Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin December Mette Mikkelsen.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Geografi C Mette Mikkelsen 3fgecfe1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Vand Befolkning Vejr Klimaforandringer Side 1 af 9

2 Titel 1 Indhold Vand Emneord Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, grundvandsdannelse, vandets bevægelse i jorden, grundvandsmagasiner, forurening af grundvandet, istidens indvirkning på landskabet og vandforhold i Danmark, drikkevand, vandforbrug, fremtidens drikkevandsforsyning, vand og klimaforandringer. Kernestof: Alverdens Geografi, Geografforlaget 2009, 1.udg. 4. opl, Sanden, Elsebeth m.fl., side 66, 68 69, 79 80, 256 Naturgeografi vores verden, Mangelsen, Jimmy m.fl., Geografforlaget, side , GEUS portal om vand. Kapitlerne: Det livsvigtige grundvand Vandets kredsløb Grundvandets beliggenhed og strømning Vandet findes i jordens små hulrum Porøsitet og permeabilitet Hvad er grundvandsmagasiner Nettonedbør Vandbalancens elementer Hvor meget vand kan vi få op? Danmarks jordarter Vi påvirker grundvandet Forurening truer grundvandet Fosfor og nitrat Pesticider Grundvand og politik Vandmiljøplaner geology/edu/viden_om/grundvand/sider/gv01 dk.aspx Geoviden nr , side 2 3. Vandets kredsløb og vandbalance Supplerende: Formidling af istiden, ruc projekt DVD "Når landet skaber sig", del 2 "Istider og menneskets påvirkning". Chilibal film, Grundvand Vandets kredsløb, porøsitet og permeabilitet, Tromsø Universitet l Københavns Kommune og HOFOR, Beregn dit vandforbrug: Side 2 af 9

3 Tjek vandkvaliteten i Hillerød Kommune, København får nyt udseende, Berlingske, 22. maj flotte billeder saadan skal koebenhavn sikres mod skybrud Klimatilpasning på Skansevej, Hillerød Forsyning Biologi til tiden, Nucleus, 2005, Lone Als Egebo m. fl. fig. 236 Hovedpunkterne i folketingets vandmiljøplaner Simonsen, Regnar et al. (2005): Oplev naturvidenskaben, Nucleus, Kbh., Figur 46: Afstrømningsområde Klimanormaler for Midt og Vestjylland og for København og Nordsjælland. DDT is good for meee, Annonce i Time Magasine i DDT spraying pictures Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Eksperimenter og rapporter Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, vandet og landskabet, vandbalance, vandindvinding og vandforbrug, vandforurening, grundvand og klimaændringer. Eksperiment: Vands infiltration i forskellige jordarter. Anvendt uddannelsestid 21 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression At arbejde med fagudtryk, figurer, tabeller, modeller modellerings og repræsentationskompetencer At opstille simple hypoteser empirikompetencer At kunne udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde og beregninger. At forholde sig til indsamlede data og at diskutere fejlkilder analyse og empiri og perspektiveringskompetencer At udtrykke sig skriftligt og mundtligt om geofaglige emner kommunikationskompetencer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Udarbejdelse af rapporter på baggrund af eksperimentelt arbejde og teoretisk viden. Gruppearbejde/samarbejde Fremlæggelser af figurer, beregninger, undersøgelser, rapporter Side 3 af 9

4 Titel 2 Befolkning Indhold Emneord Udviklingen i dansk landbrug fra slutningen af 1700 tallet til i dag, den demografiske transitionsmodel Danmark som eksempel fra ca til i dag, befolkningspyramider, befolkningsfremskrivning, ældrebyrde eller ældrestyrke?, udvikling i middellevetid, forskelle i sundhed og levevilkår, hvordan opdeles verden?, befolkningstilvækst og pres på fødevareressourcerne, Malthus, højindkomstlande, mellemindkomstlande og lavindkomstlande, mål for udvikling, Fourasties udviklingsteser, HDI index. Kernestof Mangelsen, Jimmy et al. (2011): Naturgeografi vores verden, Geografforlaget, side , side , Sanden, Elsebeth et al. (red.)(2009): Alverdens geografi, Geografforlaget, side 83 93, Naturgeografiportalen, Gyldendal.dk. Artiklerne: Lavindkomst, mellemindkomst og højindkomstlande, Udviklingsproblemer i de fattigste lande. Supplerende materiale Animation: "World Population and Me" Befolkningspyramider i verden Befolkningspyramider. Animation De danske udviklingsorganisationer i samarbejde med DANIDA og FN 17 punkter til at redde verden, Politiken. FN s 2030 mål Landbrug, Historiens Hus, Ringsted Landbrugsmaskiner johnny.dk/side15.html Danske virksomheder går glip af Afrikas vækstboom. Uddrag af artikel i Politiken, 26. mart 2013 Omfang Dataindsamling, undersøgelser, beregninger, rapporter Undersøgelser af: Befolkningsudvikling, erhverv og levevilkår i høj mellem og lavindkomstlande i verden. world factbook/geos/ml.html Anvendt uddannelsestid 27 lektioner Side 4 af 9

5 Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression At arbejde med fagudtryk, figurer, tabeller, modeller modellerings og repræsentationskompetencer At indsamle, analysere og bearbejde data empiri, analyse og perspektiveringskompetencer At udtrykke sig skriftligt og mundtligt om geofaglige emner kommunikationskompetencer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/ projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/ eksperimentelt arbejde Udarbejdelse af skriftlige og mundtlige produkter på baggrund af indsamlede data, beregninger og teoretisk viden Fremlæggelse af udarbejdede produkter gruppevis og enkeltvis Side 5 af 9

6 Titel 3 Vejr Indhold Emneord Solindstråling, klimazoner, årstidernes skiften, kyst og fastlandsklima, hydrotermfigurer, højtryk og lavtryk, sø og landbrise, monsunen i Asien, luftfugtighed og dugpunktskurve, nedbørsformer. Det globale tryk og vindsystem, corioliskraften, ITK zonen. Klimabælter. Kernestof Mangelsen, Jimmy et al. (2011): Naturgeografi vores verden, Geografforlaget, side , , Supplerende materiale: d/breddegradens%20betydning.aspx Hvor kommer vinden fra?, Energimuseet, 23. aug Årstidernes skiften. Animation. Seasons and ecliptic simulator, Global Atmospheric Circulation, Observe an animation of the Coriolis effect over Earth's surface page01.cfm?chapter_no=visualization%20. Observe an animation of land and sea breezes page01.cfm?chapter_no=visualization Årstiderne, DTU Space, Monsun d/breddegradens%20betydning.aspx Klimanormaler for: København, Moskva, Figur: ITK zonens placering i juli og januar, fig. 2.19, Alverdens Geografi, Geografforlaget 2009, Elsebeth Sanden m.fl., side 45. Anvendt uddannelsestid Særlige fokuspunkter Eksperimentelt arbejde og beregninger Kondensation af vanddamp Luftens mætningskurve Føhnprincip Temperatur og volumen Konvektionsstrøm Anvendt uddannelsestid 15 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 6 af 9

7 Væsentligste arbejdsformer At arbejde med fagudtryk, figurer, tabeller, modeller modellerings og repræsentationskompetencer At indsamle, analysere og bearbejde data analyse, empiri og perspektiveringskompetencer At udtrykke sig skriftligt og mundtligt om geofaglige emner kommunikationskompetencer At udføre simple geofaglige kvalitative eksperimenter empirikompetencer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Eksperimentelt arbejde Udarbejdelse af rapporter på baggrund af indsamlede data, beregninger og teori Gruppearbejde Side 7 af 9

8 Titel 4 Klimaforandringer Indhold Emneord Naturlige og menneskeskabte klimaændringer, drivhuseffekt, strålingsbalance, kulstofkredsløbet, fossil energi, oliedannelse, konsekvenser af global opvarmning, stigende vandstand i verdenshavene, Grønlandspumpen, tilbagekoblingsmekanismer, energiforbrug og CO 2 udledning, alternative energikilder, klimadebat. Kernestof Naturgeografi vores verden, Mangelsen, Jimmy m.fl., Geografforlaget, side 15, 19 21, 27 32, 61 66, 72, 281 NF grundbogen, Lindhardt og Ringhof 2014, 1.udg.1.opl., Grosen, Anders m.fl. side , fig. 5.10, 5.11, 5.12 side Drivhuseffekten, Naturgeografiportalen, Gyldendal Fig. 2.1 og 2.2 Klimasystemet i 2050 uden fossile brændstoffer, Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændstoffer, Klimakommissionen, 28. september Supplerende materiale Undervisningsfilm, animationer, kortmateriale, figurer, netpublikationer. BBC, Klimakrigen, (2:3, Debatten), sendt på DR2, tirsdag den 10. januar Energimuseet, Drivhuseffekten, k2nu WWF Klimaskolen. Drivhuseffekten Al Gore: On Greenland Melting, Jyllandsposten, Galathea 3/Undervisning, Sådan dannes olie, Tromsø Universitet, afsnittet Fra plankton til olie og gas, oggas.html Økolariet, Vejle: Sådan er olie og gas blevet dannet, Energimuseet: Sådan er kul blevet dannet Energimuseet: Kul og olie Figur: Verden målt i CO 2 udledning Dahlager, Lars m.fl. (2009): Turen går til de varme lande, Politiken, Netpublikation,, Optøning af permafrost. Foto: schwarze loch im permafrost html Biologi i fokus, side Figur: Kulstoffets kredsløb. Strålingsbalancen, figur fra DMI Fig. Beregningerne for havniveauet frem til år 2100, Københavns Universitet Grønlands fremtidige klima, modelberegning, fig. fra DMI om/tema/iskapper/indlandsisen paagroenland/groenlands fremtidige klima/ Side 8 af 9

9 Albedo effekten Model fra "Arctic Climate Impact Assessment" (ACIA), 2004 NOAHs Klimasider. Dybvandspumpen Figur fra: The Hockey Stick Lives. John Collins Rudolf, hockey stick lives/?_r=0 Klimakommissionen (2010): Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, side 30 31, energipolitik/klimakommissionen/groenenergi/groen%20energi%20dk%20screen%201sidet%20v2.pdf Simonsen, Regnar et al (2005). Oplev Naturvidenskaben, Nucleus, Atmosfærens CO 2 indhold gennem år og atmosfærens temperaturændringer gennem år, Golfstrømmen taber fart, hurtigt, Information, 27. marts Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Eksperimenter og opgaver: Forsøg med Grønlandspumpen Undersøgelsesopgave om konsekvenser af klimaforandringerne Undersøgelsesopgave om tilbagekoblingsmekanismer og drivhusgasser Opgave om naturskabte klimaforandringer og globale temperaturforandringer på baggrund af tekster, modeller, data, fotos og dokumentarfilm. Anvendt uddannelsestid 21 lektioner At arbejde med fagudtryk, figurer, tabeller, modeller modellerings og repræsentationskompetencer At indsamle, analysere og bearbejde data analyse, empiri og perspektiveringskompetencer At udføre simple geofaglige kvalitative eksperimenter empirikompetencer At forholde sig til indsamlede data og at diskutere fejlkilder analyse og empiriog perspektiveringskompetencer Eksperimentelt arbejde og beregninger Gruppearbejde, og fremlæggelser og klimadebat Side 9 af 9