UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,"

Transkript

1 Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4

2 01 Indholdsfortegnelse FORORD...4 DEL I - INTRODUKTION OG HOVEDKONKLUSIONER...6 Kapitel 1 - Introduktion og hovedkonklusioner Introduktion Om undersøgelsen Baggrund og formål Målgruppe Overvejelser over rapportens temaer og konklusioner Om datagrundlag og metode Hvad er social kontrol? Tre fokusområder indenfor social kontrol Et mål for social kontrol Hovedkonklusioner Social kontrol hvor udbredt og hvilken slags? Hvilke unge udsættes for social kontrol Hvem udøver den sociale kontrol? Holdninger til social kontrol Læsevejledning Rapportens opbygning DEL II - TEORI OM SOCIAL KONTROL OG ÆRE Kapitel 2 Social kontrol og ære Indledning Den sociale kontrols rødder Kendetegn ved social kontrol i Danmark Operationalisering af social kontrol DEL III - FOKUSOMRÅDE 1: PARFORHOLD, SEKSUALITET OG KØN Kapitel 3 Kærester og ægteskab Indledning De unges oplevelser i forhold til kærester og ægteskab Afsluttende betragtninger kærester og ægteskab Kapitel 4 Ligestilling og relationer mellem kønnene... 50

3 02 Indholdsfortegnelse 4.0 Indledning De unges oplevelser af ligestilling og relationer mellem kønnene Afsluttende betragtninger ligestilling og relationer mellem køn.. 58 DEL IV - FOKUSOMRÅDE 2: HVERDAG OG LIVSSTIL...59 Kapitel 5 Uddannelse Indledning De unges oplevelser med uddannelse Afsluttende betragtninger uddannelse Kapitel 6 Fritid Indledning De unges oplevelser med fritid Afsluttende betragtninger fritid Kapitel 7 Livet som ung i familien Indledning De unges oplevelser i og med familien Afsluttende betragtninger livet som ung i familien DEL V - FOKUSOMRÅDE 3: TVANG, VOLD OG OVERVÅGNING...90 Kapitel 8 Overvågning og kontrol Indledning De unges oplevelser med overvågning og kontrol Afsluttende betragtninger overvågning og kontrol Kapitel 9 Tvang og vold Indledning De unges oplevelser med tvang og vold Afsluttende betragtninger tvang og vold DEL VI - TVÆRGÅENDE ANALYSER AF DEN SOCIALE KONTROL Kapitel 10 Omfanget af den sociale kontrol Indledning Parforhold, seksualitet og køn Hverdag og livsstil...115

4 03 Indholdsfortegnelse 10.4 Tvang, vold og overvågning Afsluttende betragtninger omfanget af den social kontrol Kapitel 11 Billeder på den sociale kontrol Indledning Sekvenser fra de socialt kontrollerede unges liv Rygter og tillid Udøvelse af social kontrol Manglende dialog som magtudøvelse Isolation og eksklusion Kapitel 12 Hvem udøver den sociale kontrol? Indledning Udøvere af social kontrol De unges udøvelse af social kontrol Afsluttende betragtninger udøvere af social kontrol Kapitel 13 De unges holdninger til social kontrol Indledning De unges egne holdninger Afsluttende betragtninger holdninger Kapitel 14 Sammenhæng mellem ære og social kontrol Indledning De unges oplevelser med ære og social kontrol Sammenhæng mellem ære og andre temaer Afsluttende betragtninger ære og social kontrol ABSTRACT LITTERATUR BILAG

5 04 Forord FORORD Er det rigtigt, at piger i etniske minoritetsfamilier ikke må have kærester? At familien vælger de unges ægtefæller? At drengene lever i frihed og pigerne under forbud? At de unge ikke selv må vælge deres egne venner og uddannelse? At brødrene og fætrene overvåger pigernes adfærd på vegne af forældrene? At særligt pigerne ikke må komme på lejrskole? Denne rapport giver svar på disse og en lang række yderligere spørgsmål og adskiller fordomme fra fakta. Ung i 2011 nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser er udarbejdet af Als Research på opdrag fra det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Undersøgelsen har til formål at skabe viden om omfang og karakter af social kontrol blandt nydanske unge og dermed at skabe et afsæt for bedre at kunne målrette igangværende og fremtidige indsatser på området. Undersøgelsen er gennemført i perioden september 2010 til august Næsten 3000 unge i Danmark har medvirket i kortlægningen ved at svare på et omfattende spørgeskema med til tider meget personlige spørgsmål. Vi er blevet mødt af engagerede og positive piger og drenge, der for langt størstedelens vedkommende har deltaget med stor koncentration og imødekommenhed. Den største tak skal lyde til hver og én af disse. Herudover har en lang række skoleledere, lærere og pædagoger indvilliget i at lade os komme på besøg med spørgeskemaer. De har trods en travl hverdag tålmodigt hjulpet med at få logistikken til at hænge sammen. Det er vi overordentligt taknemmelige for. Også en stor tak til de eksperter, fagfolk og unge mennesker, der har deltaget i samtaler, interview, ekspertpanel og fokusgrupper. De har været med til at kvalificere form og indhold med deres viden og indsigt. Ansvaret for resultater og konklusioner påhviler alene Als Research. Endelig skal lyde en opfordring til at læse rapportens konklusioner og observationer i deres helhed både de store mønstre og de små nuancer. Problemstillingens alvor kalder på seriøsitet og på hverken at gøre omfanget større eller mindre end det faktisk er. Denne rapport vil forhåbentlig tjene som et vægtigt bidrag til at adskille fordomme og fakta.

6 05 Forord De primære kræfter bag kortlægningen har været: Manon Lavaud, Anneline Sandø, Katrine Friis, Signe Emilie Bech Christensen, Ask Lehrmann, Bjørn Haugaard Bach og Helle Rahbæk Asserhøj. København, oktober 2011 Helle Rahbæk Asserhøj Chefkonsulent, Als Research

7 06 Introduktion og hovedkonklusioner DEL I INTRODUKTION OG HOVEDKONKLUSIONER

8 07 Introduktion og hovedkonklusioner KAPITEL 1 - INTRODUKTION OG HOVEDKONKLUSIONER 1.1 INTRODUKTION Om undersøgelsen Ung i 2011 nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser præsenterer resultaterne af en undersøgelse foretaget af Als Research på opdrag fra det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Undersøgelsen er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt næsten årige i Danmark og er foretaget i perioden fra september 2010 til august Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er et behov for mere viden om social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt nydanske unge i Danmark. Erfaringer fra en lang række aktører på området bl.a. Rehabiliteringscenter for Etniske kvinder i Danmark (RED), Etnisk Konsulentteam, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), pige- og ungdomsinstitutioner, Døgnkontakten, kommunale sagsbehandlere, politiet, lærere og fra unge med anden etnisk baggrund vidner om, at der i nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund foregår en social kontrol, der har alvorlige konsekvenser for de unges liv og hverdag. I Danmark findes der endnu ikke en samlet viden om, hvor udbredt den sociale kontrol er i etniske minoritetsfamilier. For at sikre viden på dette område, har det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration igangsat en sådan undersøgelse. Formålet er at afdække, i hvor høj grad og på hvilke områder nydanske unge lever med forbud og restriktioner, der ud fra hensynet til familiens ære og traditioner begrænser dem i deres frihed og udfoldelsesmuligheder som unge i Danmark. Undersøgelsen skal således tilvejebringe viden om omfanget og karakteren af social kontrol blandt nydanske unge, herunder hvor mange der er underlagt social kontrol, hvem der udsættes for den, hvad den omfatter, og af hvem den udøves.

9 08 Introduktion og hovedkonklusioner Målgruppe Undersøgelsen tager udgangspunkt i de unges egne oplevelser. Den primære målgruppe er unge nydanskere mellem 15 og 20 år og den sekundære målgruppe (kontrolgruppe) er etnisk danske unge mellem 15 og 20 år. Det har været vigtigt at spørge alle unge på lige vilkår (uanset etnisk baggrund), da en del af formålet netop har været at undersøge, om de nydanske unges svar på spørgsmål om f.eks. hverdag, familie, kærester, grænser, muligheder og frihed adskiller sig fra svarene hos de etnisk danske jævnaldrende Overvejelser over rapportens temaer og konklusioner Social kontrol er et kontroversielt emne at beskæftige sig med, og vi har mødt mange markante og politiske holdninger hertil undervejs i processen. På den ene side har vi mødt en opfattelse, der siger, at alle unge med etnisk minoritetsbaggrund (unge med muslimsk baggrund) er udsat for større eller mindre social kontrol og tvang. Rapporten viser, at dette ikke er tilfældet. På den anden side har vi mødt en opfattelse, der siger, at ingen unge med etnisk minoritetsbaggrund er udsat for social kontrol, og at forskelle mellem danske og nydanske unge handler om forskelle i opdragelse. Rapporten viser, at dette heller ikke er tilfældet. Mens mange nydanske unge har frihed til at træffe egne beslutninger og valg omkring væsentlige ting i deres liv, er der ligeledes en gruppe, der ikke har denne frihed, og for hvem social kontrol er en realitet. Der er stor forskel på de unges frihedsgrader, alt efter hvilket område af deres liv og hverdag det drejer sig om - frihed og forbud kan gå hånd i hånd for de samme unge. Dette er konklusioner, som går hånd i hånd. Rapporten formidler de unges egne svar, med de nuancer, sandheder og forbehold, som de dermed selv har valgt at dele med os. De unge i undersøgelsen er selvsagt også bevidste om, at disse temaer er politiserede og kontroversielle. Dette kan have påvirket deres besvarelser, nok særligt i retning af loyalitet overfor familien og dermed mere positive svar. Rapporten præsenterer de unges svar med nuancer, som fortjener opmærksomhed, og konklusioner, som ikke bør tages ud af deres kontekst.

10 09 Introduktion og hovedkonklusioner Om datagrundlag og metode Undersøgelsens datagrundlag består af en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 3000 unge mellem 15 og 20 år. Spørgeskemaet har forud for dataindsamlingen undergået kvalificering gennem et tilknyttet ekspertpanel, to fokusgruppeinterview med unge med anden etnisk baggrund samt pilottest i 3 klasser. Undersøgelsen er gennemført primært som en skolebaseret dataindsamling i de største danske byer i alle fem regioner. Denne model er valgt for at kunne tilvejebringe et tilstrækkeligt stort antal besvarelser fra nydanske unge, og for samtidig at kunne leve op til de trygge, institutionelle rammer, som undersøgelsens tema og unge målgruppe fordrer. Udvælgelsen af skoler og klasser er foretaget med en så repræsentativ fordeling efter geografi, køn, alder, oprindelse og uddannelsesretning som undersøgelsens rammer har tilladt. Dataindsamlingen har dog i sidste ende været afhængig af skolers og institutioners vilje og tid til at deltage. Samlet er opnået en stikprøve af den ønskede volumen, særligt med det tilsigtede store antal besvarelser fra nydanske unge. Samtidig har indsamlingsmetoden dog betydet, at der er nogle bias i forhold til populationen, der gør, at den endelige stikprøve ikke er repræsentativ. F.eks. indgår der i stikprøven forholdsvist flere efterkommere end indvandrere (hvilket skal ses i lyset af indsamlingsmetoden på skoler), ligesom indsamlingen primært er foregået i de større, tætbefolkede byer (hvilket skal ses i lyset af ønsket om at opnå en høj deltagelse fra nydanske unge). Der vil således være områder, hvor undersøgelsens resultater ikke er fuldt ud generaliserbare, men omfanget af besvarelser blandt de nydanske unge er af et sådan omfang, at tallene har styrke og udsagnskraft. Se mere om metode og dataindsamling i Bilag 1. Rapporten behandler tre grupper af unge: Etniske danskere, efterkommere fra ikke-vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande (i rapporten kaldet etniske danskere, efterkommere og indvandrere; betegnelsen nydanske unge dækker både efterkommere og indvandrere). Cirka 10% af de indsamlede besvarelser er foretaget blandt unge med blandede vestlige/ikke-vestlige forældre. Disse indgår ikke i præsentationen af resultater i denne sammenhæng. Der henvises til Bilag 2 for en beskrivelse af disse unge. Grundet undersøgelsens dataindsamlingsmetode, er oplysninger om de unges oprindelse baseret på egenrapportering i spørgeskemaerne. Dette har f.eks. betydet, at nogle unge ved manglende besvarelser ikke har kunnet kategoriseres præcist, og derfor ikke er talt med i den

11 10 Introduktion og hovedkonklusioner endelige stikprøve. Oplysningerne med den højeste datakvalitet har handlet om eget fødeland og forældrenes fødelande, og derfor er kategorierne baseret herpå. I undersøgelsen opereres med en opdeling, hvor kun respondenter, der er født i Danmark og har både en mor og en far, der er født i Danmark, tælles med som respondenter med dansk oprindelse (i undersøgelsen betegnet etniske danskere), og hvor kun respondenter født i Danmark og med både en mor og en far, der er født i et ikke-vestligt land, tælles med som ikke-vestlige efterkommere (i undersøgelsen betegnet efterkommere). Respondenter født i et ikke-vestligt land med en ikkevestlig mor og en ikke-vestlig far tælles med som ikke-vestlige indvandrere (i undersøgelsen betegnet indvandrere) Hvad er social kontrol? Når der i undersøgelsen tales om social kontrol og æresrelaterede konflikter henvises til et socialt fænomen betinget af flere elementer: For det første, en situation, hvor familiens/kollektivets interesser har forrang for det enkelte familiemedlems ønsker og valg. Og i forlængelse heraf et ansvarsforhold, hvor det enkelte individs adfærd falder tilbage på familiekollektivet, og hvor det derfor bliver afgørende, at omgivelserne ikke har noget at udsætte på den enkeltes efterlevelse af æreskodekset. For det andet, en situation, hvor manden er familiens overhoved, og hvor kvinder er bærere af familiens ære, særligt i form af passende seksuel adfærd. For det tredje, et minoritetsvilkår, der kan medvirke til at fastfryse kulturelle traditioner og værdier i mødet med det danske majoritetssamfund Den sociale kontrol handler om familiens adfærdsregulering af de unge for at beskytte familiens ære og traditioner. Mødet med andre normer og værdier end familiens egne kan udgøre en særlig udfordring, og dermed kan social kontrol i mødet med danske normer og værdier også tjene som et forsvar af familiens traditionelle leveregler. Social kontrol praktiseres dog også i mange familier i deres oprindelseslande. Social kontrol kommer konkret til udtryk som familiens begrænsninger eller hindringer af de unge i forhold til at træffe afgørende selvstændige valg omkring f.eks. uddannelse, arbejde,

12 11 Introduktion og hovedkonklusioner fritid, familie- og privatliv. Dette gælder for både piger og drenge, og konsekvensen kan være manglende deltagelse, frihed og lighed på tværs af køn, etnicitet, kultur og religion Tre fokusområder indenfor social kontrol På baggrund af forskning, viden og erfaringer på området, belyser denne rapport den sociale kontrol ud fra tre fokusområder, der tilsammen dækker forskellige områder og former af den sociale kontrol. De to første fokusområder går i dybden med den sociale kontrol indenfor hvert sit afgrænsede område af de unges liv, mens det tredje fokusområde undersøger forekomsten af de typiske adfærdsregulerende former for social kontrol, som kendes fra rådgivnings- og hjælpeinstansers arbejde med socialt kontrollerede unge. 1. Parforhold, seksualitet og køn Herunder de unges indflydelse på valg af fremtidig partner, kønsligestilling, frihed til at have en kæreste, betydningen af mødom, egne og familiens forventninger til en kommende partner, seksuelle erfaringer mv. 2. Hverdag og livsstil Herunder valg af venner, frihed til at bestemme over eget udseende, deltagelse i fritidsaktiviteter og uddannelse, valg af uddannelse, indflydelse i familien, religion og opdragelse, frihed til at bestemme over egen hverdag mv. 3. Tvang, vold og overvågning Herunder oplevelser med at blive overvåget, få tjekket mobil, mail, computer og tasker, at blive truet med vold, at blive presset til at kontrollere andre, at blive udsat for rygter og isolation, fysisk vold mv. Det tredelte fokus er gennemgående i rapportens struktur, ligesom der i den samlede analyse af den sociale kontrols omfang præsenteres et mål for udbredelsen af social kontrol inden for hvert af de tre fokusområder Et mål for social kontrol Social kontrol er et socialt fænomen, der kan analyseres og beskrives fra mange vinkler, men som ikke kan observeres og afdækkes i ét objektivt mål. For at få bedre hold om social kontrol

13 12 Introduktion og hovedkonklusioner konstrueres derfor et indeks under hvert fokusområde. Indekset består af flere spørgsmål, der er udvalgt som indikatorer på social kontrol. Indekset reducerer således kompleksiteten i de mange spørgsmål til ét vægtet mål. På samme måde som et gennemsnit af flere observationer er mere præcist end en enkelt observation, giver indekset målet for social kontrol større udsagnskraft og gennemsigtighed. Der præsenteres således et samlet mål for omfanget af den sociale kontrol, som de unge udsættes for omkring 1) Parforhold, seksualitet og køn, 2) Hverdag og livsstil og 3) Tvang, vold og overvågning.

14 13 Introduktion og hovedkonklusioner 1.2 HOVEDKONKLUSIONER Vi indledte undersøgelsen med en række grundlæggende spørgsmål omkring den sociale kontrols udbredelse og karakter i etniske minoritetsfamilier: Hvor udbredt er den sociale kontrol i etniske minoritetsfamilier, hvem udsættes for den, og hvad består den af? Svarene er givet af de unge selv i spørgeskemaet Ung i 2011 og præsenteres her i kort form. De efterfølgende afsnit vil gå mere i dybden med undersøgelsens overordnede konklusioner: at der foregår en omfattende social kontrol af nydanske unge, når det kommer til kærester, ægtefælle og seksuelle relationer: Cirka halvdelen af de nydanske unge må ikke have en kæreste for deres familie, mens ca. 25% oplever, at familien er med til at vælge deres ægtefælle, og ca. 25% er bange for, at familien vælger en ægtefælle imod deres vilje at den sociale kontrol i forhold til uddannelse, venner og fritidsaktiviteter er langt mere begrænset, om end en fjerdedel af de nydanske unge oplever en større eller mindre grad af begrænsninger på dette område at kun en mindre del af nydanske unge oplever sig socialt kontrolleret gennem overvågning, tvang og vold at pigerne på næsten alle områder er mere socialt kontrolleret end drengene at mange af de nydanske unge selv deler holdninger, der understøtter social kontrol at hensynet til familiens ære er en stærk faktor i forhold til at være socialt kontrolleret at nydanske unge med begge forældre eller kun mor i beskæftigelse på en række områder er mindre socialt kontrollerede end unge med ingen forældre eller far i beskæftigelse at nydanske unge med muslimsk baggrund på en række områder er mere udsat for social kontrol end nydanske unge uden muslimsk baggrund at de nydanske unge primært udsættes for social kontrol af deres forældre og herudover af mandlige familiemedlemmer Social kontrol blandt nydanske unge hvor udbredt og hvilken slags? 1. Fokusområde: Parforhold, seksualitet og køn Det er mere reglen end undtagelsen, at undersøgelsens nydanske piger og drenge er udsat for social kontrol, når det handler om parforhold, seksualitet og kønsligestilling. Pigerne er underlagt den stærkeste sociale kontrol, hvilket er i tråd med erfaringer og viden omkring

15 14 Introduktion og hovedkonklusioner pigernes seksuelle ærbarhed som afgørende i opretholdelsen af familiens ære. Mere overraskende er det måske, at drengene også er udsat i det omfang, de faktisk er. Det sammensatte indeks for social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn viser følgende resultater: Efterkommerne: 92% af efterkommerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 39% udsat for stærk social kontrol og 53% for lettere social kontrol 84% af efterkommerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 25% udsat for stærk social kontrol og 59% for lettere social kontrol Indvandrerne: 91% af indvandrerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 36% udsat for stærk social kontrol og 55% for lettere social kontrol 79% af indvandrerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 20% udsat for stærk social kontrol og 59% for lettere social kontrol Til sammenligning er ingen af undersøgelsens etnisk danske unge udsat for stærk social kontrol og 8% er udsat for lettere social kontrol. Den sociale kontrol er mest udtalt i forældrenes norm om at afstå fra sex før ægteskab og i de unges frihed til at have kærester. Kun omkring hver fjerde nydanske pige må have en kæreste. Selv om drengene har større frihed på dette område, er det stadig under halvdelen, der tror, at de må have en kæreste. Kun få procent af de nydanske unge må have en kæreste af samme køn. Det er særligt på spørgsmål om seksuel frihed, at de unge oplever sig begrænset. Mange unge tillægger det selv stor betydning at have indflydelse på valg af partner også flere end der oplever at have det. Cirka en fjerdedel af de nydanske unge i undersøgelsen oplever, at deres forældre i høj grad er med til at vælge partner for dem, og ligeså mange frygter, at familien vil gøre det imod deres vilje. Det er interessant, at pigerne på mange områder har den samme restriktive tilgang som forældrene. F.eks. mener størstedelen af de nydanske piger selv, at det har stor betydning at vente med sex til ægteskabet. De mener ligeledes, at pigen skal have sin mødom ved indgåelse

16 15 Introduktion og hovedkonklusioner af ægteskab, og at det er vigtigt, at en fremtidig partner har samme kultur og især samme religion som dem selv. Drengene er mindre restriktive i forhold til de seksuelle spørgsmål, men mere restriktive end pigerne i forhold til ærbarhedsspørgsmål og kønsligestilling. 2. Fokusområde: Hverdag og livsstil Den sociale kontrol i forhold til uddannelse, fritid og deltagelse i sociale aktiviteter er langt mindre blandt undersøgelsens nydanske unge end den sociale kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. Langt de fleste nydanske unge vælger selv deres egen uddannelse, venner og påklædning/udseende. De deltager i skolens aktiviteter og fravælger ikke systematisk fag i undervisningen. På trods heraf er der en mindre gruppe, der på afgørende områder har mindre frihed og flere forbud end både andre nydanske og etnisk danske jævnaldrende. Der er lidt flere indvandrere end efterkommere, der oplever social kontrol i forbindelse med uddannelse, fritid og opdragelse. Det sammensatte indeks for social kontrol i forhold til hverdag og livsstil viser følgende resultater: Efterkommerne: 21% af efterkommerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 1% udsat for stærk social kontrol og 20% for lettere social kontrol 21% af efterkommerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er ingen udsat for stærk social kontrol og 21% for lettere social kontrol Indvandrerne: 28% af indvandrerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 4% udsat for stærk social kontrol og 24% for lettere social kontrol 23% af indvandrerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 1% udsat for stærk social kontrol og 22% for lettere social kontrol Til sammenligning er ingen etnisk danske unge udsat for stærk social kontrol og 5% er udsat for lettere social kontrol. De unges egen oplevelse af social kontrol i hverdagen kan bl.a. måles i deres oplevelse af frihed til at bestemme over eget liv og egen fremtid. Langt størstedelen føler, at de har friheden til at

17 16 Introduktion og hovedkonklusioner bestemme over egen hverdag, men samtidig er det næsten halvdelen af de nydanske unge, der altid eller ofte lader sig styre af familiens forventninger. Der er altså ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem egne ønsker og familiens forventninger. Den samme tendens kan ses i forhold til planerne for fremtiden: Her er der langt flere nydanske unge, der oplever, at familien har lagt planer for deres fremtid end der er unge, der frygter, at familien gør det imod deres vilje. Selv om de nydanske unge i undersøgelsen i stort antal deltager i og omkring skolen, så er der dobbelt så mange efterkommere og indvandrere som etnisk danske unge, der ikke må deltage i udvalgte sociale aktiviteter. Særligt fravælges fester med alkohol, og fester hvor der både deltager drenge og piger. Der er desuden en sammenhæng mellem at have muslimske forældre og at opleve forbud mod disse sociale aktiviteter. De unge forbinder selv forældrenes religion med deres frihed. Syv ud af ti nydanske unge oplever, at religionen betyder alt eller meget for deres opdragelse og for, hvad de må i hverdagen. 3. Fokusområde: Tvang, vold og overvågning Det er erfaringen fra rådgivnings- og hjælpeinstanser for socialt kontrollerede unge, at tvang, vold og overvågning er typiske former for social kontrol i de unges hverdag. Blandt de unge i denne undersøgelse er der tale om en lille gruppe, der er stærkt socialt kontrolleret i denne adfærdsregulerende og sanktionerende form, mens en lidt større gruppe lever med den i lettere grad. Det sammensatte indeks for social kontrol i form af tvang, vold og overvågning viser følgende resultater: Efterkommerne: 19% af efterkommerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er 2% udsat for stærk social kontrol og 17% for lettere social kontrol 27% af efterkommerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 3% udsat for stærk social kontrol og 24% for lettere social kontrol Indvandrerne: 20% af indvandrerpigerne er socialt kontrolleret, heraf er ingen udsat for stærk social kontrol og 20% for lettere social kontrol

18 17 Introduktion og hovedkonklusioner 25% af indvandrerdrengene er socialt kontrolleret, heraf er 4% udsat for stærk social kontrol og 21% for lettere social kontrol Til sammenligning er 2% af etnisk danske unge udsat for stærk social kontrol og 15% udsat for lettere social kontrol. Det er både undersøgelsens piger og drenge, der oplever tvang, vold og overvågning, men drengene dog i størst antal. Der er et mønster i, at pigerne er mere udsat for overvågning og tjek af mobil, mail, tasker osv., mens drengene er mere udsat for at blive presset til at kontrollere søskende, trusler om vold og fysisk vold. Det bemærkes desuden, at de etnisk danske unge i undersøgelsen i næsten lige så høj grad er udsat som de nydanske unge. Det er særligt oplevelser med trusler om vold og fysisk vold, der giver udslag i svarene fra de etnisk danske unge. Dette er samtidig overgreb, der ikke entydigt kan kædes til social kontrol. Vold finder også sted i familier uden at have sit udspring i æresrelaterede normer og regler, hvor det kan handle mere om magt og afmagt og dysfunktionelle familierelationer end om æresrelateret adfærdsregulering og normtilpasning. På områder omkring overvågning, pres til at kontrollere søskende og tjek af mobil, mail osv. er de etnisk danske unge i langt mindre grad underlagt kontrol. Cirka en tredjedel af de unge, der er udsat for tvang, vold og overvågning er også socialt kontrolleret i forhold til parforhold, seksualitet og køn (dette gælder både for stærk og lettere social kontrol), hvorimod der næsten ingen sammenfald er mellem unge, der er udsat for tvang, vold og overvågning og udsat for social kontrol i forhold til hverdag og livsstil Hvilke unge udsættes for social kontrol I analyserne af de unges besvarelser er der undersøgt for forskelle og ligheder på tværs af en række baggrundsfaktorer som oprindelse, køn, alder, religion og forældres socioøkonomiske forhold. Der er nogle interessante mønstre mellem baggrundsfaktorer og social kontrol. Analyserne giver bl.a. belæg for følgende iagttagelser: Efterkommere er vokset op i Danmark, men er mere socialt kontrolleret Selv om der er forskelle og nuancer, har undersøgelsens efterkommere overordnet set flere restriktioner og strammere grænser end indvandrerne, særligt når det handler om parforhold, seksualitet og køn og om tvang, vold og overvågning.

19 18 Introduktion og hovedkonklusioner Pigerne er mere socialt kontrolleret, men drengene er ikke langt bagefter De nydanske piger oplever mindre frihed på flere områder end de nydanske drenge. Omvendt er det måske ligeså overraskende, at drengene trods myter om ubegrænset frihed, på mange områder oplever en stærkt begrænset frihed. Alder spiller en lille rolle i forhold til oplevet frihed og selvbestemmelse Med få forventelige undtagelser (seksuel adfærd, deltagelse i fester), spiller alder en minimal rolle. Der er ikke stor forskel på, hvad de 15-årige og de 20-årige nydanske må, vil og mener. Unge med muslimsk baggrund er mere begrænsede i forhold til sex, ligestilling og ungdomsaktiviteter Der er flere restriktioner af de unge med muslimsk baggrund, når det kommer til områder som sex, kærester, seksuel frihed, ligestilling, religion, fester og alkohol. Der er dog ingen sammenhæng mellem muslimsk baggrund og oplevelsen af egen indflydelse på valg af ægtefælle, og ej heller for frihed i forhold til at vælge uddannelse og deltage i fritidsaktiviteter. Mor i beskæftigelse giver større frihed og færre forbud Det lader til, at det har en gavnlig effekt på den oplevede frihed, at mor er i beskæftigelse. For de nydanske unge og særligt efterkommerne kan det aflæses i frihedsgraderne omkring sex, ligestilling, kærester, valg af ægtefælle, religions betydning i hverdagen, når enten begge forældre eller kun mor er i beskæftigelse. Familiens ære har stor betydning for omfanget af social kontrol De nydanske unge, der oplever, at familiens ære betyder meget i deres opdragelse er generelt underlagt større social kontrol. En stærk betydning af ære i familien har sammenhæng med stærkere restriktioner og forbud særligt omkring seksualitet, kærester og kønsligestilling. Dette er særligt udtalt for undersøgelsens efterkommere Hvem udøver den sociale kontrol? Det ligger i forståelsen af social kontrol, at den udøves af familien. I denne sammenhæng er familien både den nære familie med søskende og forældre og den udvidede familie med slægtninge i Danmark og hjemlandet. Desuden inddrages familiens umiddelbare omgangskreds. Selv om det primært er forældre og brødre, der udøver den sociale kontrol af undersøgelsens nydanske unge, er øvrige slægtninge også en del af den sociale kontrol, særligt for efterkommerne. På få områder fremtrækkes familiens omgangskreds/det etniske miljø som

20 19 Introduktion og hovedkonklusioner vigtige for udøvelsen af den sociale kontrol: Når det drejer sig om overvågning og om at skjule kærester. Der er nogle interessante mønstre i, hvem der udøver hvilke former for social kontrol. F.eks. udsætter mandlige familiemedlemmer i højere grad de unge for trusler om vold og fysisk vold, mens kvindelige familiemedlemmer i højere grad er involveret i rygter, overvågning og kontrol af mobil, mail, computer og taske m.v. Det er også primært de mandlige familiemedlemmer, som nydanske piger holder deres eventuelle kærester skjult for. Når der tales om, at den udvidede familie er mere aktive som udøvere af social kontrol, skal det også haves in mente, at disse familiemedlemmer ofte er en mere integreret del af de nydanske unges familier, end hvad der er typisk i etnisk danske familier.. Efterkommernes udvidede familier er mere aktive som udøvere af social kontrol end indvandrernes. Dette kan skyldes, at efterkommernes familier typisk vil have et større og mere etableret netværk i Danmark efter flere år som herboende. De unge som udøvere af social kontrol De unge kan også selv tvunget eller frivilligt være med til at opretholde den sociale kontrol i familierne. De kan på en og samme tid være udsat for social kontrol og udøve social kontrol. Samtidig kan man se dét, at unge mennesker udsætter andre for social kontrol som et udtryk for, at de selv er underlagt social kontrol. I forhold til de unges egen rolle som udøvere af social kontrol, angiver ca. 5% af efterkommere og 3% af indvandrere i undersøgelsen, at de selv har udsat søskende og andre familiemedlemmer for forskellige former for social kontrol. Her er primært tale om de mandlige nydanskere og om udøvelse af overvågning, tvang og vold Holdninger til social kontrol Undersøgelsens svar viser, at mange af efterkommerne og indvandrerne selv deler holdninger, der understøtter en praksis med social kontrol. Mens de fleste tager afstand fra, at familien skal vælge de unges uddannelse og fremtidige partner, mener over to tredjedele, at det er vigtigt, at pigen har sin mødom intakt ved indgåelse af ægteskab. Ligeledes mener en tredjedel af efterkommer- og indvandrerdrengene, at piger og drenge ikke skal have frihed til at gøre de samme ting.

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter.

Indholdsfortegnelse. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling til unge og professionelle vedrørende æresrelaterede konflikter. Vi vil også høres Indholdsfortegnelse Kort om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Forord 5 Ære 6 Sociale

Læs mere

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer

Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer Dobbeltliv En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N 2 0 0 4 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9 F O RO R D Der findes familier

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet 15.75.27.25

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK - Best practice og kortlægning af viden og indsatser

KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK - Best practice og kortlægning af viden og indsatser KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK - Best practice og kortlægning af viden og indsatser Udarbejdet af Als Research for Ligestillingsafdelingen KØNSLIGESTILLING BLANDT ETNISKE MINORITETER

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere