SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER"

Transkript

1 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon:

2 Titel Social innovation og sociale entreprenører i yderområder Et inspirationskatalog med danske eksempler Forfattere DAMVAD Danmark A/S Layout DAMVAD Danmark A/S ISBN elektronisk udgave: Udgiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4, 1117 København K Konklusioner og anbefalinger i rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdning. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning 1 2 Tværgående konklusioner og anbefalinger Det kræver en ildsjæl Initiativ til social innovation i yderområder ligger primært hos ildsjæle og foreninger Deltagerkredsens sammensætning er altafgørende Kommunerne har en bred berøring med social innovation Tilførslen af midler til projekterne er vigtigt, men vanskeligt Anbefalinger til forbedrede rammevilkår for social innovation i yderområder Best practice cases på social innovation i yderområder Introduktion Øhavets restaureringscenter på Ærø Claudis Have i Lemvig Sundhedsinfoen i FrivilligCenter Lolland Det gode værtskab i Norddjurs Kommune Kirkestien over Tryggevælde Ådal Nymindegab projektudvikling og Nymindegab Strand-ishus Fab Fyn 35 Bilag over begrebsafklaring Begrebsafklaring Definition af social innovation, social entreprenørskab og sociale entreprenører Social innovation og sociale entreprenører i yderområder Definition af et yderområde 45 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

4

5 1 Indledning Yderområderne i Danmark har en række velkendte udfordringer, der gennem årtier har været genstand for politisk fokus. Udfordringerne omfatter blandt andet faldende befolkningstal og deraf faldende skattegrundlag og aldrende befolkningssammensætning, hvor de unge flytter væk og de ældre flytter til. Befolkningen har typisk et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet af den danske befolkning. Erhvervslivet er ofte specialiseret i meget sårbare brancher, hvilket medfører, at virksomhedslukninger ofte rammer meget hårdt i yderområderne. I værste fald er nogle yderområder ramt af negative spiraler, hvor landsbyer bliver halvvejs forladte, bygningerne forfalder, skoler lukker, ingen flytter til og det lokale forretningsliv kan ikke klare konkurrencen med de store butikskæder og storcentre i de nærmeste store byer. Rapporten tager udgangspunkt i en bred definition af social innovation og sociale iværksættere, som er inspirereret af forskningslitteraturen på feltet. Social innovation forstås i rapporten som: aktiviteter, der gennemføres med det formål at imødekomme et socialt (samfundsmæssigt) problem eller behov, der ellers ikke varetages, og som retter sig mod at levere nye løsninger på en mere effektiv eller retfærdig måde. Værdien, som skabes gennem social innovation, tilfalder samfundet som hele fremfor enkeltindivider. Social innovation er derfor ikke ensidig eller noget, der blot løses af enten den offentlige sektor eller virksomheder i den private sektor. Social innovation har et tværfagligt udgangspunkt og innovationspotentialet opstår derfor også ofte på tværs af sektorer, og hvor viden og ideer udveksles mellem aktører i den offentlige sfære, den frivillige (civilsamfundet) samt den private sfære. Derfor er samarbejdsrelationer mellem forskellige aktører meget centralt. Denne rapport peger dog på, at der udfordringerne til trods er stor iderigdom og virkelyst i de danske yderområder med stolte traditioner om at hjælpe hinanden og i fællesskab bidrage til at løfte lokalområdet. Dette bunder i erkendelsen af, at der ikke er andre i samfundet, der varetager denne opgave med mindre bysamfundene selv går forrest. På den baggrund iværksættes der en række initiativer og projekter, som søger at imødekomme de udfordringer, som yderområderne står over for. Formålet med denne rapport er at afdække metoderne til hvordan, der skabes social innovation rettet mod at afhjælpe nogle af de udfordringer, som danske yderområder står over for, og derved medvirke til at sprede god praksis til inspiration og læring. Sociale entreprenører ses som de individer, der gennem deres innovative egenskaber og evne til at skabe social forandring varetager social innovation i yderområderne. Der kan læses mere om definitioner i bilaget. Hvordan innovation? Det er projektets hypotese, at sociale innovationsprojekter hviler på deltagelsen af en bred vifte af aktører, og at deres deltagelse er nødvendig for at sikre fremdrift og forankring. Aktørerne er opstillet i et Penta Helix, som er en betegnelse for fem forskellige aktørtyper, der er relevante, når vi taler social innovation. Figur 1 synliggør hvem, der skal indgå i samarbejde for at skabe grobund for sociale innovationsprojekter. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 1

6 FIGUR 1 For at sikre udvælgelsen af gode og relevante ek- Penta Helix over social innovation sempler på social innovation har vi opstillet forskel- Erhvervslivet lige selektionskriterier, som har guidet gennemgangen og udvælgelsen af de endelige cases. Det offentlige Borgere Social innovation og sociale iværksættere Følgende selektionskriterier har været anvendt: Klart eksempel på løsning af en social problemstilling i et yderområde på en ny måde, der skaber værdi for lokalområdet Mindst én af aktørtyperne i Penta Helix er initiativtager til social innovation Foreninger/ organisationer Uddannelsesinstitutioner Løsningsmodellen beror på inddragelse af forskellige aktører fra lokalområdet Kilde: DAMVAD 2012 Geografisk spredning i landets yderområder For at identificere metoder og tilgange til social innovation i de danske yderområder, er der gen- De syv projekter, der indgår i rapporten, repræsen- nemført en survey blandt repræsentanter for aktø- terer desuden forskellige faser af et projekt. Nogle rer i de fem hjørner i Penta Helix. På baggrund af projekter er således i opstartsfasen, mens andre er referencer fra surveyen har vi identificeret syv pro- mere forankrede og driftsklare. De syv projekter jekter som eksempler på social innovation, som fremgår af skemaet i tabel 1 og præsenteres yder- udgør rapportens primære analysegrundlag. ligere i kapitel 3. TABEL 1 Oversigt over de syv udvalgte cases Cases Indhold Kirkestisystemet på Stevns Renovation af lokalt stisystem, så det blev velegnet til handicapbrug og som led i at gøre området mere attraktivt at bo i. Det gode værtskab i Norddjurs Øger potentielle tilflytteres opmærksomhed på Norddjurs Kommune som første valg gennem kampagner og velkomstaktiviteter. Ishuset i Varde Ishuset renoveres som udgangspunkt for lokale turismetiltag og bruges som jobtræningscenter, der klargør unge til erhvervslivet. Sundhedsinfoen i FrivilligCenter Etablering af frivilligcenter, der samler foreninger og offentlige aktører om bedre Lolland sundhedsinformation og projektsamarbejde om sundhed. Øhavets restaureringscenter på Omdanner et ubrugt havneområde til restaureringscenter for stålskibe gennem ud- Ærø dannelsestilbud til unge med særlige behov. Claudis Have i Lemvig Er en dobbeltvirksomhed, der driver en café og økologisk butik ved at skabe en arbejdsplads med plads til psykisk syge medarbejdere. Fab Fyn i Ryslinge Nedlagte produktionshaller omdannes som lokaler for virksomheder og iværksættere, der kan samarbejde med innovationshøjskolen i Ryslinge. DAMVAD SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

7 DAMVAD har udarbejdet rapporten for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Konklusioner og anbefalinger i rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdning. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 3

8 2 Tværgående konklusioner og anbefalinger Dette kapitel præsenterer tværgående konklusio- keltpersoners kræfter og har dermed en vis skrø- ner og refleksioner. Konklusionerne bygger på er- belighed for begrænsninger i ildsjælenes ressour- faringer indhentet gennem casestudier af syv pro- cer og formåen. jekter samt på data fra en survey, som er udsendt til forskellige repræsentanter fra de fem hjørner i Drivkraften er en fælles karakteristika for ildsjæle- Penta Helix i de danske yderområder. ne, som herudover udgør en heterogen gruppe. Ildsjælene udspringer fra alle hjørner i Penta Helix Afslutningsvist præsenterer kapitlet anbefalinger til, og kan dermed komme fra både den offentlige sek- hvordan rammebetingelserne for social innovation tor, frivillige foreninger, erhvervslivet, uddannelses- kan styrkes i de danske yderområder. Konklusio- institutioner, eller være almindelige borgere, der ner såvel som anbefalinger er drøftet med repræ- ikke er en del af en bestemt organisering. Det, at sentanter fra casene samt udvalgte nationale for- ildsjæle findes alle steder, betyder også, at social eninger på et udviklingsforum afholdt i forbindelse innovation har et potentiale i alle hjørner af sam- med projektet. fundet. Undersøgelsen peger på, at ildsjælebegrebet 2.1 Det kræver en ildsjæl dækker over nogle specifikke kompetencer, der er vigtige for igangsættelse af social innovation. Ild- Ildsjæle spiller en væsentlig rolle for social innova- sjælene har en særlig evne til at motivere og en- tion i yderområderne. Ildsjælene er ofte igangsæt- gagere andre i projektet. Ofte har ildsjælene et ter af og det nødvendig enzym i projekter, der har indgående kendskab til og en stærk forankring i et socialt formål, og som sigter mod at skabe for- den problemstilling, som projektet søger at løse. andring i yderområderne. Det er eksempelvis opnået gennem personlig oplevelse af social uretfærdighed eller oplevelsen af, Baseret på erfaringerne fra undersøgelsen tegner at det offentlige system eksempelvis ikke formår at vi følgende karakteristik af ildsjælene i yderområ- varetage opgaver, som vurderes vigtige, og som derne: ildsjælen selv har kendskab og erfaringer med. Ildsjælene har også gode netværksegenskaber og Yderområdernes ildsjæle er alle dem, der med stort personligt engagement tager initiativ til projekter, der eksempelvis finder løsninger på sociale problemstillinger, mens de skaber nyt liv og aktiviteter i yderområderne. Ildsjælenes drivkraft er at gavne en sag, som de brænder for i samspil med andre aktører. 4 formår på den baggrund at få koblet andre med på projektet. Det er bl.a. det personlige engagement, som motiverer andre til at medvirke i projekterne. Erfaringerne fra undersøgelsen viser også, at ildsjælene har brug for solide samarbejdsstrukturer I størstedelen af projekterne, der indgår i studiet, for at sikre fremdrift og forankring af projektet. har en ildsjæl været den bærende drivkraft for pro- Samarbejde skal her sikre, at der tilføres de rette jektets opstart. Meget tyder på, at en sådan driv- kompetencer til projekterne, som rækker ud over kraft, baseret på et ildsjæleengagement, ofte er en nødvendighed for at sociale innovationsprojekter det, ildsjælen selv kan levere. En projektdeltager udtaler i den forbindelse, at sociale innovations- kommer videre end idestadiet. Derfor trækker so- projekter bæres frem af hjerteblod, men gennem- ciale innovationsprojekter også i høj grad på en- føres med hjerne og fornuft. Citatet understreger SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

9 blot, at det er vigtigt for projekterne, at der både er ildsjælenes passion og hjerteblod til stede, samt at der er kompetencer, der sikrer, at projekterne gennemføres. Disse kompetencer er ikke nødvendigvis forankret i den samme person. Ildsjælene er gode til at tænke og agere på tværs af eksisterende strukturer og grænseflader mellem etablerede organisationer, myndigheder mv. Det er en egenskab, som er karakteriserende og faciliterende for social innovation. De oplever måske udfordringer forbundet hermed, men de projekter, der lykkes hviler ofte på ildsjælenes evne til at holde fast og udfordre strukturerne. Som igangsætter af social innovation hviler projektledelsesopgaven også oftest på ildsjælen. Undersøgelsen viser, at ildsjælene kan opleve udfordringer hermed, fordi de ikke i alle tilfælde besidder de kompetencer, der skal til for at stå i spidsen for et projekt særligt når et projekt opskaleres eller overgår til drift. 2.2 Initiativ til social innovation i yderområder ligger primært hos ildsjæle og foreninger I surveyen har vi spurgt til, hvem aktørerne vurderer igangsætter og styrer udviklingsprojekter og social innovation i lokalområdet. Vurderingen er her, at det primært er ildsjæle og foreninger, som aktørerne opfatter som igangsættere af social innovation. Også kommunen og regionen vurderes at være vigtige igangsættere af social innovation i lokalområdet, men dog i mindre omfang. Erfaringerne fra de projekter, der indgår i analysen, peger også på, at foreningerne er igangsættere af social innovation i yderområderne, og at de spiller en endog meget fremtrædende rolle i mange af projekterne, når de er etablerede. Foreningerne skaber stor værdi for projekterne, da de ofte trækker på et stort bagland med forskellige former for ressourcer og kompetencer. Foreninger er ofte drevet af frivillig arbejdskraft, men har gennem etablerede strukturer mulighed for at tilføre bemanding, kapacitet og strukturer for et socialt innovationsprojekt. På den måde er det etablerede foreningsliv i yderområderne en meget stor ressource for sociale innovationsprojekter. Erfaringerne fra undersøgelsen peger også på, at foreningernes kapacitet allerede anvendes, men måske vil kunne udnyttes i endnu højere grad. Det handler i et vist omfang om, at kendskabet til enkelte foreninger ikke rækker ud over de specifikke indsatsområder, som foreningerne er etableret omkring, hvorfor foreningernes gensidige kendskab til hinanden derfor også kan være begrænset. I enkelte projekter er det fremtrædende, at foreninger har samarbejdet inden for det samme projekt og derved koblet deres forskellige interesser og kompetencefelter inden for en fælles problemstilling. Det ses eksempelvis i projektet om Kirkestien i Stevns, hvor en række foreninger med vidt forskellige udgangspunkter er gået sammen med kommunen for at genetablere Kirkestien over Tryggevælde Ådal. Et andet eksempel ses på Lolland, hvor en række patientforeninger har dannet deres eget frivilligcenter med udgangspunkt i at forbedre sundhedsinformationen til borgere på Lolland. Samarbejde mellem foreningerne udgør et stort potentiale, da rækkevidden i foreningerne kombineret når længere, end enkeltstående aktører formår. Endelig kan projekterne også resultere i etablering af en ny forening for at forankre projekterne yderligere blandt aktørerne og en bredere kreds i lokalmiljøet. Overgangen fra et projekt til forankring har bedre odds, hvis det sker gennem en forening, der SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 5

10 har kapaciteten til at videreføre det. I tillæg hertil er jekterne er dog varierende og afhængigt af, hvilken der i et af projekterne etableret en fond som resul- form for projekt, der er tale om, og hvor tidligt i for- tat af projektet. Formålet med etableringen af fon- løbet kommunerne er kommet med. Deltagelse af den er at danne en formel og lovmæssig struktur kommunen kan tilføre projekterne lokalpolitisk for- for projektets arbejde. Det er især fordelagtigt, hvis ankring. Kommunernes rolle uddybes i øvrigt i det projekterne tilføres kapital fra eksterne kilder og følgende. skal fremvise et organisatorisk set-up, der er i stand til at kapere dette. Deltagelse fra andre offentlige institutioner tilfører også værdi til projekterne. Særligt uddannelsesinstitutioner er vigtige, da de ofte er lokaliseret i 2.3 Deltagerkredsens sammensætning er yderområder og råder over stærke ressourcer. Det altafgørende er i særdeleshed efter- og højskoler samt produktionsskoler, som har et friere skolegrundlag og er I litteraturen bag social innovation peges der på, at forankret i en tradition om at spille en tydelig rolle i social innovation har et tværfagligt udgangspunkt lokalsamfundet. Projekterne viser forskellige ek- og innovationspotentialet opstår i overlap mellem sempler på uddannelsesinstitutionernes værdiska- den offentlige sfære, den frivillige (civilsamfundet) belse. I projektet i Nymindegab drives det lokale og og den private sfære (Phills et al. 2008, se nærme- lukningstruede ishus nu i samarbejde med produk- re i bilaget). Social innovation fordrer derfor sam- tionsskolen i Varde, hvis elever udgør den daglige arbejde for at kunne realiseres. bemanding. Her tilfører uddannelsesinstitutionen således man-power til projektet med stor værdi for I samtlige projekter indgår der også flere forskelli- lokalområdet, såvel som eleverne, der lærer i en ge aktører. De projekter, som har en bred delta- virkelighedsnær kontekst. I et andet projekt har gerkreds, har også en bred forankring i lokalsam- Ryslinge Højskole spillet en aktiv rolle som igang- fundet og derfor også som regel bedre forudsæt- sætter af et fab-lab i nedlagte fabrikshaller, hvor ninger for at skabe resultater. Etableringen af den højskolens elever agerer lokale forandringsagenter rette og kompetente aktørkreds omkring projektet for lokale virksomheder og borgerforeninger. Ud- er derfor også væsentligt for det videre forløb for dannelsesinstitutionerne har mulighed for at agere projektet. Grundlæggende er det projektets pro- en slags ambassadører for projekterne i lokalom- blemstilling, som aktualiserer, hvilke aktørtyper rådet under uddannelsesforløbet og i den lokalitet, projektet har med i deltagerkredsen, men det kan der venter efter afsluttet uddannelse. Uddannel- være mere eller mindre tilfældigt, hvordan de for- sesinstitutionerne har derfor et stort potentiale i skellige aktører kommer med. Det er samtidig ka- forbindelse med social innovation i yderområderne, rakteristisk, at det er de aktører, der har været med som måske endnu ikke er helt indfriet. til at definere projektet fra udgangspunktet, som også er med til at gennemføre projektet. Der er Virksomhederne kan ligeledes være vigtige spillere derimod kun i mindre omfang tale om, at der lø- i projekterne. Virksomhederne kan bidrage med bende kommer nye deltagere til projekterne. forskellige ressourcer og kompetence og er særlige vigtige, når projekterne hviler på en forretnings- 6 Kommunen er en central aktør i størstedelen af de form, der har et driftsbudget, der skal løbe rundt. undersøgte projekter. Kommunernes bidrag til pro- Der peges især på, at virksomheder kan give ad- SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

11 gang til hurtig kapital, hvilket kan være afgørende for social innovation, da det kan styrke forskellige for projekterne. Men undersøgelsen peger dog på, aktiviteter og tiltags holdbarhed og lokale foran- at det kan være vanskeligt at få virksomhederne kring. involveret i mere end en interessetilkendegivelse. Ofte kræver det, at projekterne har været etableret lidt og vist nogle indledningsvise resultater, førend virksomhederne vil engagere sig helt i det. Samti- 2.4 Kommunerne har en bred berøring med social innovation dig kræver det også et vidst økonomisk overskud fra virksomhedernes side, hvis de engagerer sig i Undersøgelsen viser, at kommunerne har en bred sociale innovationsprojekter. Virksomhederne har berøringsflade med social innovation. Som påpe- meget at byde på i forhold til at understøtte projek- get i det foregående, er kommunen involveret i terne, da de både kan bidrage med finansiering og størstedelen af projekterne, der indgår i denne tilførsel af specialiserede kompetencer - eksem- rapport, om end involveringen varierer. To tredje- pelvis i forhold til regnskab eller finansieringsmu- dele af kommunerne angiver, at de arbejder med ligheder. Men deres engagement i projekterne af- social innovation, hvilket er gengivet i figur 2. hænger meget af om de kan se en afgrænset op- Kommunernes selvopfattelse af deres arbejde med gave, som også vil give værdi for virksomhederne - social innovation bekræftes gennem de projekter, eksempelvis i forhold til deres sociale ansvarlighed der danner grundlag for denne rapport. (CSR). FIGUR 2 Sammensætningen af deltagerkredsen er særde- Kommuner der arbejder med social innovation les relevant i forhold til yderområderne. Her kan der i nogen tilfælde være færre officielle ressourcer at trække på i kraft af større institutioner og formaliserede netværk, der oftest er placeret i større by- Nej; 33% er. Til gengæld er der potentielt et tættere bånd Ja; 67% mellem aktørerne i lokalområderne, der gør det lettere at samle en stærk aktørkreds. Samtidig påpeger aktørerne i yderområderne, at selvom de er en del af et lille lokalmiljø, er det ikke forudsat, at alle kender hinanden eller kender til de kompeten- Kilde: Kilde: DAMVAD 2012 baseret på survey lanceret i forbindelse med projektet. n=28 cer, som de forskellige personer i området potenti- Figur 3 viser desuden, hvordan kommunerne me- elt besidder. Aktører i yderområderne peger desu- ner, at de arbejder med social innovation. Kommu- den på, at de er forbundne kar, hvis succes af- nerne deltager især i projekter sammen med an- hænger af styrken af disse kar. Succes er ikke no- dre, men over halvdelen af kommunerne igang- get, der let kan sættes på formel, men betinges af sætter også egne udviklingsprojekter om social de personer, som udgør karrene. Samtidig under- innovation. streges det også af aktørerne selv, at successen i projekterne ikke alene defineres ud fra, hvilke del- Projekterne viser eksempler på, at kommunerne tagere, og om der er en bred deltagerkreds, der er bidrager med overblik over lokalområdet og der- med i projektkredsen. Men det er en forudsætning igennem hjælper med at åbne døre til relevante SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 7

12 personer eller andre former for ressourcer, som overkomme andre barrierer for finansiering af pro- kommunen har kendskab til gennem sit netværk jekterne. I kraft af de puljemidler, som kommuner- og formelle tilstedeværelse i lokalområdet. Kom- ne har til rådighed, sker der en legitimering af munernes evne til at facilitere projekterne ved at projekterne, som kan give dem mulighed for at assistere koordineringen af projektets faser frem- indhente supplerende og ekstern finansiering. Det hæves også. Især fremhæves det som en fordel, forudsætter dog, at kommunerne formår at vareta- når der i projekterne er direkte involvering af ge rollen og understøtte projekterne på kompetent borgmesteren eller en anden person med legitimi- vis. tet og gennemslagskraft, da det giver stabilitet og signalerer lødighed om projektet. Denne form for Figur 3 viser også, at knap en femtedel af kommu- deltagelse kan også være afgørende for den lokale nerne angiver, at de har en strategi for social inno- opbakning og tilslutning til projektet samt i forhold vation. Det vidner om en fremadgående tendens til signalværdien overfor eventuelle investorer. blandt kommunerne om, at social innovation er en aktiv strategi for kommunernes arbejde. I et af pro- I en række projekter har kommunen bidraget med jekterne dannede kommunens involvering ud- begrænsede midler til støtte af projektets gennem- gangspunkt for udarbejdelsen af kommunens stra- førelse gennem projektpuljer. I nogle projekter har tegiske afsæt for fremadrettet at arbejde for social kommunen også ydet rådgivning om, hvordan pro- innovation. Det er et positivt udtryk, at så mange af jekterne kan søge om yderligere finansiering eller kommunerne i yderområderne har fokus på social FIGUR 3 Kommunernes vurdering af, hvordan de arbejder med social innovation Kommunen deltager i projekter om social innovation sammen med andre aktører (foreninger, virksomheder, videninstitutioner mv.) 67% Kommunen har igangsat egne udviklingsprojekter om social innovation 56% Kommunen har deltaget i tværkommunale projekter om social innovation 33% Kommunen har en strategi for at arbejde med social innovation 17% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: DAMVAD 2012 baseret på survey lanceret i forbindelse med projektet n=18 8 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

13 innovation, og at de formulerer strategier på feltet. Det understreges dog samtidig af andre aktører inden for social innovation, at kommunernes engagement i social innovation bør være på at assistere og understøtte projekternes arbejde og ikke på at formulere officielle politikker og strategier på området. Kommuneres tilgang til social innovation bør derfor ikke blive for top-down drevet, men derimod fortsætte som fleksibelt støttende. Kommunerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med forankring af projekterne. Ved større projekter i yderområderne, hvor dets langsigtede effekt afhænger af en sikker drift, spiller kommunen en afgørende rolle for, at den effekt indtræffer. I projektet om Øhavets restaureringscenter på Ærø er det kommunen, der skal garantere, at de vil varetage driften af centret, når først centeret er opført via midler fra eksterne fonde. Her bliver kommunen således en lokal garant for projektets videreførelse. 2.5 Tilførslen af midler til projekterne er vigtigt, men vanskeligt Tilførslen af midler kan være afgørende for, at projekterne har mulighed for at udvikle sig fra idestadiet til et reelt projekt, og at det kan skaleres og få den ønskede effekt på lokalområdet. Projekterne har forskellige erfaringer med at søge midler. Der er en tendens til, at projekter skal have en vis volumen og budget, og med krav om deltagelse af både virksomheder og videninstitutioner for at få andel i offentlige projektmidler. Det gør det vanskeligt for yderområder at få andel i offentlige midler til finansiering af de ofte mindre projekter, der hovedsageligt involverer lokale aktører. Samtidig er der erfaringen, at det kan være vanskeligt at få adgang til de store private fonde, da det kræver et professionelt set-up af projektet, som kan være vanskeligt at sikre for mindre projekter, der ofte er båret af frivillig arbejdskraft. For en række projekter er det lykkedes at tiltrække eksterne midler. Det omfatter både store projektbeløb fra private fonde og større offentlige projektmidler såvel som mindre bevillinger til at etablere projektet. Det er vurderingen, at især de mindre bevillinger er vigtige i forhold til at få hjulpet projekterne i gang, mens de større projektmidler primært er vigtige, hvis projektet har et skalerbart potentiale eller indebærer disponeringer, der kræver store investeringer. Der peges også på, at krav om dokumentation af timer og aktiviteter i forbindelse med tildeling af midler til projekter udgør en betydelig belastning for især de mindre projekter. Det kan være vanskeligt at gennemskue reglerne og det tager tid og ressourcer fra projektets egentlige formål. Eksempelvis fremhæves LAG-midlerne som meget bureaukratiske og vanskelige at arbejde med på trods af, at de primært fokuserer på at støtte udvikling i lokalområder. Omvendt fremhæves Landdistriktspuljen som nem at arbejde med og som hurtigt agerende i forhold til projekternes behov. Samtidig er behovet for dokumentation her ikke urealistisk. 2.6 Anbefalinger til forbedrede rammevilkår for social innovation i yderområder Erfaringerne fra denne undersøgelse peger på tre grundlæggende forudsætninger, der er centrale for at sikre succesfulde sociale innovationsprojekter. Det drejer sig om 1) en stærk projektledelse, 2) kendskab og adgang til lokale menneskelige ressourcer og aktører, der kan inddrages i projektet og 3) adgang til midler, der støtter små som store projekter. SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM 9

14 Hvis social innovation skal have bedre levevilkår og betingelser i de danske yderområder, kan der med fordel sættes ind på disse tre områder. Dette afsnit præsenterer, med udgangspunkt i de nævnte forudsætninger, tre anbefalinger til, hvordan social innovation kan styrkes i de danske yderområder, baseret på erfaringer og indsigter fra nærværende projekt. hvordan projektet kan overkomme barrierer og udfordringer relateret til fx finansiering og hjulpet med at skabe kontakt til de rette samarbejdspartnere. Det handler ikke om, at kommunen har taget ejerskab for projekterne, men assisteret de personer, der allerede ligger et stort arbejde i projektet for at sikre, at fremdriften opnås og projektets potentiale realiseres. STYRK PROJEKTLEDELSEN FOR PROJEKTER INDEN FOR SOCIAL INNOVATION Professionaliseringen af projektledelsen varierer i projekterne. Det bunder i forskellige årsager. En årsag er eksempelvis, at en ildsjæl, der har været succesfuld i forhold til at få sat projektet i gang og samlet aktørkredsen omkring projektet ikke nødvendigvis er den bedste til at lede projektet og sikre projektets udvikling over mod drift. En anden årsag ligger i, at aktørkredsen omkring projektet ikke understøtter projektledelsen på tilstrækkelig vis, og at der på den baggrund ikke sker den nødvendige fremdrift. Der kan samtidig være mangel på kompetencer til at stå i spidsen for et projekt. Projektledelses kompetencer ligger ofte uden for ildsjælens fagområde og spidskompetencer, og i nogle tilfælde varetages opgaven også ved siden af et fuldtidsarbejde. Det er derfor vurderingen, at hvis potentialet for social innovation skal styrkes yderligere, så er støtte til at få professionaliseret projekternes projektledelse vigtig. Erfaringerne fra projekterne viser, at en række forskellige tiltag har været succesfulde i forhold til at understøtte projekterne gennem støtte til projektledelsen. Kommunen har i nogle projekter haft en særdeles proaktiv rolle og har været tæt koblet til projektledelsens funktion i projekterne. Inddragelsen af kommunen har omfattet konsulentagtige services med rådgivning og sparring i forhold til, Erfaringerne fra undersøgelsen viser også, at det gavner projekterne at være tilknyttet organisationer, der fokuserer på at tilbyde rammerne for, at projekter kan udfoldes. Det omfatter eksempelvis frivilligcentre, der tilbyder rådgivning og vejledning til projekterne målrettet de forskellige projekters behov. Det kan variere fra at assistere med hjælp til at udforme en ansøgning om puljemidler til løbende rådgivning om rollen som projektleder. En tredje tilgang er at hyre professionelle projektrådgivere, der ikke er involveret af hjerteblodet i projektet, men som kan levere rådgivning til, hvordan projektet kommer videre og overkommer eventuelle forhindringer. Det er vurderingen fra projekterne, at det giver gode resultater, men at koble professionelle projektrådgivere på projekter koster penge, der skal tages ud af et ofte beskedent budget. Dertil kommer, at kapacitetsopbygningen ikke kommer yderområderne til gode, hvis projektledelsen udgøres af professionelle rådgivere, der muligvis er bosat i andre egne af landet. Hvis man vil styrke projekterne i yderområderne, kan der med fordel tages udgangspunkt i de tilgange, der er skitseret ovenfor ved at gøre adgangen til assistance i kommunerne lettere og mere gennemsigtig, at øge opmærksomheden om lokale rådgivningstilbud fra eksempelvis frivilligcentre, kulturhuse med videre samt understøtte muligheden for at søge midler om tilkoblingen af professionelle projektrådgivere. Aktørerne, der medvirker i 10 SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER DAMVAD.COM

Social innovation og sociale entreprenører i yderområder. Et inspirationskatalog med eksempler på social innovation i danske yderområder

Social innovation og sociale entreprenører i yderområder. Et inspirationskatalog med eksempler på social innovation i danske yderområder 30. januar 2013 Social innovation og sociale entreprenører i yderområder Et inspirationskatalog med eksempler på social innovation i danske yderområder Titel Social innovation og sociale entreprenører

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere