Satspulje koordinering møde med kommuner 29. marts 2006 Sundhedsstyrelsen, mødelokale 011 Mette Toftager

Transkript

1 R E F E R A T Emne Mødedato Sted Referent Satspulje koordinering møde med kommuner 29. marts 2006, mødelokale 011 Mette Toftager Deltagere Kommuner: Ny Varde Mariagerfjord Ny Stevns Ny Frederikshavn København Århus Odsherred Ny Vordingborg Gladsaxe Langeland Muusmann Research & Consulting: Ingrid Willaing og Kirsten Egebjerg Jensen : Sune Krarup Petersen og Mette Toftager Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Fraværende Herlev

2 Dagorden Side Velkommen og præsentation af mødedeltagere Introduktion til puljen, ved Sune Krarup-Pedersen (SST) Præsentation af evalueringsskabelon, ved Ingrid Willaing, Muusmann Diskussion af skabelon og evalueringsarbejde i grupper/plenum Frokost og netværksgåtur Hver kommune fremlægger deres projekt (ca. 5 min. varighed). Hver projektleder fremhæver de 3 største barrierer for projektet og tanker over hvordan disse kan overkommes. Power point + OH til stede Projektarbejdernes forventninger til, mødefrekvens og ønsker for fremtidigt mødeindhold. Husk kalender 2

3 AD Punkt 1 Side 3 Sune præsenterede SATS pulje projektet, samt hvad det indebærer for de involverede 11 kommuner som har fået tildelt penge. Det blev diskuteret hvorvidt de kommuner der allerede har fået puljepenge kan søge igen, når næste runde udbydes. Forskellige muligheder for en stor kommune, der har fået 1½ mio. ift. en lille kommune, der har fået samme beløb. Årsager til overvægt og fedme blandt børn og unge er mange og komplekse. I SATS pulje regi arbejdes der i lokalsamfundet, sundhedstjenesten og skole/ daginstitutioner. I projekterne er det vigtigt at holde fast i simple indsatser som fokuserer på uhensigtsmæssighederne i højt energiindtag og lavt aktivitetsniveau. Den specifikke/behandlende indsats bør efterfølgende have fokus på psykosociale problemstillinger for barnet. Kommunernes projekter skal udspringe i sundhedsforvaltningen, men det er vigtigt også at inddrage andre forvaltninger for at sikre et bredt samarbejde og udnytte eksisterende ressourcer. Diskussion af manglen på nationale data på børneovervægtsområdet. Forskelligt fra kommune til kommune hvordan sundhedsprofilsituationen er. AD Punkt 2 Ingrid Willaing præsenterede Drejebog til støtte for evaluering af projekterne. Der tages udgangspunkt i at grundlaget i de 11 kommuner er meget forskelligt. Derfor skal der både foretages en overordnet tværgående evaluering og en egen-evaluering. 3

4 Formålet med evalueringerne er at: vurdere forløbet i en sammenhæng og at Side 4 uddrage generelle anbefalinger vedr. metoder/koncepter og projektets organisering. Der er udarbejdet tre evalueringsskemaer: 1. Baseline evaluering: Udgangspunkt for indsatsen 2. Midtvejsevaluering: Status for kommunen hvor langt er vi? Tvinger kommunen til at tage stilling til alle elementer i projektet. Orientere om forløbet 3. Afsluttende evaluering; Forløb + resultat, succes + fiasko. Vigtigt at overveje projektets overgang til drift. Hvad sker der når projektet er slut? Da kommunerne er på forskellige stadier, aftales tidspunkt for de tre evalueringer individuelt med. Ansvar: Projektleder/koordinator har ansvar for udfyldelse af evalueringer. intern evaluering er mulig, men brug evt. ekstern evaluator for at mindske risiko for bias. har ansvar for gennemførelse af den tværgående evaluering. Det blev diskuteret og pointeret at der er tale om udviklingsprojekter, ikke forskningsprojekter. Derfor skal kommunerne overveje hvor mange objektive mål de vil inddrage i projektet. Databehandling med kontrolgrupper mm. er et stort arbejde og kræver mange ressourcer, og det kan være svært at fortolke resultater. Derfor overvej om det er anstrengelserne værd! I stedet kan de objektive målinger som fx BMI før/efter eller yoyo tests i skolen være et godt pædagogisk værktøj til at måle om der sker en forbedring for det enkelte barn, samt for projektets udvikling. Da man fra politisk side vil være interesseret i konkrete tal, kan simple tests også være en god måde at synliggøre projektet på. 4

5 Side 5 Det kan være en stor fordel at få dannet en positiv testkultur, hvor simple redskaber er med til at motivere børnene og skabe en fælles synlig ramme om projektet. Børn opfatter veltilrettelagte test som et sjovt indslag og da børnene både udvikler deres nervesystem og muskulatur gennem barndommen, vil resultater af test af fysisk formåen med stor sandsynlighed være positive og motiverende for barnet (og de børneprofessionelle omgivelser). Ad Punkt 3 Spørgsmål generelt til evalueringen: Diskussion af kortlægnings/detaljeringsgrad i evalueringen, på hvilket niveau evalueringen skal foregå? Hvor nuanceret skal billedet være? SST/Muusmann: Afhænger i høj grad af det konkrete projekt. Vigtigt med kortlægning i baseline, for at se om projektet har haft en effekt også for at tage højde for eksisterende tiltag. Begrebsafklaring: Tvivl om begreberne social ulighed, udsat/sårbar, risikovurdering, ansvar. SST og Muusmann vil opstille nogle definitioner, som kommunerne kan vælge at bruge. Skal kommunerne bruge de termer som anvendes i drejebogen fx generel og specifik indsats? Eller må de gerne anvendes begreber som primær og sekundær forebyggelse i stedet? Muusmann/SST: Kommunen må selv bestemme hvilke termer den vil anvende, men der vil formentlig være en fordel i at anvende de samme begreber, som anvendes i drejebogen da det også er dem der anvendes fra centralt hold. 5

6 Særlige udfordringer ved evalueringssamarbejdet: Side 6 At folk ikke udfylder skemaer osv. samarbejdet med de involverede dagsinstitutioner og skoler. Svært at afgrænse områder som der ønskes at evaluere på? Pas på med dataoversvømmelser, og vær opmærksom på at dette projekt blot er en lille del af mange andre projekter/større tiltag. Generelt er der stor fokus på overvægt blandt børn og unge. Muusmann: Der kommer endelige evalueringsskabeloner til kommunerne i nærmeste fremtid. Ad Punkt 4 Præsentation af kommunernes projekter: (præsentationer findes på hjemmesiden) Langeland Aktiv skole på Langeland. Formål: Ændring af kost og motionsvaner. Generel indsats: aktiv skole politikker, voksne som rollemodeller, det sunde valg det lette valg Specifik indsats: Ernæringsinstruktørordning både til familier eller på skoler. Alderssvarende tilbud: motion, madlavning, samtaler. Leverancer: partnerskaber med skoler, SFO er, fritidsliv Barrierer: Etablering af bæredygtige partnerskaber, opbakning fra familier, logistik stort geografisk område. København kommunens plan mod overvægt Samarbejde på tværs af forvaltninger. Københavns kommune har i forvejen monitorering af overvægt hos skolebørn. Projektet vil kortlægge eksisterende projekter ud fra følgende punkter: Vurdering, kvalitetsudvikling og formidling og fremtidig strategi Barrierer: Mangel på tværfaglig samarbejdskultur. Ingen central procedurer inden for sundhed, social, skole, dag- og fritidstilbud. Ingen kompetenceudvikling af nøglepersoner. 6

7 Side 7 Vejen videre: Udpege aktuelle kernepunkter, etablere tværfaglige fora (personer der har at gøre med målgruppen samles), indsamle retningslinjer og gode erfaringer. Gladsaxe Flik-flak Forebyggelse: Ildsjæle i 37 institutioner udvælges til at uddannes til sundhedsmedarbejdere. I den enkelte institution beslutter man hvad fokus skal være. Udarbejde en sundhedsdrejebog. Behandling: Et pilotprojekt bredes ud til hele kommunen. målgruppe 4-6 klasse. Bred tilgang. Særlig fokus på etniske minoriteter og børn med vanskelig social baggrund. Indhold: Familiesamtaler, bevægelsesaktiviteter, gruppesamtaler og individuelle samtaler. Barrierer: Familiens vedvarende motivation, de etniske minoriteters familier motivation generelt. Økonomi man vil meget for få penge! Møn i samarbejde med sundhedscenter Styregruppe: forvaltningschef, konsulent, 3 projektgruppeformænd, sundhedscenterchef, leder af familiecenter i Vordingborg. Sundhedspleje: Sikre en forebyggende indsats. Risikoidentifikation. Tilbud om kostvejledning. Politikker og kompetenceudvikling Specifik indsats: 60 forløb udvælges via sundhedsplejerskerne i skolerne. Samarbejde med familiecenter, inddrage familien, konditest, måling af BMI og livskvalitet, tilbud. Ekstern rådgivning: har afholdt temadag Barrierer: Stort geografisk område, ingen succes rettede visitationskriterier og derfor ingen garanti for behandlingseffekt/succes, interne konflikter i projektgrupperne/ fastlåshed 7

8 Odsherred XXL indsats mod overvægt hos børn og unge Side 8 Generel monitorering. Målgruppe: årgang 2000 i daginstitutioner, 0., 1., 5. og 9. klasser. Aktiviteter: Børne-aktiv-center, Rammeprojektet fokus (udvikling af politikker), Internetbaseret sundhedskontakt (let tilgængelig kommunikation og formidling af projektet), Børnesundhedsprofilen (måling af bmi + trivsel), visitationsteam, Rådgivningsteam, støtteteams, familie kostskole + børnekostskole. Barriere: Mangler endnu ansættelse af projektleder Ny Varde: Rend og Hop vi siger stop! Udgangspunkt i den specifikke indsats. Livsstilsskolen (pilotprojekt, der kører nu udbredes): Visitering for at finde frem til den rigtige målgruppe. Krav at forældre er med. 2 gange om ugen motion sammen med DGI + motivationssamtaler. Barrierer: Geografisk stort område, overvejer at skaffe en bus, til at hente børnene i landområderne. Forældrenes manglende engagement. Problemer med udslusning til foreningslivet. Forankring ift foreningslivet + kommunen. Ny Frederikshavn den sunde cirkel Projekt for tre skoler 4-6 klasse. Sundhed på skoleskemaet. 8 timer/ugen i 3 skoleår. Konditionstest ved start + slut af projektet + måling af trivsel/glæden ved bevægelse. Møder med lærere ang. planlægning samt samtykke hos forældre til konditest. Skoler udvalgt på baggrund af lærernes motivation. Sundhedsplejersker med i planlægning. Uddannelse af sundhedsplejersker: coaching, den motiverende samtale sov. Den specifikke del: Sundhedsplejersken fungerer som vejleder for familier. Forløber over ca. 1½ år. Arbejder med familiens målsætninger og handleplaner. 8

9 Vallø Side 9 Den generelle indsats: Børnehaver (+dagpleje som pilotprojekt). Kompetenceudvikling ift mad og bevægelse. Arbejdsplaner udarbejdet og styregruppe nedsat. Samarbejde med CVU Sønderjylland som skal foretage evaluering. Den specifikke indsats: Kompetenceudvikling af sundhedsplejersker. Udvikle Multisport til flere aldersgrupper (nu kun til 4-6 klasse, hvor sundhedsplejersker henviser børn, der er fysisk inaktive). Gruppetilbud til teenagere. Sundhedsplejebesøg ang. mad og motion lige inden børnehavestart. Hadsund, Århus og Herlev præsenterer projekter ved næste møde Ad Punkt 5 Mødeintervaller: I det første år ca. 3 gange om året. Næste mødedato: Torsdag d. 14. september 2006 kl i lokale 502 Der var ønske fra kommunernes side om en temadag inden sommerferien med deltagelse af fx Helle Grønbæk (psykolog, erfaringer fra projekt i Kbh.). Dette møde bliver vanskeligt at efterkomme for. Alternativt kan de enkelte modelprojekter slå sig sammen om strategiske oplæg. Forslag til ekspertinddragelse på næste erfarings-møde modtages gerne. Sune gjorde opmærksom på, at kommunerne har mulighed for at kan komme ud i kommunerne og deltage på et tidspunkt i et styregruppemøde eller lign. 9