Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål"

Transkript

1 4545 Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål OVERSIGTSARTIKEL Psykolog Anette Fischer Pedersen, professor Robert Zachariae & professor Jan Mainz Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykologisk Institut, Psykoonkologisk Forskningsenhed, og Århus Amt, NIP Det Nationale Indikatorprojekt Resume Objektive helbredsparametre er sjældent udtømmende mål for den patientoplevede sygdomsbyrde, og livskvalitet anvendes i stigende grad som supplerende effektmål ved vurdering af behandlingseffekt og helbredstilstand. Den mest udbredte metode til måling af livskvalitet er brug af spørgeskemaer, og som for andre målemetoder stilles der krav til undersøgelsesinstrumenternes reliabilitet og validitet. Blandt de centrale reliabilitets- og validitetsbegeber for livskvalitetsinstrumenter er test-retest-reliabilitet, intern konsistens, indholdsvaliditet, kriterievaliditet, begrebsvaliditet og responsiveness (følsomhed over for ændringer). Udbredelsen af kendskabet til de metodiske anstrengelser bag validering af livskvalitetsinstrumenter kan forhåbentlig øge tilliden til livskvalitet som et relevant effekt- og kvalitetsmål i sundhedsvæsenet. I klinikken kan livskvalitetsmålinger endvidere anvendes som anledning til at øge fokus på emner, der har betydning for patienternes livskvalitet, men som sjældent berøres i relationen mellem læge og patient. Hidtil har man inden for sundhedsvidenskaben overvejende anvendt såkaldt objektive parametre ved vurdering af behandlingseffekter og helbredstilstand, eksempelvis mortalitet, morbiditet, funktionsstatusmål, arbejdsstatus og komplikationer. Sådanne parametre er imidlertid sjældent udtømmende mål for den patientoplevede sygdomsbyrde, og der forekommer ofte afvigelser mellem objektive sygdomsparametre og patienternes oplevede belastning. Blandt andet på denne baggrund er der opstået behov for supplerende metoder til vurdering af helbredstilstanden baseret på patienternes egen opfattelse. Inden for de senere år er det blevet mere udbredt at supplere objektive helbredsmål med målinger af selvrapporteret livskvalitet. Formålet med denne artikel er at give en kort introduktion til livskvalitetsbegrebets anvendelse i sundhedsvæsenet samt en beskrivelse af metoder til vurdering af kvaliteten af spørgeskemainstrumenter. Livskvalitetsbegrebet i sundhedssammenhænge I sundhedsfaglige sammenhænge anvendes livskvalitetsbegrebet som et bredt helbredsmål, der refererer til patienternes egen vurdering af deres fysiske, følelsesmæssige og sociale velbefindende [1]. Denne anvendelse af livskvalitetsbegrebet er tæt beslægtet med WHO s sundhedsdefinition, i hvilken sundhed ikke blot forstås som fravær af sygdom, men defineres som en tilstand, der er karakteriseret ved fysisk, psykisk og social trivsel. For at præcisere, at der er tale om aspekter ved livskvalitet, der vedrører helbred og sygdom, foretrækker man i dag at anvende betegnelsen»helbredsrelateret livskvalitet«frem for den bredere betegnelse»livskvalitet«. Hvorfor måle helbredsrelateret livskvalitet? Sygdomsbilledet i den vestlige verden er i dag domineret af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og allergiske lidelser og sygdomme, herunder kræftsygdomme, som er karakteriseret ved lange behandlingsforløb. Behandling af kroniske sygdomme er ofte livslang, og formålet med behandlingen er ikke helbredelse, men symptomlindring. I sådanne tilfælde er det bl.a. vigtigt at kunne vurdere, om en behandling har flere bivirkninger end helbredsmæssige gevinster. Eksempelvis findes der tilfælde, hvor en behandling har vist sig at være effektiv målt ved objektive parametre, men hvor patienterne ikke desto mindre rapporterer om nedsat livskvalitet som følge af behandlingen [2]. Blandt andet på denne baggrund anbefaler The Federal Drug Administration i USA, at man ved afprøvning af nye behandlinger inddrager målinger af patienternes livskvalitet. Typer af livskvalitetsskalaer Den mest udbredte metode til måling af livskvalitet er brug af spørgeskemaer. Sådanne spørgeskemaer inddeles generelt i to hovedtyper: generiske og sygdomsspecifikke. De generiske spørgeskemaer indeholder spørgsmål, som anses for relevante for såvel raske som syge, hvorimod de sygdomsspecifikke som navnet antyder er udviklet til at måle livskvaliteten hos specifikke patientgrupper. I dag findes der over 20 generiske skalaer og flere hundrede sygdomsspecifikke (Tabel 1). Spørgsmålene i livskvalitetsskalaer er ofte grupperet i underskalaer omhandlende fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Inddelingen af spørgsmål i underskalaer sker hyppigt på baggrund af en såkaldt faktoranalyse, som afdækker grupper af spørgsmål med høj indbyrdes korrelation. Da generiske spørgeskemaer indeholder spørgsmål af generel helbredsmæssig relevans, kan de anvendes til sammenligninger af livskvalitet mellem forskellige patientgrupper og mellem raske og syge. De generiske skalaer er ligeledes velegnet i forbindelse med befolkningsundersøgelser af den almene helbredstilstand. I forbindelse med bl.a. behandlingsforsøg er det vigtigt, at man vha. spørgeskemaet kan registrere både de bivirkninger og de behandlingseffekter, som er specifikke for en given sygdom og behandling. Her er generiske spørgeskemaer ofte ikke

2 4546 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 tilstrækkelige. På denne baggrund er der i de senere år udviklet en lang række sygdomsspecifikke livskvalitetsskalaer, som indeholder spørgsmål af særlig relevans for en bestemt patientgruppe. Ofte ses sygdomsspecifikke skemaer anvendt i kombination med generiske skemaer, for at sikre at flest mulige af de aspekter, der antages at have betydning for trivselen hos patienter med en given sygdom, er afspejlet i livskvalitetsmålingen. Validering af livskvalitetsskalaer Selv om livskvalitet først og fremmest er et subjektivt begreb, der er relateret til personens oplevelse af væsentlige aspekter ved det psykiske, sociale og fysiske velbefindende, må man, for at kunne inddrage livskvalitet som effektmål, stille de samme overordnede krav til livskvalitetsskalaernes reliabilitet og validitet, som man vil stille til andre medicinske måleskalaer. Reliabilitet Reliabilitet refererer til graden af stabilitet ved måleresultater [28]. Jo mere pålidelig en skala er, des færre tilfældige fejl vil den indeholde. Et aspekt ved reliabilitet er således at opnå samme resultater ved gentagne målinger (test-retestreliabilitet). Ved afprøvning af test-retest-reliabilitet anmodes en gruppe svarpersoner om at besvare skemaet flere gange med et passende tidsinterval, hvorefter der foretages en beregning af korrelationen mellem målingerne. En fuldstændig overensstemmelse imellem to besvarelser er imidlertid ikke realistisk at forvente. Selv ved måling af de mest stabile variable vil faktorer som træthed og motivation variere og dermed give anledning til forskellige resultater. En hyppigt anvendt standard for acceptabel test-retest-reliabilitet er 0,70 eller derover. Ud over gentagelsesaspektet vedrører reliabilitet også spørgeskemaets interne overensstemmelse (interne konsistens). Således må man forvente en vis overensstemmelse mellem spørgsmål, der alle antages at være udtryk for en given dimension ved livskvalitet. Et hyppigt anvendt mål for intern konsistens er Cronbachs alfa. Denne koefficient kan variere mellem 0 og 1, hvor værdier tæt på 1 tolkes som høj grad af intern konsistens. Ofte anføres en alfa på 0,70 som minimumsgrænsen for tilfredsstillende intern konsistens, men skal spørgeskemaet anvendes til individuelle patienter, bør alfa være over Tabel 1. Eksempler på generiske og sygdomsspecifikke instrumenter oversat til dansk. Antal spørgs- Instrument mål Emner Eksempler på danske undersøgelser Generiske instrumenter The Short-Form Fysisk funktion, social funktion, fysisk betingede Undersøgelse af 30 depressive patienter og 32 raske [5] Health Survey (SF-36) begrænsninger, psykisk betingede begrænsninger, Undersøgelse af personer tilfældigt udvalgt [3, 4] psykisk helbred, energi/vitalitet, smerter, fra Folkeregistret [6] alment helbred, ændringer i helbredstilstand Undersøgelse af danskere og amerikanere udvalgt tilfældigt fra hhv. det danske folkeregister og National Survey of Functional Health Status [7] Nottingham Health Profile 38 Fysisk funktion, smerter, søvnkvalitet, Undersøgelse af 71 hoftepatienter [9] (NHP) [8] social isolation, emotionel trivsel, energi Undersøgelse af helbredet hos tre grupper af ældre (n = 251) [10] Undersøgelse af danske ældre i det tværkulturelle SENECA-projekt [11] Undersøgelse af 60 patienter med koldbrandstruende åreforkalkning i benene [12] WHO Quality of Life Scale 100 Fysisk dimension, psykologisk dimension, Undersøgelse af 50 raske og 250 patienter med forskellige (WHOQOL) [13] uafhængighedsdimension, social dimension, sygdomme (herunder psykiatriske lidelser, diabetes, leddemiljømæssig dimension, spirituel dimension gigt, hjerte-kar-sygdomme og gynækologiske lidelser) [14]. Sickness Impact Profile 136 Arbejde, fritid, psykisk ubalance, affekt, Undersøgelse af 41 psykiatriske patienter [16] (SIP) [15] afslapning, søvnkvalitet, mobilitet, kommunika- Undersøgelse af 11 psykiatriske patienter [17] tion, socialt samvær Undersøgelse af 58 psykiatriske patienter mhp. Rasch-analyse [18] Sygdomsspecifikke instrumenter The European Organization 30 Fysisk funktion, rollefunktion, kognitiv funktion, Undersøgelse af 176 kræftpatienter i palliativ for Research and Treatment følelsesmæssig tilstand, social funktion, træthed, behandling [20] of Cancer Quality of Life kvalme, opkastning, smerter, generel livskvalitets- Undersøgelse af 171 kræftpatienter i palliativ Core Questionnaire vurdering behandling [21] (EORTC QLQ-C30) [19] Undersøgelse af 95 patienter med brystkræft eller gynækologiske kræfttyper [22] Dermatology Life Quality Index 10 Fysisk ubehag, psykisk trivsel, påklædning, Undersøgelse af 286 patienter med forskellige (DLQI) [23] fritidsaktiviteter, social trivsel,behandlingsgener hudsygdomme [24] Psoriasis Disability Index 15 Arbejde, fritid, social trivsel, behandlingsgener Undersøgelse af nordiske psoriasispatienter [26] (PDI) [25] Psoriasis Life Stress Inventory 15 Fysisk ubehag, kosmetiske følger af sygdommen Undersøgelse af nordiske psoriasispatienter [26] (PLSI) [27]

3 4547 0,90 [28]. Alfas størrelse afhænger af flere faktorer, herunder antallet af spørgsmål. Ved skalaer med meget høj alfa bør man være opmærksom på, om der blandt spørgsmålene er nogle, der blot er sproglige omformuleringer af andre spørgsmål i skalaen. I sådanne tilfælde kan den høje alfa være tegn på redundante spørgsmål, dvs. spørgsmål, som er overflødige, fordi de bortset fra sproglige omformuleringer måler det samme som andre spørgsmål [28]. Validitet En skalas validitet refererer til dets evne til at måle det, som den antages at måle. Der skelnes imellem forskellige validitetsaspekter, f.eks. indholds-, kriterierelateret- og begrebsvaliditet [28]. Indholdsvaliditet refererer til, hvorvidt skalaen synes at dække alle relevante aspekter ved livskvalitet. Graden af indholdsvaliditet er ikke direkte målelig, men bør baseres på en systematisk beskrivelse af de aspekter, der hører med til det begreb, skalaen skal måle [28]. På baggrund af den systematiske beskrivelse vurderes det, om spørgsmålene dækker alle relevante aspekter samt undgår aspekter, der ligger uden for begrebet. For at øge indholdsvaliditeten vælger man ofte at inddrage et ekspertpanel af forskere, klinikere, patienter og pårørende i konstruktionen af livskvalitetsspørgeskemaer. Ved kriterievaliditet sammenstilles de resultater, der opnås med skalaen, med et afgørende kriterium for det, der ønskes målt. Da livskvalitet er subjektiv og underlagt en vis grad af individuel variabilitet, er det ikke muligt at pege på et entydigt kriterium, en såkaldt guldstandard. En af de hyppigst anvendte metoder til afprøvning af livskvalitetsskalaers kriterievaliditet er at sammenstille de resultater, der opnås med skalaen, med resultater fra en anden allerede valideret skala til måling af helbredsrelateret livskvalitet. Problemet i denne sammenhæng kan imidlertid være at fastsætte grænsen for acceptable overensstemmelser [29]. Er der en meget høj grad af overensstemmelse, vil man kunne hævde, at den nye skala er overflødig. Omvendt må man forholde sig kritisk til en lav grad af overensstemmelse imellem resultater opnået med to skalaer, som begge hævder at være mål for livskvalitet. Da skalaers realibilitetskoefficienter statistisk set sætter den øvre grænse for graden af sammenhæng imellem skalaernes resultater, ligger en vejledende standard for graden af overensstemmelse imellem resultater opnået med to forskellige livskvalitetsskalaer på 0,40-0,60 [30]. Ved afprøvning af livskvalitetsskalaers begrebsvaliditet undersøges det, om de svar vi indhenter med skalaen kan anses for at være i overensstemmelse med vores teorier om livskvalitet. Således opstilles en række hypoteser, som danner en teoretisk ramme for de efterfølgende statistiske analyser. Eksempelvis kunne vi opstille den hypotese, at personer, som rapporterer om høj livskvalitet, rapporterer om få depressive symptomer på en skala til måling af depression. En særlig metode til afprøvning af livskvalitetsskalaers begrebsvaliditet er såkaldte known-groups comparisons. Rationalet bag denne metode er, at patienter, man på forhånd ved, adskiller sig fra hinanden (eksempelvis vedrørende sygdomsgrad), også må forventes at adskille sig fra hinanden mht. scorer på den pågældende livskvalitetsskala. Skalaers begrebsvaliditet vurderes også i forhold til variable, med hvilke man ikke forventer en sammenhæng, f.eks. øjenfarve eller højde (diskriminativ validitet). Finder man en sammenhæng, som er i modstrid med, hvad man ville forvente, bør det give anledning til at vurdere, om man i realiteten måler noget andet, end man havde forestillet sig. Responsiveness Finder man ved kontrollerede behandlingsforsøg, hvor livskvalitet indgår som endepunkt, ikke en behandlingseffekt, vil man måske konkludere såfremt undersøgelsen har en tilstrækkelig statistisk styrke at den behandling, som afprøves, er uden effekt. Imidlertid bør det overvejes, om den manglende effekt kunne skyldes, at den anvendte livskvalitetsskala i for ringe grad er følsom over for ændringer i livskvaliteten. Graden af følsomhed også kaldet responsiveness bør derfor være afprøvet, inden en livskvalitetsskala anvendes til evaluering af behandlinger. En hyppig anvendt metode til afprøvning af responsiveness er den såkaldte ankermetode, hvor observerede ændringer i helbredstilstanden sammenholdes med eventuelle selvrapporterede ændringer i livskvaliteten [31]. I forbindelse med afprøvning af livskvalitetsskalaers responsiveness ses af og til beregninger af effektstørrelse. Denne metode anvendes især, når forskellige livskvalitetsskalaers grad af responsiveness ønskes sammenlignet [31]. Binære svarkategorier, f.eks. ja/nejsvarmuligheder, kan give anledning til lav responsiveness. Sådanne svarmuligheder er som regel enkle at forstå for svarpersonen, men ofte skal der ske store ændringer i helbredstilstanden, førend svarpersonen ændrer sit svar fra et nej til et ja. Et andet forhold, der kan være forbundet med lav responsiveness, er de såkaldte loftseffekter [28]. En loftseffekt indebærer, at en stor procentdel af svarpersonerne, eksempelvis flere end 20%, opnår den højest mulige score. I praksis betyder en sådan loftseffekt, at svarpersonerne ikke kan forbedre deres score, idet de så at sige har»ramt loftet«inden for det spektrum, hvor skalaen er følsom. Hvis en stor del af patienterne opnår den lavest mulige score, taler man i stedet for om en gulveffekt, som hæmmer muligheden for at se forværringer i scoren. Lofts- og gulveffekter er ofte populationsafhængige. Eksempelvis har man for den generiske skala SF-36 påvist loftseffekter, når det besvares af raske [32], og gulveffekter, når det besvares af personer med svære handikap [33]. I litteraturen fremstilles responsiveness ofte som et selvstændigt kriterium for vurdering af livskvalitetsskalaers kvalitet. Imidlertid synes responsiveness at være vanskeligt at adskille fra begrebsvaliditet, idet vi under afprøvning af responsiveness faktisk søger at bekræfte en hypotese om, at livskvalitet forandrer sig, når helbredsstatus ændres [28, 34].

4 4548 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 Nyere metoder til afprøvning af validitet De hidtil omtalte metoder til validering af livskvalitetsskalaer stammer alle fra såkaldt klassisk testteori. Disse metoder er fortsat de mest anvendte, men i løbet af de seneste år er man i stigende omfang begyndt at videreudvikle procedurerne for validering af spørgeskemaer. Blandt de nyere valideringsmetoder findes item-response-teori«(irt). Til denne gruppe af matematiske modeller hører bl.a. Rasch-modellen, som er baseret på den teori, at en persons forventede besvarelse af et spørgsmål afhænger af det pågældende spørgsmåls sværhedsgrad og personens færdighedsniveau [35]. Item-response-analyser er forholdsvis komplicerede at udføre, men til gengæld har skalaer, der opfylder item-response-modellernes forudsætninger en række fordele, herunder at man principielt opnår samme resultat af sine analyser, uanset om man anvender alle spørgsmål eller kun en delmængde. Beslægtet med item-response-analyser er analyser for differentiel item-funktion (DIF), også kaldet item bias [36]. Her undersøges det, om en skala fungerer på samme måde blandt forskellige grupper af svarpersoner. Det vil sige, at man (for personer med samme niveau af livskvalitet) i forskellige grupper, f.eks. hos unge og gamle, mænd og kvinder etc., finder samme svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Er dette ikke tilfældet, kan det få betydning for de konklusioner, der drages på baggrund af livskvalitetsmålingen. Fortolkning af livskvalitetsmål på individniveau? De metoder og procedurer, som er beskrevet på de foregående sider, er velegnede til afprøvning af skalaer, som er udviklet med henblik på at sammenligne livskvaliteten mellem forskellige patientgrupper eller før og efter en behandling. Selv om en skala lever op til de beskrevne krav om reliabilitet og validitet, er det imidlertid ikke sikkert, at skalaen er velegnet til brug på det individuelle patientniveau. Blandt andet kan det være vanskeligt at tolke betydningen af den enkelte patients score. Hvornår har en patient f.eks. mild, moderat eller stærkt nedsat livskvalitet? Ligeledes kan det være vanskeligt at tolke ændringer i målinger hos den enkelte patient. At finde en statistisk signifikant forskel mellem to livskvalitetsmålinger betyder ikke nødvendigvis, at forskellen opleves som klinisk signifikant. I løbet af de seneste år er interessen for brug af livskvalitetsskalaer i klinisk praksis steget [31, 37], og der foregår i stigende omfang en række forsøg på at udvikle brugbare værktøjer med henblik på tolkning af livskvalitetsmålinger på individniveau. Eksempelvis har man for nogle skalaer udarbejdet et normmateriale, som giver en beskrivelse af, hvad der er normal variation [38, 39]. For enkelte skalaer har man endvidere undersøgt, hvilke forskelle i målinger over tid der for patienten svarer til hhv. mindre, moderate og større ændringer i livskvaliteten [40]. De opnåede resultater er imidlertid specifikke for den undersøgte skala, så endnu mangler der altså en del arbejde med at udvikle en pulje af spørgeskemaer, som har større anvendelighed på individniveau. Konklusion Udvikling af skalaer til måling af helbredsrelateret livskvalitet foregår med henblik på at opnå en så høj grad af reliabilitet og validitet som muligt. Udbredelsen af kendskabet til de metodiske anstrengelser, der ligger til grund for valideringen af sådanne livskvalitetsskalaer kan forhåbentligt bidrage til at øge tilliden til livskvalitet som en relevant og gyldig effektparameter i sundhedsvæsenet. Inddragelse af livskvalitet som relevant effektmål i forbindelse med kliniske undersøgelser kan bidrage til, at patienternes oplevelser, holdninger og værdier får en styrket rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af behandling og pleje. Der foregår allerede et stort arbejde med henblik på at lette tolkningen af livskvalitetsmålinger i kliniske sammenhænge. Et af målene i denne sammenhæng er at udvikle skalaer, som er egnede til identificering af patienter med særlige behov. I kliniske sammenhænge kan livskvalitetsmålinger anvendes som redskab til at få talt om emner, der har betydning for patientens livskvalitet, men ellers sjældent berøres i samtalen mellem læge og patient. SummaryAnette Fischer Pedersen, Robert (Bobby) Zachariae & Jan Mainz:Health-related quality of life as an outcome measureugeskr Læger 2005;167:0000Objective health measures often correlate poorly with the personal burden of illness. Thus, over recent years, there has been a growing interest in health-related quality of life (QOL) as an outcome measure when evaluating treatment effects and health. Self-report instruments are the most commonly used method for measuring QOL, and estimates of reliability and validity assist the selection of appropriate QOL measures. The primary criteria for evaluating QOL instruments are test-retest reliability, internal consistency, content validity, criteria validity, construct validity and responsiveness. Responsiveness refers to an instrument s sensitivity towards changes in health. Knowledge about the methods used when validating QOL instruments may increase confidence in QOL as a relevant outcome measure in medical science. In the clinical setting, using QOL measures may help patients communicate their problems and help doctors and nurses to identify patients major concerns. Korrespondance: Anette Fischer Pedersen, Psykoonkologisk Forskningsenhed, Psykologisk Institut, DK-8000 Århus C. Antaget: 10. januar 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Cella DF. Quality of life: concepts and definition. J Pain Symptom Manage 1994;9: Birdwood G. Quality of life how it can be assessed and improved. Basel: John Wiley and Sons Ltd, McHorney CA, Ware JE, Raczek AE. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36). II: 2. Psychometric and clinical tests of validity in measuring physical and mental health constructs. Med Care 1993;31: McHorney CA, Ware JE, Rachel L et al. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36). I: 3. Tests of data quality, scaling assumptions, and reliability across diverse patient groups. Med Care 1994;32: Bjorner JB, Thunedborg K, Kristensen TS et al. The Danish SF-36 Health Survey: translation and preliminary validity studies. J Clin Epidemiol 1998;51: Bjorner JB, Damsgaard MT, Watt T et al. Tests of data quality, scaling assumptions, and reliability of the Danish SF-36. J Clin Epidemiol 1998;51: Bjorner JB, Kreiner S, Ware JE et al. Differential item functioning in the Danish translation of the SF-36. J Clin Epidemiol 1998;51: Hunt SM, McKenna SP, McEwen J et al. A quantitative approach to perceived health status: a validation study. J Epidemiol Community Health 1980; 34: Thorsen H, McKenna SP, Gottschalck L. The Danish version of the Nottingham Health Profile: its adaptation and reliability. Scand J Prim Health Care 1993;11: Thorsen H, McKenna S, Gottschalck L. Perceived health in three groups of elderly people. Dan Med Bull 1995;42: Schroll M, Schlettwein D, van Staveren W et al. Health related quality of life and physical performance. SENECA J Nutr Health Aging 2002;6: Thorsen H, McKenna S, Tennant A et al. Nottingham health profile scores predict the outcome and support aggressive revascularisation for critical ischaemia. Eur J Vasc Endovasc Surg 2002;23: The WHOQOL Group. The World Health Organization Quality of Life Assessment (WHOQOL). Position paper from The World Health Organization. Soc Sci Med 1995;41: Nørholm V, Bech P. The WHO Quality of Life (WHOQOL) Questionnaire: Danish validation study. Nord J Psychiatry 2001;55: Bergner M, Bobbitt R, Carter W, Gilson B et al. The sickness impact profile: Development an d final revision of a health status measure. Med Care 1981;19:

5 4549 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 16. Folker H, Jensen BM. Undersøgelse af udvalgte metoder til selvvurdering af helbred, livskvalitet og tilfredshed med behandling. Ugeskr Læger 2001; 24: Folker H. Selvvurdering af funktionsniveau hos en gruppe psykiatriske patienter ved indlæggelse og udskrivning. Ugeskr Læger 1992; 154: Folker H, Kreiner S, Deleuran A et al. Undersøgelse af målekvalitet af sickness impact profile. Ugeskr Læger 1990;152: Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B et al. The European Organization for Research and Treatment of Cancer QLQ-C30: a quality-of-life instrument for use in international clinical trials in oncology. J Natl Cancer Inst 1993; 85: Strömgren A, Goldschmidt D, Grønvold M et al. Self-assessment in cancer patients referred to palliative care. Cancer 2002;94: Strömgren A, Grønvold M, Pedersen L et al. Symptomatology of cancer patients in palliative care: content validation of self-assessment questionnaires against medical records. Eur J Cancer 2002;38: Grønvold M, Klee MC, Sprangers MA et al. Validation of the EORTC QLQ-C30 quality of life questionnaire through combined qualitative and quantitative assessment of patient-observer agreement. J Clin Epidemiol 1997;50: Finlay AY, Khan GK. Dermatology Life Quality Index (DLQI) - a simple practical measure for routine clinical use. Clin Exp Dermatol 1994;19: Zachariae R, Zachariae C, Ibsen H et al. Dermatology life quality index: data from Danish inpatients and outpatients. Acta Derm Venereol 2000;80: Finlay AY, Kelly SE. Psoriasis - an index of disability. Clin Exp Dermatol 1987;12: Zachariae R, Zachariae H, Blomqvist K et al. Quality of life in 6497 Nordic patients with psoriasis. Br J Dermatol 2002;146: Gupta MA, Gupta AK. The Psoriasis Life Stress Inventory: a preliminary index of psoriasis- related stress. Acta Derm Venereol 1995;75: Fayers P, Machin D. Quality of life. Assessment, analysis and interpretation. West Sussex: John Wiley & Sons, Thorsen H. Helbredsstatusmål. Erfaringer med Edinburgh Rehabilitation Status Scale og Nottingham Health Profile. København: Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, McDowell I, Newell C. Measuring health. A guide to rating scales and questionnaires. 2 ed. Oxford: Oxford Unvíversity Press, Velikova G, Stark D, Selby P. Quality of life instruments in oncology. Eur J Cancer 1999;35: Brazier J, Harper R, Jones NMB et al. Validating the SF-36 health survey questionnaire: new outcome measure for primary care. BMJ 1992;305: Riazi A, Hobart JC, Lamping DL et al. Evidence-based measurement in multiple sclerosis: the psychometric properties of the physical and psychological dimensions of three quality of life rating scales. Mult Scler 2003;9: Hays RD, Hadorn D. Responsiveness to change: an aspect of validity, not a separate dimension. Qual Life Res 1992;1: Sommerlund B. Illustreret itemanalyse. Et arbejdsliv. Århus: Psykologisk Institut, 1997: Grønvold M, Bjorner JB, Klee M et al. Test for item bias in a quality of life questionnaire. J Clin Epidemiol 1995;48: Gilbody SM, House AO, Sheldon T. Routine administration of Health Related Quality of Life (HRQoL) and needs assessment instruments to improve psychological outcome-a systematic review. Psychol Med 2002;32: Bjørner J, Damsgaard MT, Watt T et al. Dansk manual til SF-36. Et spørgeskema om helbredsstatus. København: Lægemiddel Industri Foreningen, Klee M, Grønvold M, Machin D. Quality of life of Danish women: populationbased norms of the EORTC QLQ-C30. Qual Life Res 1997;6: Osoba D, Rodrigues G, Myles J et al. Interpreting the significance of changes in health-related quality-of-life scores. J Clin Oncol 1998;16: Molekylær billeddannelse med positronemissionstomografi og single photon emission computer tomography Status og perspektiver STATUSARTIKEL Professor Andreas Kjær H:S Rigshospitalet, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, og Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Cluster for Molecular Imaging, Molekylær billeddannelse muliggør noninvasive in vivo-studier på cellulært og molekylært niveau af fysiologiske og patologiske processer. Ved molekylær billeddannelse anvender man metodikker fra nuklearmedicin, optisk billeddannelse og magnetisk resonans. En række forhold og udviklingstendenser gør imidlertid de nuklearmedicinske metoder særlig velegnede til molekylær billeddannelse, hvilket er årsagen til, at deres anvendelse inden for feltet er i kraftig udvikling. I denne artikel vil status og perspektiver for anvendelse af de nuklearmedicinske metoder inden for molekylær billeddannelse blive gennemgået. Single photon emission computer tomography og positronemissionstomografi Nuklearmedicinsk billeddannelse kan opdeles i teknikker, der benytter sig af radioaktive isotoper, der udsender gammastråling og teknikker, der benytter sig af radioaktive isotoper, der udsender positroner. Hyppigt anvendte isotoper, der udsender gammastråling egnet til billeddannelse er f.eks. 99m Tc, 111 In og 123 I. Disse isotoper kobles til en række biomolekyler, hvorved disses fordeling kan påvises vha. et gammakamera. Når der fremstilles tredimensionale billeder vha. tomografisk teknik kaldes dette single photon emission computer tomography eller blot SPECT. Forskellige isotoper udsender gammastråling med forskellige

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser.

og inden for flere specialer, men der anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser. Af: Cand.scient.san. Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen, ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen & udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo Barthel indeks til vurdering af funktionsevne

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten?

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Spørgeskemaer i klinisk forskning

Spørgeskemaer i klinisk forskning Spørgeskemaer i klinisk forskning Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer Hanne Thorsen, seniorforsker, fysioterapeut, læge, ph.d., Institut for Folke sundhedsvidenskab,

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt

Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt Sundhedstjenesteforskning Patient-rapporterede oplysninger/outcomes (PRO) en oversigt Mogens Grønvold, professor, overlæge, dr.med. Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk afd. Bispebjerg Hospital Afdeling

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

It s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet

It s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet It s this whole picture, this wellbeing Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet Cecilie Lindström Egholm, cand.scient.san.publ Adminstrativ medarbejder

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Et måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet

Et måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af EQ-5D, Et måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet Vurderet af Kirsten Dam, fysioterapeut, MPH Vejleder Thomas Maribo, fysioterapeut,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Livskvalitet og patientuddannelse.

Livskvalitet og patientuddannelse. Livskvalitet og patientuddannelse. Med udgangspunkt i mennesker med stomi Anne Kjærgaard Danielsen Forskningssygeplejerske, ph.d. Gastroenheden, Herlev Hospital Vanskelige spørgsmål kræver som regel flere

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt ambulante patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (189) 4,53 Ventetid - spørgsmål 2 (185) Patientinvolvering -

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere