4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup"

Transkript

1 4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og Højstrup i forbindelse med udpegningen af udgravningerne placering. Der er udført en geofysisk kortlægning ved brug af slæbegeoelektrisk, EM31 og EM38 målesystemer på et ca. 50 ha areal ved Højstrup med formålet at undersøge de involverede geofysiske metoders egnethed i kortlægning af den geologiske variabilitet i et morænelers område. 4.1 Metode og angrebsvinkel De anvendte geofysiske metoder beskrives herunder meget kortfattet. For mere uddybende beskrivelser for EM38, EM31 og slæbegeoelektrik henvises til KUPA rapport nr. 1 (Møller, 2001) EM38 og EM31 Disse sensorer opererer efter induktionsprincippet og måler jordens tilsyneladende elektriske ledningsevne. Forskellen mellem EM38 og EM31 er afstanden mellem den aktive og passive spole (1 m hhv. 3,8 m) og dermed indtrængningsdybden. Den elektromagnetiske ledningsevne er en funktion af indholdet af jordvæskens saltindhold, type og indhold af lermineraler, vandindholdet og jordens temperatur. Måleenheden er millisiemens per meter (ms/m). Under danske forhold påvirkes målingerne kun i ringe grad af jordvæskens saltindhold, og et ofte lavt indhold af organisk stof i jorden gør, at jordens varierende lerindhold kan forklare op til 80 % af variationen i den målte ledningsevne. En absolut kalibrering af målingerne over for jordens tekstur forhindres af rumlige og tidslige forskelle i jordens vandindhold og temperatur. Tidsserier af målinger foretaget med EM31 og EM38 vil derfor vise parallelforskydninger i måletallet, medens den relative inddeling af det kortlagte areal stort set forbliver uændret. For begge sensorer gælder det, at indtrængningsdybden er afhængig af spolernes orientering i forhold til jordoverfladen. Der skelnes således mellem målinger foretaget med sensoren i horisontal og vertikal mode. Indtrængningsdybden for EM38 er ca. 75 cm eller ca. 150 cm ved horisontal hhv. vertikal orientering. Dette gør EM38 velegnet til en geofysisk kortlægning af rodzonen på landbrugsjorder. I praksis har det vist sig, at en geoelektrisk kortlægning med EM38 er et kraftfuldt værktøj i forbindelse med pedologiske kortlægninger. Fladedækkende målinger med EM38 muliggør en hurtig og detaljeret inddeling af et areal i ensartede delområder mht. jordbundsegenskaber. G E U S 1

2 EM31 har en indtrængningsdybde på ca. 3 m eller ca. 6 m i horisontal hhv. vertikal orientering. Målinger med sensoren benyttes til at karakterisere den overfladenære geologi. Ved at foretage målinger i vertikal og horisontal mode med både EM38 og EM31, er det muligt at modellere lagfølgen i de øverste jordlag. Resultaterne skal, som for alle andre indirekte målemetoder, ledsages af konkrete undersøgelser/målinger af jordparametre. I praksis udføres en geoelektrisk kortlægning ved at sensoren, monteret på en kunststofslæde, trækkes over marken vha. en firehjulet motorcykel. Målinger fra sensoren og et GPS-system flettes og lagres i en computer, som er monteret på motorcyklen. Målefrekvensen kan defineres efter behov og udløses efter et fast tidsinterval (op til 10 målinger pr sek.) eller efter afstanden mellem de enkelte målepunkter (mindst 1 m). Målingerne gennemføres som transektmålinger eller flademålinger. Transektmålinger kan ofte med fordel udføres med håndbåren sensor. Ved flademålinger køres der i parallelle linier med maksimalt 20 meters afstand, figur 4.1a. På landbrugsarealer kan målingerne A B Figur 4.1. Målepunkter for EM38 i en 14 ha stor mark (A) og et interpoleret kort over ledningsevnen (B). Sensoren afslører en meget stor rumlig variation i jordtyper, som ved brug af klassiske kortlægningsmetoder ville være vanskelig at beskrive. gennemføres i tidsrummet mellem høst (medio august) og marts/april afhængig af vejrforholdene. I videst mulig omfang benyttes eksisterende kørespor. Afhængig af afstanden mellem sporene og målefrekvensen registreres der målinger pr ha. Lave værdier for ledningsevnen repræsenterer områder med sandjord medens de højeste værdier afgrænser områder med lerjord, figur 4.1b. EM 38 og i et mindre omfang EM 31-data fra alle KUPA lokaliteter er lagret i DJFs EM database. Her forefindes ligeledes data fra evt. nærliggende arealer, opsamlet forud for ud- 2 G E U S

3 pegning af undersøgelsesmarkerne. Endvidere lagres de udarbejdede kort som ArcView shape filer Slæbegeoelektrik Den slæbegeoelektriske metode kombinerer geoelektrisk sondering med profilering, således at man måler, hvorledes jordens resistivitet varierer både lateralt og med dybden ned til ca. 15 meter (Sørensen & Pedersen, 1991). Måleproceduren for den slæbegeoelektriske metode består i, at en række elektroder slæbes hen over jorden af et lille trækkøretøj (fig. 4.2). Der sendes uafbrudt en strøm gennem et elektrodepar, medens potentialet måles over en række elektrodepar samtidigt. Der er typisk efter filtrering ca. 1 meter mellem datapunkterne. Der er anvendt et slæb, hvor afstanden mellem strømelektroderne er 30 m, og hvor 8 potentialelektrodepar er fordelt således, at der er elektrodeafstande mellem 2 m og 30 m. Elektrodekonfigurationerne med de korte elektrodeafstande er pol-pol agtige konfigurationer, medens de med længere elektrodeafstande er Wenner eller Wenner-lignende konfigurationer, figur 4.2. s1 s2 s3 s4 s5 s6 s7 s8 30 m 10 m 10 m 10 m 30 m Figur 4.2. Foto (til venstre) af det slæbegeoelektrisk system anvendt ved Højstrup. I forgrunden ses en af elektroderne og det kabel, elektroderne er påmonteret. Øverst på fotoet ses det lille bæltekøretøj, som trækker elektrodekablet og transporterer instrumentel. (Foto Lasse Gudmundsson). Skitse (til højre) af slæbegeoelektriske elektrodekonfigurationer. Linierne s1,, s8 viser elektrodekonfigurationerne hver for sig. Linierne s1,.. s4, s6 er polpol agtige opstillinger, s5 og s8 er Wenner opstillinger og s7 er en symmetrisk Wennerlignende opstilling. De slæbegeoelektriske data er ved Højstrup indsamlet langs profiler, hvor afstanden mellem profillinierne er 5, 10, 25 eller 100 m. Profilliniernes position er fastlagt ved, at fikspunkter for hver 100 m langs linierne er stedbestemt vha. teodolit. Mellem fikspunkterne bestemmes afstanden mellem målepunkterne vha. af et odometer. Databehandlingen omfatter her processering og en fysisk tolkning ved brug af invers modellering. Alle data er tolket med inversionsprogrammet SIP (Simultaneous Inversion of Profile oriented resistivity data), hvor data samlet i sonderinger, tolkes med 1-dimensionale jordmodeller, hvis modelparametre er koblet til nabomodellernes modelparametre (Auken G E U S 3

4 et al, 2000). Udvalgte profiler er tolket med inversionsprogrammet DCIP2D (Oldenburg & Li 1994), hvor data tolkes med en 2-dimensional jordmodel, hvor modellen er opdelt i en række celler, hvis resistivitet estimeres, så de tilpasser data bedst muligt samtidig med, at celleresistiviteterne kun må variere cellerne i mellem med forudbestemte blødhedskrav. Dataindsamlingen og processeringen er udført af Geologisk Institut, Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet. De har yderligere lavet en tolkning af alle data med inversionsprogrammet SIP. Detaljer vedrørende dataindsamlingen, processeringen og SIP tolkningen er beskrevet i Geologisk Institut (2002) 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Stevns. Data er tilgængelige på GERDA databasen (web-adresse: gerda.geus.dk; projektet: Stevns KUPA projekt PACES). 4.2 Indsamlede data EM38 markundersøgelser i forbindelse med udpegning Resultater fra kortlægning med EM38 systemet ved Mammen, Grundfør og Højstrup præsenteres i henholdsvis i figurerne og 4.5 samt figur 4.6. De tre områder adskiller sig markant fra hinanden med hensyn til gennemsnitlig EM38 måling (mean) og variationskoefficient (CV), tabel 4.1. Områderne repræsenterer forskellige regionale typer af moræneområder og forventes derfor at være vidt forskellige. Resultatet antyder at moræneområderne må regionaliseres efter glacial stratigrafi og landskabstype. Tabel 4.1. Oversigt over geostatistiske parametre på de tre lerlokaliteter baseret på måling af elektrisk ledningsevne med EM38 (se forklaring af parametre i Barlebo, 2002). Lerlokaliteter Mean Range Sill ugget CV* Model ms/m m (ms/m) 2 ms/m) 2 % - Højstrup 26, ,2 3,1 10 Exp. Grundfør 16, ,6 40 Spherical Mammen 8,2 84 2,9 0,5 20 Spherical * Variationskoefficenten VARX X *100 4 G E U S

5 Figur 4.3. EM38 data fra Mammen. Data er elektrisk ledningsevne vist som ms/m. G E U S 5

6 Figur 4.4. EM38 data fra Grundfør. Data er elektrisk ledningsevne vist som ms/m. 6 G E U S

7 Figur 4.5. EM38 data fra Højstrup. Data er elektrisk ledningsevne vist som ms/m. G E U S 7

8 a) Mammen b) Grundfør c) Højstrup Figur 4.6. Variogrammer af EM38 målinger ved a) Mammen, b) Grundfør og c) Højstrup lokaliteterne. Punkterne er det eksperimentelle semivariogram og den røde linie er den bedst fittede variogram model (se forklaring i Barlebo, 2002) Højstrup geologisk variabilitetsundersøgelse I dette afsnit præsenteres EM38 og EM31 data samt slæbegeoelektriske data og udvalgte tolkningsresultater af disse. De geofysiske data er indsamlet langs profiler fordelt over ca. 50 ha ved Højstrup. Figur 4.7 og figur 4.8 viser disse profilers placering samt placeringen af CPT-boringer, snegleboringer og udgravning. EM38 data er indsamlet dels fladedækkende ved kørsel i alle sprøjtespor, figur 4.9 a, dels ved kørsel i alle slæbegeoelektrik linierne, figur 4.9 b. I den sydlige del af området er der indsamlet EM31 data med en horisontal dipol-orientering, figur 4.9 c og en vertikal dipolorientering (fig. 4.9 d). Den enkelte dataværdi er en midling over den elektriske ledningsevne fordeling til 3 4 m og 6 7 m under terræn for henholdsvis den horisontale og den vertikale dipol-orientering. De slæbegeoelektriske data er vist som tilsyneladende resistivitet på et separat kort for hver af de 8 elektrodeafstande, figur 4.10 og G E U S

9 Figur 4.12 viser tolkningsresultater for de vestligste dele af slæbegeoelektrik linierne 4 til 4 som dækker området med CPT boringer og udgravningen. At resistiviteten i dybder under ca. 20 m falder samt at den går mod 50 m i siderne af modellen skyldes, at der ikke er information i data til at flytte modelresistiviteterne bort fra reference resistivitetsmodellen på 50 m. Figur 4.13 viser udsnit af tolkningsresultatet for slæbegeoelektrik linie 4 og 0 sammenstillet med CPT boringernes resistivitetslog. Der er god overensstemmelse mellem resistiviteten i 2D modellernes øverste lag og resistivitetsloggenes in situ målte resistiviteter. Da 2D resistivitetsmodellerne er estimeret under forudsætningen om, at de skal være bløde, er der en kontinuert overgangszone i resistivitet fra første lag (morænseler) til andet lag (kalk). Figur 4.14 viser et udsnit af tolkningsresultatet for den vestlige del slæbegeoelektrik linie 20, som er placeret som den tredje sydligste linie, figur 4.7. Omkring position m på linien ses en højresistiv struktur lige under terrænoverfladen med en tykkelse på 1 2 m. Denne struktur kan i kortpræsentationen af data erkendes som et sydsydvest-nordnordøst orienteret legeme med en højere resistivitet end de omkringliggende terrænnære aflejringer. 2D resistivitetsmodellen indikerer, at denne struktur er aflejret oven på eller svagt nedskåret i morænelersaflejringerne og at denne ikke er i direkte kontakt med de underliggende kalkaflejringer. Figur 4.15 viser en sammenstilling af resistivitetsloggen fra alle CPT boringerne. I ca. 3 m dybde er der et fald i resistivitet som registreres i alle resistivitetslogs, ligeledes registreres en stigning i resistivitet i alle logs omkring 5,5 m dybde. G E U S 9

10 % Roemark Meters Slæbegeoelektrik linier CPT boring Snegleboring Udgravning Figur 4.7 Kort over undersøgelsesområdet ved Højstrup, hvor slæbegeoelektriske linier, CPT boringer, snegleboringer og udgravningen er markeret. CPT1 CPT10 % CPT11 CPT2 CPT3 CPT4 CPT25 CPT27 CPT24 CPT29 CPT26 CPT28 CPT22 CPT23 CPT21 CPT8 CPT9 CPT16 CPT19 CPT17 CPT20 CPT18 CPT18B CPT12 CPT Meters CPT7 CPT14 2 CPT5 CPT15 CPT CPT boring Snegleboring %U Tracerforsøg Udgravning Slæbegeoelektrik linie med linienummer Figur 4.8. Kort over den nordvestlige del af undersøgelsesområdet ved Højstrup, hvor CPT undersøgelsen og udgravningen er udført. Slæbegeoelektriske linier, CPT boringer, snegleboringer og udgravningen er markeret. 10 G E U S

11 a) EM38 i alle sprøjtespor b) EM38 i slæbegeoelektrik linierne Meters Meters c) EM31H i slæbegeoelektrik linierne d) EM31V i slæbegeoelektrik linierne Meters Meters Elektrisk ledningsevne [ms/m] Figur 4.9. EM38 og EM31 data målt ved Højstrup. EM38 data målt a) fladedækkende i alle sprøjtespor og b) i alle slæbegeoelektrik linier. EM31 data målt med c) horisontal og d) vertikal dipolorientering. Data er vist som tilsyneladende elektrisk ledningsevne i ms/m i en farveskala som svarer til den reciprokke værdi i resistivitetsfarveskalaerne i figur 4.10 og G E U S 11

12 a) Slæbegeoelektrik 2 m pol-pol b) Slæbegeoelektrik 3 m pol-pol Meters Meters c) Slæbegeoelektrik 4 m pol-pol d) Slæbegeoelektrik 5 m pol-pol Meters Meters Elektrisk modstand [Ohmm] Figur Slæbegeoelektriske data målt ved Højstrup med a) 2 m pol-pol elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 1,5 m, b) 3 m pol-pol elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 2,1 m, c) 4 m pol-pol elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 2,7 m og d) 5 m pol-pol elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 3,8 m. Data er vist som tilsyneladende resistivitet i m i en farveskala som svarer til farveskalaen for elektrisk ledningsevne i ms/m i figur G E U S

13 a) Slæbegeoelektrik 10 m Wenner b) Slæbegeoelektrik 10 m pol-pol lignende Meters Meters c) Slæbegeoelektrik 20 m Wenner lignende d) Slæbegeoelektrik 30 m Wenner Meters Meters Elektrisk modstand [Ohmm] Figur Slæbegeoelektriske data målt ved Højstrup med a) 10 m Wenner elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 5,2 m, b) 10 m pol-pol lignende elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 7,5 m, c) 20 m Wenner lignende elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 10,8 m og d) 30 m Wenner elektrodekonfiguration med en fokusdybde på 15,6 m. Data er vist som tilsyneladende resistivitet i m i en farveskala som svarer til farveskalaen for elektrisk ledningsevne i ms/m i figur 4.9. G E U S 13

14 Figur Tolkningsresultater for slæbegeoelektriske data i den nordvestlige del af Højstrup undersøgelsesområde. Tolkningen er udført ved brug af 2D inversionsprogrammet DCIP2D. Position 1000 m er ved den vestligste ende af slæbegeoelektriklinierne. 14 G E U S

15 a) 0 5 z [m] x [m] [Ωm] b) 0 5 z [m] x [m] [Ωm] Figur Udsnit af tolkningsresultater i fig for slæbegeoelektrisk a) linie -4 og b) linie 0. De geoelektriske profiler er sammenstillet med CPT boringerne resistivitetslog. I a) er det fra venstre mod højre CPT boring 1, 2, 3, 4 og 5. I b) er det fra venstre mod højre CPT boring 10, 9, 8, 7, og 6. 0 z [m] L x [m] [Ωm] Figur Udsnit af tolkningsresultat for slæbegeoelektrik linie 20 ved Højstrup, som er tredje sydligste linie i kortlægningen, figur 4.7. Den vestlige ende af linien ligger i position 1000 m. G E U S 15

16 Dybde [m] Resistivitet [Ohmm] Figur Resistivitetslogs fra alle CPT boringerne ved Højstrup plottet sammen. 16 G E U S

17 4.3 Resultater Kortlægningen på Højstrup viser, som det også er kendt fra tidligere kortlægninger, at EM38, EM31 og slæbegeoelektrik kan anvendes til kortlægning af inhomogeniteter så som sandlag og sandlinser i morænelersaflejringer. Disse inhomogeniteter skal antagelig have en lateral udstrækning på mere end ca. 10 m for at kunne detekteres med sikkerhed, dog under forudsætning af, at data er samplet med kortere afstand samt at der er en resistivitetskontrast mellem moræneler og inhomogenitet. EM38 systemet, som har en indtrængningsdybde på 1-1,5 m kan af den grund kun detektere inhomogeniteter, som stort set har kontakt med terrænoverfladen. Denne kortlægning viser, at det med den sparsomme dybdeinformation man opnår ved at indsamle data med EM31 systemet målt både med vertikal og horisontal dipolorientering, samt EM38 systemet, ofte ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere inhomogeniteters vertikale udstrækning i morænelerslaget. Antagelig kan der ikke skelnes mellem relativt tynde sandlag aflejret oven på morænelerslaget, relativt tykke sandlag i morænelerslaget eller en udtynding af morænelerslaget, hvis morænelerslaget overlejrer et resistivt lag som f.eks. kalk- eller sandaflejringer. Kortlægningen ved Højstrup har vist, at man med slæbegeoelektrik vertikalt kan opløse større inhomogeniteter i forbindelse med morænelersaflejringer, så som 1-2 m tykke sandaflejringer i kanalformer aflejret oven på moræneleren, Inhomogeniteter i morænelersaflejringerne skal have en betydelig tykkelse og udstrækning for at kunne opløses, hvilket generelt vil sige tykkelser svarende til den dybde, hvori de er begravet. Slæbegeoelektriske data kan anvendes i en kvantitativt bestemmelse af morænelersaflejringens tykkelse, hvis denne ikke er tykkere end m (f.eks. figurerne 4.12, 4.13 og Denne tykkelsesbestemmelse kan dog være behæftet med relative store fejl, hvis resistivitetsfordelingen i jordlagene giver anledning til ækvivalente modeller. Laterale variationer i tykkelsen med bølgelængder, der er større end m, kan kortlægges selv for små tykkelsesændringer. 4.4 Diskussion Skala? EM38, EM31 og slæbegeoelektrik undersøgelserne dækker adskillige marker og kan nærme sig landskabselementskala. Kan data skaffes? De geofysiske data kan altid skaffes ved at udføre en kortlægning. I områder der inden for de senere år er kortlagt i forbindelse med en grundvandskortlægning vil det i nogen udstrækning være muligt at hente geoelektriske data fra den nationale GERDA database (http://gerda.geus.dk). Der arbejdes også på at kunne lagre EM38 og EM31 data i GERDA databasen. G E U S 17

18 Er det realistisk at skaffe data? EM38 data kan indsamles med hastigheder på op til km/t og man er derfor i stand til at kortlægge store arealer forholdsvist hurtigt. Der er også realistisk at indsamle EM31 data over store arealer, dog vil det være fornuftigt at vurdere om en større afstand mellem linier kan anvendes. Der er ikke realistisk at indsamle slæbegeoelektriske data med de korte linieafstande, der er anvendt i kortlægningen på Højstrup. Slæbegeolektrik anvendes i stor grad i grundvandskortlægningen med linieafstande på m eller større. Er data relevante? Data er relevante i vurdering af den geologiske variabilitet på skalaer fra markstørrelse til op mod landskabselementsstørrelse og dermed relevante for opskalering. Den geologiske variabilitet er forsøgt kvantificeret ved brug af EM38 data. For EM38 systemet, der har et relativ lille midlingsvolumen (følsomhedsfunktion), er det rimeligt at antage, at semivariogrammer estimeret ud fra målte tilsyneladende elektriske ledningsevneværdier afspejler en faktisk elektrisk ledningsevne variabilitet. Geoelektriske data og andre geofysiske data med større og mere komplekse midlingsvolumener kan ikke direkte indgå i en geostatistisk analyse, da man må antage, at det er nødvendigt at tage højde for måleinstrumentets systemrespons. Geoelektriske data i profiler indsamlet med slæbegeoelektrisk system eller multielektrode profileringssystemer (MEP) er relevante til bestemmelse af variationer i tykkelsen af morænelersdækket og til interpolation mellem boringer. Disse metoder kan også anvendes i en vurdering af om sandaflejringer i kontakt med terrænoverfladen er huller i eller aflejring oven på moræneleren. 4.5 Litteratur Auken, E., Thomsen, P. og Sørensen, K Lateral constrained inversion (LCI) of profile oriented data - the resistivity case: Proceedings of the 6th Meeting of the Environmental & Engineering Geophysical Society (European Section), Bochum, Germany, EEGS, EL06. Barlebo, H. C Undersøgelses- og analysemetoder anvendt i forbindelse med undersøgelser af sandlokaliteter: Hvilke metoder er anvendt, og hvilke overvejelser er gjort? Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme arealer, rapport nr. 2. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 62 pp. Geologisk Institut kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Stevns Dataafrapportering. Rapport nr , Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Møller, I Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone. Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme arealer, rapport nr. 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet, 85 pp. 18 G E U S

19 Oldenburg, D.W. og Li, Y Inversion of Induced Polarization Data Geophysics, 59: Sørensen, K.I. og Pedersen, F.F Den slæbegeoelektriske metode. Råstofkontorets kortlægningsserie 9, Skov- og aturstyrelsen, Miljøministeriet. G E U S 19

20 20 G E U S

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Georadars indtrængningsdybde

Georadars indtrængningsdybde Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone

Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, Rapport nr. 1 Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Ingelise Møller Danmarks

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Tidsligt opløste tyngdemålinger som data i modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering? Lars Christiansen, Allan B. Hansen, Majken C. Looms, Eline B. Haarder, Philip

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT)

3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT) 3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT) Bertel Nilsson (GEUS) og Ditte Lykkesborg Petersen (Geologisk Institut, Københavns Universitet) 3.1 Indledning Den geologiske variabilitet

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Carlsbergforkastningen

Carlsbergforkastningen Carlsbergforkastningen Rapport udført af: Ásta Hannesdóttir, Andreas Rosing & Lise Brunborg Jakobsen Eksterne vejledere: Professor Hans Thybo (GI) & lektor Lars Nielsen (GI) Intern vejleder: Lektor Hans

Læs mere

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.

GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER. GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER. Verner Søndergaard, seniorgeofysiker, GEUS og Ingelise Møller Balling, PhD og seniorforsker, GEUS. ATV Jord og Grundvand

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Kortlægning af Skarø

Kortlægning af Skarø Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

construction material for the road. If the permafrost level changes, the road can be damaged. In this rapport however, the focus has maily been on

construction material for the road. If the permafrost level changes, the road can be damaged. In this rapport however, the focus has maily been on Resumé De geofysiske undersøgelser, der ligger til grund for denne rapport blev udført i august 2006. Målingerne udførtes i forbindelse med undersøgelser af en planlagt grusvejstrækning mellem de to vestgrønlandske

Læs mere

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Tid: Onsdag den 6. november 2013 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen, Rambøll Ulrich

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side Geofysisk kortlægning i Danmark: Nogle hovedtræk, metoder, datakvalitet og datamængder Seniorgeofysiker Verner Søndergaard, GEUS Ingelise Møller Balling, ph.d., GEUS 1-12 Glimt

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT 3 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data 3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Bilag 1 Lokalplan, områdedisponering [www.sisimiut.gl].

Bilag 1 Lokalplan, områdedisponering [www.sisimiut.gl]. Bilagsoversigt Nr.: Indhold: Nr.: Indhold: 1 Lokalplan, områdedisponering. 33 Boreprofil B3. 2 Lokalplan, disponering af huse. 34 Boreprofil B4. 3 Lokalplan, disponering af veje. 35 Signaturforklaring

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 09, 2016 Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Marker, Pernille Aabye; Bauer-Gottwein, Peter; Foged, Nikolaj; Vest Christiansen, Anders;

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Fremdriftsrapport for de geofysiske undersøgelser ved Jelling

Fremdriftsrapport for de geofysiske undersøgelser ved Jelling Fremdriftsrapport for de geofysiske undersøgelser ved Jelling Mogen H. Greve, Søren B. Torp og Henrik Nørgård Geofysiske undersøgelser ved Jelling. Geofysiske undersøgelser Forundersøgelser til arkæologiske

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere