SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER"

Transkript

1 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon:

2 Titel Social innovation og sociale entreprenører i yderområder Et inspirationskatalog med danske eksempler Forfattere DAMVAD Danmark A/S Layout DAMVAD Danmark A/S ISBN elektronisk udgave: Udgiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4, 1117 København K Konklusioner og anbefalinger i rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdning. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning 1 2 Tværgående konklusioner og anbefalinger Det kræver en ildsjæl Initiativ til social innovation i yderområder ligger primært hos ildsjæle og foreninger Deltagerkredsens sammensætning er altafgørende Kommunerne har en bred berøring med social innovation Tilførslen af midler til projekterne er vigtigt, men vanskeligt Anbefalinger til forbedrede rammevilkår for social innovation i yderområder Best practice cases på social innovation i yderområder Introduktion Øhavets restaureringscenter på Ærø Claudis Have i Lemvig Sundhedsinfoen i FrivilligCenter Lolland Det gode værtskab i Norddjurs Kommune Kirkestien over Tryggevælde Ådal Nymindegab projektudvikling og Nymindegab Strand-ishus Fab Fyn 35 Bilag over begrebsafklaring Begrebsafklaring Definition af social innovation, social entreprenørskab og sociale entreprenører Social innovation og sociale entreprenører i yderområder Definition af et yderområde 45 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

4

5 1 Indledning Yderområderne i Danmark har en række velkendte udfordringer, der gennem årtier har været genstand for politisk fokus. Udfordringerne omfatter blandt andet faldende befolkningstal og deraf faldende skattegrundlag og aldrende befolkningssammensætning, hvor de unge flytter væk og de ældre flytter til. Befolkningen har typisk et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet af den danske befolkning. Erhvervslivet er ofte specialiseret i meget sårbare brancher, hvilket medfører, at virksomhedslukninger ofte rammer meget hårdt i yderområderne. I værste fald er nogle yderområder ramt af negative spiraler, hvor landsbyer bliver halvvejs forladte, bygningerne forfalder, skoler lukker, ingen flytter til og det lokale forretningsliv kan ikke klare konkurrencen med de store butikskæder og storcentre i de nærmeste store byer. Rapporten tager udgangspunkt i en bred definition af social innovation og sociale iværksættere, som er inspirereret af forskningslitteraturen på feltet. Social innovation forstås i rapporten som: aktiviteter, der gennemføres med det formål at imødekomme et socialt (samfundsmæssigt) problem eller behov, der ellers ikke varetages, og som retter sig mod at levere nye løsninger på en mere effektiv eller retfærdig måde. Værdien, som skabes gennem social innovation, tilfalder samfundet som hele fremfor enkeltindivider. Social innovation er derfor ikke ensidig eller noget, der blot løses af enten den offentlige sektor eller virksomheder i den private sektor. Social innovation har et tværfagligt udgangspunkt og innovationspotentialet opstår derfor også ofte på tværs af sektorer, og hvor viden og ideer udveksles mellem aktører i den offentlige sfære, den frivillige (civilsamfundet) samt den private sfære. Derfor er samarbejdsrelationer mellem forskellige aktører meget centralt. Denne rapport peger dog på, at der udfordringerne til trods er stor iderigdom og virkelyst i de danske yderområder med stolte traditioner om at hjælpe hinanden og i fællesskab bidrage til at løfte lokalområdet. Dette bunder i erkendelsen af, at der ikke er andre i samfundet, der varetager denne opgave med mindre bysamfundene selv går forrest. På den baggrund iværksættes der en række initiativer og projekter, som søger at imødekomme de udfordringer, som yderområderne står over for. Formålet med denne rapport er at afdække metoderne til hvordan, der skabes social innovation rettet mod at afhjælpe nogle af de udfordringer, som danske yderområder står over for, og derved medvirke til at sprede god praksis til inspiration og læring. Sociale entreprenører ses som de individer, der gennem deres innovative egenskaber og evne til at skabe social forandring varetager social innovation i yderområderne. Der kan læses mere om definitioner i bilaget. Hvordan innovation? Det er projektets hypotese, at sociale innovationsprojekter hviler på deltagelsen af en bred vifte af aktører, og at deres deltagelse er nødvendig for at sikre fremdrift og forankring. Aktørerne er opstillet i et Penta Helix, som er en betegnelse for fem forskellige aktørtyper, der er relevante, når vi taler social innovation. Figur 1 synliggør hvem, der skal indgå i samarbejde for at skabe grobund for sociale innovationsprojekter. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 1

6 FIGUR 1 For at sikre udvælgelsen af gode og relevante ek- Penta Helix over social innovation sempler på social innovation har vi opstillet forskel- Erhvervslivet lige selektionskriterier, som har guidet gennemgangen og udvælgelsen af de endelige cases. Det offentlige Borgere Social innovation og sociale iværksættere Følgende selektionskriterier har været anvendt: Klart eksempel på løsning af en social problemstilling i et yderområde på en ny måde, der skaber værdi for lokalområdet Mindst én af aktørtyperne i Penta Helix er initiativtager til social innovation Foreninger/ organisationer Uddannelsesinstitutioner Løsningsmodellen beror på inddragelse af forskellige aktører fra lokalområdet Kilde: DAMVAD 2012 Geografisk spredning i landets yderområder For at identificere metoder og tilgange til social innovation i de danske yderområder, er der gen- De syv projekter, der indgår i rapporten, repræsen- nemført en survey blandt repræsentanter for aktø- terer desuden forskellige faser af et projekt. Nogle rer i de fem hjørner i Penta Helix. På baggrund af projekter er således i opstartsfasen, mens andre er referencer fra surveyen har vi identificeret syv pro- mere forankrede og driftsklare. De syv projekter jekter som eksempler på social innovation, som fremgår af skemaet i tabel 1 og præsenteres yder- udgør rapportens primære analysegrundlag. ligere i kapitel 3. TABEL 1 Oversigt over de syv udvalgte cases Cases Indhold Kirkestisystemet på Stevns Renovation af lokalt stisystem, så det blev velegnet til handicapbrug og som led i at gøre området mere attraktivt at bo i. Det gode værtskab i Norddjurs Øger potentielle tilflytteres opmærksomhed på Norddjurs Kommune som første valg gennem kampagner og velkomstaktiviteter. Ishuset i Varde Ishuset renoveres som udgangspunkt for lokale turismetiltag og bruges som jobtræningscenter, der klargør unge til erhvervslivet. Sundhedsinfoen i FrivilligCenter Etablering af frivilligcenter, der samler foreninger og offentlige aktører om bedre Lolland sundhedsinformation og projektsamarbejde om sundhed. Øhavets restaureringscenter på Omdanner et ubrugt havneområde til restaureringscenter for stålskibe gennem ud- Ærø dannelsestilbud til unge med særlige behov. Claudis Have i Lemvig Er en dobbeltvirksomhed, der driver en café og økologisk butik ved at skabe en arbejdsplads med plads til psykisk syge medarbejdere. Fab Fyn i Ryslinge Nedlagte produktionshaller omdannes som lokaler for virksomheder og iværksættere, der kan samarbejde med innovationshøjskolen i Ryslinge. DAMVAD SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

7 DAMVAD har udarbejdet rapporten for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Konklusioner og anbefalinger i rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdning. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 3

8 2 Tværgående konklusioner og anbefalinger Dette kapitel præsenterer tværgående konklusio- keltpersoners kræfter og har dermed en vis skrø- ner og refleksioner. Konklusionerne bygger på er- belighed for begrænsninger i ildsjælenes ressour- faringer indhentet gennem casestudier af syv pro- cer og formåen. jekter samt på data fra en survey, som er udsendt til forskellige repræsentanter fra de fem hjørner i Drivkraften er en fælles karakteristika for ildsjæle- Penta Helix i de danske yderområder. ne, som herudover udgør en heterogen gruppe. Ildsjælene udspringer fra alle hjørner i Penta Helix Afslutningsvist præsenterer kapitlet anbefalinger til, og kan dermed komme fra både den offentlige sek- hvordan rammebetingelserne for social innovation tor, frivillige foreninger, erhvervslivet, uddannelses- kan styrkes i de danske yderområder. Konklusio- institutioner, eller være almindelige borgere, der ner såvel som anbefalinger er drøftet med repræ- ikke er en del af en bestemt organisering. Det, at sentanter fra casene samt udvalgte nationale for- ildsjæle findes alle steder, betyder også, at social eninger på et udviklingsforum afholdt i forbindelse innovation har et potentiale i alle hjørner af sam- med projektet. fundet. Undersøgelsen peger på, at ildsjælebegrebet 2.1 Det kræver en ildsjæl dækker over nogle specifikke kompetencer, der er vigtige for igangsættelse af social innovation. Ild- Ildsjæle spiller en væsentlig rolle for social innova- sjælene har en særlig evne til at motivere og en- tion i yderområderne. Ildsjælene er ofte igangsæt- gagere andre i projektet. Ofte har ildsjælene et ter af og det nødvendig enzym i projekter, der har indgående kendskab til og en stærk forankring i et socialt formål, og som sigter mod at skabe for- den problemstilling, som projektet søger at løse. andring i yderområderne. Det er eksempelvis opnået gennem personlig oplevelse af social uretfærdighed eller oplevelsen af, Baseret på erfaringerne fra undersøgelsen tegner at det offentlige system eksempelvis ikke formår at vi følgende karakteristik af ildsjælene i yderområ- varetage opgaver, som vurderes vigtige, og som derne: ildsjælen selv har kendskab og erfaringer med. Ildsjælene har også gode netværksegenskaber og Yderområdernes ildsjæle er alle dem, der med stort personligt engagement tager initiativ til projekter, der eksempelvis finder løsninger på sociale problemstillinger, mens de skaber nyt liv og aktiviteter i yderområderne. Ildsjælenes drivkraft er at gavne en sag, som de brænder for i samspil med andre aktører. 4 formår på den baggrund at få koblet andre med på projektet. Det er bl.a. det personlige engagement, som motiverer andre til at medvirke i projekterne. Erfaringerne fra undersøgelsen viser også, at ildsjælene har brug for solide samarbejdsstrukturer I størstedelen af projekterne, der indgår i studiet, for at sikre fremdrift og forankring af projektet. har en ildsjæl været den bærende drivkraft for pro- Samarbejde skal her sikre, at der tilføres de rette jektets opstart. Meget tyder på, at en sådan driv- kompetencer til projekterne, som rækker ud over kraft, baseret på et ildsjæleengagement, ofte er en nødvendighed for at sociale innovationsprojekter det, ildsjælen selv kan levere. En projektdeltager udtaler i den forbindelse, at sociale innovations- kommer videre end idestadiet. Derfor trækker so- projekter bæres frem af hjerteblod, men gennem- ciale innovationsprojekter også i høj grad på en- føres med hjerne og fornuft. Citatet understreger SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

9 blot, at det er vigtigt for projekterne, at der både er ildsjælenes passion og hjerteblod til stede, samt at der er kompetencer, der sikrer, at projekterne gennemføres. Disse kompetencer er ikke nødvendigvis forankret i den samme person. Ildsjælene er gode til at tænke og agere på tværs af eksisterende strukturer og grænseflader mellem etablerede organisationer, myndigheder mv. Det er en egenskab, som er karakteriserende og faciliterende for social innovation. De oplever måske udfordringer forbundet hermed, men de projekter, der lykkes hviler ofte på ildsjælenes evne til at holde fast og udfordre strukturerne. Som igangsætter af social innovation hviler projektledelsesopgaven også oftest på ildsjælen. Undersøgelsen viser, at ildsjælene kan opleve udfordringer hermed, fordi de ikke i alle tilfælde besidder de kompetencer, der skal til for at stå i spidsen for et projekt særligt når et projekt opskaleres eller overgår til drift. 2.2 Initiativ til social innovation i yderområder ligger primært hos ildsjæle og foreninger I surveyen har vi spurgt til, hvem aktørerne vurderer igangsætter og styrer udviklingsprojekter og social innovation i lokalområdet. Vurderingen er her, at det primært er ildsjæle og foreninger, som aktørerne opfatter som igangsættere af social innovation. Også kommunen og regionen vurderes at være vigtige igangsættere af social innovation i lokalområdet, men dog i mindre omfang. Erfaringerne fra de projekter, der indgår i analysen, peger også på, at foreningerne er igangsættere af social innovation i yderområderne, og at de spiller en endog meget fremtrædende rolle i mange af projekterne, når de er etablerede. Foreningerne skaber stor værdi for projekterne, da de ofte trækker på et stort bagland med forskellige former for ressourcer og kompetencer. Foreninger er ofte drevet af frivillig arbejdskraft, men har gennem etablerede strukturer mulighed for at tilføre bemanding, kapacitet og strukturer for et socialt innovationsprojekt. På den måde er det etablerede foreningsliv i yderområderne en meget stor ressource for sociale innovationsprojekter. Erfaringerne fra undersøgelsen peger også på, at foreningernes kapacitet allerede anvendes, men måske vil kunne udnyttes i endnu højere grad. Det handler i et vist omfang om, at kendskabet til enkelte foreninger ikke rækker ud over de specifikke indsatsområder, som foreningerne er etableret omkring, hvorfor foreningernes gensidige kendskab til hinanden derfor også kan være begrænset. I enkelte projekter er det fremtrædende, at foreninger har samarbejdet inden for det samme projekt og derved koblet deres forskellige interesser og kompetencefelter inden for en fælles problemstilling. Det ses eksempelvis i projektet om Kirkestien i Stevns, hvor en række foreninger med vidt forskellige udgangspunkter er gået sammen med kommunen for at genetablere Kirkestien over Tryggevælde Ådal. Et andet eksempel ses på Lolland, hvor en række patientforeninger har dannet deres eget frivilligcenter med udgangspunkt i at forbedre sundhedsinformationen til borgere på Lolland. Samarbejde mellem foreningerne udgør et stort potentiale, da rækkevidden i foreningerne kombineret når længere, end enkeltstående aktører formår. Endelig kan projekterne også resultere i etablering af en ny forening for at forankre projekterne yderligere blandt aktørerne og en bredere kreds i lokalmiljøet. Overgangen fra et projekt til forankring har bedre odds, hvis det sker gennem en forening, der SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 5

10 har kapaciteten til at videreføre det. I tillæg hertil er jekterne er dog varierende og afhængigt af, hvilken der i et af projekterne etableret en fond som resul- form for projekt, der er tale om, og hvor tidligt i for- tat af projektet. Formålet med etableringen af fon- løbet kommunerne er kommet med. Deltagelse af den er at danne en formel og lovmæssig struktur kommunen kan tilføre projekterne lokalpolitisk for- for projektets arbejde. Det er især fordelagtigt, hvis ankring. Kommunernes rolle uddybes i øvrigt i det projekterne tilføres kapital fra eksterne kilder og følgende. skal fremvise et organisatorisk set-up, der er i stand til at kapere dette. Deltagelse fra andre offentlige institutioner tilfører også værdi til projekterne. Særligt uddannelsesinstitutioner er vigtige, da de ofte er lokaliseret i 2.3 Deltagerkredsens sammensætning er yderområder og råder over stærke ressourcer. Det altafgørende er i særdeleshed efter- og højskoler samt produktionsskoler, som har et friere skolegrundlag og er I litteraturen bag social innovation peges der på, at forankret i en tradition om at spille en tydelig rolle i social innovation har et tværfagligt udgangspunkt lokalsamfundet. Projekterne viser forskellige ek- og innovationspotentialet opstår i overlap mellem sempler på uddannelsesinstitutionernes værdiska- den offentlige sfære, den frivillige (civilsamfundet) belse. I projektet i Nymindegab drives det lokale og og den private sfære (Phills et al. 2008, se nærme- lukningstruede ishus nu i samarbejde med produk- re i bilaget). Social innovation fordrer derfor sam- tionsskolen i Varde, hvis elever udgør den daglige arbejde for at kunne realiseres. bemanding. Her tilfører uddannelsesinstitutionen således man-power til projektet med stor værdi for I samtlige projekter indgår der også flere forskelli- lokalområdet, såvel som eleverne, der lærer i en ge aktører. De projekter, som har en bred delta- virkelighedsnær kontekst. I et andet projekt har gerkreds, har også en bred forankring i lokalsam- Ryslinge Højskole spillet en aktiv rolle som igang- fundet og derfor også som regel bedre forudsæt- sætter af et fab-lab i nedlagte fabrikshaller, hvor ninger for at skabe resultater. Etableringen af den højskolens elever agerer lokale forandringsagenter rette og kompetente aktørkreds omkring projektet for lokale virksomheder og borgerforeninger. Ud- er derfor også væsentligt for det videre forløb for dannelsesinstitutionerne har mulighed for at agere projektet. Grundlæggende er det projektets pro- en slags ambassadører for projekterne i lokalom- blemstilling, som aktualiserer, hvilke aktørtyper rådet under uddannelsesforløbet og i den lokalitet, projektet har med i deltagerkredsen, men det kan der venter efter afsluttet uddannelse. Uddannel- være mere eller mindre tilfældigt, hvordan de for- sesinstitutionerne har derfor et stort potentiale i skellige aktører kommer med. Det er samtidig ka- forbindelse med social innovation i yderområderne, rakteristisk, at det er de aktører, der har været med som måske endnu ikke er helt indfriet. til at definere projektet fra udgangspunktet, som også er med til at gennemføre projektet. Der er Virksomhederne kan ligeledes være vigtige spillere derimod kun i mindre omfang tale om, at der lø- i projekterne. Virksomhederne kan bidrage med bende kommer nye deltagere til projekterne. forskellige ressourcer og kompetence og er særlige vigtige, når projekterne hviler på en forretnings- 6 Kommunen er en central aktør i størstedelen af de form, der har et driftsbudget, der skal løbe rundt. undersøgte projekter. Kommunernes bidrag til pro- Der peges især på, at virksomheder kan give ad- SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

11 gang til hurtig kapital, hvilket kan være afgørende for social innovation, da det kan styrke forskellige for projekterne. Men undersøgelsen peger dog på, aktiviteter og tiltags holdbarhed og lokale foran- at det kan være vanskeligt at få virksomhederne kring. involveret i mere end en interessetilkendegivelse. Ofte kræver det, at projekterne har været etableret lidt og vist nogle indledningsvise resultater, førend virksomhederne vil engagere sig helt i det. Samti- 2.4 Kommunerne har en bred berøring med social innovation dig kræver det også et vidst økonomisk overskud fra virksomhedernes side, hvis de engagerer sig i Undersøgelsen viser, at kommunerne har en bred sociale innovationsprojekter. Virksomhederne har berøringsflade med social innovation. Som påpe- meget at byde på i forhold til at understøtte projek- get i det foregående, er kommunen involveret i terne, da de både kan bidrage med finansiering og størstedelen af projekterne, der indgår i denne tilførsel af specialiserede kompetencer - eksem- rapport, om end involveringen varierer. To tredje- pelvis i forhold til regnskab eller finansieringsmu- dele af kommunerne angiver, at de arbejder med ligheder. Men deres engagement i projekterne af- social innovation, hvilket er gengivet i figur 2. hænger meget af om de kan se en afgrænset op- Kommunernes selvopfattelse af deres arbejde med gave, som også vil give værdi for virksomhederne - social innovation bekræftes gennem de projekter, eksempelvis i forhold til deres sociale ansvarlighed der danner grundlag for denne rapport. (CSR). FIGUR 2 Sammensætningen af deltagerkredsen er særde- Kommuner der arbejder med social innovation les relevant i forhold til yderområderne. Her kan der i nogen tilfælde være færre officielle ressourcer at trække på i kraft af større institutioner og formaliserede netværk, der oftest er placeret i større by- Nej; 33% er. Til gengæld er der potentielt et tættere bånd Ja; 67% mellem aktørerne i lokalområderne, der gør det lettere at samle en stærk aktørkreds. Samtidig påpeger aktørerne i yderområderne, at selvom de er en del af et lille lokalmiljø, er det ikke forudsat, at alle kender hinanden eller kender til de kompeten- Kilde: Kilde: DAMVAD 2012 baseret på survey lanceret i forbindelse med projektet. n=28 cer, som de forskellige personer i området potenti- Figur 3 viser desuden, hvordan kommunerne me- elt besidder. Aktører i yderområderne peger desu- ner, at de arbejder med social innovation. Kommu- den på, at de er forbundne kar, hvis succes af- nerne deltager især i projekter sammen med an- hænger af styrken af disse kar. Succes er ikke no- dre, men over halvdelen af kommunerne igang- get, der let kan sættes på formel, men betinges af sætter også egne udviklingsprojekter om social de personer, som udgør karrene. Samtidig under- innovation. streges det også af aktørerne selv, at successen i projekterne ikke alene defineres ud fra, hvilke del- Projekterne viser eksempler på, at kommunerne tagere, og om der er en bred deltagerkreds, der er bidrager med overblik over lokalområdet og der- med i projektkredsen. Men det er en forudsætning igennem hjælper med at åbne døre til relevante SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 7

12 personer eller andre former for ressourcer, som overkomme andre barrierer for finansiering af pro- kommunen har kendskab til gennem sit netværk jekterne. I kraft af de puljemidler, som kommuner- og formelle tilstedeværelse i lokalområdet. Kom- ne har til rådighed, sker der en legitimering af munernes evne til at facilitere projekterne ved at projekterne, som kan give dem mulighed for at assistere koordineringen af projektets faser frem- indhente supplerende og ekstern finansiering. Det hæves også. Især fremhæves det som en fordel, forudsætter dog, at kommunerne formår at vareta- når der i projekterne er direkte involvering af ge rollen og understøtte projekterne på kompetent borgmesteren eller en anden person med legitimi- vis. tet og gennemslagskraft, da det giver stabilitet og signalerer lødighed om projektet. Denne form for Figur 3 viser også, at knap en femtedel af kommu- deltagelse kan også være afgørende for den lokale nerne angiver, at de har en strategi for social inno- opbakning og tilslutning til projektet samt i forhold vation. Det vidner om en fremadgående tendens til signalværdien overfor eventuelle investorer. blandt kommunerne om, at social innovation er en aktiv strategi for kommunernes arbejde. I et af pro- I en række projekter har kommunen bidraget med jekterne dannede kommunens involvering ud- begrænsede midler til støtte af projektets gennem- gangspunkt for udarbejdelsen af kommunens stra- førelse gennem projektpuljer. I nogle projekter har tegiske afsæt for fremadrettet at arbejde for social kommunen også ydet rådgivning om, hvordan pro- innovation. Det er et positivt udtryk, at så mange af jekterne kan søge om yderligere finansiering eller kommunerne i yderområderne har fokus på social FIGUR 3 Kommunernes vurdering af, hvordan de arbejder med social innovation Kommunen deltager i projekter om social innovation sammen med andre aktører (foreninger, virksomheder, videninstitutioner mv.) 67% Kommunen har igangsat egne udviklingsprojekter om social innovation 56% Kommunen har deltaget i tværkommunale projekter om social innovation 33% Kommunen har en strategi for at arbejde med social innovation 17% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: DAMVAD 2012 baseret på survey lanceret i forbindelse med projektet n=18 8 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

13 innovation, og at de formulerer strategier på feltet. Det understreges dog samtidig af andre aktører inden for social innovation, at kommunernes engagement i social innovation bør være på at assistere og understøtte projekternes arbejde og ikke på at formulere officielle politikker og strategier på området. Kommuneres tilgang til social innovation bør derfor ikke blive for top-down drevet, men derimod fortsætte som fleksibelt støttende. Kommunerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med forankring af projekterne. Ved større projekter i yderområderne, hvor dets langsigtede effekt afhænger af en sikker drift, spiller kommunen en afgørende rolle for, at den effekt indtræffer. I projektet om Øhavets restaureringscenter på Ærø er det kommunen, der skal garantere, at de vil varetage driften af centret, når først centeret er opført via midler fra eksterne fonde. Her bliver kommunen således en lokal garant for projektets videreførelse. 2.5 Tilførslen af midler til projekterne er vigtigt, men vanskeligt Tilførslen af midler kan være afgørende for, at projekterne har mulighed for at udvikle sig fra idestadiet til et reelt projekt, og at det kan skaleres og få den ønskede effekt på lokalområdet. Projekterne har forskellige erfaringer med at søge midler. Der er en tendens til, at projekter skal have en vis volumen og budget, og med krav om deltagelse af både virksomheder og videninstitutioner for at få andel i offentlige projektmidler. Det gør det vanskeligt for yderområder at få andel i offentlige midler til finansiering af de ofte mindre projekter, der hovedsageligt involverer lokale aktører. Samtidig er der erfaringen, at det kan være vanskeligt at få adgang til de store private fonde, da det kræver et professionelt set-up af projektet, som kan være vanskeligt at sikre for mindre projekter, der ofte er båret af frivillig arbejdskraft. For en række projekter er det lykkedes at tiltrække eksterne midler. Det omfatter både store projektbeløb fra private fonde og større offentlige projektmidler såvel som mindre bevillinger til at etablere projektet. Det er vurderingen, at især de mindre bevillinger er vigtige i forhold til at få hjulpet projekterne i gang, mens de større projektmidler primært er vigtige, hvis projektet har et skalerbart potentiale eller indebærer disponeringer, der kræver store investeringer. Der peges også på, at krav om dokumentation af timer og aktiviteter i forbindelse med tildeling af midler til projekter udgør en betydelig belastning for især de mindre projekter. Det kan være vanskeligt at gennemskue reglerne og det tager tid og ressourcer fra projektets egentlige formål. Eksempelvis fremhæves LAG-midlerne som meget bureaukratiske og vanskelige at arbejde med på trods af, at de primært fokuserer på at støtte udvikling i lokalområder. Omvendt fremhæves Landdistriktspuljen som nem at arbejde med og som hurtigt agerende i forhold til projekternes behov. Samtidig er behovet for dokumentation her ikke urealistisk. 2.6 Anbefalinger til forbedrede rammevilkår for social innovation i yderområder Erfaringerne fra denne undersøgelse peger på tre grundlæggende forudsætninger, der er centrale for at sikre succesfulde sociale innovationsprojekter. Det drejer sig om 1) en stærk projektledelse, 2) kendskab og adgang til lokale menneskelige ressourcer og aktører, der kan inddrages i projektet og 3) adgang til midler, der støtter små som store projekter. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 9

14 Hvis social innovation skal have bedre levevilkår og betingelser i de danske yderområder, kan der med fordel sættes ind på disse tre områder. Dette afsnit præsenterer, med udgangspunkt i de nævnte forudsætninger, tre anbefalinger til, hvordan social innovation kan styrkes i de danske yderområder, baseret på erfaringer og indsigter fra nærværende projekt. hvordan projektet kan overkomme barrierer og udfordringer relateret til fx finansiering og hjulpet med at skabe kontakt til de rette samarbejdspartnere. Det handler ikke om, at kommunen har taget ejerskab for projekterne, men assisteret de personer, der allerede ligger et stort arbejde i projektet for at sikre, at fremdriften opnås og projektets potentiale realiseres. STYRK PROJEKTLEDELSEN FOR PROJEKTER INDEN FOR SOCIAL INNOVATION Professionaliseringen af projektledelsen varierer i projekterne. Det bunder i forskellige årsager. En årsag er eksempelvis, at en ildsjæl, der har været succesfuld i forhold til at få sat projektet i gang og samlet aktørkredsen omkring projektet ikke nødvendigvis er den bedste til at lede projektet og sikre projektets udvikling over mod drift. En anden årsag ligger i, at aktørkredsen omkring projektet ikke understøtter projektledelsen på tilstrækkelig vis, og at der på den baggrund ikke sker den nødvendige fremdrift. Der kan samtidig være mangel på kompetencer til at stå i spidsen for et projekt. Projektledelses kompetencer ligger ofte uden for ildsjælens fagområde og spidskompetencer, og i nogle tilfælde varetages opgaven også ved siden af et fuldtidsarbejde. Det er derfor vurderingen, at hvis potentialet for social innovation skal styrkes yderligere, så er støtte til at få professionaliseret projekternes projektledelse vigtig. Erfaringerne fra projekterne viser, at en række forskellige tiltag har været succesfulde i forhold til at understøtte projekterne gennem støtte til projektledelsen. Kommunen har i nogle projekter haft en særdeles proaktiv rolle og har været tæt koblet til projektledelsens funktion i projekterne. Inddragelsen af kommunen har omfattet konsulentagtige services med rådgivning og sparring i forhold til, Erfaringerne fra undersøgelsen viser også, at det gavner projekterne at være tilknyttet organisationer, der fokuserer på at tilbyde rammerne for, at projekter kan udfoldes. Det omfatter eksempelvis frivilligcentre, der tilbyder rådgivning og vejledning til projekterne målrettet de forskellige projekters behov. Det kan variere fra at assistere med hjælp til at udforme en ansøgning om puljemidler til løbende rådgivning om rollen som projektleder. En tredje tilgang er at hyre professionelle projektrådgivere, der ikke er involveret af hjerteblodet i projektet, men som kan levere rådgivning til, hvordan projektet kommer videre og overkommer eventuelle forhindringer. Det er vurderingen fra projekterne, at det giver gode resultater, men at koble professionelle projektrådgivere på projekter koster penge, der skal tages ud af et ofte beskedent budget. Dertil kommer, at kapacitetsopbygningen ikke kommer yderområderne til gode, hvis projektledelsen udgøres af professionelle rådgivere, der muligvis er bosat i andre egne af landet. Hvis man vil styrke projekterne i yderområderne, kan der med fordel tages udgangspunkt i de tilgange, der er skitseret ovenfor ved at gøre adgangen til assistance i kommunerne lettere og mere gennemsigtig, at øge opmærksomheden om lokale rådgivningstilbud fra eksempelvis frivilligcentre, kulturhuse med videre samt understøtte muligheden for at søge midler om tilkoblingen af professionelle projektrådgivere. Aktørerne, der medvirker i 10 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere