SPV noter. Ida Roost. Indledning
|
|
- Lucas Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPV noter Ida Roost Noterne er inddelt efter de forskellige kapitler i bogen, og fokusere især på de ting de plejer at spørger om til den første test i bogen. Indledning Som fast vagt sidder man vagt for en eller to patienter. På gangvagt indgår du som en del af afdelings plejepersonale. Den gode rapport(om patienten)= stamoplysninger(navn, køn og alder), sygehistorie, eventuelle begrænsninger. At arbejde med mennesker WHO s definition af sundhed: Sunhed er et stadium af fuldstændig fysisk, mental og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed Forskellige former for forebyggelse af sygdom: Primær forebyggelse: forbedring af fx indkomst, bolig, uddannelsesniveau og vaccinationsprogrammer. Sekundær forebyggelse: finde sygdomme og symptomer på et tidligt stadie. Fx screeningsundersøgelser Tertiær forebyggelse: behandling af sygdommen for at forhindre komplikationer. Tavshedspligten glæder alt hvad du har erfaret, i dit arbejde som sundhedsperson. Det betyder at, du ikke må fortælle det til personer, som ikke direkte er involveret i behandlingen af patienten. Du skal have ansvarshavende sygeplejerskes tilladelse før du læser patientens journal. Omsorg Det relationelle aspekt er kendetegnet ved den relation, der er mellem den, der yder omsorg, og den, der modtager omsorgen. Dette forhold bør i den professionelle omsorg altid være asymmetrisk. Det praktiske aspekt: at du rent faktisk udføre nogle handlinger. Det moralske aspekt: du har en moralsk pligt til at yde omsorg, også selvom dine følelser taler imod. Empati: evnen til at trænge ind i og forstå den psykiske tilstand, som en anden person er i. Egenomsorg: de aktiviteter, den enkelte sætter i gang og udfører for sig selv, for at bevare liv, helbred og velbefindende. Krav og ressourcer: Indre krav og ressourcer(dem patienten stiller til sig selv). Ydre krav og ressourcer(dem omgivelserne eller patienten tror de stiller) Dokumentation af sygepleje
2 Sygeplejeprocessen inddeles i dataindsamling, målformulering, iværksættelse af tiltag og evaluering. VIPSmodellen: velvære, integritet, profylakse og sikkerhed.(et redskab til at systematisere og strukturere dokumentationen af klinisk sygepleje.) Det danske sundhedsvæsens opbygning 90 % færdigbehandles ved egen læge. Hvis det ikke er muligt at helbrede patienten, kan der være behov for at lindre patientens sygdom dette kaldes palliation. Ikkeakutte patienter kan frit vælge mellem offentlige sygehuse i Danmark. Huden/slimhinder og infektioner Hudens funktion(intakt hud): beskyttelse(fx fra indtrængen af patogener. Eller bestråling fx fra solen), temperaturregulering og sanseorgan(føle, temperatur. Og smertesans) Eksem: rødme, kløe, infiltration, små vabler, revner og skorpedannelse. Cyanose: Blåfarvning af huden, ses ved nedsat iltoptagelse (først læber og negle) Icterus/Gulsot: Gulfarvning af huden, ses ved sygdomme i lever og galdeveje Bleg hud: oftest tegn på anæmi(blodmangel) Interferon: et proteinstof, der dannes, når virus trænger ind i en celle, som hæmmer formering af virus i allerede inficerede celler. Fagocytose: En celles evne til at omslutte og destruere en partikel. (Granolucytter, de vigtigste bakteriedræbene og Makrofager, sidder i karvæggene og har fangarme) Lymfocytter: danner antistoffer Vaccination: Dræbte eller svækkede bakterier eller virus ingives, og kroppen reagere ved at danne antistoffer mod sygdommen. Inflammationstegn: rødme, varme, hævelse, smerte (evt. nedsat funktion af det pågældende område) ved systemisk(dybere) infektion ses temperaturforhøjelse. Symptomer på svampeinfektioner: variere alt efter hvor det er, de gennerelle er rødme, svie og kløe. I munden kan der ses hvide belægninger Et operationssår vil være dækket med et sterilt plaster, som skal sidde i mindst 24 timer efter operationen. Tryksår(decubitus): Stadium 0: huden vil være rød hvis man trykker på den vil rødmen forsvinde, smertefuldt Stadium 1: her forsvinder rødmen ikke, smertefuldt Stadium 2: Blæredannelse, smertefuldt Stadium 3: Såret er væskende, der vil ikke være smerte kun når det renses. Stadium 4: Såret er brudt helt ned til knogler og muskler, kun smerte ved rensning, dårlig overlevelses prognose. Pleje: FOREBYGGELSE(vendeskema ca. hver 2 time). 01 huden skal aflastes og holdes øje med. 24 sygeplejeske opgave. Hospitalsinfektioner:
3 Urinvejsinfektion ca. 40 % (skyldes ofte kateter), Infektioner i operationssår ca. 25 %, Luftvejsinfektioner ca. 15 %, Bakterier i blodet ca. 5%, Mave/tarminfektioner ca. 10%. Endogen infektion: patienten inficeres af sin egen bakterieflora via blodbanen. Indirekte kontaktsmitte: smitten overføres via personalets hænder eller genstande brugt ved plejen. Inokulationssmitte: smitten overføres med inficeret blod. Den febrile patient Legemstemperaturen er den temperatur, der findes i de centrale blodkar Opdeling af temperature: Subnormal < 36,5 o C. Normal 36,537,5 o C. Subfebril 37,538 o C. Febril o C. Højfebril > 39 o C Temperaturen er højest om aftenen og lavest om morgnen. Under feber vil pulsen stige i takt med temperaturen stiger, 1012 salg pr minut for hver grad. Børns temperaturregulerende center er først udviklet, når de når 12 års alderen. Måling af temperatur Rektalt(endetarmen): Den mest præcise, ca. 2 cm ind i endetarmen, spørg altid sygeplejersken om temperaturen må måles rektalt. Oralt(munden): under tungen, med spidsen ved bagerste kindtand, der lægges ca. 0,5 o C til målingen. Aksillært(armhulen): placeres højt i armhulen, der lægges ca. 0,6 o C til måling frarådes generelt. Tympanisk(Øret): Den mest upræcis, må generelt frarådes. Hygiejne Armsmykker (ringe, armbåndsure og armbånd) må ikke bæres, når man er beskæftiget med patientpleje g behandling. Hånddesinfektion skal altid ske med et alkoholbaseret desinfektionsmiddel på mindst 70 % alkohol. Mindst 2mL, påføres tørre hænder, indgnides i min. 30 sekunder. Ved håndvask vaskes hænderne i mindst 15 sekunder. Usterile engangshandsker: risiko for forurening af hænderne af blod, urin, opkast osv. Ved kontakt med medicin eller kemikalier, ved sår, rifter og eksem på hænderne. Sterile engangshandsker: procedure hvor hud og slimhinder gennembrydes. Desinfektion: En proces der dræber patogene mikroorganismer. (alt flergangsudstyr) Sterilisation: En proces der dræber alle mirkoorganismer (hvis hud skal gennembrydes) Isolation: isolation foretages hvis patienten smitter(hvor omgivelserne skal beskyttes) eller hvis patienten er særligt modtagelig for smitte. Kohorterisolation(isolations på flersengstue), anvendes ved flere samtidige udbrud af infektioner(epidemi). Isolation på slusestue anvendes til forebyggelse af luftbåren smitte. Snavsetøj opsamles så nær brugerstedet som muligt og anbringes i en snavsetøjspose. Der kan anvendes gule poser til særligt forurenet snavsetøj. Spidse og skarpe genstande skal altid anbringes i brudsikre bokse
4 Medicin P.n medicin: pro necessitate, efter behov Bivirkninger: skadelige eller utilsigtede virkninger af medicin ved normal dosering. (se typer nedenfor) Type A: Type A er reaktioner afhængige af dosis og vil oftest kunne lindres eller undgås ved at nedsætte dosis. Type B: Ingen sammenhæng hvorpå medicinen virker og bivirkningerne. Typisk allergiske reaktioner. Systemisk virkende medicin kan gives: Peroralt= gives gennem munden eller via ventrikelsonde. Parenteralt=Gives uden om tarmen, fx intravenøst (i.v.), intramuskulært (i.m.) eller subcutant(s.c) Sublingualt=lægges under tungen Inhalationer=gennem slimhinden i luftveje Rektalt=stikpille Lokalt virkende: kan være i form af cremer, plaster eller øjensalve, næsedråber osv. Smerter og smertebehandling Nociceptive smerter: Den type smerte de fleste kender, beskrives som dunkende, bankende, murrende, diffuse eller ubeskrivelige. Neurogene smerter: Når perifere eller det centrale nervesystem bliver beskadiget. Beskrives som brændende, sviende og stikkende. (kaldes dysæstier). Allodyni=almindelig berøring er smertefuld. Neuroalgier: føles som elektrisk stød eller jag. Akut smerte: øget BT, øget puls, påskyndet respirationsfrekvens, pupildialation, bleg og klamt svedende hud. Kronisk smerte: i overnævnte symptomer ses ikke. Smertescoring ud fra VAS(visuel analog skala), smerte angives fra 010 hvor 10 er den værst tænkelige smerte. Ved smertescoring under 3 oplever de fleste sig acceptabelt smertedækket. Påvirkning af hjerne og bevidsthed Nervesystemet inddeles i det centrale nervesystem CNS og det perifere nervesystem PNS CNS er omgivet af tre hjernehinder dura mater, arachnoidea og pia mater. Cortex inddeles i frontallap, temporallap, parietallap, occipitallap. Bevidsthedsniveau vurderes efter Glasgow coma scale GCS. Her vurderes øjenåbning, motorisk respons og verbal respons. (bruges primært til patienter der har været udsat for traume) Hos bevidsthedspåvirkede vurderes også hovedpine, kvalme, opkast og pupilreaktion. Kvalme og opkast kan være symptomer på tryk i hjernen. Pupillerne kan blive lysstive ved trykpåvirkningen af hjernen. Trykpåvirkning føre til stigning i BT og sent i forløbet evt. faldende puls. Inkarceration: hjernen er udsat for så voldsomt tryk, at den trykkes ned mod hjernestammen
5 Demens: En række symptomer på svigt i hjernen. Viser sig først og fremmest ved svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen Alzheimer: føre til langsomt, men sikkert totalt intellektuel og psykisk opløsning, almindeligvis i løbet af 79 år. Apopleksi: er en fællesbetegnelse for de kliniske symptomer, der optræder ved vaskulær skade i hjernen forsagt af en hæmoragi(blødning) eller et infarkt(blodprop). (ofte ses forhøjet blodtryk.) Det første døgn observeres apopleksipatienter hver eller hver anden time fx efter Scandinavian stroke scale (SSS) eller stroke in progression (SIP), samtidig måles vitale værdier. Afasi: Skade i tale eller forståelsescentret, ekspressiv afasi(ikke formluere ord eller tankeindhold), ikkeflydende/brocaafasi(intakt forståelse, langsom og besværet tale), impressiv afasi(opfatte talt eller skrevet sprog), flyende/wernicke afasi(talen er fyldende, men giver ingen mening.) Apraksi: defekt udførelse af en formålsbestemt handling Dysphagi: synkebesvær Neglect: patienten registrerer ikke sin ene legemshalvdel eller den ene halvdel af det omgivende rum. Epilepsi: en lidelse der viser sig ved gentagne nogenlunde ens anfald udløst af unormale elektriske impulser i hjernen: Partielle anfald: simple involvere kun en lille del af hemisfæren og patienten er vågen og kan redegøre for forløbet. Komplekse involvere en større del af hjernen og patienten er bevidsthedspåvirket. Generaliserede anfald: primære involverer hele hjernen fra starten. Sekundære udvikler sig ved at starte i en lille del af hjernen og sprede sig. Status epilepticus: En tilstand hvor det ene anfald afløser det andet. Konvulsive andfald= trækninger i ekstremiteter eller ansigt, nonkonvulsive= ingen trækninger MÅ IKKE SOVE PÅ MAVEN, UMULIGT AT VENDE DEM UNDER ET ANFALD Postictal fase efter anfalds fase Kommunikation Sickness: den brede folkelige opfattelse af sygdommen. Illness: Den individuelle patients opfattelse af sygdommen Disease: Den professionelle behandlers opfattelse af sygdommen (fx diagnosen) Envejskommunikation: kun afsender, der har direkte indflydelse på hvad der kommunikeres. Cirkulærkommunikation: ved en tovejskommunikation, afhænger modtagerens svar af afsenders samlede kommunikation. Kommunikationen er oftest asymmetrisk Kulturmødet Kulturen er de rutiner, vi mennesker bruger som referenceramme for vores individuelle handlinger. Etnocentrisme: vi har ubevidst tendens til at bruge vores egen kulturelle referenceramme når vi møder andre mennesker. Omsorg for det døende menneske
6 I de sidste døgn vil mange patienter være for svage til at hoste slim op. Det kan give en rallende boblende vejrtrækning.( ikke farligt for patienten) Ved dødens indtræden observeres: hænder og fødder bliver blålige, blodtryksfald, svag og overfladisk puls, ansigtet føles koldt, voksagtig hud. (høresansen forsvinder sidst) Væskebalance Mellem 45 og 75 % af legemsvægten udgøres af vand. Efter ca. 1 % tab af kropsvæsken aktiveres tørstcentret. Kosten indeholder som regel 800mL vand pr døgn Den daglige urinmængde udgør ca. 1500mL afføring udgør ca. 100mL i døgnet usynlig fordampning udgør 1000mL i døgnet. Standardmål: kaffekop: 150mL, tudkop:175ml, suppetallerken:200ml Væskeskema: halv streg(/) når væsken sættes hos patienten. Når den er drukket sættes et kryds. Hvis væsken ikke er drukket/færdiggjort sættes et %. Overhydrering: stigning i blodtryk, vægtøgning og delektive ødemer. Dehydrering: i svære tilfælde ses lavt BT og høj puls. Hudtugor, tjekkes ved ældre mennesker hen over brystbenet. Urinudskillelse Den normale timediurese er ca. 4060mL i timen. Blærens normale kapacitet er mL før vandladningstrangen melder sig. (kan rumme omkring 1L) Pollakisuri = hyppig vandladning (urinvejsinfektion, forstørret prostata) Anuri = manglende diurese (nyresygdomme) Polyuri = Stor diurese (stor væskeindtag, nyresygdomme) Nykturi = natlig vandladning (urinvejsinfektion, prostata problemer) Urinen observeres efter farve, konsistens, lugt og hyppighed. Mørk urin: meget koncentreret, ses ved væskemangel eller dehydrering Porterfarvet urin: Patienter med lever og galdevejs funktion. Lys urin: Hænger sammen med polyuri. Skummende urin: Når der er protein i urinen. Ildelugtende + grumset urin: urinvejsinfektion Blodig urin(hæmaturi): skelnes mellem makroskopisk (irriteret slimhinde) og mikrokopisk(påvises ved urinsticks.) Urinsticks kan påvise: protein, glucose, hæmaturi, ketonstoffer, leukocytter, nitrit og ph værdi Residualurin=blæren tømmes ikke helt. Nedre toilette to gange i døgnet til patienter med kateter Stressinkontinens: blæremuskulaturen er ikke stærk nok til at holde urinen tilbage Urgeinkontinens: pludselig indsættende vandladningstræng, hvor blæremuskulaturen trækker sig sammen, eller nervemæssige forstyrrelser (apoplexi eller sclerose) Overløbsinkontinens: Blæren løber ukontrolleret over og er ikke i stand til at trække sig sammen. Et uridom: et kondom med hul i spidsen hvor der sidder en lille studs, som man tilslutter til en urinpose.
7 RIK(ren intermitterende katerisation): blæren tømmes 46 gange dagligt med en lille steril slange. Nefrostomikateter: et lille tynd plastikrør som gennem huden er ført ind til nyrebækken og fæstnet til huden. Topkateter: et lille kateter der er ført ind i maven via et lille hul under navlen. Urostomi: indopereret blære, som er dannet fra et stykke tarm, hvor urinen føres ud gennem en åbning på siden af maven. Infusioner Ved infusion forstås at væsken tilføres kroppen gennem venesystemet, uden om mave- tarmkanalen. Perifer i.v.adgang, venflon, vil oftest være anlagt på håndryggen eller op på underarmen. Centralt venekateter, lagt i en af de store vener på halsen, ligges altid på operationsgangen. Infusionshastighed: bestemmes ved antal dråber, der passere fra infusionsbeholderen ned i dråbekammeret pr minut. 1ml væske=20 dråber. Det sterile plaster over venflonen skiftes en gang i døgnet eller ved behov. En venflon må kun ligge i venen i 3 døgn. Tromboflebitis: betændelsesreaktion der opstår lokalt i venen. (der kan ses temperaturforhøjelse) Ved problemer: luk for droppet og kontakt sygeplejersken Ernæring Spiserøret er 25cm langt og udføre peristaltiske bevægelser for at flytte maden I fuld tilstand rummer mavesækken ca. 1 liter. Den er ved raske mennesker tømt efter ca. 4 timer Tyndtarmen er ca. 56m lang. Vores vigtigste næringsstoffer er: kulhydrater, lipider, proteiner eller vitaminer. Ved forbrænding: 1g kulhydrat = 17kJ(4kcal), 1g protein = 17kJ(4kcal), 1g fedtstof 38kJ(9 kcal). Der sker øget proteinnedbrydning ved mange sygdomme. Anbefalet daglig proteintilførsel: raske personer 0,8g. kronisk syge 1,01,5g. akut syge 1,52,0g. opererede 1,52,0g Kosten hos raske mennesker: 55% kulhydrater, 32% fedtstoffer, 13% proteiner. Sondeernæring: indgivelse af føde ved hjælp af en sonde lagt i mavesækken. Kontinuerlig(sondemaden indgives fra posen via et specielt infusionssæt). Intermitterende(gives portionsvis) Defækation Tyktarmen er ca. 1,5m lang Afføringshyppigheden veksler mellem en til tre gange i døgnet til to til tre gange i ugen. Lys afføring: mangel på galdestoffer, ses ved lever og galdevejslidelser. Sort afføring/melæna: kan skyldes jerntilskud, afføring med fordøjet blod (melæna), kan være sød ildelugtende. Rød afføring: betegnes som frisk blødning Grøn afføring: Efter tarmoperation, større galdesekret. Slimet afføring: kroniske inflammations eller tarmlidelser.
8 Kredsløb Blodbanen indeholder normalt ca. 5 liter blod. Sammentrækning(systole), afslapning (diastole). Puls(P): er den trykbølge der forplanter sig ud i ateriesystemet, når hjertet under systolen trækker sig sammen og pumper sit slagvolumen ud i blodbanen. Normalt 6080/min. Blodtryk (BT): er trykket i ateriesystemet, når hjertet pumper sit slagvolumen ud igennem den systemiske karmodstand. Bør være mindre end 140/90mmHg (ellers hypertension) og ikke lavere end 100/50 (ellers hypotension). Måles ved a. brachialis. Minutvolumen(MV): er den mængde blod, som pumpes rundt pr. minut dvs. slagvolumen ganget hjertefrekvens. Ca 5 liter/min Palpation af puls kan foretages over a. radialis(håndleddet), a. carotis (halsen) eller a. femoralis (lysken). A. radialis er oftest anvendt. Shock(akut kredsløbssvigt): et livstruende syndrom hvor BT er så lavt at det tuer gennemblødningen af vitale organer. Typer, kardiogent(stort AMI), hypovolæmisk(fx mavesårsblødning), septisk (meningitis), anafylaktisk (allergisk). AMI= akut myokardieinfarkt, blodprop i hjertet. Angina pectoris=hjertekrampe Patienter skal ved shock altid lejes i trendelenburgs leje. DVT: dyb vene trombose, blodprop i benet som kan løsrive sig, kan derefter føres til lungen. (lungeemboli). Iskæmisk hjertesygdom: viser sig som angina pectoris, AMI, hjertesvigt og hjertestop. Søvn Insomni: at have svært ved at sove og ligge vågen flere gange om natten. Årsager: stress, angst, bivirkninger til medicin, smerter.. Hypersomni: det modsatte af insomni, selvom personen sover mange timer om natten, føler de sig ikke udhvilet. Søvncyklus vare 1,5time Søvnbehovet falder med alderen. Respiration Hypoksi=iltmangel i cellen, forårsager nekrose(vævsdød.) Hypoksæmi=nedsat ilttryk i det aterielle blod. Det normale ilttryk ligger på 9,314,0kPa. Inspiration(aktiv proces): diafragma og intercostalmusklerne kontraheres, thorax rumfang øges og luften suges ned i lungerne ved et undertryk. Eksspiration(passiv proces): respirationsmusklerne afslappes så thorax rumfang mindskes og luften presses ud. Den atmosfæriske luft: 21 % O 2, 79 % N 2 og vanddamp. Normal vejrtrækning: voksne 1216 gange/minut. Børn 25 gange/minut. Nyfødte 40 gange/minut. Dyspnø(åndenød): opstår når kroppens behov for iltoptagelse eller kuldioxidudskillelse overtiger lungernes kapacitet. Hypoventilation=overfladisk respiration, hyperventilation=vejrtrækning med øget frekvens.
9 Kussmauls respiration: meget hurtig, meget dyb og regelmæssig ind og udånding. Cheynestokes respiration: vekslen mellem et dybt hurtigt åndedræt og et langsomt overfladisk, der ind mellem ophører. (ses hos alvorligt syge patienter eller døende) Symptomer på iltmangel: rastløshed, uro, irritabilitet senere hen søvntrang, stilhed og stigende puls. Respirationslyde(uden stetoskop): Rallen og kogen, stridor(pibende lyd, forsnævring i luftvejene), hvæsen(astma). Respirationslyde (med stetoskop): Ronki(snorkende lyd fra bronkierne), krepitation(knitren, ved lungebetændelse). Ekspektoratet: mucøst(akut bronkitis), mucopurulent(gul/grønt, KOL), purulent(lugter råddent, lungebetændelse), hæmoragisk/sangvinolent(blodtilblandet,læsion af kar, lungeemboli). Atelektase=sammenfald af lungeafsnit Astma: en sygdom der rammer bronkierne og føre til forsnævring af de nedre luftveje ved spasmer i glat muskulatur, slimhindehævelse og øget slimproduktion. KOL: kronisk obstruktiv lungelidelse, ligner astma, forårsaget af tobaksrygning, der ses tiltagende emfysem(for store lunger). Iltbehandling: kroniske lungepatienter 0,51L/min. Lungeraske patienter max 5L/min Som sygeplejevikar må du kun suge fortil i mundhulen, ikke længere ind end du kan se. Hjertestop Diagnose: bevidstløshed, ophævet respiration og manglende puls. Basal genoplivning= assisteret ventilation og hjertemassage. Formål: at opretholde cirkulationen med iltet blod så godt som muligt, indtil avanceret genoplivning er muligt. Hjertemassage gives med en frekvens på ca. 100 pr minut. 30 kompressioner 2 pust osv. Immobilitet Slidgigt: forandringer af brusk og knogler, ledstivhed og smerter som hæmmer aktivitetsniveau. Muskelatrofi: muskelsvaghed. Immobilitet medfører nedsat stofskifte og generelt nedsat lungekapacitet Ortostatisk blodtryksfald: når den immobile patient rejser sig op, blodet bliver i benene svimmelhed og i nogle tilfælde besvimelse. Nedsat bevægelighed i led, kontrakturer(skrumpet ledkapsel og ledbånd.) Ordinationer: E.L må være oppe. E.L.s må være oppe i en stol. L.e.L må være let oppegående. T.L fast sengeleje. TEDstrømper: tromboembolic detterent, understøtter venepumpen. (bør tages af dagligt for at tjekke benene for trykspor) Forflytning Der er størst bevægelighed i nakke og lændedelen Hænder og fødder skal pege i samme retning, når du arbejder med forflytninger Ryggen skal holdes i sine naturlige svaj og du skal få kroppens største muskler til at udføre arbejdet.
10 Når patienten bøjer det ene ben i knæ og hofte, ændres kroppens tyngdepunkt. Benet kan derfor benyttes som vægtstang Der skal altid være to hjælpere, når man bruger liften til at løfte en patient. Ved forflytning ved sengen med to hjælpere indstilles sengehøjden efter den laveste. At arbejde i psykiatrien Den psykoanalytiske model: antagelsen om, at afvigende adfærd bygger på konflikter i tidligere udviklingsstadier. Den eksistentielle model: fokuserer på patientens oplevelse af problemerne her og nu Overgreb= at tilsidesætte patientens selvbestemmelse, uden at der er lovmæssigt belæg eller fagligt skøn, der taler for det. Undladelsessynd=når du undlader at handle til patientens bedste. Psykiatrien inddeles i åbne og lukkede afsnit. Integrerede afsnit er en slags blanding af åbne og lukkede afsnit. I psykiatriske afsnit skal du altid bære en alarm! Former for tvang: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling og tvangsfiksering. Tvangsindlæggelse: sindssygekriteriet(sindslidende er sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles dermed og at det vil være uforsvarligt ikke at indlægge den pågældende til behandling). Behandlingskriteriet(helbredelse eller væsentlig bedring af tilstanden vil være forringet, hvis ikke den pågældende behandles). Farekriteriet(Pågældende er til fare for sig selv eller andre). Behandlingskriteriet er de gule indlæggelser og skal ske inden for 7 dage, farekriteriet er de røde indlæggelser og skal ske med det samme. Bæltefikserede patienter skal have en fast vagt. Efter en patient forlanger sig udskrevet, har overlægen max 24 timer til at vurdere situationen. Psykiatrisk sygdomsopfattelse, psykoseforståelse og diagnostik Psykose begrebet: en tilstand hvor patienten har mistet evnen til at vurdere virkelighedspræget af sine følelser, oplevelser, forestillinger og adfærd. Symptomer deles op i vrangforestillinger og hallucinationer(en sanseoplevelse uden forudgående stimulering). Hørehallucinationer(kommenterende stemmer), Synshallucinationer(hænger tit sammen med vrangforestillinger), Lugt og smagshallucinationer(tit forbundet med giftfrygt), influenssymptomer(oplevelsen af udefrakommende styring). Psykiatrisk sygepleje Kontinuitet og regelmæssighed: indarbejd daglige faste rutiner. Nærhed og afstand: forståelse for andre menneskers grænser Grænsesætning: der kan være et stort behov for grænsesætning, for at beskytte patienten i sin egen grænseløshed. Skærmning: begrænse mængden af indtryk fra omgivelserne Containing: personalets evne til at tage patientens ubearbejdede tanker og følelser til sig, bearbejde det og give det tilbage til patienten i en mere struktureret form. De psykiatriske sygdomme
11 Diagnosticering ud fra ICD10 Skizofreni: ca. 1 %, hyppigst mellem 2025 år, 60 % har episodisk og 20 % er kroniske. De mest almindelige vrangforestillinger er forfølgelsesidéer. Hallucinationer er oftest hørehallucinationer. Mange patienter med skizofreni udvikler et sekundært misbrug. Affektive lidelser er tilstande hvor stemningslejet er påvirket. Depression: ca. 20 %, hyppigst mellem 3040 år, dobbelt så mange kvinder, 50 % får en depression mere. Hovedsymptomer: forsænket stemningsleje, negativt tankeindhold, psykomotorisk hæmning og melankoliformt syndrom(tungsind, 8 punkter skal være opfyldt i ICD10). Mani: en bipolar lidelse, ca. 0,51 %, hyppigst 2030 år, høj risiko for tilbagevendende mani, mindst 9 kernesymptomer skal være opfyldt i ICD10, før der er mani til stede. Akut delir= længere tids svær ekscitation. Personlighedstræk er patologiske når de afviger fra normen i en sådan grad, at personen selv eller samfundet lider under det. Dyssocial personlighedsstruktur: høj impulsivitet, lav frustrationstærskel samt mangel på sociale normer og adfærd. Anorexi patienter som har bragt sig i en livstruende situation, sidestiller loven med en psykose.
Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereSymptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret
Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereNavn: Alder: Telefonnummer:
Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram
Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereOperation for kræft i mavesækken
Du skal opereres for kræft i mavesækken. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du er indlagt i længere tid. Denne pjece beskriver forløbet
Læs merenærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv
nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:
Læs mereOperation for svulst i mavesækken
Du er blevet tilbudt en operation, hvor du på grund af en svulst får fjernet hele eller en del af din mavesæk. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt,
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs merePatientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Bedøvelse Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Narkosetilsyn Samtale med narkoselæge Til nogle operationer taler du med en narkoselæge inden, det kalder vi narkosetilsyn.
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereEmne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06
Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereUdposning på hjernens blodkar.
Behandling med coils eller stent via et blodkar i lysken Du har fået påvist en udposning på et af hjernens kar (aneurisme). Dette skyldes en svaghed i karvæggen. Det opdages som oftest tilfældigt i forbindelse
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereEmneområder og studiespørgsmål
Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereFjernelse af livmoderen
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs merePatientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center
Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske
Læs meremeget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse.
Indlægsseddel: Information til brugeren Flolan 0,5 mg og 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning Epoprostenol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereFjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit generelle helbred. Herudover vil der være særligt fokus på allergi, om eventuelt
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereInformation om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereUndervisning i. nedre hygiejne.
Undervisning i nedre hygiejne. gode bakterier dårlige bakterier Nedre hygiejne - hvorfor er det så vigtigt. - Øger livskvaliteten o Det er velbefindende at være godt soigneret og ikke ildelugtende i skridtet
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015 Faget Pleje og dokumentation Trin 1 Skoleperiode 2: 36 lektioner (9 blokke á 4 lektioner) Skoleperiode 3: 30 lektioner (7 blokke + 2 lektioner) 12-10-2015
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mere