Det fleksible fællesskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fleksible fællesskab"

Transkript

1 Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers

2 Kultur Det fleksible fællesskab

3 Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers

4 Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond og trykt på 100g Munken Book hos Narayana Press, Gylling Kirsten Hastrup og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen Sparre Forlagsredaktion: Carsten Fenger-Grøn Printed in Denmark 2004 ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

5 FORORD Det er en stor udfordring at skrive en bog om kultur, fordi kultur gennemsyrer alt samfundsliv og ikke lader sig se som en helhed. Bogen kan af samme grund ikke give et færdigt svar på, hvad kultur er, men blot vise noget af det, kulturen gør. Med eksempler fra hele verden vises det, hvordan kulturen skaber forbindelser og sætter grænser, hvordan den begrunder såvel hengivenhed over for særlige værdier som undertrykkelse af dem, og hvordan den både påbegynder og afslutter diverse historier. Kultur synes på den måde både at berige og begrænse menneskers udfoldelse; den er både en løsning og et problem. Frem for alt er kulturen fleksibel; den er det, mennesker bruger den til, og den gør det, fællesskabet har interesse i. Hvordan, vil blive diskuteret i det følgende. Hvis bogen får læsere til at stille nye spørgsmål til kendte sammenhænge, vil den have løst sin opgave. I bogen henvises der til en del litteratur; det er normalt, når man bruger andres eksempler eller begreber. Naturligvis kan man ikke henvise til alle de forfattere, man er blevet inspireret af; hvis man synes, at henvisningerne til min egne arbejder er ubeskedne i deres antal, så skyldes den store mængde netop, at jeg har ønsket at give læseren mulighed for at forfølge mine argumenter videre til nogle af argumenternes kilder. Citater fra fremmedsprogede tekster er oversat af undertegnede, hvis ikke der foreligger en dansk udgave. Til sidst blot en tak til Carsten Fenger-Grøn fra Aarhus Universitetsforlag for opfordringen til at give mig i kast med dette projekt og for konstruktive kommentarer til manuskriptet. Oktober 2004 Kirsten Hastrup

6

7 INDHOLD Prolog Det sociale menneske 9 1 Kultur som idé Mennesker, folk og frihed 17 2 Kultur som orden Systemer, mønstre og videnskaber 35 3 Kultur som problem Mangfoldighed, uorden og tavshed 55 4 Kultur som distinktion Identitet, grænser og fjendebilleder 77 5 Kultur som kundskab Sprog, erfaring og færdigheder 97 6 Kultur som arv Erindring, rødder og minder Kultur som rettighed Lov, moral og anerkendelse Kultur som illusion Scener, karakterer og kontekster 159 Epilog Det fleksible fællesskab 179 Litteratur 185 Register 199

8

9 PROLOG DET SOCIALE MENNESKE Denne bog søger at udrede og forholde sig til nogle af de betydninger og spændinger, der knytter sig til kultur. Det er naturligvis umuligt at give en udtømmende beskrivelse af fænomenet kultur eller en fuldstændig redegørelse for kulturbegrebets historie. Ikke alene er fænomenet utrolig komplekst og litteraturen overvældende, men dertil kommer, at enhver fremstilling altid bærer præg af et særligt perspektiv. Mit perspektiv er for det første antropologisk; det vil sige, jeg lægger vægten på kulturen som et socialt forhold snarere end som individuel dannelse eller kunst. For det andet er mit perspektiv optimistisk; i stedet for at se kultur som et mentalt fængsel lægger jeg vægt på at vise kulturen som kilde til uanede muligheder. Gennem en række eksempler skal vi i det følgende se, hvordan (dele af) den moderne antropologi forholder sig til kultur som et faktisk forhold i verden og som et analytisk begreb. De to forhold er snævert forbundne alene af den grund, at antropologien beskæftiger sig med verden, som den opfattes, opleves og udfordres af almindelige mennesker overalt på Jorden hvor kulturbegrebet synes at trænge sig stadig mere på som et af de begreber, mennesker bruger til at forstå verden med. Det bruges stadig oftere som en ideologisk henvisning løsrevet fra det hverdagsliv, der for antropologer er kulturens kerne. Allerede her er der en grundlæggende spænding i begrebet selv. Der er andre tilsvarende spændinger; kulturen kan nemlig ses som et forhold, der både begrænser og beriger menneskers udfoldelse; den er både et problem og løsningen på det. Kulturbegrebet både ægger til spørgsmål og tilbyder svar. Det gør det vanskeligt at give en enstrenget fremstilling af kultur; begrebet er så rummeligt og problematisk, at man ikke kan belyse det lineært og ad den vej nå frem til en klar og operationel forståelse. Det man kan, og det jeg vil gøre i det følgende, er at se på kulturen under forskellige

10 10 UNIVERS KULTUR synsvinkler og på den måde vise begrebets kompleksitet. I denne kompleksitet gemmer der sig også en mulighed for at forstå, hvorfor og hvordan begrebet stadig giver mening trods alle de problemer, der er forbundet med det. Jeg vil vise, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med kultur, selvom man somme tider har mere lyst til at lade det ligge og tale om helt andre ting, som kulturen synes at stå i vejen for. Det gælder både vores kultur og de andres, at de er blevet mere påfaldende af den grund, at man til hverdag oplever dem side om side. Allerede her ligger den første indsigt, at en kultur altid identificeres i forhold til en anden kultur. Selve begrebet tenderer mod en overdrivelse af kulturforskellene, fordi det er gennem dem, at kulturen bliver tydelig som sådan. Men heri ligger også en anden og mindst lige så væsentlig indsigt, nemlig at kulturer ikke står mere fast, end at de ændrer sig ved mødet med nye kulturer. Jeg skal i det følgende undersøge kulturen som idé, som orden, som problem, som distinktion, som kundskab, som arv, som rettighed og som illusion og på den måde indkredse kulturens kompleksitet. Synsvinklen flytter sig fra kapitel til kapitel, og kapitlerne kan for så vidt læses uafhængigt af hinanden, fordi de netop er forskellige perspektiver på det komplekse forhold, vi kalder kultur. Men det er gennem mangfoldigheden af perspektiver, at kompleksiteten bliver tydelig. I epilogen vil jeg vende tilbage til nogle overordnede betragtninger over menneskelivets fleksibilitet for at fastslå, at kultur under alle omstændigheder er et menneskeligt forhold under stadig forandring og derfor udgør et rigt potentiale for en fremtid, der måske ellers ikke synes at ligge i kortene. Samtidig vil jeg begrunde den fortsatte videnskabelige interesse for kulturer og andre flygtige og fleksible forhold i verden. Også her er kulturen en begyndelse, men aldrig en slutning. Antropologiens opgave Når antropologien synes at være den nærmeste videnskab til at beskæftige sig med kulturens problem, skyldes det ikke, at den er ene om at interessere sig for kultur. Tværtimod er kulturen også trængt langt ind i andre moderne videnskaber, ligesom den i øvrigt kom til historie, sprogforskning og folkloristik, før den blev til antropologiens særlige felt. I betragtning af hvor rummeligt kulturbegrebet er, er der ikke noget mærkeligt i, at det er blevet angrebet

11 PROLOG 11 fra mange sider. Men det er i antropologien, at den videnskabelige interesse for kultur som en form for kollektiv identitet har været mest udtalt og sammenhængende. Og da det netop er som kollektiv identitetsmarkør, at begrebet er trængt ud i alle kroge af samfundet som et sprogligt greb om verdens mangfoldighed, må antropologien stadig tage det på sig at diskutere kulturen som et påtrængende forhold i verden. Der er naturligvis forskellige interesser i antropologien, og selv kulturbegrebet har ikke haft lige megen vægt i alle traditioner. Størst vægt har begrebet haft i den amerikanske antropologi, som i øvrigt ofte klassificeres som netop en kulturantropologi i modsætning til den europæiske socialantropologi. Det er dog værd allerede nu at bemærke, at kulturbegrebet kom til den amerikanske antropologi fra den tyske tradition for kulturhistorie og folkekundskab. Dette blot for at understrege, at skotterne mellem de forskellige antropologiske traditioner langtfra er vandtætte, og at jeg derfor i det følgende skal tale om antropologi i almindelighed med mindre særlige grunde gør det hensigtsmæssigt at være mere præcis i henvisningen til specifikke traditioner. Og om antropologien i almindelighed kan det med rette siges, at den altid har interesseret sig for at identificere og kvalificere de kulturer, mennesker har indrettet sig med. En af de tidligste definitioner, som udgik af den professionelle antropologi, skyldes evolutionisten Edward Burnett Tylor ( ), som på baggrund af et stort komparativt materiale i 1870 kunne udgive sin Primitive Culture, hvor ikke mindst religiøse forhold kom på tapetet. Tylor forsøgte sig med en kulturdefinition, der uanset alle senere forsøg på at præcisere, udvide eller opgive definitionen i det hele taget stadig står som en slags bundlinje i antropologien: Kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning den komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet (Tylor 1870:1). Oven på denne bund er der siden lagt utrolig mange lag og hundredvis af kulturdefinitioner, men kulturen som sådan er blevet stående som det centrale tema i antropologien. I stedet for at lave en oversigt over et antal af disse definitioner skal jeg springe 100 år frem fra Tylor til Clifford Geertz forsøg på at definere et moderne kulturbegreb, der ikke som Tylors forbandt kulturen med ting og vaner, men så den som et spind af

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR?

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? Rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur - rundt om mødet mellem den professionelle og etniske minoriteter Jens Skovholm

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14.

12.1 Kollektiv etnografi... 47 12.2 Fra teori til empiri... 49 12.3 Erfaringer fra pilotetnografien... 51 13. Konklusion... 51 14. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemfelt... 3 3. Problemformulering... 4 4. Metode... 4 5. Hvad er etnografi?... 5 6. Etnografi i historisk perspektiv... 9 7. Feltarbejdet... 12 7.1 Deltagerobservation...

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Den Femte Disciplin. Peter M. Senge Fag: HRM

Den Femte Disciplin. Peter M. Senge Fag: HRM Den Femte Disciplin Peter M. Senge Fag: HRM Den lærende organisation Kernen i den lærende organisation er et mentalitetsskift fra at se os selv som adskilt fra verden til at være forbundet med verden,

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv

Hallo giv mig lige en chance. Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Hallo giv mig lige en chance Unges valg af efterskole set fra et kritisk psykologisk perspektiv Roskilde Universitetscenter Specialeafhandling, psykologi Efteråret 2004 1 Hallo giv mig lige en chance Unges

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere