Opfølgningsdokument Resultatlønskontrakt med evaluering og realiseringsgrader

Transkript

1 Opfølgningsdokument Resultatlønskontrakt med evaluering og realiseringsgrader Resultatlønskontrakten for direktøren danner udgangspunkt for kontrakterne med skolens øvrige ledelse, der skal være med til at opfylde direktørens mål. Gennemgående er, at resultatlønskontrakterne har en klar sammenhæng med Campus Bornholms 4 strategiske indsatsområder for Strategi Således er de samlede resultatlønskontrakter også et opfølgningsdokument for de strategiske indsatsområder. Kontrakterne opdeles i 2 rammer: n: Indsatsområderne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede. Ekstrarammen: Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå en målsætning om et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter, samt en målrettet indsats mod frafald. Resultatlønsramme Direktør Chefer Ledere Ekstraramme Resultatlønsrammen justeres ift. beskæftigelsesgrad. 1. Indsatsområde: Kvalitet i alle uddannelser Ramme Mål og delmål Målpinde Vægtning Ad. 1.1 Kompetenceudvikling Ekstraramme At skabe en ny undervisningskultur med øget fokus på sparring og samarbejde om opgaverne, herunder fælles forberedelse, fælles undervisningsmateriale, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisningen. Dette involverer: 1. Systematisering af fælles materialepuljer og vidensbanker, så at underviserne som en obligatorisk og hel naturlig del af deres forberedelse bidrager til og trækker på en fælles materialepulje med henblik på at kvalificere forberedelsen og frigøre mere tid til undervisningen. 2. Målrettet kompetenceudvikling af chefog ledergruppen, så at chefer og ledere kan løfte den udvidede ledelsesopgave som følger af OK13 og aktivt definere og understøtte udviklingen af en ny undervisningskultur. 1. Kortlægning på uddannelsesniveau Kortlægning på fagniveau Kortlægning af anvendelsesniveauet 2. Udarbejdelse og implementering af kompetenceudviklingsplan på chef- og lederniveau Kompetenceudviklingsplanen har effekt i praksis på chefer og leders forvaltning af ledelsesopgaven 30 % af ekstraramme 1

2 Der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling i medarbejdergruppen på både erhvervsuddannelsesområdet og det gymnasiale område. På erhvervsuddannelsesområdet er der indgået aftale med Metropol omkring alle EUD-læreres kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point, og uddannelsen blev påbegyndt ultimo Der er sket en styrkelse af teamstrukturen på EUD, hvor lærerteams nu også er genstand for strategisk kompetenceudvikling. På det gymnasiale område er der igangsat et supervisionsprojekt, støttet af Undervisningsministeriet, som har til formål at skabe en undervisningskultur med fokus på sparring og samarbejde om opgaverne. Supervisionsprojektet på det gymnasiale område og styrkelsen af teamsamarbejdet på EUD er en et afgørende skridt i etableringen af den nye kultur med fælles forberedelse og fælles materialepuljer. En større andel af lærere er i gang med pædagogikum, ligesom der er uddannet læsevejledere og matematikvejledere. Den samlede chef- og ledergruppe deltager i fællesskab i et modul på uddannelsen i pædagogisk ledelse, hvor der anvendes cases fra chefernes og ledernes konkrete ledelsesarbejde på skolen. Desuden følger skolen kravet om obligatorisk pædagogisk lederuddannelse for ledere på erhvervsuddannelse. Realiseringsgrad vurderes til 90 % Ad. 1.2 Lokale, nationale og internationale netværk At gøre uddannelserne til konstant genstand for pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling, i samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder grundskolen, de lokale uddannelsesudvalg og aftagerinstitutioner. Fastholde og udbygge målene i Ny Nordisk Skole-samarbejdet. Samarbejde med Praktikcenteret og Virksomhedsservice om voksenog efteruddannelse, praktikpladser og styrkelse af FVU/OBU. Samarbejde med BRK om Danskuddannelser. Skabe større sammenhæng mellem grundskole, 10. kl. og ungdomsuddannelser gennem: Samarbejder hvor eleverne i grundskolen møder Campus Bornholms ungdomsuddannelser. Samarbejder hvor grundskolens lærere øger kendskabet til ungdomsuddannelserne, så eleverne får bedre grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. I 2. kvartal 2015 udføres en evaluering i den tværgående tovholdergruppe for Ny Nordisk Skole. Desuden: Samarbejde med UVM om udvikling af ny reform Videreudvikling af SKILLS stafet Udbyde EUD SKILLS for udvalgte uddannelser Samarbejde med erhvervsakademier om 10 % af 2

3 videreuddannelsesmuligheder Samarbejde med folkeskolens 7. kl om mindre projekter Samarbejde med Kommunen om EUD9 og EUD10 Samarbejde med UU om vejledningsindsats Netværksarbejde er centralt på alle områder af skolens virke. Der er konstant fokus på at udbygge samarbejdet med øens grundskoler, de lokale uddannelsesudvalg, aftagerinstitutioner, erhvervsliv m.fl. for at sikre pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling af skolens uddannelser. Samarbejdet med kommunen og grundskoler i Ny Nordisk Skole-regi har ført til udviklingen af flere projekter på tværs af ungdomsuddannelser, grundskoler og 10. Klasseskolen for at sikre en bedre overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Herunder har skolen et meget stort engagement i Bornholms Uddannelsesmesse, hvor repræsentanter fra skolen har deltaget i planlægningsgrupper med UU og andre aktører, og hvor alle ungdomsuddannelser på skolen har været repræsenteret. Skolens deltagelse i NNS-netværket er ligeledes udbygget med deltagelse i folkeskoleprojektet udsyn i udskolingen om karriereundervisning i de øverste klasser. Som led i implementeringen af den nye EUD-reform og arbejdet med at styrke erhvervsuddannelsernes profil, har skolen gennemført SKILLS-stafet for alle øens 8. klasser, introdag og SKILLS-skolemesterskaber for lærlinge. Der er endvidere lagt planer for udvidelsen af uddannelser, som deltager i SKILLS for lærlinge. Derudover er der etableret samarbejdsaftale med UVM s læringskonsulenter om EUD reformen, hvor Campus Bornholm deltager som pilotskole. Endvidere er der etableret samarbejde med kommunen omkring EUD10 og en 20/20 model for 10. Klasse, som forventes i drift fra sommeren På gymnasieområdet deltager Campus Bornholm i bådet et SIP-netværk (Skoleudvikling i praksis) og har et mangeårigt samarbejde omkring Pædagogik i Praksis (PIP) dette år med fokus på Motivation. På voksen- og efteruddannelsesområdet har der været stor vækst på Danskuddannelserne, hvilket har fordret et tættere samarbejde med BRK, med regelmæssige opfølgningsmøder. Samarbejdet med erhvervslivet i forhold til praktikpladser og efteruddannelseskurser er styrket med en ny samarbejdsstruktur for Virksomhedsservice og etableringen af Praktikcentret. Ad. 1.3 Regeringens målsætninger Ekstraramme Nedbringelse af frafald på alle uddannelser. Målet er: EUD: Fastholdelsessprocenten er på minimum 85 % i skolens interne frafaldsopgørelse. GYM: Fastholdelsesprocenten er på minimum: HF: 86% - HHX: 95% - HTX: 86% - STX: 88% EUD 79 % 83 % HF 83 % 84 % HHX 86 % 93 % HTX 86 % 84 % STX 87 % 87 % Beregnede fastholdelsesprocenter. 30 % af ekstraramme Iflg. skolens interne statistik, er fastholdelsesprocenten på 80 % på EUD samlet. Det er en afvigelse på - 5, og delmålet er dermed ikke opfyldt. Iflg. skolens interne statistik, er fastholdelsesprocenterne på GYM kun opfyldt på HF. 3

4 HF: 92 % (positiv afvigelse på +6) HHX: 59% (negativ afvigelse på -36) HTX: 66% (negativ afvigelse på -20) STX: 81 % (negativ afvigelse på -7) Realiseringsgrad vurderes til 10% Ad. 1.4 Læringsmiljø At sikre en røgfri skole. Dette indebærer: 1. At den til enhver tid gældende rygepolitik drøftes i diverse fora og kommunikeres bredt til eksisterende og kommende elever, således at skolens rygepolitik indgår som en del af skolens generelle branding. 2. At den til en hver tid gældende rygepolitik implementeres ensartet på alle skolens adresser og af alle skolens medarbejdergrupper, herunder at brud på rygepolitikken sanktioneres i henhold til rygepolitikken. 3. At mulighederne for et totalt rygeforbud for elever og medarbejdere afdækkes med henblik på en revision af rygepolitikken og en implementering af et evt. totalforbud fra august Rygepolitikken kommunikeres i: Skolens samarbejdsorganer Hjemmeside Nyhedsbrev Optagelsesbrev Studie- og Ordensreglement Tema på områdemøder, LSU, ledermøder, chefmøder Information til elever og kursister sikres Chefer og ledere håndhæver rygepolitik overfor elever, kursister og medarbejdere 2. De områder, som er problematiske ift. skolens rygepolitik, fremstår røgfrie: Søborgstræde, naboejendom. Cykelstien ved Merkurvej 10/ Minervavej 1 Materialegård, Minervavej 1 Cykelskur på Sandemandsvej Redegørelse for lovlighed for totalt rygeforbud Udredning af eventuelle alternative scenarier Afklare holdningen i branchen om muligheden for totalt rygeforbud 10 % af Skolen deltager i SIGNAL netværksgruppe med henblik på udvikling af læringsmiljøer i på erhvervsuddannelserne, og en lederrepræsentant deltager i netværksgruppen SAMLÆR, hvor bl.a. læringsmiljøer jævnligt er på dagsordenen. På gymnasieområdet arbejdes der systematisk med læringsmiljø via fokus på klasserumsledelse i bred forstand som paraply for udviklingsprojekter. Rygepolitikken er ved at være implementeret med succes som resultat af en bred formidlingsindsats i diverse interne fora samt en dedikeret indsats fra flere uddannelsesledere. Rygepolitikken er således formidlet på hjemmeside, i nyhedsbreve, på Facebook, i elevråd, i elevhåndbøger, i studie- ordensreglement, i YouTube-film, på plakater og opslag, til informationsmøder med elever, i samarbejdsudvalg, i arbejdsmiljøorganisation, i 8. klasseintro samt af Rygepatruljer. 4

5 Muligheden for et totalt rygeforbud er drøftet med UVM samt med DE og Danske Gymnasier og konklusionen er, at et totalt rygeforbud ikke kan anbefales på nuværende tidspunkt. Derimod kan fortolkningen af rygeforbuddet udbredes til også at omfatte arealer i direkte tilknytning til skolens matrikler. Denne udbredelse af fortolkningen af rygeforbuddet er implementeret med et positivt resultat. Realiseringsgrad vurderes til 90 % Ad. 1.5 Elevtrivsel, gennemførelse og fastholdelse Forbedring af elevtrivsel på alle uddannelser. Målet er, at årets ETU viser en score på overordnet elevtrivsel på min.: EUD: 71 HF: 69 HHX/HTX: 75 STX: EUD HF HHX/HTX STX Elevtrivslen på erhvervsuddannelserne når en smule over målet, mens elevtrivslen på de gymnasiale uddannelser er lavere end målet for Samlet set har den store majoritet af skolens elever realiseret eller næsten realiseret trivselstallene: EUD: 72 (positiv afvigelse på +1) HF: 64 (negativ afvigelse på -5) HHX/HTX: 71 (negativ afvigelse på -4) STX: 76 (negativ afvigelse på -1) Realiseringsgrad vurderes til 70 % Integrere idræt og bevægelse på EUD i henhold til den nye reform. Integrering af idræt på alle EUD uddannelser. Facilitere redskaber til brug for idræt og bevægelse på alle EUD uddannelser. Opsamling af erfaring på området og sikring af vidensdeling på tværs. Erhvervsuddannelserne har arbejdet målrettet med at integrere idræt og bevægelse i undervisningen. Der er samarbejde omkring udvikling af motion, bevægelse og idræt på tværs af EUD-området, ligesom bevægelse er i indarbejdet i de udbudte fagretninger på uddannelserne. Området har indkøbt mountainbikes, arbejder med aktive pauser, og idræt og bevægelse er fokuspunkter på teamdage og fælles pædagogiske dage. Sikre et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø på alle ungdomsuddannelserne. Målet er, at årets ETU viser en score på Socialt Miljø på min.: EUD: 74 HF: 71 HHX/HTX: 74 STX: EUD HF HHX/HTX STX

6 I forhold til det fastsatte mål om elevtilfredshedsundersøgelsens score på Socialt miljø på de forskellige uddannelser, er det overordnede mål nået. EUD: 78 (afvigelse +4) HF: 72 (afvigelse +1) HHX/HTX: 76 (afvigelse +2) STX: 80 (afvigelse +2) 2. Indsatsområde: Organisatorisk og bygningsmæssigt fællesskab Ramme Mål og delmål Målpinde Vægtning Ad. 2.1 Forbedring af medarbejdertrivsel i alle 2013 Fokus på medarbejdergrupper. Målet er, at MTU TAP 68 medarbejdertrivsel 2015 viser en score på overordnet arbejdsglæde på min.: EUD/VEU 66 TAP: 70 EUD/VEU: 68 GYM: 60 GYM 56 Målene er nået på alle områder som scorer højere end de fastsatte mål: EUD/VEU: 71 (positiv afvigelse på +3) TAP: 73 (positiv afvigelse på +3) GYM: 66 (positiv afvigelse på +6) At sikre en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere indenfor rammerne af samarbejdsorganerne, herunder sikre at både ledelse og medarbejderside lever op til deres informationspligt. Dette indebærer, at samarbejdsdrøftelser foregår i regi af samarbejdsorganerne og ikke i fora, der er nedsat til andre formål. LSU og HSU medlemmer evaluerer arbejdet i samarbejdsorganerne. Der indarbejdes spørgsmål i MTU vedr. dialog mellem ledelse og medarbejdere. Der er gennemført en evaluering af arbejdet i HSU og LSU, som der følges målrettet op på ved møder i efteråret Realiseringsgrad vurderes til 90 % Ad. 2.2 Tværgående netværk At styrke samarbejdet mellem AVU, EUD og HF. Samarbejdet mellem AVU, HF og EUD styrkes. Sikre den fortsatte mulighed for et fleksibelt forløb fra AVU til HF gennem et fælles VUC-miljø. Styrke IT udvalgsstruktur, så der også er lokale underudvalg. Koordinere IT udstyr og indkøb for EUD/VEU. Samarbejdet på tværs af uddannelserne er styrket på forskellig vis. Underviserne på FVU har samarbejdet om et forløb for kursister med Mad til Mennesker, og AVU, HF og DU har afholdt en fælles emneuge med aktiviteter på tværs. 6

7 Der er indledt samarbejde om AVU-lærere på EUD og EUX, og der planlægges udbud af AVUtilbud for EUD-grundforløbselever. Der er etableret fagudvalg på tværs af AVU og HF, og dialog imellem de to områder om muligheden for at bruge AVU-lærere som mentorer og lærere på introforløb for HF-kursister. IT-samarbejdet er styrket med aftale om mulighed for underudvalg i områderne og koordinering af IT udstyr og indkøb etableret. Realiseringsgrad vurderes til 95 % At afvikle et fælles strategisk arrangement for alle medarbejdere. Et fælles strategisk arrangement afholdes. Hvor mange medarbejdere deltog i arrangementet. Har der været opfølgning på arrangementet efterfølgende. Målet om afholdelse af et fælles strategisk arrangement for alle medarbejdere er opfyldt med arrangementet Indretning af pædagogiske miljøer i det nye Campusbyggeri dog med færre deltagere end forventet. Realiseringsgrad vurderes til 80 % At sikre at skolens organisatoriske fællesskab understøttes af moderne og tidssvarende IT-systemer, herunder udvikling af et intranet samt nedbringelse af antallet af studieadministrative systemer. Intranet udvikles og implementeres. Der arbejdes proaktivt på en markedsgørelse af det studieadministrative område, herunder dialog med: Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen Styrelsen for IT og Læring Andre skoler med erfaringer på området. Formål og layoutbeskrivelse for intranet er udarbejdet og drøftet i IT-udvalg. CPHS skal varetage udviklingsopgaven, og arbejdet forventes løst i efteråret Det har vist sig vanskeligt at høste synergi på reduktion af antallet af studieadministrative systemer pga. manglende opbakning til et udviklingsprojekt med Lectio fra UVM. Lectio må bruges på stx, HF, hhx, htx. Easy skal benyttes på EUD-uddannelserne. På VUC må Lectio kun anvendes med revision og det er således ikke muligt pt. at afvikle LUDUS. Påbegyndt samarbejde med UDDATA skal afdække mulighederne for at implementere UDDATA+ som studieadministrativt system for hele Campus Realiseringsgrad vurderes til 80% Ad. 2.3 Bygningsfællesskab At sætte finansieringen af det nye campusbyggeri i udbud i indeværende strategi-år. Finansieringen af det nye campusbyggeri udbydes. Prækvalifikationen er gennemført i juli-august 2015 og de foretrukne banker og realkreditinstitutter er alle blevet prækvalificeret. Udbudsmaterialet forventes fremsendt til de prækvalificerede i august og sidste frist for afgivelse af tilbud er ultimo september

8 At sikre overholdelse af tidsplanen for byggeriet. Tidsplanen pr. 31. oktober 2014 overholdes, så opstart af byggeriet påbegyndes primo august Ledere og medarbejdere inddrages i logistikken omkring flytning af aktiviteter. Tidsplanen er blevet revideret pga. samlokaliseringen med UCC, Metropol og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Efter intensive drøftelser med disse institutioner i december 2014 januar 2015, er rumprogrammet for udvidelsen faldet på plads og en ny tidsplan efterfølgende godkendt. Denne tidsplan opererer med byggestart 1. december 2015, og d.d. følger projektet denne tidsplan. Nedrivningen af M1 har fundet sted i juli-august 2015 som planlagt. At sikre at rammerne er til stede for en samlokalisering med øens øvrige ungdomsog videregående uddannelser. Lejekontrakter indgås inden udgangen af strategiåret med: UCC Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (To kontrakter: Sygeplejeske og Sosu) Metropol Desuden udarbejdes aftaler omkring fællesfunktioner for: Bygningsbrug, IT, kopi og lagerfunktion Udkast til lejekontrakter er udarbejdet i samarbejde med jurist og fremsendt til UCC og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskolei juni Det videre arbejde afventer pt. de videregående institutioners tilbagemelding. Rammerne for lejernes brug af fællesfaciliteter og fællesfunktioner i det nye campusbyggeri er beskrevet i bilag, som skal vedhæftes lejekontrakterne. Realiseringsgrad vurderes til 70 % 3. Indsatsområde: Fælles bæredygtig profil Ramme Mål og delmål Målpinde Vægtning Ad. 3 At opbygge et fælles bæredygtigt værdisæt på tværs af uddannelser og adresser og på tværs af uddannelse og drift. Dette indebærer: At indarbejde grønt værdisæt i studieog ordensreglement. Afvikling af fælles arrangement for medarbejdere med fokus på bæredygtighed. Det gældende Studie- og Ordensreglement er suppleret med et grønt værdisæt. Fælles arrangement med fokus på bæredygtighed afholdes. Hvor mange medarbejdere deltog? Har det resulteret i konkrete initiativer? 8

9 Campus Bornholm deltager aktivt i ECOgrid-projektet, og en af skolens mindre adresser er nu koblet på systemet. Desuden fortsætter kantinen overgangen til flere økologiske og lokale produkter. Kantinens økologiske varer udgør nu en betydelig del af det samlede indkøb. Projektforslaget til det nye campusbyggeri indeholder flere bæredygtighedstiltag, herunder solceller, termoaktive dæk, sedum-belagte tage mm. Det er imidlertid ikke lykkedes i tilstrækkelig grad at indarbejde det bæredygtige perspektiv systematisk for hele skolen. Formuleringen af et grønt værdisæt er på tegnebrættet, og skolen planlægger en proces, der skal lede frem mod Campus Bornholm som grøn skole med opnåelsen af Friluftsrådets grønne flag. Realiseringsgrad vurderes til 30 % At samarbejde med øens aktører inden for bæredygtighed, herunder BOFA, Østkraft, BRK, m.fl. Der etableres samarbejder mellem skolens uddannelser og øens aktører. Der etableres samarbejder i mellem skolens driftsfunktioner og øens aktører. Campus Bornholm er aktivt med til at sætte dagsorden for øens bæredygtighed. Referater fra møder, arrangementer og lignende viser samarbejde vedr. bæredygtighed med øens aktører. Der er etableret mange samarbejdsprojekter med lokale aktører med fokus på bæredygtighed. Transportuddannelsescentret (TUC) er indtrådt i Østkraft som forsøg omkring optimering og monitorering af elforbrug, ligesom Virksomhedsservice, TUC og Håndværksuddannelserne har deltaget i møder i Villa Smart, og et projekt med Århus Universitet og BOFA er startet op. Indgangen MTM samarbejder med det nye madkulturhus ved Melstedgård om regionale produkter. Der er igangsat en undersøgelse, der skal vurdere om taget på M2 kan bære et større solcelleanlæg. Der har været afholdt et innovationsprojekt i 2g på STX med input fra Østkraft, Jensen, BRK og turisterhvervet. Realiseringsgrad vurderes til 90 % 4. Indsatsområde: Sund økonomi Ramme Mål og delmål Målpinde Vægtning 9

10 Ad. 4 Ekstraramme At sikre en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid herunder nedbringelse af merarbejde/overtid til et absolut minimum. Dette indebærer: Et opgør med fast forberedelsesfaktor og andre faste tidstildelinger. At der ikke forlods kan aftales eller planlægges med merarbejde/overtid. At merarbejde/overarbejde kun godkendes i ganske særlige tilfælde på baggrund af udførlig skriftlig indstilling fra den relevante medarbejder og en efterfølgende kritisk vurdering fra relevante leder. En mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid målt på lærer/elev-ratio. Gennem dialog mellem leder og medarbejder tilstræbes optimal fordeling af arbejdsopgaver og minimering af mertid og uudnyttet ledig kapacitet. OK implementeres uden faktor pr. lektion og andre faste tidstildelinger Intet overarbejde i skoleåret 2014/2015 Lærer/elev-ratio 2013/14: 2013/14 GYM 11,88 EUD 9,68 40 % af Ekstraramme Overtid er i praksis afskaffet på EUD/VEU området, hvor der kun godkendes overtid af uddannelseschefen i ganske særlige tilfælde. Justering af udmøntningen af OK sikrer en bedre fordeling af arbejdsopgaver og udnyttelse af lærernes lektionsnorm. På det gymnasiale område er udbetalt merarbejde nedbragt signifikant fra 1,7 mio. kr. i 2014 til mindre end 1 mio. kr. i På TAP-området udbetales ikke merarbejde, og evt. afspadseringssaldo skal være bragt i nul ved årsskiftet. Elev/lærer ratio i HF: 10,7 STX: 10,8 HHX/HTX: 12,3 Realiseringsgrad vurderes til 85 % Honorering af et resultatkrav på 3, skolens samlede omsætning. Årets resultat afviger positivt fra resultatkravet. Ved positiv afvigelse af resultatkrav, er målet opfyldt. Ved negativ afvigelse af resultatkrav, er målet ikke opfyldt. Målet kan ikke gradueres. 10 % af At opbygge en model for benchmark af økonomiske nøgletal på områdeniveau samt på skoleniveau. Udarbejdelse af en model der muliggør: Benchmark med andre kombinationsskoler Benchmark med andre uddannelser Benchmark af fællesfunktioner. Modellen skal inkludere nøgletal for anvendelsen af 10

11 medarbejderressourcer. Der udarbejdes kvartalsvis sygefraværsstatistik som via ISOLA benchmarkes dels med sammenlignelige skoler og dels med Undervisningsministeriets område generelt. Der bliver fulgt op på sygefraværsstatistikken i de enkelte teams, i samarbejdsudvalgsregi samt i chef- og ledergruppen. Via administrationschefnetværket arbejdes der med en model, der kan benchmarke skolernes udgifter til merarbejde samt lønomkostninger generelt, ligesom der er udarbejdet en model for benchmark af skolernes IT-omkostninger. Der er foretaget en rundspørge blandt netværksskoler i forhold til de enkelte skolers omkostninger til rengøring samt deres erfaring med en evt. udlicitering af rengøringsydelsen. Formålet er at sikre, at vi bedriver rengøringen på skolen så kosteffektivt som muligt til en given standard. Realiseringsgrad vurderes til 90 % n er realiseret med 88,75% svarende til en udbetaling på kr Ekstrarammen er realiseret med 64% svarende til en udbetaling på kr