Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoger, forskere og diskursen om social arv"

Transkript

1 Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid om ord, og det er rigtigt, at det er en strid om ord; men det er en vigtig strid eller kamp, fordi begrebet social arv anvendes i den politiske argumentation, i forskningen vedrørende børn og unges udvikling, og i de faglige overvejelser, som praktikere foretager som grundlag for deres indsatser over for problemer. Endvidere påvirker disse tre forhold hinanden gensidigt, idet politikerne bevilger penge til forskere, der derfor undersøger social arv, og til praktikere, der derfor arbejder med at bryde social arv. Forskere leverer undersøgelsesresultater om social arv, der fører til, at praktikerne anvender begrebet som et fagligt begreb, og fører til at politikere legitimerer deres politiske initiativer som initiativer til at bryde den sociale arv. Diskurserne om social arv har derfor indflydelse på den retning forskningen tager, hvilke politiske tiltag, der fremmes, og ikke mindst hvordan praktikerne møder og behandler børn og forældre. Diskurserne har indflydelse på, om praktikere stigmatiserer børn, der har problemer, som potentielle tabere ; om praktikere fokuserer på børns fejl og mangler eller på deres ressourcer; hvad praktikere forventer af børn; og hvordan praktikere behandler børn og deres forældre. Derfor er denne strid om ord vigtig. Det særlige ved social arvs diskursen er, at den først og fremmest skabes og omformes af forskere og politikere, men at den anvendes af pædagoger og andre praktikere, som bevidst eller ubevidst bruger disse begreber som grundlag for deres umiddelbare opfattelse af børn og forældre. Praktikere bruger tillige begrebet eller tankegangen i analyser af praksisproblemer, og de bruger begrebet eller tankegangen i deres kommunikation med fagkollegaer og tværfaglige samarbejdsparter. Praktikeres analyser præges af den anvendelsesorienterede forsknings undersøgelsesresultater, som legitimerer det som fagligt at anvende begrebet social arv og den bagvedliggende tankegang. Diskurserne om social arv har stor betydning for politik, forskning og pædagogisk praksis. Begrebets historie Social arv forekommer første gang i den svenske børnepsykiater Gustav Jonssons doktorafhandling fra Det anvendes i et enkelt af afhandlingens afsnit, som har overskriften den udvidede teori om social arv. Hovedindholdet i denne teori kan fremlægges i nedenstående antagelser: 1. Kriminalitet og anden form for afvigelse arves. Der er tale om en kombination af genetisk og social arv. 2. Afvigelse producerer afvigelse. 3. Afvigelserne bliver talmæssigt mere omfattende fra generation til generation. 4. Afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation (Jonsson 1967: ). Teoriens empiriske grundlag bestod i en undersøgelse af ungdomskriminalitet blandt drenge, der havde været anbragt på døgninstitutionen Skå i Stockholm, som Jonsson var leder for. Skå-drengenes kriminalitet blev sammenlignet med kriminaliteten blandt repræsentativt udvalgte Stockholmerdrenge. Jonsson fandt, at Skådrengene havde en 6 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

2 højere kriminalitetshyppighed, hvilket han forsøgte at forklare ud fra henholdsvis deres forældres og deres bedsteforældres sociale problemer. Han fandt også en overhyppighed af problemer hos både Skådrengenes forældre og deres bedsteforældre, hvilket han tolkede som udtryk for arv af problemer, men det er der intet grundlag for i undersøgelsesresultaterne. Jonssons teori savner både empirisk og teoretisk belæg, hvilket Nørrung, Gabrielsen og jeg tidligere udførligt har redegjort for (Ejrnæs 2006a). Vi har både med udgangspunkt i data fra Jonssons undersøgelse (1967) og med udgangspunkt i data fra Christoffersens undersøgelse (19-99) påvist, at det ikke er en hovedtendens men derimod en undtagelse, at børn pådrager sig problemer af samme sværhedsgrad, som deres forældre har haft. Den sociale arvelovs manglende holdbarhed såvel empirisk som teoretisk er ikke temaet i denne artikel, men det er en præmis for argumentationen i denne artikel. Dokumentationen for denne præmis er tidligere detaljeret fremlagt i (Ejrnæs 2006a) og mere kortfattet i (Birch og Ejrnæs 2006 samt i Ejrnæs 2006d og 2007). Jeg lægger i denne artikel hovedvægten på at vise, hvordan diskursen om social arv blandt pædagoger er præget af Jonssons tankegang, og give eksempler på, hvorledes forskere fremlægger resultater fra forskning om social arv for praktikere. Denne videregivelse af forskningsresultater udgør nemlig de anvendelsesorienterede forskeres bidrag til gennem diskursen om social arv at forme pædagogprofessionen. Det fra forskerne overleverede begreb social arv og de dertil knyttede undersøgelsesresultater kommer hyppigt til at indgå i praktikeres faglighed, hvilket skyldes, at begrebet social arv på forhånd nyder stor popularitet blandt både politikere og praktikere, hvilket ikke er normalt for nøglebegreber i forskningen. Diskursen om social arv blandt pædagoger Pædagogernes anvendelse af begrebet I dette afsnit gengiver jeg nogle få hovedresultater fra min undersøgelse af, hvad pædagoger forstår ved social arv, og i hvilke sammenhænge de bruger begrebet. Jeg redegør derefter for årsagerne til, at pædagogerne anvender begrebet, som de gør, og herunder sætter jeg især fokus på forskernes formidling af undersøgelsesresultater til praktikerne. På den baggrund bliver det til sidst i afsnittet muligt at skitsere, hvordan diskursen om social arv kan påvirke pædagogprofessionen og dermed arbejdet med familier og børn. Oversigt over, hvad pædagogerne opfatter som dækkende betegnelser for social arv I undersøgelsen har de medarbejdere, der anvendte begrebet skullet angive et 1 ud for den betegnelse, de fandt mest dækkende, 2 ud for den betegnelse, de fandt næstmest dækkende osv. Procentsatserne i parentes viser således andelen, der finder den pågældende betegnelse mest dækkende, mens procenterne uden for parantesen angiver summen af første-, anden-, tredje-, fjerde- og femteprioritering. P 94% (85%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner sociale problemer, der overføres fra forældre til børn P 56% (6%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner at børnene har en stor risiko for at få sociale problemer P 44% (6%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner reproduktion af uligheden i samfundet P 41% (1%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes P 30% (0%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner hvordan fattigdom påvirker børn (Kilde: Ejrnæs 2006: ) Oversigten viser, at 85% af pædagogerne hovedsageligt bruger begrebet om et bestemt fænomen: arv af problemer, som altså ikke eksisterer, mens kun 2% hovedsagelig bruger begrebet om det fænomen: arv af relativt uddannelsesniveau, som faktisk er en empirisk realitet. Det skal dog samtidig bemærkes, at 41% mener, at det også kan bruges i denne betydning. Det betyder nemlig, at den falske forestilling om arv af problemer får næring af, at den anden form for arv: arv af uddannelse Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

3 er en realitet. Det kan føre til, at nogle mennesker generaliserer børns arv af forældrenes uddannelsesniveau til, at børn på samme måde skulle arve deres forældres sociale problemer. Denne forståelige men fejlagtige generalisering er en af de meget alvorlige konsekvenser af, at samme begreb anvendes om to vidt forskellige samfundsmæssige fænomener. Oversigten tydeliggør, at pædagoger altovervejende bruger begrebet social arv om arv af problemer, præcis som først Jonsson og senere en række andre forskere har gjort. Endvidere tydeliggør oversigten, at begrebet bliver anvendt i mindst fire andre forskellige betydninger. Endelig fremgår det, at begrebet kun i lille omfang anvendes i betydningerne: reproduktion af ulighed, chanceulighed og fattigdom. Når pædagoger anvender begrebet social arv, italesætter de altså hovedsageligt sociale problemer som problemer, der arves fra forældrene. Det kan også udtrykkes således, at den dominerende social arvs diskurs blandt pædagoger og andre praktikere er, at børn arver forældrenes sociale problemer. Denne diskurs dominans er forståelig, da diskursen er i overensstemmelse med Jonssons oprindelige formulering, og denne diskurs ligger i forlængelse af de psykiatriske, udviklingspsykologiske og psykodynamiske forklaringer på børns og unges problemer, som altid har udgjort et væsentligt element i pædagoguddannelsen. Endelig er en række forskningsresultater blevet fremlagt således, at læserne har kunnet få det indtryk, at børnene med stor sandsynlighed ville få problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Det gælder en lang række casestudier, der indgår i kvalitative studier, og det gælder bl.a. Vidensopsamling om social arv (Ploug 2003), hvor resultaterne af kvantitative undersøgelser fremlægges, således at man får indtryk af, at undersøgelserne viser, at det har langvarige konsekvenser for børn at være vokset op i familier, hvor forældrene har haft problemer. Dette kan imidlertid overhovedet ikke dokumenteres i disse undersøgelser. Tværtimod kan det vises, at det er en undtagelse, at børnene pådrager sig problemer af samme sværhedsgrad som forældrene (Ejrnæs 2007:34-36). Forskerne har bidraget til at fastholde den fejlagtige opfattelse, at børn arver forældrenes problemer På trods af begrebets uklarhed og den manglende forskningsmæssige dokumentation for, at det skulle være en hovedtendens, at børn skulle arve deres forældres sociale problemer, anvendes begrebet stadig i stort omfang inden for forskning. Dette skyldes først og fremmest, at der i forskningsprogrammet om social arv og andre forskningsprogrammer har været afsat meget store beløb til forskning i sammenhængen mellem på den ene side forældres problemer og på den anden side deres børns udvikling og problemer som unge og voksne. Megen forskning er derfor blevet igangsat, gennemført og afrapporteret med udgangspunkt i den præmis, at børn arver forældrenes problemer. Forskerne har gennem analyser og afrapporteringer, der har været præget af den Jonssonske social arvs diskurs, medvirket til at reproducere og forstærke den blandt praktikere dominerende social arvs diskurs. Forskningen legitimerer en opfattelse af social arv som arv af sociale problemer. Jeg har i bogen Social opdrift social arv (Ejrnæs 20-06a) argumenteret grundigt for denne opfattelses skadevirkninger, og i andre artikler har jeg mere kortfattet redegjort for disse forhold (fx Birch og Ejrnæs 2006e, Ejrnæs 2006b og 2007). Den dominerende social arvs diskurs negative virkninger Jeg fremlægger i det følgende en oversigt over de negative konsekvenser, den blandt pædagoger dominerende social arvs diskurs medfører for det praktiske pædagogiske arbejde. For det første er det er en fejlagtig opfattelse, der fremmes. Pædagoger og andre praktikere får den urealistiske opfattelse, at det er forbundet med megen stor risiko at være vokset op i en familie, hvor forældrene har problemer. For det andet betyder praktikernes fejlopfattelse, at børnene udstyres med en dårligere prognose, end hvad der reelt er tilfældet, hvilket betyder, at 8 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

4 disse børn stemples eller stigmatiseres som potentielle tabere. Det betyder også, at nogle praktikere retter lavere forventninger til disse børns evner, ressourcer og udviklingsmuligheder, end de ville have gjort, hvis de ikke kendte noget til forældrenes problemer, hvilket kan føre til selvopfyldende profetier, fordi praktikere kommer til at fokusere på børnenes negative egenskaber og ikke lægger mærke til deres fremskridt. Pædagogerne bliver derfor heller ikke så tilbøjelige til at påskønne disse børns positive egenskaber og værdsætte deres præstationer. Pædagogerne har mindre tendens til at motivere børnene til at udvikle disse sider af sig selv. For det tredje rummer den dominerende social arvs diskurs en tendens til individualisering af problemerne, således at praktikere i arbejdet med et socialt udsat barn kommer til at fokusere på forældres personlige problemer som risikofaktorer. Der fokuseres derfor ikke på samfundsmæssige vilkår som fx diskrimination og mobning. Børnenes forhold i boligområdet, i kammeratskabskredsen, i daginstitutionen og skolen gøres heller ikke til genstand for opmærksomhed, skønt netop de problemer, der optræder i børnenes nærmiljø, skole eller daginstitution, kan være lige så betydningsfulde risikofaktorer som forældrenes problemer. Det skadelige forstærkes af, at praktikere sjældent kan gøre noget ved forældrenes problemer, hvilket kan føre til, at praktikerne bliver handlingslammede, mens praktikere faktisk har mulighed for at påvirke forholdene i daginstitutionen, skolen og evt. også i lokalmiljøet. For det fjerde dæmoniseres børn og unge, der er opvokset i familier, hvor forældrene har problemer. De unge, der har levet med store problemer i deres opvækst, må altså ud over disse belastninger leve med frygten for, at de skal gentage forældrenes negative mønstre. For det femte kan børnene og de unge få det indtryk, at de ikke selv kan få indflydelse på deres skæbne. Alt er afhængigt af de forældre, de har haft. Konsekvensen kan være afmagt og opgivenhed. For det sjette fokuseres der i det generelle forebyggende arbejde i kommunerne ofte på forældrenes individuelle problemer, som fx psykisk sygdom, alkoholmisbrug og kriminalitet, hvilket kan give sig udslag i, at man i kommunerne koncentrerer den forebyggende virksomhed om opsøgende arbejde over for de social arvs ramte, hvilket vil sige familier, hvor forældrene har eller har haft alvorlige sociale problemer. Vores undersøgelse viser imidlertid tydeligt, at denne form for smal forebyggelse ikke giver mulighed for at nå en særlig stor del af de børn, der faktisk senere vil udvikle sociale problemer (Nørrung 2006:38-46 og Ejrnæs 2007:51-53). Derimod kan denne opmærksomhed og de negative forventninger til social arvs-familierne meget let føre til skadelig stigmatisering af samme type som børn af enlige mødre tidligere har været udsat for. Mens den brede forebyggende virksomhed over for enten alle børn eller de børn, der har dårligere levevilkår på grund af strukturelle forhold som fx fattigdom og manglende uddannelse forsømmes. Det betyder, at man i kommunerne ikke laver så meget bredt forebyggende arbejde, der ellers ville kunne skabe bedre udfoldelses- og udviklingsmuligheder for alle børn og specifikt for de børn, der er ramt af dårlige forhold i lokalsamfundet, fattigdom i hjemmet samt forældrenes arbejdsløshed og lave uddannelsesniveau. Den herskende social arvs-diskurs legitimerer, at man giver forældrene skylden for børnenes problemer og undlader at gribe ind over for strukturelle problemer som fx fattigdom, problemer i lokalsamfundet og ressourcemangel i daginstitutioner. Ovennævnte negative tendenser i det praktisk pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige arbejde fremmes af den dominerende social arvs diskurs. Jeg vil imidlertid understrege, at det er mit indtryk, at pædagoger og andre praktikere på grund af deres tætte relation til både børn og forældre som regel opfatter, beskriver og analyserer problemerne nuanceret og i stort omfang formår både at opnå forståelse for børnenes problemer og at bidrage til at forklare, hvorfor problemer er opstået, hvilket fører til at pædagoger almindeligvis såvel kan anerkende Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

5 og respektere børn og forældre som konstruktivt bidrage til løsningen af problemerne. Min pointe er imidlertid, at pædagogers sædvanligvis gode praksis ikke er udviklet i kraft af begrebet social arv men på trods af begrebet. Social arvs diskursen blokerer tendentielt for anerkendende pædagogik og respektfuld dialog med forældrene. Denne konklusion støttes af, at min undersøgelse viser, at næsten alle pædagoger (96%) bruger begrebet social arv i faglige diskussioner, mens kun 41% bruger det over for forældrene (Ejrnæs 2006:241). Praktikere bruger altså begrebet social arv, når de taler om forældrene, men ikke når de taler med forældrene. Praktikeres tilbageholdenhed med hensyn til at bruge begrebet kan skyldes mange forhold, men den mest oplagte grund er, at praktikere godt ved, at social arv er et nedvurderende og stigmatiserende begreb, som de af den grund ikke ønsker at bruge over for forældrene. Det centrale faglige begreb, der af pædagogerne bruges til at forklare et barns problemer, kan åbenbart ikke bruges i dialogen med forældrene, hvilket i sig selv er et markant udtryk for begrebets potentielle skadevirkninger i kontakten til forældrene. Anvendelsesorienterede forskeres brug af begrebet social arv På den baggrund er det selvfølgelig interessant at se, hvordan anvendelsesorienterede forskere, der har været fremtrædende inden for forskningsprogrammet om social arv, fremlægger deres forskningsresultater for praktikere. Jeg fremlægger i det følgende to eksempler fra afrapporteringen fra forskningsprogrammet om social arv. Forvirrende Vidensopsamling om social arv Forskningsprogrammet har ikke ført til en mere entydig definition af social arv. Tværtimod er begrebet inden for forskningsprogrammet blevet defineret så bredt, at det har kunnet dække stort set alle former forskning i børns opvækstvilkår og udvikling. I forbindelse med afrapporteringen fra forskningen hedder det således: Det må anbefales, at man anvender begrebet social arv bredt som de påvirkninger på adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i bredere forstand. Denne forståelse af social arv betyder, at man både interesserer sig for viden om den nævnte påvirkning i snæver forstand forstået som påvirkningen fra forældre til børn, og i bredere forstand som den påvirkning, der opstår ved opvækst i et givet opvækstmiljø og påvirkningen fra velfærdsstatens institutioner. Det betyder også, at man ikke kun bør se på snævre og problemorienterede sammenhænge som fx sammenhængen mellem misbrugsproblemer hos forældre og børn men at der også ses på bredere og mere generelle sammenhænge som fx sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau (Ploug 2003:10). Ploug gør en dyd ud af at angive en bred definition. Resultatet er, at social arv praktisk talt gøres ensbetydende med alt, hvad der påvirker børn, hvilket gør begrebet meningsløst. Det angives endvidere eksplicit, at social arv omfatter både arv af uddannelse og arv af problemer, hvilket som allerede nævnt skaber stor og skadelig forvirring, fordi det kan give anledning til fejlagtig generalisering fra arv af uddannelse, som er en realitet, til arv af problemer, som en myte. Begrebet er med Plougs definition blevet meningsløst og dermed uvidenskabeligt. Den brede definition har ført til, at forskningsresultaterne fra det gennemførte program stritter i alle retninger. Forskerne har gennemført undersøgelser, der kun har det til fælles, at de relaterer sig til børns og unges udvikling, og man har så kaldt de faktorer, som påvirkede børns udvikling, social arv, uden at nogen har gjort sig ulejlighed med at sætte forskningsresultaterne i forhold til hinanden. Det betyder, at forskningen fremstår fragmenteret, og det betyder dernæst, at uklarheden med hensyn til, hvad social arv er, er blevet endnu større efter gennemførelsen af det store forskningsprogram. Store dele af forskningen er selvmodsigende og vildledende, og praktikerne har på trods af den 10 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

6 store satsning på denne forskning ikke fået videregivet resultater, der kan anvendes i det praktiske arbejde, og i en række tilfælde er praktikere og politikere blevet præsenteret for direkte vildledende forskningsresultater. I det følgende fremlægger jeg et eksempel på en vildledende forskningsformidling, som er rettet mod pædagoger, og som derfor illustrerer, hvorledes begrebet social arvs flertydighed kan påvirke pædagogprofessionen: Daginstitutioner kan gøre en forskel men på hvad? Bente Jensen formidlede i rapporten Daginstititutioner kan gøre en forskel, 2003, resultaterne fra en undersøgelse, som først og fremmest byggede på oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse til pædagoger om socialt udsatte eller truede børn. Hun anvender i starten af rapporten begrebet social arv om forhold, der er karakteristiske for de udsatte børn og altså som et begreb, der forklarer, at børnene senere får problemer. På grund af den negative sociale arv er der således en forhøjet risiko for, at børn af udsatte familier selv får problemer (Jensen 2005: 13). I dette citat anvender Jensen social arv om børn, der får sociale problemer som en følge af deres forældres sociale problemer. Social arv anvendes imidlertid inden for den samme publikation også om chance for at opnå uddannelse. Hun beskriver således: social arv som et fænomen, der især er knyttet til det enkelte menneskes uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige muligheder og livschancer (Jensen 2005: 14). Begrebet anvendes altså i to vidt forskellige betydninger: arv af problemer og chanceulighed. Det største problem er imidlertid, at Jensen i den empiriske undersøgelse reelt har undersøgt pædagogernes opfattelser af, hvad der kan gøres for at give socialt udsatte børn en bedre udvikling, men hun konkluderer hovedsagelig med hensyn til hvordan man kan give børn, hvis forældre har lille eller ingen uddannelse, bedre livschancer. Det betyder, at hun drager konklusioner, der ikke er belæg for inden for undersøgelsesresultaterne. Endelig bruger hun begrebet i en helt tredje betydning: Social arv forstås her som reproduktion af social ulighed, hvor social ulighed hænger tæt sammen med begrebet chanceuligheder, dvs. ulige chancer for at få en uddannelse, indgå på arbejdsmarkedet og dermed opleve sig selv som socialt integreret (Jensen 2005: 11). Social arv anvendes her i en tredje af de fem væsensforskellige betydninger, som er angivet i oversigten. Her er betydningen: reproduktion af social ulighed, der ifølge citatet er identisk med social arv. Denne definitionsmæssige sammenknytning af begreberne chanceulighed og reproduktion af social ulighed er imidlertid fejlagtig. Ulighed reproduceres nemlig ikke automatisk på grund af chanceulighed. Det forholder sig måske nærmest omvendt. Således skriver Erik Jørgen Hansen om social arv, som for ham er ensbetydende med chanceulighed: Det er eksempelvis ikke sådan, som mange synes at mene, at social arv [chanceulighed] er årsagen til, at samfundet er opbygget i form af en ulighedsstruktur. Social arv [chanceulighed] drejer sig derimod om, hvordan ulighedsstrukturen skal befolkes. Hvem skal placeres på hvilke af hylderne? ( ) Og jo mindre social arv [chanceulighed] vi måtte få, jo mere vil paradoksalt nok ulighedsstrukturen blive cementeret. Hermed fjernes nemlig helt eller delvist det fænomen, at ens sociale oprindelse bestemmer chancerne for en høj placering i samfundet. Dermed også den sociale indignation, som er baseret på iagttagelsen af socialt bestemte ulige chancer. Vi får nemlig, hvad der kaldes et meritokrati. Det vil sige et samfund, der styres af de mest intelligente, vel at mærke uafhængigt af de pågældendes sociale oprindelse (Hansen 20-03). Erik Jørgen Hansen påpeger her, at en mindskelse af chanceuligheden ikke fører til reduktion af uligheden, idet chancelighed vil føre til øget mobilitet, hvilket sandsynligvis vil formindske den frustration, som underprivilegerede ellers oplever, når de Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

7 ikke har samfundsmæssige muligheder for at udvikle og bruge deres intelligens og andre talenter. Mindre chanceulighed fører dermed til mindre frustration i den gruppe, der kan udnytte den større chancelighed til opadgående mobilitet. Disse opadgående mobile, vil blive mindre frustrerede, end de ville blive, hvis deres mobilitetschancer var begrænsede. Gruppen af opadgående mobile vil ikke protestere mod uligheden og organisere modstand mod uligheden. Uligheden kan derfor fortsat eksistere og blive reproduceret nu bare på et meritokratisk grundlag, hvilket altså kan føre til, at uligheden i større omfang accepteres, fordi den afspejler forskelle i evner og dermed accepteres som mere retfærdig. Teoretisk er det dybt problematisk, at Jensen sætter lighedstegn mellem chanceulighed og reproduktion af ulighed, hvilket også giver sig udslag i, at hun drager endnu en konklusion, hun ikke har belæg for i sine forskningsresultater: Denne undersøgelse har argumenteret for, at der er behov for, at anlægge et syn på social arv-problematikken, der fjerner ansvaret fra enkeltindivider og enkeltfamilier og i stedet retter fokus mod de risikoprocesser, der handler om reproduktion af social ulighed, og oftest virker bag om ryggen på aktørerne i de fire arenaer: samfund, lokalmiljø, familie og institution (Jensen 2005:155). Jeg er helt enig med Jensen i behovet for at undersøge processer, der reproducerer uligheden. Problemet er imidlertid, at Jensen ikke har undersøgt forhold, der kan belyse disse processer, og at hun derfor ikke har nogen mulighed for fremsætte argumenter på baggrund af undersøgelsesresultaterne. På trods af dette, fortsætter hun i direkte forlængelse af det foregående citat således: Forudsat at betingelserne er til stede, dvs. at barrierer, der er identificeret som stærkt hæmmende for daginstitutionernes muligheder for at gøre en forskel, minimeres, og opmærksomheden på forhold, der i sig selv kan være fastholdende eller forstærkende, skærpes, må det konkluderes, at daginstitutionerne vil kunne gøre en forskel (Jensen 2005:155). Hun konkluderer her, at daginstitutioner kan gøre en forskel i forhold til de faktorer, der skaber social ulighed, hvilket hun ikke har belæg for i sine forskningsresultater. Det er både forståeligt og relevant, at Bente Jensen har forladt den traditionelle social arvs opfattelse. Det skal hun ikke bebrejdes. Problemet er, at hun sammenblander vidt forskellige samfundsmæssige fænomener under begrebet social arv, at hun bruger undersøgelsesdata, som er indsamlet om pædagogernes opfattelser af social arv, udsatte børn, socialt udsatte børn og socialt truede børn til at drage konklusioner vedrørende daginstitutionernes rolle med hensyn til at mindske chanceulighed. Hun foregiver endvidere, at undersøgelsesresultaterne viser, at daginstitutioner har mulighed for at gøre en forskel med hensyn til reproduktion af social ulighed, hvad der overhovedet ikke er grundlag for at konkludere, da undersøgelsen ikke har vedrørt årsager til social ulighed. Jensens fejlagtige konklusion kan imidlertid give næring til illusioner om, at man skulle kunne udrydde uligheden i samfundet gennem pædagogiske tiltag i daginstitutioner. Hun afsporer den væsentlige diskussion om, hvordan man kan mindske uligheden i samfundet, ved at blande denne diskussion sammen med analysen af chanceulighed, hvilket er endnu en følge af, at hun kalder begge disse to vidt forskelle fænomener social arv. Social arvs diskursen skaber pseudofaglighed og myter De to eksempler på analyser i publikationer, der indgår i forskningsprogrammet om social arv, viser, at forskerne med udgangspunkt i tankegangen om børnenes arv af forældrenes problemer videregiver misvisende forskningsresultater, der legitimerer, at begrebet social arv fortsat anvendes, og at den dominerende diskurs om arv af sociale problemer legitimeres og får ny næring gennem tendentiøse analyser og forskningsformidlinger. Dernæst legitimeres det, at man bruger begrebet om alt, hvad der påvirker børn, hvilket gør begrebet meningsløst, samtidig med at det fremstilles 12 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

8 som et videnskabeligt begreb. Denne legitimering medfører altså, at hver pædagog får ret til at anvende begrebet efter for godt befindende, og der er ingen garanti for, at fagpersoner, der drøfter årsagen til et barns problemer, mener det samme, når de bruger begrebet social arv. Endelig anvendes begrebet i flæng inden for de samme publikationer om så vidt forskellige fænomener som arv af problemer, chanceulighed og reproduktion af social ulighed. Det er således dybt problematisk, at Jensen ikke eksplicit forholder sig til, at hun altså anvender social arv i tre væsensforskellige betydninger. Hendes undersøgelse fokuserer på behandlingen af socialt udsatte børn, men på grund af hendes manglende præcisering af, hvilke børn, der omfattes af denne definition kan hun ikke videregive redskaber til at kvalificere den faglige diskussion om, hvordan man hjælper og støtter disse socialt udsatte børn, dvs. børn, hvis forældre har alvorlige sociale problemer. Hendes undersøgelse giver imidlertid heller ikke redskaber til at kvalificere analysen af, hvorledes man kan skabe mindre chanceulighed, da det overhovedet ikke er undersøgt, og den giver slet ikke muligheder for at konkludere, at daginstitutioner kan skabe større lighed i samfundet. I værste fald skaber den falske illusioner om, at daginstitutioner og pædagoger på dette felt kan gøre en forskel. Forskere introducerer almindeligvis nye begreber, lancerer eller relancerer begreber, der defineres præcist og entydigt, fordi begreberne skal bruges i faglig kommunikation. Megen forskning i børns udvikling er desværre blevet rekvireret af politikere, som har dikteret forskningstemaet social arv. Forskerne har på denne baggrund dels ukritisk fastholdt social arv i den fejlagtige Jonssonske betydning som arv af problemer, dels legitimeret, at begrebet kan bruges om hvad som helst, der påvirker børns udvikling. Resultater er, at forskerne har bidraget med et upræcist og flertydigt begreb: social arv, som er videregivet til praktikere som et fagligt videnskabeligt begreb til brug i arbejdet med børns udvikling. Politikernes og forskernes diskurs om social arv har medvirket til at fastholde et begreb, som er upræcist og flertydigt, dvs. pseudofagligt, som stigmatiserer og dæmoniserer børn, som individualiserer problemerne, og som vanskeliggør anerkendelse og respekt inden for pædagogisk arbejde. Endelig har forskerne gødet jorden for en ny myte om, hvordan man udrydder ulighed i samfundet. Morten Ejrnæs, mag.scient.soc., er lektor ved Aalborg Universitet, Institut 1 Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Litteratur Birch, Tina og Ejrnæs, Morten (2006): Social arv i pædagogisk arbejde et relevant fagligt begreb eller en skadelig myte? BUPL, Nordjylland e7a4/fe480c770d1852c3c b1a72/$FILE/ social%20arv.pdf Ejrnæs, Morten (2007).: Social arv et skadeligt begreb for både forskningen og det praktiske arbejde i skolen. I: Hansen, Ole (red.): Skoleledelse og læringsmiljø. Dafolo Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P. (2006a): Social opdrift social arv, 2. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Ejrnæs, M. (2006b): Pædagogers, sundhedsplejerskers sagsbehandleres og læreres brug af begrebet social arv. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag Ejrnæs, M. (2006c): Social arv resultater, fortolkning og formidling. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten (2006d): Social arv et begreb, der skader både forskning og pædagogik. Vera Tidsskrift for pædagoger, no. 37, 2006 Hansen, Erik Jørgen (2003): Social mobilitet, social arv og mønsterbrud I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 8 oktober Jensen, Bente (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København, Socialforskningsinstituttet. Pdf/Rapporter/2005/0508_Kan_Daginstitutioner.pdf Jonsson, Gustav (1967): Delinquent boys, their parents and grandparents, Acta Psychiatrica Scandinavica, Vol. 43, 1967 Supplementum 195 Nørrung, P. (2005a): Social arv regel eller undtagelse. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag. Ploug, N. (2003): Vidensopsamling om social arv. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER. 10 Social arv - et historisk tilbageblik... 10 Kritik

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social arv. -begreb og realitet

Social arv. -begreb og realitet Social arv -begreb og realitet Susi og Peter Robinsohns Fond 2003 Udgivet af Susi og Peter Robinsohns Fond i august 2003 Oplag: 1000 Tekst Susi Robinsohn Per Schultz Jørgensen Morten Ejrnæs Erik Jørgen

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen

VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Udarbejdet af: Anders Øster Larsen 93475 & Anders Thomasen - 95829 Årgang S07 - Gruppe nummer 19 Vejleder: Annelise Vandborg Afleverings dato 10-01-2011 VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen

Læs mere

Vidensopsamling om social arv

Vidensopsamling om social arv Vidensopsamling om social arv Udarbejdet af forskere med tilknytning til forskningsprogrammet om social arv Redigeret af forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet JUNI 2003 Videnopsamling

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere