Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft"

Transkript

1 Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft Baggrund En kræftdiagnose er en alvorlig livsbegivenhed, der opleves af en voksende del af befolkningen. Konsekvenserne for den enkelte påvirkes i høj grad af dennes personlige forudsætninger og sociale ressourcer og af sundhedsvæsenets håndtering af situationen. Det gælder naturligvis også de etniske minoriteter i Danmark, som i kraft af stigende alder og ændrede levekår optræder stadigt hyppigere som kræftpatienter. Etniske minoriteter kan på den ene side være udsat i forhold til forskellige psykosociale parametre, herunder socioøkonomisk status, migration, minoritetsstatus og sprogkundskaber, mens der på den anden side kan være tale om en gruppe, der i kraft af deres etnicitet oplever sociale ressourcer, der kan være værdifulde i håndteringen af sygdom Etnisk minoritetsstatus kan således indebære særlige forudsætninger, som sundhedsvæsenet kan tage hensyn til i mødet med en stadig voksende patientgruppe og udnytte i det generelle sundhedsarbejde. Forskelle i sociale og kulturelle forudsætninger vil som følge af etnicitet og migration i forskellig grad indvirke på nydiagnosticerede kræftpatienternes situation og på mulighederne for at trække på sociale ressourcer i det tidlige kræftforløb. Hvad dette indebærer af muligheder og problemer for patienter og sundhedsvæsen er imidlertid kun utilstrækkeligt belyst. Sociale ressourcer har betydning både for helbredstilstand og for håndtering af en livstruende sygdom som kræft Social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle er betydningsfuldt for kræftpatienters mestring af de forskellige faser i det tidlige patientforløb (fra de tidlige symptomer, over diagnostik til opstarten af behandling) 18. Forholdene formodes at have almen gyldighed for menneskers håndtering af dette forløb uden relation til den specifikke kræftdiagnose. Videnskabelige undersøgelser har belyst betydningen af social støtte for kræftpatienter og betydningen af social kapital a for sundhedsadfærd, men der mangler viden om patienters oplevelse af betydningen af de forskellige dimensioner af begrebet social kapital, og om samspillet mellem disse dimensioner og social støtte fra såvel sociale netværk som sundhedsprofessionelle involverede i patientforløbet 1;15; Tilsvarende mangler man viden om betydningen af sociodemografiske baggrundsvariabler såsom køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed for mobiliseringen af sociale ressourcer blandt patienter, der rammes af en livstruende sygdom, herunder ressourcernes betydning for patienternes mestringsstrategier. Ud fra litteraturen om social støtte, socialt netværk samt social kapital kan følgende væsentlige dimensioner med sandsynlig indflydelse på kræftpatienters håndtering af det tidlige patientforløb identificeres: 1) Interpersonel tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb (herunder praktiserende læge, hospitalsansatte) a Social kapital defineres her som sociale relationer samt normer og følelse af tillid til såvel andre mennesker som samfundsinstitutioner 19 1

2 2) Social deltagelse defineret som deltagelse i aktiviteter i forskellige formelle og uformelle grupper, herunder af kulturel eller religiøs karakter, i fritidssammenhæng samt i forbindelse med frivilligt arbejde 22;23 3) Normer defineret som de regler, værdier og forventninger, der karakteriserer et givent socialt netværk 19 Disse forhold der forventes at interagere som illustreret i figuren på s. 9 - må formodes at påvirke nydiagnosticerede kræftpatienters adgang til social støtte fra forskellige typer af sociale netværk (bonding social capital) og sundhedsprofessionelle (bridging social capital). Følgende hypoteser ligger til grund for nærværende undersøgelse: - Hvorledes og i hvilket omfang, man som nydiagnosticeret kræftpatient søger støtte fra sociale netværk samt sundhedsprofessionelle påvirkes af patienternes oplevelse af interpersonel tillid, deres sociale deltagelse samt normer i de grupper, patienterne indgår i (pil 1 i figuren) - Patienters oplevelse af interpersonel tillid, deres sociale deltagelse samt normer er afhængig af sociodemografiske forhold, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed (pil 2 i figuren) Ved at afdække og tage hensyn til de ressourcer eller mangel på samme, som patienter med forskellige sociodemografiske karakteristika oplever i det tidlige patientforløb, kan man bedre deres mestring af sygdommen med sandsynlig effekt på livskvalitet, compliance, patientforløb og behandlingsresultater. Formål Undersøgelsens formål er at belyse forskelle og ligheder mellem udenlandsk- og danskfødte kræftpatienters 1) interpersonelle tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb, 2) sociale deltagelse, 3) normer, samt at belyse sammenhængen mellem disse forhold. Desuden belyses konsekvenser af denne sammenhæng for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle. Der ses på de forskellige faser i det tidlige patientforløb fra de tidlige symptomer, over diagnostik til opstarten af behandling. Derved belyses, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt kan afdække og tage hensyn til disse ressourcer med henblik på opnåelse af optimale forløb. Materialer og metoder Population Populationen består af nydiagnosticerede kræftpatienter i alderen 20+. Der inddrages patienter med alle kræftformer, der har fået deres kræftdiagnose inden for de sidste 0-6 måneder. Populationen skal være forskellig i forhold til en række faktorer, der kan påvirke oplevelsen af de inddragede sociale ressourcer, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Derved opnås størst mulig diversitet i oplevelserne. Populationen rekrutteres via onkologiske og hæmatologiske afdelinger på hospitalerne i region Hovedstaden. Ved at tage udgangspunkt i disse afdelinger sker der en selektion med hensyn til alvorligheden af den krisesituation, patienterne skal håndtere. Dette må formodes at gøre 2

3 patienterne mere sammenlignelige, hvad angår deres konkrete krisesituation end ved at tage udgangspunkt i alle typer af patientforløb blandt kræftpatienter. Afgrænsningen medfører desuden en lettere rekruttering af populationen i spørgeskemaundersøgelsen med positiv indflydelse på svarprocenten. Populationen består af både etnisk danske patienter og etniske minoritetspatienter. I forhold til de etniske minoriteter afgrænses populationen til at bestå af indvandrere b fra ikke-vestlige lande. Fravalg af efterkommere skyldes, at disse i mindre grad har nået de aldersgrupper, hvor incidensen af kræft stiger. Der inddrages de 7 største etniske minoritetsgrupper i Danmark med oprindelse i ikke-vestlige lande, det vil sige indvandrere fra Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Libanon, Eks-jugoslavien, Somalia og Pakistan 20. Denne afgrænsning skyldes overvejelser omkring det logistisk vanskelige i at inddrage et endnu større antal sproggrupper, da der vil være behov for at benytte oversættelse i såvel den kvalitative som den kvantitative del af undersøgelsen. Metode Undersøgelsen er et tværsnitsstudie og bygger på såvel kvalitative som kvantitative metoder. De kvalitative metoder sigter mod forståelse af karakteren og betydningen af de sociale ressourcer, mens de kvantitative metoder gør det muligt at undersøge udbredelse, fordelinger og sammenhænge for en større population af patienter. Fase 1 Der interviewes nydiagnosticerede kræftpatienter, dvs. kræftpatienter, der har fået deres diagnose indenfor de sidste 0-6 måneder. Formålet er at afdække patienternes oplevelse af interpersonel tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb, sociale deltagelse og normer, samt disse forholds indbyrdes sammenhæng. Desuden afdækkes konsekvenser af disse forhold for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle i patienternes håndtering af de tidlige symptomer og forløbet omkring diagnosticering af kræft. Der vil blive gennemført 20 semistrukturerede kvalitative enkeltinterviews med kræftpatienter tilknyttet de udvalgte afdelinger. Interviewpersonerne udvælges bredt i forhold til de baggrundsvariable, der kan influere på patienternes oplevelse af sociale ressourcer, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Interviewene foretages enten i hjemmet eller på afdelingen afhængigt af patientens ønske og påregnes at vare ca. 1-1½ time. Der benyttes tolk ved behov. Patienterne identificeres i samarbejde med de onkologiske og hæmatologiske afdelinger (via personalet eller journalgennemgang). Patienterne modtager en introduktionsskrivelse via personalet. Interviewene båndoptages og transskriberes. Interviewene analyseres med en fænomenologisk analyse, idet denne analysestrategi er særligt velegnet, når man ønsker at opnå forståelse for sociale relationer. Planlagt artikel: The influence of dimensions of social capital on access to social support in social networks and in the encounter with health professionals among newly diagnosed b Indvandrere defineres i overensstemmelse med Danmarks Statistiks praksis: en indvandrer er en person, der er født i udlandet af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger eller født i Danmark 24 3

4 cancer patients a qualitative study on similarities and differences across ethnic groups and social position (artikel 1) Fase 2 Der udvikles et spørgeskema til estimering af betydningen af og indbyrdes sammenhænge mellem dimensionerne af social kapital og konsekvenser heraf for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle i det tidlige patientforløb. Spørgeskemaet pilottestes og der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt nydiagnosticerede kræftpatienter med etnisk dansk eller etnisk minoritetsbaggrund rekrutteret via onkologiske afdelinger på hospitaler i den kommende region Hovedstaden. Regionen vil omfatte ca borgere, hvoraf vil udgøre personer i alderen år fra de 7 udvalgte etniske minoritetsgrupper 25. Ud fra de aldersstandardiserede incidensrater for baggrundsbefolkningen (alle aldre) kan man forvente i alt 624 nydiagnosticerede kræftpatienter pr. år for mænd og 642 tilfælde for kvinder årligt 26. Et ubetydeligt antal kræfttilfælde opstår blandt personer under 20 år og der bruges derfor her tal for det samlede antal nye kræfttilfælde over alle aldersgrupper. Man må dog forvente en lavere kræftincidens blandt de etniske minoritetsgrupper blandt andet som følge af en yngre aldersfordeling. Antager man en kræftincidens blandt de udvalgte etniske minoritetsgrupper på 2/3 af incidensen blandt etniske danskere, må der forventes at opstå 844 nye kræfttilfælde årligt blandt de udvalgte etniske minoritetsgrupper bosiddende i regionen. Inklusionskriteriet for deltagelse i undersøgelsen er som nævnt, at man har fået en kræftdiagnose indenfor de seneste 0-6 måneder. Derfor vil der i løbet af en 1-årig rekrutteringsperiode kunne rekrutteres patienter diagnosticeret inden for en 1½-årig periode. Der vil således i region Hovedstaden kunne forventes 1266 kræftpatienter i de pågældende etniske minoritetsgrupper. Det anslås, at 633 patienter (50%) af disse behandles på de onkologiske eller hæmatologiske afdelinger inden for det første halve år efter diagnosen, og endvidere anslås en svarprocent på 60%. Dette vil medføre besvarede spørgeskemaer fra i alt 380 patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Der ønskes besvaret spørgeskema fra dobbelt så mange nydiagnosticerede kræftpatienter med etnisk dansk baggrund og derfor uddeles skemaer til 1300 etnisk danske patienter, idet der ligeledes forventes en svarprocent på 60. Disse patienter rekrutteres ligeledes fra de onkologiske afdelinger blot over en periode svarende til 1 måned placeret uden for ferieperioderne. Spørgeskemaet udvikles på baggrund af litteraturstudiet og den kvalitative undersøgelse. Temaer i undersøgelsen er oplevelse af interpersonel tillid til mennesker i sociale netværk og til sundhedsprofessionelle, social deltagelse og normer, og konsekvenser for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle. Endvidere belyses patienternes ønsker til sundhedsvæsenets aktører i forhold til en forbedret psykosocial indsats i det tidlige patientforløb med inddragelse af patienternes sociale ressourcer. Herved tegnes en profil af forskellige patientgruppers oplevelse af sociale ressourcers betydning og hvordan denne influeres af sociodemografiske forhold som eksempelvis køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Data analyseres ved hjælp af bivariate og multivariate analyseteknikker for at identificere sammenhænge mellem de belyste faktorer. Sammenhænge med sociodemografiske forhold såsom køn, alder, etnicitet og social position identificeres. Data analyseres i SAS. 4

5 Planlagte artikler: Bilag 1: Projektbeskrivelse Effects of social capital on cancer patients access to social support in social networks and in the encounter with health professionals. A quantitative study among cancer patients with different ethnicity and social position (artikel 2) Improvement of newly diagnosed cancer patients coping strategies through social capital and social support - patient views and wishes (artikel 3) Formidling Formidlingen af undersøgelsens resultater vil foregå løbende og i forskellige fora, herunder ved deltagelse i nationale og internationale konferencer og seminarer omhandlende kræftpatienter, etniske minoriteter, og/eller indretning af sundhedsvæsenet. Projektets resultater vil desuden blive formidlet til beslutningstagere og aktører inden for psykosocial støtte til kræftpatienter, eksempelvis praktiserende læger, kommunale social- og sundhedsforvaltninger, hospitaler og patientforeninger. Der vil som led i denne formidling blive udviklet et forslag til et konkret redskab i form af et kortfattet spørgeskema til brug i primær- og sekundærsektorernes afdækning og varetagelse af nydiagnosticerede kræftpatienters psykosociale ressourcer og behov. Desuden vil undersøgelsens resultater blive publiceret i videnskabelige, internationale, engelsksprogede tidsskrifter. Beskrivelse af forskningsmiljø Projektet udføres ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet under vejledning af professor Allan Krasnik. Bivejleder er lektor, ph.d. Tine Tjørnhøj-Thomsen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. På afdelingen er der ekspertise inden for en række relevante områder, herunder psykosociale behov hos kræftpatienter og spørgeskemaundersøgelser (overlæge og lektor Mogens Grønvold) samt indvandrerforskning (læge og ph.d.-studerende Marie Nørredam). Der er et nært samarbejde med bl.a. Afdeling for Social Medicin (professor i medicinsk sociologi Bjørn Holstein og professor i forebyggelse Finn Diderichsen). Der samarbejdes desuden med professor Per- Olof Östergren, Afd. for Socialmedicin og Global Hälse ved Lunds Universitet, og afdelingen indgår i et stort europæisk forskningsnetværk i tilknytning til European Public Health Association vedrørende etniske minoriteter og sundhed og i to nye EU-finansierede projekter om dette tema. Desuden samarbejdes med WHO, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune vedrørende etniske minoriteters sundhed. Tidsplan : udvikling af interviewguide samt pilottestning, rekruttering af interviewpersoner, gennemførelse af interviews, analyse af interviewdata, udvikling af spørgeskema : færdigudvikling af spørgeskema, pilottestning, indsamling af data, udarbejdelse af artikel 1, indledende analyser af spørgeskemadata : fortsat analyse af spørgeskemadata, udarbejdelse af artikel 2 og 3, færdiggørelse af ph.d.-afhandling 5

6 Reference List 1. Soothill K, Morris SM, Harman J, Francis B, Thomas C, McIllmurray MB. The significant unmet needs of cancer patients: probing psychosocial concerns. Support Care Cancer 2001;9: Ong JK, Back MF, Jiade LJ, Shakespeare TS, Wynne CJ. Cultural attitudes to cancer management in traditional South-East Asian patients. Australasian Radiology 2002;46: Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A, Nørredam M. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici - betydningen af etnicitet og migration. København: Sundhedsstyrelsen og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, McIllmurray MB, Thomas C, Francis B et al. The psychosocial needs of cancer patients: findings from an observational study. European Journal of Cancer Care 2001;10: Maliski SL, Kwan L, Krupski T, Fink A, Orecklin JR, Litwin MS. Confidence in the ability to communicate with physicians among low-income patients with prostate cancer. Urology 2004;64: Jacobsen ET, Karise S, Dyhr L. Mødet mellem 1. generationsindvandrerkvinder & det danske sundhedsvæsen. Rapport fra et pilotprojekt. DSI Institut for Sundhedsvæsen, Nielsen AM, Nielsen JE, Kristiansen MK. Diskrimination og helbred - en kvantitativ analyse af danskere og etniske minoriteter. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Aziz NM. Cancer Survivorship Research: Challenge and Opportunity. Journal of nutrition 2002;132:3494S-503S. 9. Jakobsen V, Thomsen SA, Christiansen CC. Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet, Arenas JG. Indledning. Organiseret vold, migration og interkulturel psykologi. In: Arenas JG, editor. Interkulturel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag, 1997: McKay L, Macintyre S, Ellaway A. Migration and Health: A Review of the International Literature. Glasgow: Medical Research Counsil, Social & Public Health Sciences Unit, Soothill K, Morris SM, Harman JC, Thomas C, Francis B, McIllmurray MB. Cancer and faith. Having faith - does it make a difference among patients and their informal carers? Scandinavian Journal of Caring Sciences 2002;16:

7 13. McIllmurray MB, Francis B, Harman JC, Morris SM, Soothill K, Thomas C. Psychosocial needs in cancer patients related to religious belief. Palliative Medicine 2003;17: Kristiansen M, Mygind Nielsen A. Komplekse møder. Hospitalspersonalets oplevelser af mødet med etniske minoritetspatienter på en børneafdeling. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kawachi I. Social Capital and Community Effects on Population and Individual Health. Annals of the New York Academy of Sciences 1999;896: Green LW, Kreuter MW. Health Promotion Planning. An Educational and Ecological Approach.McGraw-Hill, Sonne Nielsen A. Smertelige erfaringer. En antropologisk analyse af migrantkvinders fortællinger om sygdom, marginalisering og diskursivt hegemoni. København: Ph.d.-afhandling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Johnsen AT, Jensen CR, Pedersen C, Grønvold M. Kræftpatientens verden - en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever. Litteraturgennemgang og interviews. Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, H:S/Bispebjerg Hospital, Halpern D. Social Capital. Cambridge: Polity Press, Ashing-Giwa KT, Padilla G, Tejero J et al. Understanding the breast cancer experience of women: a qualitative study of African American, Asian American, Latina and Caucasian cancer survivors. Psycho-Oncology 2004;13: The Institute for Health Research LU. What are the psychosocial needs of cancer patients and their main carers? Lindström M, Merlo J, Östergren P-O. Social capital and sense of insecurity in the neighbourhood: a population-based multilevel analysis in Malmö, Sweden. Soc Sci Med 2003;56: Statistics Finland. Social Capital in Finland - Statistical Review Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik: Indvandrere og efterkommere samt udenlandske statsborgere 1. januar Ref Type: Report 25. Danmarks Statistik Ref Type: Report 7

8 26. Sundhedsstyrelsen. Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Ref Type: Report 8

9 Figur 1: Illustration af projektets hypoteser Køn Alder Social position Etnicitet Opholdsgrundlag Opholdsvarighed Pil 2 Interpersonel tillid Social deltagelse Normer Pil 1 Social støtte 9

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Kræftpatientens verden. Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. - en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever

Kræftpatientens verden. Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. - en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever Kræftpatientens verden - en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever Litteraturgennemgang og interviews Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen, Camilla Pedersen og Mogens Grønvold

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab. makk@sund.ku.dk

Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab. makk@sund.ku.dk Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet makk@sund.ku.dk 9.30 10.00 Hvem

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet Hvordan kan man organisere sundhedstjenesten så den bedre kan tilpasses til flygtninges meget sammensatte behov for støtte og vejledning i samarbejde mellem flere specialer. Stine Lundstøm Kamionka Cand.

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter En undersøgelse af mulighederne for tidlig opsporing, støtte og rådgivning til voldsudsatte patienter gennem kontakt til almenpraktiserende læge

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER. Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER. Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR ETNISKE MINORITETER 2006 Målgruppeinddragelse og organisatorisk forankring Forebyggelse og sundhedsfremme for etniske minoriteter Målgruppeinddragelse og organisatorisk

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi

ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi 2010 Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Eksistentielle behov hos døende

Eksistentielle behov hos døende Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere