Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning"

Transkript

1

2 Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education

3 Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European Agency for Development in Special Needs Education Uddrag af rapporten er tilladt med angivelse af kildereference. Rapporter fra de 15 lande, som deltog i undersøgelsen, og sammenfattende referater fra de studiebesøg, der blev gennemført, findes på adressen Rapporten findes på samme adresse i elektronisk format på 13 sprog. Redaktør: Cor J.W. Meijer, Project Manager, European Agency for Development in Special Needs Education Redaktionel støtte: Peter Walther-Müller, national koordinator, Schweiz ISBN: (trykt udgave) Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Sekretariat: Østre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C Denmark Tel: Fax: Bruxelleskontor: 3, Avenue Palmerston BE-1000 Brussels Belgium Tel: Fax: Web: 2

4 INDHOLD RESUMÉ INDLEDNING STRUKTUR, MÅLSÆTNINGER OG METODOLOGI Struktur Målsætninger Metodologi SAMMENFATNING AF RESULTATER Vilkår Lærerne Skolen Eksterne faktorer Eksempler på effektiv praksis De største udfordringer Udfordringer i den inkluderende undervisning Effektiv praksis i den inkluderende undervisning KONKLUSION...31 LISTE OVER NATIONALE KOORDINATORER (EUROPEAN AGENCY) OG NATIONALE EKSPERTER

5 RESUMÉ Denne rapport sætter fokus på udviklingen af god praksis i den inkluderende undervisning og er udarbejdet på basis af en international litteraturundersøgelse, casestudier fra 15 europæiske lande, studiebesøg i syv forskellige lande og en lang række diskussioner blandt eksperter og nationale koordinatorer fra European Agency for Development in Special Needs Education. Her er ikke tale om et sæt nøjagtige anvisninger, som beslutningstagere, fagfolk og praktikere blot kan følge. Mange veje fører som bekendt til Rom, og der skal altid foretages tilpasninger til lokale og regionale forhold. Resultaterne kan anvendes som mulige strategier til en forbedring af den inkluderende undervisning i skolerne. Casestudierne fra de enkelte lande og rapporter fra studiebesøgene beskriver nogle af disse strategier nærmere. Casestudierne og de løbende diskussioner fra undersøgelsen viser tydeligt, at inkluderende undervisning i klassen faktisk praktiseres i de europæiske lande. Det er også klart, at hvad der er nødvendigt for elever med særlige undervisningsmæssige behov, er godt for alle elever. Undersøgelsen viser også, at adfærdsvanskeligheder og sociale og/eller emotionelle problemer er nogle af de største udfordringer, når det handler om at integrere elever med særlige behov. Desuden ses det, at det at håndtere forskelligheder i den enkelte klasse udgør et af de største problemer overalt i Europa. De individuelle casestudier og undersøgelser fra de enkelte lande viser, at følgende forhold ser ud til at have betydning for praksis for den inkluderende undervisning på klasseniveau: 4

6 Resultaterne af den inkluderende undervisning afhænger af lærerens holdning til elever med særlige behov, af vedkommendes kapacitet til at fremme sociale relationer og af hans eller hendes syn på forskelligheder og villigheden til at håndtere dem på en effektiv måde. Læreren skal besidde en god portion færdigheder, ekspertise og viden og have en god pædagogisk tilgang, hensigtsmæssige læringsmetoder og materialer samt tilstrækkelig tid, hvis vedkommende skal kunne håndtere klassens forskelligheder effektivt. Læreren har brug for støtte både internt fra skolen og fra omgivelserne. Ordentlig ledelse fra skolens side, fra skoleforvaltningen og lokalsamfundet og politikere er af afgørende betydning. Samarbejde mellem de forskellige instanser og forældrene er en forudsætning for at kunne gennemføre målsætningen om effektiv inkluderende undervisning. På regeringsplan skal der gives klart udtryk for holdningen til inkluderende undervisning, og der skal skabes rammer for en fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Undersøgelsen af praksis i klasseværelset har vist, at de faktorer, som har betydning for effekten af den inkluderende undervisning, kan inddeles i fem hovedgrupper: Undervisningssamarbejde Læreren har behov for støtte fra kolleger på skolen såvel som fagfolk uden for skolen og skal kunne samarbejde med begge grupper. Elevsamarbejde Elevsamarbejde er effektivt i forbindelse med elevens kognitive og affektive (socialt/emotionelle) læring og udvikling. Elever som hjælper hinanden har stor gavn af at være sammen om undervisningen, især når den foregår i fleksible og velovervejet sammensatte grupper. 5

7 Problemløsning gennem samarbejde En systemisk tilgang til problemer med elevens opførsel i klassen er et effektivt redskab til at begrænse forekomsten og intensiteten af forstyrrelser, og de lærere, som arbejder med at inkludere elever med sociale og adfærdsmæssige problemer kan især drage fordel af at samarbejde om dette. Klare regler og grænser, som er defineret sammen med eleverne (og den rigtige motivation), har vist sig at være effektivt. Fleksibel gruppesammensætning En fleksibel gruppesammensætning og en mere differentieret tilgang til undervisningen er nødvendige og effektive tiltag i bestræbelserne på at håndtere forskelligheder. Faste målsætninger, alternative tilgange til læring, en fleksibel vejledning og en mindre homogen gruppesammensætning virker fremmende for en inkluderende undervisning. Individuel planlægning De nævnte foranstaltninger bør indgå i en overordnet sammenhæng, hvor undervisningen er baseret på vurdering og evaluering, forventninger og direkte vejledning og feedback. Alle elever, også dem med særlige undervisningsmæssige behov, gør fremskridt hvis arbejdet overvåges, vurderes, planlægges og evalueres systematisk. Læseplaner kan tilpasses individuelle behov, og gennem individuelle undervisningsplaner kan der tilbydes supplerende støtte og vejledning. Den individuelle undervisningsplan skal kunne indgå i elevens normale læseplan. 6

8 1 Indledning Rapporten indeholder en oversigt over resultaterne fra agenturets undersøgelse om praksis i klasseværelset og i skolen, en undersøgelse som definerer, analyserer og videreformidler eksempler på god praksis i klasseværelset i et inkluderende undervisningsmiljø med det formål at give lærere rundt om i Europa mulighed for at anvende inkluderende undervisning i et videre omfang. Undersøgelsen er også rettet mod beslutningstagere i uddannelsessystemet, da den belyser de forhold, som er nødvendige for gennemførelsen af en inkluderende undervisning. Der fokuseres hovedsageligt på elever på Folkeskolens klassetrin. I øjeblikket gennemføres en tilsvarende undersøgelse med fokus på elever på ældre klassetrin. Undersøgelsen er inddelt i tre faser. Første fase bestod af en litteraturgennemgang i hvert af de deltagende lande, som skulle afdække den aktuelle situation omkring effektiv praksis i den inkluderende undervisning. I løbet af denne fase blev der også iværksat en international (hovedsageligt amerikansk) litteraturgennemgang. Denne første fase afdækker de former for praksis, der har vist sig at være effektive i den inkluderende undervisning. I anden fase blev konkrete eksempler på god praksis udvalgt og systematisk beskrevet. I den sidste fase blev der gennemført en række studiebesøg og arbejdsmøder i de forskellige lande, så udvekslingen af viden og praksis blev så omfattende og effektiv som muligt. Rapporten er en sammenfatning af alle tre faser. Rapportens basisdokumenter findes på agenturets websted i sektionen "Inclusive Education and Classroom Practices" (www.european-agency.org/iecp/iecp_intro.htm) og er inddelt som følger: 1. Summary report 2. International Literature Review 3. Country Reports 7

9 2 STRUKTUR, MÅLSÆTNINGER OG METODOLOGI 2.1 Struktur Resultaterne af en inkluderende undervisning afhænger hovedsageligt af læreren. Lærerens aktiviteter er bestemt af vedkommendes uddannelse, erfaring, holdninger og overbevisning, men også af klassens og skolens hele situation samt af eksterne faktorer (lokale og regionale foranstaltninger, politikker, finansiering osv.). Det påhviler dog stadig den enkelte lærer at gennemføre den inkluderende undervisning i dagligdagen, og han eller hun vil således være den afgørende faktor. Lærere benytter sig hver især af forskellige metoder til at praktisere inkluderende undervisning. Formålet med undersøgelsen er at beskrive disse metoder og udbrede kendskabet til dem, og den væsentligste opgave bliver således at afgrænse nogle modeller til håndtering af forskelligheder i klassen (begrebet "differentiering" ses også anvendt i denne forbindelse). Det er dog ikke kun lærerkræfterne, der indvirker på disse modeller, men også skolens måde at organisere undervisningen på og øvrige eksterne faktorer. Det primære spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen er: Hvordan håndteres forskelligheder i klassen? Herudover foreslås løsninger på, hvilke betingelser og forhold, der skal være til stede for at kunne håndtere disse forskelligheder. Undersøgelsens målgruppe er personer, som har indflydelse på den undervisningsmæssige praksis. Praksis i undervisningen formes i høj grad af læreren og andre fagfolk, som har reel mulighed for at gennemføre de ændringer, der indføres af beslutningstagere og rådgivere på undervisningsområdet. Derfor er undersøgelsen centreret omkring lærerens arbejde, men emnet belyses også ud fra en bredere og mere indirekte indfaldsvinkel. 8

10 Det kan antages, at læreren opnår størstedelen af sin erfaring gennem nøglepersoner i de nære omgivelser: kolleger og fagfolk i og omkring skolen. Undersøgelsen henvender sig derfor også til disse, idet kontakten til den primære målgruppe, læreren, hermed optimeres. 2.2 Målsætninger Den vigtigste opgave i forbindelse med undersøgelsen bliver således at formidle viden til nøglepersoner om mulighederne for at håndtere forskelligheder i klassen og om de nødvendige betingelser for at iværksætte disse muligheder med et positivt resultat. Derfor er det vigtigt først og fremmest at forstå, hvad som virker i den inkluderende undervisning. Herefter skal det undersøges nærmere, hvordan den inkluderende undervisning fungerer samt hvorfor den fungerer. 2.3 Metodologi Projektet er sammensat af forskellige typer aktiviteter. Som et første led i undersøgelsen er der på basis af en litteraturgennemgang udarbejdet en rapport med beskrivelser af forskellige modeller og forhold, som skal være til stede for at modellerne kan anvendes. Metodologien såvel som resultaterne af litteraturgennemgangen er grundigt beskrevet i publikationen Inclusive Education and Effective Classroom Practices (Middelfart, 2001), som findes elektronisk og kan downloades gratis fra agenturets websted (www.europeanagency.org). På dette trin i undersøgelsen afdækkes hvad som virker i den inkluderende undervisning, og der sættes fokus på, hvordan læreren håndterer forskellige slags elever, herunder elever med særlige undervisningsmæssige behov. Der er derfor lagt stor vægt på praksis i klassen, men som nævnt ovenfor, er det vigtigt også at inddrage eksterne faktorer. Anden fase, casestudierne, fokuserede på spørgsmålene: hvordan virker det og hvad skal der til for at det virker? De deltagende lande udvalgte hver to eksempler på praksis, hvoraf det ene omhandlede tiltag over for elever med adfærdsvanskeligheder. Eksempler på god praksis blev analyseret og beskrevet indefra i hvert land, og landene blev 9

11 bedt om at fokusere på praksis i klassen og faktorer, som kan relateres direkte til læseplanen. Foruden selve undervisningsplanen var det nødvendigt også at beskrive de vilkår og sammenhænge den optræder i, og som er en forudsætning for at kunne gennemføre den. I beskrivelserne blev inddraget forskellige aspekter: læreren (viden, erfaringer, holdninger og motivation, som kræves hos ham eller hende), klassen, skolen, skolens personale og organisation, rådgivningssystemet, økonomiske og politiske aspekter, osv. Der er medtaget eksempler på god praksis fra 15 lande. Tredje og sidste fase bestod af en række studiebesøg med deltagelse af eksperter, som har analyseret og evalueret eksempler med henblik på at afgrænse de vigtigste kendetegn på god praksis. Besøg på forskellige skoler, som praktiserer inkluderende undervisning samt diskussioner blandt de deltagende eksperter har resulteret i en bredere og mere kvalitativ forståelse af spørgsmålene om, hvad som virker samt hvordan og hvorfor det virker. Studiebesøgene blev gennemført i Irland, Østrig, Tyskland, Island, Finland, Grækenland og den franske del af Belgien i løbet af efteråret Resultaterne er vist på forskellig måde: ved litteraturgennemgange (både nationale og internationale), i form af rapporter fra de 15 lande med beskrivelser af de skoler, der har deltaget i de nationale undersøgelser og endelig gennem referater fra studiebesøgene. Man har herigennem fået en helhedspræget tilgang til emnet, ved både at inddrage forskning og den daglige praksis som basis for undersøgelsen. 10

12 3 SAMMENFATNING AF RESULTATER 3.1 Vilkår Undersøgelsen fokuserer som sagt på arbejdet i klassen, og formålet var at afgrænse elementer i læseplanen, som virker fremmende for den inkluderende undervisning, og at formidle resultaterne til en bredere kreds af aktører på området. Det har ikke været meningen at opstille detaljerede vilkår for den inkluderende undervisning eller at udarbejde retningslinjer for dens opbygning. Der er dog naturligvis indsamlet information om forudsætningerne for at kunne gennemføre en inkluderende undervisning. Gennem litteraturen og især gennem eksempler på god praksis og diskussioner mellem eksperterne har man kunnet identificere en række nødvendige forudsætninger, som beskrives nedenfor Lærerne Forløbet af en inkluderende undervisning afhænger i høj grad af lærerens holdning til elever med særlige behov og af hans eller hendes synspunkter på elevernes forskelligheder samt vilje til at håndtere dem effektivt. Læreren bliver generelt anset som en afgørende faktor i bestræbelserne på at fremme en inkluderende undervisning. Hvis læreren har vanskeligheder med at inddrage alle elever i sin undervisning, vil han eller hun henvise elever med særlige undervisningsmæssige behov til andre (ofte speciallærere) og vil således medvirke til, at der opstår utilsigtede segregerede foranstaltninger (f.eks. specialklasser). Island: "For at sikre en minimumsgrad af positiv holdning fra lærerens side, skal han eller hun acceptere at have en elev med svære funktionshæmninger i sin klasse". "Skoleledelsen anså det som et krav, at en lærer skal være parat til at have en stærkt psykisk udviklingshæmmet elev i klassen og skal være indstillet 11

13 på at arbejde sammen med en fagligt kompetent person, som skal følge alle timer". Casestudierne viser, at de lærere, som er engagerede i den inkluderende undervisning ofte omtaler elever med meget omfattende undervisningsmæssige behov som et aktiv for klassen og ikke som et problem. En positiv holdning gør det dog ikke alene. Læreren har naturligvis brug for metoder og materialer, som passer til formålet samt tid til vejledning. Han eller hun har også brug for viden og færdigheder gennem videreuddannelse (især inden for informationsteknologi) og erfaring. Alt sammen nødvendige elementer for at kunne håndtere forskelligheder i klassen. Undervisning af elever med særlige behov i det almene skolesystem kræver uden tvivl en tilpasning af den almindelige læseplan. Læreren bliver mødt med spørgsmålet om, hvordan disse elever skal undervises. Elever med særlige behov kræver måske mere tid til vejledning samt en større grad af faglig viden. Dette kan generelt opnås på to måder: enten ved at tilføre flere ressourcer (mere tid til rådighed for læreren) eller ved at omfordele de eksisterende ressourcer (alternativ anvendelse af den disponible tid). At tildele mere tid (f.eks. ved brug af hjælpelærere) eller at forbedre lærerens faglige viden (f.eks. ved hjælp af informationsteknologi, gennem kolleger eller konsulentteams) er måder at tilføre de nødvendige ressourcer til en inkluderende undervisning, men læreren skal måske også omfordele de eksisterende ressourcer mellem eleverne i klassen. Det kan f.eks. ske ved at de elever, som fagligt ligger over gennemsnittet opfordres til at arbejde mere uafhængigt, at arbejde med computere og skiftevis træne og vejlede hinanden ("peer tutoring" eller indbyrdes undervisning), så der bliver mere tid tilovers til elever med særlige behov. 12

14 Et sidste vigtigt element på lærer- og klasseniveau handler om lærerens følsomhed og evne i forhold til at fremme de vigtige sociale relationer mellem eleverne. Især for elever med særlige undervisningsmæssige behov (og deres forældre) er det vigtigt at have gode sociale relationer til kammerater, som ikke har disse behov. En positiv holdning fra lærerens side er vigtig, men vedkommende skal også vide, hvordan man bevarer og videreudvikler sådanne relationer med et godt resultat. Grækenland: Casestudie A (en 14-årig dreng med autisme - adfærdsvanskelig og udviklingshæmmet, går i grundskolen). Casestudiet beskriver betydningen af den sociale inklusion i den almindelige klasse og den afgørende indsats fra lærerens (og det øvrige personales) side for at opnå dette. "A reagerer fint på undervisningsprogrammet. Hans sociale liv i skolen er blevet tydeligt mere velfungerende i løbet af de seneste seks år. Alle er enige om at dette skyldes programmets lange varighed, hvor han hele tiden har haft sin hjælpelærer, som både har støttet ham i en lang række aktiviteter og har formået at indgyde ham tillid. A er blevet fuldt ud accepteret af sine klassekammerater og har også fået andre venner. Han deltager i skolens aktiviteter, såsom spil, lege og teaterstykker". "Ingen af de andre elever har udtrykt sig negativt om A's tilstedeværelse i klassen. Tværtimod synes alle at trives med den udfordring, der ligger i at gennemføre aktiviteter og undervisningsstrategier til støtte for A, og de er samtidig blevet mere opmærksomme på andre menneskers behov" Skolen At drage omsorg for elever med særlige undervisningsmæssige behov er ikke kun et spørgsmål om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i klassen. Skolens organisering og struktur har også indflydelse på omfanget og typen af de 13

15 ressourcer, læreren kan bruge i sit arbejde. Det er nødvendigt med en fleksibel støtte fra skolens side, f.eks. gennem kolleger, skoleleder og/eller speciallærere. Der kan også være tale om andre former for støtte, f.eks. skolevejledningen eller særlige former for støttepersonale. I nogle lande kan et indbyrdes samarbejde mellem de almene skoler give ekstra ressourcer til elever med særlige behov, da den samlede kreativitet, viden og ekspertise - foruden de fælles faciliteter - selvfølgelig giver flere muligheder, end en enkelt skole kan oppebære. Skolernes evne til at samarbejde om undervisningen af elever med særlige behov kan være afgørende for en succesfuld integrering af disse elever i den almene undervisning. En del af de projekter, som er beskrevet og analyseret i forbindelse med undersøgelsen fremhæver skolernes evne til samarbejde som en afgørende faktor. For megen selvstyre kan være en trussel mod udviklingen hen imod den inkluderende skole. Støtten til elever med særlige behov skal derfor koordineres indbyrdes mellem skolerne. Det gælder i særlig grad for de mindre skoler. Uddrag fra Østrigs rapport fra studiebesøgene: "Generelt tvivler vi på, at man med selvstyre i skolen kan imødese behovene hos de svagere elever, hvis ikke der af lovgivningen eller skoletilsynet er fastsat klare retningslinjer for, hvordan det skal udøves". "Selv om selvstyre i skolerne generelt betragtes som meget positivt (ansatte på skoler og uddannelsesinstitutioner er mere uafhængige og har større selvtillid), er det nødvendigt med nogle kvalitetsstandarder og obligatoriske tiltag i arbejdet med at inkludere elever med særlige behov i skolesystemet. Får skolerne for frit spillerum og opstår der hermed for mange forskelligartede interesser, vil det være en 14

16 hindring for at få et godt resultat ud af den inkluderende undervisning". Skolelederens rolle bør tildeles særlig opmærksomhed. Han eller hun har en nøglefunktion, ikke kun i at stille støtteforanstaltninger til rådighed for læreren; måden hvorpå vedkommende varetager sin lederrolle er også afgørende for forløbet af den inkluderende undervisning. Det er ofte den person, som kan iværksætte ændringer og indføre nye udviklingsprocesser, og det største ansvar ligger i at kunne samarbejde og fastholde fokus på nøgleområderne. Der bør være mulighed for at kunne anvende skolens ressourcer på en fleksibel måde. Eksemplerne på god praksis viser, at skolerne i vid udstrækning bør have frihed til at bruge de finansielle ressourcer i overensstemmelse med egne ønsker og holdninger. Bureaukrati bør så vidt muligt undgås, og elever med ingen eller få særlige behov bør også have del i ressourcerne, hvis dette skønnes nødvendigt eller ønskes af læreren. Det kan være nødvendigt at etablere mindre grupper af elever med særlige behov. Nogle eksempler viser, at undervisning af en elev uden for klassen i en periode er det, der skal til for at eleven kan fortsætte i den almindelige klasse. Når der arrangeres undervisning uden for klassen skal der selvfølgelig sørges for, at den gennemføres på en naturlig og fleksibel måde. Hvis der iværksættes særlige foranstaltninger for eleven, er det vigtigt at de 1) gennemføres så tidligt som muligt, 2) er så fleksible som muligt (hvis én fremgangsmåde ikke fungerer, skal man vælge en anden), 3) er så "enkle" som muligt (uden negative bivirkninger), 4) er så tæt på som muligt (i klassen eller i skolen) og 5) er så kortvarige som muligt. Forældrenes medvirken bør ikke undervurderes. Forældrene er ikke bare "klienter", men deltagere i processen. Det er meget vigtigt, at deres behov også kan imødekommes, og de har ofte brug for en støtteperson, som de naturligvis skal kunne føle sig 15

17 trygge ved. Forældrene skal tildeles en vigtig rolle, de skal høres og informeres om planlægning, iværksættelse, evaluering og struktur og indhold i forbindelse med samarbejdet, især mellem skolen, eksterne organer og andre fagfolk. Forældrene har også en vigtig rolle i udviklingen, iværksættelsen og evalueringen af den individuelle undervisningsplan. De kan i nogle tilfælde yde ekstra hjælp både i og uden for klassen Eksterne faktorer Politikker og finansiering En klar national politik omkring inklusion giver gode vilkår for den inkluderende undervisning. Regeringen bør stærkt støtte gennemførelsen af en inkluderende undervisning og gøre det klart for uddannelsessektoren, hvad formålet med den er. Regeringerne skal også sørge for at skabe de nødvendige forhold for gennemførelsen af inkluderende undervisning. Finansieringsmodellerne skal fungere, så de er med til at fremme inkluderende undervisning i skolerne i stedet for at hindre den, og de nødvendige foranstaltninger skal være fleksible og velkoordinerede. Finansieringen og grundlaget for dens fordeling er en meget vigtig faktor, som er beskrevet grundigt i én af agenturets tidligere undersøgelser, Financing of Special Needs Education (Finansiering af specialundervisningen (1999)). Casestudiet fra Storbritannien viser, hvordan skolens incitament til at udnytte de eksisterende ressourcer til det yderste kan få nogle uheldige konsekvenser: "Skoler, som udnytter de eksisterende ressourcer, dvs. lærerens ekspertise, strategier og tid, til det yderste og dermed opnår gode resultater i arbejdet med elever med særlige behov, straffes indirekte, da elevernes behov dermed ikke skønnes at være store nok til at 16

18 retfærdiggøre en tildeling af yderligere ressourcer. Det var til en vis grad tilfældet på den udvalgte skole. En hård arbejdsindsats, overvågning og konstant efterprøvning og udvikling af undervisningsprogrammet gjorde, at eleverne godt kunne fungere i den almene undervisning, hvilket måske ikke havde været tilfældet under andre omstændigheder". Rapporten fra studiebesøgene fra den franske del af Belgien peger også på forskellene i finansieringen af henholdsvis specialskoler og almene skoler som en hindring for den inkluderende undervisning: "Elever, som integreres i de almene skoler får tildelt færre midler end elever på specialskolerne". En såkaldt gennemstrømningsmodel, som gennemføres på kommunalt plan, ser ud til at være den mest hensigtsmæssige løsning. Ved en sådan model udlægges budgettet for specialundervisningen centralt til regionale institutioner, dvs. til kommuner, skoledistrikter og grupper af skoler. Afgørelser om hvordan pengene bruges og hvilke elever der skal tildeles midler til gennemførelsen af særlige specialpædagogiske tilbud, træffes regionalt. Det tilrådes at den institution, som afgør fordelingen af budgettet for specialundervisningen, for det første har mulighed for at rådføre sig med en uafhængig sagkyndig instans på området, og for det andet har redskaberne til at kunne iværksætte og opretholde specialpædagogiske tilbud. Det er tydeligt, at den inkluderende undervisning er lettest at gennemføre, når der benyttes en decentraliseret finansieringsmodel frem for en model, hvor finansieringen bevilges centralt. I de tilfælde hvor man følger en centralt fastlagt plan, lægges der let for megen vægt på den organisatoriske side af modellen og for lidt vægt på praksis. Lokale organer med en vis grad af selvstyre kan være langt bedre rustet til at ændre systemet. En decentraliseret model synes derfor at være mest effektiv i forhold til udgifterne og begrænser også risikoen for at der handles strategisk uovervejet. Dog skal målene klart defineres på centralt plan. 17

19 Beslutninger om hvordan målene nås, må herefter overlades til de myndigheder eller institutioner, som forvalter planen lokalt. Ledelse Ledelsen er af største betydning. Alle beslutningstagere, ikke blot nationalt, men også i kommunerne, skoledistrikterne og på skolerne spiller en vigtig rolle i processen, når regeringens politik skal omsættes til praksis. Skoleledelsen skal kunne leve op til kravene om at gennemføre en effektiv inkluderende undervisning. Undersøgelsen viser, at der kan være behov for aktiviteter, som kan fremme motivationen og entusiasmen hos alle involverede parter. Der kan være brug for ekstern støtte og eksempler på god praksis som, især i de tidlige faser af udviklingen, kan være med til at dæmpe en eventuel frygt og skepsis. Koordinering og samarbejde på regionalt plan Undersøgelsen viser ligeledes, at koordinering og samarbejde mellem alle parter (sundhedssektoren, den sociale sektor, uddannelsessektoren, psykologien) uden for skolen og mellem skolen og forældrene er til gavn for elever med særlige undervisningsmæssige behov. Tildelingen af ekstra støtte og hjælp skal altså planlægges og koordineres hensigtsmæssigt. 3.2 Eksempler på effektiv praksis De deltagende lande har, om end på meget forskellig vis, fremlagt deres bedste eksempler på effektiv praksis i den inkluderende undervisning. I dette kapitel opsummeres resultaterne sideløbende med tre centrale spørgsmål: Først og fremmest skal der foretages en systematisk vurdering af, hvilke former for særlige behov, der udgør de største udfordringer for lærere og andre fagfolk. Hvad kendetegner de elever, som er omfattet af gruppen (eller dem, som er uden for gruppen) - med andre ord: hvilke grupper af elever giver de største udfordringer i det almene skolesystem? 18

20 Derefter undersøges selve undervisningsprocessen: hvor ligger de største problemer i forbindelse med praksis i klassen i den del af den almene undervisning, som omfatter elever med særlige undervisningsmæssige behov? De deltagende lande har foretaget en omfattende kortlægning af de aktuelle udfordringer i bestræbelserne på at gennemføre inkluderende undervisning. Det tredje centrale spørgsmål, som refererer til formålet med denne undersøgelse, handler om at afgrænse de faktorer og former for undervisningsmæssig praksis som har vist sig effektive i den inkluderende undervisning. Eksempler på god praksis i de deltagende lande viser, hvordan dette tilpasses og håndteres i den daglige undervisning De største udfordringer Ikke overraskende har landene fremlagt ret enslydende svar på spørgsmålet om, hvilke typer af undervisningsmæssige behov, som giver størst udfordring. Adfærdsmæssige, sociale og/eller emotionelle problemer nævnes af stort set alle lande som den største udfordring i arbejdet med at inkludere elever med særlige behov. Her er også medregnet problemer med umotiverede og uvillige elever. De fleste lande finder det vanskeligt at besvare spørgsmål om elevernes karakteregenskaber. De fleste politikker for specialundervisning tager afstand fra denne indfaldsvinkel og fokuserer i stedet på den undervisningsmæssige sammenhæng, og det er her, behovet for at sætte ind er størst. Barnets karakteregenskaber er ikke omdrejningspunktet for debat. Selv om denne holdning er i tråd med de gængse opfattelser og også deles af European Agency's medlemslande, rapporteres det, at de største udfordringer findes i forbindelse med elever med adfærdsmæssige problemer. Nogle få lande peger på andre - sommetider meget specifikke - former for særlige behov, som også giver store udfordringer i den inkluderende undervisning. Det er f.eks. DAMP, dysleksi, autisme, specifikke indlæringsproblemer, psykiske handicaps, svære hørevanskeligheder og multihandicaps. 19

21 3.2.2 Udfordringer i den inkluderende undervisning Inkluderende undervisning kan gennemføres på forskellige måder og niveauer, men i den sidste ende er det læreren, som skal håndtere forskelligartede elever i sin klasse og skal tilpasse læseplanen på en måde, som tilgodeser behovene hos dem alle. Det gælder både elever med særlige undervisningsmæssige behov, elever med særlige forudsætninger og klassekammerater. Med andre ord, så er det at kunne håndtere forskelligartede elever en central forudsætning. Til det formål har læreren brug for støtte, enten fra kolleger (måske speciallærere) eller fra andre fagfolk. Elever med særlige undervisningsmæssige behov har på nogle tidspunkter i deres undervisningsforløb brug for en mere specifik støtte eller vejledning end den, som læreren kan give i den daglige undervisning. Det er her andre lærere og støttepersonale kommer ind i billedet, og her kræves både fleksibilitet, god planlægning og samarbejde i undervisningen. Samarbejdet med andre lærere skal ikke kun fungere på klasseniveau, men også overordnet på skolen. I nogle tilfælde vil der være brug for fagfolk, som arbejder i regionale rådgivningsinstanser, hvilket kræver en endnu højere grad af fleksibilitet, planlægning, samarbejde og koordinering. Inkluderende undervisning omfatter mere end det at kunne håndtere forskelligheder i klassen Effektiv praksis i den inkluderende undervisning Undersøgelsen indikerer, at der er mindst fem slags faktorer, som virker fremmende for inkluderende undervisning. Både litteraturundersøgelsen og eksemplerne på god praksis viser betydningen af disse faktorer. Litteraturen og ekspertvurderingerne viser generelt, at elever (både med og uden særlige behov) såvel som lærere får et godt udbytte af undervisningen ved brug af nedenstående metoder. Undervisningssamarbejde Inkluderende undervisning fremmes af flere faktorer, som kan grupperes under overskriften undervisningssamarbejde (f.eks. ved brug af tolærersystemet). Lærere skal samarbejde med 20

22 kolleger og har brug for praktisk og fleksibel støtte fra dem. Et sådant samarbejde synes at være en effektiv metode til udvikling af faglige såvel som sociale færdigheder hos elever med særlige undervisningsmæssige behov. Det er klart, at den ekstra støtte skal være fleksibel, velkoordineret og velplanlagt. Rapporten fra Norge viser, at de teams, som arbejder med en klasse, udgør en vigtig faktor. Arbejdet er meget velkoordineret. "Lærerne tilknyttes ét team på hvert klassetrin, så eleverne ikke skal forholde sig til for mange voksne. Teamet dækker alle fagområder på hvert klassetrin og sikrer hermed trygge rammer for eleverne. Lærere med en supplerende uddannelse inden for specialundervisning indgår også i disse teams og udgør altså ikke en særskilt gruppe af specialundervisningslærere". "Efter to et halvt år beskriver én af lærerne dagligdagen således: "Man skal konstant være bevidst om hvad man gør. Der er faste rutiner for en struktureret undervisning. Lærerne skal være meget opmærksomme på, hvor de forskellige elever har deres plads i klassen. Undervisningen styres af læreren og der er kun få frie aktiviteter i løbet af en undervisningsperiode. Der skal altid være en voksen til stede. Deles en gruppe f.eks. i to, skal der være en voksen i hver gruppe". Schweiz: "Ressourcelæreren udarbejder materiale som klasselæreren kan gøre brug af, hvis det er nødvendigt. Herudover er der møder med forældre, skolelederen for specialskolen, klasselæreren og ressourcelæreren. Gode personlige relationer mellem alle involverede er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af et integrationsprojekt som dette". Luxembourg: "Da vi har andre børn med problemer i denne klasse (psykisk udviklingshæmmede børn, børn med indlæringsvanskeligheder og adfærdsvanskelige børn), 21

23 er det en klasse, som giver store udfordringer. En socialpædagog arbejder i klassen ti timer om ugen og yder hjælp til børnene med særlige behov. Når et nyt emne introduceres af læreren, sørger ressourcelæreren for at børnene lytter og forstår hvad læreren vil have dem til at gøre. Herefter skal børnene arbejde selvstændigt". "Ressourcelæreren lægger stor vægt på, at der skal være to personer, som arbejder med eleverne i klassen. Det giver bedre tid til at arbejde individuelt med det enkelte barn, og hvis én af de to lærere har problemer med et barn, kan den anden gå ind og hjælpe med at løse konflikten". Elevsamarbejde Elevsamarbejde har vist sig at have en gavnlig virkning på elevernes kognitive og socialt/emotionelle læring og udvikling. Elever, som hjælper hinanden får et stort udbytte af at lære sammen, især selvfølgelig hvis de grupperes på en fleksibel og velovervejet måde. Desuden er der ingen tegn på, at de mere velfungerende elever mister noget ved dette i form af udfordringer eller muligheder. Resultaterne viser, at alle elever gør fremskridt, både fagligt og socialt. Holland: "Samarbejde i læringen kan godt gennemføres med eleven med særlige behov som den, der optræder som "vejleder". En elev med svære adfærdsvanskeligheder (kaldet "A") optræder som vejleder for yngre elever. I modsætning til ventet er A meget populær hos sine yngre kammerater. Som vejleder skal A vælge en opgave, sørge for at gruppen begynder at arbejde med den og afhjælpe eventuelle konflikter. Det kan godt virke en smule kaotisk, da grupperne er placeret over hele skolen, og i begyndelsen gjorde A ikke rigtig noget. Men efter selv at have fået lidt vejledning, fungerer A nu fint som vejleder i gruppen". 22

24 Portugal: "Klasselæreren og ressourcelæreren samarbejder på fuld tid i klassen. De udarbejder også individuelle undervisnings- og aktivitetsplaner for hvert barn, herunder N. Hele undervisningspersonalet involveres i problemløsninger, når der er behov for dette, og andre aktører kan også inddrages. N får stor støtte fra omgivelserne. En del af arbejdet med N udføres i fællesskab og der er allerede fremgang at spore". Belgien: "Ressourcelæreren er med hos alle lærerne i håndteringen af elever med socialt emotionelle vanskeligheder og adfærdsvanskeligheder generelt, og særligt i processen med at inkludere J (en dreng med adfærdsvanskeligheder) i undervisningen". "Klasseværelset er inddelt i otte sektioner, så børnene kan arbejde i små, fleksibelt sammensatte grupper. Eleverne hjælper hinanden. Når de leger, er de alle sammen om legen og lærer at tage hensyn til hinanden. Børnene skal være lidt ekstra tolerante over for J, men til gengæld er de ofte et godt eksempel for J". Problemløsning gennem samarbejde Landerapporterne og den internationale litteraturgennemgang viser, at en systemisk tilgang til problemerne med en uønsket opførsel i klassen er et effektivt redskab til at nedbringe forekomsten og intensiteten af forstyrrelser i timerne, og lærere som arbejder med at inkludere elever med sociale og adfærdsmæssige problemer kan især drage fordel af at samarbejde om dette. Klare regler og grænser, som er defineret i samarbejde med eleverne (sammen med en god motivation) er effektive virkemidler. Island: Man har iværksat et system for adfærdsregulering. Selv om systemet er iværksat på initiativ af en enkelt lærer, viser det vigtigheden af et velkoordineret samarbejde 23

25 omkring indførelsen af nye metoder, da adfærdsregulering ellers ikke vil kunne fungere. "Her er tale om en dreng på otte år (P) som er ved at afslutte sit tredje skoleår. Hans diagnose er DAMP og han får medicin mod hyperaktivitet. Han har svært ved at koncentrere sig og er kun opmærksom i kort tid ad gangen. Læreren bruger megen tid på at fastholde hans opmærksomhed på arbejdet, så han ikke kommer bagud. P forbliver i klassen og tages ikke ud til specialundervisning". Da P virker meget forstyrrende for de andre elever, afprøvede læreren et system til adfærdsregulering, som har vist sig at være meget effektivt. "Hvis han mister to stjerner på en uge, kan han ikke deltage i sidste time om fredagen, hvor klassen har aktiviteter, som de finder sjove og spændende og som de ser frem til". Rapporten fra Storbritannien: "Klassemøder praktiseres i stor udstrækning i grundskolen i Storbritannien. Der afsættes tid i læseplanen til undervisningsgrupper, som diskuterer og udveksler erfaringer, bekymringer, stærke og svage sider mv. med klassen, og man prøver så i fællesskab at finde løsninger på de spørgsmål, som optager gruppen. Det er med til at fremme interaktion og indlevelsesevne og til at bekæmpe mobning - eleverne bliver motiverede til at udvise respekt for deres klassekammerater. Gruppen formulerer nogle regler, som skal overholdes til punkt og prikke (f.eks. skal alle indlæg behandles seriøst og skal præsenteres efter tur)". Frankrig: "F gjorde konstant det modsatte af hvad læreren bad ham om. Hans opførsel ødelagde relationerne med de 24

26 andre børn, og han blev isoleret fra samværet med dem. Han råbte og provokerede de andre elever, modsatte sig alting, var urolig og truede med at hævne sig på enhver, som forsøgte at standse ham. Til sidst var han imod alt i skolen, uanset hvilken lærer eller hvilken aktivitet det handlede om. De tiltag som blev iværksat skulle bl.a. sikre at: Han skulle begynde at forholde sig til reglerne uden at føle sig truet, han skulle acceptere et minimum sæt af regler, han skulle begynde at arbejde og respektere de fastsatte regler. Tiltagene blev iværksat som en del af et forløb til genintegrering af F, som kræver nøje tilrettelæggelse og faste regler. I tilrettelæggelsen af forløbet indgik regelmæssige møder af en bestemt varighed, hvor der til hvert møde var afsat tid til at vedtage hvilket tiltag, der skulle anvendes under det pågældende møde, tid til at gennemføre det i praksis og tid til at diskutere, hvordan man havde haft det med det og hvad man havde følt. De regler, der skulle følges, handlede om ikke at gøre skade på sig selv eller nogen andre, ikke at ødelægge ting og at lægge tingene på plads efter mødet. Klasselæreren rapporterede, at der skete fremskridt i læringsprocessen, og især at kommunikationen med klassekammeraterne var blevet mindre konfliktfyldt - F havde endda statueret et godt eksempel over for de andre elever! Han blev mindre selvcentreret og begyndte at acceptere konsekvenserne, hvis han havde brudt en vigtig regel. Han holdt også op med at tale om at ville hævne sig". Fleksibel gruppesammensætning En fleksibel gruppesammensætning og en mere differentieret 25

27 tilgang til undervisningen er nødvendige og effektive tiltag i bestræbelserne på at håndtere forskelligheder i klassen. Faste målsætninger, alternative tilgange til læring, en fleksibel vejledning og en mindre homogen gruppesammensætning virker fremmende for inkluderende undervisning. Det er et interessant og vigtigt resultat, set i lyset af landenes udtrykte behov i forbindelse med håndteringen af forskelligheder i klassen. Sverige: "Grupper med en sammensætning af forskellige elever har haft stor betydning for en elev med svære indlæringsvanskeligheder - han elsker når læreren læser op for gruppen og han elsker at tegne, han er glad og agerer somme tider selv i gruppen. Han er vokset socialt og emotionelt og har gjort fremskridt med hensyn til adfærd og faglige færdigheder". Irland (rapport fra studiebesøg): "Miljøet i klassen og det faktum at det ikke er læreren som er i centrum fremmer samarbejdet mellem eleverne, ikke kun inden for den enkelte gruppe, men også på tværs af klassen. Elever med særlige behov blev placeret i fleksibelt sammensatte grupper, hvor der også var elever, som kunne hjælpe dem og som gerne ville optræde som lærer. Eleverne var generelt fortrolige med denne form for differentieret læring og var gode til at acceptere de kognitive eller fysiske forskelligheder, selv når eleverne med særlige behov blev tildelt en dominerende rolle (f.eks. var en pige med Down's syndrom hovedpersonen i et teaterstykke, og hendes klassekammerater reagerede meget positivt). En anden ting var, at hvis elever med særlige behov blev tildelt særlige ressourcer (f.eks. en computer), blev der ikke observeret nogen udsædvanlig reaktion på dette. Det kan være et tegn på, at eleverne er blevet "uddannede" til at tage del i den inkluderende undervisning, hvorimod det at have kontakt med en elev med særlige behov giver dem en naturlig glæde, som gør dem åbne og 26

28 tolerante. Lærerne ser en meget positiv holdning blandt eleverne og deres forældre. De har fået en sundere holdning til handicaps generelt og en bedre forståelse for, hvad det indebærer at være handicappet". Finland: "Eleverne er blevet inddelt i fire fleksibelt sammensatte grupper (opkaldt efter farver). Grupperne kan sammenlægges to og to, når der er behov for en større gruppe. Størrelsen af grupperne afhænger af, hvilket fag, der undervises i. Undervisningen i musik, naturvidenskab og kunstfag finder sted i større grupper, matematik og modersmålsundervisning må gennemføres i grupper med færre elever. Skemaerne er også fleksible, så ikke alle elever behøver være i skolen på samme tid". "I matematik og modersmålsundervisning er der ved gruppesammensætningen taget højde for elevernes forskellige faglige niveauer. Det giver bedre plads til individuel undervisning og fremmer elevernes motivation. Modersmålsundervisningen foregår f.eks. i grupper inddelt efter elevernes læsefærdigheder, hvor én gruppe beskæftiger sig med grafemer og fonemer, en anden med stavning i korte tekster og en tredje med børnelitteratur". Østrig: "Idéen med at oprette én klasse af elever på forskellige alderstrin og med forskellige færdigheder er at de kan blive undervist sammen lige fra førskolealderen og op til fjerde klasse 1. Man undgår selektion samtidig med at der tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og indlæringstempi. Det er naturligvis til stor gavn for elevernes kognitive og især emotionelle og sociale udvikling. Med dette system mindskes presset på både forældre, børnene og lærerne. Et barn kan om nødvendigt bruge 1 Den obligatoriske skolegang i Østrig er inddelt i fire års "Volksschule" og derefter fire års "Hauptschule" samt et års fagskole eller gymnasium. 27

29 fem år på at opfylde kravene i læseplanen. Klasselæreren er en tæt kontaktperson, og gruppen undergår ikke væsentlige ændringer, så de sociale relationer kan udvikle sig stabilt, hvilket er vigtigt især for de såkaldt "vanskelige" børn. Elever med mindre gode færdigheder bliver ikke fastlåst i denne rolle, da der løbende kommer yngre og svagere elever ind i gruppen. Det er godt for den sociale læringsproces, og det at støtte hinanden i fællesskab bliver dermed en del af dagligdagen. Elever med særlige forudsætninger kan blive tilgodeset hurtigere, da de ældre elever vil optræde som rollemodeller og hjælpe dem frem. Den fleksible gruppesammensætning er også god for de børn, som det er særlig vanskeligt at arbejde med, da de kan få mulighed for at trække sig lidt tilbage fra gruppen i en periode og arbejde i fred og ro, eller de kan være sammen med kammerater, hvis udviklingsniveau modsvarer deres eget". Rapport fra studiebesøg i den franske del af Belgien: Eksperterne som deltog i dette studiebesøg fremhæver især følgende markant effektive tiltag på den pågældende skole: "Valget af undervisningsdifferentiering som en fast retningslinje for arbejdet i klassen og et godt samspil i klassen mellem fagligt og ikke-fagligt uddannet personale". Individuel planlægning Eksemplerne på effektiv praksis fra de besøgte skoler og fra litteraturgennemgangen kan tilpasses den inkluderende undervisning - gennem definition af målsætninger, en undervisning som er baseret på vurdering og evaluering, forventninger, direkte vejledning og feedback. Casestudierne afspejler vigtigheden af, at undervisningen foregår inden for rammerne af den normale læseplan, dog med tilpasninger af denne, ikke blot for elever med særlige behov, men for alle elever, også dem med særlige forudsætninger. For elever med særlige behov sker denne tilpasning i de fleste lande ved hjælp 28

30 af individuelle undervisningsplaner, og eksemplerne på god praksis viser, hvor vigtigt det er, at den individuelle undervisningsplan er tilrettelagt, så den uden problemer kan passes ind i elevens normale læseplan. Tyskland: Alle tyske delstater har udviklet retningslinjer for individuelle undervisningsplaner, som sikrer, at hver enkelt elev med særlige behov får den rette støtte og vejledning. Undervisningsplanen giver oplysninger om elevens undervisningsmæssige udgangspunkt og betingelser, individuelle behov og diagnose, tiltag og muligheder i forbindelse med ekstern placering, samarbejde og personalets kvalifikationer. Luxembourg: "Børn som får støtte og vejledning skal have en individuel undervisningsplan, som udarbejdes med udgangspunkt i elevens personlige uafhængighed, verbale og nonverbale kommunikation, den grundlæggende skoleundervisning og kulturelle læring, elevens psykomotoriske udvikling, den sociale sundhedstilstand og hygiejne, følelsesmæssig og social udvikling, det personlige ansvar, situationen i forbindelse med elevens overgang til erhvervslivet og vedkommendes fritidsaktiviteter". De deltagende eksperter var inde på faren for en for høj grad af individualisering i den inkluderende undervisning. Det er rigtigt, at en fleksibel gruppesammensætning vil medføre undervisningsdifferentiering, fordi eleverne har lov til at gå efter nogle forskellige mål gennem alternative måder at lære på. Det bør dog ikke skabe problemer, hvis undervisningen er effektiv og målrettet. Storbritannien: Alle elever, herunder elever med særlige behov, som undervises i særlige foranstaltninger (i Storbritannien i såkaldte "Designated Special Provisions, DSP") følger den samme nationale læseplan. Den kortsigtede såvel 29

31 30 som den mere langsigtede planlægning foretages én gang årligt af lærere fra de almene klasser og fra specialundervisningsklassen. De almene klasser og specialklassen har hver en koordinator for hvert fag i den nationale læseplan, og de to arbejder sammen. (Alle engelske underskoler har koordinatorer for hvert fag, men det særlige her er, at lærerne arbejder sammen parvis). Læseplanen differentieres herefter i overensstemmelse med behovene hos de enkelte elever og hos grupper af elever - det kan f.eks. være, at elever fra specialklasserne kun skal arbejde med en del af et af fagene i læseplanen. Skolen tilpasser den nationale læseplan til elevernes forskellige behov i overensstemmelse med nogle retningslinjer, som er anbefalet af det regeringsorgan, som i Storbritannien har ansvaret for udarbejdelsen af den nationale læseplan samt for al vurdering knyttet til denne (Qualifications and Curriculum Authority). Fælles målsætninger kan f.eks. nås gennem forskellige aktiviteter, som for elever med svære indlæringsvanskeligheder vil være på et lettere niveau end for de øvrige elever. Det daglige arbejde og mulighederne for at integrere elever og grupper diskuteres én gang ugentligt. Eleverne skifter mellem de forskellige klasser og kender således til arbejdsgangen i alle klasserne".

32 4. KONKLUSION Projektets formål har været at afgrænse, analysere, beskrive og formidle viden om eksempler på god praksis i klassen i et inkluderende undervisningsmiljø. Første skridt var at forstå hvad som virker, dernæst hvordan det virker og til sidst hvorfor det virker. Ét af de vigtigste resultater viser at adfærd, sociale og/eller emotionelle problemer udgør den største udfordring i arbejdet med at inkludere elever med særlige behov i den almene undervisning. Det ses også, at det er et stort problem at håndtere forskelligheder i klassen. Casestudierne og diskussionerne blandt eksperterne viser, at hvad der er godt for elever med særlige behov også er godt for de øvrige elever. Endelig ser det ud til at undervisningssamarbejde, elevsamarbejde, problemløsning gennem samarbejde, fleksible gruppesammensætninger og individuel planlægning er faktorer, som har stor betydning for udfaldet af den inkluderende undervisning. 31

33 LISTE OVER NATIONALE KOORDINATORER (EUROPEAN AGENCY) OG NATIONALE EKSPERTER Østrig Irene Moser (National koordinator) Dieter Zenker Claudia Otratowitz Elisabeth Fritsch Belgien (Den flamske del) Theo Mardulier (National koordinator) Jean Paul Verhaegen Dora Nys Belgien (Den franske del) Thérèse Simon (National koordinator) Danielle Pécriaux Danmark Preben Siersbæk Larsen Grethe Persson Finland Minna Saulio (National koordinator) Eero Nurminen Ole Gustafsson Heikki Happonen Frankrig Pierre Henri Vinay (National koordinator) Nel Saumont (National koordinator) José Seknadjé-Askénazi Marie-Madelaine Cluzeau 32

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Specialundervisning i Europa

Specialundervisning i Europa Specialundervisning i Europa Temapublikation Januar 2003 European Agency for Development in Special Needs Education I samarbejde med EURYDICE -informationsnetværket for uddannelse i Europa Denne rapport

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013

Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013 Forslag januar 2013 1 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere