Evaluering af projekt om klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt om klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse"

Transkript

1 Evaluering af projekt om klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Kort om baggrund og formål: Det går egentlig meget godt. Men der er Mange forskelligartede elever Problemer med fravær Enkelte klasser med store problemer Indimellem manglende motivation Indimellem ringe sociale relationer Det giver udfordringer. Derfor: Iværksatte vi initiativer for hele skolen og særlige initiativer for enkelte klasser Især for at fremme faglige miljøer og sociale relationer samt mindske fraværet Indhold: 1) Indledning, baggrunden s.2 2) Formål s.2 3) Vidensgrundlag og antagelser s.3 Forandringskæder 4) Beskrivelse af de konkret forløb, evalueringer og resultater s Skoleindsats Evaluering, resultater s Klassevis indsats s Den 2g klasse vi tog udgangspunkt i s.5 Opsamling på trivselsundersøgelse s.7 Opsamling på fraværsstatistik s.9 Konklusion s Opsamling fra en 1g med en elevtrivselsgruppe s Opsamling fra en 2g med inddragelse at it-redskaber s.12 5) Opsamlende, videre arbejde og anbefalinger s.12 Bilag: s.13 Kontaktpersoner, projektansvarlige: Helle Levinsen og Marianne Frederik 1

2 1) Indledning Baggrund for projektet og udfordringer Baggrunden Elevbaggrunden på Frederiksberg Gymnasium er mere differentieret og sammensat end landsgennemsnittet. Der er relativt flere elever, der har forældre med lang videregående uddannelse, men også relativt flere forældre der har grundskolen som højeste uddannelse. Der er relativt flere elever med anden etnisk baggrund eller med gymnasiefremmed baggrund end landsgennemsnittet. Skolen har traditionelt optaget de nærmest boende elever, hvorfor elevsammensætningen afspejler sammensætningen af befolkningen i vores lokalområde. Skolen har gennem de seneste 8 år haft væsentligt flere ansøgere end pladser. Denne elevsammensætning medfører bl.a. at karaktergennemsnittet for studentereksamen ligger ca. 0,4 point under landsgennemsnittet og frafaldet er en smule større end landsgennemsnittet (2011). Generelle undersøgelser på landsplan viser, at de mest almindelige årsager til fravær og frafald er faglige mangler, personlige problemer og manglende engagement. På Frederiksberg Gymnasium gøres der allerede en stor indsats for at fastholde elever med faglige og personlige problemer. Elever med manglende faglige forudsætninger skal ikke nødvendigvis fastholdes på en stx-uddannelse, men vejledes til anden ungdomsuddannelse. Ikke desto mindre kan der gøres en ekstra indsats for at fastholde flere elever, at tilskynde flere til at blive mønsterbrydere, at bryde koden, bedre at forstå og anvende det sprog, der tales i gymnasiet. På Frederiksberg Gymnasium er der i skoleåret 2011/12 gennemført en evaluering af fraværsmønstret og årsagerne. Ud over sygdom, er de hyppigste forklaringer personlige og familiemæssige problemer, dernæst tid til at lave skriftlige opgaver og fagligt pres (stoffet er for svært). Vedr. personlige og familiemæssige årsager er det vanskeligt for skolen at løse alle disse problemer. Der er en række foranstaltninger, der forsøger at mindske fraværet som følge af disse problemer; f.eks. iværksættelse af handleplaner i samarbejde med og samtaler med psykolog, rektor, studievejledere og læsevejleder evt. sygeundervisning ved elevers langtidssygdom. Vedr. de faglige problemer har skolen i de sidste to skoleår (2011/12 og 2012/13) iværksat et initiativ med at hjælpe 1g erne med lektielæsning ved at opdele dem i læsegrupper og ved at give obligatorisk hjælp 6 eftermiddage med lektiehjælp ved udvalgte 3.g elever. Efter en evaluering nytænkes det for næste skoleår (2013/14), i retning af et egentligt skriveværksted for alle skolens elever. Derudover vil skolen fremover iværksætte nedenstående initiativer. 2) Formål Hvad er projektets formål? Præsentation af initiativer. Formål På baggrund af elevsammensætningen, herunder en del elever med gymnasiefremmed baggrund, og erfaringerne hermed, ønsker Frederiksberg Gymnasium at gøre en ekstra 2

3 indsats i skoleåret og for at få lidt flere elever bedre igennem gymnasiet og for at fremme fastholdelsen. Vi ønsker i korthed at arbejde for følgende punkter: At udvikle strategierne for opfølgning på elevfravær At udvikle nye initiativer vedr. bedre studievaner; det gælder især faglig støtte til elever fra uddannelsesfremmede miljøer At udvikle elevernes skrivekompetencer; det gælder både skrivning som læringsredskab og skrivning som kommunikation At udvikle klasserumskulturen bl.a. ved hjælp af klasseledelse, elev-trivselsgrupper og elevmotiverende undervisningsformer At udnytte elevernes begejstring for informationsteknologi til elevaktivering og undervisningsdifferentiering 3) Vidensgrundlag og antagelser Forandringskæde skoleindsats: Mindske fravær Problemstilling og antagelser Konkrete tiltag Organisering Effekter Videre arbejde En del af fraværet skyldes faglige problemer Ledelse, studievejledning og teamlærere. Vi måler på fravær og karakterer. En del af fraværet skyldes manglende fælleskab og tydelig regler 2012/13: -Tidlig indsats over for fravær, klare og synlige regler, der ofte gentages, opfølgende samtaler. -Lektiegrupper, lektiecafe, skriveværksted -Lærerkurser og idékataloger om studievaner, skrivekompetencer, målrettet lektiegivning, FG s studiehåndbog og progressionsplaner. 2013/14: - Godt du kom til tiden uge med overraskelser og præmier, inddragelse af SMS, billeder, videoklip, Facebook, november. -Konkurrence og præmie til den klasse med bedste afleveringsprocent, primo februar. -Præmier til de elever, der er tæt på 0% i fravær, særlige præmier til de elever, der på trods af mange barrierer alligevel Lærerudvalg i samarbejde med ledelsen. Elevinddragelse i lektiecafeer, skriveværksted. Arbejdsgruppe med lærere, ledelsesrepræse ntant og elever med nye tiltag Trivselsundersøgelser. Øget aktivitet på skolens Facebook Fortsat udvalgsarbejde med lærere, elever og ledelse. Fortsat kursusvirksomhed og evaluering. Forslag vedr. studievaner indføres i FG s studiehåndbog. Fortsat initiativer til fællesskaber for eleverne Fortsat tilbud til forskelligartede elevgrupper Deltagelse i SIP (Skoleudvikling i praksis) 3

4 gennemfører med lavt fravær, juni. -Det skal være okay at være god initiativer -Tilbud om kursus i motivation og planlægning af tid Antal deltagere Det forbedrer motivationen at inddrage elevaktiverende undervisningsformer Forandringskæde for enkelte klasser: Klasserumskultur, inklusion og mindre fravær Problemstilling og antagelser Konkrete tiltag Organisering Effekter Videre arbejde Det forbedrer klasserumskulturen at engagere eleverne selv, som kollektiv, så meget som overhovedet muligt i problemløsninger. Trivselsgrupper i 2 klasser: 2u og 1z (2012/13) Teamlærere og elever Statistik over frafald, fravær og karakterer Trivselsundersøgelser Fokusgruppeinterviews og evalueringer Inddragelse af it-værktøjer i en klasse: 2w (2012/13) 2 lærere i klassen Trivselsgrupper indføres i klasser, hvor det er relevant Klasserumsledelse er skolens pædagogiske tema 2014/15 Der arbejdes fortsat på at inddrage nye itværktøjer og sociale medier for at fremme elevernes motivation 4. (4-6) Beskrivelse af de konkrete forløb, evalueringer og resultater 4.1 Skoleindsats forløb, evalueringer og resultater Mindske fravær og få flere bedre igennem 2012/13: Indsatser: -Tidlig indsats over for fravær, klare og synlige regler, der ofte gentages, opfølgende samtaler. -Lektiegrupper, lektiecafe, skriveværksted -Lærerkurser og idékataloger om studievaner, skrivekompetencer, målrettet lektiegivning, FG s studiehåndbog og progressionsplaner. De to første punkter har især været gennemført af ledelsen, studievejledere og teamlærere. I skriveværkstedet har 3g elever været inddraget som studiemedhjælpere. 4

5 Skolen har en række lærerudvalg med inddragelse af ledelsen og ind imellem elever. I dette skoleår har der været fokus på skrivekompetencer og ny skriftlighed. Der er udarbejdet progressionsplaner for AT-forløb. Der har været nedsat et udvalg, der har udarbejdet et idé katalog med gode studievaner og eksempler på øvelser. Her har vi bl.a. været inspireret af et katalog fra Vordingborg, så vi har holdt sparringsmøder med. Disse forslag er videreformidlet til lærerne, for at de skal bruge dem og enkelte elevforslag er kommet med i den nye udgave af skolens studiehåndbog til eleverne. Denne studiehåndbog skal teamlærerne sørge for bliver taget i brug. 2013/14: Formålet med indsatserne fra udvalget bedre studievaner i dette skoleår har været at øge fællesskaber og motivation, samt mindske fraværet: - Godt du kom til tiden uge med overraskelser og præmier, inddragelse af SMS, billeder, videoklip, Facebook, november. -Konkurrence og præmie til den klasse med bedste afleveringsprocent, primo februar. -Præmier til de elever, der er tæt på 0% i fravær, særlige præmier til de elever, der på trods af mange barrierer alligevel gennemfører med lavt fravær, juni. -Det skal være okay at være god initiativer: fremlæggelse af forskerspirerprojekter for interesserede elever og motivationscoaching. -Tilbud om kursus i motivation og planlægning af tid Dertil kommet det rullende universitet, Akademiet for talentfulde unge. Udvalget har i dette skoleår inddraget ledelsen og elever har aktivt deltaget i arbejdet. Derudover har vi haft udvalg, der har arbejdet med progression i skriftlighed og de større skriftlige opgaver: DHO, SRO og SRP til hjælpe for lærere og elever. Udvalg der har arbejdet med inddragelse af nye it-værktøjer og nogle faglige udvalg. 2014/15: I dette skoleår er der fokus på klasserumsledelse, dvs. de pædagogiske dage handler om det. Udvalget vedr. bedre studievaner fortsætter med fokus på motivation og sociale relationer. Derudover er der nedsat udvalg med temaerne: innovation, bedre lektiegivning, undervisningsdifferentiering, inddragelse af sociale medier i undervisningen, skrivekompetenceudvalg. Evaluering, resultater: På den ene side har de mange initiativer ført til pæne resultater: Efter at søgetallet har været svagt faldende i et par år, steg søgetallet med 31% i Karaktergennemsnittet for studenterne er steget til nu at ligge på 7,1, men der er stor spredning i karaktererne mellem klasserne og mellem eleverne. (Se bilag 1) Gennemførelsen på gymnasiet ligger på ca. 86% og ca. 74% af studenterne fortsætte på en lang videregående uddannelse. Men fraværet og manglende skriftlige afleveringer er stadig lidt for højt, især for visse klasser. (Se bilag 1). Og den sidste elevtrivselsundersøgelse viser, at Frederiksberg Gymnasium ligger et par procentpoint under landsgennemsnittet. Derfor har skolen taget initiativer, som kan ses under skoleåret 2014/15. 5

6 Efter en drøftelse af trivselsundersøgelsen i Pædagogisk Råd og med inddragelse af elever, blev der peget på følgende indsatsområder: 1. Større lærerengagement i det sociale liv/aktiviteter i klassen. 2. Aktiviteter på tværs af klasser (faglige og sociale). 3. Aktiviteter på tværs af årgange inden for en studieretning (faglige og sociale). 4. Flere ud-af-klasseværelset arrangementer/ekskursioner. 5. Gerne kort studietur/hyttetur forår i 1.g. 6. Klare fælles retningslinjer for adfærd, konsekvens ved mangler i skriftlig fravær, klasserumsledelse fra dag ét kombineret med at være i dialog med eleverne se dem, vise at man vil dem. 7. Mere undervisningsevaluering 4.2 Klassevis indsats forløb, evalueringer og resultater Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Vores antagelse var, at det ville forbedre klasserumskulturen og mindske fraværet ved at engagere eleverne selv, som kollektiv, så meget som overhovedet muligt i problemløsninger. Vi ville afprøve en model med elevtrivselsgrupper. Vi tog udgangspunkt i en 2g klasse, hvor der havde været mange problemer i 1g og sammenlignede med en ny 1g klasse, hvor der var færre problemer. Derudover var det vores antagelse, at det ville forbedre motivationen at inddrage elevaktiverende undervisningsformer. Det blev forsøgt i de to 2g klasser, men med mindre gennemslagskraft, da det kun var to lærere i hver klasse, der forsøgte sig hermed Den 2g klasse vi tog udgangspunkt i Der vil efterfølgende blive gjort mest rede for den 2g klasse vi tog udgangspunkt i, da problemerne var større og initiativerne flere. Formål Det overordnede mål er at få løst nogle (temmeligt grelle) problemer med klasserumskulturen (manglende engagement, uro og ikke-faglige aktiviteter, en meget grov omgangstone, drillerier på kanten af (men alligevel ikke) mobning, samt at holde de (ganske mange) fagligt svage elever fast på den deltagelse, der kan gøre det muligt for dem at bestå herunder forhindre dem i at falde fra. Erfaringerne herfra vil de involverede give videre til anvendelse og udvikling på skolen og for andre klasser. Det overordnede projekt er at forsøge at engagere eleverne selv, som kollektiv, så meget som overhovedet muligt i disse problemers løsning. Derfor vil vi starte året med at præsentere et tre-punkts-program for eleverne, som vi håber og tror, vi kan få opbakning bag: a. Her skal være rart at være for alle Bedre klasserumskultur mht. omgangsformer, drillerier og for meget ballade. b. Vi er her alle sammen for at lære noget. Bedre klasserumskultur mht. at respektere den faglige dagsorden. Mindre uro, ikke-faglig snak & Facebook, når der foregår undervisning! Vi 6

7 opprioriterer pædagogiske former, der bygger på elevaktiviteter. Vi hjælper hinanden med at holde koncentrationen om det faglige og helst få alle med. c. Vi holder fast på hinanden. - Fraværsbekæmpelse ved at tage hånd om dem, der forsømmer lidt meget (herunder skriftligt). Konkrete forløb og evaluering Vi har primært forsøgt at opfylde formålene via teamlærernes arbejde og møder med en trivselsgruppe bestående af 6 elever. Trivselsgruppen blev repræsentativt sammensat, idet eleverne skulle skrive navnene på tre personer, som de personligt ville føle sig godt repræsenteret af. Hensigten var, at alle grupper kunne regne med at blive repræsenteret, idet gruppen ikke blev valgt alene ved simpel stemmeflerhed, men også på en måde så samtlige elever fik mindst én af deres personlige repræsentanter i gruppen. Der blev holdt møder i trivselsgruppen ca. 9 gange i alt i perioden september 2012 til april Planen var hver 2. uge; men ofte gik der længere tid p.g.a. skoleferier, undervisning og andre opgaver. Vi har drøftet de tre overordnede punkter, især punkt a, med trivselsgruppen. Og vi har drøftet resultaterne af to spørgeskemaundersøgelser om trivsel. Teamlærerne har i samarbejde med trivselsgruppen - jævnligt drøftet forslag med hele klassen, og specielt i forbindelse med klassens meget dårlige resultater i den landsdækkende trivselsundersøgelse, planlagde og gennemførte trivselsgruppen et gruppearbejde og en klasseopsamling om dette. De øvrige lærere har fået diverse referater, men er ellers kun blevet involveret på eget initiativ. De dominerende temaer i trivselsgruppens arbejde har i øvrigt været: 1) Afskaffelse af småsnak/ikke-faglige dagsordener i timerne bl.a. ved at tvangsplacere eleverne på af trivselgruppen fastlagte pladser, men også på forskellige andre måder. 2) Planlægning af sociale arrangementer for hele klassen. 3) Diverse enkeltpersoners trivsel (i et enkelt tilfælde for at stoppe noget lidt mobningsagtigt, ellers kun omsorg ). 4) Arbejde med diverse småkonflikter om f.eks. oprydning og udluftning i klasselokalet. 5) Forskellige rutinemæssige teamopgaver som studierejser og planlægning af skr.opg. 6) Praktiske trivselsmæssige småting som te/kaffeordning med køb af vandkoger - og udsmykning på væggen. 7) Temmelig uforpligtende diskussioner om undervisningen (pædagogisk variation m.v.) Vores evaluering består dels af fokusgruppeinterviews med trivselsgruppen og en anden mindre gruppe i klassen, og dels af de statistiske undersøgelser af trivselen (den landsdækkende samt en ekstraordinær ved slutningen af 2.g) samt fraværsstatistikken. Opsamling på trivselsundersøgelserne (Se uddrag i bilag 3) Den generelle, landsdækkende trivselsundersøgelse, der blev gennemført i slutningen af september, kort efter projektets start, viste meget dårlige resultater for klassen på adskillige punkter. Elevernes vurdering af den generelle elevtrivsel lå således på 68 ud af 100 point hvor skolens gennemsnit var 75, meget tæt på landsgennemsnit. Vurderingen af arbejdsroen 7

8 var 29 (mod landsgennemsnit 57), forståelse og respekt for hinanden kun 54 (mod 73), socialt sammenhold 66 (mod 74). Lige før sommerferien, ved slutningen af 2.g, gennemførte vi en ny undersøgelse med samme spørgsmål og samme skala (også som individuel pc-besvarelse). Her var resultaterne bemærkelsesværdigt bedre. Den generelle vurdering var således oppe på hele 87 og det sociale sammenhold på 80 langt over landsgennemsnittet. Også forståelsen og respekten var steget, til 72, og tryghed i klassen rundede hele 92 point. Arbejdsroen var næsten fordoblet, dvs. normaliseret på 56. Men ellers var der ikke nær så store eller entydige ændringer mht. vurderingerne af lærerne, undervisningen eller elevernes faglige motivation og adfærd. Dog er vurderingen af, hvor gode lærerne er til at motivere dig steget fra 45 til 64 men vurderingen af egen motivation er alligevel faldet fra 74 til Oplevelsen af at lære noget nyt hver dag er steget fra 64 til 75, men evnen til at møde og aflevere til tiden er faldet betydeligt (hhv. fra 80 til 70 og fra 75 til 67. Både oplevelsen af elevindflydelse og variation er steget begge med 10 point. Med de store forbehold, som vi behandler nedenfor, peger spørgeskemaerne på, at der er sket en bemærkelsesværdig forbedring af den sociale trivsel og en vis forbedring af undervisningsmiljøet i netop den periode, forsøget foregik. Fokusgruppeinterviews De to fokusgrupper var som nævnt hhv. trivselsgruppen og en gruppe andre, som vi i udgangspunktet forsøgte at samle lidt repræsentativt. Det sidste lykkedes dog dårligt: der endte med at kun at deltage én pige og tre drenge, der tilsammen ikke dækker bredden i drengegruppen så godt. Ikke desto mindre fik vi mange spændende inputs: Der var stor enighed blandt samtlige om, at klassen havde gennemgået en betydelig positiv udvikling både mht. faglig dagsorden og mht. trivsel i og uden for klasserummet. Altså vedr. a) og b). At der, c), slet ikke var frafald i 2.g, er bare en konstatering. Derfor var det heller ikke meget diskussion om udviklingen, men mere om årsagerne til denne. Ligesom vi selv påpeger det nedenfor, har begge fokusgrupper øje for, at andre faktorer end trivselsgruppeprojektet kan have været drivende for fremskridtene. F.eks.: folk er blevet enige med sig selv om, (at vi vil) gerne gøre noget ved det, ikke? Måske også for at få nogle ordentlige karakterer, i 1.g skal alle lige finde sig selv, vi har modnet os mere og nu kender vi hinandens grænser og sådan. Det nævnes også, at det skulle have haft en positiv effekt på fagligheden i klasserumskulturen, at nogle (måske useriøse ) elever forlod klassen. (NB: Dette skete dog i løbet af første g så disse kan dårligt være afgørende for den dårlige trivsel i september i 2.g. Der var ikke en eneste, der forlod klassen, mens forsøget løb (altså i 2.g)). Ændringer af lærernes undervisning får ikke skyld for at være en væsentlig årsag til den positive udvikling. Men der er mange iagttagelser af en positiv hhv. negativ spiral, af en dynamik mellem elever og lærere i forhold til at udvikle en faglig klasserumskultur: Hvis timerne er for kedelige, er jeg mere tilbøjelig til at pjatte. Hvis eleverne er nogle idioter bliver lærerne det også. Hvis eleverne er mere stille, så vil lærerne også gøre en indsats mht. til variation i undervisningen. Der er mere ro nu, og lærerne er mere motiverende. Lærerne er angiveligt også blevet bedre til at give eleverne god respons, hvilket skulle forklare, at lærernes evne til at motivere får flere point. 8

9 Vurderingen af trivselsgruppens betydning er til gengæld temmelig forskellig: Trivselsgruppen selv føler i betydeligt højere grad end de andre, at gruppen har spillet en rolle med at rejse problemer og med at løse dem. De andre mener i første omgang ikke, at gruppen har lavet meget andet end at tildele eleverne faste pladser (for at bryde snakkekulturen). Dette roses dog, bl.a. således: der var det godt at trivselsgruppen var med ind over, fordi de havde en indsigt som lærerne ikke havde i hvem der snakkede og ikke snakkede. Senere i samtalen anerkendes det imidlertid at det er nogen af dem fra trivselsgruppen, der har været med til at skubbe på, at der faktisk kom nogle arrangementer. Men der er jo nogen, der bare kommer med mere initiativ end andre, og det er da tit det, der gør, at der sker noget Tilføjelsen peger måske på, at trivselsgruppen samler nogle af de initiativrige elever/ sociale centre og at disse så bliver opfattet som sådan (individuelt), frem for som en del af trivselsgruppen, selv om ideen til et initiativ måske er udsprunget der. Begge fokusgrupper er entydigt positive over for valgmetoden og trivselsgruppens repræsentativitet. (En af de andre :) Det var meget godt, fordi alle grupper blev repræsenterede. Vi får alle med. Det har det da også vist at det var ret spredt i gruppen. Og vi var jo meget i kliker i 1.g i hvert fald. En enkelt er inde på, at trivselsgruppen ikke blev set på som politimænd, men at nogen lige prøvede at gøre det de syntes, de havde et ansvar for klassen men: de blev hurtigt klar over, at det ikke virkede Begge grupper er inde på, at synligheden og inddragelsen af hele klassen ikke havde været optimal og ønskede mere tid til dette. Måske lettest gennemførlig er ideen om at elevernes meget velfungerende samlingspunkt, (OBS!!) en Facebook-gruppe, bruges til mere kommunikation og debat om trivselsgruppens arbejde. En positiv sidehistorie er de kønsopdelte Facebookgrupper, der åbenbart bidrager til et inkluderende socialt liv i klassen. Opsamling på fraværsstatistik Ingen elever meldte sig ud i løbet af 2g. Der er dog stadig et stort fravær i forhold til andre klasser på FG. Og i 3g stiger fraværet desværre og en enkelt melder sig ud p.g.a. for stort fravær og personlige problemer. (Se bilag 2). Evalueringsproblemer: Det ser umiddelbart pænt ud, at vi har både kvantitative (fraværsstatistik og trivselsundersøgelser) og kvalitative (fokusgruppeinterviews) elementer i evalueringen. Men i forhold til at vurdere vores faktiske resultater, må vi tage rigtigt mange forbehold: - Først og fremmest tager evalueringen kun på et intuitivt plan (vores forbehold i vurderingerne ud fra vores erfaringer) højde for det faktum, at alle gymnasieklasser gennemgår en udvikling mht. for eksempel trivsel, klasserumskultur og faglighed i løbet af 2.g. Og at det ikke er undtagelsen, men reglen, at denne udvikling, i hvert fald hvad faglighed og klasserumskultur angår, er positiv. En ædruelig vurdering af vores projekt ville faktisk kræve, at vi havde en tilsvarende 1.g klasse med tilsvarende problemer, som vi så ikke lavede nogen projekter i, men blot gennemførte præcis samme målinger på i starten og ved slutningen af 2.g. Hvis der så var tydelige forskelle på forbedringsniveauet, kunne man argumentere for, at projektet havde 9

10 haft en effekt. I hvert fald hvis vi snakkede om 10 klasser med og 10 klasser uden projekter... - Dernæst er der problemer ved vores målemetode. Allerede når vi laver en ny trivselsundersøgelse kun i vores klasse og vi inden det har haft store diskussioner i både trivselsgruppen og klassen om det elendige resultat af den første undersøgelse er der lagt op til, at den nye undersøgelse skal give et bedre resultat! Hvem vil ikke hellere være med i en succes, end i en fiasko...? Resultaterne fra efterårets almindelige trivselsundersøgelse kan måske nå at blive inddraget som en delvis korrektion. - Endelig er der interview-delen, hvor en oplagt fejlkilde er, at moderatorerne er de ansvarlige lærere, der stadig har klassen, giver dem årskarakterer osv.... Faren for et element af pleasing i elevernes kommentarer og vurderinger er stor uanset hvor meget lærerne tilstræber at være neutrale, lyttende og åbne for kritik. Her ville en udefrakommende instans til at varetage interviewene med fokusgrupperne nok have været en fordel. Konklusion Med alle disse forbehold vil vi alligevel forsøge at konkludere: Positive erfaringer (og det skal vi prøve igen ): Selve ideen med at forsøge at involvere eleverne som ligeværdigt ansvarlige (og besluttende) i den proces, der skulle skabe bedre trivsel og klasserumskultur, er blevet positivt modtaget af alle i klassen fra start til slut og synes at have haft en positiv effekt eller i hvert fald at have bidraget til noget: Med alle de ovennævnte forbehold in mente synes der at være sket en voldsomt positiv udvikling i løbet af trivselsgruppens regeringsperiode fra september tom. april i 2.g, både hvad angår den faglige dagsorden i klasserumskulturen og (især!) hvad angår elevernes sociale trivsel, indbyrdes respekt og tryghed. (Trivselsgruppeprojektets selvstændige betydning for dette kan hverken be- eller afkræftes entydigt!) Det demokratiske princip bag valget af den repræsentative gruppe (dem med mange stemmer men dog således at alle elever skal kunne genkende mindst én i gruppen som deres repræsentant) fik tilslutning fra eleverne og havde den tilstræbte effekt: at trivselsgruppen samlede personer, der tilsammen repræsenterede de meget forskellige grupper i klassen. Dvs. at naturlige ledere af ikke bare de største, men alle grupper kom med, således at gruppen erkendt eller ej som helhed havde en betydelig indflydelse på/autoritet i klassen. Samtlige seks personer i trivselsgruppen viste stor ansvarlighed og mødte stabilt frem i hele forløbet selv om møderne lå i deres fritid (dog på en tidligt fri dag ), og selv om de ikke på forhånd havde valgt at stille op til hvervet. Det siger måske noget om, at kammeraternes tillid til dem appellerede til deres ansvarlighed og motivation. Elevernes ansvarlighed gjaldt også trivselsgruppen som kollektiv: på møderne var der stor vilje og evne til at fungere som en gruppe og nå frem til fælles beslutninger også om emner, der ikke i udgangspunktet var enighed om. (På den måde kan gruppen måske også indirekte have medvirket til, at trivselsproblemerne ved starten 10

11 af 2.g ikke samtidig udviklede konflikter mellem forskellige grupperinger i klassen?). Sammenfattende vil vi konkludere, at hele ideen med den repræsentative gruppe er værd at gentage nogenlunde i denne form. Negative erfaringer (og ideer til forbedringer ): Som det fremgår, især af interviewet med fokusgruppen de andre, har der ikke været tilstrækkeligt rum for/tid til trivselsgruppens tilbagemeldinger til og slet ikke til dialog og debat med resten af klassen. Dette afspejler sig blandt andet i, at de andre har et meget ufuldstændigt billede af trivselsgruppens arbejde, men formentlig også i et uudnyttet potentiale for trivselsgruppens arbejde. To ideer til forbedring/afhjælpning af dette problem er: At teamlærernes fag og klassen skemalægges med nogle få ekstra moduler om året, som så efter aftale, i afmålte mængder på de helt rigtige tidspunkter kan bruges af trivselsgruppen til klassemøder. At elevernes Facebookgrupper bruges meget mere aktivt af trivselsgruppen(-s elever): Der skal lægges referater, spørges til emner der ønskes drøftet, føres debatter... Begge fokusgrupper er inde på, at mange af de oplagte indsatsområder for trivselsgruppen er allermest aktuelle i 1.g. Dvs. at der skulle have været nedsat/ skal nedsættes en trivselsgruppe allerede dér. Måske omkring efterårsferien, hvis man skal bevare fordelene ved grupperepræsentativiteten (på det tidspunkt har grupperne typisk vist sig/fundet hinanden). I forlængelse af dette: der er også elevønske om en trivselsgruppe i 3.g dog med mindre intensitet. Der foreslås årlige nyvalg for at sikre den fortsatte repræsentativitet (også af hensyn til evt. nye elever). Eleverne antyder sporadisk frustration (eller måske snarere resignation) over, at ikke alle lærere er lige involverede/engagerede i trivsels-arbejdet med klassen. Her er vi nok ude at røre ved projektets objektive rammer, idet det er svært at kræve alle ikketeamlæreres store og detaljerede trivsels-engagement i måske 6-7 forskellige klasser under en nuværende overenskomst med f.eks. aftale om et, højst to lærermøder pr. klasse pr. år... Den meget begrænsede inddragelse af de øvrige lærere har utvivlsom medvirket til, at det mere pædagogisk udviklende hjørne af projektet (elevindflydelse og variation som redskab til motivation og mere fagligt engagerede elever) ikke har haft stor vægt. Alligevel er der sket en positiv udvikling, hvis man skal tro spørgeskemaundersøgelserne, men imidlertid ikke med nogen effekt (elevmotivationen faldet!) Opsamling fra en 1g med en elevtrivselsgruppe Denne 1g klasse er en studieretning med bioteknologi A, matematik B og fysik B. Klassens teamlærere har fulgt de råd, der gives temalærerne via idékatalog om studievaner, FG s studiehåndbog mv. Og de havde nedsat en trivselsgruppe med elever og holdt et møde med dem. Derudover havde de som andre teamlærere drøftet trivselsundersøgelsen med klassens elever. 11

12 Hovedkonklusionen fra lærerne er, at det er vores generelle indtryk af klassen, at det er lykkedes at skabe en god klasserumskultur, og at klassen er velfungerende både fagligt og socialt Dette indtryk blev bekræftet ved lærerteamets samtaler med alle eleverne i oktober/november Her lød det stort set fra alle eleverne, at de var glade for at gå i klassen, og at de havde det godt med hinanden. På dette tidspunkt gav 3 elever udtryk for, at de overvejede at skifte klasse, men de er alle blevet i klassen, fordi det var en god klasse at gå i. Derudover har flere lærere og studievejlederen også haft samtaler med de pågældende elever. Ved disse elevsamtaler blev det påpeget over for flere elever, at vi mente, at de ikke prioriterede det faglige og lektierne højt nok i forhold til det, vi havde forventninger om og mente, at der var behov for. De fleste af disse elever hører i dag til den gruppe af elever, som ikke længere går i klassen. Det samme billede viste sig ved trivselsundersøgelsen. (Se bilag 4) Det er meget vanskeligt at sammenligne indsatser og virkninger på de forskellige klasser. Der er en tendens til, at studieretninger med naturvidenskabelige fag samt studieretninger med engelsk A, samfundsfag B og matematik B har mindre fravær og ligger en smule højere i karaktergennemsnit. Mens studieretninger med mediefag og samfundsfag A generelt ligger dårligere. (Se bilag 1) Opsamling fra en 2g med inddragelse at it-redskaber Denne 2g klasse er fra en studieretning med engelsk A, samfundsfag B og matematik B, og er en af de mere velfungerende klasser. Lærerne deltager også en i et lærerudvalg, der undersøger, afprøver og laver lærerkurser vedr. inddragelse af nye it-værktøjer i undervisningen. Og ikke haft så meget tid til denne del af udviklingsprojektet. De har bl.a. afprøvet videooptagelser med smartphones som et redskab i undervisningen i flere klasser. Desværre melder eleverne tilbage, at de skal bruge lang tid på at sætte sig ind i det tekniske og at det tager for meget tid fra selve det faglige indhold. (Se bilag 5) 5) Opsamlende, videre arbejde og anbefalinger Frederiksberg Gymnasium er stadig et gymnasium i fremgang, og med meget forskelligartede elever. Hvor forskellige elevernes baggrund er, har vi besluttet igen at undersøge; idet den sidste undersøgelse er fra Det betyder, at vi skal fortsætte med de generelle tiltag, vi har besluttet med klare, tydelige, synlig krav, forventninger og konsekvens. Det gælder både tilstedeværelse, afleveringer og faglighed. Ligesom vi skal fremme trivslen, motivationen og fælleskaber, som det fremgår under punkt 4.1. Her skal vi også være opmærksomme på, at rigtig mange elever føler sig presset og stresset, så vi skal også overveje, hvordan vi kan afhjælpe det. Vi skal løbende evaluere de forskellige tiltag og huske at klasser og elever er forskellige, derfor skal der indimellem være forskellige tiltag. En elevtrivselsgruppe med de formål og opgaver, som fremgår under punkt 4.2 er et godt tiltag i klasser, hvor der er stort frafald eller dårlige sociale relationer. Det har vi erfaret op til flere gange, og elever der har prøvet det, anbefaler trivselsgrupper. 12

13 Bilag: Bilag 1: Fravær og karakterer Bilag 2: Årskarakterspredning i en 3g klasse (samt gennemsnit for fravær og karakterer) Bilag 3: Uddrag af trivselsundersøgelse Bilag 4: Opsamling fra en 1g med en elevtrivselsgruppe Bilag 5: Opsamling fra en 2g klasse med inddragelse af nye it-redskaber 13

14 Bilag 1: Fravær og karakterer 16,0 14,0 12,0 Fravær og karakterer 1g, ,0 8,0 6,0 Fravær Skr. mangl. Kar. 4,0 2,0 0,0 16,0 Fravær og karakterer 2g, ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Fravær Skr. mangl. Kar. 4,0 2,0 0,0 16,0 Fravær og karakterer 3g, ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Fravær Skr. mangl. Kar. 4,0 2,0 0,0 * Egne beregninger og der kan være mindre fejl; hvis der f.eks. har manglet karakterede, da jeg beregnede 14

15 Sammenhæng mellem fravær og karakterer, i gennemsnit pr. klasse 8,0 7,5 7,0 karakterer 6,5 6,0 5,5 R² = 0,0978 5,0 4,5 4,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 Fravær i procent Bilag 2: Spredning af årskarakterer i en 3g klasse 12 Årskarakterer i en 3g klasse I gennemsnit fravær: 17,6% og årskarakter 6,8 15

16 Bilag 3: Uddrag af trivselsundersøgelse Hvordan vurderer du elevtrivslen, 2012/ Slut 2g Start 2g Landsg. FG Hvordan vurderer du din egen motivation? 2012/ Slut 2g Start 2g Landsg. FG Hvordan vurderer du graden af variation i undervisningsformerne? 2012/ Slut 2g Start 2g Landsg. FG 16

17 Hvordan vurderer du det sociale sammenhold i klassen? 2012/ Slut 2g Start 2g Landsg. FG Bilag 4: Evaluering af klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i en 1g Planlagte tiltag for at skabe en god klasserumskultur, inklusion og bekæmpe fravær Allerede inden eleverne i denne 1g begyndte i august 2012, havde klassens lærere og lærerteamet besluttet sig for en række tiltag for at skabe en god klasserumskultur. Målet var at skabe en klasse, hvor der var en klar faglig dagsorden og et godt socialt klima. Derfor blev der taget en række initiativer fra starten: Eleverne skulle have faste pladser fra starten. Formålet med disse faste pladser var at sprede de elever, som havde sværest ved at holde koncentrationen omkring den faglige dagsorden og sætte dem blandt nogle, der havde lettere ved at fastholde koncentrationen. Derudover blev de mest ukoncentrerede elever så vidt muligt placeret på de forreste pladser. Alle eleverne skulle fra starten være i en lektiegruppe. Lektiegrupperne skulle dels bruges til gruppearbejde i modulerne, dels bruges til at eleverne skulle mødes i fritiden og lave lektier sammen. Formålet havde således både en faglig og en social funktion. Forsøgslærerne nedsatte en trivselsgruppe, som bestod af 4 elever, klassen havde valgt som deres repræsentanter. Formålet med trivselsgruppen var, dels at forsøgslærerne kunne diskutere konkrete problemstillinger af faglig og social karakter, dels at eleverne gennem deres repræsentanter kunne fremsætte problemstillinger, som vi i fællesskab skulle drøfte. Formålet var også at give eleverne indflydelse og ejerskab til, hvordan det faglige og sociale klima fungerede i klassen. Teamlærerne skulle sammen med 2 elever koordinere og fordele mængden af skriftlige afleveringer. Alle lærerne skulle i starten af hvert semester indskrive deres skiftlige afleveringer på Ludus. Formålet var at sikre en nogenlunde jævnbyrdig skriftlig arbejdsfordeling over ugerne og dermed også mindske det skriftlige fravær. Teamlærerne opfordrede generelt klassens lærere til: 17

18 - at anvende elementer fra cooperative learning i undervisningen med det formål at lade eleverne arbejde med forskellige gruppesammensætninger og give eleverne mere taletid og derigennem styrke deres faglighed. - give elever et tydeligt mål for, hvad lektien skal bruges til. Teamlærerne lavede derudover en forventnings-afstemning mellem eleverne og lærerne om, hvilke forventninger og krav vi havde til hinanden for at lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Her var der igen fokus på både det sociale og faglige element. Teamlærerne vil månedligt følge fraværsudviklingen både i modulerne og for det skriftlige arbejde for alle eleverne. Formålet var hurtig indgriben og hjælp til eleverne for at få rettet op på uheldige vaner. At lærerne skulle opfordre eleverne til at lave fællesarrangementer i deres fritid, hvor alle blev inviteret. Evaluering af tiltag der skulle skabe en god klasserumskultur, inklusion og bekæmpe fraværet: Ud- og indmeldte elever: I august 2012 startede 30 elever i denne 1g, og i oktober 2013 er der 24 elever tilbage i klassen. En elev gik kun i klassen et par uger, inden hun meldte sig ud, angiveligt p.g.a. for lang transport. Da grundforløbet sluttede i januar 2013, kom der 2 nye elever i klassen, mens en fra klassen valgte af skifte til en anden studieretning. Den ene af de 2 nye elever blev kun i klassen et par måneder og meldte sig derefter ud af gymnasiet p.g.a. for meget arbejde i sin fritid, hvorfor han havde meget svært ved at klare de faglige krav. En tredje elev havde været igennem en periode med spiseforstyrrelser. Hun var fagligt meget svag og var gentagende gang blevet taget i at skrive de skriftlige opgaver af, hvilket til sidst betød, at hun blev bortvist. En fjerde elev meldte sig ud under eksamen p.g.a. problemer med at klare de faglige krav. Yderligere 2 elever besluttede at starte i 2.g på et andet gymnasium, da de mente, at de der kunne få højere karakterer. Endelig besluttede en elev i begyndelsen af 2.g at skifte studieretning, da han havde svært ved at klare de naturvidenskabelige fag. Dermed er vi oppe på 8 elever, som har forladt klassen, hvilket er flere end forventet. Heldigvis er det ikke vores indtryk, at nogen af eleverne har fravalgt klassen, fordi der har været dårlig stemning, eller de ikke har følt sig hjemme i klassen - tværtimod tror vi, at den gode stemning har været med til at forhindre et endnu større frafald. Vores generelle indtryk af klassen er, at det er lykkedes at skabe en god klasserumskultur, og at klassen er velfungerende både fagligt og socialt. Elevsamtaler: Dette indtryk blev bekræftet ved lærerteamets samtaler med alle eleverne i oktober/november Her lød det stort set fra alle eleverne, at de var glade for at gå i klassen, og at de havde det godt med hinanden. På dette tidspunkt gav 3 elever udtryk for, at de overvejede at skifte klasse, men de er alle blevet i klassen, fordi det var en god klasse at gå i. Derudover har flere lærere og studievejlederen også haft samtaler med de pågældende elever. Ved disse elevsamtaler blev det påpeget over for flere elever, at vi mente, at de ikke prioriterede det faglige og lektierne højt nok i forhold til det, vi havde forventninger om og mente, at der var behov for. De fleste af disse elever hører i dag til den gruppe af elever, som ikke længere går i klassen. 18

19 Trivselsundersøgelse: På nogenlunde samme tid gennemførte alle elever på Frederiksberg Gymnasium en stor trivselsundersøgelse. Den viste samme billede som ovenfor beskrevet: At klassen er socialt velfungerende. Socialt netværkskort: For at prøve at få et mål for, hvor socialt velfungerende klassen var, prøvede vi at lade klassen udfylde et socialt netværkskort (se bilag) i november Her skulle eleverne skrive, hvem de snakkede mest med fra klassen, og derefter talte vi antallet af sociale relationer. Det viste sig, at bortset fra en enkelt elev, som kun havde 1 social relation, var ingen isoleret i klassen. Ad faste pladser: Der er fortsat faste pladser i klassen. Eleverne foretrækker generelt de faste pladser, da det hjælper dem med at koncentrere sig omkring den faglige dagsorden. Ad lektiegrupper: Lektiegrupperne har ikke fungeret efter hensigten. Det har været svært for os at pege på enkelt faktorer, der er årsagen til, at det ikke har fungeret. Måske har det været fordi: - Eleverne ikke har følt ejerskab omkring lektiegrupperne - Det har været svært at finde tid til at mødes i fritiden - De har følt, at lektiegrupperne blev tvunget ned over hovedet på dem Dette var de ting, som trivselsgruppen påpegede. Derefter prøvede vi at sammensætte nye lektiegrupper, som tog højde for elevernes ønsker, men det er ikke vores indtryk, at det blev bedre af den grund. Ad trivselsgruppen: Trivselsgruppen har kun haft et enkelt møde. Vores vurdering er, at der simpelthen ikke har været behov for flere, da de øvrige tiltag og samtaler, der har fundet sted, har virket efter hensigten, så klassen i dag fremstår som en fagligt dygtig klasse med en behagelig klasserumskultur. Dog er der et par enkelte elever, som har lidt sværere ved den faglige fordybelse og koncentration. Koordinering af skriftligt arbejde: Omkring koordinering af det skriftlige arbejde er det lykkedes at fordele opgavebyrden nogenlunde jævnt, men det betyder ikke, at der ikke har været nogle elever, som har haft svært ved at planlægge afleveringerne. Fremadrettet vil det derfor være en god ide at coache eleverne i, hvordan de planlægger deres arbejde på en mere optimal måde. Ad fravær: Fraværet i klassen har generelt været lavt. Faktisk var det den 1.g med det laveste fravær på skolen (gennemsnit i juni 2013). Teamlærerne har løbende fulgt fraværsudviklingen. De elever, der har haft et stort fravær i morgenmodulerne, er blevet kontaktet af en de andre elever, som ikke har svært ved at komme op om morgenen. 19

20 Bilag 5: Evaluering med 2g om nye it-redskaber Videooptagelser med smartphones Evaluering af elvaktivering og undervisningsdifferentiering ved anvendelse af videooptagelser med smartphones. Kvantitativ evaluering Alle elever har prøvet videooptagelser med smartphones en gang og har derved skulle tilegne sig kompetencerne sideløbende med den faglige del af forløbet. Derved har de ikke arbejdet med mediet efter at de er blevet mere fortrolige med det. Er videooptagelser med smartphones et godt redskab i undervisningen? Nej: 34 Ja: 21 Ved ikke/blankt: 5 Kvalitativ evaluering Over flere klasser end de adspurgte ved spørgeskemaerne, fordelt på 3 årgange er konklusionen at eleverne typisk oplever at de skal bruge lang tid på at sætte sig ind i det tekniske og at det tager for meget tid fra selve det faglige indhold. Her er der blandt elever der både har anvendt screencasts og videooptagelser med smartphones en udbredt opfattelse at screencasts er bedre at arbejde med pga. der er færre tekniske adgangsbarrierer. Konklusion Af tidsmæssige årsager være problematisk at anvende videooptagelser med smartphones i et enkelt forløb. Muligvis kan det være et fordelagtigt redskab hvis der i højere grad er tale om gentagende anvendelse. Sidst kan screencasts være et bedre alternativ hvis der er tale om et redskab der ikke skal anvendes fremadrettet 20

Ansøgning om støtte til udviklingsprojekter, Frederiksberg Gymnasium

Ansøgning om støtte til udviklingsprojekter, Frederiksberg Gymnasium Ansøgning om støtte til udviklingsprojekter, Frederiksberg Gymnasium Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse og Pædagogiske itanvendelser Formål På baggrund af elevsammensætningen, herunder en

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 Indledning Elevernes sidestykke til personalets Arbejdspladsvurdering er

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Det Blå Gymnasium HHX

Det Blå Gymnasium HHX Benchmarkingrapport Det Blå Gymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Handlingsplan 2012 - HHX

Handlingsplan 2012 - HHX Handlingsplan 2012 - HHX Nedenstående plan er en oversigt over de indsatsområder der er foreslået for 2012 handlingsplanen bygger på strategiplanen 2010 2013, elevtrivselsundersøgelsen 2011, medarbejdertrivselsundersøgelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning IBC, HHX afdelinger Elevtrivselsundersøgelse 2014 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11

Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Vejen Business College HHX

Vejen Business College HHX Benchmarkingrapport Vejen Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Vejen Business College - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF 2013-16

Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF 2013-16 Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF 2013-16 Processen med at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering Skolen skal hvert 3. år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, der vurderer

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 Blanketnr. 215686, staus: KLA Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail Randers Statsskole 731022 Rådmands Boulevard

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Selandia - CEU Svarprocent: 7% (545 besvarelser ud af 777 mulige) Elevtrivsel 1 Selandia - CEU Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Rosborg Gymnasium & HF HF

Rosborg Gymnasium & HF HF Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rosborg Gymnasium & HF HF Udarbejdet af ASPEKT R&D Rosborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Læsevejledning Denne benchmarkingrapport

Læs mere

Velkomst og introduktion til nye elever og forældre. 1.d

Velkomst og introduktion til nye elever og forældre. 1.d Velkomst og introduktion til nye elever og forældre 1.d Struktur omkring klassen teamleder, lærerteam og studievejleder Teamleder: Der er knyttet en teamleder til hver klasse. Teamlederen er klassens kontaktlærer.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Rapport fra Klasserumskulturudvalget:

Rapport fra Klasserumskulturudvalget: Sankt Annæ Gymnasium September 2010 Rapport fra Klasserumskulturudvalget: Baggrunden: Klasserumskulturudvalget blev nedsat som et ad hoc udvalg i skoleåret 2009/10 i forlængelse af en pædagogisk dag i

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011

Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Evaluering af grundforløb Skoleåret 2010-2011 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2011. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole

Læs mere

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1.B T E A M L E D E R O G E N G E L S K L Æ R E R : N I N A E L L E B Y E L A R S S O N 1.BS STUDIERETNINGER Sprog, samfund og visuel kommunikation med Fransk Sprog,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012)

Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012) Undervisningsmiljøvurdering (2011/2012) Følgende rapport, lavet af Elevrådet på Nørre Gymnasium, er lavet på baggrund af empirisk materiale samlet ind både i kvalitativ og kvantitativ form. Den kvalitative

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Undervisningsmiljøvurdering (UMV) - juni 2014 Som tillæg til overbliksrapporten har Toftevangskolen

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 88% (296 besvarelser ud af 338 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole 84 63 73 2 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for Dato:_December 2013 Horsens HF & VUC Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_december 2016_ UMV en indeholder

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

HHx elevtrivselsundersøgelsen

HHx elevtrivselsundersøgelsen HHx elevtrivselsundersøgelsen Aspekt A/S Bent Ole Madasen 5-- Indhold SPØRGSMÅL : HVILKEN KLASSE GÅR DU I? 5 SPØRGSMÅL : HAR DU GÅET I DENNE KLASSE FRA BEGYNDELSEN? 5 SPØRGSMÅL : HVILKEN HHX STUDIERETNING

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 91% (934 besvarelser ud af 132 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 74 76 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Det Blå Gymnasium HHX

Det Blå Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselstrivselsundersøgelse 05 Det Blå Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 05 Undersøgelsen på Det Blå Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tietgen Handelsgymnasium HHX

Tietgen Handelsgymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Tietgen Handelsgymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Tietgen Handelsgymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Tietgen Handelsgymnasium,

Læs mere

mellem den 1. og den 5. i hver måned

mellem den 1. og den 5. i hver måned Til hver klasse på skolen er knyttet et lærerteam i 1g og 2g to lærere og i 3g én lærer. Teamets overordnede ansvar er at kvalificere, koordinere og udvikle den undervisning, som foregår i klassen. Teamets

Læs mere