Blinkende og dyttende sensorer: Når træning + it = velfærdsinnovation!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blinkende og dyttende sensorer: Når træning + it = velfærdsinnovation!"

Transkript

1 # SocialIT Nyt Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi: Bedre styring og lettere sagsbehandling Fra blyant til tastatur: 1200 medarbejdere i Region Sjælland skal til tasterne Køge Kommune digitaliserer deres specialinstitutioner: Medarbejderne på Agerbækhuse sparer tid med Bosted Systemet Blinkende og dyttende sensorer: Når træning + it = velfærdsinnovation! Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

2 Jakob Harder og Peter Kjærsgaard Pedersen, KL: Digital strategi i kommunerne 6 Kurt Hjortsø Kristensen, KL: Mere fokus på virkning og udvikling på bestillerfunktionen 8 incorp: Kommunekassens bedste ven 10 Region Sjælland: Fra blyant til tastatur 12 Agerbækhuse: Bosted sætter borgeren i centrum og det passer os godt 14 Knowledge Lab, Syddansk Universitet: Velfærdsinnovation skabes af god socialpædagogisk praksis Social IT-NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor. Ansvarshavende redaktør: Direktør Michael Sandal Redaktion: Katja Broholm Per Roholt Tekst: Bureau4 Team Online Kurt Hjortsø Kristensen, vicekontorchef, KL Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Jacob Harder Peter Kjærsgaard Pedersen, KL Layout: Katrine Dyreborg Strauch Foto: Fotograferne Mikkel og Thomas Thomas Lekfeldt/ Polfoto Steen Evald Tryk: PR Offset Aps Social IT-NYT udkommer 3 gange om året i et oplag på eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Team Online A/S Edisonsvej Odense C Telefon Fax Abonnement: Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: bestil ISSN

3 Dette nummer KL er sammen med landets kommuner i gang med et spændende udviklingsarbejde, der skal føre til en ny strategi for en stærkere fælleskommunal digital indsats. Digitaliseringsstrategien skal bidrage til at skabe større effektivisering og udvikling af den offentlige service. Kommunerne vil samlet øge digitaliseringen over de næste 5 år, og målet er at opnå effektiviseringer på mindst 1 mia. kr. årligt. Det er nødvendigt af tre grunde: Færre kroner, færre hænder og større efterspørgsel efter offentlig service. Udover øget fokus på arbejdskraftbesparende teknologier vil digitalisering af handicap- og udsatte voksenområdet stå centralt i strategien. Der er behov for en bedre styring af området og it-værktøjer der kan lette sagsbehandlingen. Det gælder fx på udsatte børn- og ungeområdet, hvor et fælleskommunalt sagsbehandlingssystem blandt andet skal skabe mere systematik i sagsbehandlingen og integrere økonomiske og socialfaglige overvejelser på et sagligt grundlag. Målet for KL s initiativ er at øge kvaliteten i sagsbehandlingen og skabe et fælles sprog, som det kendes på ældreområdet. Det fortæller KL s centerchef Jakob Aagaard Harder og kontorchef Peter Kjærsgaard Pedersen denne gang i Social IT NYT. I Region Sjælland er man allerede godt i gang ved at indføre Bosted Systemet på regionens mange forskellige sociale tilbud. I forbindelse med udbudsrunden undersøgte regionen de enkelte systemers brugervenlighed. Derfor har chefkonsulent Jan Hansen fra socialafdelingen i Region Sjælland en god mavefornemmelse med valget af Bosted Systemet, når 1200 medarbejdere skal i gang ved tasterne frem til næste sommer. Fra forskningens verden peger direktøren for Knowledge Lab, Niels Henrik Helms, på, at velfærdsinnovation er svaret på mange af de udfordringer, kommunerne står over for netop nu. For ham handler velfærdsinnovation om at udvikle gode hverdagsteknologier, som øger kvaliteten i den socialpædagogiske hverdag. Det gælder fx udviklingsprojektet i-space, der skal udvikle mobile trænings- og udviklingsmiljøer, der indsamler og sender digitale data om træningens resultater retur til et socialfagligt it-værktøj. Projektet er en del af Welfare Tech Region, og er dermed et klynge samarbejde mellem offentlige og private partnere, der bl.a. støttes af Syddansk Vækstforum. I dette nummer af Social IT NYT kan du også læse, at Køge Kommune har valgt at digitalisere alle sine syv specialinstitutioner. De 175 medarbejdere på Bofællesskabet Agerbækhuse var de første, der skulle i gang med Bosted Systemet, og det gik over al forventning. Viceforstander Kirsten Breinholt er positiv overrasket over, hvor mange medarbejdere, der straks gik i gang med at klikke rundt og prøve sig frem i systemet - selv medarbejdere, der endnu ikke har været på brugerkurser. Allerede efter de første to uger kunne Kirsten Breinholt i form af en dokumenterbar tidsbesparelse se effekten af at indføre Bosted Systemet, ligesom systemet har styrket den interne videndeling. God fornøjelse med læsningen Direktør Michael Sandal 3

4 Bedre styring og lettere sagsbehandling Digital strategi i kommunerne Digitalisering i kommunerne og særligt på de store velfærdsområder er en nødvendighed for at kommunerne kan løfte serviceopgaverne fremover. Den kommunale sektor vil samlet øge digitaliseringen over de næste 5 år med en virkning på mere end 1 mia. kr. i forøget råderum. af Centerchef Jakob Aagaard Harder og kontorchef Peter Kjærsgaard Pedersen, KL 4

5 Bedre styring og lettere sagsbehandling Hvis kommunerne fortsat skal løse de velfærdsopgaver, der ligger i kommunerne på en tilfredsstillende måde, er det nødvendigt, at kommunerne samlet ser på opgaveløsningen i et digitaliseringsmæssigt perspektiv. Allerede i dag er stort set alle opgaver i kommunerne it-understøttet. Men ofte er det kun de administrative opgaver, det gælder. Social- og sundhedsområdet er undtagelsen, der bekræfter reglen. Her spiller teknologi en stor rolle i selve leveringen af velfærdsydelserne. Men også her skal det endnu længere og de øvrige kommunale områder skal følge trop. Det er helt nødvendigt for at møde de nye rammevilkår kommunerne befinder sig i nu: De økonomiske rammer er fastsat til 0-vækst over de næste år 2. Borgernes forventninger og efterspørgsel efter offentlig service er stigende såvel kvantitativt som kvalitativt flere og mere 3. Kommunerne vil over de næste år mærke markant afgang i medarbejderstaben grundet alderssammensætningen på en række af kommunens kerneydelsesområder Der bliver færre kroner, færre hænder og større efterspørgsel. Det er denne tre-dobbelte udfordring, den kommunale sektor kommer til at møde med stor kraft i de kommende år. Disse udfordringer skal kommunerne møde, både som enkeltkommuner, men også som samlet sektor. Det er afsættet for, at kommunerne er ved at udarbejde en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi. gevinsterne af. Projekterne sigter både mod at udvikle eksisterende it-løsninger og på at fylde huller ud på områder, hvor it-understøttelsen i dag ikke er tilstrækkelig. Social- og sundhedsområdet dækker et bredt udsnit af områder, herunder omsorg, misbrug, hjemløse, handicap, psykiatri, genoptræning, hjemmesygepleje, forebyggelse, tandpleje mv. I alt er der serviceudgifter for omkring 80 mia. kr. Anvendelsen af it skal dels sikre mest mulig kvalitet for pengene, dels bidrage til en effektivisering, hvor det er muligt, fx gennem anvendelse af teknologier, som sparer arbejdskraft. Et af de helt centrale områder at få i hus på social- og sundhedsområdet i de kommende år er det fælles medicinkort (FMK), som kommunerne længe har arbejdet på at få implementeret i samarbejde med staten. Det startede med Den Fælles Medicinprofil, men målet er i dag, at kommunerne bliver en del af sundhedsvæsenets samlede fælles medicin kort. Det vil give en række fordele. Først og fremmest er det en stor kvalitativ gevinst, fordi Med strategien skal kommunerne derfor gerne nå et stort skridt længere i digitaliseringen på social- og sundhedsområdet det kan mindske mulighederne for fejl, når data om medicin udveksles. For det andet vil det spare ressourcer i kommunerne, når FMK er fuldt udrullet og vedligeholdelsen af medicinkortet primært sker ved lægen. Et andet område, som kommer til at stå centralt i strategien er en øget digitalisering af det store område vedr. handicappede og udsatte på myndighedssiden. Også på det område kommer udviklingen til at ske i samarbejde med staten. Digitalisering skal tjene flere formål. Dels er der brug for en langt bedre styring af området, hvor digitalisering kan bidrage med centrale værktøjer. Dels kan det give en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og med udgangspunkt i et fælles sprog på samme måde som det kendes på ældreområdet. Strategiens formål er at samle kommunernes indsats om at benytte digitalisering til at skabe råderum for politiske prioriteringer. Strategien skal anvise, hvordan kommunerne gennem fælles initiativer bliver mere effektive. Konkret er målet, at digitaliseringsstrategiens initiativer resulterer i effektiviseringer på mindst én mia. kr. om året. Men økonomi er kun en del af strategiens formål. Digitalisering skal også bidrage til høj kvalitet. På social- og sundhedsområdet starter digitaliseringen ikke på bar bund. Kommunerne anvender allerede i dag i stor stil it i velfærdsydelserne. Der er samtidig igangsat en række store ofte fælles-offentlige digitaliseringsprojekter, som kommunerne i de kommende år skal indhøste Endelig skal det fremhæves, at kommunerne i strategiperioden ønsker at sætte øget blus på teknologier, som sparer arbejdskraft. Området er et af de mest arbejdskraftintensive områder i kommunerne. Derfor er det også helt oplagt at inddrage teknologi. Et af målene er, at kommunerne får en større andel i ABT-puljen, som netop går til velfærdsteknologi. Det kræver, at kommunerne går sammen om ansøgninger og udvikler i fællesskab. Med strategien skal kommunerne derfor gerne nå et stort skridt længere i digitaliseringen på social- og sundhedsområdet. Både på de tre områder, som er nævnt ovenfor, og på flere andre. Det vil kræve samarbejde med mange parter, men det vil ikke mindst kræve, at kommunerne udvikler og investerer i fællesskab. 5

6 B e h o v f o r d o k u m e n t a t i o n a f v i r k n i n g Mere fokus på virkning og udvikling af bestillerfunktionen af Kurt Hjortsø, Vicekontorchef, Social- og sundhedspolitik, KL Lad os starte med at se på to typiske udsagn og deres indbyrdes udfordring: Der går al for megen tid med dokumentation. Tid som tages fra det borgervendte arbejde! Vi har stort set ingen viden om, hvilken virkning vores indsats har! 6

7 B e h o v f o r d o k u m e n t a t i o n a f v i r k n i n g Set fra sagsbehandlerne Umiddelbart lyder det som uforenelige modsætninger. Men det er det ikke nødvendigvis. For hvis vi dykker lidt dybere ned i de to udsagn, så vil det i mange situationer give denne analyse: Sagsbehandlere på handicap- og psykiatriområdet oplever helt tydeligt, at der er kommet større krav om dokumentation til deres sagsbehandling. Større fokus på skriftligheden i journalføringen, af vejledningen til borgeren, af borgerens situation, af egne overvejelser og vurderinger og af selve afgørelsen (og ikke mindst begrundelsen for evt. afslag). Alligevel viser statsforvaltningerne løbende praksisundersøgelser af forskellige sagsområder, at der stadig er et udviklingspotentiale. Og de seneste ankeafgørelser om utilstrækkelig vejledning og rådgivning til borgeren viser, at den skriftlige dokumentation i sagsarbejdet absolut ikke ser ud til at blive mindre. Så sagsbehandlerne oplever større krav om dokumentation. Men det har været et fokus på primært den formelle sagsdokumentation. Den mere indholdsmæssige dokumentation af borgerens situation, udviklingsretningen i en handleplan, aftaler med udfører om overordnede mål, forventet virkning, aftale om pris, tilbagemelding på virkning m.v. er nogle steder kommet mere i fokus, men langt fra alle. Jo, selvfølgelig bliver der lavet funktionsvurdering men der er en meget svingende kvalitet i brugen af dette. Der skrives ofte meget fri prosa om borgeren, som i en ustruktureret fremstilling gør det svært at foretage analysen og vurderingen og svært for andre kolleger og samarbejdspartnere at vurdere situationen, hvis man ikke kender borgeren ganske tæt. Det gør det også svært at foretage en opsamling og refleksion på arbejdet med forskellige borgere og mellem sagsbehandlere og for ledelse af området. Der bliver ikke udviklet en fælles viden om, hvilke indsatser, der er erfaring for virker bedst til forskellige borgertyper. Set fra udførerne Hos udførerne (hvad enten det er i bo- eller dagtilbud, hos hjemmevejledere eller andre) opleves også øgede krav til skriftlighed. Der er mange steder blevet udviklet egne funktionsvurderings metoder, journalføringer om aktiviteter og observationer m.v. Det er i driftsleddet, der har været den største udvikling af it-understøttede systemer. Alligevel er de færreste udførere, der kan præstere en oversigtlig dokumentation på, i hvilket omfang stedets indsats har haft en positiv eller negativ virkning på borgerne. Der er udbredt tradition for, at udførere beskriver, hvilke aktiviteter og pædagogiske metoder, der anvendes men meget lidt om, hvilken virkning det har på forskellige borgertyper. Ikke engang for rigtig dyre tilbud til domfældte udviklingshæmmede, en-keltmandsprojekter, BPA-ordninger m.v. foreligger der dokumentation for deres virkning. Der findes metoder til virkningsevaluering, men de er ofte meget ressourcekrævende. Det Sociale Indikator Program (SIP) er et eksempel på dette, og foreløbige SIP-evalueringer (af bl.a. sikrede institutioner til unge) har vist nogle interessante resultater om forskelle mellem det, ma n tror som medarbejder og så den faktiske indsats og virkning. Men SIP stiller store ressource- og kompetencekrav til udførerne. Og så er der ikke fællesskab om dokumentationen mellem udførere og myndighedsniveau, så hver part har sit eget. Bedre bestillere med fokus på virkning Situationen kan variere mellem kommunernes myndighedsenheder og mellem udførere. Så der kan være flere strategier for udviklingen. Én strategi er at styrke bestiller-funktionen, altså sagsbehandlernes rolle. Hidtil har indsatsen i al væsentlighed været defineret af udførerne på området. Et bidrag til udvikling vil derfor være at styrke sagsbehandlernes bestillerfunktion og indkøbsfunktion så sagsbehandlerne kan stille klarere krav til udførerne. Det er bl.a. formålet med KL og Social ministeriets såkaldte DHUV-projekt: Digitalisering på handicap- og udsatte voksenområdet. Her er der fokus på udvikling af it-understøttelse af bl.a.: Udredningsmetode som med udgangspunkt i ICF skal sikre en systematisk og helhedsorienteret afdækning af borgeren. Man kan følge borgerens funktionsudvikling over flere år og se om indsatsen har en tilfredsstillende virkning. Sagsbehandlingsmetode som skal understøtte selve sagsbehandlingsprocessen og efterlevelse af de formelle krav. Her vil også være skabeloner til udarbejdelse af handleplan, til bestilling og aftale med udfører, til opfølgning i sagen m.v. 22 kommuner deltager i udviklingen, som skal være færdigt medio Målet er både at styrke sagsbehandlernes opgaveløsning og samarbejdet mellem bestiller og udfører men også skabe vidensgrundlag for evaluering og egen refleksion om, hvilken indsats, der har den bedste virkning i forskellige borgersituationer. Og så er det målet at forbedre dokumentationen, så det giver mening og ikke går ud over andre vigtige opgaver. 7

8 s a g s s t y r i n g s s y s t e m incorp: Kommunekassens bedste ven I en tid, hvor de kommunale pengekasser er slunkne, er Team Onlines nye sagsstyringssystem incorp det rene guld. For ved at sikre en sammenhængende it-understøttelse af sagsbehandlernes arbejde kan sagsbehandlerne spare kostbare minutter og timer, når de skal indhente og indtaste oplysninger fra andre dele af organisationen. Ofte er det jo oplysninger, som allerede er indhentet og indtastet, men i forskellige systemer, der ikke arbejder sammen. incorp kan derfor give den enkelte sagsbehandler mere tid til både nye sager og opfølgning på de indsatser, som allerede er sat i værk. Og især på de eksisterende sager, kan der være mange penge at spare. I dag er mange offentlige forvaltninger så pressede, at de reelt ikke har tid til at følge op på bunken af sager. Det kan være meget dyrt for den enkelte kommune, hvis fx anbringelser viser sig at være uden effekt eller får lov til at køre længere end nødvendigt, men også hvis borgere får ydelser, som de ikke har krav på. Derfor har Team Online A/S i samarbejde med en række af landets kommuner og regioner udviklet incorp, der understøtter sagsgangene i hverdagen, forklarer direktør Michael Sandal, Team Online. Hånd om alle arbejdsgange I incorp løser sagsbehandlerne alle de typiske myndighedsopgaver, der hører til en offentlig BUM-model på det sociale område, lige fra borgeren visiteres til en offentlig ydelse til opfølgningen på effekten af de leverede ydelser. incorp er først og fremmest tænkt som en naturlig overbygning på det socialfaglige itsystem, Bosted Systemet, som i dag anvendes på sociale tilbud i mere end 60 kommuner og i fire af landets fem regioner. incorp kan dog også anvendes i forvaltninger og private organisationer, der ikke benytter Bosted Systemet. Systemet understøtter bl.a. sagsbehandlere, faglige konsulenter og centerledere ved at dokumentere og styre sagsgange mellem forvaltninger og de enkelte tilbud. For når både bestiller og udfører har tilgang til data via incorp og Bosted Systemet, slipper både forvaltning og tilbud for dobbeltindtastninger, hvilket er med til at frigøre tid til såvel det administrative som det pædagogiske arbejde. Kendt i forvejen incorp er webbaseret og modulopbygget. Det betyder, at incorp ligner Bosted Systemet meget i brugergrænsefladen og tankegangen. Men indholdet er skræddersyet til forvaltningens behov, så det understøtter sagsbehandlerens, centerlederens og forvaltningschefens arbejdsgange og behov for data. incorp og Bosted Systemet kan dele og udveksle alle relevante oplysninger og data om fx borgeren og deres handleplaner. Til sammen indeholder systemerne de væsentligste redskaber til håndtering af den enkelte borger, lige fra første henvendelse, udredning, bevilling og bestilling af ydelser til udarbejdelse af individuelle handleplaner med digital opfølgning på mål og delmål, dialog med samarbejdspartnere og pårørende, medicinhåndtering, lovpligtige indberetninger til fx Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen samt individuelt tilsyn og ledelsesinformation. Følger offentlige standarder Team Online er som it-leverandør repræsenteret i det nationale digitaliseringsprojekt, der baner vej for en mere systematisk sagsbehandling. KL og Socialministeriet står sammen med et antal udvalgte kommuner bag dette projekt på handicap- og udsatte voksneområdet. - Vi vil også fremadrettet deltage i det nationale projekt, hvor vi løbende implementerer projektets beslutninger og visioner i vores egne systemer, understreger Michael Sandal, direktør i Team Online. Konkret følger incorp de nationale standarder i form af Socialministeriets generiske model for sagsforløb, og understøtter WHOS's klassifikationsværktøj ICF. Samtidig kan incorp skræddersys kommunens eller regionens individuelle arbejdsgange. Det er egentlig logisk nok, for når Team Onlines versioner af incorp matcher de resultater, der kommer ud af det nationale projekt, sikrer det, at vi til stadighed er på forkant med de krav og forventninger, som både myndigheder og brugere med rette kan have til os, siger Michael Sandal. Ved at sikre en sammenhængende it-understøttelse af indsatsen og finde andre innovative måder at løse hverdagens udfordringer på, skærer vi ned på bureaukratiet, arbejder smartere og opfylder borgernes berettigede forventninger. Med incorp føler vi derfor selv, at vi har været med til at sætte en national standard for dokumentation og videndeling, der er med til at fremme kommunikation og dialog mellem socialområdets aktører på, siger Michael Sandal. 8

9 s a g s s t y r i n g s s y s t e m faktabox Muligheder i incorp For sagsbehandleren er incorp det daglige administrationsværktøj, der giver overblik over borgernes bevillinger og forbrug af ydelser samt fakturering og opfølgning på aftaler. incorp leverer fx de nødvendige informationer, når der skal være statusmøde om borgeren evt. med øje for en revisitering. Systemet understøtter man sagsbehandlingen fra henvendelse og udredning til afgørelse og i sidste ende bestillingen med afsendelse af eksempelvis en 141 eller 140 handleplan på borgeren. incorp trækker oplysninger om leverandører og ydelser fra Tilbudsportalen, hvilket betyder, at mange dobbeltindtastninger kan undgås. Sagsbehandleren bruger desuden incorp til registrering af den aktuelle afgørelse og registrering på venteliste. incorp: Understøtter sagsstyring af et samlet sagsforløb for borgeren fra henvendelse til opfølgning Giver adgang til systemer på flere niveauer via ét log-in Sikrer samspil mellem fx 141 eller 140 handleplanen og den individuelle behandlingsplan Eliminerer tidskrævende administrative rutiner og dobbeltindtastning af data Sikrer en helhedsorienteret og individuel indsats på tværs af bestiller og udførerniveau med borgeren i centrum incorp giver også mulighed for, at alle kommunens tilbud med Bosted Systemet kan udveksle data om borgeren. Det er især relevant for dag- og døgntilbud, hvor det er hensigtsmæssigt at dele oplysninger i borgerens journal/dagbog. Selve dataudvekslingen administreres via et beriget CPR- register (BCPR) i incorp, der samler relevante oplysninger på den pågældende borger. [Overassistent Berith Nanett Christensen, Aktivitetstilbuddene Favrskov Kommune] [Socialminister Benedikte Kiær] It-værktøjer skal være med til at gøre de administrative opgaver lettere og skabe mere tid til de faglige og skønsprægede kerneopgaver i de konkrete borgersager. Sagsbehandlerne bruger i dag rigtig megen tid på at indhente oplysninger fra interne og eksterne samarbejdsparter ofte oplysninger, som allerede er indhentet i andre dele af forvaltningen eller af andre afdelinger i kommunen. Dermed oplever borgerne unødig ventetid i sagsbehandlingen og sagsbehandlerne spilder rigtig meget af deres tid på unødig administration. Vi står over for en kæmpe udfordring. Vi er tre tidligere dag- og døgninstitutioner, der nu opdeles og sammenlægges til et samlet døgntilbud og et samlet dagtilbud. Men det er jo de samme borgere, og de bor stadig, for manges vedkommende på de samme bosteder, så vi vil gerne bibeholde dem i det samme Bosted System. Derfor er vi meget interesseret i at få indført incorp, så vi slipper for at flytte rundt på alle borgerne mellem systemerne. [Stedfortræder Anne-Mette Kjær, Kilden] Mange af børnene her på Kilden er jævnligt indlagt på sygehuset, og det udløser altid en omfattende dialog og korrespondance mellem tilbud, forvaltning og sygehus. Derfor synes jeg især journalsystemet i incorp er godt. Her får man et godt overblik over alle de typer handlinger, som sker i en borgers sag. Alt er samlet, og det gør det meget lettere. [Faglig konsulent Susanne Madsen, Høje-Taastrup Kommunes Social- og Handicapcenter] Det bliver dejligt at komme i gang med incorp, bl.a. fordi systemet vil være med til at lette vores arbejdsgange betydeligt. Det bliver nu muligt at få et samlet overblik over borgernes bevillinger, uanset om det er den ene, der arbejder med borgerens mellemkommunale sag, eller en anden der bevilger et tilbud efter 104 eller en tredje, der har visiteret borgeren til botilbuddet på egen institution. [Forstander Ole Graversen, Kilden] Jeg er ikke i tvivl om, at incorp er det helt rigtige værktøj, hvis man sidder som centerleder på en 4-5 bosteder. Det vil uden tvivl lette den administrative byrde for både ledelse og fagpersonale som fysioterapeuter og pædagogiske konsulenter, hvis tilbuddets samarbejdskommuner har incorp. Et tilbud som Kilden skal jo ofte levere data i form af statistikker til kommunernes forvaltninger, og det ville selvfølgelig være nemmere, hvis kommunerne selv kunne trække de ønskede data direkte i systemet. Samtidig kan jeg også se, at det kunne være en fordel, hvis kommunen selv havde adgang til både de relevante ledelsesinformationer og konkrete borgeroplysninger, når vi holder opfølgningsmøder. 9

10 F æ l l e s k l i e n t j o u r n a l v æ r k t ø j Fra blyant til T A S T A T U R Region Sjælland digitaliserer de sociale tilbud Stille og roligt er Region Sjælland gået i gang med at implementere Bosted Systemet som fælles klientjournalværktøj på sine sociale tilbud. Projektet omfatter tilbud spredt over Sjælland, lige fra det sikrede tilbud for kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde og børneskolen Kolonien Filadelfia til Synscenter Refsnæs og Platangårdens tilbud til stofmisbrugere, utilpassede unge, senhjerneskadede og voksne i erhvervsafklaring. Oprydning efter strukturreformen Baggrunden for beslutningen er strukturreformen i 2007, hvor de tre amter, i Roskilde, Vestsjælland og Storstrøm blev lagt sammen til det nye Region Sjælland. Da regionen blev etableret, stod vi med 20 forskellige sociale tilbud, der registrerede deres oplysninger om borgerne på forskellige måder. Kun et par af tilbuddene benyttede samme dokumentationsværktøjer, og flere arbejdede endda med papirjournaler. Så lige siden regionens opstart, har vi haft et erkendt behov for at konsolidere måden, vi håndterer persondata på, siger chefkonsulent Jan Hansen, Region Sjælland. Grundig forberedelse I første omgang undersøgte socialafdelingen uden held, om der var nogen ide i at køre videre med et eller flere af de eksisterende systemer. Vi fik udarbejdet en business case, som blev godkendt først i direktionen og efterfølgende i Regionsrådet, hvorefter vi formulerede en omfattende kravspecifikation, forklarer Jan Hansen, der har stået i spidsen for projektet i hele forløbet. Processen har taget tid, men det har også været vigtigt for os, at vi fandt vores organisatoriske udgangspunkt, inden vi traf beslutningen, siger Jan Hansen. Fokus på kvalitet I socialafdelingens businesscase har hovedformålet med et fælles klientjournalsystem ikke været et besparelsesprojekt Vi mener, at der kan være en økonomisk gevinst for regionen at hente på sigt. Men det har ikke været hovedargumentet for at indføre Bosted Systemet i Region Sjælland. Hvis businesscasen viser sig at holde, skal gevinsten gøre det muligt at konvertere kolde hænder til varme. Det egentlige formål med projektet er at opnå en standardiseret metode til registrering af persondata og en kvalitetsudvikling af de enkelte tilbud og indsatsen over for borgerne, fastholder Jan Hansen. Lidt populært sagt er målet at gøre det, vi allerede gør, bedre og vise det til omverdenen, tilføjer han. Starten er gået De første opstartskurser er nu afviklet, og implementeringen af Bosted Systemet blev sat i gang på Region Sjællands sociale tilbud medio april Jan Hansen er nu spændt på at følge forløbet, der efter planen skal være afsluttet næste sommer: Der er jo altid en risiko for, at medarbejderne ikke er it-modne i et projekt af denne art. På nogle af vores tilbud går man jo lige fra blyant til tastatur, og det er en proces, som vi er meget opmærksomme på. Men i forbindelse med udbuddet har vi blandt andet undersøgt, hvordan forskellige brugergrupper har oplevet systemernes brugervenlighed, og det er vores opfattelse, at såvel medarbejdere med høj som lav it-parathed hurtigt har været i stand til at arbejde med Bosted Systemet. Så jeg håber, at den risikofaktor er minimeret i projektet, siger Jan Hansen, der peger på en anden udfordring i projektet: En større udfordring er måske at få arbejdsgangene på de sociale tilbud gearet i forhold til det it-system, som de nu får at arbejde med, også i forhold til pårørende, der nu får lettere ved at følge med i, hvad der foregår. Men Team Online, der leverer Bosted Systemet har stort fokus på den del "Lidt populært sagt er målet at gøre det, vi allerede gør, bedre og vise det til omverdenen..." af projektet, så det bliver forhåbentligt løst på en ordentlig måde, siger Jan Hansen. I forhold til hele regionen er projektet i socialområdet ikke særligt stort, men for socialområdet er implementeringen af Bosted Systemet i de kommende måneder det største projekt i lang tid. Vi har 1200 ansatte med stor aldersspredning, der skal lære at bruge og anvende Bosted Systemet. Men nu er vi gået i gang med at implementere systemet stille og roligt, så det skal nok blive en succes. Jeg har i hvert fald en ok mavefornemmelse, siger chefkonsulent Jan Hansen, socialafdelingen i Region Sjælland. 10

11 f æ l l e s k l i e n t j o u r n a l v æ r k t ø j faktabox Region Sjælland og Bosted Systemet Region Sjælland omfatter de gamle Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Omkring ansatte er med til at sikre velfærdsydelser og udvikling til Region Sjællands indbyggere. Langt de fleste arbejder i sundheds væsenet og psykiatrien eller gør en indsats for børn og voksne på højt specialiserede sociale tilbud. Anskaffelsen af Bosted Systemet skal medvirke til at øge kvaliteten af arbejdet og danne baggrund for en kvalitetsudvikling på tilbuddene. Det skal forbedre dokumentationen af arbejdet og kommu nikationen aktørerne indbyrdes, ligesom det skal forbedre integrationen samt medvirke til at få kanaliseret tid fra administration til brugerkontakt tid. Bredt felt af borgere Bosted Systemet dækker behovene på Regionen Sjællands sociale tilbud, der arbejder med et bredt felt af borgere. De har profilbeskrivelser med en kombination af følgende karakteristika: Voksne Børn & unge Særligt udsatte Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Hjerneskadede Epilepsi Autister og ADHD Synshandicappede Kalundborg Odsherred Lejre Roskilde Greve Sindslidende Unge kriminelle Voldsramte kvinder Stofmisbrugere Personlighedsforstyrrede Andre psykiatriske tilstande som spiseforstyrrede, eller angsts- og tvangstilstande Incestofre Sorø Næstved Vordingborg Stevns Lolland 11

12 B o f æ l l e s s k a b e t A g e r b æ k h u s e Bosted sætter borgeren i centrum: Og det passer os godt! Bare to uger efter Go Live er viceforstander Kirsten Breinholt, Agerbækhuse klar i mælet: Bosted Systemet har stor betydning for den interne videndeling, og vi har opnået en dokumenterbar tidsbesparelse. Vi har lynhurtigt set en stor effekt af beslutningen om at indføre Bosted Systemet. Styr på dokumentationspolitikken Alle specialinstitutionerne i Køge Kommune er netop nu i færd med at implementere Bosted Systemet og i januar 2010 holdt Agerbækhuse, som et af de første tilbud, opstartskursus. Superbrugerkurser og brugerkurser blev afviklet i løbet af februar og den 8. marts gik tilbuddet med ca. 175 medarbejdere og knap 50 borgere så i luften med deres nye system. Fra starten havde vi taget en klar ledelsesmæssig beslutning om, hvad der skulle dokumenteres i hvilke dele af systemet. Tidligere havde vi fx en informationsbog, og vi besluttede, at oplysningerne fra den fremover skal stå i afdelingens digitale dagbog. Det samme gjorde vi med andre former for dokumentation, og det tror jeg har været vigtigt for processen. For jeg er overbevist om, at klare ledelsesmæssige udmeldinger er vigtig og kan gøre en forskel, når man forandrer de daglige arbejdsgange. Agerbækhuse har desuden udpeget en stor superbrugergruppe med to superbrugere i hver afdeling, der jævnligt holder møder og koordinerer arbejdet med Bosted Systemet. Alligevel har de enkelte afdelinger grebet opgaverne meget forskelligt an. Men fælles for processen er, at indførelsen af Bosted Systemet har givet super god mening for alle, og jeg er positivt overrasket over, hvor mange der allerede er godt i gang med at trykke på taster og prøve sig frem i systemet - selv de medarbejdere som endnu ikke har været på brugerkurser, siger Kirsten Breinholt. Altid opdaterede informationer I første omgang er Agerbækhuse startet med at udnytte de mest grundlæggende dele af systemet: Vi har valgt at fokusere på de mest borgerrettede dele af systemet som dagbog og stamdata, men har fravalgt handleplansmodulet i opstarten. Allerede nu kan vi se effekten. Medarbejderne i dagcenteret er nu fuldstændig opdateret. Al den relevante information er tilgængelig, så med arbejderne får en god føling med borgernes trivsel, allerede inden de ankommer med bussen fra bofællesskaberne til dagtilbuddet. Personalet kan fx hurtigt se, hvordan borgeren har sovet i nat. Vi er på den måde sluppet af med den evindelige frustration over, at data ikke er opdateret. I administrationen er det også mærkbart, at medarbejderne der får langt færre opringninger med forespørgsler om værgemål, fototilladelser med mere. Nu ligger alle de data under borgeren i systemet, og det sparer tid i hverdagen både for medarbejderne og i administrationen, siger Kirsten Breinholt. Borgeren i centrum På Agerbækhuse har man valgt at tage tydeligt afsæt i den enkelte borger i dokumentationen. Vi består jo både af bofællesskaber og et dagcenter, og tidligere blev der dokumenteret i dagbøger, der lå forskellige steder, og vi har forsøgt os med at lade dagbogen følge med borgeren rundt, men det var ikke optimalt. Nu dokumenterer vi alle i det samme system i borgerens dagbog, og det betyder, at indsatsen nemt kan formidles og koordineres, når fysioterapeuten fx skriver, at han har bestilt et hjælpemiddel hjem til borgeren, der skal bruges på plejehjemmet. Det er vigtigt for mig, for på Agerbækhuse er det et helt centralt princip, at alle medarbejdere tager ansvar for den enkelte beboer, både hvad angår helbred, udtryk og sansestimulering. Derfor har vi undladt at tage udgangspunkt i de enkelte faggrupper og undladt at oprette særlige dagbøger til fx terapeuter og dagcenter. I stedet dokumenterer vi alt med øje for indsatsen pædagogikken over for den enkelte borger, siger viceforstander Kirsten Breinholt, Agerbækhuse. Om Agerbækhuse Agerbækhuse i Køge består af syv bofællesskaber og et dagcenter for svært handicappede borgere i Køge Kommune. Tilbuddets mission er, at borgere med svære udviklingshæmninger har mulighed for at få og støtte til livsudfoldelse på egne præmisser. Læs mere om Agerbækhuse på 12

13 S o c i a l I T o g v e l f æ r d s t e k n o l o g i Nu ligger alle data under borgeren i systemet, og det sparer tid i hverdagen både for medarbejderne og i administrationen Mere tid til omsorg13

14 i n n o v a t i o n s p r o j e k t af Niels Henrik Helms, direktør Knowledge Lab, Syddansk Universitet Velfærdsinnovation skabes af god socialpædagogisk praksis Velfærdsinnovation er svaret på mange af de store udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor. Det ses som måden at håndtere krydspresset mellem stadig større behov, begrænsede ressourcer og kravet om øget kvalitet. I stedet for besparelser skal ressourcerne bruges bedre og smartere. Samtidig skal der dokumenteres og måles - virker det? får vi det, som vi skal have for pengene? Et af de vigtigste instrumenter er digitalisering, altså en øget anvendelse af it i arbejdet. - Men hvordan kan vi forstå det i forhold til den socialpædagogiske praksis. Dræber strøm ikke det gode pædagogiske arbejde? Det socialpædagogiske arbejde For at svare på, hvordan vi kan arbejde med it indenfor det socialpædagogiske område, så har vi brug for at formulere, hvad det pædagogiske arbejde er. Det må efter min mening være den sociale praksis, der er det centrale i det pædagog iske arbejde ikke som ene enkeltstående relation mellem pædagogen og fx den funktionsnedsatte, men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv. Det er derfor ikke en simpel årsags-virkningskæde, hvor der sker netop A, hvis vi gør netop B. Det pædagogiske arbejde udfoldes i en flertydighed og mangfoldighed af faktorer og relationer, som virker sammen i borgerens liv. Det er en kompleksitet, hvor det netop er den pædagogiske professionalitet, som gør, at der kan træffes de rigtige valg, gøres det rigtige og, at pædagogerne derfor ikke bare gør det på den rigtige måde. Det sidste er traditionelle it-systemer jo rigtig gode til. De foreskriver, hvad man skal gøre og tjekker, hvorvidt det nu også er sket. Hvis vi laver velfærdsinnovation ved at lave it-systemer på den måde, så vil de opleves som ydre kontrolinstrumenter, som noget der skal gøres, fordi nogen siger, at det skal gøres. Men God teknologi er en del af os, forstået på den måde, at vi holder op med at opfatte den som teknologi, som noget ydre. Det bliver en del af det, vi gør. Teknologien skal derfor ikke spille sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den. Det lyder jo smukt, men hvordan kommer vi derhen? Igen må vi vende tilbage til hverdagen og skabe forbindelser mellem den og udviklerne af teknologi. Hverdagen er ikke innovativ! I et af sine digte skrev Dan Turell: Mest af alt holder jeg af hverdagen Praksis er hverdagen. Men den er ikke i sig selv innovativ, den er snarere konservativ forstået på den Teknologien skal ikke spille sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den måde, at den ændrer sig for at opretholdes. Vi skaber løbende mening og stabiliserer vores hverdag og ind imellem skaber vi forandring eller møder et udefrakommende krav om forandring og fornyelse, som igen fører til, at vi indarbejder nogle rutiner, der gør, at hverdagen kan håndteres professionelt. I det social pædagogiske felt er der ikke tale om simple rutiner eller viden, men om en meget kompleks viden, hvor den pædagogiske praksis handler om, at få en række forskellige dagsordner transformeret eller om man vil oversat til en meningsfyld hverdag for borgeren. Her skal pædagogen kunne være i rollen som samfundets repræsentant, hvor der er udlagt en dagsorden om det gode liv, hvor borgen får et så stort råde- og handlerum som muligt for at kunne være en så kompetent borger som muligt, men samtidig skal pædagogen 14

15 i n n o v a t i o n s p r o j e k t også kunne forstå og muliggøre borgernes egne forestillinger om, hvad det er han eller hun vil eller som det ofte er, ikke vil. Pædagogens empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen det kræver en rytmisk sans, en særlig viden, som ikke kan sættes på tal eller handleplan. Men som udvikles gennem den forståelse for nuancer og variation, som netop hverdagens gentagelser skaber. Denne ikke håndgribelige viden kan vanskeligt indfanges af it-systemer det er den social pædagogiske kunst, som et it-system netop ikke skal indfange, men være en del af. Teknologi og hverdag Når vi udvikler nye teknologier bliver vi nødt til at forstå, at vi ikke udvikler nye dimser eller teknologier, men at vi udvikler en ny hverdag, en ny og ændret praksis: Derfor er brugerne omdrejningspunktet. Det er altså en proces, hvor praksis er afsættet. Men fordi praksis netop er den hverdag, hvor den fagprofes sionelle løbende reflekterer in practice. Altså løbende justerer og skaber mening, men ikke italesætter den, så kræver brugerdreven innovation en anledning. Den anledning kan være udkastet til en ny teknologi. Her kan medarbejderne så sige, hvordan kan denne teknologi indgå og øge kvaliteten af vores arbejde. Hvad skal den kunne mere eller mindre af. Teknologien bliver dermed ikke en oversættelse af praksis til it, men et spejl, som gør det muligt at overveje diskutere og meningsudveksle om praksis. Det kan udviklerne, så tage med sig hjem og videre udvikle deres teknologi efter, så den netop ikke bliver deres teknologi, men en del af brugernes hverdag. Forskelle skaber udvikling Ofte er det en god idé at involvere en række forskellige kompetencer i udviklingen af nye socialpædagogiske praksisser. Lige nu har vi fx et udviklingsprojekt, der hedder i-space. Projektets skal udvikle mobile trænings- og udviklingsmiljøer, der indsamler og sender digitale data om træningens resultater retur til digitale, socialfaglige it-værktøjer. En række botilbuds viden om socialpædagogisk praksis, Team Onlines mangeårige erfaring med Bosted Systemet og firmaet PlayAlives kompetencer indenfor interaktive legepladser skal kobles sammen med fysio- og ergoterapeuter fra University College Lillebælts viden om krop, bevægelse og læring og Knowledge Labs viden om innovationsprocesser. Det vil sige, at der er en række forskellige kompetencer i spil, og hvis projektet skal lykkes er det vigtigt at fastholde det som netop forskellige kompetencer, der sammen kan skabe en forskel. Her er teknologien igen omdrejningspunktet, hvor prototyper gør det muligt at skabe fælles forståelse og billeder. Fælles forsknings- og udviklingsprojekter sker i en proces, som gennemløber forskellige faser. Det kan opstilles som en generel model, men vi, der deltager i projektet, kan også bekræfte, at sådan forholder det sig. Projektet (og det gælder vel de fleste projekter) starter med, at partnere mødes. Her er der indledningsvis tale om almindelig høflighed og en jagt på, hvordan det nu er de forskellige aktører ligner hinanden. Det er en helt almindelig proces, som vi kender fra alle gruppesammenhænge. Men den afløses af en kritisk distance til de andre partner, hvor det er forskellene, der bliver tydelige. Det er en rigtig vigtig fase for som jeg sagde ovenfor så er det vigtigt ikke at blive ens. Det er forskellene, der skaber udvikling og viden. Men denne fase skal helt gå over i en fase, hvor samarbejdet giver mulighed for kritisk selvrefleksion, hvad er det nu vi er for nogle, hvad er det vi kan? Denne fase er afsættet til den egentlige innovative del, hvor de enkelte parter på baggrund af kendskab til deres egen kompetence kan bidrage til det fælles udviklingsprojekt, hvor der kan skabes den viden, som ikke bare er en forbedring af den daglige praksis, men giver mulighed for radikale innovationer, der kan skabe spring i udviklingen til gavn for både den enkelte deltager og projektet som sådan. Det er ikke tværfaglighed baseret på den laveste fællesnævner, men snarere en flerfaglighed, der er afsættet for det nogle kalder emergerende viden. Det er den viden, som vi er på vej til at have, men som vi kun i den fælles dialog baseret på forskellighed kan få formuleret og oversat til innovative løsninger. Det er den emergerende kreative viden. Den radikale omtænkning, der skal omsættes til kompetencer, der kan udfoldes i den komplekse socialpædagogiske hverdag Teknologien bliver dermed en del af praksis, den forsvinder så at sige. Anerkend kompetencerne skab forandring! Det dynamiske samspil mellem udvikling af socialpædagogisk praksis og udvikling af it er velfærdsinnovation til fordel for både borger, pædagog og samfund. Men det skal netop være et samspil, en fælles læreproces, hvor de forskellige kompetencer anerkendes og den vigtigste anerkendelse er netop, at kompetencerne nyttiggøres og bruges. Derfor skal vi skabe fælles projekter og ikke acceptere, at udvikling handler om, at nogen ved noget, som andre så skal implementere. Vi skal ligesom Dan Turell holde af hverdagen, som en gentagelse og som en stadig fornyelse. Brugerdreven udvikling af it giver mulighed for at skabe både nye pædagogiske praksisser og it-løsninger, der er til gavn for alle. I udviklingen af velfærdsinnovation er der sikkert brug for spektakulære projekter, som kan sætte velfærdsinnovation på dagsordnen, men der er først og fremmest brug for gode hverdagsteknologier, som øger kvaliteten i den socialpædagogiske praksis. Note Ovenstående forståelse af den socialpædagogiske praksis bygger på Ida Schwartz s artikel Liv med pædagogerne i Social Kritik nr. 120 dec En artikel, som alle indenfor dette felt med fordel kunne læse. Projektet i-space er en del af Welfare Tech Region. Et klyngesamarbejde mellem offentlige og private partnere, der skal fremme nye forretningsområder og produkter inden for velfærdsteknologi. Gennem samarbejde, videndeling og konkrete udviklingsprojekter er hovedmålet at skabe flere virksomheder og arbejdspladser inden for udvikling, produktion og salg af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Welfare Tech Region støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. 15

16 God Social Praksis: Sådan hjælper vi børn og unge med handicap 36 gode eksempler på hvordan kommunerne hjælper børn og unge med handicap Forældre, som har børn og unge med fysiske og psykiske handicap, kan få hjælp til at støtte deres børn og unge, så familien aktivt kan indgå i barnets rehabilitering. Servicestyrelsens database godsocialpraksis.dk har i sit nye tema fokus på forældreuddannelse og eksempler på, hvordan handicappede kan få en uddannelse og inkluderes på arbejdsmarkedet. Det er godt, at kommunerne har fokus på forældrenes ressourcer og tilbyder dem uddannelse. Det er også vigtigt, at børn og unge med et handicap får mulighed for at tage en uddannelse, siger socialminister Benedikte Kiær. Færre anvender magt De sociale tilbud i Esbjerg Kommune indberetter løbende magtanvendelser på Socialministeriets skemaer. En opgørelse viser, at antallet af indberetninger om magtanvendelse fra 2008 til 2009 er faldet med 55% i Esbjerg Kommune. Vi er rigtig glade for, at tilbuddene til vore handicappede borgere har haft så flot et fald i antallet af magtanvendelser. Jeg er overbevist om, at faldet hænger sammen med den personalemæssige og pædagogiske indsats. Personalet har været gode til både at konflikthåndtere og trække sig væk fra borgerne frem for at foretage magtanvendelser, udtaler formand for socialudvalget, Henrik Vallø til KommuneNyt.dk. God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet Servicestyrelsen har udgivet hæftet: "God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet". Hæftet er tænkt som et dagligt arbejdsredskab, der kan opfriske gældende regler og god praksis i den kommunale forvaltning og på misbrugscentre. Hæftet forholder sig bl.a. til spørgsmål som: Hvordan sikrer vi, at borgere der ønsker at komme i behandling for et stofmisbrug får en juridisk korrekt sagsbehandling? Hvordan sikrer vi, at socialt udsatte mennesker med et stofmisbrug får mulighed for at medvirke i behandlingen af deres egen sag?

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn: Organisationen Hjemmestøtte, afd. Støttecenteret for senhjerneskadede Agtrupvej 111, 6000 Kolding Lederens navn: Marianne Ries

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Socialministeren om effektmåling: Det kommer vi til at se meget mere af

Socialministeren om effektmåling: Det kommer vi til at se meget mere af # 11 2010 SocialIT Nyt Socialministeren om effektmåling: Det kommer vi til at se meget mere af Margrethe Vestager om offentlig/privat samarbejde: Her ligger nøglen til innovation Implementering i Region

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Effektmåling i praksis

Effektmåling i praksis 23-03-13 Effektmåling i praksis Effektmåling I praksis Tid Emne Bemærkninger.00 Introduktion til workshop Mikkel Christoffersen Program.1 Case 1: Esbjerg Kommune Projekt Indikator 2.0/FKO Kommuneløsning

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 15. Aug 2012 Udfærdiget af: Gitte Vesti og Torben H. Kristensen Vedrørende: Talegenkendelse Notatet sendes/sendt til: Erik Mouritsen, Ole

Læs mere

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE Esbjerg Kommune er landets femtestørste kommune med 115.000 indbyggere og 9.000 ansatte. OM FLOWIT A/S FlowIT A/S er et

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Budget og nøgletal 2014

Budget og nøgletal 2014 Budget og nøgletal 2014 BUDGET BUDGET 2014 Region Sjælland 17.154 Sundhed 15.970 Socialområdet 625 Regional Udvikling 559 Sundhed 93,1% Socialområdet 3,6% Regional Udvikling 3,3% SUNDHED / BUDGET 2014

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalitetshåndbog Voksne med særlige behov

Kvalitetshåndbog Voksne med særlige behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING............................... 4 2. OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSHÅNDBOGEN......... 5 2.1. VISION, VÆRDIER OG MÅLSÆTNINGER................ 5 2.2. OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer.

Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer. Region Sjælland Sikringen, Nykøbing Sjælland Anerkendede kommunikation i omsorgsarbejdet. Medarbejdereden som deltager i forandrings processer. Psykiatrisk uddannelsesenhed, Region Sjælland IKV - Test,

Læs mere