POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2011"

Transkript

1 SOCIAL POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2011 Tema: Socialt arbejde under nye vilkår

2 Indholdsfortegnelse Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Vilby Landssekretær: Dorte Olsen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer Redaktion: Peter Bundesen (Ansv.) Tine Gomard Matilde Høybye-Mortensen Margit Lotz Preben Etwil Morten Frederiksen Sofie Nørgaard-Nielsen Helga Madsen Dette nummer er redigeret af: Tine Gomard og Peter Bundesen Redaktionssekretær: Nina Særkjær Olsen ISSN Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tlf.: Tema: Socialt arbejde under nye vilkår Tine Gomard og Peter Bundesen: Socialt arbejde under nye vilkår Matilde Høybye-Mortensen: Socialt arbejde i en BestilleUdføreModel... 5 Bettina Post: Kvaliteten findes i vores erfaringer og faglighed Svend Broholm : Aktivering af ledige for hvem og hvorfor? Jens Guldager: Helhedssynet i socialt arbejde er det stækket af de senere års socialpolitiske tiltag? Jesper Henriksen: Metodeudvikling Centrale udmeldinger og lokale udfordringer Sille Lundfos Thuesen og Dorte Caswell: Retssikkerhed og økonomiske sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere Anmeldelse: John Hatting anmelder»helhedssyn i socialt arbejde«af Margit Harder og Maria Appel Nielsen (red.) Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Som fx. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st København K Tlf.: (daglig 10-15) Merkur Bank: Socialpolitisk Forlag Samme adresse, tlf. og Merkur Bank:

3 Socialt arbejde under nye vilkår Vilkårene for socialt arbejde er ændret markant igennem det seneste tiår. Hvor metodefrihed før var et dominerede mantra er der nu på flere områder indført mere eller mindre obligatoriske metodekoncepter, som angiver, hvordan sagsbehandlingen og indsatsen skal finde sted. På beskæftigelsesområdet er det arbejdsevnemetoden og dialogguiden, på børne- og ungeområdet MST (MultiSystemisk Terapi), PMT (Parent Management Training) etc. og til 50-undersøgelsen ICS (Integrated Children s System). På handicapområdet er det funktionsvenemetoden. Desuden er det sådan, at flere af metodekoncepterne påkalder sig at være evidensbaserede. Hermed menes, at det angiveligt skulle være påvist, at de har en behandlingseffekt. Hermed er vi ved den anden ændringstendens, nemlig, at der har været et øget krav om, at det sociale arbejde skal kunne dokumentere, at det har en væsentlig effekt. Endvidere har der været et stigende krav om, at sagsbehandlerne skal kunne foretage økonomiske prioriteringer, når der skal vælges leverandører af de sociale ydelser. De skal kunne vælge det bedste tilbud til den billigste pris. Dette krav ligger bag den forestående ændring af socialrådgiveruddannelserne. Endelig er disse ændringer sket inden for en forandret organisatorisk kontekst. Hvor socialarbejderne tidligere havde forholdsvis fri rammer i deres arbejde, er disse nu kommet i miskredit, idet de skulle animere socialarbejderne til at blive privat praktiserende. Derfor er de fri rammer i tiltagende grad blevet erstattet af øget procesregulering af det sociale arbejde. Der er i et betydeligt omfang sket en organisatorisk opdeling mellem myndighedsopgaver og leverandøropgaver. Endvidere er der tale om en tiltagende resultatstyring, hvor sagsbehandlernes arbejde vurderes i forhold til deres opfyldelse af de opstillede resultatmål. Det, som vil være fokus i dette nummer, er at undersøge, hvordan disse ændringer påvirker det sociale arbejde. Er det med til at øge kvaliteten i det sociale arbejde eller stiller det blot nye hindringer op for at udføre det på en kvalificeret måde? Og er der overhovedet konsensus om, hvad der er kvalitet i socialt arbejde? Det er disse spørgsmål, som vi vil sætte til debat i dette nummer. Matilde Høybye-Mortensen undersøger, hvad opdelingen mellem bestillerfunktionen og udførerfunktionen betyder for det sociale arbejde. Det har betydet, at det sociale arbejde er blevet mere specialiseret og indsnævret samtidig med, at de enkelte sociale ydelser er blevet mere Af Tine Gomard og Peter Bundesen 3

4 4 standardiserede. Det har gjort det nemmere at justere serviceniveauerne, især på områder, hvor problemerne er mere simple problemområder. Bettina Post argumenterer for, at det sociale arbejde afgørende har ændret karakter igennem det seneste tiår. Det er kommet manualisering af metoder, nidkære kontrol- og dokumentationskrav, mere ledelse, krav om evidens, fratagelse af beslutningskompetence og skarpere økonomisk rammestyring, mens det, som socialrådgiverne har behov for i deres arbejde, er ro til at spille sammen med borgerne og til at vidensbasere det sociale arbejde. Svend Broholm ser, ud fra en praktikervinkel, på udvikling inden for beskæftigelsesområdet. Han påpeger, at idealet om at finde rette job til rette person modvirkes af jobcentrenes interesse i at forfølge de centralt opstillede succeskriterier. Målet for arbejdet bliver mere at leve op til disse målsætninger og hermed sikre institutionen den størst mulige statsrefusion. Helhedssynet betragtes ofte som et væsentligt kendetegn ved det sociale arbejde. Det bliver fremhævet, at det ved mere komplicerede problemer ikke er nok at inddrage den umiddelbare anledning til problemet, men socialrådgiveren bør inddrage den samlede situation. Det seneste tiårs øgede specialisering og standardisering kan ses som et opgør med helhedssynet. Det er dette spørgsmål, som Jens Guldager undersøger. Han påpeger, at det ikke er ordentligt undersøgt, hvorfor det kun kan diskuteres ud fra nogle tendenser. Generelt finder han, at der er sket en markant bureaukratisering, der går ud over det klientorienterede arbejde, der er en forudsætning for en relevant helhedsorienteret indsats. Jesper Henriksen diskuterer det seneste tiårs metodefokusering i lyset af praktiske erfaringer med metodeudvikling i kommunerne. Der peges på, at særligt to forhold omkring metodeudvikling mangler fokus i den nuværende diskussion af dansk socialpolitik. For det første, hvorvidt de mange metodeudviklingsprojekter i virkeligheden fører til nye metoder. For det andet, hvorvidt det overhovedet er nye metoder, der er brug for. Dette temanummer sluttes af med en artikel af Sille Lundfos Thuesen og Dorte Caswell som viser, hvordan borgerens retssikkerhed kan være udsat i den stadigt større brug af økonomiske sanktioner på kontanthjælpsområdet. Dette hænger bl.a. sammen med den partshøring, som borgeren har krav på inden der træffes en afgørelse. I en undersøgelse af området viser det sig dog, at flere borgere har svært ved at forstå indholdet i partshøringsbrevene, hvorved deres chancer for at komme med kommentarer til afgørelsesgrundlaget forringes.

5 Socialt arbejde i en BestilleUdføreModel Socialarbejderes arbejdsopgaver og roller i forvaltningen bliver mere specialiserede. Det skyldes blandt andet opdelingen mellem en bestiller og en udfører af sociale ydelser, brug af udredningsmetoder og standardisering af tilbud og services. Det betyder at kontakten til borgere handler om indsamling af information, produktion af beskrivelser og bestilling af tilbud. Opmærksomhedspunkter, funktionsvurderinger og udredningsmetoder er integrerede dele af socialarbejderes arbejde i de kommunale forvaltninger. Der er tale om skemaer og metoder, som socialarbejderen skal benytte sig af i sin vurdering af en borger. At lave regler for, hvordan beslutninger træffes, fx regler om, hvad borgeren skal spørges om og hvor tit, eller regler for hvordan sagsbehandlerens beslutninger skal dokumenteres, kaldes procesregulering. Formålet med reguleringen, ifølge KL og ministerierne, er, at få mere systematik, ensartethed og kvalitet ind i vurderingerne og derved også ind i afgørelserne om tildeling af service, behandling eller andre sociale indsatser. Socialarbejdere har været kritiseret for, at de var for subjektive i deres afgørelser, hvilket førte til en uensartethed i tildeling af ydelser. Blandt andet viste forskning fra starten af 00 erne at vurderingen af, hvad udsatte børn havde behov for varierede kraftigt fra sagsbehandler til sagsbehandler, det samme gjaldt kommunernes vurdering af lediges arbejdsmarkedsparathed. Derudover er og har der været et stærkt fokus på de stigende udgifter på socialområdet. Den øgede brug af procesregulering kan ses som et svar på disse to problemer. Men det er ikke kun procesregler for den konkrete sagsbehandling, der har betydning for socialarbejdernes rolle, det har organiseringen i kommunerne også. Særligt har brugen af BestilleUdføreModel (BUM), altså adskillelsen af en bestillerfunktion og en udførerfunktion, bidraget til et øget fokus på socialarbejderens rolle som myndighedsperson. Der er altså tale om en overordnet organisationsmodel, hvor bestilling er adskilt fra udførsel, samtidig med en øget brug af procesregulering og standardiserede metoder. I det næste vil blive præsenteret eksempler Af Matilde Høybye-Mortensen Formålet med reguleringen, ifølge KL og ministerierne, er, at få mere systematik, ensartethed og kvalitet ind i vurderingerne 5

6 Artiklen bygger på en undersøgelse af procesregulering i kommunale velfærdsservices Socialt arbejde skal puttes ind i en skabelon for en bestilling fra socialområdet på, hvordan disse to tendenser opleves i den kommunale frontlinje blandt sagsbehandlere, der befinder sig på myndighedssiden. Artiklen bygger på en undersøgelse af procesregulering i kommunale velfærdsservices, hvor bl.a. redskaberne Fælles sprog og ICS blev undersøgt via gruppeinterview med socialarbejdere.»fælles sprog«anvendes af visitatorer på ældreområdet, når en ældre har ansøgt om hjemmehjælp.»ics-integrated Children s System«anvendes på familieområdet til at undersøge udsatte børns behov. Intervention eller beskrivelse? Når den primære opgave er at være bestiller, betyder det, at socialarbejderens relation til borgeren snævres ind til en kontakt, hvor socialarbejderen skal undersøge, hvilket tilbud eller indsats, denne borger skal have og så sende bestillingen af sted til andre aktører, private som kommunale. Det kan både handle om at bestille den rigtige service (familiebehandling, aktivering, hjemmehjælp) eller bestille den rigtige undersøgelse (arbejdsprøvning, psykologiskudredning el.lign.). Når arbejdet med at undersøge borgerens behov og lave en bestilling er adskilt fra udførslen af indsatsen betyder det, at alt socialt arbejde skal puttes ind i en skabelon for en bestilling. Det resulterer i en bestemt måde at anskue sociale problemer på, hvor det antages, at problemer objektivt kan afdækkes og det kan besluttes, hvilken intervention der er behov for. Problemer opfattes altså som tamme. Nedenfor et eksempel fra en kommune, der har organiseret sin familieafdeling efter BUM. De interviewede socialarbejdere oplever, at deres opgave primært er at være bestiller, hvilket ifølge dem betyder noget for deres relation til familien. Sagsbehandler 2: min kollega fortalte, at hun havde et samtaleforløb med en pige, og sagde det var spændende, det har jeg ikke haft længe. Så tænkte jeg, at jeg har været uddannet i tre år, og jeg har aldrig haft sådan et samtaleforløb, og det kunne jeg næsten ikke forestille mig, fordi det ligger hos nogle andre, sådan er det organiseret her i kommunen. Vi er meget bestillerne, og så udfører andre. Og vi er ikke intervenerende. Vi prøver bare at holde os adskilt. Det er jo indhentning af oplysninger, det er jo ikke den intervenerende måde, at sige (til familien): hvad kan man gøre her, prøv lige at høre her. Det har jeg nogle gange svært ved, fordi jeg er vant til, at man rådgav familien om, hvordan man skulle gøre, og det skal vi holde os fra nu. Interviewer: Har I fået det at vide? At det skal I holde jer fra? 6

7 Sagsbehandler 2: Ikke decideret fået det at vide, men hvis du går ind i alt det der (rådgivning), så er du pludselig et andet sted i sagen, og det skal man jo (ikke) også etisk er det ikke i orden at snakke om noget, og så ikke følge op på det. I citatet ovenfor berøres en af udfordringerne ved BUM, nemlig at adskille bestilleopgaven fra indsatsen, når der er tale om komplekse sociale problemer (i modsætning til mere tamme problemer, som fx tildeling af rengøring eller personlig pleje). Problemet skyldes, at bestillingen kræver, at der laves en undersøgelse, der som i tilfældet med paragraf 50-undersøgelser, nemt går over i at være en indsats, altså intervention, idet selve det at have samtaler med familien om deres behov og udfordringer påvirker familien. Det beskriver en sagsbehandler fra en anden kommune. Sagsbehandler A: i arbejdet med nogle 50-undersøgelser har jeg oplevet, at i de samtaler man har med barnet, forældrene, og i netværksmøderne, så sker der rent faktisk også en udvikling fra man startede [ ] Det er en enorm udvikling for familien bare at stille op til de her samtaler. Selvfølgelig er der nogle familier, der er så dårlige, at de ikke kan reflektere, så godt som andre kan. Men der er altså også nogle familier som igennem undersøgelsesarbejdet virkelig udvikler sig ekstremt meget, har jeg oplevet. Interviewer: Så selve undersøgelsen bliver faktisk en form for behandling eller forandring? Sagsbehandler A: Ja, en form for forandring for familien, fordi man måske stiller nogle spørgsmål, der ikke er blevet sagt højt før og som andre og barnet måske har tænkt, men som ingen har fortalt familien. Fokus på tilbud eller borger? Socialarbejdere, der bevilliger hjemmehjælp, bruger»fælles sprog«til at vurdere den ældres funktionsniveau. På den baggrund kan hun bevillige hjælp i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder, det vil sige kommunens serviceniveau for, hvor ofte der ydes rengøringshjælp osv. Kvalitetsstandarderne sætter altså rammerne for, hvad visitatorerne kan bevillige.»nøjagtig ligesom færdselsbetjenten ikke skal vurdere, om man må køre 110 eller 130 km i timen på motorvejen, så skal vi heller ikke vurdere, i virkeligheden, om det er rimeligt. Vi kan sagtens have vores personlige meninger. Men vi skal egentlig ikke vurdere, om det er synd for borgeren, at borgeren kun kan få gjort rent 7

8 » hvis det er det, der står i vores»færdselslov«, altså vores kvalitetsstandard, så er det jo det, vi skal gå ud og udmønte«hver anden uge, hvis det er det, der står i vores»færdselslov«, altså vores kvalitetsstandard, så er det jo det, vi skal gå ud og udmønte«fortæller sagsbehandleren. Det bliver altså med kvalitetsstandarderne og servicepakkerne nemmere for sagsbehandlerne, at sige, at det er et politisk bestemt serviceniveau og ikke noget sagsbehandleren individuelt bestemmer, hvilket de til tider møder borgere, der tror. Det fortæller en anden socialarbejder:»jeg oplever nogle gange, at når borgeren ikke er berettiget til hjælp, og jeg giver afslag, så siger borgeren:»nå, har du en dårlig dag i dag? Skal du have mere i lønningsposen?«så må man sige til dem, at sådan er det altså ikke. Og så er det godt at have standarden og kunne sige, at man er nødt til at indordne sig under de her regler og reglerne gælder alle«. På ældreområdet, hvor ydelserne er standardiserede, kommer ydelserne i fokus i mødet med borgeren. Opgaven for socialarbejderen i ældreforvaltningen er at vurdere, om og i så fald hvilke af kommunens ydelser en borger har ret til. I citatet nedenfor beskriver en medarbejder fra ældreområdet, hvordan hun anvender Fælles sprog i visitationsarbejdet:»jeg synes Fælles sprog er et fint huskeredskab. Når jeg kommer hjem til en borger siger jeg:» et grundlag for at tildele hjælp, det er min funktionsvurdering af dig«, og så gennemgår jeg de her punkter: personlig pleje, mobilitet, mad og drikke osv Og det er jo et skema, men det sikrer jo, at man lige husker de fleste relevante områder i de fleste menneskers liv. I hvert fald med det vi kan kompensere for.«som det fremgår af citatet er der stort fokus på, hvad kommunen tilbyder ( det vi kan kompensere for ), hvilket kan få den konsekvens, at behov hos borgeren, der ikke findes tilbud til, fx ensomhed, bliver gjort usynlige. Fordelen set fra et planlægningssynspunkt ved standardiserede ydelser og en adskillelse mellem bestiller og udfører, er, at det vides, hvad de tilbud, der bestilles koster. Således er det muligt at få et overblik over udgifterne i kommunen og overblik over, hvor mange borgere, der får hvilken type ydelser. Det betyder, at kommunalpolitikerne fx kan beslutte, at alle ældre borgere med et funktionsniveau på 2, fremover skal have 30 min. rengøring hver 14 dag eller lignende. Når udredningsmetoder som Fælles sprog, hvor borgere bliver scoret, det vil sige får en talmæssig angivelse af deres funktionsniveau, bliver koblet med standardiserede ydelser, bliver det altså administrativt enkelt at skrue op og ned for serviceniveauet. Hvilket dog ikke betyder, at det er enkelt for kommunalpolitikere, at sænke serviceniveauet, som nærmest altid medfører borgerprotester. Den aktuelle debat om, hvorvidt det er legitimt at kræve af borgere, at de anskaffer sig en robotstøvsuger, illustrerer at politikeres forsøg på rationering af service bliver testet. 8

9 Opsamling Socialarbejdere, der både varetager myndighedsopgaver og leverer en service eller indgår i et tættere forløb med borgere, er en sjældenhed. I landets kommunale forvaltninger varetager socialarbejdere primært myndighedsafgørelser og bestiller ydelser hos andre aktører. To forhold kan forklare dette: 1) den ekstremt udbredte organiseringsmodel, hvor bestillefunktion og udførerfunktion adskilles og således afgrænser socialarbejderens rolle i forhold til borgere, og 2) procesregulering af selve sagsbehandlingen, hvor fokus i høj grad er kommet på beslutningsgrundlag og metoder til at vurdere borgere, træffe afgørelser og dokumentere disse. Organiseringsformerne er en måde at udgiftsstyre på: BestilleUdføreModellen gør prisen på den enkelte sociale indsats tydelig, da de bestilles enkeltvis, standardiserede ydelser gør det nemt at justere på serviceniveau og udredningsmetoder indsnævrer socialarbejderens undersøgelse til udvalgte problemområder (fx det kommunen kompenserer for eller problemer med betydning for arbejdsmarkedsparathed). Eksemplerne viser, at BUM fungerer mest gnidningsfrit på et område som ældreområdet, hvor problemerne er tamme dvs. hvor der er forholdsvis stor enighed om, hvad problemet er og hvordan det bedst løses. På børn- og ungeområdet med mere vilde problemer volder opsplitningen væsentlig flere problemer. Socialarbejdere, der både varetager myndighedsopgaver og leverer en service eller indgår i et tættere forløb med borgere, er en sjældenhed Organiseringsformerne er en måde at udgiftsstyre på Matilde Høybye-Mortensen er forsker ved AKF, Anvendt Kommunalforskning. Forfatter til afhandlingen Velfærdsstatens dørvogtere. Procesregulering af visitationer på socialområdet, Københavns Universitet (2011). 9

10 Kvaliteten findes i vores erfaringer og faglighed Haves: kaskade af styring og kontrol Ønskes: ro til at spille sammen med borgerne og til at vidensbasere det sociale arbejde Af Bettina Post Socialrådgivernes arbejde er i 2011 karakteriseret ved at være reguleret ned i mindste detalje, og det har sågar i en periode været et skældsord at være omsorgsfuld Det sociale arbejde har radikalt ændret karakter igennem de seneste ti år. En syndflod af styring og kontrol er væltet ind over socialrådgiverne, som samtidig har fået nye kolleger helt uden socialfaglig baggrund. Manualiserede metoder, nidkær kontrol og dokumentation, mere ledelse, krav om evidens, indførelse af tunge administrative systemer, flytning af beslutningskompetencer og en larmende økonomisk rammesætning. Der har været mange ting i gang samtidigt med hvert sit rationale og sin tilblivelseshistorie i praksisfeltet. Den samlede effekt er voldsom: det er tidsrøvende, forrykker fagligheden og ændrer socialrådgivernes arbejdsforhold uden, at man kan garantere borgeren at møde et mere forståeligt og tilgængeligt system, der kan sikre bedre resultater. Et lille tilbageblik Da jeg var nyuddannet socialrådgiver i 1988, var der i princippet én lov som satte rammen for, hvilken hjælp vi kunne sætte i værk. Det var Bistandsloven. Den havde vi siddende i et ringbind, som vi jævnligt modtog nye sider til, hvis der var tilføjet noget eller udsendt en vejledning eller lignende. Vi havde hver især selv ansvar for løbende at skifte siderne ud ( det var der ikke ret mange af os der fik gjort ). Socialrådgiverne havde et kontor med en telefon, et samtalebord og en skrivemaskine, som var overdækket, fordi vi ikke brugte den ret meget. Vores kalender var fyldt med samtaletider, og det blev skrevet ind i kalenderen, hvad klienten (det måtte vi godt kalde dem dengang) ville snakke med os om, for vi kunne alle sammen det hele. Vores helt primære opgave, udover at tale med klienterne, var det systematiske sagsarbejde, som bestod i en beskrivelse af problemet og en vurdering af mulighederne for hjælp og en plan. Sådan er det ikke længere, skulle jeg hilse og sige. Socialrådgivernes arbejde er i 2011 karakteriseret ved at være reguleret ned i mindste detalje, og det har sågar i en periode været et skældsord at være omsorgsfuld. Og alt imens sociale problemer bliver stadig mere privatiserede som ens egen skyld og ansvar, bliver ikke blot de etiske dilemmaer for socialrådgiverne stadig større, arbejdsopgaverne tårner sig også op og 10

11 har forskudt sig så meget, at vi i dag kun bruger en femtedel af vores arbejdstid på klienter, mens fire femtedele går til alt muligt andet, herunder halvdelen til ren administration. Hvad er der sket? Der har på alle planer været et ønske om større gennemsigtighed og bedre resultater af det sociale arbejde. Forskningsindsatsen og vidensforankringen på det sociale område har ikke på samme måde som i naturvidenskaben lang tradition, og socialrådgivere og andre socialarbejdere har sågar koketteret med, at der var tale om en slags tavs viden, som ikke kunne formuleres entydigt, ikke mindst fordi mennesker og deres problemer er lige så forskellige, som måden de rammer os på. Det har taget os mange år at indrømme, at det måske ikke er helt sandt, og dermed åbne for at det også er muligt at evidensbasere i hvert fald dele af det sociale arbejde. I mellemtiden har vi så oplevet en forskydning i fokus og opgaver som er tæt på i stedet at lamme hele indsatsen. Overvågning og dokumentationskrav har været svaret på enhver kritik af dårlige enkeltsager eller på forskning, der har sat spørgsmålstegn ved socialt arbejde og dets resultater. Revisionen og Ankestyrelsen blev gradvist et nærværende indslag i det sociale arbejde. Indførelse af manualiserede faglige metoder, som socialarbejderne burde/var forpligtet til at arbejde ud fra oftest importeret med evidensstempel fra USA er et andet svar. Digitaliseringsprojektet og kommunalreformen er et par andre bølger, der har ramt det sociale arbejde. Den første med store administrative systemer, den anden med en yderligere formalisering af ledelse og administrative systemer. I en periode var blikket stift rettet mod at udvikle styring og systemer i egen andedam med den konsekvens, at der nu er skabt forvaltningsopdelte siloer, som fragmenterer og besværliggør det gode helhedsorienterede sociale arbejde. Hele udviklingen har været støbt i New Public Managements politisk-ideologiske form med kvantitativ og processuel fokusering og med udbredt markedsgørelse og brug af den rigide Bestiller Udfører Modtager-model, som pålægger kommunerne at prissætte hver eneste aktivitet, så den kan udbydes og private aktører dermed kan byde ind på den. Vi er meget langt fra den frie socialrådgiver, der baserer arbejdet på egen uddannelse og faglige ballast, og den privatpraktiserende socialrådgiver er blevet et fast skræmmebillede i den offentlige debat. Man kan undre sig over, hvad der har udløst en så massiv bølge af ændringer i socialt arbejdes vilkår og rammer, og der er som nævnt nok et svar at finde i, at der har været et reelt problem med manglende kvalitet og især med svag vidensfundering og faglig gennemsigtighed i noget socialt arbejde. Vi må erkende, at der er stor forskel på godt Overvågning og dokumentationskrav har været svaret på enhver kritik af dårlige enkeltsager eller på forskning, der har sat spørgsmålstegn ved socialt arbejde og dets resultater Hele udviklingen har været støbt i New Public Managements politiskideologiske form 11

12 Der er en alt for svag tradition for at udbrede og generalisere gode erfaringer fra et sted til et andet I stedet fik vi de grydeklare færdigvarer»from over there«altomfattende IT-systemer ville føre os næsten ind i Nirvana og dårligt arbejde, og at der er en alt for svag tradition for at udbrede og generalisere gode erfaringer fra et sted til et andet. Man kan i et godhjertet øjeblik se nogle af syndflodens elementer som forsøg på at løse disse problemer. De bunder delvis i en tro på, at det kunne hæve kvaliteten i socialt arbejde. Men der er også andre ting på spil. Det er iøjnefaldende, at der ikke har været tillid til, at socialrådgiverens egne metodevalg og faglige vurderinger er holdbare. (Social)faglighed har ikke været i høj kurs, og der har heller ikke været megen tiltro til, at socialrådgivere kan holde budgetterne. Syndfloden har medbragt et mistillidsregime som også har omfattet de faglige ledere, som ikke fik opdraget med at forestå udviklingen af de metoder, som skulle hæve kvalitet og forudsigelighed i det sociale arbejde. Men politikere, konsulentfirmaer og embedsmænd i centraladministrationen tog et short cut og hentede metodepakker i udlandet. Det kunne uden tvivl være udviklet i Danmark med inspiration fra udlandet, men i stedet fik vi de grydeklare færdigvarer from over there. Måske på grund af det fine evidensstempel, som dog ved nærmere eftersyn ser mindre overbevisende ud, mere kontekstbestemt, end man når at nævne, når salgstalerne skal holdes og pengene fra SATS-puljen til implementeringen skal hives hjem. Udviklingen afspejler måske, at lederne og konsulenterne ikke længere er jurister eller økonomer endsige fagfolk de er politologer eller har andre uddannelser i organisation. Måske skal vi konkludere, at udviklingen afspejler, at en ny faglighed har erobret ledelsen i hele beslutningspyramiden? Hvad er konsekvenserne af denne udvikling? Udviklingen har medført et omsiggribende bureaukrati, der belaster såvel borger som socialrådgiver enormt og resultatet er, at socialrådgiverne i børnesagerne nu kun bruger 18 pct. af tiden til møder eller telefonsamtaler med forældrene og børnene, 48 pct. går til administration og 34 pct. til møder og andet. Socialrådgiverne i jobcentrene har 20 pct. af deres tid til kontakt til borgerne, 56 pct. til administration og 24 pct. til andet. Denne håbløse konstatering er syndflodens mest synlige resultat. Det er i sig selv absurd. Digitaliseringsprojektet fødtes med et løfte om, at der lige om et øjeblik skulle komme store lettelser i arbejdet og deraf følgende besparelser. Altomfattende IT-systemer ville føre os næsten ind i Nirvana. Det kan ikke udelukkes, at det sker en dag, men foreløbig er den stigende mængde IT stadig usammenhængende, krævende og tidsslugende, og de administrative systemer binder socialrådgiverne endnu mere til skærmen. Hvordan er det gået med vores resultater efter importen af evidensbaserede metoder? Tjah. Der er ingen tvivl om, at mange af de nye 12

13 metoder er brugbare. Men de er ikke patentløsninger. Campbell-instituttets review af MST-metoden (MultiSystemisk terapi) for et par år siden er et godt eksempel. De fandt nemlig ud af, at MST tilsyneladende hverken er værre eller bedre end andre metoder. Faktisk viste review et, at fordi forskningsoversigten overvejende inddrog amerikanske undersøgelser, hvor alternativerne til MST som regel er dårligere end i Danmark, kunne det tyde på, at metoden giver dårligere resultater end den sædvanlige praksis i de nordiske lande. Review et viste, at der ikke kan påvises forskelle på de unge, som har modtaget MST, og de unge, som ikke har. Review et peger også på, at der nok er grænser for, hvor gode resultater man kan opnå på langt sigt med kortvarige behandlingsindsatser ift. unge med alvorlige antisociale problemer. I stedet peges der på mere grundlæggende indsatser for at reducere fattigdom, mangel på uddannelse, marginalisering osv. Alt i alt konklusioner, der gør det svært at forstå de meget store kræfter, der er brugt til at rulle denne metode (og mange tilsvarende) ud over landets kommuner. Måske skyldes det de selvforstærkende processer der skabes af det store apparat om de initiativer, der tages. Det får sin egen inerti, når der først er investeret penge, tid, kræfter og prestige i f.eks. at indføre MST. Embedsværk og institutioner får magt, prestige og ressourcer ved at stå bag digitaliseringsprojekter og konsulentfirmaer kan skabe karriere på at opfinde nye projekter. Alt sammen løsrevet fra seriøse faglige overvejelser om, hvad der er behov for, hvis vi skal blive bedre til at hjælpe dem, som har behovet. Udviklingen har medført et meget stort slid på socialrådgiverne. Det har været hårdt at blive styret stadigt tættere og at leve i en verden, hvor man skal slås for accept af sin faglighed. En stram økonomisk styring er også en belastning, som socialrådgiverne oplever meget stærkt. I en undersøgelse af børne- familiesagsbehandlernes oplevelse af økonomi og faglighed sidste år, sagde 8 ud af 10 socialrådgivere, at de oplever, at der er kommet mere fokus på økonomien end for to år siden. Hver anden har oplevet, at økonomien forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv, og godt hver anden har i anbringelsessager oplevet, at økonomien spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger. Fagligheden og etikken er presset, juraen er presset, og socialrådgiverne på mange måder også pressede. Det er den pris, som syndfloden af styring, kontrol og økonomitænkning kræver. Hvordan er det gået med vores resultater efter importen af evidensbaserede metoder? Embedsværk og institutioner får magt, prestige og ressourcer ved at stå bag digitaliseringsprojekter og konsulentfirmaer kan skabe karriere på at opfinde nye projekter Fagligheden og etikken er presset, juraen er presset, og socialrådgiver ne på mange måder også pressede Hvad er alternativet? Hvad skal vi sætte i stedet for det system, som stort set alle kan se, er løbet løbsk, og nu vil reformere på en eller anden måde? Det er svært at konkludere kort. Men man skal allerførst huske, at socialt arbejde er relationsarbejde, som bygger på dialog, samarbejde 13

14 Meningsfuldt socialt arbejde kan ikke foregå hen over hovedet på de mennesker, som skal nyde gavn af det Helhedssynet skal tilbage, uanset om nogle synes, det lyder banalt og gerne også bare et minimum af tillid mellem borgeren og socialrådgiveren/systemet. Meningsfuldt socialt arbejde kan ikke foregå hen over hovedet på de mennesker, som skal nyde gavn af det. Derfor skal vi lægge større vægt på dialogen og sikre plads, tid og sted til den. Det kræver, at socialrådgiverne i højere grad igen kan forlade tastatur og skærm og drage ud i virkeligheden, der hvor borgeren befinder sig. Dette fokus medfører, at vi skal være helt anderledes opmærksomme på sammenhæng i indsatsen. Mennesker med mere end ét problem, falder mellem stolene i den meget opsplittede indsats og mellem de mange sagsbehandlere, så det er systemets forpligtelse af få skidtet til igen at hænge sammen. AKFs evaluering af kommunalreformen viste, at en borger med sammensatte problemer let får seks eller otte sagsbehandlere med alle de koordineringsproblemer, det giver. Helhedssynet skal tilbage, uanset om nogle synes, det lyder banalt. Vi skal på samme tid kunne sætte ind både sundhedsmæssigt, socialt, beskæftigelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt osv. Vi skal sikre en let sagsgang mellem sektorerne og koordinerende sagsbehandlere, som kan følge med fra instans til instans, så tingene hænger sammen og kan gå hurtigere end sektorskift normalt går i dag. Men skal vi ikke også nærme os evidensbasering af arbejdet? Skal vi ikke nærme os et sikrere vidensgrundlag for alt det, vi foretager os i det sociale arbejde? Jo, det skal vi. Og jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde et sammenstød med metodefriheden i det sociale arbejde. Men alt er ikke lige godt, og det må vi erkende. En insisteren på at arbejde videnseller evidensbaseret vil muligvis af nogle blive oplevet som en trussel, og det vil kræve en lang proces og en kulturel forandring at integrere en mere vidensbaseret metodisk tænkning i dagligdags praksis. Men uanset det, så skal vi arbejde os frem til at afklare, hvad der skal lægges fast i socialt arbejde. Vel vidende, at selv de mest fastlagte metoder i socialt arbejde virker i en kontekst, og vil skulle udføres personformidlet og i et socialt samspil med de involverede borgere og samarbejdspartnere. Der vil stadig være rigt rum for den faglige udfoldelse, selvom vi fastlægger elementer i socialt arbejde, som ikke må fraviges, fordi vi kan dokumentere overbevisende, at det er de rigtige at anvende. Og så kan det give nogle rigtigt spændende forløb at nå dertil. For det behøver ikke at handle om import af færdigvarer. Skal det være i orden og meningsfuldt, så skal vi i høj grad i gang med at udvikle og afklare egne metoder og interventioner. Vi skal til bunds i vores egne erfaringer og faglighed. Det er der kvalitet i. Bettina Post er formand for Dansk Socialrådgiverforening 14

15 Aktivering af ledige for hvem og hvorfor? Hvis man som nyuddannet ikke kan finde arbejde eller hvis man mister sit arbejde, kan man have en forventning om, at samfundet, i form af det lokale jobcenter, vil være behjælpelig med at muliggøre et ordinært arbejde. Hvordan kan det så være, at ganske mange ledige giver udtryk for, at de i mødet med samfundets beskæftigelsespolitiske repræsentanter ikke føler sig hørt, ikke føler sig forstået og ikke føler, at de får den hjælp, de havde forventet? Jeg vil i denne artikel prøve at analysere, hvilke interesser der kan være bestemmende for indholdet af de konkrete aftaler, der, i form af en jobplan, bliver indgået mellem den ledige og myndighedssagsbehandleren. Det skal nævnes, at beskæftigelsespolitiske institutioners hovedformål er, dels at medvirke til, at arbejdsmarkedet får adgang til det fornødne antal personer med de efterspurgte kvalifikationer, dels at medvirke til at forebygge langtidsledighed. Når jeg udarbejder en individuel jobplan sammen med en ledig, er det min intention at tage udgangspunkt i fællesnævneren mellem: Af Svend Broholm 1) Arbejdsmarkedets behov og 2) Den enkeltes ønsker, interesser og forudsætninger, som jeg opfatter dem i min forforståelse. Erfaringsmæssigt er dette omdrejningspunkt det mest hensigtsmæssige i forhold til at tilvejebringe de nødvendige kvalifikationer for den enkelte til igen at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Imidlertid er der udover de nævnte interesser en 3. parameter, der ofte får en afgørende indflydelse på de vejledningsmæssige muligheder og det konkrete indhold i en jobplan. Dette parameter kan benævnes aktiveringssystemets egeninteresse, AE. I modsætning til de 2 førnævnte interesser er AE ofte skjult i det offentlige rum, samtidigt med at dens fremtrædelsesformer for aktørerne i aktiveringssystemet ikke sjældent er fordrejede eller ligefrem ikke eksisterende. Aktiveringssystemets egeninteresse 15

16 Etiske dilemmaer i aktiveringsindsatsen i et jobcenter Jeg vil prøve at illustrere de overordnede interessestrømme i den del af arbejdsmarkedspolitikken der vedrører jobcentrene, da disse kan bidrage til en forståelse af de institutionelle, immanente etiske dilemmaer, der gælder for aktiveringsindsatsen. Den lovgivende myndighed, Folketinget, udstikker nogle love for at sikre en relevant arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsstyrelsen, AMS, detaljerer og konkretiserer denne politik, så den bliver operationaliserbar. Det betyder at Jobcenteret bliver mødt med kvantitative krav som: X antal løntilskudsjob skal besættes Y antal kr. skal anvendes til uddannelse Rettidighed i aktiveringen for Z antal personer Gennem resultatkontrakter og politisk pres etableres der en incitamentsstruktur, der gennem økonomiske refusioner animerer jobcenteret til at honorere disse krav I disse situationer vil sagsbehandleren være stillet overfor et etisk dilemma Gennem resultatkontrakter og politisk pres etableres der en incitamentsstruktur, der gennem økonomiske refusioner animerer jobcenteret til at honorere disse krav. Ledelsen stiller følgelig mere eller mindre håndfaste krav til sagsbehandlerne, angående antallet af og indholdet i produktionen af jobplaner, samt overholdelse af rettidigheden. Konkret kan det betyde: at sagsbehandleren udarbejder en jobplan uden noget meningsfyldt indhold for at opfylde kravet om rettidighed at sagsbehandleren anvender et politisk prioriteret redskab, eks. offentligt løntilskudsjob, selvom han grundlæggende vurderer et konkret uddannelsesforløb som mere hensigtsmæssigt at sagsbehandleren, for at fylde et af Jobcenteret rekvireret holdforløb op, tilmelder en person, for hvem formålet er tvivlsomt I disse situationer vil sagsbehandleren være stillet overfor et etisk dilemma. Hvis han handler i overensstemmelse med Jobcenterets institutionelle interesser, vil han handle mod sin fagetik. Hvis han handler i overensstemmelse med den vejledningssøgendes og arbejdsmarkedets interesser, vil han handle etisk rigtigt, men udøve civil ulydighed, og dermed risikere dermed forbundne repressalier. New public management - en slange i paradis Der er gennem de sidste år sket en djøficering af den offentlige administration, hvor Finansministeriet er rykket op som det mest bestemmende ministerium. Betegnelsen djøficering er et udtryk for, at 16

17 de ansatte der er organiseret i Dansk Jurist og økonomforbund, kaldet djøfere, har en stigende indflydelse i embedsværket. Det er væsentligt i den offentlige administration løbende at sikre, at de offentlige midler bliver anvendt bedst muligt. Da det er vanskeligt, nogle vil mene umuligt, at måle de offentlige ydelsers kvalitet, opstilles der i stedet nogle kvantitative mål for den offentlige produktion. Ved at opstille nogle mere eller mindre vilkårlige kvantitative mål, succeskriterier, og til opfyldelsen af disse at knytte en økonomisk incitamentsstruktur, sikrer embedsværket, at den offentlige indsats kan styres centralt fra København. Denne styringsmetode af de offentlige midler, der anvendes til velfærdsstatens institutioner, kaldes New Public Management. Gennem de sidste år har denne styringsmetode i ubemærkethed fået en stor og stadig stigende indflydelse på den måde, det danske samfund er indrettet på. Spørgsmålet er i hvor høj grad, der er overensstemmelse mellem de opstillede kvantitative mål og institutionens formål. I 2010 skulle et Jobcenter arbejde for, at der blev iværksat ca. 400 offentlige løntilskudsjob, i 2011 er målet ca Hvordan kan man tro at denne fordobling af offentlige løntilskudsjob i 2011, der er fastsat i statsadministrationen, i højere grad end tilfældet var i 2010 kan medvirke til at jobcenterets egentlige formål bliver tilgodeset? Når myndighedssagsbehandleren vejleder en arbejdssøgende borger, og i den forbindelse udarbejder en jobplan, der er en skriftlig kontrakt mellem ham og den arbejdssøgende, er formålet for ham, såvel som for borgeren, at de aktiviteter, der er indeholdt i jobplanen, vil medvirke til at styrke borgerens muligheder for at opnå ordinært arbejde og dermed blive selvforsørgende. De midler der kan bringes i anvendelse for at opfylde dette formål er kurser, uddannelse, virksomhedspraktik og offentlige og private løntilskudsjob. Sagsbehandleren kan ikke, før han har talt indgående med de arbejdssøgende, have en idé om, hvilke midler der vil være mest hensigtsmæssige at bringe i anvendelse. Det der er væsentligt for sagsbehandlerens muligheder for at opnå et godt resultat af sit arbejde er, at han har store frihedsgrader til at kunne skræddersy indholdet i den enkelte jobplan i forhold til borgerens behov, herunder økonomiske muligheder i forhold til at kunne bevillige kurser og uddannelser. Det var tilfældet ved indførelsen af den store arbejdsmarkedsreform i 1994, men mulighedsrummet er gradvist blevet mindre efterfølgende. Årsagen er for en stor del de detaljerede proceskrav, der er indeholdt i New Public Management, og som samtidigt øger graden af bureaukratisering af arbejdsprocesserne. Det der er på spil er, at der sker en forveksling mellem formål, kvantitative mål og midler i udmøntningen af beskæftigelsespolitikken. Spørgsmålet er i hvor høj grad, der er overensstemmelse mellem de opstillede kvantitative mål og institutionens formål Der sker en forveksling mellem formål, kvantitative mål og midler i udmøntningen af beskæftigelsespolitikken 17

18 Gennem en økonomisk incitamentsstruktur, der bliver aktualiseret i detaljerede proceskrav, bestemmes det centralt, hvilke midler der er relevante at anvende For den nyuddannede arbejdssøgende akademiker vil de midler, der vil være mest hensigtsmæssige at tage i anvendelse ofte være virksomhedspraktik og efterfølgende offentligt løntilskudsjob. Formålet med at anvende disse midler er primært, at de kan medvirke til at afbalancere kvalifikationsprofilen, der som nyuddannet har en teoretisk slagside. For den uuddannede borger, eller den borger, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende sin uddannelse, vil det derimod typisk være relevant at sikre den fornødne opkvalificering til arbejdsmarkedet gennem kurser og/eller uddannelse. Disse eksempler er tænkt at illustrere, at det ikke er meningsbærende gennem centralt fastsatte proceskrav at detailstyre vejledningsindsatsen i beskæftigelsespolitikken, som tilfældet er. Hvis jobcenterets formål skal kunne opnås, er det nødvendigt, at der udarbejdes individuelle handlingsplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte borgeres situation og arbejdsmarkedets behov. Når antallet af løntilskudsjob, løntilskudsjob der som nævnt er et middel, bliver ophøjet til at være et mål, hvis opfyldelse indikerer at institutionens formål er opnået, har vi et problem. Gennem en økonomisk incitamentsstruktur, der bliver aktualiseret i detaljerede proceskrav, bestemmes det centralt, hvilke midler der er relevante at anvende, uagtet den enkelte borgeres situation. Dette er i direkte modstrid med den tilgængelige vejledningsfaglige viden om, hvad der virker, ligesom det står i modsætning til de etiske retningslinjer i vejledningen som RUE, Rådet for uddannelse og erhvervsvejledning, der bl.a. rådgiver regeringen i beskæftigelsespolitiske spørgsmål, fremsatte i Der anføres det, at det er væsentligt for vejledningen og den vejledningssøgende, at vejlederens tilgang til det fælles projekt er baseret på: Respekt, herunder ret til selvbestemmelse, Uafhængighed, vejledningen skal være neutral og uafhængig. Vejledningen skal varetage den vejledningssøgendes interesser og ikke politiske interesser. Åbenhed, det skal klargøres, hvilke roller/funktioner vejlederen varetager. Derudover nævnes vigtigheden af fortrolighed og saglighed. I et politisk styret system, som jobcenteret er en del af, er der repræsenteret en lang række politiske, økonomiske og sociale interesser, hvoraf mange kan være modstridende. En af de interesser, der har betydning, men som ikke altid træder i karakter i aktørernes bevidsthed, er aktiveringssystemets egeninteresse. Et af problemerne ved denne interesse 18

19 er, at dens realisering kan underminere det saglige, arbejdsmarkedsrelevante indhold i de udarbejdede jobplaner, til skade både for den ledige og for arbejdsmarkedet, og dermed for samfundet. Det er min forhåbning, at den nye regering vil fokusere på, hvad det beskæftigelsespolitiske formål er i aktiveringssystemet, og at den vil medvirke til at genetablere det mulighedsrum, der tidligere har været for vejledningen i jobcentrene. Det vil bl.a. implicere, at den afbureaukratisering, der har været talt om i 10 år, bliver aktualiseret. Der er behov for at den offentlige administration forholder sig til de reelle problemer, der har behov for en løsning, frem for at forfølge de mål, der er kvantitativt frem for kvalitativt baseret. De sidste 10 år har der været en stigende tendens til, at det der kan måles og vejes tillægges værdi, og indgår som parameter i en evalueringskultur, der til ære for den fri konkurrence kan sættes i tabeller, der kan rangordne de enkelte institutioner. Det er en uheldig tendens, der på trods af det erklærede formål, underminerer kvaliteten af arbejdet i de offentlige institutioner. Der er behov for at viden, erfaring og kreativitet bliver sluppet fri i den offentlige administration, til gavn for arbejdsmiljøet, men først og fremmest til gavn for borgerne, der på den måde igen vil komme i centrum, i stedet for at være en brik i et refusionspuslespil. Der er behov for at den offentlige administration forholder sig til de reelle problemer, der har behov for en løsning Svend Broholm er uddannet socialrådgiver og uddannelses- og erhvervsvejleder, og har arbejdet som erhvervsvejleder i 17 år, først i Arbejdsformidlingen, og siden 2007 i Jobcenter Odense. 19

20 Helhedssynet i socialt arbejde er det stækket af de senere års socialpolitiske tiltag? Udgangspunktet for dette temanummer er, at en række socialpolitiske tiltag i de senere år har ændret vilkårene for det sociale arbejde. I forlængelse heraf skal det i denne artikel diskuteres, hvad de ændrede vilkår kan betyde for anvendelse af en helhedsorienteret tilgang for løsning af sociale problemer. Når jeg skriver kan, er det fordi der stort set ikke forligger forskning eller undersøgelser om problemstillingen. Det betyder at jeg alene kan analysere nogle tendenser og diskutere deres mulige og sandsynlige virkninger. Af Jens Guldager Hvorfor et helhedssyn og anvendes det? Mennesker med sociale problemer lever ligesom alle andre i komplekse livssammenhænge helheder hvor individuelle forhold som f.eks. individuelle ønsker/fremtidsdrømme, styrker og svagheder (individniveau), medmenneskelige relationer som familieforhold og stærke eller svage netværk (gruppeniveau), organisatoriske tilknytninger til f.eks. arbejdspladsen, fagforeningen og den kommunale forvaltning (organisationsniveau) samt bredere samfundsmæssige forhold såsom materielle, sociale og kulturelle ressourcer og muligheder (samfundsniveau) samspillet mellem alle disse forhold har indflydelse på om man har sociale problemer og hvilke sociale problemer, der er tale om. Helhedssynet eller det helhedsorienterede sociale arbejde bygger således på, at man ikke kan forstå det enkelte menneske eller den enkelte families problemer, ressourcer og behov i sig selv, men at de må forstås ud fra et helhedssyn, der omfatter og medtænker deres samlede livssituation eller mere præcist: de forhold og faktorer i deres samlede livssituation, der har sammenhæng med og kan forklare deres problemer, ressourcer og behov (For uddybning se Ejrnæs & Guldager 2008, 20

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere