Til deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september august 2014 Sags nr.: R.391. Kære deltagere i SIP-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september 2014. 18. august 2014 Sags nr.: 018.41R.391. Kære deltagere i SIP-3"

Transkript

1 Til deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax CVR nr Kære deltagere i SIP august 2014 Sags nr.: R.391 Nu nærmer vi os afholdelsen af kursus 3 i Skoleudvikling i Praksis. På baggrund af svarene på spørgeskemaet efter SIP-2 er kursuskonceptet ændret, så deltagerne forventes som en del af deres forberedelse at have set og forberedt fire vodcasts i tilknytning til dagens tema (flipped classroom). I lighed med de tidligere kursusgange forventes deltagerne at forberede skoleoplæg til workshoppen. På SIP-3 gennemføres to workshoprunder. Som på de forrige gange er der to skoleoplæg om konkrete udviklingsprojekter. Endelig afholder læringskonsulenterne et oplæg. 1. Jeg vedlægger det overordnede program for SIP-3. Programmet justeres af kursuslederne og afhænger af, hvordan kursuslederne på det enkelte kursus tilrettelægger flipped-classroom og de konkrete faglige oplæg. 2. Jeg vedlægger til brug for skolernes forberedelse: 1. Adgang til og forberedelse af fire vodcast 2. Skolernes forberedelse til to workshops Samtidig vedlægges slides fra de fire vodcast. 3. GL-E, der forvalter SIP-kurserne, vedlægger praktiske oplysninger om kursussted mv. til den enkelte deltager. Skolerne har adgang til alle materialer fra de tidligere SIP-kurser på

2 2 På kursserie 2 (Aarhus), 3 (Kolding), 7 (Lyngby) og 8(Lyngby) indtræder læringskonsulenterne Dennis Hellegaard, Susanne Torp og Marie Kongskov som kursusledere i stedet for andre medarbejdere i ministeriet. Jeg ser frem til, at vi på SIP-3-kurserne får både spændende input og gode debatter om udviklingen af de gymnasiale uddannelser. Med venlig hilsen Annegrete Larsen Kontorchef Direkte tlf

3 Sagsnr.: R.391 Kursusdag 3. Fokus på lærersamarbejde og en forandret skolehverdag Skolernes forberedelse: 1. Deltagerne forventes at have set følgende vodcast: Evaluering af og for læring, Jens Dolin, IND, KU Når hele organisationen skal være med, Karl-Henrik Jørgensen Studieretningssamarbejdet og ledelsen, Peter Henrik Raae, SDU Det handler om at skabe mere kvalitet i undervisningen, Sune Bek, Frederiksborg Gymnasium 2. Skolerne forventes at have læst rapporterne: Tina Høegh, Syddansk universitet: Klare profiler i studieretningerne Rambøll: Alternativ planlægning af den samlede studie- og eksamenstid Information om links mv. findes i kursuspakken. 3. Workshops gennemføres i to runder: 1. Lærersamarbejde og forankring i organisationen 2. Tilrettelæggelse af en anderledes skolehverdag Skolerne medbringer til hver workshop en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på Yderligere information findes i kursuspakken. Program Morgenkaffe Fælles oplæg og flipped classroom/panel Velkomst og perspektiv for dagen (UVM) Skolerne bearbejder de forberedte vodcasts (enten som Flipped classroom først eller som panel efter øvrige oplæg) 2-3 skoleoplæg om fag- og teamsamarbejde (8 forskellige) Oplæg ved læringskonsulenterne: Planlægning og samarbejde Frokost Skolerne arbejder Introduktion til to workshoprunder Sparring i netværk á ca. 3 skoler. Præsentationer og feedback Plenum Pointer fra workshopgrupperne Fokus på centrale udfordringer, mål og tiltag Afrunding, evaluering og forberedelse til næste gang (UVM)

4 Sagsnr.: R.391 Skolernes forberedelse til SIP-3-kurserne SIP-3 har fokus på samarbejde og en forandret skolehverdag. Notatet indeholder to kapitler: A. Deltagernes forberedelse af vodcast mm. B. Skolernes forberedelse af workshops A. Deltagernes forberedelse 1. Deltagerne forventes at have set følgende fire vodcast forud for SIP-3-kurset: 1. Evaluering af og for læring Jens Dolin Professor Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet 2. Lærersamarbejde - når hele organisationen skal være med Karl-Henrik Jørgensen Læringskonsulent, ekstern konsulent, Undervisningsministeriet, Syddansk Universitet tidl. rektor 3. Studieretningssamarbejde og Peter Henrik Lektor Syddansk Universitet ledelsen 4. Det handler om at skabe mere kvalitet i undervisningen Raae Sune Bek Vicerektor Frederiksborg Gymnasium Adgang til de fire vodcast fås på: I tilknytning til vodcast 3: Studieretningssamarbejde og ledelsen og 4: Det handler om at skabe mere kvalitet i undervisningen forventes skolerne at have læst følgende rapporter: Tina Høegh, Syddansk Universitet: Klare profiler i studieretningerne Rambøll: Alternativ planlægning af den samlede studie- og eksamenstid (rapporten er knyttet til vodcast nr. 4 og er baggrundsmateriale for skolernes præsentation i Workshop 2) Adgang til rapporterne fås via SIP-hjemmesiden: Der er direkte adgang til rapporterne i højre spalte på siden: Rapporterne er desuden baggrundsmateriale for skolernes præsentationer i workshop 1 henholdsvis 2. Behandling af de fire vodcast på kurset De fire vodcast behandles på kurset ved flipped-classroom i mindre grupper eller i plenum med et panel. Kursuslederne beslutter, hvilken model der anvendes på det enkelte kursus. Deltagerne forbereder spørgsmål/pointer til diskussionen. Forslag til spørgsmål/pointer findes nedenfor. Vodcast, spørgsmål og pointer fungerer også som inspiration til skolernes præsentationer i eftermiddagens workshops. 1

5 Sagsnr.: R.391 Vodcast 1. Evaluering af og for læring Professor, institutleder Jens Dolin, Københavns Universitet: Erfaringer med formativ evaluering: Beskriv fællestræk og forskelle i brugen af summativ og formativ evaluering. Hvilke metoder til formativ evaluering har I bedst erfaringer med? Fremadrettet evaluering: Hvordan kan man styrke det fremadrettede perspektiv i summative evalueringer af elevernes faglige resultater (feedforward) og dermed flytte vægten fra summativ til formativ evaluering? Hvordan kan man arbejde med at sikre validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) i evalueringen? Involvering af elever: Hvordan involverer man bedst eleverne i tilrettelæggelsen af evalueringen af deres faglige resultater og tilrettelæggelsen af undervisningen (arbejdsformer, progression etc.)? Fælles kriterier for hele skolen: Hvordan kan man arbejde med at opstille og anvende fælles klare, kendte og konstruktive kriterier (for klasserne, i fagene) for faglig feedback til eleverne? Hvordan kan man bedst styrke en proces, der udvikler og forbedrer brugen af formativ evaluering i fag, klasser og på skolen som helhed? Beskriv fordele og ulemper ved henholdsvis lærer- og ledelsesinitierede evalueringsstrategier. 2

6 Sagsnr.: R.391 Vodcast 2. Lærersamarbejde - når hele organisationen skal være med Læringskonsulent, tidl. rektor Karl-Henrik Jørgensen Traditionelle håndtag til at skabe skoleudvikling på gymnasierne: faglige-pædagogiske tiltag (ofte lærerinitiativer) organisatoriske tiltag (ofte ledelsesinitiativer). Opgaven er at forene de to håndtag i ét greb Udvikling af lærersamarbejdet: Hvordan udvikler man bedst lærersamarbejde i udviklingsprojekter? Hvad er vigtige forudsætninger for at få succes med helskole projekter? Hvilke udfordringer kan der være forbundet hermed? Fælles forventninger til udviklingsprojekter: Hvilke forventninger er der blandt eleverne og hvordan håndterer man forskelle? Hvordan styrker man bedst lærernes og elevernes samarbejde om den faglige og pædagogiske udvikling? Hvordan opsamler og spreder man bedst nødvendige og brugbare erfaringer? Hvordan håndterer man bedst, at tættere koblinger også skaber udfordringer og modstand? Inddragelse af hele organisationen: Hvordan kan organisationen bedst understøtte lærersamarbejde? Hvordan kan man inddrage fx Pædagogisk Udvalg, FællesUdvalget (lærere-elever-ledelse), Pædagogisk Råd i udviklingsarbejde? Hvordan kan man inddrage undervisningsevaluering, MUS og faggrupperne i udviklingsarbejde? 3

7 Sagsnr.: R.391 Vodcast 3. Studieretningssamarbejde og ledelsen Lektor Peter Henrik Raae, Syddansk Universitet Denne vodcast skal ses i sammenhæng med rapporten: Tina Høegh, Syddansk Universitet: Klare profiler i studieretningerne Studieretningsidentitet og fagligt samspil Angiv nogle grunde til, at fagligt samspil og studieretningssamarbejde er vigtige forudsætninger for at styrke elevernes faglige udbytte og gøre dem mere studieparate? Hvilke ekstra kompetencer (ud over de enkeltfaglige) kan det faglige samspil udvikle hos eleverne? Hvordan kan man beskrive og styrke progressionen i fagsamarbejdet? Giv eksempler på, at der er behov for at styrke forpligtelsen i det faglige samspil (fra toning og parallelforløb mod flerfaglighed og fagintegration)? Hvordan kan man undersøge effekten i forhold til elevernes udbytte og studiekompetence? Hvordan kan man inddrage eleverne i arbejdet med at styrke perspektivet for det faglige samspil? Hvilke udfordringer er der ift. at øge forpligtelserne i fagsamarbejdet? Lærersamarbejde og ledelsesinvolvering Hvilke opgaver har ledelsen i forhold til skabe opmærksomhed og fokus på det faglige samspil? Hvordan kan ledelsen i samarbejde med lærerne støtte fagsamarbejdet fx gennem o skemastrukturer o facilitering af lærernes samarbejde og fælles planlægning o faglig og pædagogisk støtte og ledelsesinvolvering o kompetenceudvikling o medvirken i udviklingsprojekter o erfaringsspredning og dialog o indsamling af oplysninger om effekter. 4

8 Sagsnr.: R.391 Vodcast 4. Det handler om at skabe mere kvalitet i undervisningen. Vicerektor Sune Bek, Frederiksborg Gymnasium Denne vodcast skal ses i sammenhæng med rapporten: Alternativ planlægning af den samlede studie- og eksamenstid Udfordringer Er I enige i, at det er en udfordring for eleverne, at undervisningstiden reelt er samlet på ca. 33 uger belastningen for mange elever i perioden efter eksamensudtrækket er lav i 1. og 2. år belastningen op til karaktergivning ofte er høj Skolens planlægningsmetoder Hvilke planlægningsmetoder kan optimere elevernes arbejde på årsbasis, på ugebasis og på daglig basis? Hvordan kan man skemalægge det skriftlige arbejde eller væsentlige dele af det skriftlige arbejde? Hvilke procedurer kan bedst sikre eleverne mod mellemtimer også når det er ydertimer? Er det vigtigt, at lærerne selv kan flytte timer og efter hvilke kriterier? Hvad kan man modvirke, at eleverne har perioder med stor travlhed og perioder med lav belastning? Perspektiver for udvikling Hvad er perspektivet i at skemalægge al eller en væsentlig del af elevtiden til skriftligt arbejde? Hvordan kan man bedst styrke vejledningen ved elevernes flerfaglige arbejde? Hvordan kan man bedst styrke den rolle fag på C-niveau spiller i uddannelsen? Hvordan kan man mest effektivt udnytte perioden efter eksamensudtrækket? Nævn potentialer i og hindringer for større ændringer af årsplanen. 5

9 Sagsnr.: R.391 B. Forberedelse af to workshops Formål De to workshops har til formål at sætte fokus på samarbejde og en forandret skolehverdag for at fremme elevernes udbytte. Det sker i en proces med sparring fra andre skoler. Workshops gennemføres i to runder: 1. Lærersamarbejde og forankring i organisationen 2. Tilrettelæggelse af en anderledes skolehverdag Skolernes forberedelse før kurset Skolerne medbringer til hver workshop en kort præsentation (papirkopi på 1-2 sider) i 15 eksemplarer. Der er ikke praktisk mulighed for at vise PP-præsentation. Præsentationen kan efter skolens ønske via kursusledelsen efterfølgende uploades på 6

10 Sagsnr.: R.391 Workshop 1 Varighed ca. 2 timer. Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 20 minutter Skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca minutter Skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5-10 minutter. Rollerne roterer efter ca. 40 minutter, så alle får fremlagt. Skole 1: Præsentation (ca. 10 minutter) Formålet er, at skolerne reflekterer over, debatterer og styrker udviklingen i forhold til udvikling og organisatorisk forankring af lærersamarbejdet og udvikling af helskoleprojekter. Forslag til pointer om skolens arbejde med formativ evaluering: Hvilke erfaringer har I med at arbejde med at udvikle formativ evaluering? Har I erfaringer med fælles klare, kendte og konstruktive kriterier (for klasser, i fag) for faglig feedback til eleverne? Hvordan har dette arbejde været organiseret? Hvilke kriterier har der været for succes? Hvordan vil I arbejde med at udvikle og forbedre brugen af formativ evaluering i fag, klasser og på skolen som helhed? Forslag til pointer om skolens arbejde med udviklingsprojekter: Benyt fx erfaringer med omlagt skriftlighed eller et andet større udviklingsfelt på skolen. I hvilken udstrækning sker det på lærerinitiativ og i hvilket som led i et ledelsesinitiativ? Hvilken rolle spiller lærerteamene? Hvilken rolle spiller faggrupperne? Hvordan kan lærerne samarbejde om progression i fx skriftligt arbejde? Har I erfaringer (både positive og negative) med projekter, der har udviklet sig fra at være projekter for enkelte eller få lærere til fullscale-projekter? Har I erfaringer (både positive og negative) med projekter, der er startet som fullscale-projekter? Forslag til pointer om studieretningssamarbejde og fagligt samspil. Giv eksempler på udbytterige og uheldige fagsamarbejder. Beskriv forudsætningerne for succes? Hvordan er lærersamarbejdet om studieretninger og fagligt samspil organiseret? Hvordan beskriver I mål, forventninger og procedurer for udviklingen af det faglige samspil? Hvilken rolle spiller ledelsen for lærersamarbejde og udvikling? Generelt: Hvilke erfaringer har I med at evaluere og dokumentere elevernes udbytte af forskellige indsatser? Hvordan sikrer I, at eleverne kender og bidrager til målsætninger og resultater? 7

11 Sagsnr.: R.391 Skole nr. 2 er interesseret spørger. Ideer til spørgsmål: Hvordan samarbejder lærerne i den enkelte klasse om fx formativ evaluering, skriftlighed, faglig progression og fagligt samspil? Hvordan indgår faggrupperne i skolens arbejde med at udvikle fx formativ evaluering, skriftlighed, faglig progression og fagligt samspil? Hvordan fordeler I opgaverne mellem lærerne og hvilken rolle spiller ledelsen? Hvordan spreder I erfaringer fra skolens fokusområder og udviklingsprojekter fra lærer til lærer? Hvordan samler og spreder - I erfaringer fra andre skolers arbejde? Hvad bør være de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde? Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæggelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne sendes elektronisk til kursuslederne som PP-slides, der efter aftale uploades på emu.dk. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer XX XX Vigtige spørgsmål til skolen XX XX Skolen vil arbejde videre med XX XX 8

12 Sagsnr.: R.391 Workshop 2 Varighed ca. 1time. Skolerne har forskellige opgaver: Skole 1 fremlægger i ca. 10 minutter Skole 2 er interesseret spørger (giver respons) i yderligere ca. 5 minutter Skole 3 er reflekterende team (samler pointer) i de sidste 5 minutter. Rollerne roterer efter ca. 20 minutter, så alle får fremlagt. Skole 1: Præsentation (ca. 10 minutter) Formålet er, at skolerne reflekterer over, debatterer og styrker udviklingen i forhold til: Forslag til pointer om skolens arbejde med en bedre skolehverdag: Beskriv principperne for planlægning af elevernes arbejde på årsbasis, på ugebasis og på daglig basis. Skemalægger I væsentlige dele af det skriftlige arbejde? Hvordan har I organiseret og tilrettelagt den flerfaglige undervisning? Hvilke opgaver har lærerne, faggrupperne, lærerteams og ledelsen? Hvordan kan I bedst styrke vejledningen af elevernes flerfaglige arbejde? Hvordan kan I bedst styrke den rolle fag på C-niveau spiller? Hvordan hindrer, at eleverne får mellemtimer? Gælder det også ydertimer? Hvordan kan I bedst udnytte perioden efter eksamensudtrækket? Hvordan kan I bedst modvirke, at eleverne har perioder med stor travlhed og med lav belastning? Skole nr. 2 er interesseret spørger. Ideer til spørgsmål: 1. Hvilke muligheder og udfordringer er der for at styrke vejledningen af elever (skriftligt arbejde, flerfagligt samarbejde)? 2. Hvilke muligheder og udfordringer er der for at få en bedre skolehverdag for eleverne? 3. Hvordan kan I internt arbejde med at analysere og drøfte udfordringer og løsningsmuligheder? 4. Hvilken rolle kan skolens samarbejdsorganer spille? 5. Kan I have glæde af ekstern bistand (fx læringskonsulenter, konsulenter mm.) og til hvad? 6. Hvad er de vigtigste fokuspunkter for skolens videre arbejde? Skole nr. 3 er reflekterende team, der sørger for, at tidsplanen overholdes og samler pointer fra fremlæggelse og drøftelse (i de sidste ca. 5 min). Pointerne sendes elektronisk til kursuslederne som PP-slides, der efter aftale uploades på emu.dk. Format: Skolenavn. Hovedudfordringer XX XX Vigtige spørgsmål til skolen XX XX Skolen vil arbejde videre med XX XX 9

13 Institut for Naturfagenes Didaktik Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik

14 Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags kvaliteter ved studenterne og deres arbejde bliver aktivt værdsat og belønnet af systemet? (Rowntree (1987): Assessing Students. London: Kogan) Evalueringer har en konsoliderende funktion for hvad som er central og vigtig kundskab inden for et fag (Dysthe 2002)

15 Dias 3 Institut for Naturfagenes Didaktik Hvad er evaluering? Evaluering = bedømmelse typisk ift nogle kriterier Evaluering indebærer måling og vurdering. Ved al måling måler man det måleinstrumentet viser - og ikke nødvendigvis det man er interesseret i! (Spørgsmål om validitet (gyldighed)) Al vurdering har et element af subjektivitet i sig. (Spørgsmål om reliabilitet (pålidelighed))

16 Dias 4 Institut for Naturfagenes Didaktik Definitioner Formativ evaluering har til formål at fremme læring gennem feedback så lærerne kan forbedre deres undervisning og eleverne deres læring, dvs. evaluering for læring. Summativ evaluering har til formål at teste individuelt niveau af læring/performance for at kunne følge en udvikling eller sammenligne med givne standarder, dvs evaluering af læring. Resultatevaluering vurderer projekter og programmer for at kunne styre ændringer i praksis og politik

17 Institut for Naturfagenes Didaktik Karakteristika ved formativ og summativ evaluering FORMATIV SUMMATIV intern ofte ekstern løbende afsluttende fokus på læring fokus på rangordning læreren rådgiver og vejleder læreren kontrollant og dommer vurdering baseret på faglige vurdering baseret på faglige og elevspecifikke kriterier kriterier rettet til elever og underviser rettet til aftager metodefrihed ofte fastlagt svær og anstrengende nem Vægt på validitet (måler man det rigtige? Vægt på reliabilitet måler man stabilt og neutralt?)

18 Institut for Naturfagenes Didaktik Formativ og summativ evaluering Læringsmål Elevaktivitet Elevaktivitet Næste læringsskridt Formativ evaluering Beslutning om næste skridt Rapportering af niveau Summativ evaluering Elever Bedømmelse af niveau Kriterie baseret Elev baseret Data (Baseret på Harlen 2012)

19 Institut for Naturfagenes Didaktik Effekter af summative evalueringer Summative evalueringer har meget negative tilbagevirkninger på undervisningen: Indsnævret eller fordrejet curriculum, faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver, og undervisningen kan forfalde til træning til testen og udenadslæren og på eleverne: Især fagligt svage elever mister selvtillid. (Nordenbo et al 2009) Læring af kompleks viden kræver komplekse evalueringsformer, og der er brug for at udvikle eksamensformerne, så de i højere grad kan. indfange mere avancerede kompetencer (både faglige og generiske).

20 Institut for Naturfagenes Didaktik Et evalueringsforsøg Elever inddelt i 4 grupper: A: fik karakter for sine opgaver B: fik kun kommentarer til sine opgaver C: fik både karakter og kommentarer D: fik ingen tilbagemelding (kontrolgruppe) A: ikke bedre end kontrolgruppen B: 30% bedre end kontrolgruppen (Ruth Butler 1988) C: samme som A Pointe: Summativ evaluering fremmer ikke læring, så tid hertil tages fra læringen.

21 Dias 9 Institut for Naturfagenes Didaktik Fremme den formative evaluering Massiv forskning viser at: Styrkelse af formativ evaluering giver signifikant øgning af læring For majoriteten af lærere er formativ evaluering ikke en veludviklet praksis Elevinvolvering i evaluering fremmer motivation Rigtig brug af opgaver og god klassedialog er afgørende Feedback skal relateres til nogle kendte kriterier og interne elevdiskussioner (peer-to-peer) er nyttige Feedback skal være faglig, ikke normativ (Gardner 2012)

22 Institut for Naturfagenes Didaktik Eksempler på evalueringsmetoder Klassedialog - åbne spørgsmål, opfølgning, lange ventetider Tilbagemelding på elevarbejder - fremadrettede kommentarer, genskrivning, selv/kammeratretning Kammeratevaluering og selvevaluering - gør kriterierne åbne, opøv fx via gruppediskussion af selvevaluering Formativ brug af (lærerudviklede) tests - reflektér over besvarelserne, opstil rettekode Portfolio - fagligt/procesrettet indhold, åben/lukket (Black et al 2004)

23 Dias 11 Institut for Naturfagenes Didaktik At kvalificere den formative evaluering - gennem sikring af validitet og reliabilitet Validitet betyder at evalueringsmetoden kan indfange de ønskede læringsmål og give feedback til øget læring. 1. trin: At formulere læringsmål så præcist, at de kan styre uden at begrænse. 2. trin: At opstille en læringsprogression, der leder til målet (ikke nødvendigvis lineær) 3. trin: At vælge en passende evalueringsmetode, som kan indfange mål og delmål. - inddrag eleverne i hele processen.

24 Dias 12 Department of Science Education Vigtigheden af læringsprogression For at kunne evaluere formativt har man brug for a sound model of students progression in the learning of the subject matter, so that the criteria that guide the formative strategy can be matched to students trajectories of learning (Black and Wiliam 1998, p. 37) En læringsprogression beskriver i trin en stadig mere fuldstændig forståelse af det, der skal læres. Udfordring: Detaljeringsgraden Primært to tilgange til læringsprogression: 1. En generisk baseret på en kendt taxonomi (Bloom, SOLO) 2. En fagspecifik baseret på erfaring/forskning i hvorledes elever lærer emnet

25 Institut for Naturfagenes Didaktik Pålidelighedsproblemer ved formativ evaluering Et århundredes forskning har konsistent vist at lærere ikke er pålidelige bedømmere af elevers læring, hvis ikke de bruger strategier til at reducere målefejl (McMillan 2013, p. 110) Strategier til at reducere vurderingsupålidelighed: 1. Reducere eller eliminere behovet for menneskelig bedømmelse 2. Etablere best practice ved udarbejdelse at opgaverne 3. Opstille retningslinjer eller skemaer for bedømmelse 4. Fremme læreres forståelse af elevers læring (mhp bedre tolkning af elevsvar) 5. Danne praksisfællesskaber til at opbygge en fælles forståelse af hvad man kan forvente af elever.

26 Institut for Naturfagenes Didaktik Fremadrettet Udbyg de fagdidaktiske kompetencer specielt inde for formativ evaluering: formulering af progression i kompetencer, arbejde med udvalgte evalueringsmetoder etc. (fx ved opbygning af praksisfællesskaber af faglærere, støtte fra ledelsen) Arbejd langsigtet på at tilpasse de summative evalueringer de formative formater (dette kræver partnerskab med forskere og ledere/politikere/embedsmænd)

27 Institut for Naturfagenes Didaktik Referencer Black, P., Harrison, C. et al (2004). Working Inside the Black Box: Assessment for Learning in the Classroom. Phi Delta Kappan, 86(1) Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G. Kaspersen, P. (2013). Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Gardner, J. (ed.)(2012). Assesment and Learning. London: SAGE Publications. Nordenbo, S. E., Allerup, P., Andersen, H.L., Dolin, J., Korp, H., Larsen, M.S., Olsen, R.V., Svendsen, M.M., Tiftikçi, N., Wendt, R.E., Østergaard, S. (2009). Pædagogisk brug af test Et systematisk review. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Parkes, J. (2013). Reliability in Classroom Assesment. In McMillan (ed.). SAGE Handbook of Research on Classroom Assessment. Los Angeles: SAGE.

28 Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen

29 Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.

30 Spor 2: Udviklingsarbejde på GG Greve Gymnasium: UVM s rammeforsøg i Udviklingsplan I, 2012 bl.a. studietid, en case Moderniseringsstyrelsen/FM s Velfærdsfond GG som tovholder på projekt Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser,

31 Hele organisationen! Spor 1 + spor 2 på Greve Gymnasium: Èt eksempel på at hele organisationen er med til at løfte udforingerne! Med fokus på de ledelsesmæssige og strategiske perspektiver i en skoles måde at gribe en fælles udfordring an.

32 Velfærdsudfordringen At føre faget ind i fremtiden! Elvi Weinreich Faget skal forstås bredere, som professionen- /gymnasiet/skolen/fagligheden/elevernes læring som ét hele: - kravet til fremtiden er bedre kvalitet uden flere ressourcer, kaldet effektivisering! - og bedre kvalitet/effektivisering er det samme som bedre læring på vores område!

33 Skemalagt elevtid: SOM LOKAL CASE et bud på faget i fremtiden?: Den traditionelle opfattelse af gymnasiet som dels mundtlighed og dels skriftlighed. Skriftlighedsdelen rummer mange lærerfrustrationer; Manglende afleveringer For sene afleveringer Plagiering Rettearbejde der ikke indgår i elevernes læring proportionelt med lærerindsatsen Skriftlige eksamensopgaver der bedømmes eksternt (sic!) Osv.! Og tilsvarende elevfrustrationer med de skriftlige opgaver!

34 Tidligere skriftlighedsprojekter Historik på Greve Gymnasium og mange andre : Skriftlighedsforsøget start 2010 (UVM), 2-3 klasser Mindre, skolebaserede udviklingsprojekter Gode, relevante fælles paradigmer, fx papir om vejledning etc. Lektiecafeer A-dage om og op til den skriftlige eksamen S-tog (a la Fredericia Gymnasiums skrivemetro) Osv.&osv. Gode, relevante for de involverede lærere og elever - men gennemslag på skolen som helhed? - svar på udfordringen om kvalitetsløft?

35 Samlet kvalitetsløft? Velfærdsprojektet på 8 gymnasieskoler tyder på, at det traditionelle faggymnasiums løse koblinger producerer: Manglende retning for skoleudvikling Manglende fælles referenceramme for lærerne Svarede ikke på fælles, erkendte udfordringer Der er ikke en ramme for elevforventninger Der er ikke overordnet organisatorisk styring Gode resultater har lang gennemslagstid (om nogen) Svag tæt på ledelse, manglende ledelse!! Manglende effektivitet, kvalitetsudvikling og velfærd!! Der skabes ikke en afgørende udvikling i faget!

36 Samlet kvalitetsløft? Mens projektet peger på at Strammere, tættere koblinger på organisationsniveau mellem faget og fagene, skaber: Fælles retning for skoleudvikling Fælles udfordringer og løsninger Fælles forventninger kollegialt og elevmæssigt Fælles opsamlinger, evalueringer Èt fag alle kan tale om! Tættere koblinger skaber også udfordringer for lærere og ledelse - frustrationer og modstand!

37 Skoleudvikling? Traditionelle håndtag til at skabe skoleudvikling på gymnasierne: faglige-pædagogiske tiltag (ofte lærerinitiativer) organisatoriske tiltag (ofte ledelsesinitiativer). Adskillelse af det faglig-pædagogiske og det organisatoriske skaber ofte isolerede, uproduktive øer. Opgaven er at forene de to håndtag i ét greb, gennem stram styring og koblinger mellem fagene, pædagogikken og skolen som helhed, for at skabe nye rammer for bedre læring!

38 Studietid = uddannelsestid &elevtid Rammeforsøg 1 med studietid er gennemført på mange skoler. Forsøget er gennemført på hele skolen: i alle 37 klasser i alle skriftlige fag med deltagelse af alle lærere Ca. 1/3 af den samlede elevtid er skemalagt Forøgelse af holdenes norm med ekstra lektioner Skema uden angivelse af skr. eller mdt. aktivitet, lærere og elever planlægger selv

39 Fælles mål med ny studietid Bedre læring ved øget samarbejde elever og lærere: bedre sammentænkning af fagenes mundtlighed og skriftlighed flytte fokus ved det skriftlige arbejde fra produkt til proces og vejledning forbedre kvaliteten af elevernes skriftlige opgaver mindske elevernes skriftlige fravær ved at elevernes arbejde med skriftlige produkter startes i skemalagte lektioner, hvor læreren er til stede øge lærernes muligheder for planlægning øge lærernes muligheder for fælles udveksling

40 Skemalagt 1.g - intro Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g grundforløb 1g forår 2g 3g Dansk 40,0% 37,5% 40,0% 29,4% Engelsk B 42,9% 37,5% 33,3% Matematik C 32,0% 32,0% Biologi C 42,9% 50,0% Fysik C 42,9% 50,0% 2. fremmedsprog 60,0%

41 Skemalagt 2. & 3.g progression Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g GF 1g forår 2g 3g Engelsk A 40,0% 29,4% Matematik B 20,0% Matematik A 27,3% 18,2% Samfundsfag B 29,4% Samfundsfag A 33,3% 27,3% Biologi/Fysik/Kemi B 42,9% Biologi A/Bioteknologi A 30,0% 27,3% Kemi C 50,0% 2. fremmedsprog 33,3%

42 Elev-evaluering opsamling vicerektor Anne Jensen Elevernes tilbagemelding ved samtaler med uddannelsescheferne har vist stor tilfredshed med at skriftlige opgaver blev startet på skolen - trods de ekstra timer i det ugentlige skema også sammenlignet med andre skolers skema Eleverne kommer under vejledning og i samarbejde i gang med opgaveprocessen, og kan lettere individuelt arbejde videre på skolen eller hjemme Et øget fokus på skriveprocessen, hvor eleverne bl.a. udveksler idéer, samarbejder og undervises i strukturen i de forskellige skrivegenrer Markant fald i manglende skriftlige afleveringer ved en opgørelse af den skriftlige fraværsprocent i slutningen af januar sammenlignet med de foregående år Snyd/plagiat af opgaver er et mindre opmærksomhedsområde hos lærerne Årets skoleevaluering peger på stor forskellighed i lærernes måde at starte skriftlige opgaver.

43 Ledelses- og lærerevaluering Fælles forventninger! At alle hold deltager betyder, at der også blandt eleverne bliver et forventningskrav om, at en del af det skriftlige arbejde foregår i lektionerne og med vejledning af lærerne, hvilket medvirker til at alle deltager aktivt i forsøget. Det betyder at alle lærere og elever arbejder med samme pædagogiske udvikling, og der derfor på hele skolen automatisk bliver udviklet, delt og spredt nødvendige og brugbare erfaringer blandt alle lærere og i alle skriftlige fag. Reel videndeling er meget konstruktiv for skolens selvforståelse af den faglige-pædagogiske udvikling.

44 Hele organisationen! Konsekvent og stramt styret i mange led; initieret og opfølgning i Pædagogisk Udvalg fælles oplæg ved Pædagogiske Eftermiddage diskussioner i faggrupperne uv-evalueringer, skal nu indgå som element på dagsordenen i FællesUdvalget (lærere-elever-ledelse) på dagsorden ved MUSsamtalerne i faggruppesamtaler med ledelsen Noget fælles, fagligt-pædagogisk at tale om!!

45 Videre perspektiver Casen viser én måde at føre faget ind i fremtiden på! Det konkrete projekt er ikke afgørende! Vigtigt at der er lokal forankring, det skal opleves som meningsfuldt for lærere og elever, dække et fælles oplevet behov for ændringer. Det skal være et storskala, fælles skoleprojekt med bred enighed om fælles, formulerede mål. Det skal hvile på et ønske om at opnå kvalitetsforbedring på et område, hvor skolen er udfordret! Der er mange andre områder på mange skoler?

46 Studieretningssamarbejdet og ledelsen Stikord med baggrund i projektet Klare profiler i studieretningen Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

47 Når det gælder fagoverskridende udvikling: Hvad skal ledelsen? Hvem er ledelsen? Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

48 Ledelsesopgaver Den symbolske opgave Beslutningsopgaverne Den indledende afgrænsning Den omfangsmæssige afgrænsning Struktur/indholdsovervejelser Den ledelsesmæssige organisering Fastholdelse og implementering Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

49 Symbolske opgave: Opmærksomhed Det er en lederopgave at kommunikere, at projektet er udvalgt og omtales som den satsning, det er projektgruppen tildeles en synlig platform blandt alle mulige andre aktiviteter Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

50 Beslutningsopgaverne: At understøtte fokus Indledende afgrænsning hensigten Hvad skal studenten blive (anderledes)? Omfangsmæssige afgrænsning Helskole/model? Struktur/indhold Nye strukturer muliggør, men sikrer ej! Organisering Ledelsesmæssig tilknytning, nye ledelseslag, langs- eller tværgående organisering? Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

51 Fastholdelse, afslutning: Nu kører vi! Det er en lederopgave at fastholde og afslutte: Fastholde projektet under modgang Implementering Evaluering mshp hvad der er lært om vanskeligheder ved fagligt samarbejde Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

52 Ledelse, didaktisk og organisatorisk udvikling Ledelse Lærere Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

53 FOKUS: DET HANDLER OM AT SKABE MERE KVALITET I UNDERVISNINGEN 1

54 2 ARBEJDSGRUPPEN: Rektor Karl-Henrik Jørgensen, Greve Gymnasium, formand. Uddannelsesleder Alice Gliisgaard Nielsen, Learnmark Horsens, HHX. Pædagogisk leder Birgitte Merci Lund, Syddansk Erhvervsskole Vejle, HTX. Uddannelsesleder Trine Larsen, HF & VUC Nordsjælland. Planchef Tom Gotthold Jensen, Rybners i Esbjerg. Vicerektor Anne Jensen, Greve Gymnasium. Vicerektor Sune Bek, Frederiksborg Gymnasium & HF.

55 Her skal fig 1 ind 3

56 4 UDFORDRING: EFFEKTIV ORGANISERING AF ELEVERNES HVERDAG - OPTIMERING AF PLANLÆGNINGEN: Mange mellemtimer i elevernes skemaer på grund af mulighed for medarbejderinvolvering i det daglige skema. Løsning: Centralisering af skemalægning (også daglige ændringer), så administrationen tager sig af al strukturel planlægning af undervisning herunder fx skriftlighedstimer. Tænk nyt!

57 5 UDFORDRING: EFFEKTIV ORGANISERING AF ELEVERNES HVERDAG - UDNYTTELSE AF EKSAMENSPERIODEN: Ofte har eleverne i ikke-afgangsklasser vældig lidt at lave i eksamensperioden. Løsning: Skemalæg eksamensperioden, så eleverne har et program hver dag. Brug evt. årsprøvekarakterer som springbræt til at finde ud af, hvor der er huller, der kan fyldes ud med turboundervisning i eksamensperioden. Tænk nyt!

58 Her skal fig 2 ind 6

59 7 UDFORDRING: EFFEKTIV ORGANISERING AF ELEVERNES HVERDAG - OPTIMERING AF DET SKRIFTLIGE ARBEJDE: Mange elever har svært ved at komme i gang med skriftlige opgaver. Løsning: skriftlighed såvel i almindelige opgaver som i store skriftlige opgaver - rykkes i højere grad ind i undervisningen. Derfor: Skemalæg både uddannelses- og elevtid, så eleverne får en mere optimal mulighed for hjælp og vejledning. Mere skemaarbejde til administrationen, men til gengæld også større mulighed for hjælp til eleverne og kursisterne. Tænk nyt!

60 8 UDFORDRING: EFFEKTIV ORGANISERING AF ELEVERNES HVERDAG - TVÆRFAGLIGE FORLØB: Tværfaglige forløb kan for mange elever være en stor mundfuld. Løsning: Lav en klar ansvarsfordeling på skolen, og meld denne ud. Hvad er eleven ansvarlig for (fx op til vejledningssessioner), og hvad er lærerne/administrationen ansvarlig for. Kommunikér dette klart ud, så alle parter fra start er klar over, hvem der skal lave hvad. Tænk nyt!

61 9 UDFORDRING: EFFEKTIV ORGANISERING AF ELEVERNES HVERDAG - MANGE C-NIVEAUFAG: Eleverne møder (for) mange fag fra fagrækken på én gang. Der bliver for langt mellem timerne -> eleverne taber tråden -> meget spildtid. Løsning 1: Flere turbofag hvor et c-niveaufag læses på et semester. Eksamen både sommer og vinter (giver potentielt en udfordring for ministeriet). Løsning 2: Sammensætning af fag så en større sammenhæng i skolehverdagen kan sikres -> fx hist, old og rel samtidig eller mat, fys, kemi samtidig. Tænk nyt!

62 10 KONKLUSION: De gymnasiale ungdomsuddannelser klarer sig generelt godt, men: Der synes at være behov for: Mere sammentænkning af tilrettelæggelse, skoleudvikling og skemalægning, så elever, lærere og ledelse kender baggrunden og beslutningsgrundslaget for de ting, der sættes i søen. Derfor: Snak sammen og tænk nyt!

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Tema: Lærersamarbejde

Tema: Lærersamarbejde Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Evaluering og læring. Jens Dolin Institutleder. Institut for Naturfagenes Didaktik. GL-PS 8april2014 Dias 1

Institut for Naturfagenes Didaktik. Evaluering og læring. Jens Dolin Institutleder. Institut for Naturfagenes Didaktik. GL-PS 8april2014 Dias 1 Evaluering og læring Jens Dolin Institutleder Dias 1 Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags kvaliteter ved studenterne

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

På SIP-3-kurserne præsenterede læringskonsulenterne de muligheder, skolerne har for at inddrage læringskonsulenterne i deres udviklingsar-

På SIP-3-kurserne præsenterede læringskonsulenterne de muligheder, skolerne har for at inddrage læringskonsulenterne i deres udviklingsar- Til deltagerne i SIP-4, december 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kære

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 8. april 2014

Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 8. april 2014 Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 8. april 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde den 29. oktober 2013 3. Infomateriale til nye lærere om de faglige

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Velkommen til afslutningskonference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber. 13. september

Velkommen til afslutningskonference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber. 13. september Velkommen til afslutningskonference om rammeforsøgene: Studietid, Timepuljer og Studiefællesskaber 13. september 1 Program 9.30-10.00 Ankomst og kaffe/the 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt 1 Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt Introduktion På Nærum Gymnasium er skriftlighed det højest prioriterede fokusområde i den strategiplan,

Læs mere

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber

Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Til de gymnasiale institutioner Undervisningsministeriet indbyder til konference om Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Slutkonference for ministeriets rammeforsøg 2012-15 Som led i Udviklingsplanen

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Klare profiler i studieretningerne Velkommen

Klare profiler i studieretningerne Velkommen Klare profiler i studieretningerne Velkommen Dorthe Wang. Undervisningsministeriet 15.30 Tak for i dag 2 10.00 Velkomst 10.15 Hvorfor fagligt samspil i gymnasieskolen? Søren Harnow, Syddansk Universitet

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

HF2net.dk konference 6. november 2013

HF2net.dk konference 6. november 2013 HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering Udvikle elever Processer i undervisning Mål og strategi Medarbejdere Samarbejde Udvikle og forbedre Bevis for afholdelse Uddannelse El-automatik - grundforløb ved Syddansk

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Forandringteori Rybners

Forandringteori Rybners Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)

Læs mere

Elevforudsætninger og faglig progression

Elevforudsætninger og faglig progression Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere