afgørende rolle for, hvor gode succeskriterierne er, og hvilken rolle de kan spille som kvalitetsforbedringsredskab. I NIP kaldes succeskriterierne for standarder. De fastsættes af de indikatorgrupper, som udvikler indikatorer til de forskellige sygdomsområder, som NIP dækker. Fx har en arbejdsgruppe udviklet en indikator for overlevelse af patienter, der har gennemgået hofteoperationer med en standard for indikatoren på minimum 90 % overlevende efter 30 dage. Dette succeskriterium skal være opfyldt ved en årlig måling (NIP 2010c). Standarderne defineres på baggrund af den tilgængelige evidens på området og en vurdering af, hvad et rimeligt succeskriterium er. Standarden danner efterfølgende udgangspunkt for vurderingen af, hvor godt de involverede sygehusafdelinger lever op til indikatoren. På baggrund af standardopfyldelsen, kan sygehus- og afdelingsledelsen udarbejde handleplaner for forbedring af den eksisterende praksis med henblik på at leve op til den definerede standard (NIP 2010d). I Århus Kommunes socialforvaltnings effektstyringssystem på socialområdet fastsættes succeskriterierne også under inddragelse af fagfolk fra praksis, men dette indgår i en bredere sammenhæng, hvor indikatorer og succeskriterier defineres i sammenhæng med forvaltningens overordnede faglige strategier. Det er således tale om en proces med deltagelse af ledere og medarbejdere fra såvel decentrale som centrale niveauer. I Århus Kommune er der fx opstillet en resultatindikator for et behandlingstilbud til misbrugere i Indikatoren lyder: Stofmisbrugere skal tilbydes effektiv efterbehandling i botilbud. Mindst 65 % af de brugere, der flytter ind i [behandlingstilbuddet], skal være stoffri ét år efter indflytning. Andelen af stoffri to år efter følges med nøgletal (Århus Kommune 2007). Også i dette tilfælde er der en klar beskrivelse af, hvornår succeskriteriet forventes opfyldt. Denne indikator er også et eksempel på, at en indikator kan anvendes til at monitorere et område og følge udviklingen. Der er således ikke fastsat succeskriterium for, hvor mange misbrugere der skal være stoffri efter to år, men det er alligevel defineret i indikatoren, at /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 13

18 det er interessant og vigtigt at måle på det. Denne brug af indikatorer vender vi tilbage til om lidt. Som alternativ til absolutte succeskriterier, kan man i nogle sammenhænge anvende relative succeskriterier, hvor resultaterne fra indikatormålingerne vurderes på baggrund af sammenlignelige organisationers resultater. På den baggrund kan der formuleres succeskriterier, som fx at organisationen inden for tre år skal ligge i den øverste tredjedel i sammenligningen. Sådanne benchmarkings forudsætter naturligvis, at de organisationer, som man sammenligner sig med, også er sammenlignelige. Og det er vigtigt at gøre sig klart, at det at indfri et relativt succeskriterium ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at kvaliteten af indsatsen er øget i absolutte termer. Hvis kvaliteten i flertallet af de organisationer, man sammenligner sig med, fx falder, vil man placere sig relativt bedre, hvis man blot fastholder et uændret kvalitetsniveau Skal der altid være et succeskriterium? Det er ikke altid, at det er hensigtsmæssigt eller meningsfuldt at fastsætte et succeskriterium til en indikator. Hvis der fx ikke eksisterer tilstrækkelig viden om en indikators nuværende niveau, kan det være vanskeligt at vurdere, hvad et realistisk og ambitiøst succeskriterium skal være. I SIP er der fx anvendt et indikatorbegreb uden på forhånd fastsatte succeskriterier. Dette skyldes, at formålet med SIP har været at kortlægge, hvilke resultater den nuværende sociale indsats har, og om disse resultater forbedres eller forværres over tid. Der er således i dette tilfælde snarere tale om et monitoreringssystem end et styringsværktøj til kvalitetsudvikling (Social Kvalitetsmodel 2010c). At der skal kunne fastsættes mål på indikatorerne behøver således ikke være en bremse for i øvrigt gode indikatorer. Målene kan fastsættes på et senere tidspunkt fx efter en to-årig prøveperiode, hvor indikatorerne implementeres, afprøves og valideres. Det kan være fornuftigt og pragmatisk først at afklare, hvilket niveau indsatsen ligger på i dag, inden der fastsættes mål, som risikerer enten at være for urealistiske eller for uambitiøse. /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 14

19 Vi håber, at vi med dette notat har fået tydeliggjort, at en guide til gode indikatorer anviser veje med indbyggede modsætninger. Vi vil gerne opstille indikatorer, der er dækkende for indsatsen og dens resultater, men vi kan også opstille så mange indikatorer, at systemet bliver for dyrt at administrere. Vi vil gerne sikre os, at de interessenter, der bliver målt med indikatorerne, har ejerskab til dem, men omvendt kan dette ejerskab også betyde uambitiøse indikatorer. Vi håber at dette notat kan bidrage til mere reflekterede valg, når de mange hensyn i udviklingen af indikatorer skal vejes op imod hinanden. /Vejen til gode indikatorer for den offentlige indsats, Gode indikatorer for den offentlige indsats 15

20 Referencer Brown, Courtney L. og Mindy Hightower King (2008), Performance Measurement in Evaluations of Federal Programs, Workshop 56, Det Amerikanske Evalueringsselskab, Denver. Center for Kvalitetsudvikling (2009) De sociale indikatorprogrammer for unge. Region Midtjylland. Dahler-Larsen, Peter (2008): Konsekvenser af indikatorer. Notat, KREVI. Hilarion, Pilar, Rosa Suñol, Oliver Groene, Paula Vallejo, Elisabeth Herrera og Rosa Maria Saura (2008) Making performance indicators work: The experience of using consensus indicators for external assessment of health and social services at regional level in Spain, i Health Policy, doi: /j.healthpol Højlund, Holger & Anders La Cour (2001): "Standardiseret omsorg og lovbestemt fleksibilitet - organisationsændringer på et kærneområde i velfærdsstaten", Nordiske Organisasjonsstudier, 2 (3) IKAS (2010) KREVI Den logiske model et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser. Notat. KREVI (2009) Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv. Rapport. KREVI Brug af præstationsmålinger i den offentlige sector To cases fra Norge og USA. Notat. KREVI 2010b. Når nationale indikatorer bliver lokale Lærerige erfaringer fra det Nationale Indikatorprojekt på sundhedsområdet. Rapport. 16

21 Newcomer, Kathryn E. (1997), Using Performance Measurement to Improve Programs, i: New Directions for Evaluation, nr. 75, s NIP (2010a) Hoftenære frakturer indikatorer og standarder. katorskema_gæl pdf NIP (2010b) Diabetes - Indikatorgruppens medlemmer. NIP (2010c) NIP Hoftenære frakturer - beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog egningsgrundlag_gæl_ pdf NIP (2010d) Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser NIP-håndbogen Perrin, Burt (1998), Effective Use and Misuse of Performance Measurement, i: American Journal of Evaluation, vol. 19, nr. 3, s Poister, Theodore H. (2003): Measuring Performance in Public and Nonprofit Organizations. Jossey-Bass. Renger, Ralph og Allison Titcomb (2002), A three-step approach to teaching logic models, i: American Journal of Evaluation, vol. 23, nr. 4, s Social Kvalitetsmodel (2010a) Spørgeskemer til De Sociale Indikatorprogrammer. p)/publikationer/sp%c3%b8rgeskemaer Social Kvalitetsmodel (2010b) SIP - programmerne. p)/programmerne? /Referencer, Gode indikatorer for den offentlige indsats 17

22 Social Kvalitetsmodel (2010c) Indikatorer SIP-sikret. p)/programmerne/sipunge/sikrede+d%c3%b8gninstitutioner+for+unge/indikatorer Århus Kommune (2007) Virksomhedsplan 08. Bilag: Mål og resultater. Århus Kommune. Socialforvaltningen. /Referencer, Gode indikatorer for den offentlige indsats 18

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Simon.moeller@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere