Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: Underskrift: Thorkild Jacobsen, bestyrelsesformand 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 26,3 28,2 22,0 27,2 22,0-22,0 9,6 7,9 7,0 10,3 7,0-7,0 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i Skolens strategi udspringer af direktørens resultatmål for skolens strategi, målsætning og undervisning? Hvordan formidles FPDG til Bestyrelsens strategi for skolens virke er indeholdt i det fælles didaktiske og pædagogiske bestyrelse, lærere og elever? grundlag. Skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag danner rammen for, at hvert underviserteam på skolen har udviklet og beskrevet teamets didaktiske-pædagogiske grundlag. Beskrivelserne findes samlet på skolens pædagogiske portal og i elevplan. Hvad har evalueringen vist? Målsætningen var: 2

3 at gennemføre implementering af det didaktiske og pædagogiske grundlag som skaber tilpas forstyrrelse hos både den (pæd) ledelse og hos aktørerne, at det fremadrettet medfører ændrede handlinger i skolens daglige praksis vedrørende det didaktiske og pædagogiske felt Der er uden diskussion sket en forstyrrelse, mere eller mindre hos alle. I nogle tilfælde - en lille forstyrrelse, andre tilfælde en stor forstyrrelse, men for størsteparten vurderes det, at der er sket tilpas forstyrrelse. Alle aktører (team) har været aktive omkring 1. indsats. hvorved alle har været involveret i en proces. Den proces i sig selv har indfriet mange elementer i et succeskriterium. Der er også grundlag, der indikerer, at der er områder, hvor der er plads til forbedring, men den viden i sig selv, kan også kategoriseres som succes set i det lys, at der netop herved sættes fokus på det svære. Med den viden og erfaring vi har pt. vurderes det, at indsatsen generelt set er succesfuld, ud fra de pt. opnåede konkrete handlinger og resultater. Målbart: De enkelte team skulle uploade deres (team) didaktiske og pædagogiske overvejelser senest den En for sen involvering af ITafdelingen medførte desværre, at tidsplanen for upload af planer blev forskudt en måned. Hvad har været afgørende for det, I har opnået? Hvorfor? Det har været afgørende, at ledelsen vedholdene har fastholdt målsætningerne og ønsket om forandring, og at der i processen har været plads til uenigheder og drøftelse med medarbejderne om deres involvering og accept af arbejdet med udfoldelsen af, og betydning af Det Didaktiske Pædagogiske Grundlag. Implementeringsplanen har været et vigtigt redskab i forhold til processen, selv om den ikke helt blev overholdt. Har I opnået andet, end det I på forhånd regnede med? Ja. Vores interne erfaringsudveksling sker fremadrettet i anden form end hidtil. Videndeling af projektarbejde, der vedrører det didaktiske og pædagogiske felt, sker fremadrettet i en let tilgængelig elektronisk form. Herved er der skabt en let, overskuelig og informativ brugerflade. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Selvevalueringer i lærerteam med følgende indhold: FDPG som vedvarende proces Indsatsteori som projektudøvelsesmetode hvorfor? 3

4 Den vurderes nyttig ved udvikling og evaluering af projekter Visualiseringsmodel - som værktøj til projekt udøvelse - hvorfor? Det viser sig, at være et nyttigt redskab til at få et overblik med. Aktørerne bruger det som et navigeringsværktøj i samarbejde med pædagogisk ledelse En måde at få viden om nye undervisningsformer er gennem projektarbejde. Dette vil fortsat ske via projekter. Vi er bevidste om, at en succesfuld proces ikke er givet ved blot at anvende et projekt som arbejdsform. Succesen udspringer i lige så høj grad af den pædagogiske ledelse og aktørernes evne til at arbejde med projekter Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Skolen har fortsat arbejdet fra 2013 med øget fokus på anvendelse af hvilke metoder differentierer IT i undervisningen (Den digitale Erhvervsskole) Her er der i de enkelte undervisningsteam afprøvet og arbejdet med forskellige IT-værktøjer skolen undervisningen? og IT-pædagogiske metoder. Der har overordnet ikke været fastsat regler for anvendelse af konkrete værktøjer og metoder. Skolens lærerteam har i elevplan, under deres FDPG, beskrevet måden hvorpå de differentierer undervisningen. Der er i undervisningen blevet forsøgt inddragelse af f.eks. ipads, forskellige former for sociale medier og pædagogiske IT-lærings apps. Inddragelse af IT-pædagogiske værktøjer har været op til det enkelte Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? team at udvikle og afprøve. Vurderes målbart ultimo 2015 efter gennemførelse af EUD-reformens første grundforløb Hvad har virket / ikke virket? Der har været forskellige udfordringer for de enkelte team at få beskrevet genkendelige FDPG. Hvordan følges der op på Via selvevaluering i skolens undervisningsteam. erfaringerne? Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Uddannelseskonsulenten har fået en mere fremtræden rolle i forhold til har skolen iværksat for at alle parter og er blevet et bindeled. Uddannelseskonsulenten besøger styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes vendig. Efter virksomhedstrivselsundersøgelsen i 2014, er der sat større virksomheden og er en del af at skabe kontakten til eleven hvis nød- samarbejde om det fælles fokus på at lærer og virksomhed har kontakt i tiden op til og lige efter uddannelsesansvar over for et skoleophold. den enkelte elev? Uddannelseskonsulenterne har hver især fået specifikke uddannelsesområder, som de varetager. Dette har styrket samarbejdet med lærerne, da det er den samme konsulent, som kommer ud og derved også får et tættere forhold til eleverne. For virksomhederne betyder det også, at 4

5 Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? uddannelseskonsulenten har kunnet fordybe sig i færre uddannelser og derved få en endnu bedre viden, end de har i forvejen. Virksomhederne kan også få et bedre samarbejde med skolen, når det er den samme person, de har kontakt til og opbygger et forhold til. Det er blevet mere tydeligt, hvem eleverne skal gå til for vejledning om praktikplads. Vi har haft et højere antal VFU aftaler end tidligere, stigningen er gået fra 254 (2014) til 581 (2015) aftaler. Ordinære aftaler uden delaftaler og VFU aftaler er steget fra 687 (2014) til 746 (2015). Overgangen fra VFU til et restlæreforhold ved en virksomhed er steget markant fra 56 i 2013 til 82 i Trivselsundersøgelsen for 2014 viser, at gennemsnittet for trivslen blandt skp eleverne ligger på 4,0 ud af 5. Det har haft en positiv effekt både i samarbejdet mellem konsulent og lærer, hvor lærerne ved præcis, hvem der varetager deres elever og hvem de skal gå til med papirarbejde eller spørgsmål. De ansvarsfordelte områder har givet konsulenten mulighed for at fordybe sig mere i uddannelserne og derved kunnet give en bedre vejledning til såvel virksomheder, elever som lærere. Underviserene vil gerne i større grad ud til virksomheder, men den rolle er overtaget af konsulenterne nu, lærerne og instruktører har tidligere været glade for den arbejdsopgave. Ved en tilbagevendende virksomhedstrivselsundersøgelse (skal gentages i 2016), løbende kontakt med undervisere og instruktører samt trivselsundersøgelser lavet blandt skp elever (kvartalsvis). Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Titel: Bedre skolemiljø Skolemiljø og læringsmiljøer kan ikke skilles ad. Undervisningsmiljøet udgør en væsentlig del af skolemiljøet. Skolemiljøet er ud over det faglige miljø sociale aktiviteter, der spænder fra elevråd og elevrådsseminarer over sportsarrangementer til andre trivselsaktiviteter. Det er vanskeligt at måle en direkte afledt effekt på elevernes fastholdelse og trivsel, men på et nyligt afholdt elevrådsseminar for repræsentanter fra alle fire elevråd giver eleverne udtryk for, at de gerne ser flere tværgående aktiviteter, som kan binde elever fra forskellige fagområder og adresser sammen. Aktiviteter med fokus på at ryste eleverne sammen på tværs af fagområder såsom trivselsdag, foredrag med emner valgt af eleverne (fx kærestevold) samt forsøg på at skabe faste traditioner i forbindelse med f.eks. Fastelavn og afslutningen på grundforløbene får stor ros fra eleverne og ser ud til at virke. Erfaringen viser, at elevrådene og elevaktiviteter ikke kan baseres på elevernes eget initiativ, der er behov for at undervisere og ledelse er 5

6 Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) involveret og deltagene, dette lige fra planlægning til den praktiske gennemførelse af initiativerne. Indsatsen videreføres, der vil forsat være fokus på at sikre, at skolemiljøet på EUC Syd udvikles til gavn for elever, kursister og studerende. Fremadrettet vil der være et øget fokus på de sundhedsfremmende aktiviteter, dels som led i skolens sundhedscertificering og dels som led i at integrere bevægelse i undervisningen som et didaktisk værkstøj, som reformen foreskriver. Der vil desuden blive afholdt forskellige oplæg og andre arrangementer af social karakter, som organiseres i samarbejde med skolens elevråd og med underviserne fra de forskellige fagområder samt, hvor det er muligt, i samarbejde med andre lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner samt kommunerne. For at sikre at fokus på skolemiljøet holdes udarbejdes der fremadrettede handleplaner på de enkelte adresser med udgangspunkt i de tilbagemeldinger og kommentarer, der er kommet i den seneste elevtrivselsundersøgelse. Tiltagene i handleplanerne er: Struktur og planlægning, Den sproglige dimension i undervisningen, integration af bevægelse i undervisningen, kobling mellem skolens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag og den undervisning, der finder sted samt planlægning af forskellige tiltag med fokus på elevinddragelse og trivsel. Det er en løbende proces, så der kan ikke fastsættes start og slutdatoer på arbejdet. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Årets resultater på frafaldet uden omvalg levede ikke helt op til skolens forventninger, hverken på grund- eller hovedforløbet. Vi havde sat os et mål på 22 % frafald på grundforløbet og 7 % frafald på hovedforløbet for 2014, og er kommet ud med et frafald på 27,7 % på grundforløbet og 10,3 % på hovedforløbet. På grundforløbet er der sket en positiv udvikling i frafaldet fra 2013 til 2014, hvor frafaldet er mindsket en smule. Hvis vi ser på nogle af de overordnede årsager til, at vores elever falder fra, er der ingen tvivl om, at sociale/personlige udfordringer er den største årsag til frafald. Yderligere karakteristika for de frafaldne elever er, at der er flere elever i den ældre aldersgruppe (20 år og opefter), der falder fra og der er tendens til, at de elever, som frafalder, har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. De frafaldne elever fordeler sig kønsmæssigt med ca. 1/3 kvinder og 2/3 mænd, hvilket spejler kønsfordelingen i den samlede elevgruppe. Det er bl.a. manglen på praktikpladser, som hindrer eleverne i at fortsætte på hovedforløbet af deres uddannelse. Dette afspejles i, at vi har oplevet en stigning i antallet af skolepraktikelever, særligt inden 6

7 for indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og IT samt Mad til mennesker. Samlet set har EUC Syd de seneste år kæmpet med de samme udfordringer, som resten af landets tekniske skoler, hvor manglende tilgang af stærke folkeskoleelever og et vigende antal praktikaftaler gør det til en stor udfordring at fastholde eleverne gennem hele deres uddannelse. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Sønderborg Sønderborg adressen som helhed er karakteriseret af, at det fortrinsvist er mændene, som falder fra uddannelsen (blandt de frafaldne er ca. 80% mænd og 20% kvinder). Det er typisk den ældre aldersgruppe (20+ år), som frafalder. Der er ikke umiddelbart tegn på, at etnicitet har en indflydelse på tendensen til frafald. Frafaldet i Sønderborg sker overvejende på grundforløbet, med et frafald på 33 % efter 26 ugers skolegang Sønderborg adressen har det største frafald på grundforløbsindgangene Mad til mennesker, Strøm, styring og IT samt Bil, fly og andre transportmidler. Mad til mennesker: Indgangen er præget af elever, der har sociale og faglige udfordringer. Mange elever vælger uddannelsen som et fravalg af andre uddannelser, men er ikke motiveret til uddannelsen og bliver overraskede over de krav og forventninger, der stilles til dem. Data og kommunikation: På Data- og kommunikationsindgangen findes mange elever, som ikke i tilstrækkelig grad har gjort sig overvejelser over, hvad uddannelsen indeholder samt hvilke faglige krav, der stilles til dem, hvis de vil opnå at få en praktikplads og efterfølgende begå sig i branchen. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Bil, fly og andre transportmidler: Indgangen er præget af elever med sociale og personlige problemer. Mange af eleverne har vanskeligt ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Endvidere kan de relativt dårlige udsigter til at få en praktikplads tage modet fra nogle elever. Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager samt manglende fremmøde 7

8 Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc Haderslev I Haderslev er det som i Sønderborg fortrinsvis mænd, der frafalder uddannelsen og fortrinsvist elever i aldersgruppen +20 år. Her er frafaldet også primært på grundforløbet, med 29 % efter 26 uger På grundforløbet er der størst frafald på Bil, fly og andre transportmidler. Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager samt manglende fremmøde Aabenraa Som i de øvrige byer ses der i Aabenraa en overvægt af elever i den ældre aldersgruppe (+20 år) blandt de frafaldne. Også her er der flest mænd blandt de frafaldne. Frafaldet sker primært på grundforløbet 31 %. På grundforløbet er det indgangene: Mad til mennesker (47 %) Sundhed, omsorg og pædagogik (46 %) Transport og logistik (36 %) Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager samt manglende fremmøde Tønder I Tønder ses også en overvægt af mænd blandt de frafaldne elever og også her er majoriteten af de frafaldne i aldersgruppen +20 år. Elever med flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig har tendens til at falde fra uddannelsen. Frafaldet er på grundforløbet med 24 %. I Tønder er det største frafald på Mad til Mennesker. Her er en del unge, der vælger indgangen, uden at have forudsætninger for at klare de faglige krav. Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager 8

9 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift. implementering af reformen? 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Skolen har etableret en pædagogisk portal, hvor reformmateriale i form af love, bekendtgørelser og beskrivelser af fagretninger og øvrige undervisningsforløb findes. Skolen har siden juni 2014 løbende arbejdet med udfoldelse af implementeringsplan. Implementeringsplanen indeholder oplysninger om aktiviteter (SIP, LUP og PD), ansvar og terminer. Der er mange forskelligartede implementeringsudfordringer. De mange nye målsætninger i forhold til EUD-reform, og det at sikre, at reformintensionerne også afspejler den daglige praksis. Skolens overordnede FDGP revideres i overensstemmelse med EUDreform pr. 1. august Fortsat vedligeholdelse af skolens pædagogiske portal Bestyrelsen får afrapportering på resultaterne, der udspringer af arbejdet med FDPG. Med udgangspunkt i skolens overordnede FPGP, beskriver skolens lærerteam hvorledes grundlaget udfoldes af bruges i teamets didaktiske og pædagogiske arbejde. Arbejdet følges op via årlig selvevalueringer. Alle lærerteam evaluerer deres grundlag via selvevaluering i efteråret

10 4.3. Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Fortsættelse og udvikling af Den digitale erhvervsskole Vi tror på, at differentiering fremmes ved i højere grad at benytte digitale teknologier. Med praxisonline vil eleverne kunne arbejde med de samme læringsmål og samme niveau, men det vurderes at læremidlerne vil bidrage til en differentieret undervisning, så eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder, i forskellige tempi og i forskellig grad. Afprøver - PraxisOnline over en toårig periode PraxisOnline - består af tre digitale læremidler: webbog kernestof med fagspor ipraxis interaktive læringsforløb og opgaver mobilmission gamification med læring og bevægelse Afprøvningsperioden: marts 2015 august 2017 Tidsplan: 2015 April Aug. Dec Juni 2017 Juni Underviserne tester beta version Opstart Første del evaluering (hvad virker, hvad skal ændres), vil foregå i samarbejde med Praxis Anden delevaluering med underviserne om erfaringerne med værktøjet, vil foregå i samarbejde med Praxis Opsamling og evaluering af projektet Talentsporet Fra aug implementeres Talentsporet ved EUC Syd. Det er vores holdning, at hvis eleverne skal blive så dygtige de kan og udvikle potentiale skal det struktureres. Med talentsporet er der lagt en struktur og strategi vedrørende vores talentarbejde på EUC Syd. Strategien omkring talentsporet er grundlagt ud fra erfaringer fra tidligere projekt Talentvejen. 10

11 På adresserne er der pt. udpeget 5-10 Talent undervisere Der er afsat én ressourceperson der to dage i ugen fungerer som tovholder, sparingspartner og rådgiver talentunderviserne. Det er et klart sigte, at implementeringen af talentsporet, medfører etablering af et Talent akademi ( ) Delevaluering: Hvad sigerne Talentunderviserne, hvad siger eleverne? Hvad siger ressourceperson? Er vi på vej mod et talent akademi? Karakterstyrker Karakterstyrker er et étårigt pilotprojekt, med opstart aug Forskning viser, at arbejder med karakterstyrker giver langt mere tilfredshed og engagement hos mennesker. Det højner indlæringen og giver eleven en følelse af større mening. Dermed kan det også bidrage til at fastholde eleverne i deres uddannelsesforløb. Slutmål: Elever med større engagement og trivsel Elever, der klarer sig bedre fagligt Lavere drop out procent på lang sigt Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Den digitale erhvervsskole Målgrupper, der vil afprøve produkterne i praxisonline : Gf1 Aug EUX Aug HTX Aug Differentiering fremmes ved i højere grad at benytte de digitale teknologier, som udvikles og anvendes bl.a. i den digitale erhvervsskole. Undervisningsforløb, læringsaktiviteter og læringselementer beskrives i Elevplan og er synlige via de lokale undervisningsplaner i Elevplan. Pædagogisk praksis på de enkelte typer af undervisningsforløb er en integreret del af beskrivelserne og dokumentationen i Elevplan. Udmøntning af differentiering, skal kunne ses afspejlet i skolens og teamets fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Talensporet Alle: Gf1 - fra aug temadag / projekt 11

12 Gf2 fra aug Hovedforløbselever - fra jan Underviserne fra aug Pilotprojekt Karakterstyrker Projektet er stadig i udviklingsfasen. Både et gf1 og / eller et gf2 hold kunne komme på tale. Afdækning af kontrolgruppe vil indgå som krav i den endelige udvælgelse. Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Evaluering af praxisonline : Den digitale erhvervsskole Første delevaluering dec Evaluering via årlig selvevaluering i undervisningsteamet med reference til afdelingslederen Hvad er erfaringerne? Hvad bør ændres? Hvad siger underviserne? Anden delevaluering / mål juni 2015 Evaluering via årlig selvevaluering i undervisningsteamet med reference til afdelingslederen Hvad er erfaringerne? Hvad bør ændres? Hvad siger underviserne? Slutevaluering aug Selvevaluering i undervisningsteamet og med ressourceperson, der reference til afdelingslederen og ledelsen. Evaluering skal vi fortsat anvende produktet? Hvad siger eleverne? Talentsporet Evaluering: Via årlig selvevaluering i undervisningsteamet med reference til afdelingslederen. Evaluering: Pilotprojekt Karakterstyrker Kvalitativ/kvantitativ måling af forløbet. Evalueringsspørgsmål: Oplever eleverne en større grad af engagement? - Føler eleverne sig mere motiveret? Hvad siger underviserne til metoden? Slutdato aug

13 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? EUC Syd har søgt om at udvide udbuddet af skolepraktik med to uddannelser; CNC-tekniker og industriassistent. EUC syd har udformet fagspecifikke brochurer til alle uddannelser, som indeholder information om, hvad der undervises i på de enkelte hovedforløb. Brochurerne indeholder også opgaveforslag til praktikdelen, som vejledning til virksomheden. På den måde kan virksomheden få hjælp til at opfylde praktikmålene og forberede eleverne op til et skoleforløb. Link til fagspecifikke brochurer: Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål EUC Syd vil i 2015 opstarte et nyt projekt, for at skaffe flere elever i uddannelsesaftaler. Projektet består af to pakker som virksomheden kan få glæde af. Den ene pakke går bl.a. ud på, at virksomhederne får mulighed for at kontakte skolen, hvis de mangler hjælp til at udfordre en elev på en given opgave. Skolen hjælper virksomheden med at finde en anden virksomhed, som kan tilbyde eleven at komme ud og prøve kræfter i denne opgave, i en begrænset praktikperiode. I pakke 2 udarbejder skolen korte eller delaftaler for en elev med virksomheder, som måske ikke har mulighed for at udfordre en elev gennem et helt uddannelsesforløb, men kun for en given praktikperiode op til et skoleophold. Efter skoleopholdet får eleven så en aftale med en ny virksomhed, som har mulighed for at udfordre eleven på de næste praktikmål. Vi forventer især EUX elever, vil kunne få glæde af denne pakke. Vi forventer, at det vil give en del flere uddannelsesaftaler i pakke 2 og i pakke 1 mulighed for, at en elev kan fordybe sig i en bestemt opgave omkring et skoleophold, og på den måde sikre et bedre sammenspil mellem praktik og skoleundervisning. Projektet har dog en længere tidhorisont og vil til en start blive tilbudt på automatik- og procesuddannelsen som forsøg. Vi anslår, at fem lærere har deltaget i kortere virksomhedsforløb i siden Foreløbigt er der ikke planlagt kortere virksomhedsforløb for lærere i det kommende år. Det forventes projektet med pakkerne er klar til start i august og vil løbende blive evalueret og tilpasset i efteråret I foråret 2016 vil projektet blive evalueret med en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder og de elever, som har deltaget. 13

14 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Der arbejdes ud fra henholdsvis en volumenmodel og en løbende model. Volumenmodellen anvendes ved opstart af GF2 i august og december måned og gennemføres af faglærere, tilknyttet de respektive undervisningsområder. Den løbende model målrettes ledige, der jævnt hen over året vil efterspørge en RKV. Forløbene tænkes gennemført på månedsbasis og gennemføres af en underviser med bred vejledererfaring, suppleret med en faglærer i slutningen af RKV forløbet. Der gennemføres informationsmøder med berørte medarbejdergrupper. Som i den øvrige undervisning tages udgangspunkt i den voksne og de erfaringer, som den enkelte voksne er i besiddelse af. Skolen er åben for, at den voksne kan arbejde på skolens faciliteter uden for normal undervisningstid, ligesom der er adgang til IT-læringsmateriale. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Vi skaber, opretholder og arbejder for et skolemiljø, hvor: skolen sætte i gang? Eleverne har frihed til selv at vælge Vi afholder ideværksted med alle elevrådselever til spørgsmålet Hvilke indsatser på EUC Syd fremmer det sociale samvær, styrker sammenholdet og skaber fællesskab Ledelsen er aktivt lyttende i dialog med eleverne Vi afholder en konferencedag med hele direktionen, ledelsen, tillidsmænd og alle elevrådselever til emnet Vi står sammen og styrker fællesskabet - vær med til en åben debat Sammenholdet blandt eleverne styrkes Vi afholder sportsturneringer og overlevelsesture på tværs af vores adresser i alle fire byer Diversitet ses som en styrke Vi afholder aktiviteter på tværs af uddannelser, hvor interkulturel kommunikation inddrages Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Vi udarbejder en årsplan inkl. budget for trivselsaktiviteter og aktiviteter, som bidrager til styrket social samvær og sammenhold, som skaber fællesskab og bidrager til øget gennemførelse af uddannelsen. Årspla- 14

15 nen skal sikre, at vi gennemfører aktiviteter med målbare resultater på alle indgange og hold i samarbejde med alle medarbejderteams. Vi inddrager eleverne i planlægningen af aktiviteter til fremme af et godt skolemiljø Iværksætter aktiviteter, som styrker sammenholdet på EUC Syd med opstilling af Trin på vej, Umiddelbare resultater og Endelige resultater. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde Vi prøver til stadighed at arbejde helhedsorienteret og differentieret. med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseretvarende proces, som skal kunne ses afspejlet både i skolens og i tea- Udmøntning af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning er en vedmets fælles didaktiske og pædagogiske grundlag Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Projekt: Læsetræning - på EUC Syd Et toårigt projekt ved EUC Syd, der har grundelementer fra Mål med projektet: Den sproglige dimension Læseløft Syd Fagligt reflekterende "Supervision Målet med projektet er at højne det faglige niveau på EUC Syd Målet med projektet er, at eleverne får de bedste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse Læsevejlederens rolle konsolideres En aktiv del af skole/team FDPG Indgå i erfaringsbaseret viden og vil derfor indgå i Handleplan for øget gennemførelse under o Helhedsorienteret o Tværfaglighed o Undervisningsdifferentiering Udnyttelse af kvaliteterne og erfaringerne fra Den sproglige dimension Screening af elevernes læsefærdigheder læseløft Læsetræningsværktøj, der kan øge elevens læsehastighed og - færdighed Supervisionen det refleksive værktøj. Dialog med læsevejleder og faglæreren om gråzoneord, faglige tekster, fag på tværs, underviserens sprogbrug m.m. Supervision som refleksiv værktøj har været en del af Den sproglige dimension 24 undervisere fra Stegholt og Sønder- 15

16 Tidsplan borg har afprøvet modellen Projektperiode - fra aug dec Projektet deles op i tre faser: o Fase 1 - Aug Aug 2016 Projektet rulles ud i Åbenrå og Sønderborg Læsevejlederne fra Tønder og Haderslev deltager som observatører o Fase 2 Forår 2016 Data og erfaringerne fra første år indsamles, imens projektet fortsættes o Fase 3 - Aug Aug 2017 Projektet rulles ud på alle adresser (erfaringerne fra første år inddrages) o Fase 4 - Forår 2017 Data og erfaringerne fra andet år evalueres Videreudvikling af Regional Folkeskoleskills Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Med udgangspunkt i eksisterende Regionalmesterskab folkeskoleskills, er der ønske om at videreudvikle dette produkt. Regionalmesterskab Folkeskoleskills ved EUC Syd er et årligt endags arrangement. Første arrangement blev afholdt i Invitationerne bliver sendt til folkeskolernes klasse, i de fire sønderjyske kommuner: Haderslev, Åbenrå, Tønder og Sønderborg. I 2014 var der 80 folkeskoleklasser og ca elever i berøring med det regionale mesterskab i folkeskoleskills. Når en folkeskole har tilmeldt sig, får skolen efter aftale besøg af to-tre undervisere fra EUC Syd, med et fire-fem timers program, som er følgende: o Om erhvervsuddannelserne o Konkurrenceøvelser bestående af: - Byg en trappe - Samle vandlås 16

17 - Speed stacking - Ligevægtsøvelse, - Samle tastatur - Stable seks kasser I forhold til konkurrencen, så består et hold af tre personer, gerne blandet med hensyn til køn. Der er kun et hold, der kan kvalificere sig pr. klasse til regionsmesterskabet. Ved regionsmesterskabet kan de fire bedste hold kvalificere sig til det nationale mesterskab, som er et vigtigt motivationselement for de unge deltagere. Hvad skal videreudvikles: Konceptet Regional Folkeskoleskills skal have et øget digital indhold. Udviklingsperioden løber i perioden nov feb I perioden er der mulighed for at opsamle erfaringer og data over to periodeforløb. Tidsplan: 2015 Juni sep. Udvikle øget digital indhold Sep nov. Info & konkurrencer på folkeskolerne afholdes Nov. Det regionale mesterskab afholdes Dec. Opsamling af data + delevaluering 2016 Feb. sep. Videreudvikling af konceptet Sep nov. Info & konkurrencer på folkeskolerne afholdes Nov. Det regionale mesterskab afholdes Dec. Del evaluering 2017 feb. Opsamling og evaluering af projektet Læseløft - Syd Projektet er en del af Syddansk uddannelsesaftale. Om projektet: Læseløft Syd har det overordnede formål, at styrke de unges læsefærdigheder og give dem bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tre erhvervsskoler er gået sammen om at revidere de nuværende læse- 17

18 handlingsplaner herunder at styrke samarbejdet mellem læsevejledere og faglærere. Styrket samarbejde vil betyde en mere spændende, motiverende og inkluderende undervisning. Projektet vil også udvikle et online læsetræningsværktøj, der er tilpasset EUD, som bygger på en indledende screening. Individuelt tilpassede læsekurser vil give elever på grund- og hovedforløb et læseløft. Projektet trækker på eksperter i læsning samt tidligere gennemførte læseprojekter og vil formidle viden om projektet specifikt og læsning bredt i og uden for regionen. Parter i projektet: EUC Syd Hansenberg EUC Vest Praxis - Erhvervsskolernes Forlag Projektet løber i perioden 5. maj september Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Projekt: Læsetræning på EUC Syd Evalueringsform: Status -/delevaluering jvf. tidsplan. Hvad er vores erfaringer? Hvad siger eleverne? Videreudvikling af Regional Folkeskoleskills Evalueringsform: Statusevaluering efter afholdt regionsmesterskab Delmål: Er der et øget digital indhold? Hvad er erfaringer med det nye digitale? Hvad siger eleverne? Læseløft - Syd Fra projektbeskrivelse Region Syd Leverancer: En revideret læsehandlingsplan og en konkret implementeringsvejledning med beskrivelse af den fulde læseindsats med metoder, værktøjer og samarbejdsformer mellem relevante aktører Et digitalt læsetræningsværktøj med tilhørende undervisningsmaterialer, unge-tekster og vejledninger Fire film om Læseløft-Syd til viral formidling 18

19 Effekt Blandt elever, der har gennemført programmets målrettede læseaktiviteter er gennemførselsprocenten 10 % højere end blandt elever, der ikke har gennemført programmet. 80 % af eleverne, der har gennemført programmet svarer mere positivt på, om de har oplevet undervisningen som motiverende og inspirerende 80 % af elever med læseudfordringer, der har gennemført programmet, oplever stor hjælp til håndtering af deres udfordring. Alle elever, der gennemfører læseprogrammet, forøger øget deres læsehastighed med 50 % og deres læseforståelse til 80 % Formidling Formidlingen sker via skolens pædagogiske portal D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Vedr. Erhvervspædagogisk kompetenceløft (- 10 ECTS point) Det er et mål, at undervisernes kompetenceløft skal kunne forenes og relateres til undervisernes daglige praksis. Kompetenceudviklingen er rettet mod, at underviserne i højere grad gennemfører differentierede og praksisrelaterede undervisningsforløb, at underviserne i højere grad kan omsætte fælles mål til praktiske aktiviteter og at undervisningen evalueres med henblik på fortsat didaktisk og pædagogisk udvikling. Både teori og praksis vil være centret om øget brug og anvendelse af digital pædagogisk platform og digitale læremidler. Vi har en målsætning om at opstarte ca. 40 lærere i efteråret Alle ledere har gennemført og bestået, hvad der svarer til 10 ECTS point i pædagogisk ledelse. Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Tallet vurderes til ca. 110 undervisere 19

20 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået I mindre I nogen grad I høj grad Udført med implementering af flg. reformelementer: grad Eux x Udvikling af grundforløbets x 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke x fag på grundfor- løbets 2.del. Motion og bevægelse x Fag på højere niveau x Talentspor x Etablering af samarbejde x med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik

21 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet Mellem 3 og 39 uger pr. elev VFU for elever i skolepraktik Meget forskelligt fra elev til elev, det kan variere fra 14 dage, med mulighed for forlængelse såfremt der forlægger en mulighed for en uddannelsesaftale eller lignende. Mellem 3 og 39 uger pr. elev Meget forskelligt fra elev til elev, det kan variere fra 14 dage, med mulighed for forlængelse såfremt der forlægger en mulighed for en uddannelsesaftale eller lignende. Mellem 3 og 39 uger pr. elev Meget forskelligt fra elev til elev, det kan variere fra 14 dage, med mulighed for forlængelse såfremt der forlægger en mulighed for en uddannelsesaftale eller lignende. Mellem 3 og 39 uger pr. elev Meget forskelligt fra elev til elev, det kan variere fra 14 dage, med mulighed for forlængelse såfremt der forlægger en mulighed for en uddannelsesaftale eller lignende. Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Alle er blevet kontaktet Alle er blevet kontaktet Alle er blevet kontaktet Er inkluderet i de Inkluderet i de Alle er blevet kontaktet 1 I det omfang, skolen har registreret dette. 21

22 Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) Konsulenterne har løbende kontakt med instruktørerne, så de ved på hvilke uddannelser der skal fortages en ekstra indsats. Med Praktik plus som værktøj udtrækkes lister over relevante virksomheder. På månedlig basis laves en aktivitetsrapport for konsulenternes besøg, som sammenlignes med antal optagede elever og skolepraktik elever. På dem måde følges der op på, at indsatsen er på de rigtige uddannelser. EUC Syd har haft samtaler med elever, som ikke er optaget i skolepraktik, men som forsat ønsker at stå som søgende for en lærerplads. Samtalerne har resulteret i, at ca. en tredje del af eleverne, som før har stået på denne liste, er sorteret fra. Da det virkelige billede er, at eleverne ikke er aktivt søgende. Efter krav for Undervisningsministeriet holder vi samtaler igen i foråret

23 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? Lønsum inkl. pension til opsøgende arbejde udgjorde i 2014 ca kr. Med praktikplus som værktøj har konsulenterne udtrukket lister over virksomheder, der er blevet telefonisk kontaktet og tilbudt et uforpligtende møde. Konsulenterne har besøgt virksomhederne og formidlet aftaler med elever. Vi har ført en telefonkampagne, som har været uddannelsesbestemt og på denne måde undgået ubesatte praktikpladser. Ja Nej X Ikke på nuværende tispunkt, den ønskede ændring om uddannelserne blev fordelt under en konsulent og det administrative arbejde samlet under en medarbejder, har givet virkelig gode resultater og skolen arbejder videre ud fra det. Skolen er fortsat del af et konsortium sammen med Hansenberg, Rybners og EUC Vest, hvor vi samarbejder om skolepraktik. Den ansvarlige uddannelseskonsulent for en uddannelse deltager i LUU-møder. Partnerskabsaftaler med Sønderborg og Haderslev, hvor vi har samarbejdet med forskellige oplysninger om søgende elever og virksomhedslister over relevante virksomheder. På den måde skabes yderligere kontakt mellem elever og virksomheder. Ja Nej X Vores erfaring er positiv og vi arbejder videre ud fra det. Uddannelseskonsulenterne er en del af Praktikcenteret. Ydermere bidrager Praktikcenterets instruktører til det opsøgende arbejde med deres kontakter og erfaring i en løbende dialog. Ja ligger nu i praktikcentret X Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter 23

24 24

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer:565401 Journalnr.: 089.88K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Kent

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer:831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://njylls.dk/files//files/handlingsplan-2015.pdf

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr.: 089.56K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Side 1 af 10 10/21/2013 infonyt Uddannelsen til personvognsmekaniker Efterår 2013 Indledning Mekanikeruddannelsen vil gerne knytte tættere kontakt til branchen, og derfor vil vi fremover udsende et nyhedsbrev

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Indledning Tallene i denne handlingsplan omhandler skoleåret 2012/2013. Det er en periode, hvor der skete mange omvæltninger på Erhvervsskolen Nordsjælland. I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 2016 (i %) Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Københavns Universitet (Skovskolen) Institutionsnummer:219303 Journalnr.: 089.69K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har det seneste år haft travlt med at omstille sig til de nye krav i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og til den nye bestyrelses strategi

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Århus Social- og Sundhedsskole Institutionsnummer:751443 Journalnr.: 088.72K.391 Dato 06.05.15 Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Indsatsen på AARHUS TECH i forhold til undervisningsmiljø skal ses i sammenhæng med indsatserne for forbedring af elevtilfredsheden, øget gennemførelse,

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere