Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft"

Transkript

1 Betydningen af sociale ressourcer for håndtering af det tidlige patientforløb blandt etniske minoriteter og danskfødte med kræft Baggrund En kræftdiagnose er en alvorlig livsbegivenhed, der opleves af en voksende del af befolkningen. Konsekvenserne for den enkelte påvirkes i høj grad af dennes personlige forudsætninger og sociale ressourcer og af sundhedsvæsenets håndtering af situationen. Det gælder naturligvis også de etniske minoriteter i Danmark, som i kraft af stigende alder og ændrede levekår optræder stadigt hyppigere som kræftpatienter. Etniske minoriteter kan på den ene side være udsat i forhold til forskellige psykosociale parametre, herunder socioøkonomisk status, migration, minoritetsstatus og sprogkundskaber, mens der på den anden side kan være tale om en gruppe, der i kraft af deres etnicitet oplever sociale ressourcer, der kan være værdifulde i håndteringen af sygdom Etnisk minoritetsstatus kan således indebære særlige forudsætninger, som sundhedsvæsenet kan tage hensyn til i mødet med en stadig voksende patientgruppe og udnytte i det generelle sundhedsarbejde. Forskelle i sociale og kulturelle forudsætninger vil som følge af etnicitet og migration i forskellig grad indvirke på nydiagnosticerede kræftpatienternes situation og på mulighederne for at trække på sociale ressourcer i det tidlige kræftforløb. Hvad dette indebærer af muligheder og problemer for patienter og sundhedsvæsen er imidlertid kun utilstrækkeligt belyst. Sociale ressourcer har betydning både for helbredstilstand og for håndtering af en livstruende sygdom som kræft Social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle er betydningsfuldt for kræftpatienters mestring af de forskellige faser i det tidlige patientforløb (fra de tidlige symptomer, over diagnostik til opstarten af behandling) 18. Forholdene formodes at have almen gyldighed for menneskers håndtering af dette forløb uden relation til den specifikke kræftdiagnose. Videnskabelige undersøgelser har belyst betydningen af social støtte for kræftpatienter og betydningen af social kapital a for sundhedsadfærd, men der mangler viden om patienters oplevelse af betydningen af de forskellige dimensioner af begrebet social kapital, og om samspillet mellem disse dimensioner og social støtte fra såvel sociale netværk som sundhedsprofessionelle involverede i patientforløbet 1;15; Tilsvarende mangler man viden om betydningen af sociodemografiske baggrundsvariabler såsom køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed for mobiliseringen af sociale ressourcer blandt patienter, der rammes af en livstruende sygdom, herunder ressourcernes betydning for patienternes mestringsstrategier. Ud fra litteraturen om social støtte, socialt netværk samt social kapital kan følgende væsentlige dimensioner med sandsynlig indflydelse på kræftpatienters håndtering af det tidlige patientforløb identificeres: 1) Interpersonel tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb (herunder praktiserende læge, hospitalsansatte) a Social kapital defineres her som sociale relationer samt normer og følelse af tillid til såvel andre mennesker som samfundsinstitutioner 19 1

2 2) Social deltagelse defineret som deltagelse i aktiviteter i forskellige formelle og uformelle grupper, herunder af kulturel eller religiøs karakter, i fritidssammenhæng samt i forbindelse med frivilligt arbejde 22;23 3) Normer defineret som de regler, værdier og forventninger, der karakteriserer et givent socialt netværk 19 Disse forhold der forventes at interagere som illustreret i figuren på s. 9 - må formodes at påvirke nydiagnosticerede kræftpatienters adgang til social støtte fra forskellige typer af sociale netværk (bonding social capital) og sundhedsprofessionelle (bridging social capital). Følgende hypoteser ligger til grund for nærværende undersøgelse: - Hvorledes og i hvilket omfang, man som nydiagnosticeret kræftpatient søger støtte fra sociale netværk samt sundhedsprofessionelle påvirkes af patienternes oplevelse af interpersonel tillid, deres sociale deltagelse samt normer i de grupper, patienterne indgår i (pil 1 i figuren) - Patienters oplevelse af interpersonel tillid, deres sociale deltagelse samt normer er afhængig af sociodemografiske forhold, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed (pil 2 i figuren) Ved at afdække og tage hensyn til de ressourcer eller mangel på samme, som patienter med forskellige sociodemografiske karakteristika oplever i det tidlige patientforløb, kan man bedre deres mestring af sygdommen med sandsynlig effekt på livskvalitet, compliance, patientforløb og behandlingsresultater. Formål Undersøgelsens formål er at belyse forskelle og ligheder mellem udenlandsk- og danskfødte kræftpatienters 1) interpersonelle tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb, 2) sociale deltagelse, 3) normer, samt at belyse sammenhængen mellem disse forhold. Desuden belyses konsekvenser af denne sammenhæng for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle. Der ses på de forskellige faser i det tidlige patientforløb fra de tidlige symptomer, over diagnostik til opstarten af behandling. Derved belyses, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt kan afdække og tage hensyn til disse ressourcer med henblik på opnåelse af optimale forløb. Materialer og metoder Population Populationen består af nydiagnosticerede kræftpatienter i alderen 20+. Der inddrages patienter med alle kræftformer, der har fået deres kræftdiagnose inden for de sidste 0-6 måneder. Populationen skal være forskellig i forhold til en række faktorer, der kan påvirke oplevelsen af de inddragede sociale ressourcer, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Derved opnås størst mulig diversitet i oplevelserne. Populationen rekrutteres via onkologiske og hæmatologiske afdelinger på hospitalerne i region Hovedstaden. Ved at tage udgangspunkt i disse afdelinger sker der en selektion med hensyn til alvorligheden af den krisesituation, patienterne skal håndtere. Dette må formodes at gøre 2

3 patienterne mere sammenlignelige, hvad angår deres konkrete krisesituation end ved at tage udgangspunkt i alle typer af patientforløb blandt kræftpatienter. Afgrænsningen medfører desuden en lettere rekruttering af populationen i spørgeskemaundersøgelsen med positiv indflydelse på svarprocenten. Populationen består af både etnisk danske patienter og etniske minoritetspatienter. I forhold til de etniske minoriteter afgrænses populationen til at bestå af indvandrere b fra ikke-vestlige lande. Fravalg af efterkommere skyldes, at disse i mindre grad har nået de aldersgrupper, hvor incidensen af kræft stiger. Der inddrages de 7 største etniske minoritetsgrupper i Danmark med oprindelse i ikke-vestlige lande, det vil sige indvandrere fra Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Libanon, Eks-jugoslavien, Somalia og Pakistan 20. Denne afgrænsning skyldes overvejelser omkring det logistisk vanskelige i at inddrage et endnu større antal sproggrupper, da der vil være behov for at benytte oversættelse i såvel den kvalitative som den kvantitative del af undersøgelsen. Metode Undersøgelsen er et tværsnitsstudie og bygger på såvel kvalitative som kvantitative metoder. De kvalitative metoder sigter mod forståelse af karakteren og betydningen af de sociale ressourcer, mens de kvantitative metoder gør det muligt at undersøge udbredelse, fordelinger og sammenhænge for en større population af patienter. Fase 1 Der interviewes nydiagnosticerede kræftpatienter, dvs. kræftpatienter, der har fået deres diagnose indenfor de sidste 0-6 måneder. Formålet er at afdække patienternes oplevelse af interpersonel tillid til mennesker i det sociale netværk og til sundhedsprofessionelle involveret i det tidlige patientforløb, sociale deltagelse og normer, samt disse forholds indbyrdes sammenhæng. Desuden afdækkes konsekvenser af disse forhold for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle i patienternes håndtering af de tidlige symptomer og forløbet omkring diagnosticering af kræft. Der vil blive gennemført 20 semistrukturerede kvalitative enkeltinterviews med kræftpatienter tilknyttet de udvalgte afdelinger. Interviewpersonerne udvælges bredt i forhold til de baggrundsvariable, der kan influere på patienternes oplevelse af sociale ressourcer, herunder køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Interviewene foretages enten i hjemmet eller på afdelingen afhængigt af patientens ønske og påregnes at vare ca. 1-1½ time. Der benyttes tolk ved behov. Patienterne identificeres i samarbejde med de onkologiske og hæmatologiske afdelinger (via personalet eller journalgennemgang). Patienterne modtager en introduktionsskrivelse via personalet. Interviewene båndoptages og transskriberes. Interviewene analyseres med en fænomenologisk analyse, idet denne analysestrategi er særligt velegnet, når man ønsker at opnå forståelse for sociale relationer. Planlagt artikel: The influence of dimensions of social capital on access to social support in social networks and in the encounter with health professionals among newly diagnosed b Indvandrere defineres i overensstemmelse med Danmarks Statistiks praksis: en indvandrer er en person, der er født i udlandet af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger eller født i Danmark 24 3

4 cancer patients a qualitative study on similarities and differences across ethnic groups and social position (artikel 1) Fase 2 Der udvikles et spørgeskema til estimering af betydningen af og indbyrdes sammenhænge mellem dimensionerne af social kapital og konsekvenser heraf for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle i det tidlige patientforløb. Spørgeskemaet pilottestes og der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt nydiagnosticerede kræftpatienter med etnisk dansk eller etnisk minoritetsbaggrund rekrutteret via onkologiske afdelinger på hospitaler i den kommende region Hovedstaden. Regionen vil omfatte ca borgere, hvoraf vil udgøre personer i alderen år fra de 7 udvalgte etniske minoritetsgrupper 25. Ud fra de aldersstandardiserede incidensrater for baggrundsbefolkningen (alle aldre) kan man forvente i alt 624 nydiagnosticerede kræftpatienter pr. år for mænd og 642 tilfælde for kvinder årligt 26. Et ubetydeligt antal kræfttilfælde opstår blandt personer under 20 år og der bruges derfor her tal for det samlede antal nye kræfttilfælde over alle aldersgrupper. Man må dog forvente en lavere kræftincidens blandt de etniske minoritetsgrupper blandt andet som følge af en yngre aldersfordeling. Antager man en kræftincidens blandt de udvalgte etniske minoritetsgrupper på 2/3 af incidensen blandt etniske danskere, må der forventes at opstå 844 nye kræfttilfælde årligt blandt de udvalgte etniske minoritetsgrupper bosiddende i regionen. Inklusionskriteriet for deltagelse i undersøgelsen er som nævnt, at man har fået en kræftdiagnose indenfor de seneste 0-6 måneder. Derfor vil der i løbet af en 1-årig rekrutteringsperiode kunne rekrutteres patienter diagnosticeret inden for en 1½-årig periode. Der vil således i region Hovedstaden kunne forventes 1266 kræftpatienter i de pågældende etniske minoritetsgrupper. Det anslås, at 633 patienter (50%) af disse behandles på de onkologiske eller hæmatologiske afdelinger inden for det første halve år efter diagnosen, og endvidere anslås en svarprocent på 60%. Dette vil medføre besvarede spørgeskemaer fra i alt 380 patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Der ønskes besvaret spørgeskema fra dobbelt så mange nydiagnosticerede kræftpatienter med etnisk dansk baggrund og derfor uddeles skemaer til 1300 etnisk danske patienter, idet der ligeledes forventes en svarprocent på 60. Disse patienter rekrutteres ligeledes fra de onkologiske afdelinger blot over en periode svarende til 1 måned placeret uden for ferieperioderne. Spørgeskemaet udvikles på baggrund af litteraturstudiet og den kvalitative undersøgelse. Temaer i undersøgelsen er oplevelse af interpersonel tillid til mennesker i sociale netværk og til sundhedsprofessionelle, social deltagelse og normer, og konsekvenser for adgang til social støtte fra sociale netværk og sundhedsprofessionelle. Endvidere belyses patienternes ønsker til sundhedsvæsenets aktører i forhold til en forbedret psykosocial indsats i det tidlige patientforløb med inddragelse af patienternes sociale ressourcer. Herved tegnes en profil af forskellige patientgruppers oplevelse af sociale ressourcers betydning og hvordan denne influeres af sociodemografiske forhold som eksempelvis køn, alder, social position, etnicitet, opholdsgrundlag og opholdsvarighed. Data analyseres ved hjælp af bivariate og multivariate analyseteknikker for at identificere sammenhænge mellem de belyste faktorer. Sammenhænge med sociodemografiske forhold såsom køn, alder, etnicitet og social position identificeres. Data analyseres i SAS. 4

5 Planlagte artikler: Bilag 1: Projektbeskrivelse Effects of social capital on cancer patients access to social support in social networks and in the encounter with health professionals. A quantitative study among cancer patients with different ethnicity and social position (artikel 2) Improvement of newly diagnosed cancer patients coping strategies through social capital and social support - patient views and wishes (artikel 3) Formidling Formidlingen af undersøgelsens resultater vil foregå løbende og i forskellige fora, herunder ved deltagelse i nationale og internationale konferencer og seminarer omhandlende kræftpatienter, etniske minoriteter, og/eller indretning af sundhedsvæsenet. Projektets resultater vil desuden blive formidlet til beslutningstagere og aktører inden for psykosocial støtte til kræftpatienter, eksempelvis praktiserende læger, kommunale social- og sundhedsforvaltninger, hospitaler og patientforeninger. Der vil som led i denne formidling blive udviklet et forslag til et konkret redskab i form af et kortfattet spørgeskema til brug i primær- og sekundærsektorernes afdækning og varetagelse af nydiagnosticerede kræftpatienters psykosociale ressourcer og behov. Desuden vil undersøgelsens resultater blive publiceret i videnskabelige, internationale, engelsksprogede tidsskrifter. Beskrivelse af forskningsmiljø Projektet udføres ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet under vejledning af professor Allan Krasnik. Bivejleder er lektor, ph.d. Tine Tjørnhøj-Thomsen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. På afdelingen er der ekspertise inden for en række relevante områder, herunder psykosociale behov hos kræftpatienter og spørgeskemaundersøgelser (overlæge og lektor Mogens Grønvold) samt indvandrerforskning (læge og ph.d.-studerende Marie Nørredam). Der er et nært samarbejde med bl.a. Afdeling for Social Medicin (professor i medicinsk sociologi Bjørn Holstein og professor i forebyggelse Finn Diderichsen). Der samarbejdes desuden med professor Per- Olof Östergren, Afd. for Socialmedicin og Global Hälse ved Lunds Universitet, og afdelingen indgår i et stort europæisk forskningsnetværk i tilknytning til European Public Health Association vedrørende etniske minoriteter og sundhed og i to nye EU-finansierede projekter om dette tema. Desuden samarbejdes med WHO, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune vedrørende etniske minoriteters sundhed. Tidsplan : udvikling af interviewguide samt pilottestning, rekruttering af interviewpersoner, gennemførelse af interviews, analyse af interviewdata, udvikling af spørgeskema : færdigudvikling af spørgeskema, pilottestning, indsamling af data, udarbejdelse af artikel 1, indledende analyser af spørgeskemadata : fortsat analyse af spørgeskemadata, udarbejdelse af artikel 2 og 3, færdiggørelse af ph.d.-afhandling 5

6 Reference List 1. Soothill K, Morris SM, Harman J, Francis B, Thomas C, McIllmurray MB. The significant unmet needs of cancer patients: probing psychosocial concerns. Support Care Cancer 2001;9: Ong JK, Back MF, Jiade LJ, Shakespeare TS, Wynne CJ. Cultural attitudes to cancer management in traditional South-East Asian patients. Australasian Radiology 2002;46: Mygind A, Kristiansen M, Krasnik A, Nørredam M. Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici - betydningen af etnicitet og migration. København: Sundhedsstyrelsen og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, McIllmurray MB, Thomas C, Francis B et al. The psychosocial needs of cancer patients: findings from an observational study. European Journal of Cancer Care 2001;10: Maliski SL, Kwan L, Krupski T, Fink A, Orecklin JR, Litwin MS. Confidence in the ability to communicate with physicians among low-income patients with prostate cancer. Urology 2004;64: Jacobsen ET, Karise S, Dyhr L. Mødet mellem 1. generationsindvandrerkvinder & det danske sundhedsvæsen. Rapport fra et pilotprojekt. DSI Institut for Sundhedsvæsen, Nielsen AM, Nielsen JE, Kristiansen MK. Diskrimination og helbred - en kvantitativ analyse af danskere og etniske minoriteter. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Aziz NM. Cancer Survivorship Research: Challenge and Opportunity. Journal of nutrition 2002;132:3494S-503S. 9. Jakobsen V, Thomsen SA, Christiansen CC. Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet, Arenas JG. Indledning. Organiseret vold, migration og interkulturel psykologi. In: Arenas JG, editor. Interkulturel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag, 1997: McKay L, Macintyre S, Ellaway A. Migration and Health: A Review of the International Literature. Glasgow: Medical Research Counsil, Social & Public Health Sciences Unit, Soothill K, Morris SM, Harman JC, Thomas C, Francis B, McIllmurray MB. Cancer and faith. Having faith - does it make a difference among patients and their informal carers? Scandinavian Journal of Caring Sciences 2002;16:

7 13. McIllmurray MB, Francis B, Harman JC, Morris SM, Soothill K, Thomas C. Psychosocial needs in cancer patients related to religious belief. Palliative Medicine 2003;17: Kristiansen M, Mygind Nielsen A. Komplekse møder. Hospitalspersonalets oplevelser af mødet med etniske minoritetspatienter på en børneafdeling. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kawachi I. Social Capital and Community Effects on Population and Individual Health. Annals of the New York Academy of Sciences 1999;896: Green LW, Kreuter MW. Health Promotion Planning. An Educational and Ecological Approach.McGraw-Hill, Sonne Nielsen A. Smertelige erfaringer. En antropologisk analyse af migrantkvinders fortællinger om sygdom, marginalisering og diskursivt hegemoni. København: Ph.d.-afhandling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Johnsen AT, Jensen CR, Pedersen C, Grønvold M. Kræftpatientens verden - en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever. Litteraturgennemgang og interviews. Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, H:S/Bispebjerg Hospital, Halpern D. Social Capital. Cambridge: Polity Press, Ashing-Giwa KT, Padilla G, Tejero J et al. Understanding the breast cancer experience of women: a qualitative study of African American, Asian American, Latina and Caucasian cancer survivors. Psycho-Oncology 2004;13: The Institute for Health Research LU. What are the psychosocial needs of cancer patients and their main carers? Lindström M, Merlo J, Östergren P-O. Social capital and sense of insecurity in the neighbourhood: a population-based multilevel analysis in Malmö, Sweden. Soc Sci Med 2003;56: Statistics Finland. Social Capital in Finland - Statistical Review Danmarks Statistik. Nyt fra Danmarks Statistik: Indvandrere og efterkommere samt udenlandske statsborgere 1. januar Ref Type: Report 25. Danmarks Statistik Ref Type: Report 7

8 26. Sundhedsstyrelsen. Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Ref Type: Report 8

9 Figur 1: Illustration af projektets hypoteser Køn Alder Social position Etnicitet Opholdsgrundlag Opholdsvarighed Pil 2 Interpersonel tillid Social deltagelse Normer Pil 1 Social støtte 9

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund www.rehpa.dk 23. september 2016 Initialer: JTH, TBM Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning 2016-18. Indledning Rehabilitering ved kræftsygdomme er under udvikling

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer 08-09-2017 1 Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer Maria Kristiansen, lektor, PhD Forskningsgruppeleder Center for Sund Aldring Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere

Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere