To dorovs fantastiske tøven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To dorovs fantastiske tøven"

Transkript

1 Vredens Dag (Palladium A/S) To dorovs fantastiske tøven En håndfuld tvetydige film fortæ llinger A f Andreas Gregersen I 1970 udkom Tzvetan Todorovs Introduction å la littérature fantastique, og her præsenteredes den tese, at det fantastiske er en tvivls-tilstand: Et banalt eksempel er den tøven, hovedpersonen i en spøgelseshistorie udviser, når hun med stearinlys i hånd ikke ved, om det er de levende døde eller blot nordenvinden, der klaprer så insisterende med dørene. Artiklen her vil præsentere Todorovs teori, fokusere på denne tøven og se nærmere på filmiske eksempler på den. Todorovs litteraturteori om det fantastiske er i øvrigt to teorier i én: den er både et udkast til en helt generel genreteoretisk optik, og et mere specifikt forsøg på at 23

2 Todorovs fantastiske tøven TzvetanTo dorov om- og indkredse et bestemt tekstkorpus: den fantastiske genre. Bemærkningerne om genreteori er bestemt ikke uvæsentlige, men artiklen her fokuserer på ideen om tvivl og tøven, dog med enkelte afstikkere undervejs. Todorovs fantastik: Læserens tøven. Todorovs genredefinition baserer sig i første omgang på tidligere beskrivelser af det fantastiske, og disse definitioner viser sig selvfølgelig på hver sin måde utilstrækkelige. Han starter med at konstatere, at den mest gængse definition er, at den fantastiske fortælling skildrer noget, der ganske enkelt er urealistisk, og det sker ofte ved at introducere overnaturlige elementer i historierne. De fleste af de etablerede gennemgange af genren fokuserer på disse enkelte elementer i fortællingen, så genredefinitionerne er typisk lister over de forskellige slags monstre eller spøgelser som optræder i fortællingerne, med deres tilhørende huler, krypter og slotte. Todorov er kritisk over for en sådan opremsning af motiver, den skygger nemlig umiddelbart for et dybereliggende fællesskab, der går på tværs af de traditionelle kategorier. 2 4 Todorov forsøger således at komme med en generaliseret definition af alle disse m onstre og hændelsers funktion i værkerne, som han altså anser for at være den samme på trods af de mange forskelle i fremtræden og opførsel. Hans metode kan på dette punkt minde om Vladimir Propps, som i sin klassiske analyse af det russiske trylle-eventyr opdelte den store mængde fabeldyr, drager, hekse og trolde i deres forskellige funktioner i forhold til helten. A. J. Greimas videreudviklede disse tanker i sin berøm te og berygtede aktantmodel, og Todorov ser ligesom Propp og Greimas bort fra de forskelle, der er mellem det fantastiskes mange særprægede uhyggeligheder, og sammenfatter dem funktionelt: De gestalter simpelthen det overnaturliges indtræden i virkeligheden. Det er jo ikke så banebrydende, men postulatet er videre, at i den fantastiske genre fortolkes en sådan indtræden altid m ed en vis tøven af fiktionens karakterer. De almindelige mennesker i historierne vægrer sig ved at anerkende det overnaturlige og forsøger i stedet at komme med naturlige forklaringer. Fortællingens opbygning sørger så for, at læseren også bliver stillet over for dette valg. Det er denne tøven, der er det definerende for Todorovs fantastik: Den kvintessentielt fantastiske fortælling for Todorov er den historie, der stædigt fastholder både læseren og de fiktive personer i en tvivlstilstand og aldrig afslører, om de skildrede hændelser vitterligt var af en anden verden eller blot var indbildning eller misforståelser. Et af hans eksempler er Henry James The Turn of the Screw, hvor hverken læseren eller barnepigen i fiktionen er i stand til at gennemskue om der er tale om virkelige genfærd eller psykiske forstyrrelser. Der vil således ofte være tale om en tematisering af sindssyge eller indbildning, hvor fremstillingen og derm ed fortolknin-

3 af Andreas Gregersen gen veksler mellem at placere handlingen i det reelle eller det imaginære rum. Her har Todorov et interessant skel mellem det rent imaginære, som f.eks. drøm m e eller syn, og så det illusoriske, der dækker over en fejlfortolkning af reelle begivenheder, hvor tingene først efterfølgende viser sig at være ganske naturlige i stedet for overnaturlige. Tvivlen er det centrale for Todorov, det overnaturlige i sig selv kan ikke udgøre en tilstrækkelig betingelse. Der er ganske enkelt for mange genfærd og for lidt tvivlrådighed i verdenslitteraturen til at dette skulle kunne udgøre en brugbar definition. Spøgelset i H am let og fabeldyrene i Odysseen er for forskellige rent funktionelt til at den blotte og bare tilstedeværelse af dem skulle gøre udslaget. Todorovs definition af det fantastiske er altså simpel: For det første skal tekstuniverset være befolket a f almindelige levende mennesker, om trent ligesom os selv, og læseren skal i sin fortolkning af handlingen vakle mellem to mulige forklaringer på hændelserne, en naturvidenskabelig realistisk og en overnaturlig. At denne tøven kan være skildret i fiktionen som en oplevelse hos en af værkets personer, er ikke en betingelse, men blot et meget hyppigt konstateret træk ved de tekster, som Todorov m ener hører til genren. Kun læserens tøven er egentlig påkrævet. Vi kan altså i teorien have en hovedperson, der ikke aner, at universet om kring ham er dybt tvetydigt, men det ses meget sjældent i praksis. D en tredje betingelse er, at fortællingen skal læses på en bestemt måde, og læseren skal således afvise såvel allegoriske som poetiske læsemåder. Orwells Animal Farm er ikke Todorovsk fantastik, fordi den lettest læses som politisk allegori. En poetisk læsemåde ville svare til at læse en fortælling som et langt digt, og dermed f.eks. læse alle hændelserne som subjektive metaforer for følelser. Denne læsemåde er nok mindre nærliggende for en filmkritiker end for en litterat, da der findes langt flere digte end rent lyrisk-associative film, men den kan være givtig i forhold til nogle film, f.eks. Disneys Fantasia. Distinktionen er måske en længere diskussion værd, men jeg vil her fortolke den som et ukontroversielt udsagn om, at ethvert værk kræver at læseren/seeren anerkender ikke bare fiktionsuniversets men også formens spilleregler. Selvom den tredje betingelse indikerer at læseren ikke er prisgivet teksten fuldstændig, er det i sidste instans værket, der skaber læserens vaklen. Her giver Todorov ingen dekonstruktive indrømmelser. Genren er i mere end én forstand defineret som en grænsetilstand, da det er uhyre få værker, der rent faktisk insisterer på denne vaklen mellem det naturvidenskabeligt forklarlige og det overnaturlige hele vejen igennem. Langt størstedelen af historierne giver derimod før eller siden læseren mulighed for at konkludere, at man befinder sig på den ene eller anden side af tvivlstilstanden. Todorov definerer disse to banehalvdele som henholdsvis det uhyggelige og det vidunderlige, hvor midterlinien udgøres af fuldblodsfantastikkens tvivlrådighed. Det uhyggelige er der, hvor naturlovene stadig gælder: Det var ikke djævelen, men f.eks. bare almindelig udspekuleret ondskabsfuldhed, der forårsagede alle ulykkerne. I det vidunderlige eksisterer Djævelen faktisk, men grunden til at dette ikke er alment anerkendt er, at vi ser ham så sjældent, som Todorov siger det. Det lidt særprægede ved betegnelsen er, at det altså som udgangspunkt er vidunderligt at Djævelen eksisterer, hvad de færreste trods religionsfrihed nok finder helt betryggende. Modstillingen har såle- 25

4 Todorovs fantastiske tøven des et vist forvirringspotentiale, og jeg vil derfor i stedet fastholde, at det er en vaklen mellem det naturlige (eller naturvidenskabeligt forklarlige) og heroverfor det overnaturlige, der definerer (denne udgave af) fantastikken. Todorov er som sagt helt på det rene med, at hans egentligt fantastiske værker er sjældent sete bestier i den litterære fauna, men det retter han op på ved at proklamere, at genren i mere løs forstand også inkluderer værker hvor den ovenstående problematik udgør en del af fortællingen. Hvis der er væsentlige elem enter af tvivl om virkelighedens beskaffenhed på et tidspunkt i forløbet, da har værket et tilhørsforhold til det fantastiske som genre. I denne udvidede form er der netop tale om, at værker, der ellers måske ville blive klassificeret i forskellige genrer, kan siges at være mere eller mindre fantastiske, alt efter hvor gennemgribende pro blematiseringen af de skildrede hændelsers karakter er. Før og efter Sigmund Freud. I forhold til Todorovs determinerende skel kunne man indvende, at skillelinien mellem det overnaturlige og det naturvidenskabelige er en historisk meget flygtig grænse. Naturvidenskaben har siden oplysningstiden reformuleret den ene lomme af irrationalitet efter den anden til fordel for fysiske og kemiske årsagssammenhænge, så gårsdagens lygtemand er dagens naturgas. Det fantastiske kan på den måde ophøre med at være fantastisk, i og med at den behandlede problemstilling i lyset af videnskabens fremskridt bliver fuldstændig triviel eller spekulativ. Nu er det faktisk dette skisma, der for Todorov er med til at placere genren rent historisk. Hans teoretiske genredefinition hviler empirisk 2 6 på en bestemt slags tvivlshistorier, og han lokaliserer en ekstra stor koncentration af dem i det nittende århundrede. Todorov mener, at grunden til denne rige population grundlæggende skal findes i to beslægtede historiske omstændigheder, dels naturvidenskabens frembrusende problem a tisering og afvikling af overtroen, dels fraværet af Freuds psykoanalyse: Den fantastiske litteratur er intet andet end det positivistiske nittende århundredes dårlige samvittighed. (Todorov 1989, s. 149). Periodens særlige interesse for grænsen mellem det naturlige og det overnaturlige er altså ifølge Todorov en reaktion på, at videnskaben har flyttet denne grænse lidt vel hurtigt og overmodigt. Samtidig har denne videnskabeliggørelse endnu ikke fået sat ord og system på menneskets irrationelle indre, så når litteraturen taler om det groteske og det seksuelle på så insisterende, men alligevel forskudt, vis i netop denne periode, er det fordi psykoanalysen endnu ikke har fået indfanget disse elem enter i en rationel diskurs. På dette tidspunkt var hele det destruktive driftskom pleks stadig tabu, og derfor var flugten ind i det fantastiske ganske enkelt en måde at få lov til at beskæftige sig med det. Her ses litteraturen altså på klassisk freudiansk vis som et forskudt udsagn om noget der ikke kan siges højt uden først at blive censureret. I en sådan tolkningsramme er vampyren ikke bare et overnaturligt væsen, den kan også være en fordækt manifestation af en kompleks og lystfyldt men dødbringende (og eventuelt homofil) seksualitet. Tesen er i forlængelse heraf, at psykoanalysen til en vis grad afliver genren, den psykologiske videnskab erstatter den fantastiske fiktion som kulturens troldspejl, og det fantastiskes traditionelle temaer ophører altså med at være fantastiske. Motiverne består for så vidt, men deres fantastiske problempotentiale er udslukt.

5 af Andreas Gregersen Her skal det i øvrigt præciseres, at Todorov bruger Freud som den primære eksponent for en videnskabelig behandling af driftsliv og sindssyge og ikke nødvendigvis psykoanalysen som specifikt og ortodokst begrebssystem. Og hvad angår udpegning af freudianske projektioner: Fantastikken tematiserer som sagt ofte grænsen mellem det psykiske indre og det fysiske ydre, og en psykologisk æstetisk indfaldsvinkel bør forsøge at skelne m ellem de tilfælde, hvor værket selv lægger op til, at (nogle af) de skildrede hændelser er fiktive eller decideret projektive, og tolkninger hvor personer eller begivenheder i fiktionsuniverset tolkes som projektioner af undertrykte tendenser i tiden eller hos forfatteren. Dracula er således ikke i fiktionsuniverset en paranoid projektion, men en reelt eksisterende person. Hvordan m an så fortolker blodsugende vinterblege mandspersoner er et andet (men selvfølgelig beslægtet) spørgsmål. At genren ligefrem skulle være forsvundet virker bestemt ikke plausibelt. Rent empirisk-fiktionshistorisk er det f.eks. urimeligt at aflive gysergenren ved århundredskiftet, når man ser på m orbide efterkrigsforfattere som f.eks. Shirley Jackson og Roald Dahl og på firsernes horrorbølge med Stephen King, Dean R. Koontz og Clive Barker som storsælgende kolportører af over- og underjordiske blodigheder. Endvidere bedriver forfattere som f.eks. Svend Åge Madsen, Jorge Luis Borges, Gabriel García Márquez, Italo Calvino, Thomas Pynchon, Flann O Brien, Philip K. Dick, og Stanislaw Lem alle en eller anden form for virkelighedsproblematiserende fabulation, m en disse forfattere lader sig nok ikke um iddelbart beskrive helt så enkelt af Todorovs systematik. Og den fantastiske film er jo i særdeleshed et fænomen, der ikke kan placeres i det 19. århundrede. Når det forekommer særdeles svært at godtage den meget snævre forståelse af genren som udelukkende determineret af og placeret i dette bestemte historiske fikspunkt som altså kan opsum meres i det, der gik forud for Freud, er en nærliggende mulighed selvfølgelig blot at udvide kløften mellem dagliglivets og videnskabens diskurs til også at omfatte vore dage. Man må som sagt konstatere, at genren ikke rigtig døde men i stedet blev transformeret. Litteratur på film. Todorovs teori er oprindelig en litterær teori, men dette er et filmtidsskrift: Som jeg lovede i indledningen vil jeg derfor i det følgende præsentere nogle eksempler på fantastiske film og der er ganske mange filmatiseringer blandt dem. Det litterært-filmiske islæt var egentlig ikke tilsigtet (filmene er primært udvalgt på grund af deres tvetydighed i handlingsforløbene), og læseren er naturligvis velkommen til at finde nogle mere eksklusivt filmiske inkarnationer af den fantastiske tvivl, men jeg vil kort se på hvilken forskel, der er mellem de litterære og filmiske iscenesættelser af det fantastiske, når nu genren tilsyneladende boltrer sig i begge medier. Hvis genredefinitionen baseres på, at der skabes en særlig tvivl hos læseren, er det interessant hvordan det sker, og om der er væsentlig forskel m edierne imellem. For Todorov er den litterære fantastik et særligt stykke litterær akrobatik, idet fantastikken postulerer et lag af fiktion inde i en allerede fiktiv verden. I mange instanser af det fantastiske opfordres vi til at se den ene mulighed som reel, og den anden som imaginær eller indbildt. Denne kunstfærdighed ser han som en form for tematisering af litteraturens særpræg, idet han påpeger det absurde og fmurlige i, at spro- 27

6 Todorovs fantastiske tøven get aldrig kan være andet end fiktivt og forestillet. 1 kontrast hertil er der strøm ninger inden for den m oderne filmvidenskab, der vil hævde, at filmens grundvilkår er det præcis modsatte, i og med at film som udgangspunkt opleves som virkelighed, og først derefter som fiktion (se Grodal 2003, Anderson 1996). Om dette er entydigt sandt er nok diskutabelt, men det er klart, at filmens brug af billede og lyd nødvendigvis gør en forskel i gestaltningen af virkelighed og virkelighedsproblematisering. Todorov påpeger, at den fantastiske litteratur ofte lader en jeg-fortæller berette om sine tvetydige oplevelser. På denne måde bliver fremstillingen grundlæggende filtreret som subjektiv, m en en yndet teknik er samtidig brugen af eksplicit tvivlende sætningskonstruktioner som det var som om... eller det syntes, som var det.... Sådanne indre overvejelser har film traditionelt set måttet omforme. Selvom voice over stadig bruges, er det ofte mere et ironisk end egentligt dram atisk virkem iddel, hvis det overhovedet benyttes til at problematisere billedernes egen fortælling. Det ville f.eks. virke åbenlyst fjollet at vise et spøgelse klart og tydeligt på billedplan, og samtidig lade en voice over proklamere, at det var, som om et genfærd viste sig. Og den rene førstepersons-fortælling formidlet via såkaldt subjektivt kamera er bestemt ikke en teknik, som har haft stor succes på film, skræmmeeksemplet er The Lady in the Lake. Subjektivt kamera benyttes stadig, men kun som subjektiverende indklip i en mere objektiv fremstilling af den ydre verden. For at opnå en overordnet subjektiv tone er strategien som regel at lade vidensniveauet følge hovedpersonen, og det kan gøres på flere forskellige måder, den mest gængse er, at vi kun ser 2 8 de begivenheder, som hovedpersonen har fysisk adgang til (jf. Schepelern 1972, Smith 1995). Denne strategi kan så suppleres m ed den umiddelbart lidt paradoksale men ikke så sjældent brugte indstilling, hvor filmen skildrer subjektive eller indre tilstande med den pågældende person i billedet, et eksempel er Rosemary s Baby og The Innocents (De uskyldige) nævnt nedenfor, et andet (og ekstremt) eksempel kan ses i A Beautiful M ind. O vernaturlig tøven - på film. Førnævnte The Turn o f the Screw er blevet filmatiseret mere end et par gange, med varierende resultater. En af de virkelig vellykkede er Jack Claytons The Innocents, hvor Deborah Kerr spiller den smukke, lidt sippede men velmenende barnepige Ms. Giddins, der overtager embedet efter sin nylig afdøde forgænger og langsomt mister grebet om sig selv og børnene. Giddins bliver mere og mere overbevist om, at hendes unge og angiveligt næsten lige så smukke forgænger gav efter for sine kødelige lyster over for den fascinerende men voldelige Quint, der også er afgået ved døden under dunkle omstændigheder. Hun bliver endvidere overbevist om, at de ellers uhyre velfriserede børn, Miles og Flora, har overværet denne utilbørlige hengivenhed i flere omgange, og at de næppe har haft godt af det. Selv her efter deres død efterstræber det afdøde par børnene. Men hvis bare den lille Miles vil indrøm m e, at han i virkeligheden har fortrængt sit problematiske forbillede Quints indflydelse, ja, så vil alt blive godt igen, og Quint vil ikke kunne påvirke knægten yderligere. Det centrale problem i både film og bog er selvsagt genfærdene. Det bliver aldrig klart, hvad de vil børnene (deres fortidige udskejelser konkretiseres ej heller), og spørgsmålet er i forlængelse heraf, hvem

7 af Andreas Gregersen De uskyldige de efterstræber, og naturligvis om de overhovedet eksisterer. Todorov mener som mange andre, at bogen er et gennemført eksempel på, at fokus forskydes fra selve handlingen til beskrivelsen af den, idet m an som læser er så grundlæggende i tvivl om tingenes tilstand, at romanen i højere grad beskriver noget psykisk end fysisk eksisterende, uden dog at kunne læses som ren fantasi. Filmen genskaber meget af denne usikkerhed, prim æ rt i guvernantens samspil med de andre karakterer. I romanen hører Ms. Giddins f.eks. noget, hun slår hen som indbildning: There had been a m om ent when I believed I recognized, faint and far, the cry of a child; there had been another w hen I found myself just consciously starting as at the passage, before my door, of a light footstep. (James 1994, s. 16). Senere dagdrømmer hun, at onklen kommer på besøg og anerkender hendes arbejdsindsats, og straks efter ser hun faktisk en mandsperson, der holder myndigt øje med hende fra et tårn i huset. Begge scener er med i filmen, men vi er som tilskuere ikke det mindste i tvivl: Der er helt definitivt en stemme på lydsporet (godt nok en kvinde, der kalder på Flora), og m anden i tårnet er tydelig, om end hans udseende ikke lige er til at skimte. For at skabe tvivl om denne håndgribelighed inddrager filmen de andre personer, og lader dem benægte, at der skulle være noget om snakken. Det bliver efterhånden udelukket for os, at de andre personer bare lyver, og dele af det objektive billedsprog må altså forklares som enten ren indbildning, eller noget som kun guvernanten kan se, og det er i en forskydning 29

8 Todorovs fantastiske tøven af den sidste sætning, Giddins finder sin egen forklaring på tingene: Kun hun ser problemernes sande karakter, børnene må også kunne se spøgelserne, men de nægter at indse eller anerkende det. Filmen bevæger sig i krydsfeltet mellem de psykologiske problemstillingers realitet og den håndgribelige visualisering af dem. Hvad er virkelig virkeligt i fortællingen? Den rationelle forklaring er jo, at det hele selvfølgelig bare er noget guvernanten bilder sig ind. En lige så rationel forklaring er imidlertid, at børnene sandsynligvis er blevet traumatiserede af det omfattende omsorgssvigt, de er blevet udsat for. Dette psykologiske faktum opleves af børnene, de giver selv udtryk for det flere steder, og denne indsigt vokser gradvis sammen med guvernantens egen oplevelse af utilstrækkelighed og isolation. Jeg er bestemt ikke tilhænger af håndfaste tildelinger af overjeg- og ids repræsentationer, men Ms. Giddins identificerer klart genfærdene med en korrum perende indflydelse, prim ært af løssluppen seksuel art, og spøgelserne kunne således opfattes som projektioner af de fortrængte seksuelle drifter. Rå sex stillet over for dybere følelser er jo et yndet modsætningspar i film og litteratur. Den (vulgær)freudianske analyse koncentrerer sig gerne om at se det sidste som en sublimering af det første, og opsnuser i forlængelse heraf eksempler på dobbelttydige jordskælv og/eller gennemboringer af div. kropsdele, men i forhold til en sådan analyse, som muligvis finder (en slags) berettigelse i film som Friday the 13th, er det her vigtigt at betone, at Giddins ikke bare er frustreret, som det hedder nu om dage, men også et følsomt, omsorgsfuldt og navnlig ensomt menneske. I guvernantens hjerte bor ø n skedrømmen om at dele sit liv med en 30 mand; James lille roman er ikke bare en spøgelseshistorie, men også en udspekuleret kom m entar til rom aner som Charlotte Brontés Jane Eyre, og filmen handler således lige så m eget om fatalt fordrejet kærlighed som om rå drift, hvad der gør den mere afdæmpet, m en på sin vis også mere uhyggelig. Rollefordelingen mellem den charmerende, men fraværende onkel, den smukke, grusomme (og afdøde) Q uint og endelig den nydelige lille Miles kollapser efterhånden, bl.a. i den måde husholdersken refererer tvetydigt til de forskellige m æ nd, men også i Miles udseende og replikker. I Miles tørner de andre to maskuline størrelser sammen med drengens egen um odenhed (men nok ikke uskyld), og Giddins drages skæbnesvangert m od barnet, da han er det eneste reelt eksisterende mandfolk i miles omkreds. Da hun endelig skifter til sin sorte kjole, er der ingen vej tilbage, og slutscenen er både rørende og ganske dristig. Filmen udm ærker sig endvidere ved at have et par frysende uhyggelige scener med spøgeri i højt solskin, og den indledende sekvens hvor Kerr bevæger sig gennem parken er, ja, fantastisk: D en anamorfe Cinemascopevidvinkel gør, at sceneriet i eventyrlig dybdeskarphed nærmest folder sig ud om kring hende, mens hun uberørt vandrer gennem det fortryllende landskab. Robert Wises The Haunting (Spøgeriet på Hili H ouse), efter Shirley Jacksons roman The Haunting of H iil House, har mindre landidyl og en mere ekspressionistisk stil. Grundfiguren er imidlertid den samme: Er der virkelig tale om overnaturlige begivenheder, eller er d en kvindelige hovedperson bare ved at få et paranoid-psykotisk tilbagefald? Vor heltinde virker unægtelig lidt skrøbelig og forvirret allerede fra starten. Nogle af begivenhederne sker kun om kring hende uden andre vidner, og da filmen arbejder målrettet med

9 af Andreas Gregersen forvrængende optikker og klipning, er det plausibelt at tolke det vi ser, som det, den stakkels kvinde ser. Men i filmen er der også flere scener, hvor spøgeriet virker mere objektivt skildret. En dør opfører sig f.eks. ganske urimeligt overnaturligt ved at bevæge sig, som var den levende, og alle personerne ser det og reagerer tydeligt på det. I sådan en scene kan spøgeriet dårligt være noget, hovedpersonen bilder sig ind, men på den anden side opfører hun sig mere og mere hysterisk, og vi ved fra karakterernes samtaler, at hun har været syg før. Både film og rom an foretager således en håndfast helgardering ved at sandsynliggøre, at vi her har en både/ogsituation, hvor det dæmoniske hus ganske enkelt er ude efter vores stakkels heltinde, måske fordi hun er ekstra modtagelig, for både overnaturlig og anderledes alm enmenneskelig psykisk terror. De andre personer er tilsyneladende langt bedre i stand til at leve nogenlunde komfortabelt med deres m øde med det overnaturlige, angiveligt ved at ignorere eller måske endda fortrænge det. Denne luksus er ikke den kvindelige hovedperson forundt. Polanskis Rosemary s Baby (efter Ira Levins rom an) er et andet eksempel på en film, der er prototypisk fantastisk i sin vekslen mellem to lignende hypoteser. Enten er stakkels Rosemary offer for en sammensværgelse af satanisk art, eller også er hun ved at udvikle en psykose, og vi tror nok mest på det første, selvom filmen langt hen ad vejen leger med tesen om, at det måske bare er noget pigebarnet bilder sig ind - der sker jo så meget med krop og sind, når m an går hen og bliver gravid. Polanski er i det hele taget en interessant instruktør hvad angår okkultisme og sindssyge, idet størstedelen af hans film kredser om, at hovedpersonerne (måske) lider af m ere eller m indre ritualiserede vrangforestillinger. Lians film holder sig gerne tæt op ad en ustabil hovedpersons oplevelser, men i f.eks. Repulsion og The Tenant lader filmene os i visse nøglescener forstå, at der er tale om indbildninger ved at vise os klip af en mere objektiv verden, der ikke virker så forvrænget, både rent optisk og ved at lade mere psykologisk realistiske personer optræde. Friedkins The Exorcist (Eksorcisten), efter W.P. Blattys rom an, opbygger en fantastisk spænding i første del, hvor den m o derne lægevidenskab ved hjælp af sine scanningsapparater og neuropsykologiske teorier forsøger at bortforklare det, som efter et stykke tid viser sig at være gode gamle Beelzebubs værk. Det er fristende at se Djævelens entre som en konsekvens af, at der i den grad lader til at mangle en mand i husholdningen, og teenagere står jo på tærsklen til en kompliceret verden af problematisk og ukontrollabelt begær. Igen er det ønskedrømme gone frightfully bad, men selvom filmen fyrer godt op under de freudianske gryder, er der ikke blot tale om fortrængning eller indbildning på handlingsplanet, Satans tilstedeværelse er fysisk håndgribelig. Her skal der ikke ledes med lys og lygte efter en tematisering af psykose, men psykoanalyse er blevet til neurologi og psykofarmaka som Thorazine og Ritalin. Lige meget hjælper det, der skal anderledes arkaiske midler til. The Exorcist er således et eksempel på, at den hvide magis kausale system modsvarer den sortes (jf. Torben Grodals artikel andetsteds her i tidsskriftet). Det er imidlertid ikke altid, at en sådan godartet trolddom skunst er tilgængelig eller tilstrækkelig, og i mange af filmene er udvejen hverken hvidløg eller sølvkugler men døden. John Baxters problemer i Roegs nyklassiker D o n t Look Now (Rødt chok), efter en novelle af Daphne du 31

10 Todorovs fantastiske tøven Rosemary's Baby Maurier, viser sig at være af denne art. Efter datterens død er det som om virkeligheden forsøger at fortælle Baxter et eller andet, der ligger ud over hans rationelle arkitektforståelse af den, og da Roegs komposition samtidig foretager en serie foruroligende spring i tid og rum, er vi som tilskuere også på herrens mark. Med ét ord kunne filmen beskrives som usynkroniseret, og det på flere niveauer. Et andet usædvanligt træk ved filmen er, at John ikke rigtig reagerer på de synske glimt, han tilsyneladende får, og han er ikke en gang halvt så foruroliget som den gennemsnitlige tilskuer. Roegs film er et eksempel på en filmform, der skaber tvivl om begivenhederne ved konstant at problematisere billedsproget og personernes reaktioner, bl.a. gennem den virtuose tvetydighed omkring vidensniveauet: Ser vi 3 2 det, John ser, eller ser John (kun noget af) det, vi ser? Hitchcocks mesterværk Vertigo er også udpræget fantastisk (og psykoanalytisk) i sin indledende kredsen omkring både Scottys og Madeleines mulige sindssyge med den tredje mulighed, at afdøde Carlotta Valdes har besat Madeleine. Jeg har for meget respekt for denne film til at forsøge en helhedstolkning her, så jeg vil i stedet gøre opm ærksom på den særprægede lille scene, hvor den søde gamle dame nægter at have set Carlotta på hotellet, og hun efterfølgende er forsvundet. Dette gør for alvor Scotty usikker på, hvem eller hvad det er han skygger, men det viser sig jo, som bekendt, at det overnaturlige blot var iscenesat som del af et morderisk komplot, så bedstemoder løj nok på Judys opfordring. En lignende jordbunden djævelskhed er også motoren i Henri- Georges Clouzots Les Diaboliques

11 af Andreas Gregersen (Rædslernes hus), hvor konen tror sig forfulgt af sin mands genfærd, men ender med at blive offer for en anden morderisk sammensværgelse, end den hun selv oprindelig medvirkede i. Her er det altså så afgjort det illusorisk fantastiske, der spilles på, og hvis filmene i øvrigt virker beslægtede, er det måske fordi det uhyre produktive forfatterteam Boileau-Narcejac har leveret forlæggene i begge tilfælde. Dreyers Vampyr (efter novellen Carmilla af J. Sheridan Le Fanu) sætter også tilskueren i en form for tvivl om begivenhedernes status. Filmen er notorisk svævende og drømmelignende, og det er nærliggende at henlægge den unge David Grays ret særprægede oplevelser til en form for imaginær verden. David Bordwell har analyseret Vampyr (i Bordwell 1981), og han mener, at filmen konsekvent underm inerer vores m uligheder for at skabe et entydigt filmisk univers. Hvor det klassiske filmsprog tilstræber entydighed i tid, rum og årsagsforhold er Vampyr konstant tvetydig; f.eks. bevæger skygger sig uafhængigt af de belyste genstande, og personer bevæger sig ind og ud af rummene på forvirrende måder. Noget egentligt realitetsniveau er det altså næsten umuligt at lokalisere, og filmen er således et sjældent eksempel på en film, der opfordrer til en poetisk læsning, den er næsten mere digt end fortælling. Vredens D ag (efter H ans Wierss- Jenssens skuespil Anne Pedersdotter) er stærkere forankret i virkeligheden. Selvom filmen er voldsomt stiliseret i både kam eraføring og skuespil, kan den næppe læses som en poetisk metafor. Også her spiller seksualiteten en rolle, og meget var nok gået anderledes, hvis Absalon havde snakket mindre med Gud, og mere med sin unge hustru. Men her er um iddelbart ingen projektion eller legemliggørelse af drifterne, udover selvfølgelig personernes handlinger. Det grundlæggende spørgsmål i filmen er ikke begivenhedernes grad af virkelighed, men hvorvidt den unge Anne rent faktisk har myrdet Absalon ved hekseri. Filmen udviser en provokerende am bivalens omkring dette spørgsmål om skyld, bl.a. fordi der hverken er spøgelser, drømmesyn eller flyvende teenagere til at stadfæste det overnaturliges eksistens (eller mangel på samme). I stedet er der kun ét handlingsplan, og det fantastiske er her en afart af det illusoriske, idet spændingen bindes op på spørgsmålet om de skildrede begivenheders årsag. Om dødsfaldet selv er der jo ingen tvivl, men er den reelle grund til dødsfaldet virkelig bare et hjerteslag forårsaget af Annes kolde ord? Vi har set, at hun er i stand til at påvirke den unge M artin med sit blik og begær, men det er jo langt fra overnaturligt. Hun ønsker Absalon død, og ude i mosen føler han i samme øjeblik døden stryge tæt forbi hans ærm e, men samtidig har Absalon selv sagt, at han før har følt dødens nærhed. Filmen dyrker sammenfaldet mellem det psykologisk realistiske eller sandsynlige og en forestilling om overnaturlig kausalitet, og spørgsmålet er, hvilken magt Anne egentlig har over sine om givelser. Når M artin spørger hende Havde du magt til at ønske ham død?, er det emblematisk for filmen: Enhver har naturligvis magt til at ønske, men for at få disse ønsker opfyldt kræves norm alt en grad af fysisk handling. Er det at tænke handlingen en handling i sig selv? Filmen selv giver intet klart svar. Hvorvidt svaret på dette spørgsmål kræver en religiøs m e tafysik giver Casper Tybjerg en interessant diskussion af i en artikel om Ordet, der også vakler mellem dagligdag og overnaturlighed, denne gang dødens uafvendelighed over for den mirakuløse genopstan- 3 3

12 Todorovs fantastiske tøven Fight Club 34 delse. Her er Tybjerg inde på, at Dreyer selv ikke nødvendigvis troede på Guds evne til at udrette mirakler, men derimod på troens og sindets styrke (jf. Tybjerg 2003). I den forklaringsmodel er det hverken Satan eller Gud, men vores bevidsthed, der rækker ud og ændrer på sagerne. En sådan parapsykologisk forklaring er nok overnaturlig, men ikke religiøs. Mange af de ovennævnte film skaber tvivl om det subjektive overnaturlige ved at lade det støde sammen med en mere intersubjektiv konsensus, og ofte er gyserforfatternes og -instruktørernes fornem melse for den sociale fremmedgørelse ganske skarp, hvor omverdenens frysende mistro til hovedpersonerne skaber næsten lige så megen uhygge som spørgsmålet om virkelighedens beskaffenhed. Det er ikke altid til at sige, hvad der kommer først af årsager eller virkninger, hvad der jo ikke gør filmene mindre spændende. Derudover kan det være ganske svært at opretholde det skel, som jeg indledende opfordrede til, altså skellet mellem det, som i fiktionen skal opfattes som indbildte projektioner af psykiske tilstande, og det, vi som fortolkere kan opleve som både reelt eksisterende i fiktionsuniverset og samtidig symbolsk og/eller projektivt. Filmene selv er i høj grad med til at gøre dette skel problematisk, bl.a. fordi de er postfreudianske og på den vis psykologisk selvbevidste. Populariseret psykoanalyse har været en del af Hollywoods faste motivkatalog fra starten af 40 erne og fremefter (jf. Bordwell, Staiger og Thom pson 1985 og Smith 1995).

13 af Andreas Gregersen Moderne uvirkelighed. Både David Finchers The Game og Fight Club har hovedpersoner, der har problem er med realitetsvurderingen. I The Game er Michael Douglas karakter muligvis arveligt belastet med selvmordstanker, muligvis offer for en gigantisk sammensværgelse eller måske bare endnu en yuppie with problems, rigdom har det jo med at gøre folk lidt sære. Endnu engang er forklaringen næ r det illusoriske, det hele viser sig bare at være en iscenesat ferie i voldspornoland, og Douglas er efter endt uvirkelighedstrip blevet rask nok til at tage på arbejde igen uden at stresse for meget. I Fight Club (efter Chuck Palahniuks rom an) kommer den ovennævnte åbenlyse tematisering af sindssyge klart til udtryk. Filmen er ikke nogen egentlig tvivlsfortælling, men den er et interessant bud på filmatisering af psykotiske forvrængninger, og den er i øvrigt et eksempel på, at dette gøres ved hjælp af en førstepersons-fortæller. Her knyttes uvirkeligheden også til det moderne kontor- og kulturlandskab, m en de to kontrasterende versioner er imidlertid på mere spidsfindig m aner flettet ind i det samme billedplan, og vi anmodes således på et fremskredent tidspunkt i filmen om at frasortere Brad Pitts Tyler Durden og alle hans excesser som en projektion af paranoide vrangforestillinger. Her kan det pludselig blive lidt svært at huske, hvordan det hele hænger samm en, hvem slog hvem, hvem har været i seng med hvem, og hvem har egentlig sprængt hvad i luften? D et bliver klart, at Tyler har været fortællerens imaginære ven i flere sammenhænge, men fortælleren har åbenbart også væ ret Tyler, bl.a. de par gange hvor han har brugt en større mængde præservativer sammen med Maria. Her er det altså fortællerens mere virile sider, der spaltes ud rent psykisk og visuelt, men samtidig assimileres rent fysisk: Maria har næppe dyrket hed sex med en psykisk projektion. Derudover er der på et tidspunkt før afsløringen lagt op til en form for homoseksuel tiltrækning m ellem fortælleren og Tyler, idet Tyler foretrækker dels at gå i seng med Maria og lege macholege med en ung blond fyr, i stedet for at være sammen med fortælleren. Sidstnævnte føler sig særdeles forsmået og afvist, og smadrer efterfølgende den unge blondines ansigt fuldstændigt. Fortælleren viser sig altså at have været småforelsket i sit mere maskuline selv, og den narcissistiske mandeverden i kælderen nedenunder baren negeres vel ikke helt i slutningens håndtryk mellem m and og kvinde, mens de nyder det grimmes undergang på den anden side af ruden. Tyler er endeligt bortvist, og hovedpersonen kan komme videre med sit projekt, som lidt løst formuleret lader til at være integrationen af det fysiske og det psykiske: Han er ved vejs ende en handlekraftig heteroseksuel slagsbror i balance med sig selv og sit antikapitalistiske terrorforetagende. Afsløringen af psykosen har den særprægede effekt, at når den psykiske oprydning er foretaget, skal det storstilede Project Mayhem stadig tages for pålydende, hvad undertegnede havde lidt svært ved. Ikke fordi det er dybt amoralsk, men snarere fordi det er lige så utroværdigt skildret som resten af udskejelserne. Men det er nok en pointe, og vel slet ikke en af de dårligere. Og trods filmens insisterende uvirkelighed formår de indledende scener m ed terapi-grupperne dog stadig at fremstå som yderst håndgribeligt urovækkende i deres egentlige surrealisme. Helt en passant benytter Cameron Crowes Vanilla Sky sig af en lignende bagudrettet afsløring med indlagt detektivisk psykoterapi på handlingsplan. Jeg vil ikke 35

14 Todorovs fantastiske tøven komme nærmere ind på denne særprægede klods af en film, udover at holdet bag fortjener en lille smule ros for ikke bare at genindspille Alejandro Amenabars Abre los Ojos, men også hente mere inspiration i de bøger, som Amenabar tilsyneladende oprindelig har planket - nemlig Philip K. Dicks. Dicks forfatterskab er et næsten endeløst katalog over virkelighedsproblematiserende situationer, og hvis man er frisk på lidt science fiction-fantastik fra det stofpåvirkede overdrev, kan man passende starte med romanen Ubik - det er stadig destilleret fremmedgørelse på tryk. I m an ge af sine noveller og rom aner starter Dick med at beskrive et dybt excentrisk fremtidigt univers, for derefter at problematisere denne virkelighed med et yderligere lag, gerne af paranoid skizofren art. Forfatterskabet dem onstrerer meget tydeligt, at realisme er en relativ størrelse, og dermed også fantastikken. Det første fiktive plan kan dårligt kaldes realistisk, men da det markeres som handlingens realplan i forhold til et alternativt imaginært ditto, opstår en form for fantastisk tøven alligevel. I filmens verden er David Lynch et af de mere oplagte eksempler på en sådan strategi, han er ofte næsten for fantastisk til at Todorovs skillelinie rigtig kan bruges til noget - andet end et vagt udgangspunkt. Lynch starter stort set altid et sted inde i drøm m eland og fletter derefter sine handlingstråde uhæm m et ind og ud af hovederne på sine karakterer, men ofte er der alligevel tale om en dualistisk struktur. Wild at H eart er ligesom flere af de ovennævnte en filmatisering, men Barry Giffords rom an er et stykke helt straight americana-realisme uden anden fantastik, end den landskabet selv leverer. Det fantastiske islæt i filmen står altså for Lynchs egen regning, og det er efter m in mening 3 6 lidt uklart, om det er Lynch eller Lula, der har et problem med at holde Big Tuna, Kansas og Oz helt adskilt, men filmen er så tilpas weird på realitetsplanet, at de fleste jeg kender ikke undrede sig det m indste over netop dette aspekt. Spørgsmålet er, om der er en anden virkelighed, end den vi umiddelbart ser, og Lynch giver en slags svar i tv serien Twin Peaks, hvor byen fra titlen starter med at ligne et lidt provinsielt men ellers ganske almindeligt sted. Det bliver imidlertid hurtigt klart, at alt bestemt ikke er som det ser ud til, og uhyggen siver lige så stille ind i vores verden fra The black Lodge på den anden side, hvad der i øvrigt gør Twin Peaks til et særtilfælde i instruktørens værkkatalog, da serien klart identificerer ondskabens sted som et helt andet sted end græsplænen bag det hvide stakit eller parkeringspladsen bag W inkie s. Den dobbelte realitet er grundpræmissen i serien og den efterfølgende Fire Walk With Me, og visse af karaktererne er i stand til at begå sig i begge verdener, men om de hinsidige væsener vitterligt er flygtige ånder, der mangler en krop eller om de bare er excentrisk trailertrash ligger hen i det uvisse. Det er således et åbent spørgsmål hvordan Killer Bob egentlig ser ud, når han er på besøg i vores verden, men dobbeltgængermotivet får lige et vrid, inden det overføres på hele lillebysamfundets pseudoidyl. Alle viser sig jo at have en dobbelt dagsorden og en skyggeside, men den eneste, der for så vidt er ærlig nok til at have to adskilte fremtoninger er stakkels Leland Palmer: Hans dårlige nerver er virkeligt og i den grad uden på jakkesættet, m ens alle andre bare passer deres arbejde og begår mord eller bedrag i den samme skikkelse som de straightfaced liars de er. Hovedpersonen i Lost Highway er også for alvor personlighedsspaltet, m en her er

15 af Andreas Gregersen det mere kryptisk hvor den cykliske historie starter og slutter. Bill Pullmans karakter bliver pludselig til en teenagemekaniker, der hurtigt roder sig ud i en værre historie, for derefter igen at blive til Pullman, alt imens Patricia Arquette spiller kvinderne med den krop, der driver dem begge til vanvid. En nærliggende fortolkning er, at den første person forsøger at modellere en alternativ historie, hvor han selv spiller en m ere uproblematisk rolle i forhold til det begærede objekt, som han er raget decideret uklar med. Undervejs er der im idlertid noget der går galt, og det er som om en anden og mere negativ bevidsthedsstrøm overtager forløbet. Om dette skyldes Manden med Kameraet, hovedpersonens samvittighedsforpestede og underbevidste angstfantasier eller instruktørens ditto er på pirrende vis totalt ambivalent. Lynch har selv kaldt filmen for en psykisk fuga. Man gruer for, hvordan partituret m on ser ud, men det kan umuligt være m ere særpræget end det til Mulholland Drive, hvor realitetsplanet viser sig at være forankret i den unge lyshårede pige fra landet og hendes drøm om at blive til noget stort i Englenes By. Her er der ganske givet en slags tøven i vores fortolkning af tingene også i indledningen, men nok ikke m ere end det altid er tilfældet m ed Lynch. D et egentlige virkelighedsplan åbenbares først i sidste del, og ligesom i Lost Highway er det plausibelt, at der er tale om en slags skyldbevidst genskrivning af et tragisk forløb, som stakkels Diane imidlertid ikke har den totale kontrol over, denne gang dog i omvendt rækkefølge; først ukontrollabel og unheimlich ønskedrøm, derefter forklarende realplan, hvor det flydende rollespil mellem karaktererne (måske) afsløres. Ligesom i Fight Club og Vanilla Sky er der brug for en retroaktiv logik for at få trådene redt ud, men kabalen går nok ikke op, selvom man lægger den et par gange, og der er måske mere end én styrende bevidsthed på spil i Dianes forskudte ønsketænkning. Hvor den klassiske fantastik og Fight Club stadig opretholder en form for entydighed i forskellen på projektion og virkelighed, antyder Lynch en form for løsning, men saboterer samtidig konstant gådeløsningsaspektet. Lynch er i det hele taget yderst ferm til at smelte kryptiske antydninger af overnaturlighed og amerikanske hverdagsgrotesker sammen: For at parafrasere Todorov, så er det som om Lynch må tage udgangspunkt i virkeligheden for at afvise den så meget desto grundigere. En fantastisk teori? Og man kunne fortsætte med mange flere eksempler. I stedet vil jeg afslutningsvis vende tilbage til teorien og kort berøre et par problemer. Jeg håber at de foregående afsnit har demonstreret, at Todorovs teori kan have sin berettigelse som analytisk optik, men samtidig kan aspekter af det teoretiske standpunkt naturligvis diskuteres. For det første er det indlysende, at når man sætter tvivlen i centrum for den fantastiske genre, så indskrænker man feltet. Meget af det man i dag kalder fantastik, f.eks. de to storgenrer som på amerikansk benævnes fantasy og science-fiction, beskæftiger sig måske med det over- eller unaturlige, men berører ret sjældent tvivls-spørgsmålet, og det er under alle omstændigheder ikke påkrævet. Hverken Star Wars eller The Lord of the Rings har således nogen tvedeling indbygget i deres struktur. Her optræder det overnaturlige med en nødvendig selvfølgelighed, der ikke opfordrer læseren til at sætte spørgsmålstegn ved begivenhedernes status; hele pointen er, at det fantastiske fremstilles realistisk. 3 7

16 Todorovs fantastiske tøven Den polske forfatter Stanislav Lem har også brokket sig over, at Todorovs tvivlsdefinition er alt for snæver til at kunne betegne fantastik i almindelighed, men hans argument er, at ægte fantastik er tvivlsom på langt mere komplekse måder end Todorovs optik tillader. Med sit fokus på allerede anerkendt og dermed relativt uproblematisk genrelitteratur fra det 19. århundrede har Todorov afskåret sig fra at sige noget som helst interessant om egentlige m oderne fantastiske mesterforfattere som f.eks. Borges - og Lem selv. Han m e ner ikke, at den 1-dimensionelle m odstilling mellem naturvidenskab og overnaturlighed er um iddelbart brugbar, og han giver selv et forslag til en art n-dimensionel poetik med en del flere parametre for fantastik. En af Lems pointer er, at m oderne avantgardefantastik skaber tvivl om, hvilken slags tekst, der er tale om: Er dette en reel eller fiktiv religiøs tekst, er dette et stykke ægte historisk filosofi eller en fiktiv gennemgang af en forfatteropfunden filosof, er dette en rigtig boganmeldelse eller en fiktiv en af slagsen? Her er der, så vidt jeg kan se, en interessant parallel til den måde nogle instruktører arbejder med fakta og fiktion. Lars von Triers Idioterne og Abbas Kiarostamis Close Up er således et par eksempler på en m oderne tvivlstilstand, der angår begivenhedernes virkelighedsstatus. Generel ambivalens. Todorovs tvivlsdefinition er blevet udsat for en udvidelse i min gennemgang af eksempler, idet jeg ikke har holdt mig til film der iscenesætter det overnaturlige, men også inkluderet enkelte, der simpelthen er ambivalente om kring handlingsforløbet. Todorov siger selv, at den narrative struktur, som han udleder, ikke er specifik for det fantastiske, men snarere for det han kalder den tvety- 3 8 dige synsmåde. Sådanne fortællinger præsenterer læseren for to inkompatible fortolkningsmodeller, m en disse udgøres ikke nødvendigvis af det naturlige og det overnaturlige. Torben Grodal har påpeget (i Grodal 1997), at for at opnå en reel følelseseffekt (kognitiv dissonans) skal ambivalensen iscenesættes på et niveau, der angår en grundlæggende forståelse af vores dagligdag, og at det f.eks. i Crichtons Coma (romanforlæg af Robin Cook) sker ved, at hovedpersonen og vi stilles over for to teser: Enten gør lægevidenskaben uselvisk alt for at redde liv, eller også slår lægerne simpelthen mennesker ihjel for profit, og det viser sig jo desværre at være det sidste, der er tilfældet i filmen. I Three Days of the Condor (Tre døgn for Condor ), efter James Gradys roman, bliver Robert Redfords opfattelse af sin arbejdsplads stillet i et stærkt tvivlsomt lys. Hans figur må vælge mellem en regering, der enten varetager borgernes rettigheder, eller derim od systematisk og ovenud kalkuleret krænker dem. Her er det den politiske virkelighed, der viser sig fra sin m indre behagelige side. Paranoia-thrillers vil typisk have en sådan tvetydig struktur indtil vendepunktet, hvor den modbydelige sandhed åbenbares. Man kan altså sagtens finde eksempler på tvivlsnarrativer, der ikke involverer det overnaturlige, men som både Todorov og Grodal påpeger, er der en glidende overgang mellem det almindelige og det sære, og det er således svært at trække en skarp og almen grænse for hvornår vi berører det overnaturlige. Overtro i bred forstand er jo et utal af diskutable kausale netværk, hvis primære kendetegn er, at de ikke um iddelbart anerkendes af videnskabelig konsensus, og en tv-serie som The X-Files viser, at der sagtens kan skabes masser af forbindelser mellem det politiske, det naturvidenskabelige og det overnaturlige. I

17 af Andreas Gregersen Adrian Lynes Jacob s Ladder blandes det hele: Her er hovedpersonen bange for at være blevet sindssyg, fordi han ser bibelske motiver i sin dagligdag, og forklaringen er tilsyneladende, at han er blevet udsat for et kemisk eksperiment iværksat af hans forræderiske regering under dens fatale krig i Vietnam. Udtoning. Todorovs teori om det fantastiske er mere omfangsrig og nuanceret end jeg her har kunnet redegøre for, og skellet mellem det naturvidenskabelige og det overnaturlige er på mange måder et kunstigt og problematisk skel. Jeg håber im idlertid at have demonstreret, at mange af filmene henter en eller anden form for spænding i at postulere et problematisk forhold mellem disse to størrelser. Skellet er groft, men det skal ses som et synspunkt, en arbejdshypotese. Når jeg andetsteds i artiklen har brugt ordet optik m e taforisk, er det således ikke tilfældigt - teori er det, man holder op mellem sig selv og verden, og for mig at se er der intet modbydeligt i at have én (teori, altså), der fremhæver de store linier. Todorovs tvivlsteori fremhæver visse træk ved en type fiktion, den skaber så at sige denne type ved at fokusere på helt bestemte træk i værkerne. Men dette ene stykke slebet glas behøver jo langt fra at rum m e alle de lovmæssigheder, vi ved værkerne former sig efter. Og som det fremgår af det ovenstående, er det under alle omstændigheder besværligt, men til tider også spændende, at forsøge at udrede, hvorvidt fortolkninger holder vand, eller om det hele bare er noget, man bilder sig ind. Litteratur Anderson, Joseph D. (1996): The Reality o f Illusion, Southern Illinois University Press Bordwell, David (1981): The Films ofc arl- Theodor Dreyer, University of California Press Bordwell, D, Staiger, J. og Thom pson, K. (1985): The Classical Hollywood Style, Routledge Grodal, Torben (1997): M oving Pictures, OUP Grodal, Torben (2003): Filmoplevelse, Samfundslitteratur James, Henry (1898/1994): The Turn o f the Screw, Penguin Lem, Stanislaw (1974): Todorovs Fantastic Theory of Litterature, Science Fiction Studies, vol. 1, no.4 fall m 4art.htm Schepelern, Peter (1972): Den fortæ llende film, M unksgaard Smith, M urray (1995): Engaging Characters, Oxford University Press Todorov, Tzvetan (1970/1989): Den fantastiske litteratur, Klim Tybjerg, Casper (2003): The Sense of The W ord in Højbjerg, L. og Schepelern, P. Film Style and Story, Museum Tusculanum Press 39

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Café Rule 34. Forventningsafstemning og opvarmning

Café Rule 34. Forventningsafstemning og opvarmning Café Rule 34 af Troels Ken Pedersen, con2 2014 1. Forventningsafstemning og opvarmning 2. Karakterskabelses-workshop 3. Fantasiforhandling i Café Rule 34 4. Fantasien 5. Efterspil 6. Debriefing Fire spillere

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende?

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende? Kære konfirmander Vi vil gerne holde fest for jer! Der er så meget liv i jer.det ene øjeblik er I legesyge som løveunger ogdrillesyge som chimpanser. Jeres sult er imponerende. I køber kager hos bageren

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere