Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoger, forskere og diskursen om social arv"

Transkript

1 Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid om ord, og det er rigtigt, at det er en strid om ord; men det er en vigtig strid eller kamp, fordi begrebet social arv anvendes i den politiske argumentation, i forskningen vedrørende børn og unges udvikling, og i de faglige overvejelser, som praktikere foretager som grundlag for deres indsatser over for problemer. Endvidere påvirker disse tre forhold hinanden gensidigt, idet politikerne bevilger penge til forskere, der derfor undersøger social arv, og til praktikere, der derfor arbejder med at bryde social arv. Forskere leverer undersøgelsesresultater om social arv, der fører til, at praktikerne anvender begrebet som et fagligt begreb, og fører til at politikere legitimerer deres politiske initiativer som initiativer til at bryde den sociale arv. Diskurserne om social arv har derfor indflydelse på den retning forskningen tager, hvilke politiske tiltag, der fremmes, og ikke mindst hvordan praktikerne møder og behandler børn og forældre. Diskurserne har indflydelse på, om praktikere stigmatiserer børn, der har problemer, som potentielle tabere ; om praktikere fokuserer på børns fejl og mangler eller på deres ressourcer; hvad praktikere forventer af børn; og hvordan praktikere behandler børn og deres forældre. Derfor er denne strid om ord vigtig. Det særlige ved social arvs diskursen er, at den først og fremmest skabes og omformes af forskere og politikere, men at den anvendes af pædagoger og andre praktikere, som bevidst eller ubevidst bruger disse begreber som grundlag for deres umiddelbare opfattelse af børn og forældre. Praktikere bruger tillige begrebet eller tankegangen i analyser af praksisproblemer, og de bruger begrebet eller tankegangen i deres kommunikation med fagkollegaer og tværfaglige samarbejdsparter. Praktikeres analyser præges af den anvendelsesorienterede forsknings undersøgelsesresultater, som legitimerer det som fagligt at anvende begrebet social arv og den bagvedliggende tankegang. Diskurserne om social arv har stor betydning for politik, forskning og pædagogisk praksis. Begrebets historie Social arv forekommer første gang i den svenske børnepsykiater Gustav Jonssons doktorafhandling fra Det anvendes i et enkelt af afhandlingens afsnit, som har overskriften den udvidede teori om social arv. Hovedindholdet i denne teori kan fremlægges i nedenstående antagelser: 1. Kriminalitet og anden form for afvigelse arves. Der er tale om en kombination af genetisk og social arv. 2. Afvigelse producerer afvigelse. 3. Afvigelserne bliver talmæssigt mere omfattende fra generation til generation. 4. Afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation (Jonsson 1967: ). Teoriens empiriske grundlag bestod i en undersøgelse af ungdomskriminalitet blandt drenge, der havde været anbragt på døgninstitutionen Skå i Stockholm, som Jonsson var leder for. Skå-drengenes kriminalitet blev sammenlignet med kriminaliteten blandt repræsentativt udvalgte Stockholmerdrenge. Jonsson fandt, at Skådrengene havde en 6 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

2 højere kriminalitetshyppighed, hvilket han forsøgte at forklare ud fra henholdsvis deres forældres og deres bedsteforældres sociale problemer. Han fandt også en overhyppighed af problemer hos både Skådrengenes forældre og deres bedsteforældre, hvilket han tolkede som udtryk for arv af problemer, men det er der intet grundlag for i undersøgelsesresultaterne. Jonssons teori savner både empirisk og teoretisk belæg, hvilket Nørrung, Gabrielsen og jeg tidligere udførligt har redegjort for (Ejrnæs 2006a). Vi har både med udgangspunkt i data fra Jonssons undersøgelse (1967) og med udgangspunkt i data fra Christoffersens undersøgelse (19-99) påvist, at det ikke er en hovedtendens men derimod en undtagelse, at børn pådrager sig problemer af samme sværhedsgrad, som deres forældre har haft. Den sociale arvelovs manglende holdbarhed såvel empirisk som teoretisk er ikke temaet i denne artikel, men det er en præmis for argumentationen i denne artikel. Dokumentationen for denne præmis er tidligere detaljeret fremlagt i (Ejrnæs 2006a) og mere kortfattet i (Birch og Ejrnæs 2006 samt i Ejrnæs 2006d og 2007). Jeg lægger i denne artikel hovedvægten på at vise, hvordan diskursen om social arv blandt pædagoger er præget af Jonssons tankegang, og give eksempler på, hvorledes forskere fremlægger resultater fra forskning om social arv for praktikere. Denne videregivelse af forskningsresultater udgør nemlig de anvendelsesorienterede forskeres bidrag til gennem diskursen om social arv at forme pædagogprofessionen. Det fra forskerne overleverede begreb social arv og de dertil knyttede undersøgelsesresultater kommer hyppigt til at indgå i praktikeres faglighed, hvilket skyldes, at begrebet social arv på forhånd nyder stor popularitet blandt både politikere og praktikere, hvilket ikke er normalt for nøglebegreber i forskningen. Diskursen om social arv blandt pædagoger Pædagogernes anvendelse af begrebet I dette afsnit gengiver jeg nogle få hovedresultater fra min undersøgelse af, hvad pædagoger forstår ved social arv, og i hvilke sammenhænge de bruger begrebet. Jeg redegør derefter for årsagerne til, at pædagogerne anvender begrebet, som de gør, og herunder sætter jeg især fokus på forskernes formidling af undersøgelsesresultater til praktikerne. På den baggrund bliver det til sidst i afsnittet muligt at skitsere, hvordan diskursen om social arv kan påvirke pædagogprofessionen og dermed arbejdet med familier og børn. Oversigt over, hvad pædagogerne opfatter som dækkende betegnelser for social arv I undersøgelsen har de medarbejdere, der anvendte begrebet skullet angive et 1 ud for den betegnelse, de fandt mest dækkende, 2 ud for den betegnelse, de fandt næstmest dækkende osv. Procentsatserne i parentes viser således andelen, der finder den pågældende betegnelse mest dækkende, mens procenterne uden for parantesen angiver summen af første-, anden-, tredje-, fjerde- og femteprioritering. P 94% (85%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner sociale problemer, der overføres fra forældre til børn P 56% (6%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner at børnene har en stor risiko for at få sociale problemer P 44% (6%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner reproduktion af uligheden i samfundet P 41% (1%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes P 30% (0%) af pædagogerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner hvordan fattigdom påvirker børn (Kilde: Ejrnæs 2006: ) Oversigten viser, at 85% af pædagogerne hovedsageligt bruger begrebet om et bestemt fænomen: arv af problemer, som altså ikke eksisterer, mens kun 2% hovedsagelig bruger begrebet om det fænomen: arv af relativt uddannelsesniveau, som faktisk er en empirisk realitet. Det skal dog samtidig bemærkes, at 41% mener, at det også kan bruges i denne betydning. Det betyder nemlig, at den falske forestilling om arv af problemer får næring af, at den anden form for arv: arv af uddannelse Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

3 er en realitet. Det kan føre til, at nogle mennesker generaliserer børns arv af forældrenes uddannelsesniveau til, at børn på samme måde skulle arve deres forældres sociale problemer. Denne forståelige men fejlagtige generalisering er en af de meget alvorlige konsekvenser af, at samme begreb anvendes om to vidt forskellige samfundsmæssige fænomener. Oversigten tydeliggør, at pædagoger altovervejende bruger begrebet social arv om arv af problemer, præcis som først Jonsson og senere en række andre forskere har gjort. Endvidere tydeliggør oversigten, at begrebet bliver anvendt i mindst fire andre forskellige betydninger. Endelig fremgår det, at begrebet kun i lille omfang anvendes i betydningerne: reproduktion af ulighed, chanceulighed og fattigdom. Når pædagoger anvender begrebet social arv, italesætter de altså hovedsageligt sociale problemer som problemer, der arves fra forældrene. Det kan også udtrykkes således, at den dominerende social arvs diskurs blandt pædagoger og andre praktikere er, at børn arver forældrenes sociale problemer. Denne diskurs dominans er forståelig, da diskursen er i overensstemmelse med Jonssons oprindelige formulering, og denne diskurs ligger i forlængelse af de psykiatriske, udviklingspsykologiske og psykodynamiske forklaringer på børns og unges problemer, som altid har udgjort et væsentligt element i pædagoguddannelsen. Endelig er en række forskningsresultater blevet fremlagt således, at læserne har kunnet få det indtryk, at børnene med stor sandsynlighed ville få problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Det gælder en lang række casestudier, der indgår i kvalitative studier, og det gælder bl.a. Vidensopsamling om social arv (Ploug 2003), hvor resultaterne af kvantitative undersøgelser fremlægges, således at man får indtryk af, at undersøgelserne viser, at det har langvarige konsekvenser for børn at være vokset op i familier, hvor forældrene har haft problemer. Dette kan imidlertid overhovedet ikke dokumenteres i disse undersøgelser. Tværtimod kan det vises, at det er en undtagelse, at børnene pådrager sig problemer af samme sværhedsgrad som forældrene (Ejrnæs 2007:34-36). Forskerne har bidraget til at fastholde den fejlagtige opfattelse, at børn arver forældrenes problemer På trods af begrebets uklarhed og den manglende forskningsmæssige dokumentation for, at det skulle være en hovedtendens, at børn skulle arve deres forældres sociale problemer, anvendes begrebet stadig i stort omfang inden for forskning. Dette skyldes først og fremmest, at der i forskningsprogrammet om social arv og andre forskningsprogrammer har været afsat meget store beløb til forskning i sammenhængen mellem på den ene side forældres problemer og på den anden side deres børns udvikling og problemer som unge og voksne. Megen forskning er derfor blevet igangsat, gennemført og afrapporteret med udgangspunkt i den præmis, at børn arver forældrenes problemer. Forskerne har gennem analyser og afrapporteringer, der har været præget af den Jonssonske social arvs diskurs, medvirket til at reproducere og forstærke den blandt praktikere dominerende social arvs diskurs. Forskningen legitimerer en opfattelse af social arv som arv af sociale problemer. Jeg har i bogen Social opdrift social arv (Ejrnæs 20-06a) argumenteret grundigt for denne opfattelses skadevirkninger, og i andre artikler har jeg mere kortfattet redegjort for disse forhold (fx Birch og Ejrnæs 2006e, Ejrnæs 2006b og 2007). Den dominerende social arvs diskurs negative virkninger Jeg fremlægger i det følgende en oversigt over de negative konsekvenser, den blandt pædagoger dominerende social arvs diskurs medfører for det praktiske pædagogiske arbejde. For det første er det er en fejlagtig opfattelse, der fremmes. Pædagoger og andre praktikere får den urealistiske opfattelse, at det er forbundet med megen stor risiko at være vokset op i en familie, hvor forældrene har problemer. For det andet betyder praktikernes fejlopfattelse, at børnene udstyres med en dårligere prognose, end hvad der reelt er tilfældet, hvilket betyder, at 8 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

4 disse børn stemples eller stigmatiseres som potentielle tabere. Det betyder også, at nogle praktikere retter lavere forventninger til disse børns evner, ressourcer og udviklingsmuligheder, end de ville have gjort, hvis de ikke kendte noget til forældrenes problemer, hvilket kan føre til selvopfyldende profetier, fordi praktikere kommer til at fokusere på børnenes negative egenskaber og ikke lægger mærke til deres fremskridt. Pædagogerne bliver derfor heller ikke så tilbøjelige til at påskønne disse børns positive egenskaber og værdsætte deres præstationer. Pædagogerne har mindre tendens til at motivere børnene til at udvikle disse sider af sig selv. For det tredje rummer den dominerende social arvs diskurs en tendens til individualisering af problemerne, således at praktikere i arbejdet med et socialt udsat barn kommer til at fokusere på forældres personlige problemer som risikofaktorer. Der fokuseres derfor ikke på samfundsmæssige vilkår som fx diskrimination og mobning. Børnenes forhold i boligområdet, i kammeratskabskredsen, i daginstitutionen og skolen gøres heller ikke til genstand for opmærksomhed, skønt netop de problemer, der optræder i børnenes nærmiljø, skole eller daginstitution, kan være lige så betydningsfulde risikofaktorer som forældrenes problemer. Det skadelige forstærkes af, at praktikere sjældent kan gøre noget ved forældrenes problemer, hvilket kan føre til, at praktikerne bliver handlingslammede, mens praktikere faktisk har mulighed for at påvirke forholdene i daginstitutionen, skolen og evt. også i lokalmiljøet. For det fjerde dæmoniseres børn og unge, der er opvokset i familier, hvor forældrene har problemer. De unge, der har levet med store problemer i deres opvækst, må altså ud over disse belastninger leve med frygten for, at de skal gentage forældrenes negative mønstre. For det femte kan børnene og de unge få det indtryk, at de ikke selv kan få indflydelse på deres skæbne. Alt er afhængigt af de forældre, de har haft. Konsekvensen kan være afmagt og opgivenhed. For det sjette fokuseres der i det generelle forebyggende arbejde i kommunerne ofte på forældrenes individuelle problemer, som fx psykisk sygdom, alkoholmisbrug og kriminalitet, hvilket kan give sig udslag i, at man i kommunerne koncentrerer den forebyggende virksomhed om opsøgende arbejde over for de social arvs ramte, hvilket vil sige familier, hvor forældrene har eller har haft alvorlige sociale problemer. Vores undersøgelse viser imidlertid tydeligt, at denne form for smal forebyggelse ikke giver mulighed for at nå en særlig stor del af de børn, der faktisk senere vil udvikle sociale problemer (Nørrung 2006:38-46 og Ejrnæs 2007:51-53). Derimod kan denne opmærksomhed og de negative forventninger til social arvs-familierne meget let føre til skadelig stigmatisering af samme type som børn af enlige mødre tidligere har været udsat for. Mens den brede forebyggende virksomhed over for enten alle børn eller de børn, der har dårligere levevilkår på grund af strukturelle forhold som fx fattigdom og manglende uddannelse forsømmes. Det betyder, at man i kommunerne ikke laver så meget bredt forebyggende arbejde, der ellers ville kunne skabe bedre udfoldelses- og udviklingsmuligheder for alle børn og specifikt for de børn, der er ramt af dårlige forhold i lokalsamfundet, fattigdom i hjemmet samt forældrenes arbejdsløshed og lave uddannelsesniveau. Den herskende social arvs-diskurs legitimerer, at man giver forældrene skylden for børnenes problemer og undlader at gribe ind over for strukturelle problemer som fx fattigdom, problemer i lokalsamfundet og ressourcemangel i daginstitutioner. Ovennævnte negative tendenser i det praktisk pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige arbejde fremmes af den dominerende social arvs diskurs. Jeg vil imidlertid understrege, at det er mit indtryk, at pædagoger og andre praktikere på grund af deres tætte relation til både børn og forældre som regel opfatter, beskriver og analyserer problemerne nuanceret og i stort omfang formår både at opnå forståelse for børnenes problemer og at bidrage til at forklare, hvorfor problemer er opstået, hvilket fører til at pædagoger almindeligvis såvel kan anerkende Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

5 og respektere børn og forældre som konstruktivt bidrage til løsningen af problemerne. Min pointe er imidlertid, at pædagogers sædvanligvis gode praksis ikke er udviklet i kraft af begrebet social arv men på trods af begrebet. Social arvs diskursen blokerer tendentielt for anerkendende pædagogik og respektfuld dialog med forældrene. Denne konklusion støttes af, at min undersøgelse viser, at næsten alle pædagoger (96%) bruger begrebet social arv i faglige diskussioner, mens kun 41% bruger det over for forældrene (Ejrnæs 2006:241). Praktikere bruger altså begrebet social arv, når de taler om forældrene, men ikke når de taler med forældrene. Praktikeres tilbageholdenhed med hensyn til at bruge begrebet kan skyldes mange forhold, men den mest oplagte grund er, at praktikere godt ved, at social arv er et nedvurderende og stigmatiserende begreb, som de af den grund ikke ønsker at bruge over for forældrene. Det centrale faglige begreb, der af pædagogerne bruges til at forklare et barns problemer, kan åbenbart ikke bruges i dialogen med forældrene, hvilket i sig selv er et markant udtryk for begrebets potentielle skadevirkninger i kontakten til forældrene. Anvendelsesorienterede forskeres brug af begrebet social arv På den baggrund er det selvfølgelig interessant at se, hvordan anvendelsesorienterede forskere, der har været fremtrædende inden for forskningsprogrammet om social arv, fremlægger deres forskningsresultater for praktikere. Jeg fremlægger i det følgende to eksempler fra afrapporteringen fra forskningsprogrammet om social arv. Forvirrende Vidensopsamling om social arv Forskningsprogrammet har ikke ført til en mere entydig definition af social arv. Tværtimod er begrebet inden for forskningsprogrammet blevet defineret så bredt, at det har kunnet dække stort set alle former forskning i børns opvækstvilkår og udvikling. I forbindelse med afrapporteringen fra forskningen hedder det således: Det må anbefales, at man anvender begrebet social arv bredt som de påvirkninger på adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i bredere forstand. Denne forståelse af social arv betyder, at man både interesserer sig for viden om den nævnte påvirkning i snæver forstand forstået som påvirkningen fra forældre til børn, og i bredere forstand som den påvirkning, der opstår ved opvækst i et givet opvækstmiljø og påvirkningen fra velfærdsstatens institutioner. Det betyder også, at man ikke kun bør se på snævre og problemorienterede sammenhænge som fx sammenhængen mellem misbrugsproblemer hos forældre og børn men at der også ses på bredere og mere generelle sammenhænge som fx sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau (Ploug 2003:10). Ploug gør en dyd ud af at angive en bred definition. Resultatet er, at social arv praktisk talt gøres ensbetydende med alt, hvad der påvirker børn, hvilket gør begrebet meningsløst. Det angives endvidere eksplicit, at social arv omfatter både arv af uddannelse og arv af problemer, hvilket som allerede nævnt skaber stor og skadelig forvirring, fordi det kan give anledning til fejlagtig generalisering fra arv af uddannelse, som er en realitet, til arv af problemer, som en myte. Begrebet er med Plougs definition blevet meningsløst og dermed uvidenskabeligt. Den brede definition har ført til, at forskningsresultaterne fra det gennemførte program stritter i alle retninger. Forskerne har gennemført undersøgelser, der kun har det til fælles, at de relaterer sig til børns og unges udvikling, og man har så kaldt de faktorer, som påvirkede børns udvikling, social arv, uden at nogen har gjort sig ulejlighed med at sætte forskningsresultaterne i forhold til hinanden. Det betyder, at forskningen fremstår fragmenteret, og det betyder dernæst, at uklarheden med hensyn til, hvad social arv er, er blevet endnu større efter gennemførelsen af det store forskningsprogram. Store dele af forskningen er selvmodsigende og vildledende, og praktikerne har på trods af den 10 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

6 store satsning på denne forskning ikke fået videregivet resultater, der kan anvendes i det praktiske arbejde, og i en række tilfælde er praktikere og politikere blevet præsenteret for direkte vildledende forskningsresultater. I det følgende fremlægger jeg et eksempel på en vildledende forskningsformidling, som er rettet mod pædagoger, og som derfor illustrerer, hvorledes begrebet social arvs flertydighed kan påvirke pædagogprofessionen: Daginstitutioner kan gøre en forskel men på hvad? Bente Jensen formidlede i rapporten Daginstititutioner kan gøre en forskel, 2003, resultaterne fra en undersøgelse, som først og fremmest byggede på oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse til pædagoger om socialt udsatte eller truede børn. Hun anvender i starten af rapporten begrebet social arv om forhold, der er karakteristiske for de udsatte børn og altså som et begreb, der forklarer, at børnene senere får problemer. På grund af den negative sociale arv er der således en forhøjet risiko for, at børn af udsatte familier selv får problemer (Jensen 2005: 13). I dette citat anvender Jensen social arv om børn, der får sociale problemer som en følge af deres forældres sociale problemer. Social arv anvendes imidlertid inden for den samme publikation også om chance for at opnå uddannelse. Hun beskriver således: social arv som et fænomen, der især er knyttet til det enkelte menneskes uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige muligheder og livschancer (Jensen 2005: 14). Begrebet anvendes altså i to vidt forskellige betydninger: arv af problemer og chanceulighed. Det største problem er imidlertid, at Jensen i den empiriske undersøgelse reelt har undersøgt pædagogernes opfattelser af, hvad der kan gøres for at give socialt udsatte børn en bedre udvikling, men hun konkluderer hovedsagelig med hensyn til hvordan man kan give børn, hvis forældre har lille eller ingen uddannelse, bedre livschancer. Det betyder, at hun drager konklusioner, der ikke er belæg for inden for undersøgelsesresultaterne. Endelig bruger hun begrebet i en helt tredje betydning: Social arv forstås her som reproduktion af social ulighed, hvor social ulighed hænger tæt sammen med begrebet chanceuligheder, dvs. ulige chancer for at få en uddannelse, indgå på arbejdsmarkedet og dermed opleve sig selv som socialt integreret (Jensen 2005: 11). Social arv anvendes her i en tredje af de fem væsensforskellige betydninger, som er angivet i oversigten. Her er betydningen: reproduktion af social ulighed, der ifølge citatet er identisk med social arv. Denne definitionsmæssige sammenknytning af begreberne chanceulighed og reproduktion af social ulighed er imidlertid fejlagtig. Ulighed reproduceres nemlig ikke automatisk på grund af chanceulighed. Det forholder sig måske nærmest omvendt. Således skriver Erik Jørgen Hansen om social arv, som for ham er ensbetydende med chanceulighed: Det er eksempelvis ikke sådan, som mange synes at mene, at social arv [chanceulighed] er årsagen til, at samfundet er opbygget i form af en ulighedsstruktur. Social arv [chanceulighed] drejer sig derimod om, hvordan ulighedsstrukturen skal befolkes. Hvem skal placeres på hvilke af hylderne? ( ) Og jo mindre social arv [chanceulighed] vi måtte få, jo mere vil paradoksalt nok ulighedsstrukturen blive cementeret. Hermed fjernes nemlig helt eller delvist det fænomen, at ens sociale oprindelse bestemmer chancerne for en høj placering i samfundet. Dermed også den sociale indignation, som er baseret på iagttagelsen af socialt bestemte ulige chancer. Vi får nemlig, hvad der kaldes et meritokrati. Det vil sige et samfund, der styres af de mest intelligente, vel at mærke uafhængigt af de pågældendes sociale oprindelse (Hansen 20-03). Erik Jørgen Hansen påpeger her, at en mindskelse af chanceuligheden ikke fører til reduktion af uligheden, idet chancelighed vil føre til øget mobilitet, hvilket sandsynligvis vil formindske den frustration, som underprivilegerede ellers oplever, når de Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

7 ikke har samfundsmæssige muligheder for at udvikle og bruge deres intelligens og andre talenter. Mindre chanceulighed fører dermed til mindre frustration i den gruppe, der kan udnytte den større chancelighed til opadgående mobilitet. Disse opadgående mobile, vil blive mindre frustrerede, end de ville blive, hvis deres mobilitetschancer var begrænsede. Gruppen af opadgående mobile vil ikke protestere mod uligheden og organisere modstand mod uligheden. Uligheden kan derfor fortsat eksistere og blive reproduceret nu bare på et meritokratisk grundlag, hvilket altså kan føre til, at uligheden i større omfang accepteres, fordi den afspejler forskelle i evner og dermed accepteres som mere retfærdig. Teoretisk er det dybt problematisk, at Jensen sætter lighedstegn mellem chanceulighed og reproduktion af ulighed, hvilket også giver sig udslag i, at hun drager endnu en konklusion, hun ikke har belæg for i sine forskningsresultater: Denne undersøgelse har argumenteret for, at der er behov for, at anlægge et syn på social arv-problematikken, der fjerner ansvaret fra enkeltindivider og enkeltfamilier og i stedet retter fokus mod de risikoprocesser, der handler om reproduktion af social ulighed, og oftest virker bag om ryggen på aktørerne i de fire arenaer: samfund, lokalmiljø, familie og institution (Jensen 2005:155). Jeg er helt enig med Jensen i behovet for at undersøge processer, der reproducerer uligheden. Problemet er imidlertid, at Jensen ikke har undersøgt forhold, der kan belyse disse processer, og at hun derfor ikke har nogen mulighed for fremsætte argumenter på baggrund af undersøgelsesresultaterne. På trods af dette, fortsætter hun i direkte forlængelse af det foregående citat således: Forudsat at betingelserne er til stede, dvs. at barrierer, der er identificeret som stærkt hæmmende for daginstitutionernes muligheder for at gøre en forskel, minimeres, og opmærksomheden på forhold, der i sig selv kan være fastholdende eller forstærkende, skærpes, må det konkluderes, at daginstitutionerne vil kunne gøre en forskel (Jensen 2005:155). Hun konkluderer her, at daginstitutioner kan gøre en forskel i forhold til de faktorer, der skaber social ulighed, hvilket hun ikke har belæg for i sine forskningsresultater. Det er både forståeligt og relevant, at Bente Jensen har forladt den traditionelle social arvs opfattelse. Det skal hun ikke bebrejdes. Problemet er, at hun sammenblander vidt forskellige samfundsmæssige fænomener under begrebet social arv, at hun bruger undersøgelsesdata, som er indsamlet om pædagogernes opfattelser af social arv, udsatte børn, socialt udsatte børn og socialt truede børn til at drage konklusioner vedrørende daginstitutionernes rolle med hensyn til at mindske chanceulighed. Hun foregiver endvidere, at undersøgelsesresultaterne viser, at daginstitutioner har mulighed for at gøre en forskel med hensyn til reproduktion af social ulighed, hvad der overhovedet ikke er grundlag for at konkludere, da undersøgelsen ikke har vedrørt årsager til social ulighed. Jensens fejlagtige konklusion kan imidlertid give næring til illusioner om, at man skulle kunne udrydde uligheden i samfundet gennem pædagogiske tiltag i daginstitutioner. Hun afsporer den væsentlige diskussion om, hvordan man kan mindske uligheden i samfundet, ved at blande denne diskussion sammen med analysen af chanceulighed, hvilket er endnu en følge af, at hun kalder begge disse to vidt forskelle fænomener social arv. Social arvs diskursen skaber pseudofaglighed og myter De to eksempler på analyser i publikationer, der indgår i forskningsprogrammet om social arv, viser, at forskerne med udgangspunkt i tankegangen om børnenes arv af forældrenes problemer videregiver misvisende forskningsresultater, der legitimerer, at begrebet social arv fortsat anvendes, og at den dominerende diskurs om arv af sociale problemer legitimeres og får ny næring gennem tendentiøse analyser og forskningsformidlinger. Dernæst legitimeres det, at man bruger begrebet om alt, hvad der påvirker børn, hvilket gør begrebet meningsløst, samtidig med at det fremstilles 12 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008

8 som et videnskabeligt begreb. Denne legitimering medfører altså, at hver pædagog får ret til at anvende begrebet efter for godt befindende, og der er ingen garanti for, at fagpersoner, der drøfter årsagen til et barns problemer, mener det samme, når de bruger begrebet social arv. Endelig anvendes begrebet i flæng inden for de samme publikationer om så vidt forskellige fænomener som arv af problemer, chanceulighed og reproduktion af social ulighed. Det er således dybt problematisk, at Jensen ikke eksplicit forholder sig til, at hun altså anvender social arv i tre væsensforskellige betydninger. Hendes undersøgelse fokuserer på behandlingen af socialt udsatte børn, men på grund af hendes manglende præcisering af, hvilke børn, der omfattes af denne definition kan hun ikke videregive redskaber til at kvalificere den faglige diskussion om, hvordan man hjælper og støtter disse socialt udsatte børn, dvs. børn, hvis forældre har alvorlige sociale problemer. Hendes undersøgelse giver imidlertid heller ikke redskaber til at kvalificere analysen af, hvorledes man kan skabe mindre chanceulighed, da det overhovedet ikke er undersøgt, og den giver slet ikke muligheder for at konkludere, at daginstitutioner kan skabe større lighed i samfundet. I værste fald skaber den falske illusioner om, at daginstitutioner og pædagoger på dette felt kan gøre en forskel. Forskere introducerer almindeligvis nye begreber, lancerer eller relancerer begreber, der defineres præcist og entydigt, fordi begreberne skal bruges i faglig kommunikation. Megen forskning i børns udvikling er desværre blevet rekvireret af politikere, som har dikteret forskningstemaet social arv. Forskerne har på denne baggrund dels ukritisk fastholdt social arv i den fejlagtige Jonssonske betydning som arv af problemer, dels legitimeret, at begrebet kan bruges om hvad som helst, der påvirker børns udvikling. Resultater er, at forskerne har bidraget med et upræcist og flertydigt begreb: social arv, som er videregivet til praktikere som et fagligt videnskabeligt begreb til brug i arbejdet med børns udvikling. Politikernes og forskernes diskurs om social arv har medvirket til at fastholde et begreb, som er upræcist og flertydigt, dvs. pseudofagligt, som stigmatiserer og dæmoniserer børn, som individualiserer problemerne, og som vanskeliggør anerkendelse og respekt inden for pædagogisk arbejde. Endelig har forskerne gødet jorden for en ny myte om, hvordan man udrydder ulighed i samfundet. Morten Ejrnæs, mag.scient.soc., er lektor ved Aalborg Universitet, Institut 1 Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Litteratur Birch, Tina og Ejrnæs, Morten (2006): Social arv i pædagogisk arbejde et relevant fagligt begreb eller en skadelig myte? BUPL, Nordjylland e7a4/fe480c770d1852c3c b1a72/$FILE/ social%20arv.pdf Ejrnæs, Morten (2007).: Social arv et skadeligt begreb for både forskningen og det praktiske arbejde i skolen. I: Hansen, Ole (red.): Skoleledelse og læringsmiljø. Dafolo Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P. (2006a): Social opdrift social arv, 2. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Ejrnæs, M. (2006b): Pædagogers, sundhedsplejerskers sagsbehandleres og læreres brug af begrebet social arv. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag Ejrnæs, M. (2006c): Social arv resultater, fortolkning og formidling. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten (2006d): Social arv et begreb, der skader både forskning og pædagogik. Vera Tidsskrift for pædagoger, no. 37, 2006 Hansen, Erik Jørgen (2003): Social mobilitet, social arv og mønsterbrud I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 8 oktober Jensen, Bente (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København, Socialforskningsinstituttet. Pdf/Rapporter/2005/0508_Kan_Daginstitutioner.pdf Jonsson, Gustav (1967): Delinquent boys, their parents and grandparents, Acta Psychiatrica Scandinavica, Vol. 43, 1967 Supplementum 195 Nørrung, P. (2005a): Social arv regel eller undtagelse. I: Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. og Nørrung, P.: Social opdrift social arv, 2.udgave, Akademisk Forlag. Ploug, N. (2003): Vidensopsamling om social arv. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21,

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark

Læs mere

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed TEMAFORMIDDAG: tirsdag den 29 november 2011 kl. 9-12 Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed v/ Morten Ejrnæs 1 Disposition ved Morten Ejrnæs Tirsdag d. 29. november kl. 9.00-12.00

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Social arv, chanceulighed og risikofaktorer

Social arv, chanceulighed og risikofaktorer 1063 Social arv, chanceulighed og risikofaktorer Morten Ejrnæs Myten om arv af sociale problemer og 2 alternative analysebegreber. Forfatteren analyserer i denne artikel begrebet»social arv«og retter en

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Social arv et skadeligt begreb i forskning og prak5sk arbejde Om enfaktorforklaringer

Social arv et skadeligt begreb i forskning og prak5sk arbejde Om enfaktorforklaringer Social arv et skadeligt begreb i forskning og prak5sk arbejde Om enfaktorforklaringer Tak for sidst. Her kommer den powerpointpræsenta4on, som jeg anvendte ved oplægget Jeg har 4llige indsat nogle kommentarer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet

Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet om sociale arv Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet Arbejdspapir 1 Forskningsprogrammet om social arv Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, Herluf

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER. 10 Social arv - et historisk tilbageblik... 10 Kritik

Læs mere

Social arv. -begreb og realitet

Social arv. -begreb og realitet Social arv -begreb og realitet Susi og Peter Robinsohns Fond 2003 Udgivet af Susi og Peter Robinsohns Fond i august 2003 Oplag: 1000 Tekst Susi Robinsohn Per Schultz Jørgensen Morten Ejrnæs Erik Jørgen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Et indlæg i debatten om folkeskolens udvikling relateret til A og SF s udspil En ny start for folkeskolen, december 2010

Et indlæg i debatten om folkeskolens udvikling relateret til A og SF s udspil En ny start for folkeskolen, december 2010 Et indlæg i debatten om folkeskolens udvikling relateret til A og SF s udspil En ny start for folkeskolen, december 2010 Af Kirsten Krogh-Jespersen, juni 2011 og marts 2012 Socialdemokraterne, de radikale

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN Lars Ladefoged Videnskabelig assistent, cand.pæd.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet laje@edu.au.dk Områdets sundhedsplejerske

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

En sammenhængende skolestart

En sammenhængende skolestart Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere