Udviklingsplan for TK`s fritidshjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for TK`s fritidshjem 2011-2014"

Transkript

1 Udviklingsplan for TK`s fritidshjem Udviklingsplanen for fritidshjemmets tager udgangspunkt i Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr Fritidshjemmets udviklings plan er en del af TK`s udviklings plan. Den er opdelt med de kommunale krav og forventninger. Derefter en definition af hoved begreber og gennemgang af de forskellige målsætninger. Ud fra en beskrivelse af børnegruppen, afsluttes planen med de indsats punkter vi vil lægge vægt på den næste årstid og en plan for evaluering. For at sikre at udviklingsplanen afspejler børnenes situation i samfundet, har vi inddraget forældrene gennem diskussion af de forskellige temaer og vi har gennemført en børnemiljøundersøgelse. Formål. Fritidsinstitutionernes overordnede formål er at sikre, at børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Beskrivelse af fritidshjemmet: Fritidshjemmet er normeret til 96 børn (0-3 klasse) og har åbent hverdage kl og kl På skolefridage og i ferier er der åbent hele dagen kl Personalenormeringen er 1 pædagogisk leder, 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere og praktikanter. Fritidshjem: Pædagogisk leder: Michael Bjørkvad. Fritidshjemmet er skoletilknyttet Holbergskolen Frederiksborgvej 216, 2400 NV, men modtager også børn fra andre kommunale- og private skoler. Fysiskerammer Fritidshjemmet er det første man møder når man kommer igennem porten til TK. Fritidshjemmet har til huse i den østlige fløj og består af tre etager, i kælderen har vi et stort lege/ kreativt rum, hvor vi bla. har vores børnehaveklassegruppe nede en gang om ugen. I kælderen har vi også et grovværksted hvor man kan save, hamre og male. I stue etagen har vi et stort rum, hvor der er mulighed for hygge i vores to legekroge, tegne, spille spil, kort eller playstation. Det er også her børnene bliver krydset af når de kommer eller går. Der ud over har vi to andre rum, det ene er et puderum hvor man kan lege med puder, spille med bløde bolde, bygge huler eller

2 danse. Det andet er et mere stille rum, hvor der er mulighed for at lege med f.eks. lego, biler eller dukker, det er et rum vi deler med vores skovbørnehave når de er på TK. På første sal har vi vores meget populære syværksted, her er der mulighed for at være kreativ med stof og perler. Ved siden af sy værkstedet er der et stort lyst rum, som også kan bruges til kreativt værksted, ellers bruger børnene det til nogle af deres egne projekter eller som tegne rum. De forskellige etager hænger sammen via en fordelingstrappe der er i forbindelse med fritidshjemmets hovedindgang. I indgangsarealet er der diverse opslag og informationer. Her er billeder fra nogle af vores ture, informationer fra bestyrelsen, forvaltningen og personalet, det er også her der vil være afkrydsningslister med ferie eller tilmelding til ture og kolonier. Udearealerne består af en stor legeplads og en stor græsfodboldbane, med et badeafsnit, der bliver brugt i sommer månederne. På legepladsen er der et stykke med asfalt, der bliver brugt til boldspil, rulleskøjter, waveboard, cykler og mooncars. På legepladsen er der også en afsnit med beplantning, grusstier og sandkasser. Her er der en lille høj med rutsjebane og hængebro over til et klatretårn. Det er også i dette område at vi har legehuse, gynger og bålsted. Forældresamarbejde: På TK lægger vi vægt på et godt forældresamarbejde, det betyder bla. at vi altid gerne vil i dialog med forældrene, vi finder det konstruktivt at lytte til og reagere på de tilbagemeldinger vi får fra forældre, og har også en forventning om, at forældrene støtter op omkring de fælles arrangementer og møder der er på institutionen. Vi har en forældrebestyrelse der består af 3 forældre fra fritidshjemmet og 2 fra børnehaven. Forældrebestyrelsen lægger vægt på at være aktive og medbestemmende på det pædagogiske arbejde. Det er ikke blot børnene der skal fungere og trives. Det gælder også de voksne. Det skal helst være en god oplevelse at aflevere og hente sit barn. Og der skal heller ikke være for langt imellem hyggelige arrangementer, hvor ikke bare børnene men også forældrene kan komme hinanden ved. Forældrebestyrelsen såvel som personalet lægger vægt på at få formidlet en god omgangstone blandt børn og forældre og tilskynder til, at alle forældre tager ikke blot sit eget barn, men også alle de andre børn alvorligt. F.eks. en lille banal ting, som at hilse på alle man møder, både børn, forældre og personale, når man kommer i institutionen. Det er med til at understøtte den gode atmosfære.

3 Kontaktvoksne: De voksne på fritidshjemmet har ansvaret for alle børnene. Men for at sikre at der bliver fulgt op på alle børnene, vil der for hver årgang være tilknyttet to voksne der har primærkontakten i forhold til børnene og deres forældre. Det vil som udgangspunkt være de to voksne der står for opstarten af de nye børn og det vil være dem der har samtænkningen med skolen. Morgen på fritidshjemmet: Vi lægger vægt på at de børn der bruger fritidshjemmet om morgen får en god start på dagen. Vi servere morgenmad og hygger med børnene. Børnene skal være her senest kl. 7.30, hvis de skal nå at have morgenmad. Kl køre morgenåbneren børnehave- og førsteklasse børnene i skole. Følgeordning: Vi har følgeordning til Holbergskolen, det betyder at de yngste klasser frem til efterårsferien når de går i 2. klasse bliver kørt til og fra skole. Når 2. klasserne begynder at gå selv, træner vi vejen med dem og efterfølgende holder vi øje med dem i et stykke tid, for at sikre at de kan færdes i trafikken alene. Samtænkning: På TK samarbejder vi med Holdbergskolen. Samtænkning er et ligeværdigt samarbejde mellem fritidshjemmet og skolen, hvor pædagoger og lærer bruger deres forskellige faglighed i arbejdet med børnegruppen. Vi har samarbejde omkring hele indskolingen, men vi bruger vi de fleste ressourcer på børnehaveklasserne. Vi har et tæt samarbejde med børnehaveklasselederne. Det gør vi for at sikre en god skole og fritidshjems start, og sammenhængende overgang mellem de forskellige institutioner. Vi har fælles trivselssamtaler efter 3. mdr. Vi har fast dag om ugen, hvor vi sammenarbejder og har fælles aktiviteter. Fra børnene starter i børnehaveklassen og frem til efterårsferien, henter vi børnene tidligere fra skole, så de har mulighed for at lære fritidshjemmet at kende Samfundet. Samfundet er præget af hastige forandringer, hvad angår teknologi, viden, information, normer og mellemmenneskelige relationer. (kilde: Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr 2009). TK`s fritidshjem er placeret i København der er ved at udvikle sig til en international storby, det indebærer en forandring i forhold til kulturelle og sociale udtryk og forskelle. Det betyder, at børn i dag i stigende grad må forholde sig til en kompleks verden, der kan være vanskelig at orientere sig i og forholde sig til både følelses- og forståelsesmæssigt.

4 Alt dette stiller store krav til børns evner til at håndtere liv og udvikling og til at fastholde deres nysgerrighed, initiativ, handlelyst og evnen til fordybelse. De mange tilbud, indtryk og valgmuligheder det giver, kan være en berigelse. Men de mange tilbud kan føre til forvirring, frustration, magtesløshed og rodløshed. Det er ikke på forhånd givet, hvilke valg der træffes, eller hvornår de træffes. Identitet er ikke en på forhånd givet størrelse. Identitet skabes, formes og forhandles gennem et samspil med omgivelserne. Fritidshjemmet skal sikrere at børnene har en tryg base og skal styrke barnets evner til at skabe sammenhæng mellem på den ene side barnets egne håb, drømme og formåen og på den anden side håndteringen af de samfundsmæssige udfordringer og muligheder. Det betyder for fritidshjemmet At fritidshjemmet løbende skal reflektere over udviklingen i samfundet, og de udfordringer og muligheder det indebærer. At vi skal forholde os til den teknologiske udvikling. At vi skal forholde os til ny viden At vi skal diskutere normer og mellemmenneskelige relationer. At vi skal have fokus på de børn, der ikke kan håndtere og vælge mellem de mange tilbud. At vi skal fastholde og udvikle børnenes nysgerrighed, handlelyst og evne til fordybelse. Værdigrundlag. Arbejdet på TK`s fritidshjem tager udgangspunkt i Københavns kommunes fire kerneværdier: Respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med tanke på værdierne skal personalet med en anerkendende pædagogik møde børnene med respekt for deres forskellighed. Ligeværdigheden kommer til udtryk ved, at alle børn anerkendes for deres individuelle behov og på lige fod tilgodeses i planlægningen og udfoldelsen af aktiviteter i fritidsinstitutionen. Gennem dialog skal børn sikres medbestemmelse og medindflydelse på et grundlag, der er præget af gensidig tillid mellem børn, forældre og det pædagogiske personale. (kilde: Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr 2009). Det betyder for fritidshjemmet. At vi skal sikre ligeværdighed og at vi tilgodeser børnenes individuelle behov, i forhold til de ressourcer vi har tilrådelighed f.eks. viden, økonomi og fysiske rammer. At vi gennem dialog skal sikre børnenes medbestemmelse og medindflydelse. At vi løbende diskuterer, hvilke barrierer der er for anerkendelse og inklusion.

5 Inklusion På fritidshjemmet arbejder vi primært med den sociale kontekst. Det betyder at vi har brug for begreber, der kan bruges i arbejdet med børnenes relationer. Vi mener at det er vigtigt at undgå, at børn i udsatte positioner kun er tålt i institutionen, men ikke indgår i betydningsfulde kammeratskabsgrupper. Social inklusion betyder, at barnet er aktiv deltager i betydningsfulde sociale processer, og at der foregår udvikling og læring gennem alle børns deltagelse. Inklusion kræver at børns forskellighed er en central læringsbetingelse. Udviklingen skal foregå både i børnenes sociale processer, hos pædagogerne og hos individet. Social inklusion er et analyseredskab, man kan bruge til at reducere barrierer for børns deltagelse. Disse barrierer kan f.eks. være strukturelle, dvs. måden vi indretter institutionen og måden vi organisere arbejdet på. Social inklusion er deltagelse i fællesskaber, hvor man oplever at bidrage med noget der er meningsfuldt, både for barnet og gruppen. Målsætninger. Fritidshjemmet ønsker med udviklingsplanen, at få et grundlag for vores pædagogiske arbejde. Vi vil bruge målsætningerne til at sikre, den forsatte udvikling og refleksion af vores praksis. Vi vil i det efterfølgende uddybe de enkelte målsætninger, ved kort at beskrive hvad vi gør og hvilke tiltag vi kunne tænke os. Nogle af målsætningerne vil blive brugt til fokuspunkter de kommende år og nogle vil være beskrevet i den samlede udviklingsplan. Københavns kommune har valgt at opstiller følgende 9 overordnede målsætninger: 1. Mangfoldigt børnemiljø- gensidig integration 2. Inkluderende børnemiljø 3. Demokratisk dannelse 4. Sammenhængende overgange 5. Barnets sundhed og trivsel i hverdagen 6. Barnets alsidige udvikling 7. Forældresamarbejde 8. Fritidspædagogisk udvikling og kvalitet 9. Børn og medier

6 1 Mangfoldigt børnemiljø- gensidig integration Inddrage og synliggøre børnenes forskellige sproglige, etniske og kulturelle baggrunde i institutionen fysiske udtryk, samt i de aktiviteter og sociale arrangementer, der finder sted i institutionen. Støtte børnene i at skabe tætte kontakter og venskaber, samt indgå i fællesskaber på tværs af sproglige, etniske, sociale og kulturelle baggrunde. Understøtte alle børns sproglige udvikling, herunder den dansksproglige udvikling. Tilstræbe at personalegruppen i fritidshjemmet afspejler børnegruppens mangfoldige etniske sammensætning. Værdsætte og inddrage alle forældres formelle og uformelle deltagelse i fritidsinstitutionens liv. Benytte sig af tolkning og oversættelse, når der er behov for det Give børn viden og erfaringer om dansk kulturs og andre kulturers værdier, historie, traditioner og højtider, samt understøtte børns nysgerrighed herom. Hvordan/ tiltag. Vi har en forældrebestyrelse, med forskellig kulturel og etniske baggrund. Stort landkort, som udgangspunkt til samtale om hvor man stammer fra. En blandet personalegruppe, med forskelligt baggrund. Holder danske traditioner, jul, herunder julefest og krybbespil, fastelavn, påske osv. Støtter sproglig udvikling gennem musik/ sang og gennem dialog med børnene om hvad det betyder, hvis de f.eks. siger fuck eller luder. Samarbejde med forældrebestyrelsen omkring formidling og inddragelse af forældre. At vi som fritidshjem mener at det er positivt, at forældrene involverer sig i fritidshjemmets kultur, rammer og udvikling. Vi skal via vores mobbepolitik, have fokus på mobning pga. kulturelt tilhørsforhold. 2 Inkluderende børnemiljø Støtte børenes mulighed for at skabe tætte kontakter og venskaber, samt indgå i fællesskaber på tværs af udviklingsmæssige og aldersmæssige skel. Være særlig opmærksom på udsatte og udviklingstruede børn. Forebygge udvikling af ekskluderende børnemiljøer. Arbejde ud fra en anerkendende pædagogik, der i sprog og handling virker befordrende for børns selvværd, lyst til og mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber.

7 Udvikle pædagogiske metoder til at håndtere de særlige behov, børn kan have. Samarbejde tværfagligt for at sikre børns inklusion. Hvordan/ Tiltag Inklusion er et af vores indsatsområder og vil være uddybet i indsatsområder for Demokratisk dannelse Anerkende og lytte til børns holdninger. Hjælpe børnene til at perspektivere holdninger og udvikle tolerance for andre synspunkter. Føre dialog med og inddrage børn i beslutningsprocesser ved at bruge et sprog, børnene forstår. Tildele børn medansvar, der stemmer overens med deres udvikling og kompetencer. Definere faste og tydelige rammer for børns muligheder for indflydelse. Støtte børn i udviklingen af demokratiske kompetencer, herunder være særlig opmærksom på de stille piger og drenge. Hvordan/ tiltag Vi arbejder på fritidshjemmet med en anerkendende tilgang til børnene, Vi arbejder med børnenes inddragelse i beslutningsprocesser via 3.kl projekt. Vi har udarbejdet en børnemiljøundersøgelse, hvor der via forældre inddragelse har været mulighed for at involvere alle børn. Vi har forslagskasse på systuen, hvor børnene kan komme med ideer. 4 Sammenhængende overgange Sikre sig forældrenes samtykke til samarbejdet mellem børns forskellige arenaer. Inddrage forældre i fokus på børns overgange. Bidrage med fagligt kendskab til børn i samarbejdet med andre fagpersoner om overgange. Støtte barnet i håndteringen af overgange og brud i hverdagen. Bidrage til at skabe sammenhænge i børns liv, der udvikler alsidige kompetencer. Sikre børn forudsigelighed i hverdagen og en passende portion uforudsigelighed. Sikre at børns hverdag rummer udfordringer og aktiviteter, der giver selvværd samt opdagelse af egne eksisterende kompetencer og udvikling af nye kompetencer.

8 Hvordan/ tiltag Vi har intromøde med de nye børn`s forældre, når de har fået besked på at de skal starte på TK`fritidshjem. Tre månder efter at børnehaveklasserne er startet afholder vi trivselssamtaler, sammen med skolen. Her er der mulighed for at forældrene får tilbagemeldinger fra begge faggrupper. Samtidigt er det en mulighed for faglig sparring mellem de to faggrupper. Fritidshjemmet har sammentænkning med skolen, det betyder at der er et tæt samarbejde omkring de fælles børn i børnehaveklassen. For at støtte børnene i overgangen fra skole til fritidshjem, henter vi børnehaveklasserne en time tidligere fra skole, frem til efterårsferien. Det sikre forudsigelighed at det er børnenes faste voksne der henter og har dem i den time o er med til at give en sammenhængende overgang fra skole til fritidshjem. 5 Barnets sundhed og trivsel i hverdagen Skabe rammer, så børn kan færdes i et trygt, sundt, positivt og inspirerende miljø. Møde barnet med omsorg, empati og anerkendelse. Udarbejde en handlingsplan for børnemiljøet, hvor børneperspektivet og forældres oplevelser inddrages. Skabe tid og rum til børns leg og understøtte, stimulere og inspirere den. Tilrettelægge fysiske aktiviteter, der bidrager til børnenes glæde ved fysisk udfoldelse. Udarbejde en handleplan for forebyggelse af mobning og støtte børn i tilegnelsen af redskaber til at håndtere konflikter. Udvikle gode spisevaner og en sund madkultur. Udarbejde en Sorg- og Kriseplan med udgangspunkt i Sorg og Kriseplaner for skoler og institutioner i Københavns Kommune. Hvordan/ tiltag Punktet er beskrevet i TK`s fælles udviklingsplan. 6 Barnets alsidige udvikling Sikre rammer for planlagte, spontane og alsidige udviklingsmuligheder for børn. Med en anerkendende pædagogik tage udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og understøtte, motivere, stimulere og udfordre barnets kompetenceudvikling. Sikre børns almene sproglige færdigheder.

9 Gennem naturoplevelser give børn kendskab til naturen og børns egen indvirken på miljøet. Skabe tid og rum for børns fordybelse og koncentration, herunder børns mulighed for lektielæsning. Skabe udfoldelsesmuligheder for børns kreativitet og fantasi. Hvordan/ tiltag Fritidshjemmet sikre gennem en 6 ugers overordnet planlægning at sikrer rammerne for planlagte udviklingsmuligheder for børnene. Der bliver hver mandag lavet en detaljeret planlægning af aktiviteterne. Det er ikke alt personale der har aktiviteter samtidigt, det sikre at der er rum for spontane aktiviteter. Vi har i perioder naturaktiviteter, det kan være i Utterslevmose, på naturskolen Strejf eller på vores koloni Birkemose lejren og skovhytten. Vi arbejder i forbindelse med vores ombygning på at tilgodese mulighederne for at skabe nogle yderligere rammer for kreativitet, fordybelse og lektielæsning. Vi støtter børnenes brug af skolens lektiecafe, ved at vi afhenter de børn der får senere fri. 7 Forældresamarbejde Inddrage bestyrelse og øvrige forældre aktivt i en positiv dialog om institutionens pædagogik og virke. Løbende udvikle og styrke forældresamarbejdet. Sikre formidlingen til forældrene om det enkelte barns trivsel og udvikling, dagligt og generelt. Samarbejde med forældrene om børnemiljøvurderingen. Inddrage forældre i det enkelte barns hverdag i fritidsinstitutionen med henblik på sammenhængende overgange for barnet. Bruge tolkning i forældresamarbejdet, hvis der er behov for det. Hvordan/ tiltag Tk- forældrebestyrelse er løbende blevet involveret i det pædagogiske arbejde, via udarbejdelse af udviklingsplaner, indsatsområder og handleplaner. Der er trivselssamtaler sammen med bh klasse lederne omkring opstarten på skolen og på fritidshjemmet. Der har løbene været dialog med forældrene omkring børns trivsel. Vi har deltaget i netværksmøder med skole og forvaltning, samt udarbejdet statusbeskrivelser, udtalelser og handleplaner.

10 8 Fritidspædagogisk udvikling og kvalitet Skabe rammer for faglig refleksion og innovation. Kortlægge institutionens kompetenceprofil og sikre, at den matcher børnenes behov. Sikre medarbejdernes løbende kompetenceudvikling. Skabe muligheder for netværk, faglig sparring og formidling. Være opsøgende i forhold til ny faglig viden, der har betydning for fritidspædagogikken. Være opsøgende i forhold til lokale og nationale forhold, der har betydning for børns trivsel og udvikling. Prioritere ledelsesudvikling. Hvordan/ tiltag Se TK`s samlede udviklingsplan og fritidshjemmets indsatsområder for Børn og medier Inddrage børnene i dialog om anvendelsen af medier, eksempelvis hvilke sms er er rare/ikke rare at få, eller hvilke oplysninger kan man videregive. Efterleve de aldersbegrænsninger, der står nævnt på de forskellige medieprodukter. Vide, hvad computeren i institutionen bruges til, hvilke sider besøges på internettet og hvilke spil, der spilles. Hvordan/ tiltag Vi inddrager børnene i dialog om anvendelsen af medier som f.eks. mobiltelefoner, ved at vi har retningslinjer for brug af mobiltelefoner. Børnene må ikke tage billeder ud at få lov, de skal respektere andre når de bruger mobilen som musikafspiller, de må ikke sende hinanden ubehagelige beskeder og hvis de oplever at modtage beskeder der ikke er rare skal de kontakte de voksne, så de kan reagere på det. Vi skal indkøbe computer/ spillemaskiner og i dialog med børnene beslutte hvad de skal/ kan bruges til. Vi skal beslutte, hvordan vi arbejder med computer i institutionen. Indsatsområder for TK`s fritidshjem 2011 Fritidshjemmets indsatsområder for 2011 tager udgangspunkt i evalueringen af punkterne fra 2010, input fra forældre og pædagoger, børnemiljøvurderingen fra

11 efteråret 2010, målsætningen for fritidshjem. Vi har valgt følgende tre indsatsområder; 1. Inklusion 2. Fysiske rammer 3. Læring 1. Inklusion. På fritidshjemmet vil vi arbejde med inklusion for at udvikle vores pædagogik og sikre at TK har et børnemiljø, der støtter børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi har derfor valgt fire mål, beskrevet hvilke tiltag vi vil foretage og hvilke tegn på udvikling vi ønsker at se. 1. mål: Pædagogisk udvikling, refleksion og viden. Pædagogerne kan begrunde deres praksis og sikre en mere relations- og kontekstorienteret pædagogisk faglighed. Tiltag: Fritidshjemmet`s personale vil arbejde videre med den viden, vi har opnået med vores fælles inklusionsforløb i november og december Vi vil i vores pædagogiske diskussioner på personalemøder bruge SIP- analyse som model til at afdække det sociale rum. For at sikre den forsatte udvikling, vil en pædagog i foråret 2011 deltage i inklusionsuddannelse for pædagoger. Der vil på personalemøderne løbene være vidensdeling. Vi vil, i januar og ca. tre måneder frem, modtage et Marte Meo støtteforløb. Forløbet foregår ved at vi får en Marte Meo vejleder tilknyttet, som løbende vil filme

12 pædagoger og børn i dagligdagen. Materialet vil efterfølgende blive brugt vejledende og oplysende for pædagogerne, så de bedre kan understøtte og udvikle den faglige kompetence i institutionen. Tegn: At vi bliver rutinerede brugere af SIP- analyse og bruger den viden vores inklusionspædagog har opnået via uddannelse f.eks ved oplæg på personalemøder. At pædagogerne oplever at de har flere handlemuligheder i deres tilgang og relation til børnene. 2. mål: At sikre alle børns mulighed for deltagelse i indendørsaktiviteter i sportshallen. Tiltag. Vi vil nedbringe nogle af de barrierer, der er for børns deltagelse i sportsfællesskaber. Vi vil i januar 2011 købe indendørssko, som børnene kan låne. Vi vil i foråret 2011 tilbyde fodboldtræning specielt for pigerne, forskellige andre aktiviteter som klatring og hockey, rytmik og dans. Tegn: At alle børnene deltager i aktiviteterne i større eller mindre grad, som de har lyst og behov, og at vi f.eks ikke skal afvise børn pga. manglende sko. 3. mål: At hjælpe børnene med at overskue de muligheder og aktiviteter, der er i fritidshjemmet. Tiltag: Vi vil i foråret 2011, via plancher med piktogrammer, oplyse børnene om de daglige og ugentlige aktiviteter, der er på fritidshjemmet, samt hvilke voksne der er tilknyttet de forskellige værksteder. Vi vil ligeledes løbende opdatere alle

13 relevante oplysninger og nyheder på hjemmesiden, så forældrene kan hjælpe med at inddrage børnene i dagens tilbud på fritidshjemmet. Tegn: At børnene er mere selvhjulpne, og at alle får mulighed for og bliver inspireret til at deltage i de mange aktiviteter. 4. mål: At gøre busafhentning til en positiv oplevelse for børnene og give pædagogerne mulighed for at bruge turen som et pædagogisk værktøj, hvor man kan arbejde med inklusion, kammeratskabsgrupper, mangfoldighed og læring. Tiltag: Vi oplever ofte konflikter i forbindelse med busafhentningen fra skole, både i børnegruppen som imellem børn og voksne. F.eks. problemer med, hvem man skal sidde ved siden af, oplever vi, fylder meget. Vi vil i 2011 se på den struktur og kontekst, der er i afhentningssituationen. Vi vil indhente viden fra børnene, observere og anvende SIP-analyse til at afdække det sociale rum. Vi vil afprøve forskellige ting som f.eks. musik, højtlæsning, rollelege og blandede sammensætninger af børnegruppen. Tegn: At vi er mere bevidste om børnenes oplevelse af busturen og derved har gjort denne daglige begivenhed til en god og lærerig oplevelse for alle. 2. Fysiske rammer. Med udgangspunkt i informationer vi har fået fra børn, forældre, personalegruppen og erfaringsopsamlingen fra fokuspunktet fra 2010 omkring støj, vil vi arbejde med at forbedre fritidshjemmets ruminddeling, værksteder og legeplads.

14 Der blev på forældremødet og i børnemiljøundersøgelsen udtrykt ønske om at lave mad sammen med børnene og at involvere dem i at tale om kost og sund mad. Der blev også foreslået, at man som led i en integrations- og mangfoldighedsproces, blev lavet mad fra de lande, som børnene med indvandrerbaggrund har tilknytning til foruden Danmark. Dette vil give børnene en mulighed for at blive respekteret og værdsat for de særlige bidrag, de derved kan give til fællesskabet. Vi vil i fritidshjemmet se på de fysiske muligheder for at få et ordentligt køkkenværksted, hvor vi kan fordybe os med børnene, hvor der er bedre mulighed for at servere maden og sidde i hyggelige rammer og indtage sin mad. Der er både fra forældre og personale udtrykt frustration over at der er meget larm, mange børn og meget aktivitet omkring kontakten, som vi kalder fritidshjemmets største rum. Det er her vi modtager og tager afsked med børnene hver dag. Vi vil derfor, i forbindelse med en større plan for vores indvendige fysiske rammer, også se på muligheden for at få flere aktivitetsrum i stueetagen, forbedre vores indgangsforhold, etablere et større grovværksted, et medie/ musikrum, et legerum og et rum til ro og fordybelse. Der er i forældrebestyrelsen et ønske om at arbejde med legepladsen og gøre udendørsarealerne mere imødekommende. Vi vil derfor i 2011 se på mulighederne er for yderligere aktiviteter på legepladsen og for udsmykningen af fritidshjemmets udendørsarealer og indgangsparti. Mål: At gøre legepladsen mere attraktiv og at udendørsarealerne signalerer, at her er en børneinstitution. Få et mere sammenhængende fritidshjem, en bedre fysisk udnyttelse af rammerne og personale ressourcerne.

15 Tiltag: I foråret 2011 vil pædagogerne i samarbejde med forældrebestyrelsen tage fat på de forslag og ønsker, der er fra børnene og komme med løsningsforslag. Vi vil herefter i samarbejde med en indretningsarkitekt se på muligheder i forhold til byggeforhold og økonomi. Tegn: At få et mere brugbart og imødekommende fritidshjem et sted, hvor form i højere grad følger funktion, og hvor alle brugere føler sig hjemme og godt tilpas. 3. Læring Det er vores oplevelse at børnene udvikler sig og lærer en masse på fritidshjemmet. Vi har et spændende og udfordrende miljø. Børnene har mulighed for at udfordre sig selv og hinanden. Men vi oplever også, at børnene i de ældste klasser ikke i samme grad bliver udfordret af de rammer og aktiviteter vi har. Vi vil derfor specielt arbejde med tredjeklassebørnene, hvor vi vil tilrettelægge nogle aktiviteter, der er anderledes end de kendte og som udfordrer både børnene og pædagogerne. Mål: At de store børn oplever at de bliver udfordret af de aktiviteter vi har på fritidshjemmet. Tiltag: Vi vil i dialog med børnene lave skiftende aktiviteter, det kan være rollespil hvor der ikke er en færdig løsning eller mål, det kan være musik, fysiske aktiviteter, ture ud af huset og andre aktiviteter som aften arrangementer og overnatning. Tegn: Børnene deltager i aktiviteterne og er glade for at være på fritidshjemmet.

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

TK s Ungdomsgård Tuborgvej 185 2400 NV.

TK s Ungdomsgård Tuborgvej 185 2400 NV. TK s Ungdomsgård Tuborgvej 185 2400 NV. Udviklingsplan 2011-2014 1 Indholdsfortegnelse: Side 3. Forord. 5. Præsentation af Institutionen. 19. Fritidshjemmets udviklingsplan og indsatsområder. 31. Fritids-junior

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave Der står i dagtilbudsloven, at børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at børn i Danmark er sikret ret til at gå

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Lokal handleplan for mål og indhold for fritidshjem i Nivå.

Lokal handleplan for mål og indhold for fritidshjem i Nivå. Lokal handleplan for mål og indhold for fritidshjem i Nivå. Fakta om fritidshjemmet. Børnehusene Nivå rummer både 0-6års afdelinger og fritids- og klubafdelinger. Nedenstående tager udgangspunkt i fritidshjemsafdelingerne

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012 Skovsneglen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Evaluering af 2010 3 Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2 EVALUERING AF 2010

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12 Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere