ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING. Bilag 4. Notat om omsorgssystemer og brug af den nationale videoinfrastruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING. Bilag 4. Notat om omsorgssystemer og brug af den nationale videoinfrastruktur"

Transkript

1 ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING Bilag 4. Notat om omsorgssystemer og brug af den nationale videoinfrastruktur 10. april 2014

2 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: Fax: Version: 1.0

3 RESUMÉ Dette notat er udarbejdet af PA Consulting Group som led i en bredere analyse af eksisterende erfaringer med digitalt understøttet genoptræning. Analysen er gennemført i regi af projektet Analyse af digitalt understøttet genoptræning. Resumé I det følgende præsenteres udelukkende i kort form et uddrag af de primære observationer og konklusioner fra den tekniske analyse af behovet for integration til kommunale omsorgssystemer samt af mulighederne for anvendelse af den nationale videoinfrastruktur. Integration til kommunale omsorgssystemer I relation til et behov for integration til kommunernes omsorgssystemer, har alle involverede kommuner udtalt et behov for udveksling af information mellem de anvendte løsninger og deres respektive anvendte omsorgssystemer, jf. bilag 2. Integrationsbehovet er mere specifikt fremstillet til at være tovejs, og dette med prioriteret rækkefølge. Dvs., der er primært ytret behov for udveksling af data mellem omsorgssystemet over i de digitalt understøttet genoptræningsløsninger, og sekundært udveksling af data fra de digitalt understøttede genoptræningsløsninger tilbage over i omsorgssystemerne. Derudover har arbejdet omkring Fælles Sprog III (FSIII) [FÆLLESSPROGIII] 1 yderligere tydeliggjort behovet for både integration og udveksling af data, samt behovet for en standardiseret måde hvorpå dokumentation og udveksling af borgerens sundhedsdata skal foregå. Arbejdet omkring FSIII har primo 2014 påbegyndt inddragelsen af området træning, udover FSIII s oprindelige tre fokusområder, visitation, hjemmepleje og sygepleje, og derfor også indirekte området for digitalt understøttet genoptræning. Blandt de interviewede leverandører af digitale genoptræningsløsninger er den tværgående konklusion, at der ud fra et teknisk perspektiv ikke er noget til hinder for, at de allerede i dag eller på sigt kan udvikle og etablere integration til omsorgssystemerne. Ressourcerne forbundet med den nødvendige udvikling og etablering af sådanne integrationer, og derfor også eventuelle afledte konsekvenser for deres samlede omkostningsstruktur relateret til deres løsning, er efter deres 1 I slutningen af notatet forefindes en referenceliste. 1

4 umiddelbare vurdering minimale. De udtaler dog alle i varierende grad et behov for generelle retningslinjer i relation til dataformater, udvekslingsstandarder og ikke mindst etableringen af en ensartet (og eventuel centraliseret) adgang til de omsorgssystemer, der er på markedet. Blandt de interviewede leverandører af omsorgssystemer er den tværgående konklusion, at der også her ud fra et teknisk perspektiv ikke er noget til hinder for, at de allerede i dag eller på sigt kan udvikle og etablere integration til digitale genoptræningsløsninger. De tilbyder alle en række forskellige tekniske scenarier for integration, afhængig af behov samt krav til og fra de eksterne systemer. Dette sikrer fremadrettet en stor fleksibilitet i måden hvorpå, integrationerne kan etableres. Det noteres yderligere fra alle leverandører af omsorgssystemer, at de både er strategisk åbne for at modtage såvel som at sende data til de digitalt understøttede genoptræningsløsninger. Det gælder dog for alle leverandørerne, at de har begrænset, hvis overhovedet nogen, erfaring med integrationer i relation til genoptrænings-området samt det beslægtede telemedicinområde. Årsagen berettes til primært at skyldes et begrænset udtalt ønske fra kommunerne og leverandørerne på området. Fælles for begge grupper af leverandører, dvs. af digitalt understøttede genoptræningsløsninger og omsorgssystemer, noteres det, at standardiseringsarbejde vedr. data- og udvekslingsformater, klassificeringsarbejde i relation til data og integration via enten fælles kommunale eller offentlige infrastrukturkomponenter er underlagt en kritisk balanceøvelse. Øvelsen omhandler den rette balance mellem hurtig fremdrift og innovation på den ene side, og en fuldt centraliseret og stærkt styret konsolidering og standardisering af integrationer på tværs af systemer på den anden side. Det understreges af leverandørerne, at hvis denne balance ikke håndteres direkte, vil det blive en generel barriere for et større og mere langsigtet integrationsarbejde. Det noteres yderligere fra begge leverandørgrupper, at integration via fælles og centrale infrastrukturer både kræver betydelige initiale investeringer og potentielle løbende ekstraordinære store vedligeholdelsesudgifter. Det relativt umodne marked, herunder manglen på standardiseringer, fordrer dog en fleksibilitet i valgfriheden for specifikke integrationsløsninger, som ifølge leverandørerne åbner positivt op for innovation og hurtige udviklingsprojekter, men at det ofte kræver, at leverandørerne starter fra bunden ved hver ny integration. Brug af den fælles nationale videoinfrastruktur (VDX) I relation til brugen af den fælles nationale videoinfrastruktur (VDX) i forbindelse med digitalt understøttet genoptræning er den primære konklusion, at infrastrukturen rummer en række muligheder, men at alle muligheder kræver både politisk handling og en betydelig investering, som vil være over EU-udbuds-grænsen. De fremtidige muligheder inkluderer en fuld end-to-end-udnyttelse af infrastrukturen, herunder brugen af dens understøttede videoklienter, samt leverandørerne af digitalt understøttede genoptræningsløsningers udnyttelse af udelukkende videoknudepunktet, som en integreret del af deres løsninger og brug af deres videoklienter og -løsninger. De omtalte muligheder er yderligere begrænset til udvalgte teknologiske arketyper, som beskrevet i markedsoverblikket, jf. bilag 1, men kan tages i brug i andre af de omtalte arketyper, som et supplement til den primære funktionalitet. Det betyder følgelig, at der i infrastrukturens nuværende form ikke ligger et uudnyttet potentiale som i dag, primo 2014, kan understøtte videokonferencer og træningssessioner mellem borger og sundhedsprofessionelle uden yderligere tiltag. Der gives afslutningsvis i det følgende et første tentativt overblik over de nødvendige økonomiske investeringer, skulle infrastrukturen udvides til at understøtte digital-genoptræningsområdet (se detaljer herfor i selve afsnittet). Derfor peger den tekniske analyse på de kommercielle løsninger på markedet, indtil en endelig beslutning om en eventuel udvidelse af VDX en er gennemført. 2

5 INDHOLD RESUMÉ 1 Resumé Baggrund og formål Analyseområder Notatstruktur 5 2 METODE OG AFGRÆNSNING Metode og tilgang Afgrænsninger og antagelser 7 3 GENNEMGANG AF OMSORGSSYSTEMER Opsamling CSC (CSC Vitae) Avaleo (Omsorg og Sundhed) KMD (KMD Care) 13 4 DEN NATIONALE VIDEOINFRASTRUKTUR (VDX) Opsamling Videoinfrastrukturen Muligheder og barrierer Økonomibetragtninger Perspektivering 18 5 FÆLLES KOMMUNALE OG OFFENTLIGE INITIATIVER Opsamling Udvalgte initiativer 19 6 REFERENCER 22 3

6 INTRODUKTION Indeværende notat præsenterer resultaterne for to separate analyseområder. Første analyseområde vedrører behovet for integration til kommunale omsorgssystemer, dog med særlig fokus på realiseringsmuligheder fremfor en decideret behovsanalyse, og det andet analyseområde vedrører muligheden for at gøre brug af den nationale videoinfrastruktur (VDX) i relation til digitalt understøttede genoptræningsløsninger. 1.1 Baggrund og formål Dette notat indgår i en række af leverancer fra det tekniske analysespor benævnt B. Teknologi i det samlede analysedesign. Formålet med teknologisporet er at samle fokus omkring de tekniske analyseaktiviteter, herunder spørgsmål omkring muligheden for at anvende brugernes udstyr, kvaliteten af bredbåndsforbindelser, behov for integrationer, videoinfrastruktur mv. Afdækningen har været med til at forme de fremtidige koncepter og til at danne forudsætninger for den samlede business case. Der bliver i dette notat behandlet to af de førnævnte analyseområder, dette inkluderer området integrationer til omsorgssystemer og brug af den fælles nationale videoinfrastruktur. For resultatet af analysen af anvendelse af borgernes eget it-udstyr og bredbåndforbindelse henvises til et selvstændigt notat, jf. bilag Analyseområder Første analyseområde fokuserer på integration mellem løsninger for digitalt understøttet genoptræning og kommunernes omsorgssystemer. Fokus for analysen har været på realiseringsmulighederne, frem for en decideret afdækning af selve behovet for integrationerne. Rationalet for igangsættelsen af analysen tager sit primære afsæt i en minimering af indtastning af data, herunder et forsøg på at undgå dobbelte arbejdsgange. Med henblik på netop at undgå dobbelte arbejdsgange, hvor dokumentationen om borgerens genoptræningsforløb manuelt skal overføres fra et system til et eller flere andre systemer, konkluderer flere pilotprojekter, at integration mellem den teknologiske understøttelse af genoptræning og kommunens omsorgssystemer er nødvendig Integrationen er ikke afgørende for nuværende implementeringer, men vil være med til at sikre en minimering af dobbeltindtastninger og en mere robust dataoverførelse systemerne imellem. Indeværende analyse fokuserer følgelig på en afdækning af relevante kommunale omsorgssystemer samt muligheder og barrierer for og de primære kilder til udgifter ved integrationer til disse. Der henledes til hovedrapportens bilag 2 omkring servicedesign og organisering for en konklusion vedrørende hvilke genoptræningsforløb, det vurderes hensigtsmæssigt, at de digtalt understøttede genoptræningsløsninger integreres med kommunens omsorgssystemer. Det andet analyseområde fokuserer på brug af den fælles nationale videoinfrastruktur i relation til digitale genoptræningsløsninger. I forbindelse med udbredelse af videotolkning i sundhedssektoren er der i regi af MedCom opbygget en national videoinfrastruktur (VDX) som en generel service på Sundhedsdatanettet (SDN). 4

7 Videoinfrastrukturen vurderes at rumme perspektiver for understøttelse af digital genoptræning i eget hjem. Indeværende analyse fokuserer følgelig på at afdække fordele og ulemper samt forudsætninger for anvendelse af VDX-infrastrukturen til genoptræning i eget hjem. Der henledes til notatet omkring markedsoverblik, jf. bilag 1, herunder udarbejdelsen af de teknologiske arketyper for området, for en afdækning af i hvilke genoptræningsforløb videoinfrastrukturen kan være relevant eller ikke. 1.3 Notatstruktur Strukturen for notatet er som følgende. Først gennemgås den anvendte metode og tilgang til analysen, efterfulgt af en kort beskrivelse af afgrænsninger og antagelser. Herefter følger en gennemgang af de i analysen inddragede kommunale omsorgssystemer samt en kortlægning af muligheder og barrier for integration til disse. Dernæst beskrives kort den aktuelle status for VDX-infrastrukturen og dens potentielle rolle i regi af digitalt understøttede genoptræningsløsninger. Sluttelig gives der et kort resume af resultaterne fra en teknisk workshop, med det hovedformål at afdække potentialet i at genbruge erfaringer fra det tekniske arbejde der er udført i regi af telemedicinområdet og udarbejdelsen af en række relaterede referencearkitekturer, brugen af den fælles kommunale rammearkitektur samt Fælles Sprog III (FSIII) s status angående konkrete krav til systemer som enten direkte eller indirekte fremadrettet skal it-understøtte FSIII. 5

8 2 METODE OG AFGRÆNSNING I det følgende beskrives kort metoder og interessenter, som er blevet anvendt og inddraget i forbindelse med analyserne for indeværende notat. Tilgangen til arbejdet har taget udgangspunkt i det overordnede analysedesign, dvs. med brug af metodeelementer som desk research, kvalitative interviews og tekniske workshops. Teknologisporet er yderligere blevet gennemført i tæt samarbejde med de øvrige to spor i projektet - sporet for business casen samt sporet for målgrupper og servicedesign. 2.1 Metode og tilgang For en overordnet gennemgang af projektets samlede metode og tilgang henledes til analysens hovedrapport, som yderligere inkluderer en specifik beskrivelse af metode og tilgang for teknologisporet Integration til omsorgssystemerne Som en del af analysen af integrationer til de kommunale omsorgssystemer er der blevet gennemført en række kvalitative interviews med henholdsvis KMD, CSC og Avaleo specifikt i relation til deres omsorgssystemer. De gennemførte interviews har haft en varighed af ca. to timer, hvor flere af disse er blevet fulgt op af en række uddybende korte telefonsamtaler. Det noteres, at interviewet med KMD fokuserede på både integration til deres omsorgssystem såvel som en general dialog vedrørende deres målrettede løsninger til digitalgenoptræningsområdet. De indhentede informationer fra KMD i relation til integration til deres omsorgssystem er derfor begrænsede set i forhold til CSC og Avaleo. Derudover er der, ligeledes som en del af analysen af integrationer til de kommunale omsorgssystemer, blevet afholdt en teknisk workshop med det formål bl.a. at afdække realiseringsmulighederne for forskellige modeller for integration. På workshoppen deltog repræsentanter fra NSI og KL. Erfaringer og input fra KOMBIT blev repræsenteret via en KL it-arkitekt med solid indsigt i KOMBIT arbejde. Workshoppen inkluderede en dialog omkring FSIII og projektets betydning for dokumentation i og udveksling af information mellem systemer på området. Dertil blev der givet en præsentation af og debatteret en gennemgang af de af NSI udarbejdede referencearkitekturer, herunder specifikt referencearkitekturen for opsamling af helbredsdata hos borgeren. Sluttelig blev der som en del af workshoppen diskuteret muligheder og strategier for brugen af den fælles kommunale rammearkitektur og den allerede etablerede fælles kommunale serviceplatform. 6

9 2.1.2 Den nationale videoinfrastruktur (VDX) Som en del af analysen for en mulig brug af VDX er der blevet gennemført to kvalitative interviews med MedCom, og en række efterfølgende uddybende korte telefonsamtaler. Dertil er der inddraget tidligere erfaringer med brugen af VDX i bl.a. Teletolkningsprojektet samt TeleCare Nord og KIH- (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) projekterne. Derudover er der baseret på erfaringer fra Teletolkningsprojektet og en række aktuelle markedsbaserede prisanalyser blevet gennemført en simpel skrivebordsøvelse i relation til de økonomiske investeringer for udvidelse af infrastrukturen. Kilden til disse beregninger og strategiske overvejelser stammer fra MedCom. 2.2 Afgrænsninger og antagelser Der gøres opmærksom på, at nærværende notat er udarbejdet på grundlag af en kombination af desk research, et mindre antal kvalitative interviews og en række mindre tekniske analyser af de til opgaven udvalgte løsninger og projekter. Der vil derfor potentielt være igangværende initiativer hos de enkelte leverandører, som enten foregår andre steder internt i den pågældende leverandørs organisation eller af forretningsmæssige årsager ikke er blevet delt. Dertil kan der være igangværende initiativer i andre projekter end dem, som har været inddraget i indeværende analyse. Konklusionerne i indeværende notat er som en naturlig konsekvens af ovenstående begrænset af disse forhold. Den gennemgående antagelse i relation til de indhentede informationer, og derfor grundlaget for de præsenterede konklusioner, er derfor, at andre igangværende initiativer ikke er af modstridende karakter. 7

10 3 GENNEMGANG AF OMSORGSSYSTEMER Dette afsnit præsenterer resultaterne for muligheder og barrierer for integration til de kommunale omsorgssystemer. Dette med særlig fokus på realiseringsmuligheder fremfor en decideret behovsanalyse. Analysen inkluderer en kort gennemgang af omsorgssystemerne samt et teknisk perspektiv fra deres side i relation til integration og et teknisk perspektiv fra leverandørerne af de konkrete løsninger til digitalt understøttet genoptræning. 3.1 Opsamling Som en del af afgrænsningen af analysen blev en decideret behovsanalyse besluttet udeladt, hvilket primært skyldes et allerede udtalt behov fra alle de involverede kommuner og deres erfaringer med konkrete løsninger på området. Analysen og opsamlingen fokuserer derfor primært på muligheder og barrierer for realiseringen af integration mellem de kommunale omsorgssystemer og løsninger for digitalt understøttet genoptræning. Efter interviews med både leverandører af omsorgssystemerne, leverandører af løsninger for digitalt understøttet genoptræning samt parter fra KL og NSI, som repræsentanter for brugen af fælles kommunale eller offentlige infrastrukturkomponenter, tegner der sig et overordnet billede af det primære omkostnings- og investeringsbillede. Overbliksbilledet inkluderer grundet manglen på konkrete estimater udelukkende en relativ fordeling af omkostningerne forbundet med etableringen af integration mellem systemerne og derfor tilsvarende også udelukkende en relativ fordeling af, hvor de primære investeringer skal foretages. De relativt største omkostninger ud fra en betragtning om udgifter, som i sidste ende pålægges kommunerne, ligger hos leverandørerne af omsorgssystemer. Det skyldes primært leverandørernes arbejde med at gøre deres systemer klar til en standardisering på området og til at modtage, behandle og præsentere de opsamlede data på rette måde hele vejen igennem deres systemarkitektur. Forskellen mellem at tilbyde integration direkte til omsorgssystemerne eller via fælles kommunale eller fælles offentlige infrastrukturkomponenter vurderes af leverandørerne til at være stor. Ud fra erfaringer vedrørende store integrationsprojekter (fx Fælles Medicin Kort, FMK) kommer integration via fælles kommunale eller fælles offentlige infrastrukturkomponenter til at pålægge kommunerne de relativt største udgifter. Ingen af leverandørerne har afgivet konkrete bud på faktuelle omkostninger, grundet en for stor usikkerhed omkring de konkrete løsninger og konkrete krav til integrationerne. De afventer derfor enten udbud eller direkte forespørgsler fra kommuner og andre private leverandører, før det er muligt for dem at estimere mere præcist på økonomien. Hos leverandørerne af løsningerne for digitalt understøttet genoptræning vurderes der at være moderate omkostninger relateret til etablering og implementering af integrationer til 8

11 omsorgssystemerne. Dette gælder både, hvis integration sker direkte til omsorgssystemerne eller via potentielle fælles kommunale eller fælles offentlige infrastrukturkomponenter. Sidstnævnte foretrækkes af flertallet af de interviewede leverandører. Herunder ses et samlet og forenklet overblik over nøgleobservationer for de enkelte leverandører og deres omsorgssystemer, samt muligheder og barrierer for integration til deres systemer. Der henvises til bilag 3 for et tilsvarende overblik relaterede til leverandørerne af digitale genoptræningsløsninger. Den overordnede konklusion for leverandører af digitale genoptræningsløsninger er, at størstedelen af de analyserede systemer allerede i dag er strategisk såvel som teknologisk klar til integration med omsorgssystemerne, men at ingen af leverandørerne har konkrete erfaringer med reelle implementeringer på området. Det er dog med den undtagelse, at KMD rapporterer, at de har allerede har implementeret integration mellem deres løsning Online Omsorg og omsorgssystem KMD CARE. Tabel 1: Overblik over muligheder og barrierer Erfaringer Integrationsmodeller Økonomibetragtninger CSC Har ingen konkrete erfaringer med integration til digitalt understøttede genoptræningsløsninger, men har pilotprojekts erfaringer fra telemedicinområdet, dog primært med deres egen end-to-endløsning emedlink. CSC understøtter aktuelt kun integration via visuel indlejring (via framing). De er internt klar med dataintegration via web services og arbejder mod et åbent offentligt tilgængeligt API. Understøtter aktuelt kun aflevering af data fra eksterne systemer, men er åben for at dele data. Er teknisk åben over for integration via den fælles kommunale serviceplatform. De relativt største udgifter ville forekomme ved integration via en fælles platform, på sigt via fx den fælles kommunale rammearkitektur. Der er også udgifter forbundet med integration direkte til CSC Vitae, men denne sikrer en større fleksibilitet vedr. integration. KMD Har både piloterfaringer med integration til digital genoptræning og tilsvarende erfaringer fra telemedicinområdet, dog primært med deres egen end-to-end-løsning Online Omsorg. KMD arbejder mod at blive en platformsleverandør inden for velfærdsteknologi. Integration understøttes derfor aktuelt gennem deres dedikerede platform for online-velfærd, og mere generelle integrationer understøttes gennem deres mere generelle platform Care Connect. Det har ikke gennem de gennemførte interview været muligt at få detailkommentarer om de økonomiske konsekvenser ved integration. Avaleo Har ingen konkrete erfaringer med digital genoptræning, har dog indsigt i behov og krav fra telemedicinområdet, men ingen konkrete erfaringer med integration. Avaleo understøtter aktuelt to modeller. Integration via en åbent web service API (Application Programming Interface). Integration via en dedikeret ESB (Enterprise Service BUS). Begge understøtter tovejs dataoverførelse. De relativt største udgifter, vedr. integration til deres system vurderes til at være, hvis integrationen skulle ske gennem fælles kommunale eller offentlige initiativer. 3.2 CSC (CSC Vitae) Generelt CSC er en af landets førende virksomheder inden for kommunale omsorgssystemer, og har en moden position på markedet. CSC tilbyder en løsning med adskillige tilpasningsmuligheder, men den samlede løsning kaldes CSC Vitae. CSC Vitae Suite understøtter en integreret administration og dokumentation på tværs af områderne omsorg, træning og forebyggelse såvel som handicap, psykiatri og misbrug. En samlet løsning består 9

12 af tre delløsninger, CSC Omsorg, CSC Sundhed og CSC Social, der ligeledes kan stå alene som komplette og selvstændige løsninger inden for hvert fagområde. Det overordnede princip i CSC Vitae Suite er, at hver borger skal have en journal, som både myndighed og udfører arbejder i uanset, hvor mange tilbud den enkelte borger visiteres til inden for områderne omsorg, sundhed og social. Dette muliggør videndeling på tværs af systemer og arbejdsgange. I relation til indeværende analyse betyder det ifølge CSC, at en integration til CSC Vitae følgelig betyder, at data opsamlet via denne integration teknisk set er tilgængelige i alle løsninger på tværs af den samlede løsning Erfaringer, muligheder og barrierer CSC har ingen konkrete erfaringer med integration til løsninger for digitalt understøttet genoptræning, men er opmærksomme på behovet, og er åbne over for samarbejde både med kommunerne direkte eller leverandører af konkrete løsning på digitalgenoptræningsområdet. CSC har lignende erfaringer med dataopsamling og integration til deres omsorgssystem i relation til telemedicinområdet, dog primært erfaringer med brug af deres egen løsning emedlink. Modellen for integration anvendt i relation til emedlink og tilsvarende modeller, som er under udarbejdelse i regi af emedlink, vil ifølge CSC alle kunne anvendes til digitalt understøttet genoptræning. Derfor er følgende beskrevne modeller og integrationsmuligheder alle direkte relevante for digitalt understøttede genoptræningsløsninger. Aktuelt understøtter CSC udelukkende integration via visuel indlejring af emedlink i CSC Vitae. En visuel indlejring sker ved i et vindue i CSC Vitae direkte at vise enten hele eller dele af brugergrænsefladen fra emedlink. Ved denne model er der ikke nogen aktiv dataoverførelse mellem systemerne, men udelukkende en oplevelse af en samlet brugertilgang til systemerne. CSC omtaler denne model som første skridt i deres mere langsigtede og strategiske integrationsplaner. Det er først i næste overordnede skridt, at integrationsmulighederne vil understøtte og indeholde aktive dataoverførelser til sådanne systemer. Hovedårsagen til den prioriterede rækkefølge af integrationsmulighederne skyldes primært en mangel på enten direkte forespørgsler eller konkrete udbud fra kommunerne, som eksplicit omtaler et integrationsbehov og derfor også en række konkrete ønsker og krav. Skridt 2 er allerede undervejs, og CSC har i dag en internt udviklet og testet integrationsmodel klar, som muliggør direkte integration mellem emedlink og CSC Vitae. Det inkluderer en aktiv overførelse af data mellem systemerne. Integrationsinitiativerne som lige nu er undervejs hos CSC, indeholder flere forskellige modeller. Første model understøtter en en-til-en-integration, dvs. skræddersyede specialintegrationer. Derudover arbejdes der med integration via et antal mere generelle web services, og på længere sigt arbejder CSC med at stille en fuldt åben API/platform til rådighed. Aktuelt understøtter de direkte integrationer som testes i relation til emedlink, en webbaseret løsning, udelukkende envejs dataoverførelse, dvs. overførelse af data fra de eksterne systemer, her emedlink, ind mod CSC Vitae. CSC er dog både strategisk og teknisk åbne for at dele og overføre data til de eksterne systemer. I relation til emedlink arbejdes der aktuelt med at kunne overføre kalenderaftaler fra CSC Vitae til emedlink. På længere sigt, og hvis kravet kommer fra kommunerne, er CSC åbne over for muligheden for at etablere integrationer via den fælles kommunale serviceplatform. Der arbejdes dog ikke aktuelt på at understøtte dette. CSC understreger dog både positive og negative aspekter ved denne tilgang. De ser det som en fordel at etablere en fælles åben platform med standardiserede dataformater og udvekslingsprotokoller. Det noteres dog, at integration via en sådan fælles infrastruktur både kræver betydelige initiale investeringer og potentielle løbende vedligeholdelsesudgifter. Derudover understreger CSC behovet for forsat at understøtte innovative løsninger og den rette fleksibilitet i relation til integrationsmodeller for at sikre en hurtig og effektiv udvikling på området. 10

13 3.2.3 Omkostningsbetragtninger CSC udtrykker, at fremtidigt integrationsarbejde kan finansieres enten gennem et direkte samarbejde med en eller flere kommuner, hvor leverandøren af det eksterne system blot er med i projektet som teknisk samarbejdspartner. En anden mulighed er, at de eksterne leverandører kommer direkte til CSC, hvor modellen bliver, at den eksterne leverandør betaler CSC for udgifterne ved implementeringsarbejdet. CSC har ikke kunnet give et konkret bud på omkostninger, selv på de relative omkostninger, forbundet med udvikling og etablering af integrationer til digitalt understøttede genoptræningsløsninger. Det gælder både et bud på de nødvendige ressourcer på deres side, og derfor deres nødvendige interne investeringer, såvel som bud på krav og tilknyttede omkostninger relateret til de eksterne leverandører. 3.3 Avaleo (Omsorg og Sundhed) Generelt Avaleo er en af landets førende virksomheder inden for kommunale omsorgssystemer. Avaleo har i en længere årrække leveret sagsbehandlings- og journalsystemer til både omsorgs-, social- og sundhedsområdet i 80 kommuner (i varierende brug af deres løsninger) og en del private udbydere i Danmark. Holdet bag Avaleo består af læger, sygeplejersker, konsulenter og tekniske specialister. Avaleo har flere løsninger i deres portefølje, men især Avaleo Omsorg og Avaleo Sundhed er aktuelle for digitalgenoptræningsområdet. Avaleo har adskillige løsninger i deres produktportefølje, hvor især to af disse er særlig relevante for digitalgenoptræningsområdet, hvilket inkluderer løsninger Avaleo Omsorg og Avaleo Sundhed. Alle løsninger tilgås via en browser på internettet og baserer sig på principperne om software-as-a-service (SAAS). Fælles for alle deres områdespecifikke løsninger er, at de teknisk bygger ovenpå på en fælles infrastrukturplatform kaldet Case Flow. Det er yderligere i relation til kerneplatformen, at alle integrationer til og fra deres løsninger bliver etableret og håndteret, og det er ydermere gennem kerneplatformen, at alle integrationer mellem deres egne løsninger bliver etableret og håndteret. Kerneplatformen såvel som de områdespecifikke løsninger er alle implementeret via en stærk modulærarkitektur, som tillader, at hurtige og omkostningslette ændringer hurtigt kan implementeres. Der er primært to måder, hvorpå en integration kan blive implementeret. Den første, og det primære strategiske valg, er via en (offentlig) tilgængelig web service API (Application Programming Interface). Denne model for integration vil kunne understøtte både aflevering af data til omsorgssystemet såvel som overførelse af data fra omsorgssystemet til de i en kommune anvendte løsninger for digitalt understøttet genoptræning. Udover API indeholder systemarkitekturen en dedikeret ESB (Enterprise Service BUS). ESB en bliver primært benyttet til special- eller skræddersyede integrationer, eller hvis integrationerne kræver komplekse informationsudvekslinger Erfaringer, muligheder og barrierer Avaleo har ingen konkrete erfaringer med integration til løsninger for digitalt understøttet genoptræning, men er opmærksomme på behovet, og er åbne over for samarbejde både med kommunerne direkte eller leverandører af konkrete løsning på digitalgenoptræningsområdet. De har ingen konkrete erfaringer med integrationer fra lignende systemer på telemedicinområdet, hvor der på tilsvarende vis bliver opsamlet og dokumenteret data for en borger, som efterfølgende har behov for at blive registeret i det kommunale omsorgssystem. De er dog fuldt opdateret med standardiseringsarbejdet inden for dette område, og klar til, dog via eksisterende integrationsmuligheder, at etablere sådanne integrationer. De har dog allerede implementeret og har solide erfaringer med integrationer generelt, herunder en bred række myndighedssystemer. 11

14 Avaleo understreger, at de via deres to overfor beskrevne integrationsmodeller, API- og ESBløsningerne, direkte vil kunne understøtte både en-til-en- og en-til-mange-integrationer til eksterne løsninger for digital genoptræning. Der er derfor ingen tekniske udfordringer i at etablere integration til de eksterne systemer (se mere om økonomi og nødvendige ressource senere). Dette inkluderer tovejs kommunikation, dvs. at de både er villige og i stand til at dele informationer, omkring fx genoptræningsplaner gemt i deres system, med eksterne systemer såvel som at modtage opsamlede data fra disse eksterne systemer. Avaleo understreger både fordele og ulemper med manglende standarder på området for digital genoptræning. Fordelene ved den manglende standardisering kommer til udtryk i primært valgfrihed i både dataformat, udvekslingsformat og semantikken for det udvekslede data, så længe dette afstemmes med det eksterne system. Fleksibiliteten i valgfriheden åbner op for innovation og hurtige udviklingsprojekter, men kræver ofte, at de starter fra bunden ved hver ny integration. De stiller ofte en række sikkerhedskrav i relation til autentifikation og autentificering over i mod de eksterne systemer, som i nogle tilfælde kan være prohibitiv for etableringen af en integration, grundet de begrænsede ressourcer hos mindre leverandører af de eksterne systemer. En øget standardisering af både semantikken, de opsamlede og dokumenterede data, selve dataformatet såvel som udvekslingsformatet sikrer ifølge Avaleo en ensartethed og stor mulighed for genbrug mellem de enkelte integrationer. Store standardiseringsprojekter som fx på telemedicinområdet bevæger sig ofte ikke med den hastighed for konkrete projekter, hvor der er behov for at etablere integrationer. Dette sænker kraftigt hastigheden for innovation og integrationsarbejdet generelt ifølge Avaleo. De deltager dog gerne og anerkender og forstår behovet for de større standardiseringsprojekter. Avaleo fremhæver FMK- (Fælles Medicin Kort) projektet, som et særdeles positivt og godt, dog stadig stort og komplekst, drevet offentligt infrastrukturprojekt. Kompleksiteten, omfanget og den tidsmæssige investering som sådanne projekter kræver, begrænser typen og antallet af leverandører, som er i stand til at indgå, hvilket Avaleo ikke betragter som givtigt. Avaleo ser dog gerne et lignende projekt for standardiseringen af udveksling af data på digitalgenoptræningsområdet Omkostningsbetragtninger Avaleo har investeret betydeligt i deres systemer i relation til muligheden for integration, herunder i primært i deres kerneplatform. Store dele af disse investeringer skyldes bl.a. involveringen i FMKprojektet, og det tilknyttede standardiseringsarbejde, såvel som de løbende vedligeholdelsesudgifter relateret til dette. Investeringerne er af et omfang, som i sidste ende direkte påvirker deres generelle omkostningsstruktur, og derfor også direkte påvirker prisen for brugen af deres systemer. Avaleo ser sig derfor nødsaget til at lade disse investeringer blive delvis betalt via de løbende udgifter, så deres kunder, herunder kommunerne, lige nu betaler for brugen af deres løsninger. Det sagt, mener Avaleo stadig, at FMK-projektet er et af de bedst drevne infrastruktur- og integrationsprojekter, de har deltaget i. Det noteres yderligere, at vil man igangsætte lignende integrations- og standardiseringsprojekter inden for digitalgenoptræningsområdet, så ser de gerne, at det bliver afviklet med en tilsvarende struktur og tilgang som FMK-projektet. En tilsvarende afvikling er dog underlagt en præmis om økonomisk kompensation for den nødvendige ressourceindsats. Avaleo har god erfaring med flere forskellige modeller for finansiering, hvad angår etablering og implementering af integrationer til deres omsorgsløsninger, når integrationerne omhandler private eksterne leverandører af løsninger for digitalt understøttet genoptræning. Enten ser de integrationsarbejdet finansieret gennem et direkte samarbejde med en eller flere kommuner, hvor leverandøren af det eksterne system blot er med i projektet som teknisk samarbejdspartner. En anden mulighed er, at de eksterne leverandører kommer direkte til Avaleo, hvor modellen bliver, at den eksterne leverandør enten direkte betaler Avaleo for udgifterne ved implementeringsarbejdet eller der eventuelt deles om udgifterne, hvis integrationen har den rette værdi for begge parter. 12

15 Brugen af allerede udviklede og tilgængeliggjorte web services beregnede til udveksling af data vil både kunne stilles frit til rådighed for andre leverandører og systemer eller eventuelt benyttes efter et månedligt vederlag. Modellen er ikke endeligt fastlagt, og Avaleo kan derfor ikke give et mere konkret bud end ovenstående modeller. Avaleo kan ikke, grundet manglende detaljer og for stor usikkerhed omkring omfanget af de faktiske integrationsbehov, give et konkret bud på selv de relative omkostninger forbundet med etableringen af integrationer til konkrete digitalt understøttede genoptræningsløsninger. Dette gælder både de nødvendige ressourcer og derfor investeringer på deres side, såvel som på de eksterne leverandørers side. 3.4 KMD (KMD Care) Generelt KMD er sammen med CSC og Avaleo en af landets førende virksomheder inden for kommunale omsorgssystemer og har en tilsvarende moden position på markedet meget lig CSC. KMD tilbyder en løsning med en række fagspecifikke moduler, mere end 50 forskellige, men den samlede løsning omtales som KMD Care. 47 danske kommuner bruger aktuelt KMD Care, som bl.a. bruges til styring af ældre- og sundhedspleje. Der findes adskillige snitflader til KMD Care, herunder de lovpligtige snitflader, lige fra vagtplaner, medicinbestilling hos lægen, sygesikring, MedCom 7 (udveksling af data mellem sygehus, kommune og praktiserende læge) og aflevering til Danmarks Statistik. Førnævnte diversitet i implementerede snitflader er ikke særegnet KMD Care, men gælder tilsvarende for systemerne fra både CSC og Avaleo Erfaringer, muligheder og barrierer KMD har erfaringer fra pilotprojekter med integration til digitalt understøttede genoptræningsløsninger og har yderligere lignende erfaringer fra telemedicinområdet, hvad angår opsamling og integration af data til deres omsorgssystem. Erfaringerne på området er dog primært opnået med integration til deres egen end-to-end-løsning Online Omsorg. KMD arbejder mod at blive en platformsleverandør inden for velfærdsteknologi. Integration til KMD Care understøttes derfor på sigt gennem deres dedikerede platform for online-velfærd (under udvikling), og hvor mere generelle integrationer understøttes gennem deres CareConnect-platform. Sidstnævnte platform vil også kunne understøtte integration til andre omsorgssystemer eller andre systemer mere bredt i sundhedssektoren, som en service til digitalgenoptræningsløsningerne. Det er KMD s mål, at andre løsninger inden for digitalt understøttet genoptræning på sigt vil kunne benytte deres platform til online-velfærd som den primære integrationsplatform over imod deres omsorgssystem KMD Care Omkostningsbetragtninger Det har ikke gennem interviewsene været muligt, med de KMD personer som har været inddraget i analysen, at få detailkommentarer herpå. 13

16 4 DEN NATIONALE VIDEOINFRASTRUKTUR (VDX) Dette afsnit præsenterer resultaterne i relation til muligheden for at gøre brug af VDX i relation til løsninger for digitalt understøttet genoptræning. Det inkluderer en aktuel status for infrastrukturen, herunder de nuværende og fremtidige muligheder samt et overordnet økonomisk perspektiv for eventuelle udvidelser af infrastrukturen. 4.1 Opsamling Den overordnede konklusion er, at infrastrukturen rummer flere forskellige muligheder i relation til digitalt understøttet genoptræning, men at størstedelen af disse muligheder kræver både politisk opbakning og en betydelig, som i over udbudsgrænsen, økonomisk investering før de fuldt ud kan realiseres. De fremadrettede muligheder inkluderer både en fuld end-to-end-udnyttelse af både infrastrukturen, herunder brug af den nationale telefonbog og selve videoknudepunktet, samt brugen af de understøttede videoklienter. Dertil kommer muligheden for en udnyttelse af udelukkende videoknudepunktet, som en integreret del af leverandørerne af digitalt understøttede genoptræningsløsningers egen infrastruktur. Trods disse umiddelbare muligheder ligger der ikke, ud fra en vurdering af infrastrukturens nuværende konfiguration og kapacitet, et uudnyttet potentiale som direkte udnyttes, og derfor direkte kan understøtte videokonferencer og træningssessioner mellem borger og sundhedsprofessionelle uden yderligere tiltag. Tiltagene inkluderer på den ene side en række nødvendige strategiske beslutninger for brugen af infrastrukturen på længere sigt, herunder en potentiel gentænkning af den aktuelle finansieringsmodel. Derudover inkluderer tiltagene en konkret vurdering af markedsforholdet og samarbejdsmodeller for private leverandører på markedet, herunder både leverandører af komponenter og services relateret til infrastrukturen samt leverandører af løsninger, som på sigt kan udnytte infrastrukturen. Der er trods ovennævnte udfordringer og fremadrettede præmisser ud fra et teknisk perspektiv et stort potentiale i en fremtidig udnyttelse af infrastrukturen. Der mangler dog konkrete afprøvninger, før de mere præcise muligheder i relation til den specifikke brug af infrastrukturen for digitalt understøttede genoptræningsløsninger kan bestemmes med større nøjagtighed. De analyserede pilotprojekter med videokonferencer som primært kommunikations- og træningsformidlingsredskab viser dog positive effekter. 14

17 4.2 Videoinfrastrukturen I forbindelse med det ABT-fondsfinansierede teletolkeprojekt blev der med udgangspunkt i de allerede etablerede regionale videoinfrastrukturer etableret en national videoinfrastruktur (VDX) med henblik på at understøtte videokommunikation på tværs af platforme og for at hjælpe parter i gang, som endnu ikke havde en videoinfrastruktur (tolkeudbydere og pilotkommuner). VDX er etableret som en videogateway mellem internettet og sundhedsdatanettet og giver mulighed for både direkte videokald og for flerpartsmøder i virtuelle møderum. VDX er undervejs i teletolkeprojektet blevet udbygget med en national videotelefonbog og et statistikværktøj, der også kan indsamle kaldsstatistikker fra regioners og kommuners egne videoinfrastrukturer. Efter teletolkeprojektets oprindelige slutdato er det af MedCom s styregruppe besluttet at videreføre driften af VDX som en fællesoffentlig infrastruktur på samme måde som sundhedsdatanettet (SDN). VDX er derfor nu et integreret servicetilbud på SDN med følgende formål og muligheder: Adgang til virtuelle møderum til flerpartskonferencer (MCU) Fælles national videoadressebog og en fælles national anvendelsesstatistik Brobygning mellem lokale/regionale og kommercielle videoinfrastrukturer og dette baseret på gængse videostandarder Online-overvågning af videoinfrastrukturens driftssituation og kapacitetsudnyttelse Understøttelse af videokommunikation med små organisationer med begrænset behov for videokonference Understøttelse af andre aktører der vil hurtigt i gang, men med henblik på senere etablering af egen lokal infrastruktur. VDX understøtter i sin nuværende form de videoplatforme, regioner og kommuner allerede har valgt og med introduktionen af de muligheder den bl.a. nyanskaffede teknologi Pexip tilbyder, betyder det, at VDX i sin nuværende form understøtter de tre væsentligste videoplatforme, der er på markedet i dag. Dette inkluderer følgende: Traditionel videokonference (H.323/SIP) fra Cisco, Polycom, Lifesize mm Microsoft Lync (SIP/H.264 SVC) Det vil også være muligt at udbygge integrationsmulighederne til den Vidyo-platform (SIP/H.264 SVC), der er anskaffet i KIH-projektet (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering). For at understøtte integration mellem traditionelle videokonferencer og Microsoft Lync er der anskaffet yderligere MCU-kapacitet, der ydermere kan implementeres som decentrale ressourcer med central licensstyring. Derved kan regioner og kommuner mødes på tværs af videoplatforme, og de første pilotforsøg i forhold til kommunikation med borgere er derfor muliggjort og delvist allerede undervejs. 4.3 Muligheder og barrierer Hvis det ønskes, kan den nuværende infrastruktur ifølge MedCom skaleres til at håndtere kommunikation med borgere i et bredere perspektiv, men de nuværende tekniske og økonomiske rammer er ikke tilstrækkelige (se nærmere i et senere afsnit). For at muliggøre denne udvidelse kræves der primært en strategisk, men tilsvarende praktisk beslutning vedrørende måden, hvorpå udvidelsen skal finansieres, og dernæst hvordan udvidelsen skal konkurrenceudsættes gennem et udbud. Et udbud er nødvendigt grundet de samlede omkostninger, men udbuddet kan også være med til at sikre den mest optimale pris og fremadrettede omkostningsstruktur. Ud fra de analyserede løsninger for digitalt understøttet genoptræning vurderes det, at den mest fleksible retning vil være at fokusere på øget anvendelse af virtuelle møderum, hvortil der kan opnås adgang, blot man har adgang til en browser. Dermed vil en udvidelse kunne understøtte både 15

18 klientbaseret adgang (fra regionernes og kommunernes egne videoinfrastrukturer) og fra dedikerede digitalt understøttede løsninger, hvor video er en integreret del af applikationen. Det vil være muligt i samarbejde med fx sundhed.dk eller borger.dk at kunne stille virtuelle ad hocmøderum til rådighed for borgeren, hvori borgere kan mødes med sundhedsprofessionelle. Ved at genbruge sundhed.dk s NemID-autentificering opnås sikkerhed for borgerens identitet og det sikres, at møderum er unikke samt kun eksisterer i det tidsrum, der er behov, med bedre kapacitetsstyring til følge. Øget genbrug af allerede etablerede løsninger er med til at mindske omkostningerne. Hvis den nuværende VDX-infrastruktur skal udbygges efter ovenstående teknologiske model til at kunne håndtere 1000 samtidige borgere (se senere afsnit), vil det være nødvendigt at anskaffe yderligere MCU-kapacitet og yderligere kaldslicenser, ligesom det vil være nødvendigt at videreudvikle statistikværktøjets administrationsportal og eventuelt integration med sundhed.dk og borger.dk. I en driftssituation vil det være nødvendigt at overvåge ressourcetræk på både servere og netværk, så den tilstrækkelige kapacitet er til stede. Med den rigtige udbudsramme vil udbygningen kunne ske i takt med efterspørgslen. 4.4 Økonomibetragtninger Det er vigtigt at understrege, at følgende økonomibetragtninger udelukkende skal anses som et første groft bud på en økonomisk ramme for en eventuel udvidelse af VDX-infrastrukturen. Siden VDX blev etableret i 2009 er priserne faldet som følge af større konkurrence og nye teknologier. Priserne for en MCU-port varierer fra ca kr. pr. port til ca kr. pr. port, afhængig af teknologi og leverandør. Den endelige nødvendige investering afhænger derfor i høj grad af et potentielt udbudsresultats mulighed for at presse priserne yderligere ned. Herunder ses en række forudsætninger, som ligger til grund for de efterfølgende økonomiberegninger. Det er vigtigt at understrege, at forudsætningerne er løse estimater, som udelukkende gør det muligt at opstille et regnestykke. Estimaterne stammer dog direkte fra markedspriser og arbejdet i analysens business case-spor i relation til holdtræningsprocent og borgere pr. hold. Forudsætninger Storskalarabat ved udbud Holdtræningsprocent Samtidige brugere Billigste MCU-port Dyreste MCU-port Borgere pr. hold Kaldslicensudgift 35% 60% kr kr kr. Et første overordnet estimat baseret på kendte og aktuelle listepriser og med et funktionelt krav om en samtidig kommunikation af 1000 borgere er præsenteret i nedenstående skema. Det skal yderligere understreges, at et antal på 1000 samtidige borgere er teoretisk beregnet og derfor bevidst er fastsat højere end det forventede reelle antal samtidige borgere for digitalt understøttet genoptræning. Det er forventeligt, at det i praksis vil være mindre end 1000 borgere, som samtidig gennemfører videokonsultationer eller træningssessioner. 16

19 Antal licenser Borgere Medarbejdere Samlet Holdtræning Individuelt Nedenstående økonomibetragtninger er primært følsomme for antallet af samtidige borgere, da dette antal bestemmer antallet af de forholdsmæssigt dyre MCU-porte og kaldslicenser, og den samlede økonomi skal derfor altid vurderes i forhold til dette antal. Herunder ses anskaffelsespriser for udvidelsen. Anskaffelsesudgifter Billigste MCU-port Dyreste MCU-port Borgere kr kr. Medarbejdere kr kr. Samlet kr kr. Kaldslicenser kr kr. Netkapacitet kr kr. Softwareudvikling kr kr. Samlet prisestimat kr kr. 35% storkøbsrabat kr kr. Samlet prisestimat (inkl. rabat) kr kr. Herunder ses et overblik for de løbende udgifter for udvidelsen. Løbende udgifter pr. år Driftsomkostninger, 20% af anskaf kr kr. Vedligeholdelse, 20% af anskaf kr kr. Videreudvikling, 20% af anskaf kr kr. Netkapacitet kr kr. Lønudgifter, supportfunktion kr kr. Samlet kr kr. Som det fremgår af ovenstående, vil de samlede udgifter være af en størrelsesorden, som medfører, at der skal gennemføres et EU-udbud. Udbuddet kan tilrettelægges, så initialomkostningerne bliver minimereret og med optioner på yderligere tilkøb, så udvidelsen kan ske i takt med efterspørgslen. Hvis man ønsker fuld hardwareredundans, dvs. et komplet fysisk spejl af hele opsætningen, skal ovenstående økonomi fordobles, dog fraregnet anskaffelsesudgifter til softwareudvikling og netkapacitet samt driftsomkostningerne til support og netkapacitet. 17

20 4.5 Perspektivering Det bør overvejes, hvordan supportopgaven løses, hvis VDX-infrastrukturen tages i brug til digitalt understøttet genoptræning, både i forhold til de sundhedsprofessionelle og i forhold til borgerne. De sundhedsprofessionelle vil for en stor dels vedkommende få løst deres supportbehov i regionerne og kommunerne, men i forhold til borgerne vil der være behov for både opsætningssupport, oplæring/ vejledning i anvendelsen samt fejlfindingssupport. Forhold vedrørende tilstrækkelig netkapacitet hos borgerne bør yderligere overvejes. Videokonferencekvaliteten afhænger af, at der er tilstrækkelig upload-kapacitet til rådighed, hvilket ikke altid er tilfældet på standard-adsl. Der kan yderligere opstå udfordringer ved afvikling via videokonferencer trådløst (både WLAN og mobil), hvor worst case-scenariet må anses at være en tablet-baseret løsning på 3G-net. Endvidere skal forhold vedrørende borgerens eget it-udstyr overvejes yderligere. Borgernes eget udstyr kan i følgende ovenstående tekniske model anvendes, men være forældet og have en utilstrækkelig kapacitet. Der skal fastsættes klare rammer og roller for ansvaret for anskaffelse af eventuelle ekstra separate videokameraer og mikrofoner i tilstrækkelig kvalitet, hvis dette er nødvendigt. Forholdet til private leverandører på videomarkedet skal ydermere vurderes. Hvis der etableres en national videoinfrastruktur vil den dække infrastruktur og integration mellem borgere og regioner/ kommuner, både i forhold til virtuelle møderum og klient/browser-adgang (software). De private leverandører kommer således primært til at levere hardwareendepunkter og lokale infrastrukturkomponenter til regioner/kommuner. Principperne for samarbejdet mellem aktørerne bør derfor yderligere præciseres og beskrives, både i forhold til leverandører, regioner/kommuner/stat og private borgere. Der bør også i samarbejde med Datatilsynet fastlægges principper for sikring af fortrolighed i videokonferencen gennem kryptering, og at de fornødne databehandleraftaler er på plads. Alle ovenstående aspekter er nødvendige yderligere tiltag, men ændrer ikke ved hovedkonklusionen. Den overordnede konklusion er derfor, trods ovenstående, at infrastrukturen rummer adskillige muligheder i relation til digitalt understøttet genoptræning. De fremadrettede muligheder inkluderer både en fuld end-to-end-udnyttelse af både infrastrukturen, herunder brug af den nationale telefonbog og selve videoknudepunktet, samt brugen af de understøttede videoklienter. Dertil kommer muligheden for en udnyttelse af udelukkende videoknudepunktet, som en integreret del af leverandørerne af digitalt understøttede genoptræningsløsningers egen infrastruktur. Den sidstnævnte udnyttelse at de private leverandører udnytter dele af infrastrukturen i deres egen løsninger, rummer mulighed for omkostningsreducerende initiativer hos leverandørerne i forhold til genbrug af den fælles nationale infrastruktur frem for deres egen. Dog kræves der yderligere dialog med leverandørerne før mere præcise perspektiveringer kan beskrives. Første mulige udnyttelse, dvs. en fuld end-to-end-udnyttelse af både klienter og infrastruktur, vil på sigt tillade digitalt understøttet genoptræning med video som det primære kommunikations- og træningsmedie uden indkøb af konkrete løsninger fra private leverandører. 18

September 2014 VDX. En videoservice på Sundhedsdatanettet. Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom.

September 2014 VDX. En videoservice på Sundhedsdatanettet. Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom. VDX September 2014 En videoservice på Sundhedsdatanettet Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom.dk Baggrunden for VDX I 2009 etablerede MedCom et nationalt

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING

ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING ANALYSE AF DIGITALT UNDERSTØTTET GENOPTRÆNING 18. marts 2014 PA Regional Office: PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51 00 www.paconsulting.com Version:

Læs mere

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015 Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform Tirsdag den 13. januar 2015 1 Veltek2015 Hvem er vi? Karina Kusk Godiksen Projektleder og projektmedarbejder Ingeniør

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25. Connect2Care Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet UNIK projektmøde 25. januar, Aarhus University Connect2Care Use of New technologies in Innovative solutions

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Dialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015

Dialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015 Dialogmøde Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed d. 2. november 2015 Velkomst og rammesætning Lars Ole Dybdal It-direktør Region Midtjylland Agenda 12.30 Velkommen og rammesætning

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Notat Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014 Titel: Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent Udvalget for Ældre og Handicap

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests

Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver og tests Underbilag 14 C: Afprøvningsforskrifter til prøver tests Udbud om levering, installation, implementering, support, drift vedligehold af Borgeradministrativt System (BAS) Indhold underbilag 14 C Afprøvningsforskrifter

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013

One-stop-shop Gorm Simonsen. InspEir 24. september 2013 One-stop-shop Gorm Simonsen InspEir 24. september 2013 Region Nordjyllands opgaver Region Nordjylland ca. 13.000 ansatte 4 hospitaler Årligt budget på kr. 10,9 mia ca. kr. 3,4 mia i indkøb ca. 70-100 offentlige

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform

Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform Kravspecifikation tværga ende sundhedsplatform Kravliste. Høringsversion. Opdateret 21-10-2014 Indhold Indhold... 1 Typer af krav... 4 1. Sprog... 5 Krav [1.1]: Sprog... 5 Krav [1.2]: Sprog - Menusprog...

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

It-revision af Sundhedsdatanettet 2015 15. januar 2016

It-revision af Sundhedsdatanettet 2015 15. januar 2016 MedCom Forskerparken 10 5230 Odense M Landgreven 4 1301 København K Tlf. 33 92 84 00 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk It-revision af Sundhedsdatanettet 2015 15. januar 2016 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Implementering af det Fælles Medicinkort. Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL

Implementering af det Fælles Medicinkort. Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL Implementering af det Fælles Medicinkort Foreningen for kommunale IT-chefer, 7. marts 2013 Poul Erik Kristensen Center for social og sundhed, KL Hvad betyder det for en kommune at komme på FMK? Når en

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Kommunernes muligheder for at IT- tværsektorielle patientforløb og borgerservice. E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22.

Kommunernes muligheder for at IT- tværsektorielle patientforløb og borgerservice. E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22. Kommunernes muligheder for at IT- understøtte sammenhængende, tværsektorielle patientforløb og borgerservice E-sundhedsobservatoriet Torsdag den 22. oktober 2009 1 Hvor står vi? 2 Hvad er sammenhæng? Sammenhæng

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Kommissorium Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Baggrund for arbejdet Som en del af budgetforliget 2015 har Byrådet i Helsingør

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland 1. Indledning 1 2. Governance for tværsektoriel sundheds-it - Nationalt niveau 1 3. Den nationale bestyrelse for sundheds-it

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening 1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Side 1 af 5 Målsætning På de områder, hvor al kommunikation foregår digitalt, skal borgerne kunne få effektiv support

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere