Psykiatrien. går nye veje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrien. går nye veje"

Transkript

1 7 17. april årgang Dansk Psykolog Forening Psykiatrien går nye veje Flere psykologer i psykiatrien bliver nu en realitet. En ny specialuddannelse sætter for alvor skub i processen fra årsskiftet.

2 Leder Den, der lever stille Akademikernes Centralorganisation (AC) ja, det lyder tungt. Lidt a la 4. departements 17. afdeling for harmonisering af standarder for indlæg til sko. Men man skal ikke lade sig narre: Tyngden ligger et andet sted, end hvad man kunne forbinde med det fodslæbende. Næsten alle akademiske faglige organisationer i Danmark er medlem af AC, det er værd at bemærke. Og medens fx Dansk Psykolog Forening, Bibliotekarforbundet og Dansk Magisterforening er lokale foreninger, altså forankret hos de enkeltpersoner, der er medlemmer, er AC en central organisation foreningernes forening. AC s formand gennem godt fem år Sine Sunesen har for nylig forladt formandsposten til fordel for stillingen som løndirektør i KL. Når lejlighed nu bydes tak til Sine for godt fem meget produktive år! Ny formand for AC er overlæge Erik Jylling, der kommer fra Lægeforeningen og har været formand for Foreningen af Yngre Læger. Til lykke og velkommen til! Generelt har AC nok gennem årene erhvervet sig et ry for det stille diplomati, men det er en rolle, der er under forandring. Vi har vedtaget en politik på AC s område for de kommende to år, der indebærer en langt mere markant profil over for offentligheden. Det gør ikke noget, at vi som akademikere med en forskningsbaseret uddannelse bliver mere selvbevidste. Der har i årevis været for meget putteri med vores kompetencer. At udvikle sig fra stille i retning af mere dagsordenssættende kender psykologerne tænk blot på udviklingen det sidste årti! Dermed kender vi også til de mange balancer og hensyn, der følger med. Ligesom vi nyder respekt for vores kompetencer, skal vi respektere andre faggruppers ikke kun vore akademiske kolleger inden for fx jura og øko- nomi, men hele vejen rundt. I alle sektorer kommer vi i berøring med højt kvalificerede fagpersoner, herunder pleje- og omsorgspersonale i kommuner og på vores hospitaler, som vi hverken kan eller skal matche. Den selvbevidsthed, jeg plæderer for, er altså af den slags, der har bevæget sig fri af fortidens skygge. Ikke alle betragter akademiker som et plusord, men kobler det med rette eller urette sammen med hovmod. Tidligere tiders arrogance er vi altså ved at have lagt bag os hjulpet af fx universiteternes styrelseslov helt tilbage fra 1972, der blandt andet indførte det hidtil utænkelige, nemlig at studerende skulle have indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningens indhold og ikke mindst form. Det nyttede jo ikke blot at vide noget, hvis man ikke kunne dele eller formidle sin viden. Og det nyttede heller ikke, at universiteterne blot var store videnstanke uden noget synderligt forhold til den omgivende verden. I den akademiske verden arbejder vi med andre ord blot med en anden, ikke med en finere (!) erkendelsesform end alle andre. Den videnskabelige erkendelse er én blandt flere. Vores akademiske tilgang og metoder skal imidlertid langt mere frem i lyset: Den, der lever stille, lever skidt! Som højtuddannede er akademikere drivkræfter for innovation og internationalt samspil i alle sektorer. Det skal endnu tydeligere præge vores selvforståelse og også andres forståelse og dermed være med til at skabe respekt om os. At vi som akademikere gør mere væsen af os, bestemt også gennem AC, tjener jo ikke kun til vores egen fordel, men styrker hele samfundet. AC s medlemsorganisationer har tilsammen akademikere som medlemmer. Vi er mange til at sætte et langt mere synligt præg på samfundsudviklingen. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 27/4 15/ /5 29/ /5 12/6

3 Psykologer uddannes til fremtidens psykiatri Den helt ny specialistuddannelse designet til psykologer skal afhjælpe de store problemer, der er med lægemangel og lange ventetider i psykiatrien Psykiatri Af Mette Holsøe 128 senge står tomme på grund af mangel på psykiatere. Imens venter over 4500 personer på at komme i behandling. Det er ikke et holdbart scenarie, at psykiatriske patienter må vente i månedsvis på at komme til undersøgelse. Og sådan har billedet set ud alt for længe. Den seneste opgørelse fra Danske Regioner viser, at ud af de 4500 på ventelisten har 1300 voksne ventet i mere end to måneder. Noget tilsvarende gør sig gældende i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor forældre er frustrerede, fordi de venter på udredning og behandling af deres barn. Der skal kvalificeret arbejdskraft til at gøre noget alvorligt ved det problem. I Dansk Psykolog Forening er der derfor glæde over, at det nu er lykkedes at få en ny specialistuddannelse kaldet uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien. Foreningens formand Roal Ulrichsen ser med stor tilfredshed på, at de psykologer, der ønsker at arbejde i psykiatrien, nu får mulighed for at få en offentlig finansieret videreuddannelse: - Resultatet er flot, og vi kan roligt lade champagnepropperne springe, for der er gennem flere år blevet arbejdet meget målrettet på det her. På den politiske scene, over for folketingspolitikere, i den særlige arbejdsgruppe under Danske Regioner, i foreningens sekretariat og naturligvis kombineret med en god medieindsats har mange kræfter været dedikeret til en blåstemplet specialuddannelse, der både skal rekruttere og fastholde dygtige psykologer i psykiatrien. Uddannelsen skal styrke de psykologkompetencer, der allerede benyttes i psykiatrien i forbindelse med udredning og behandling, og gøre psykologerne i stand til at varetage flere opgaver eksempelvis indgå i stuegang, varetage patientforløb og teamledelse samt deltage i akutarbejdet. Det vil på sigt betyde, at opgaveløsningen i psykiatrien bliver mere fleksibel end nu. - Det bliver til gavn for patienterne, når psykologer nu i højere grad kan være med til at diagnosticere og løfte byrden i psykiatrien. Den enkelte patient vil opleve mere bred- Psykolog nyt

4 fakta Ordet er frit og dit! Se, hvad Roal Ulrichsen skriver på sin blog om specialuddannelsen og giv din mening til kende. Klik ind på blog de i behandlingen, og terapi vil i højere grad gå hånd i hånd med medicinering, fastslår Roal Ulrichsen. Danske Regioners optik I Danske Regioner har man længe måttet forholde sig til, at flere og flere danskere efterspørger behandling for en psykisk sygdom, samtidig med at der er mangel på personale i psykiatrien. Derfor forsøger Danske Regioner nu at stille skarpt på, hvordan man kan udnytte det eksisterende personale bedre og samtidig tiltrække mere kvalificeret personale. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, fortæller om initiativet til den nye uddannelse: - I regionerne sætter vi lige nu alle kræfter ind på at give psykiatrien et massivt løft. Vi vil have sat psykiatrien på dagsorden, og det er målet at skabe en psykiatri i verdensklasse. Derfor præsenterer vi nu en skræddersyet uddannelse til psykologer i psykiatrien, som vil betyde, at vi vil kunne behandle flere med en psykisk sygdom. Der er allerede i dag ansat mange psykologer i feltet, men med den nye uddannelse satser man på at få styrket og udbygget de psykologfaglige kompetencer, så psykologer kan løfte en større del af opgaven med at udrede og behandle de psykisk syge børn, unge og voksne. - Det er samtidig vores håb, at vi med uddannelsen kan få tiltrukket endnu flere dygtige psykologer til psykiatrien, siger Bent Hansen. En formel offentlig godkendelse Professionschef Ib Andersen lægger vægt på, at der ikke mindst med Danske Regioner har været et nært samarbejde også om beskrivelsen af selve uddannelsen og det kompetenceniveau, psykologerne skal opnå. Sammen med ledende psykolog Birgitte Bechgaard, Psykiatrisk afd. Hvidovre Hospital, og chefpsykolog Anegen Trillingsgaard, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, har han repræsenteret Dansk Psykolog Forening i den arbejdsgruppe under Danske Regioner, som har udarbejdet uddannelsesmodellen. - Uddannelsen vil styrke de psykologkompetencer, der allerede benyttes i psykiatrien i dag i forbindelse med udredningen og behandlingen, hvor fx brugen af psykologiske undersøgelses- og behandlingsmetoder er central. En kvalitet ved uddannelsen er, at den indebærer en mere udfoldet beskrivelse af kompetencerne. Som man vil kunne læse i uddannelsesmaterialet, vil der i større udstrækning, end vi har været vant til, ske en evaluering og vurdering af den enkelte psykolog undervejs i uddannelsesforløbet. Endelig vil det få stor betydning, at uddannelsen planlægges autoriseret af Sundhedsstyrelsen og dermed opnår offentlig godkendelse. Der er, påpeger han, ikke alene i kvalifikationsniveauet, men også i optaget tale om en specialist-uddannelse. Der oprettes pr. år 15 uddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatrien og 30 uddannelsesforløb i voksenpsykiatrien begge med start 1. januar Vi tager psykiatrien til os Med en grunduddannelse som psykolog, dertil autorisation og en ny specialistuddannelse, der integrerer psykopatologi, psykoterapi og neuropsykologi, får psykologerne ifølge Anegen Trillingsgaard en virkelig god faglig basis for at undersøge og behandle de børn, unge og familier der søger børne- og ungdomspsykiatrien: - Jeg lægger vægt på, at specialpsykologuddannelsen specifikt retter sig mod opgaverne i voksen- eller børne- og ungdomspsykiatrien. Med den uddannelse sikrer man, at psykologerne kan bidrage kvalificeret og tage ansvar for flere forskellige typer opgaver, end vi ser i dag. Ledelsen vil få flere og mere kvalificerede hænder at råde over. - En udfordring bliver det selvfølgelig, at systemet i en periode bliver sat under et vist pres, indtil det hele finder sin form. Det vil ude i psykiatrien kræve en del ressourcer at give psykologerne en grundig videreuddannelses med formaliserede krav omkring teori og praksislæring. - Som faggruppe har vi ofte været frustrerede over, at vi ikke kunne få formelt ansvar svarende til vore reelle kompetencer det kunne hos psykologerne skabe en distance til psykiatrien. Med uddannelsen og anerkendelsen tager psykiatrien vores faggruppe mere til sig, og vi kommer til at tage psykiatrien mere til os, anfører Anegen Trillingsgaard. Mette Holsøe, kommunikationschef Dansk Psykolog Forening 4 Psykolog nyt

5 Model for uddannelsen til specialpsykolog Den samlede uddannelse til specialpsykolog i psykiatri består af to adskilte forløb. Det samlede uddannelsesforløb er på fire år, ét år på introduktionsuddannelsen og tre år på hoveduddannelsen. Uddannelsen er bygget op som to adskilte uddannelsesforløb i henholdsvis børne-/unge- og voksenpsykiatri, der giver psykologen kompetencer til at varetage flere og mere specialiserede arbejdsopgaver i psykiatrien. Fakta om uddannelsen til specialpsykolog i psykiatrien Den samlede uddannelse til specialpsykolog i psykiatri består af to adskilte forløb. Introduktionsuddannelsen (12 måneder) Hoveduddannelse (36 måneder) Det samlede uddannelsesforløb er som illustreret ovenfor på fire år, et år på introduktionsuddannelsen og tre år på hoveduddannelsen. Uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri indledes med et forløb af minimum 12 måneders varighed. I løbet af introduktionsuddannelsen skal der ske en introduktion til specialet, således at det for psykologen bliver muligt at vurdere, om han/hun vil fortsætte i specialet. Der vil ligeledes foregå en vurdering af egnetheden af psykologen. Uddannelsen består både af en klinisk praksisdel og af en teoretisk kursusdel. Ansættelsesforhold under uddannelsen Specialistuddannelsen udgør samlet et fireårigt ansættelsesforløb med arbejde relateret til målgrupperne i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. I begge uddannelsesforløb er formålet med den praktiske del af uddannelsen, at den uddannelsessøgende opnår de kompetencer, der er opstillet for henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsesforløbene. Derfor skal ansættelsesforholdene både sikre en tilstrækkelig bredde til, at den uddannelsessøgende får erfaring med henholdsvis børne- og ungdoms- eller voksenpsykiatriens forskellige patientgrupper og orga- nisatoriske forhold, samtidig med at der også skal være tid til fordybelse. Psykologen skal igennem uddannelsesforløbet tilegne sig erfaring med både stationær og ambulant behandling af mindst seks måneders varighed. Dertil kommer, at psykologer i børne- og ungdomspsykiatri er på fokuseret ophold i voksenpsykiatri, og at psykologer i voksenpsykiatri et tilsvarende på fokuseret ophold i børne- og ungdomspsykiatrien. Arbejdsopgaver, læring og kompetenceudvikling Uddannelsen er opdelt i en praktisk og en teoretisk del. Under det fireårige ansættelsesforløb indgår psykologen i de daglige arbejdsopgaver, der er tilknyttet de ansættelsessteder, psykologen er ansat på under uddannelsesforløbet. Psykologen kan varetage opgaver på forskellige niveauer i løbet af uddannelsen, og i det daglige kliniske arbejde er der indlagt programmer for, hvordan psykologen tilegner sig de kompetencer, der forventes på det givne tidspunkt. Afhængig af hvilke praktiske kliniske færdigheder psykologen skal tilegne sig, vil der anvendes et varieret udbud af læringsformer og evalueringsmetoder. I det daglige arbejde vil den uddannelsessøgende modtage supervision og vejledning på fx diagnostisk udredning, psykologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner med metoder som klinisk mesterlære, feedback på såvel mundtligt som skriftligt materiale, journalaudit og registrering af selvstændigt gennemførte udredninger. Psykologens færdigheder og personlige egenskaber vil ligeledes blive evalueret, hvor man i særlig grad kan fokusere på psykologens evne som formidler, evne til at indgå i samarbejde og evne til empatisk tilgang i patientrelationen. Metoder til læring og evaluering vil hele tiden blive optimeret i takt med ny viden på området. Læs rapporten Læs rapporten En ny uddannelse i psykiatrien på > Uddannelse. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hver region, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Psykolog nyt

6 Børnene bliver ikke hørt Folkeskolens tiltag bliver heftigt diskuteret blandt lærere, men ingen spørger børnene om deres mening. To psykologistuderende peger på, at eleverne i stedet har fundet deres egne veje. Skolebørn Af Astrid Busck og Sabina Pultz Medbestemmelse. Selvstændighed. Selvrefleksion. Hvem kan være imod? Sådan lyder diskursen for den danske folkeskole. Undervisningsministeriet kræver i dag, at folkeskolen varetager elevens alsidige personlige udvikling. Der er fokus på et læringsbegreb, hvor eleven gennem selvrefleksion og evaluering skal forholde sig til sin personlige udvikling og læring. De nye tiltag som elevplaner, logbøger og uddannelsesbøger er netop eksempler på, at eleven skal reflektere over og evaluere sin faglige og sociale indsats. Alligevel peger en række forskere på, at den uanfægtelige diskurs rummer problematiske elementer. For eksempel cand.pæd. og ph.d. John Krejsler: ( ) det enkelte individ skal lære at opfatte det, som han forventes at gøre, som havde han selv valgt at gøre det. (Krejsler, John red., 2004) Paradokset er, at frihed står som et centralt begreb i diskursen med toneangivende slagord som eleven i centrum og ansvar for egen læring. Men samtidig sker der en indskrænkning af friheden, da der i dag er tale om styring på flere fronter også elevens private og sociale egenskaber bliver målt og vejet. Krejsler et al. s kritik er sociologisk funderet. Hvis man imidlertid lægger en psykologisk vinkel på samme felt, kan man se børnene som aktive medkonstruktører. De lader sig ikke blot styre og kontrollere. Børnenes stemme I en tid med evalueringsmani er det næsten ironisk, at de nye folkeskoletiltag kun bliver evalueret på baggrund af et voksenperspektiv den højeste stemme i medierne er for eksempel lærernes utilfredshed med elevplanerne. Lærerne opfatter dem som tidskrævende og som endnu en stressfaktor. Men der er ingen, der har fokus på, hvordan børnene oplever og håndterer de nye tiltag. Og det er netop børnenes perspektiv, der har været fokus for den undersøgelse, vi har gennemført, idet vi i forbindelse med en universitetsopgave i udviklingspsykologi har foretaget et fokusgruppeinterview og to enkeltstående interview med i alt 6 elever fra en 9. klasse i Ballerup. Interviewene blev udført på Københavns Universitet, oktober [1] En af eleverne, Mia, forklarer, hvordan hun tackler kravet om i logbogen at skulle bekende sine bedrifter uden opsyn fra læreren: Så ville jeg ikke skrive, at jeg i dag ikke har lavet noget (smågrinende) at jeg bare havde ligget og sovet, så tror jeg nok, at jeg ville skrive, at jeg havde prøvet et eller andet, men at det ikke var lykkedes. For det er man ligesom nødt til. Mia er tilsyneladende klar over, hvad der forventes af hende. Hun ved, hvordan hun bedst muligt fremstiller sig selv som den gode elev. Citatet er derfor et godt eksempel på, hvordan eleverne pynter på sandheden. Mia har gennemskuet spillets regler og leger med, så resultatet falder ud til hendes fordel. Elevplanen som platform Som Mia demonstrerer det, kender eleverne til små tricks, så de fremstiller sig selv bedst muligt. Eleverne giver desuden udtryk for, at lærerne bruger en lignende strategi. Ifølge Sara kan elevplanen også tjene som et evalueringsredskab for lærerens præstation, der netop afspejler sig i elevernes kundskaber. Eleverne peger i undersøgelsen på note [1] Empirien er indsamlet i samarbejde med stud.psych. Ellen Pierce og Rasmus Nørgaard. 6 Psykolog nyt

7 modelfoto: bam/scanpix en generel tendens til, at lærerne vurderer dem til at være bedre, end de selv mener de er. Elevplanen kan på denne vis fungere som et forum for lærernes selvrepræsentation. Sara fortæller: Lærerne føler (sig) måske lidt bedre, hvis de nu har en klasse med gode elever end en fagligt svag klasse, for så ved de, at de gør deres arbejde ordentligt. Det tror jeg ikke at de føler, hvis de sidder med en klasse, der tilsammen har et gennemsnit på 3-4. Myten om, at nogle lærere giver gode karakterer, for at det skal se ud, som om de gør deres arbejde godt, eksisterer stadig. Den kan nemlig overføres til fortolkningspraksissen omkring elevplanen. Man skal dog ikke undervurdere, at eleverne også varetager deres egne interesser. Både Lisa og Sara siger, at de giver efter, når læreren fremstiller dem som mere kompetente, end de selv vurderer. Sara uddyber: men jeg tror, at når ens forældre sidder ved siden af, så er det altid rart at blive gjort lidt ekstra god, ikke. Hvem har det sidste ord? Den nuværende diskurs om elevens medbestemmelse udfordres af virkeligheden i klasseværelset. Ud fra elevernes udsagn får man en fornemmelse af, at der foregår en forhandling snarere end et samarbejde, når elevplanen skal udfyldes. Denne forhandling påvirkes af lærerens intention og interesse. Man kan pege på, at der er et særligt magtforhold på spil i forbindelse med forhandlingen af elevplanen. En af eleverne udtaler netop: Det er ikke rigtigt elevernes mening, der kommer til at stå på papiret til sidst, det er lærerens. Det er naturligvis dybt problematisk, at nogle elever ikke Psykolog nyt

8 føler sig mødt og forstået særligt i en tid, hvor begrebet anerkendelse vinder stadig mere indpas. Til lærerens forsvar kan det tænkes, at denne har en intention om at anerkende elevens præstation, men hvis eleven imidlertid ikke er enig i vurderingen, oplever eleven (og ikke læreren) det som meningsløst. Kristoffer fra 9. klasse siger: Ellers synes jeg ikke rigtigt, der er nogen grund til at udfylde hakket, fordi ellers kunne hun (læreren) lige så godt gøre det for dig. Kristoffer giver altså udtryk for, at det er meningsløst selv at udfylde elevplanen, når hans mening bliver underkendt. Man må derfor slå et slag for vigtigheden i, at lærere og elever er enige om, hvad redskabet skal bruges til og hvordan. Kampen om planchen Læring er i dag i høj grad et personligt anliggende, hvor ikke kun undervisningen skal være personlig relevant. Ikke bare skal eleverne ifølge egne udsagn finde emnet for undervisningen spændende, for at de er motiveret til at lære. Men de er også yderst bevidste om, hvordan de bedst lærer. Diskursen omkring den amerikanske psykolog Howard Gardners forskellige læringsstile har smittet godt og grundigt af på elevernes selvopfattelse. 14-årige Anders konstaterer eksempelvis helt køligt, at han lærer bedst ved motorisk stimulation. I forbindelse med projektarbejde har eleverne da også en følelse af at kunne vælge emne frit. De synes, at man lærer mere ved at arbejde med noget, man selv har valgt, og det er de glade for. Der opstår imidlertid uklarheder omkring graden af valgfrihed og medbestemmelse ved projekter og andre selvstændige arbejdsformer. Sara fra 9. klasse siger: Jeg havde tænkt mig at lave sådan en planche engang, og så kom min lærer: Arj, jeg gider ikke have plancher. ( ) Så havde man siddet der en times tid og grublet over, hvordan den skulle se ud, og der skulle være det og det på. Morten støtter op om Saras oplevelse: Læreren har det sidste ord. Og Sara fortsætter: Hun ville ikke have plancher, det kunne hun ikke give mere end 7 for. Skolen har nogle klare mål for, hvad eleverne skal kunne efter hvert klassetrin. Hvordan de kommer derhen, er imidfakta Terminologi Logbog: Eleven nedfælder dagligt sine bedrifter i forbindelse med projektarbejde, ekskursioner eller lignende. Uddannelsesbog: Indsamlet materiale om elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Elevplan: Et evaluerende og målsættende redskab i forhold til elevens faglige og sociale kundskaber. Den udfyldes af henholdsvis eleven og læreren. Henvisning til Krejsler: Krejsler, John, red. (2004): Pædagogikken og kampen om individet, kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker. Hans Reitzels Forlag. København. 8 Psykolog nyt

9 lertid op til den enkelte lærer. Og eleverne må så affinde sig med det og gøre det på lærerens måde, hvis de vel at mærke vil have de gode karakterer. Sara siger senere: Når man får at vide, du skal lave en opgave, du må gøre, som du vil så kommer der alligevel en begrænsning, det giver jo ikke nogen mening. Man kan se, hvordan eleverne kæmper med at finde deres plads i spektret mellem det at få lov at bestemme selv og det at spille efter lærerens melodi. Lisa har tydeligvis en fornemmelse af, at det er vigtigt at være selvstændigt tænkende. Hun fornemmer dog samtidig, at der er mere på spil: Ja, nogle gange så synes jeg godt... nej... de siger jo, at vi må sige og tænke, som vi vil, men alligevel så synes jeg tit, at... man fortæller et eller andet... så til sidst kommer de lige med deres mening (...) og så virker den alligevel bare mere rigtig på en måde. Eleverne giver over en bred kam udtryk for, at de godt ved, at læreren har magt i kraft af sin rolle og overlegne viden. Det pudsige er, at de ikke kan sætte fingeren på, hvordan den på en eller anden måde virker mere rigtig. Til spørgsmålet om, hvordan eleverne forholder sig til et andet toneangivende slagord, ansvar for egen læring, siger Anders: Jeg har intet imod det, slet ingenting!. Det fremgår tydeligt, at selvtilstrækkelighed og selvstændighed er vigtige dyder for eleverne. De fleste elever synes da også, at den passive tavleundervisning er kedelig. Sara siger: Det er fedt at få lov til at tænke lidt selv. Dog stødte vi på bagsiden af medaljen. Sara giver udtryk for, at en øget selvbestemmelse reelt medfører et større ansvar hos den enkelte elev. Hun siger i forbindelse med undervisning, hvor eleverne selv har indflydelse: Så har man heller ikke rigtig nogen undskyldning... Ahh, det her er kedeligt. Ansvaret for inspiration og motivation falder tilbage på den enkelte elev, og en alvorlig fare er, at eleven bliver ansvarlig for sin egen fiasko. Uddannelsesbogen og fremtiden Eleverne er fuldt overbeviste om, at alle deres valg har vidtrækkende konsekvenser for fremtiden en opfattelse, uddannelsesbogen er med til at understøtte. Anders giver udtryk for en fuldblodig passion for basketball. Han har en helt imponerende evne til at dreje samtalen over på lige netop det emne under interviewet. Han ytrer følgende med største naturlighed og overbevisning i stemmen: Men altså, jeg er ikke særlig høj, og jeg drømmer om at blive rigtig god til det, men jeg kan jo godt se realiteten i det. Det sker jo nok ikke, at jeg tjener, altså sindssygt meget, vel? Anders forholder sig her nærmest voksent og rationelt til sin barnedrøm. Desværre kan alle jo ikke blive professionelle sportsstjerner. Man kan imidlertid forholde sig kritisk til en styring af elevers drømme, eftersom man næppe har belæg for at udtale sig om fremtiden ud fra en analyse af kompetencer i 9. klasse. Mia fremfører da også en lignende kritik, når hun siger, at det er for tidligt at forholde sig til et fremtidigt erhverv: Og så sidder man der i 6. klasse, og så i en klasse, hvor alle vil være dyrlæger eller... ja, eller et eller andet. Spørgsmålet bliver så, om man i dag og særligt i forbindelse med uddannelsesbogen anerkender eleverne som børn/unge mennesker, eller om man behandler dem som små voksne. Tal med børnene! Den slående pointe er overordnet, at eleverne reflekterer over mere end det, skolen umiddelbart opfordrer dem til i forbindelse med de nye tiltag. Eleverne har i mere generaliseret forstand udviklet en refleksionsevne, hvor de både formår at reflektere i og over de forhold, som findes i skolen. De nye tiltag er i vid udstrækning med til at strukturere elevernes hverdag. Eleverne forholder sig imidlertid både kritisk og refleksivt til de rammer, der aktuelt stilles op i skolen. Man kan tale om den dobbelte mulighed, hvor eleven kan vælge at lege med eller gøre modstand. Det lader til, at eleverne er væsentlige medkonstruktører af den betydning, tiltagene får i praksis. Deres stemme er helt afgørende i anliggender, der vedrører deres hverdag, da de er eksperter på deres eget liv. Til tider forsvinder det virkelige og konkrete barn i pædagogiske og udviklingspsykologiske teorier. Men det er helt centralt at indsamle viden fra et førstehåndsperspektiv. I undersøgelsen siger Mia det soleklart: Og jeg mener, jeg kender mig selv bedre, end læreren gør. Denne pointe betyder, at man også på det politiske niveau har ansvar for at give dem, det handler om, både tid og talerør. Altså tal med børnene, når det er dem, det handler om! Astrid Busck og Sabina Pultz stud.psych., Københavns Universitet Psykolog nyt

10 10 Psykolog nyt

11 & Neurovidenskab coaching Coaching er ikke kun de glade praktikeres legetøj, men for længst professionaliseret af coaching-psykologerne. En ny udvikling er på vej, forankret i kognitiv neurovidenskab og kognitiv psykologi. Udvikling Af Anders Myszak og Jon Wegener Coaching opfattes i dag som et relativt nyt fænomen, der er i gang med at udvikle sig fra at være praktikerdomineret til at blive en evidensbaseret profession, og som til og med har potentialet til at kunne blive et selvstændigt område inden for den anvendte psykologi (Palmer & Whybrow, 2007). Denne professionalisering karakteriseres i højeste grad af coaching-psykologien, som i modsætning til coaching i bredere forstand, er mere tydeligt baseret på psykologisk teori og praksis. Denne tendens bidrager til at højne og homogenisere kvaliteten på coaching-markedet. Alligevel er det blevet pointeret, at der savnes en formaliseret metode til at indsamle den evidens, der er nødvendig for at påvise, at coaching skaber værdi (Carter, 2001). At kunne teste coaching interventioners effektivitet er helt centralt for, at vi skal kunne forstå, hvor godt de enkelte komponenter i coaching virker. I denne artikel vil vi vise, at forskning inden for den kognitive neurovidenskab er en vigtig og bæredygtig vej frem, hvis man ønsker en mere formaliseret forståelse af, hvorfor coaching virker, og ikke mindst hvordan den virker. De to første generationer Coaching er på manges læber takket være en række kendte praksispionerer, den såkaldte første generation af coaches (Kaufmann & Scoular, 2004). Denne generation udviklede Psykolog nyt

12 både deskriptive og præskriptive coaching-modeller, der var simple og hævdedes at være effektive, uden at de havde støtte inden for den etablerede forskning. Desværre ligger den største styrke ikke i modellernes indhold, men i udøverens evner til at formidle og tryllebinde sine klienter. Denne fokus på formidlingsevner og charme kan have bidraget til den svingende kvalitet af coachingtjenester (Myszak, 2008). Derudover har holdningen til coaching mange gange været ukritisk og ateoretisk (Kaufmann & Scoular, 2004) og i værste fald pseudovidenskabelig eller præget af synkretisme. Dette er muligvis en reaktion på markedets behov for at finde enkle, men desværre ofte forenklede løsninger på komplekse menneskelige problemer. Desuden bidrager det sandsynligvis til det udbredte behov for at finde løsninger på psykiske problemer for dem, der ikke tør eller synes, at det er pinligt at søge hjælp hos psykologer eller psykoterapeuter (Spence & Grant, 2005). Uanset hvad debatten om coaching-tjenesters eventuelle skadelighed ender i, kan man spørge sig selv, om mange af dem, der køber coaching-tjenester, går glip af mere effektive tilbud, fx i form af videnskabeligt valideret coaching. En naturlig respons er, at psykologer i stigende grad har interesseret sig for coaching og dermed har bidraget til udviklingen af coaching-psykologi der også kaldes andengenerations coaching (Kaufmann & Scoular, 2004). Ideen bag coaching-psykologi er, at man ved at forankre koncept, teori og metoder i den etablerede psykologiske videnskab kan mindske risikoen for, at både den enkelte coach viden bliver indholdsmæssigt vinklet og ustruktureret, og at coaching-praksis bliver kendetegnet af det, der fungerede for mig, kan også fungere for dig. (Grefberg, 2007, s. 8). Efterhånden vil markedet kræve, at coaching-interventioner bliver mere avancerede (Kauffman & Scoular, 2004). Det indebærer, at de grundlæggende konceptualiseringer, teorier og praksis udvikles, i takt med at eksplicitte psykologiske principper og ny empirisk viden inddrages. og tredje generation I denne ånd ønsker vi at vise, at det næste skridt i denne udvikling, hvad vi kalder den tredje generation af coaching, vil være forankret i kognitiv neurovidenskab og kognitiv psykologi. Det gør vi, fordi vi mener, at disse to områder og især kognitiv neurovidenskab fører til nogle af de største fremskridt inden for psykologi. Det betragtes som åbenlyst, at neurovidenskaben har bidraget til at udvikle psykologi som en videnskab, og vice versa (Poldrack & Wagner, 2008). Dette bidrag er hovedsagelig drevet af teknologiske fremskridt inden for neurovidenskaben. For tyve år siden var neurovidenskaben begrænset til adfærdsstudier, elektroencefalografi (EEG) og patienter med hjerneskade, men som resultat af udviklingen af funktionelle hjerneskanningsmetoder er dette bidrag accelereret. Dette gælder især funktionel Magnetisk Resonans billeddannelse-undersøgelser (fmri), hvor antallet af publicerede forsøg er gået fra ni (1993) til 2139 (2007). [1] Neurovidenskaben har bidraget til at belyse nogle af de grundlæggende teoretiske problemer i den videnskabelige psykologi og har fx bidraget med detaljeret viden om, hvad der sker i hjernen, når mennesker tager beslutninger, og især hvad der sker, når beslutninger er uhensigtsmæssige for individet. Eksempelvis har fmri kastet lys over, hvad der sker i hjernen, når vi foretrækker kortsigtede belønninger frem for langsigtede belønninger, og har fundet, at hjerneområder, der er involverede i belønningsprocessering (fx striatum) bliver mere aktive, end når man er konfronteret med valget mellem to langsigtede belønninger (McClure m.fl., 2004). Vi fristes ofte af umiddelbare belønninger på bekostning af langsigtede belønninger, og neurovidenskaben understøtter helt overordnet ideen om, at der er to fundamentale processer involveret i beslutningstagning (Evans 2008). På den ene side har vi System 1 som er ubevidst, hurtigt og foregår automatisk, og som fx sørger for, at vi fristes af umiddelbare belønninger som eksempelvis fødevarer med stort indhold af fedt og sukker. På den anden side har vi System 2, som er mere bevidst, langsomt og velovervejet, og som fx kunne medvirke til at være moderat med indtagelsen af fedt og sukker og spise mere sundt til gavn for det langsigtede velvære. Forskningen i samspillet mellem de to systemer viser, at det er kontekstafhængigt, hvornår det er hensigtsmæssigt at lade System 1 eller System 2 dominere beslutningstagningen. Coachens opgave er at facilitere klientens indsigt i forholdet mellem de to systemer og den indvirkning, de har på kvaliteten af beslutningstagningen. Tilgange og rammer Coaching drejer sig ganske enkelt om at facilitere klientens udvikling i en positiv retning, hvilket er langt vanskeligere, 12 Psykolog nyt

13 end de populære medier giver udtryk for. De forandringer, som denne udvikling er baseret på, og som klienter ønsker at skabe, er ofte vanskelige at initiere og vedligeholde. Ligeledes er de psykologiske processer, der ligger bag disse ændringer stadig videnskabeligt underbelyst, og de er langt fra integreret og klart konceptualiserede i nuværende coachingtilgange, modeller og teknikker. I de fleste coaching-tilgange bedes klienten om at igangsætte en række kognitive processer, der præciserer, hvordan denne skal opnå de ønskede forventninger om forandring. Coachens rolle er at støtte disse processer. Til forskel fra coaches generelt er coaching-psykologens opgave at bruge sin viden om forskellige tilganges fordele og ulemper, forskellige modeller og teknologier for at facilitere klientens arbejde med at indfri sine forventninger. I en engelsk undersøgelse af coaching-psykolo ger fandt Whybrow og Palmer (2006), at flertallet brugte en faciliterende tilgang, baseret i enten en kognitiv, adfærds- eller løsningsfokuseret ramme. Af disse rammer er især den kognitive og løsningsfokuserede afhængig af en god forståelse af kognitive processer som fx tænkning, problemløsning, beslutningstagning, vurdering, kreativitet, nysgerrighed og motivation [2]. Inden for disse rammer og mere generelt inden for coaching er der udviklet en række modeller, som også er knyttet til en forståelse af ovennævnte kognitive funktioner. Herunder kan Whitmores (2002) GROW-model, PRAC- TICE-modellen (Palmer, 2007) og en række problemløsningsmodeller (fx Wasik, 1984) medregnes. Disse modeller har flere fællesnævnere, der ifølge Wearing (2008) er målsætning, forståelse af den adfærd, der kan understøtte disse, planlægning af handling samt gennemgang og evaluering af handling. Disse fællesnævnere og mere grundlæggende meta-kognitive funktioner såsom indsigt og vurderinger af værdier er alle undersøgt inden for kognitiv neurovidenskab. Viden om de grundlæggende processer er central for, at coachen skal kunne skabe resultater, der er velforankrede og autentiske. Meta-kognition kan ses som vores kendskab til egne kognitive processer og kræver bevidsthed eller bevidst opmærksomhed, så vi forstår vores mål med hensyn til, hvordan vi kan koordinere, styre og evaluere vores egne og andres handlinger (Flavell, 1976). Det er blevet hævdet, at coaching kan skabe mere bevidst opmærksomhed ved at øge deres klienters selvoverensstemmelse (eng. self-concordance) med de mål, de sætter sig, og gennem at harmonisere disse mål med personlige værdier og målsætninger (Burke & Linley, 2007). Selvoverensstemmende mål er også knyttet til mere overordnede mål som øget tilfredshed og velvære (Sheldon & Elliott, 1999). Strategi A og Strategi B Coachen står over for en række udfordringer i arbejdet med at skabe resultater, der ud fra klientens perspektiv er velforankrede og autentiske. Her er det væsentligt at have en forståelse for kognitive processers betydning, især kognitive biases. Kognitive biases kan beskrives som systematiske fejl i beslutningstagning. Den type fejl bliver oftest defineret som en afvigelse fra rationel beslutningstagning. Vi tager hånd om relationerne... Kom med til Kempler Instituttets 30 års jubilæumskonference mod til at handle - hvornår Gør nogen noget? 29. september 2009 i Spektrum, Odder Foredrag af jesper juul, sue Palmer, Per schultz jørgensen m. fl. spændende workshops Gallamiddag og dans Program, pris, formål og tilmelding - se Følg med i konferencen og instituttets liv. Tilmeld dig nyhedsbrevet på Psykolog nyt

14 Forestil dig, at en virksomhed står over for at skulle fyre 600 medarbejdere. Som beslutningstager har man muligheden for at vælge mellem to strategier for at håndtere situationen. Strategi A sikrer, at 200 medarbejdere ikke bliver fyret, og Strategi B vil med 1/3 sandsynlighed sikre alle 600 medarbejderes fortsatte ansættelse. Her vælger de fleste strategi A og undgår dermed den risikofyldte strategi B, selv om den gennemsnitligt set også fører til sikringen af 200 medarbejdere (for det oprindelige studie, se Kahnemann m.fl., 1990). Hvis man forestiller sig samme problematik, men med de to muligheder fremstillet anderledes, så får man en ændring i præference til fordel for det usikre valg. Hvis strategi A formuleres, som at 400 medarbejdere bliver fyret, og strategi B formuleres som 1/3 sandsynlighed for, at alle 600 medarbejdere beholder deres ansættelse og 2/3 sandsynlighed for alle 600 bliver fyret, så vælger flertallet strategi B. Strategi A og B er identiske i begge situationer, så det er fremstillingen, der er årsag til ændring i præference. I den første fremstilling vælges A, da man, uden at tænke på at 400 medarbejdere fyres, fokuserer på, at 200 medarbejdere reddes fra at blive fyret. I den anden fremstilling foretrækkes strategi B, fordi der fokuseres på sandsynligheden for at alle medarbejdere kan reddes fra fyring, hvorimod strategi A leder fokus hen på, at 400 medarbejdere fyres. Sådanne forskningsresultater viser vores generelle tendens til at være risikoaversive, når det drejer sig om valg mellem to udfald, der fremstilles som positive som i strategi A. Hvis udfaldene fremstilles som negative, som i strategi B, har vi en tendens til at foretrække det risikofyldte valg. Dette fænomen er i prospect theory blevet forklaret med vores grundlæggende tendens for tabsaversion (Kahnemann, Slovic & Tversky, 1982). En rationel beslutningstager bør være indifferent mellem strategi A og B i begge situationer. Viden fra kognitiv neurovidenskab Men vores beslutningstagning er følsom over for kontekst. Her er det vigtigt at huske på, at vi har en hjerne, der gennem millioner af år er udviklet til at være en effektiv beslutningstager i en helt anden kontekst end den moderne verdens opfindelser, herunder penge. Kognitive biases kan ses som et resultat af de miljøpåvirkninger, vores hjerne har haft gennem evolutionshistorien. De kan i de fleste situationer være hensigtsmæssige, da de kan føre til hurtige, effektive beslutninger. Men i mange af den moderne dagligdags situationer kan disse biases resultere i meget uhensigtsmæssige beslutninger. Tabsaversion kan fx indtræde, når vi allerede har investeret ressourcer i et projekt, der ser ud til at gå dårligt. Her kan tabsaversionen lede til, at man i stedet for at indse, at man har taget fejl og acceptere det tabte, investerer yderligere. Dette er sandsynligvis en central komponent i forstyrrelser som ludomani. Det er især nogle få biases, der er relevante for coachingpsykologi. Ud over risikoaversion og tabsaversion drejer det sig fx om konfirmations-bias. Konfirmations-bias er en slags selektiv tænkning, hvor vi tillægger større værdi til information, der understøtter vores eksisterende overbevisninger, og samtidig mindre værdi til information, der går imod vores overbevisninger. Det er et meget udbredt fænomen, også inden for videnskabernes egne rækker, hvor forskere, der har investeret pre stige i en teori, ofte ignorerer resultater, der modsiger denne. Vi kender det også fra dagligdagssituationer, som når vi holder med et fodboldhold, hvor vi uagtet hvad der faktisk sker på banen, er tilbøjelige til at se modstandernes tacklinger som ulovlige, mens vores eget holds tacklinger er helt på sin plads! På samme måde, som vi har tendens til vælge aviser, radio- og tv-programmer, der støtter vores eksisterende overbevisninger. Coaching-psykologien influerer allerede i dag den måde, coaches arbejder på, og denne udvikling kan styrkes gennem at inddrage viden fra kognitiv neurovidenskab i større udstrækning. Gennem en mere formaliseret og dybere forståelse af centrale processer inden for coaching, såsom målsætning, forståelse af den adfærd, der kan understøtte disse, planlægning af handling samt gennemgang og evaluering af handling, kan vi øge vores viden om, hvordan coaching virker. Mere præcist kan vi få undersøgt, hvilke komponenter der virker og ikke virker. Anders Myszak, cand.psych., erhvervspsykolog, medstifter af Cogency Jon Wegener, cand.scient., ph.d.-studerende, hjerneforsker, medstifter af Cogency 14 Psykolog nyt

15 Referencer Burke & Linley, P.A. (2007). Enhancing goal self-concordance through coaching. International Coaching Psychology Review, 2 (1), Carter, A. (2001). Executive coaching: Inspiring performance at work. IES rapport 379. Evans, J.S. (2008) Dual-processing accounts of reasoning, judgment, and social cognition. Annu. Rev. Psychol. 59: Flavell, J.H. (1976). Metacognitive aspects of problem-solving. I L.B. Resnick (red.), The Nature of intelligence (s ). Hillsdale, NJ: Erlbaum. Grefberg, A. (2007). Någon måste ta hand om normala människors vilsenhet: Coaching en framtidens arena för psykologer. Upubliceret Kandidatafhandling. Kauffman, C. & Scoular, A. (2004). Toward a positive psychology of executive coaching. Ch.18. I Linley, P.A. & Joseph, S. (eds.), Positive psychology in practice. Hoboken, N.J.: Wiley & Sons. Kahnemann, D., Slovic, P. & Tversky, A. (1982). Judgment under Uncertainty: Heuristics and Biases. Cambridge: Cambridge University Press. Kahneman, D., Knetsch, J., & Thaler, R. (1990). Experimental Test of the endowment effect and the Coase Theorem. Journal of Political Economy 98(6), McClure, S.M., Laibson, D.I., Loewenstein, G. and Cohen, J.D. (2004). Separate neural systems value immediate and delayed monetary rewards. Science 306, Myszak, S. (2008). Coachingpsykologi og positiv psykologi. I Myszak, A. & Nørby, S. (red.) Positiv psykologi: En introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Palmer, S. (2007). PRACTICE: A model suitable for coaching, counselling, psychotherapy and stress management. The Coaching Psychologist, 3(2), Palmer, S. & Whybrow, A., (2007). Coaching psychology: An introduction. I S. Palmer & A. Whybrow (red.) Handbook of coaching psychology: A guide for practitioners (s. 1-20). London: Routledge. Poldrack, R.A. & Wagner, A.D. (2008). Introduction to the special issue: The interface between neuroscience and psychological science. Current Directions In Psychological Science, 17 (2), 1. Spence, G.B. & Grant, A.M. (2005). Individual and group life-coaching: Initial findings from a randomised, controlled trial. I M. Cavanagh, A.M. Grant & T. Kemp (eds.), Evidence-based Coaching (Vol. 1): Theory, research and practice from the behavioural sciences (s ). Queensland: Australian Academic Press. Stewart, L.J., O Riordan, S. & Palmer, S. (2008). Before we know how we ve done, we need to know what we are doing: Operationalising coaching to provide a foundation for coaching evaluation. The Coaching Psychologist, 4 (3), Wasik, B. (1984). Teaching parents effective problem solving: A handbook for professionals. Upubliceret manuskript. Chapel Hill: University of North Carolina. Wearing, P.A. (2008). Coaching the brain. The Coaching Psychologist, 4 (2), Whitmore, J. (2002). Coaching for performance (3rd ed.). London: Nicholas Brealey. Whybrow, A. & Palmer, S. (2006) Taking stock: A survey of coaching psychologists practices and perspectives. International Coaching Psychology Review, 1 (1), noter [1] Søgeresultat fra PubMed med søgeordene ( fmri OR functional MRI OR functional magnetic resonance imaging ) citeret i Poldrack og Wagner (2008). [2] Givetvis findes der en emotionel komponent i disse. Psykolog nyt

16 modelfoto: bam/scanpix Hvad mener Af Annemette Schultz Jørgensen Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet I et nyt debatoplæg, Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet fra marts 2009, sætter Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab fokus på behovet for en øget indsats over for psykisk lidende, så færre udstødes af arbejdsmarkedet. Ifølge debatoplægget er der de senere år sket en markant stigning i antallet af personer, der på grund af en psykisk lidelse må opgive jobbet, herunder en stor gruppe under 30 år. I langt de fleste tilfælde på baggrund af en lidelse, hvis symptomer kan reduceres så meget, at personen godt kan fungere på arbejdsmarkedet. Der er derfor basis for handling. Debatoplægget anbefaler blandt andet at styrke indsatsen gennem en tidligere diagnosticering og ved at udvide samarbejdet mellem kommunale jobcentre og sundhedssektoren, så sagsbehandlere bedre kan genkende psykisk sygdom. Desuden anbefales det at udvide muligheden for tilskud til psykologbehandling via ydernummeraftalen til borgere mel- lem 38 og 65 år og også at give mulighed for midlertidig førtidspensionering. I dag gælder tilbuddet kun gruppen mellem 18 og 37 år. Psykolog Nyt har banket på Folketingets dør og spurgt tre politiske ordførere, hvad de mener om anbefalingerne. Interview med Özlem Cekic Özlem Cekic er ordfører på psykiatriområdet for Socialistisk Folkeparti. Vi har spurgt: Debatoplægget sætter fokus på behovet for tidligere diagnosticering. Er det noget, du vil arbejde for politisk? Ifald hvordan? Det er i dag et kæmpe problem, at hjælpen til mange sindslidende kommer alt for sent. Vi ønsker meget større fokus på sindslidelser, end der er i dag. Blandt andet ved at sætte det psykiatriske område på finansloven. I dag er psykiatrien finansieret via satspuljemidler. Det betyder, at hele området er stærkt underfinansieret og kun får halvdelen af 16 Psykolog nyt

17 Der er dårlig samfundsøkonomi i at lade personer med psykiske lidelser være uden behandling. Vi har vist en helt dugfrisk rapport om emnet til tre folketingspolitikere og bedt om deres syn på nogle af rapportens anbefalinger. de midler, som man har brug for. Derfor er der heller ikke penge nok til en god forebyggende indsats, så man for eksempel kunne være bedre til at fange folk med sindslidelser på arbejdsmarkedet. Af samme grund opdages folk tit alt for sent. Vi mener derfor, at det psykiatriske område skal tilføres lige så mange midler som det somatiske område. Debatoplægget anbefaler, at sagsbehandlere i de kommunale jobcentre klædes bedre på til at kunne genkende og tackle psykisk lidende. Hvad mener du om det? Jeg synes, det er en god idé. Men det er ikke nok. Vi har masser af højt kvalificerede psykologer i dag, som vi sagtens kunne bruge bedre og i flere sammenhænge. Jeg synes, vi i højere grad skal bruge de psykologer, som allerede er klædt godt på til opgaven, og ansatte nogle flere på jobcentrene. Parterne bag debatoplægget anbefaler en midlertidig førtidspensionering. Er du enig i den anbefaling? Vi går ikke umiddelbart ind for en midlertidig førtidspension, fordi vi tror, at det giver for meget uro for den sindslidende. Når folk i dag bliver førtidspensioneret, skal de igennem flere arbejdsprøvninger og et langt bureaukratisk forløb, som nogle gange tager den sidste rest af selvtillid fra dem. Vi synes, man skal kunne sætte sin førtidspensionen i bero uden alt det bureaukratiske arbejde, så folk kan springe ind og ud af arbejdsmarkedet og ikke bliver parkeret på en førtidspension, som varer resten af livet. Derudover vil vi gerne give folk en rehabiliteringsydelse efter sygedagpengeperioden, uden de skal igennem en arbejdsprøvning. Når folk med en psykisk lidelse i dag stopper med deres sygedagpenge, kommer de på kontanthjælp, og den sender nogen ud i fattigdom. Ved at indføre en rehabiliteringsydelse får den sindslidende et forsørgelsesgrundlag, indtil han eller hun kommer sig, og undgår at blive økonomisk hårdt presset. Og hvis man venter med at arbejdsprøve dem, til de kommer sig, skal de ikke ud i en masse bureaukrati, men kan bruge tiden på at bliver raske og få hjælp fra fagpersoner til at lægge en plan for fremtiden. Parterne bag debatoplægget anbefaler, at tilskudsmuligheden til psykologbehandling under ydernummerordningen udvides til borgere mellem 38 og 65 år. Hvad mener du om den anbefaling? Jeg er meget enig. Det er klart, at folk over 38 år skal have mulighed for at få offentligt tilskud. I dag fastholder man en hel gruppe i en urimelig aldersdiskrimination. Blandt andet fordi psykiatrien ganske enkelt ikke har midler nok. Jeg kan slet ikke se, hvorfor en 37-årig skal have mulighed for at få økonomisk støtte til at gå til psykolog, mens en 38- årig ikke må. Hvordan mener du i øvrigt man bør sikre, at færrest muligt med psykiske lidelser bliver marginaliseret i vores samfund og i forhold til arbejdsmarkedet? Det er vigtigt at aftabuisere det at have en sindslidelse og arbejde for at skabe et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked. Derudover foreslår vi generelt, at psykologer inddrages i mange flere sammenhænge. For eksempel mener vi, at man bør ansatte flere psykologer på de mest belastede folkeskoler. Derudover foreslår vi mulighed for, at psykologer kan varetage behandlingsansvar på linje med psykiatere på de danske hospitaler. Vi er opmærksomme på, at der er kommet en ny uddannelse for kliniske psykologer, som klæder dem bedre på til at gå ind i den psykiatriske verden. Det er et godt skridt, men ikke ambitiøst nok. Diagnosekompetencen ligger nemlig stadig hos psykiateren. I Norge har psykologerne behandlingsansvar ligesom psykiatere på hospitalerne. Det gør, at man kommer ud over problemer med psykiatermangel, og samtidig signalerer det, at den terapeutiske del i behandlingen er lige så vigtig som den medicinske del. Interview med Lone Dybkjær Lone Dybkjær er ordfører på psykiatriområdet for Det Radikale Venstre. Vi har spurgt: Debatoplægget sætter fokus på behovet for tidligere diagnosticering. Er det noget, du vil arbejde for politisk? Ifald hvordan? Jeg er helt enig i, at vi i dag har brug for at kunne få stillet de rette diagnoser tidligere. Problemet er, at der i dag ikke er den tilstrækkelige viden de steder, hvor det skal ske. For eksempel i almen praksis, hvor lægerne kunne blive bedre klædt på til at fange folk med psykiske ledelser noget før. Det vil være til stor gavn for de mennesker, der drejer sig om, men også for samfundet som helhed. Debatoplægget anbefaler, at sagsbehandlere i de kommunale jobcentre klædes bedre på til at kunne genkende og tackle psykisk lidende. Hvad mener du om det? Generelt set synes jeg, at det ville være fint, hvis sagsbehandlerne blev bedre til at genkende psykisk lidende, når Psykolog nyt

18 Interview med Jens Vibjerg Jens Vibjerg er arbejdsmarkedsordfører for Venstre. Vi har spurgt: Debatoplægget sætter fokus på behovet for tidligere diagnosticering. Er det noget, du vil arbejde for politisk? Ifald hvordan? Jo tidligere man kan få folk med psykiske lidelser diagnosticeret, jo større chance er der for at undgå, at de bliver langvarigt syge og udstødt af arbejdsmarkedet. Derfor er en tidlig indsats vigtig. Den indsats gælder især netværket omkring personerne selv. Fx den nære familie, kollegerne på arbejdspladsen og de praktiserende læger, så de bliver bedre til tidligere at vurdere, hvornår folk har brug for hjælp. Fra politisk hold kunne vi godt gøre lidt mere på informationssiden fra ministerierne til både de praktiserende læger, til arbejdspladserne og til jobcentrene. Debatoplægget anbefaler, at sagsbehandlere i de kommunale jobcentre klædes bedre på til at kunne genkende og tackle psykisk lidende. Hvad mener du om det? Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er opmærksomme på, om de folk, de møder i jobcentrene, har psykiske problemer og har brug for hjælp. Det er uden tvivl en god idé at klæde sagsbehandlerne bedre på til den opgave. Det er formentlig ikke en ret stor investering, der skal til, før de bliver i stand til at se nogle symptomer tydeligere, men den investering kommer mangefold hjem, hvis man får hjulpet folk tidligere. Nogle sagsbehandlere bør have en mere grunfakta Ordet er frit og dit! Se, hvad Roal Ulrichsen skriver om emnet på sin blog og giv din mening til kende. Klik ind på blog de møder dem i jobcentrene. I det hele taget mener jeg, vi skal arbejde mod at få sagsbehandlerne til at bruge så lidt tid som muligt på bureaukratisk arbejde og mere på reel sagsbehandling. Men derudover bør man i højere grad tilknytte psykologer også til jobcentrene og rundt omkring i sundhedsvæsenet generelt. På den måde får man skabt en anden opmærksomhed på problemet og får større fokus på at finde folk med psykiske lidelser tidligere, så vi undgår, at mange opdages så sent, at de helt falder ud af arbejdsmarkedet. Parterne bag debatoplægget anbefaler en midlertidig førtidspensionering. Er du enig i den anbefaling? Vi har selv stillet samme forslag i Det Radiale Venstre i vores Sociale 2015-plan. Vi har i planen også kaldt det for midlertidig førtidspensionering, men er senere blevet opmærksomme på, at det begreb skaber noget usikkerhed. For de folk, der vitterlig har brug for en permanent førtidspensionering, tror, at der med forslaget bliver lagt op til, at man kan tage den fra dem igen. Det er slet ikke meningen, og derfor skal man finde et andet begreb. Meningen er jo at lave en forstærket indsats over for de folk, som i en periode bliver ramt af psykisk sygdom, men som kan helbredes og dermed bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der findes masser af psykiske syge, som kun er syge i perioder, og som derfor ikke skal parkeres med en permanent førtidspensionering. Men før vi når dertil, skal vi have et nyt syn på psykisk sygdom, og lære at betragte det som mange andre sygdomme; Nemlig som noget man kan helbredes for. For det er jo tilfældet for rigtig mange psykisk syge. Parterne bag debatoplægget anbefaler, at tilskudsmuligheden til psykologbehandling under ydernummerordningen udvides til borgere mellem 38 og 65 år. Hvad mener du om den anbefaling? Det er helt oplagt. Folk over 37 år har lige så meget behov for støtte som dem under. Grænsen blev i sin tid sat tilfældigt lige der, fordi den jo skulle sættes et eller andet sted, da der ikke var kapacitet nok til at tilbyde støtten til alle mennesker. Derfor er det på tide, at den aldersbegrænsning fjernes. Hvordan mener du i øvrigt man bør sikre, at færrest muligt med psykiske lidelser bliver marginaliseret i vores samfund og i forhold til arbejdsmarkedet? Jeg tror generelt set, at det er vigtigt, at vi i Danmark får et langt større fokus på psykisk sygdom, som herhjemme stadig er utrolig tabubelagt og svært at tale om. For år tilbage trak den tidligere norske statsminister Kjell Magne Bondevik sig tilbage i nogle måneder og meldte klart ud, at det var på grund af en depression. Det ville aldrig være sket i Danmark, og det viser, at vi på det her område er langt tilbage i forhold til lande, som vi ellers sammenligner os med. Vi har en stor berøringsangst og accepterer ikke psykisk sygdom på samme måde som andre sygdomme. Jeg mener selvfølgelig, at vi skal sætte bedre ind rent behandlingsmæssigt over for psykisk syge, men det er mindst lige så afgørende, at vi i Danmark ændrer vores holdning og får en mere anerkendende indstilling til psykiske lidelser. Vi skal have forståelse for sygdommen og for, at den kræver behandling, men også forstå, at det tit bare kan være en midlertidig sygdom, der som så mange andre kan helbredes. 18 Psykolog nyt

19 dig uddannelse, men alle bør gives nogle værktøjer, som de kan bruge, når de taler med klienter og ledige. Det er menneskeligt set katastrofalt for dem, der ikke får hjælp i tide, og det har også store økonomiske konsekvenser for samfundet. Parterne bag debatoplægget anbefaler en midlertidig førtidspensionering. Er du enig i den anbefaling? Ideen er god, men jeg synes hellere, at man skal bruge et andet begreb end midlertidig førtidspension. For eksempel rehabiliteringsydelse. Jeg mener, vi i dag slipper lidt for let om det her. I dag bliver for mange unge psykisk syge nemlig parkeret på en livsvarig førtidspension. De er lige startet på livet, og fik de den rigtige behandling, kunne mange formentlig blive raske, få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Nogle endda som selvforsørgende, andre i fleksjob. At komme på en rehabiliteringsydelse lyder mere positivt, og det er vigtigt for de unge. Desuden giver rehabilitering mulighed for at variere den ydelse, folk skal have. Det gør førtidspensionen ikke. Parterne bag debatoplægget anbefaler også, at tilskudsmuligheden til psykologbehandling under ydernummerordningen udvides til borgere mellem 38 og 65 år. Hvad mener du om den anbefaling? Jeg synes umiddelbart, det lyder tillokkende, men omvendt ligger der også en stor finanslovsdiskussion gemt i den. For det kommer til at koste mange penge. Hvordan mener du i øvrigt, man bør sikre, at færrest muligt med psykiske lidelser bliver marginaliseret i vores samfund og i forhold til arbejdsmarkedet? Virksomhederne har et stort socialt ansvar, også når det kommer til at hjælpe med at få øje på folk med psykiske lidelser. Jeg tror, det er vigtigt at få tillidsrepræsentanterne på banen her. Det vil ofte være kollegerne på en arbejdsplads, der ser det først, og derfor er tillidsrepræsentanten vigtig. Men i det hele taget er det afgørende, at arbejdspladserne får taget diskussionen, når man taler arbejdsmiljø og det sociale ansvar. Man skal vide, hvordan man vil hjælpe medarbejdere, der får en psykisk lidelse, og hvordan man vil hjælpe dem med at komme godt igennem det. Det kan være svært at tale om over for folk, og derfor skal både HR og tillidsrepræsentanterne klædes på til at kunne tage den her svære snak med de ansatte, der ser ud, som om de har det rigtig svært. Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist fakta Læs debatoplægget Debatoplægget Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet fra marts 2009 findes på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside > Løn og arbejde. Psykolog nyt

20 Samtaler med tolk Psykologen er fra Danmark, klienten er fra Afghanistan, Bosnien eller Irak. I den terapeutiske samtale mellem dem er der brug for en tolk. Bogprojekt Af redaktør Jørgen Carl Hvad kan vi skrive om? Det spørgsmål har man i Selskabet Interkulturel Psykologi, SIP, stillet sig i et par omgange. En publikationsgruppe nedsat af selskabet har ikke ladet det blive ved spørgsmålet, men har ligeledes i to omgange leveret markante svar. I 2003 kom det første i form af debatbogen Veje til mangfoldighed. Og her i begyndelsen af 2009 er spørgsmålet mundet ud i en fagbogsudgivelse, Samtaler med tolk i udredning, behandling og rådgivning. Begge udgivet af Forlaget Frydenlund. Men hvorfor betragter et fagligt selskab det overhovedet som en opgave at skrive bøger? Og hvorfor lige skrive om samtaler med tolk? Det har cand.psych. Tatiana Jessen bud på. Hun er medredaktør på begge bøger, har forfattet to af bogens syv kapitler og har i øvrigt gennem mere end 20 år som psykolog være vant til at arbejde i terapeutiske situationer eller forløb, hvor der har skullet bruges tolk. Naturlig opgave for SIP Arbejdet med bogen har involveret både psykologer og tolke, alle med års erfaring fra området. Af bogens bidragydere er seks psykologer, medens tre arbejder som tolke. - Initiativet blev taget i publikationsgruppen, men at skrive kompetent om tolkning i det kliniske arbejde er naturligvis en tværfaglig opgave. Så vi inviterede hurtigt de tre tolke ind til, hvad der skulle vise sig at blive et langvarigt samarbejde. Hele tre år har bogen været undervejs, og det er ikke et tegn på langsommelighed, men på seriøse debatter og også givende uenigheder! undervejs i processen. Alle har haft mulighed for at kommentere på alles bidrag, og det har været en stor gevinst for slutresultatet, siger Tatiana Jessen. - At netop selskabet har taget opgaven på sig, er kun naturligt, for det er et meget stort antal af SIP s medlemmer, der har deres faglighed på feltet. Men også vi har brug for at trække på tolkenes faglighed, så så mange som muligt af de vilkår, der gælder for tolkning i forbindelse med terapeutiske samtaler, er blevet belyst. Sproglige og kulturelle barrierer Som psykolog uden for eller med kun svag berøring med området tænker man måske, at Tatiana Jessen med termen vilkår foretager en blid omskrivning af problemer. Men en sådan tolkning er forsimplet, hvad man kan læse af denne formulering i bogen: Både i den offentlige og den private sektor beskæftiger psykologer sig ( ) med migrantklienter. I denne forbindelse bliver psykologer ( ) konfronteret med misforståelser, dilemmaer og berigende kontakt. (side 50) Kursiveringerne er ikke med i bogen, men ord, der kalder på læserens nysgerrighed. Hvad tænkes der mon på? - Misforståelser opstår jo også i terapi, hvor der ingen tolk 20 Psykolog nyt

21 er skudt ind mellem psykolog og klient, og med en ekstra aktør øges risikoen. Men der kan nævnes mange eksempler. Rekvirenten af tolken har ikke, som situationen er nu, nogen forpligtelse til at forberede tolken. Det vil sige, at tolken ofte møder op uden at vide, hvad der venter, eller hvilket emne der er genstand for tolkningen. Det er klart, at det skaber basis for misforståelser, forklarer Tatiana Jessen. - Vores sprog er en vigtig del af vores kultur, og det kræver finfølelse af psykologen at fornemme, om han og klienten forstår hinanden. Altså ikke blot at ordene oversættes adækvat, men at der er sproglig kontakt. Siger mine begreber klienten noget? Er det for indforstået? Taler vi, i overført forstand, samme sprog. Eller misforståelserne kan ligge i hele situationen, det at tale med en psykolog kan være kulturelt set helt uvant eller utænkeligt for klienten en psykolog findes ikke i klientens oprindelsesland osv., hvad der skaber påpasselighed og nye muligheder for misforståelser. En særlig udfordring er den nonverbale kommunikation, som vi i den grad betragter som vigtig for etablering af relationen. I hvilken udstrækning skal tolken lave mimik? Og timingen bliver helt afgørende: Lægger klienten eller psykologen særligt eftertryk på et ord eller en formulering, skal momentet jo rammes hos tolken, hvis budskabet skal gå præcist igennem. - Så jo, det er bøvlet, indrømmer Tatiana Jessen, de små subtiliteter udfordres, men det er også berigende, når det lykkes alligevel. Der skal træning til Blot et kig i bogens indholdsfortegnelse bekræfter indtrykket af bredde. 184 sider er ikke spor for meget til at dække undertemaer som: Tolkning, tolkeetik og vilkår for professionens udøvelse. Tolket samtale i interkulturel sammenhæng. Tolket psykoterapi (herunder fx forholdet mellem tolk og terapeut, mellem tolk og klient og samspillet mellem de tre aktører). Inde i tolken er der et menneske. Om uddannelse til tolk. Det er kun eksempler. Alle rummer mange undertemaer. Og der er masser at tage fat på også for psykologerne, som ifølge Tatiana Jessen ofte har berøringsangst over for de samtaler, der involverer medvirken af tolk. - Jeg tror, det meget handler om forudindtagethed, opfattelsen af, at tolken er et forstyrrende led, en, der blander sig. Der er givet psykologer, der har haft negative oplevelser og oven på dem søger at undgå tolkede samtaler, hvis de overhovedet kan. - Skal man ændre på det, må der træning til, efteruddannelse. Det at arbejde med tolk kan faktisk trænes, det skal gøres aktivt, så man får teknikkerne under huden. For SIP kunne det være et ønske, at det transkulturelle modul fik en mere formel status på vores specialistuddannelser, til gavn for alle psykologer. - At det ikke blot er et nødvendigt område, men også er interessant, behøver jeg næppe nævne. Det er også derfor, vi har valgt at skrive en bog om det. jc Psykolog nyt

22 En nation af lykkelige Den menneskelige forfængelighed og trang til at udstille sig som en succeshistorie, med kontrol over sit liv, er overvældende. Det er mere tvivlsomt, om beskrivelsen er sand. Opsang Af Benjamin Katz Internationale statistiske undersøgelser har vist, at danskerne er de lykkeligste mennesker i verden. Dette faktum er blevet offentliggjort i medier i det meste af den vestlige verden. Magen til tåbelighed har jeg ikke læst om i lang tid. For det første: Hvordan måler man lykke på pålidelig vis? Lykken er umådelig flygtig, kortvarig og umådelig diffus som begreb. At måle en hel nations lykketilstand er ligesom at fange vinden med sin hånd. For det andet: Hvorfor er vi så optaget af at måle vores lykke? Beviser målingerne, at vores samfund, med alle disse lykkelige mennesker, er det bedste i verden? Ser man på den amerikanske drøm om individets ret til at pursue happiness, kan man bedre forstå lykkens prominens i den vestlige verden. Det står indskrevet i Den Amerikanske Forfatning: Mennesket kan opnå lykke og skal stræbe efter den. Men er dette mål overhovedet muligt? I mine øjne er det lige så muligt som at opnå det himmelske paradis. Det ene fantasifoster ligner det andet og begge udspringer af menneskets længsel efter sådanne tilstande og af manipulerende systemer, som har gjort sig overmenneskelige. Vi, i Danmark og det øvrige Europa, har adopteret denne illusoriske søgen efter lykke ved at fokusere umådelig meget på individets selvrealisering. Derfor må beviset for befolkningens lykketilstand fremskaffes: beviset for, at vores stræben efter lykke nytter og indfries. For det tredje betvivler jeg stærkt, at den danske befolkning kan være det lykkeligste i verden. Med ottehundredetusinde danskere, som drikker for meget, med mange hundrede tusinde, som gambler, powershopper, overspiser, bedøver sig selv med hash og medicin, med stadig flere livsstilsrelaterede lidelser, med tusinder af forstyrrede, utilpassede børn og med hundrede tusinder af deprimerede, angste, tvangsprægede, kontrolfikserede mennesker hvordan kan vi så, som nation, betragtes som lykkelige? Og hvis man tilføjer, at der er hundredetusinder af invalidepensionister og sociale tabere, og at vi oplever voksende religiøst had, flere nazister end nogen sinde, voksende kriminalitet blandt unge, gentagne skudepisoder i vores gader og stadig mere kontrol, overvågning og hårdere straffe for at dæmme op for disse klare opløsningstendenser i vores samfund, vil jeg faktisk drage den stik modsatte konklusion: Noget er råddent i det danske samfund. For det fjerde må man undres over, om lykkefølelsen kan være en relevant størrelse hvis den bæres af selvødelæggende adfærd og illusioner? Eftersom jo i hvert fald hundredetusinder af danskere ramt af selvødelæggende adfærd. illustration: henning christensen 22 Psykolog nyt

23 Psykolog nyt

24 En nation af lykkelige Hvad kan vi lære af det? Erklæringen Jeg er lykkelig bæres lige så trofast og rutinepræget som vores makeup og fine tøj. Den menneskelige forfængelighed og trang til udadtil at udstille sig som en succeshistorie, med kontrol over sit liv, er overvældende. Det er min overbevisning, at disse erklæringer om lykke indgår i en maskerade i vestlige samfund med det formål at vise vores overlegenhed i forhold til andre. Vi må være mere lykkelige end de andre, såfremt vores samfundsform fortsat skal fremhæves som den bedste. Men noget ved vores forherligelse af vores kapitalistiske model klinger mere og mere hult. I 2007 indrømmede det engelske magasin Economist, kapitalismens talerør, at vores system ikke kan gøre mennesker lykkelige. Det er op til mennesker selv. Denne indrømmelse hvor selvindlysende den end synes for nogle er for mange en ny erkendelse af, at vores system kan sprede velstand til flere mennesker, men ikke tilfredshed og glæde. Der spiller andre og flere faktorer inde. Efter det dramatiske krak i den amerikanske finansverden, vedtog den føderale regering i slutning af september 2008 at skyde, hvad der svarer til hen ved 4000 milliarder kroner inde en nationaløkonomisk redningsplan. Senere hen er nye summer kommet til, i USA og mange andre lande. Hvad betyder dette egentlig? At vores tyrkertro på markedskræfternes selvregulerende visdom har vist sig fuldstændig ubegrundet. Fra nu af vil verden se en kapitalisme meget mere kontrolleret og reguleret af regeringer verden over. Hvad kan vi lære af det? At grådigheden er lige så fundamentalistisk som religiøs fanatisme, og at et system ikke kan være klogere end de mennesker, som har udtænkt det og følger det. Succesrige systemer som religion og kapitalisme kan få mennesker til at tro på deres evner til at udvirke mirakler: som lykken på jord eller i det hinsides. Hvad gør vi? Og hvad gør vi psykologerne mens vi nærmer os et uundgåeligt paradigmeskift? Hvordan konfronterer vi opløsningstendenserne i vores samfund? Er vi blevet bedre til at forebygge og dæmme op for den negative sociale arv i samfundet? Vi kender svaret, og det er et rungende nej, da der kommer flere og flere forstyrrede, uregerlige og kriminelle børn og unge herhjemme. Er vi kommet op med tidssvarende løsninger for at dæmme op for den voksende forråelse og egoisme i dette samfund, hensynsløs kriminalitet og for den sociale/mentale opsplitning dette samfund undergår? Nej, vi er stagneret i en hyggelig og komfortabel selvtilfredshed, idet et problematisk samfund producerer problemfyldte borgere, som vi kan fixe og leve godt af. I de seneste år har vi, som soldater i en bananrepublik, dekoreret hinanden med en masse titler: Specialister og supervisorer på forskellige områder. Aldrig før har vi haft så mange titulerede og dekorerede psykologer blandt os, men hvad nytter disse titler, når vi taber kampen om borgenes mentale vel og samfundet som et solidarisk og engageret fællesskab? Vi er også blevet mere og mere videnskabeligt stuerene ved næsten kritikløst at adoptere den evidensbaserede forskning inden for vores område, en forskning, som bakker op om standardiserede, mekaniserede terapiformer, hvor terapeutens visdom, evne til at inspirere og vejlede, åndelighed og karisma spiller en forsvindende lille rolle. Standardiserede terapeutiske fremgangsmåder har reduceret den terapeutiske proces til maskinel ekspertise og har reduceret mennesker til individer med fejlslagne tanker, som vi skal reparere på inden for den eksisterende orden. Fortsætter vi ad den vej, kommer der inden for 30 års tid intelligente robotter, som vil erstatte de fleste af os, fordi de vil være os overlegne på det felt vi opdyrker: maskinel psykologi! Mennesker i gadebilledet Hvad kan vi stille op med den nye virkelighed? Vi skal se i øjnene, at lykke igennem selvrealisering er et fantasifoster. Der er andre, mere vægtige udfordringer og mål med vores liv end disse drømmerier. Verden, som vi vil komme til at hilse på i 2050, vil være overbefolket, forurenet og knap på ressourcer. For at forhindre menneskeskabte katastrofer oveni har vi brug for et paradigmeskift, også hvad angår vores rolle som psykologer. Personlig søgen efter lykke må vige pladsen som hovedmål til fordel for andre, mere langsigtede mål. Vi skal arbejde hårdt mod vores tids overdrevne selvopdyrkelse. Der er ikke noget som helst i vejen med opdyrkning af ens personlige præferencer, så længe andre store perspektiver og mål med livet står i fokus. Når disse personlige elementer tager overhånd, er de imidlertid med til 24 Psykolog nyt

25 at skabe en masse fordummede, selvoptagede og forstyrrede mennesker. Gadebilledet viser denne sygelighed med al tydelighed: De mange mennesker, som fokuserer overdrevent på deres vægt, muskler, ernæring, udseende, scoringsstatistisk, narkofester, tvangsritualer, massemediernes papegøje-sniksnak, opblæste egoer. Med andre ord har vi skabt en kultur af narcissister ved siden af og i modsætning til de støt voksende rigidt prægede religiøse folk. Alle disse grupperinger er i virkeligheden fundamentalister, hver på sin egen tåbelige måde. Personligt betragter jeg mange af dem som moderne slaver, da deres indre tvang og manglende kritiske sans og evner til at hæve sig over deres selvundertrykkende normer og værdier styrer dem. Vi skal også fortælle offentligheden, hvad der skal til for at fremme et samfund med sammenhængskraft, sammenhold, solidaritet uden for fodboldbanen hvor individet får sin styrke fra fælles mål og idealer. Vi bør stå for genindførelse af nogle klassiske romerske værdier, såsom selvkontrol, behovsudskydelse og en vis stoicisme ved opdragelse af vores børn og prægning af voksne i vores samfund. Indførelse af disse værdier vil fremme bæredygtighed i vores livsførelse, om det er demografisk, økonomisk, økologisk og spirituelt. Vi skal fortælle Vi skal fortælle politikerne og borgene, at såfremt de ønsker et åbent samfund uden grænser og kontrol, vil den negative sociale arv blive ved med at vokse. Ligeledes vil det være umuligt at reducere negativ social arv, så længe voksne, der er uegnede som forældre, føder så mange børn, de ønsker. En reel forebyggende indsats vil være umuliggjort. Vi og det indbefatter også os psykologer bør stille svære spørgsmål til både borgerne og politikerne: Skal uduelige forældres ret til at føde børn forblive uanfægtelig i en overbefolket og beskidt verden, eller skal børnenes tarv og samfundets vel komme i første række? Såfremt vi bliver ved med at optage indvandrere og flygtninge fra kulturer, som ikke er kompatible med vores kultur, åbner vi porten for mange psykisk syge mennesker eller for mennesker, som vil blive psykisk syge og derved ude af stand til at tage sig af deres børn. I Norge har hver tredje indvandrerkvinde en psykisk lidelse, efter hvad jeg ved fra en presseomtale. Det er langt over gennemsnittet på 9 % i den samlede befolkning. Vi har vidst det i lang tid, og jeg finder det rimeligt, at vi også rejser et delikat spørgsmål som: Hvilke interesser kommer først i vores samfund: Samfundets langsigtede interesser eller samfundets moralske pligt til at absorbere flere mennesker, end det i realiteten formår, og som derfor som med stor sandsynlighed vil belaste det samme samfund? Vi skal udfordre vores opfattelse af frihed som ret til uindskrænket personlig udfoldelse og selvrealisering, da den ikke er moralsk holdbar og politisk ansvarlig. Vi kan se, hvad friheden til at spekulere i den finansielle sektor har ført med sig. Frihed til at ytre sig og til at forme sit liv uden at skade andre, sig selv og de globale livsbetingelser bør kombineres med pligter, der udspringer af tidens væsentlige nødvendigheder. I vores tid udgør disse pligter personlige og kollektive aktive og praktiske indsats, som har til formål at kæmpe for bæredygtighed på demografisk, økonomisk, økologisk og værdimæssige områder, globalt såvel som lokalt. Uden den betingelse bliver vores frihed vores samfunds forbandelse. Psykologerne og alle andre tænksomme mennesker skal stille spørgsmål til politikerne vedrørende folkets helbred og trivsel: Er I klar over, i hvor høj grad vores fysiske miljø med dens forurenende kemiske stoffer ødelægger borgernes liv og helbred? Vi skal fortælle befolkningen, at forurening spiller en meget stor rolle for de mentale defekter, som flere og flere børn døjer med. Vi skal stille borgerne det spørgsmål: Hvad foretrækker I? En voksende velstand, som sandsynligvis kan gøre jer syge, eller en bæredygtig livsstil, som ikke vil forkæle jer, men givetvis vil optimere jeres chancer for et godt helbred? Men først og fremmest skal vi standse medaljeuddelingen, selvbedraget og fornægtelsen og svare ærligt på det følgende spørgsmål: Hvorfor hjælper vores, psykologernes, og andre behandlere og analytikeres medicin ikke på vores samfunds onder og på folks grundlæggende problemer: misbrug, depressioner, angst, stress? Svaret må efterhånden være selvindlysende: Fordi vi holder fast i en forkert diagnose og en forkert medicin. Benjamin Katz, cand.psych. Psykolog nyt

26 I kort form Psykologer i kommunerne I 2008 vedtog Dansk Psykolog Forenings generalforsamling, at arbejdsvilkårene for de kommunalt ansatte psykologer skal undersøges. Og nu føres beslutningen ud i livet. I løbet af april måned vil alle kommunalt ansatte psykologer modtage et brev med opfordring til at deltage i en netbaseret Tæt trafik på psykologjob.dk Hver mandag udstrækkes en statistik over besøg på Psykolog Nyts jobsite psykologjob.dk. Siden begyndelsen af 2008 har foreningen fulgt tallene nøje og kunnet iagttage høje besøgstal typisk mellem 500 og 600 besøgende om dagen. Fra februar 2009 er tallet imidlertid steget brat til nu mellem 800 og 900 mandagsbesøgende, en påfaldende udvikling, når man tager den historisk lave psykologledighed i betragtning. Den 23. marts var således 897 inde at undersøge jobmulighederne et tegn på usikkerhed med hensyn til fremtiden? At besøgene skyldes reel jobinteresse, bekræftes af, at den enkelte i gennemsnit opholder sig næsten fire minutter på sitet og på den tid når at læse på fem undersider. Siderne læses langt overvejende fra danske computere, men der klikkes også ind fra udlandet, især Norge og Sverige. Pudsigt er det, at norske besøgende har samme tidsforbrug som danske, medens gennemsnitlige svenske besøgende bliver hængende 12,5 (!) minutter på sitet. Hvad man kan aflæse af statistikkerne, er rent big brother, men benyttes naturligvis netop kun statistisk: Om de besøgende er gået ind på sitet direkte, via en søgemaskine eller via fx www. dp.dk. Om deres opkobling er ADSL, kabel, ISDN eller andet. Om de bruger Internet Explorer eller en anden browser. Om det er nye besøgende eller de har været på sitet før. Og så videre. jc Hjemmesiden skal peppes op! 293 brugere, langt de fleste medlemmer, har ved hjælp af Dansk Psykolog Forenings spørgeskemaundersøgelse fortalt os om deres tilfredshed med og ønsker til dk. Undersøgelsen blev gennemført online fra 23. februar til 16. marts 2009 efter at være blevet introduceret her i bladet. Med de indkomne svar kan vi begynde at danne os et billede af, i hvilken retning det fortsatte arbejde med udviklingen af vores website skal gå. Noget tyder på, at vi i den kommende tid skal arbejde med at peppe Dansk Psykolog Forenings website op både udseende og visse funktioner. I næste nummer bringer Psykolog Nyt en artikel om resultaterne af brugerundersøgelsen. Indtil da kan interesserede orientere sig om undersøgelsesresultaterne i rapporten, der er at finde på dk som sitet tager sig ud indtil videre! dnp spørgeskemaundersøgelse, der handler om deres arbejdsvilkår. Rådgivende Sociologer ApS. udfører undersøgelsen for foreningen, og den falder i to dele. Spørgeskemaundersøgelsen, der løber af stablen her i foråret, ventes offentliggjort i juni måned. I efteråret 2009 vil der blive gennemført fokusgruppeinterview, hvor der vil blive gået et spadestik dybere ned i spørgsmål om arbejdsmiljø, organisering, bemanding, kvalitet og opgavevaretagelse. Det er foreningens håb, at mange vil deltage i undersøgelsen. eh Årsmøde: Kan det nås? Den 1. april passerede vi fristen for tilmelding til Dansk Psykolog Forenings Årsmøde Nåede du at tilmelde dig? Nej?! Så kan vi trøste med, at vi stadig modtager tilmeldinger. Grib fx Psykolog Nyt 5/2009, hvor hele programmet og tilmeldingskuponen findes side Eller gå på og klik fra forsiden på bannerannoncen. Her kan du tilmelde dig online. Den sene tilmelding holdes åben, så længe der er ledige pladser. Bemærk, at man ved tilmeldingen også skal vælge sig ind på en af i alt seks workshops. Desværre må workshop 5 En ændrings i livsstil for behandler og klient allerede nu melde alt overtegnet. jc Professor i coaching Danmark har i februar 2009 fået sin første professor i sport- og coaching. Professoratet, som henhører under Institut for idræt ved Københavns Universitet, er blevet besat af cand.psych., ph.d. Reinhard Stelter, der indtil da har været lektor og forskningsgruppeleder sammesteds. jc 26 Psykolog nyt

27 Forskningsnyt Traumereaktioner afhænger ikke af traumet i sig selv PTSD er i vore dage den officielle diagnose, der bruges om mennesker, der får svære psykiske eftervirkninger af en enkeltstående, voldsom eller skræmmende begivenhed ( et traume ). De vigtigste symptomer på PTSD er: 1) En tendens til konstant nervøs uro, som om man vedvarende frygter, at der igen kunne ske noget frygteligt. 2) En tendens til at undgå alt, der minder om den skrækkelige begivenhed både ude i verden, altså vedrørende steder og mennesker, der kunne minde om traume, men også inde i sit eget hoved, altså en vedvarende tendens til at undgå minder og tanker om traumet. At det sidste ikke lykkes særlig godt fremgår af det tredje symptom: 3) Hyppige, ufrivillige minder og flashbacks fra traumesituationen. Flashbacks er betegnelsen for stærke lyslevende erindringsbilleder ofte af en uhyggelig og skræmmende art der pludselig springer frem i bevidstheden og derved fremkalder øget angst og uro. Endelig er der et fjerde symptom, som der dog er lidt uenighed om blandt traumeforskere, nemlig en slags følelsesmæssig lammelse (engelsk: numbing), som om den konstante nervøse uro spærrer for andre naturlige følelser af fx glæde eller medfølelse med andre. På baggrund af den internationale enighed om beskrivelsen af PTSD-lidelsen i kraft af i hvert fald de tre første symptomer, kan man nu om dage ved en bestemt spørgeskemaundersøgelse få et ganske sikkert mål for graden af PTSD hos traumeramte mennesker, og det har givet anledning til en omfattende forskning i nyere tid med hensyn til, hvad det egentlig er, der giver disse ofte meget langvarige og plagsomme og undertiden ligefrem invaliderende PTSD-lidelser. Nu viser en japansk undersøgelse, at styrken af en PTSDlidelse i besynderlig grad ikke svarer til styrken af det ydre traume i sig selv, men snarere afhænger af en række andre faktorer omkring og efter traumet. Den japanske undersøgelse beskæftigede sig med PTSDlidelser efter en alvorlig bilulykke (som i vore dage er en ganske hyppig kilde til PTSD-lidelser). Som noget forholdsvis nyt gjorde de japanske forskere sig specielt umage med at måle den objektive belastning ved bilulykken, altså det ydre traume, som de ulykkesramte blev udsat for. Den objektive grad af ulykkens styrke blev målt ved fx 1) Farten ved ulykken. 2) Skaden på køretøjet. 3) Kropslige skader, der direkte kunne henføres til ulykken. Ved således at registrere og score næsten alt, hvad der objektivt kunne måles vedrørende ulykkens styrke, fik de japanske forskere et enkelt samlet mål for styrken af det ydre traume, som de ulykkesramte blev udsat for. Der indgik ca. 100 ulykkesramte i undersøgelsen, og de blev både fem og 14 måneder efter ulykken undersøgt grundigt af psykologer med hensyn til graden af en eventuel efterfølgende PTSD-lidelse. Som i tidligere lignende undersøgelser viste det sig, at ca. en fjerdedel havde udviklet svære PTSD-lidelser. Nogle flere (ca. 40 %) havde delvise PTSDlidelser med kun et eller to af de tre centralsymptomer, mens ca. en tredjedel var gået helt fri for PTSD. Men som noget helt nyt viste det sig også, at der ikke var nogen som helst sammenhæng mellem ulykkens objektive styrke og graden af PTSD. Det gjaldt både for det samlede mål for de forskellige objektive registreringer vedrørende ulykken og for hver enkelt af disse mål. Forskerne selv udtrykker en vis forbløffelse over deres fund, da de havde ventet at finde en vis tendens til, at svære ulykker ville give mere PTSD men det fandt de altså ikke. Til gengæld fandt de en række andre faktorer, der kunne forudsige om de ulykkesramte ville udvikle vedvarende PTSD-lidelser. Tre ting var både forbundet med PTSD-styrken ved femmånedersundersøgelsen og med varigheden af PTSD-lidelsen, som den blev registreret ved fjorten måneders undersøgelsen: 1) En oplevelse af at have været i livsfare under ulykken (en oplevelse, der altså ikke stod i forhold til ulykkens objektive styrke). 2) En oplevelse af ikke at have været skyld i ulykken. (De, der følte sig skyldige i ulykken, havde sikkert en vis skyldfølelse som ikke er en del af PTSD-diagnosen men de kunne formodentlig også undgå den vedvarende, nervøse uro ved at love sig selv ikke at køre sådan en anden gang). 3) Endelig afhang PTSD-lidelsen af, om de ulykkesramte efter ulykken oplevede flere helbredsproblemer, som fx hovedpine eller rygsmerter. Disse oplevede helbredsproblemer var ikke forbundet med de objektive, fysiske skader, der var sket under ulykken, men kunne eventuelt være udtryk for, at de ulykkesramte med PTSD havde forbundet deres nervøse uro med en særlig opmærksomhed på kropslige symptomer der så efterfølgende vil minde dem om ulykken og forstærke udviklingen af PTSD-lidelsen. Teoretisk set kunne disse vedvarende oplevelser af kropslige symptomer dog muligvis Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) Psykolog nyt

28 Forskningsnyt have en fysisk baggrund, som lægerne blot ikke kunne afsløre, men det må den fremtidige forskning afklare. Under alle omstændigheder tyder resultaterne på, at psykologiske nok så meget som fysiske faktorer spiller en afgørende rolle for udviklingen af PTSD-lidelser efter trafikulykker. Dette fund støtter som flere andre fund betydningen af at sætte ind med hurtig psykologisk hjælp til trafikofre for at undgå eller forebygge senere udvikling af belastende PTSD-lidelser. tn Kilde: Fujita, G. & Nishida, Y. (2008). Association of Objective Measures of Trauma Exposure From Motor Vehicle Accidents and Posttraumatic Stress Symptoms. Journal of Traumatic Stres, 21(4) Lammende angst bag langvarig PTSD? modelfoto: bam/scanpix I nyere amerikansk undersøgelse over de psykologiske faktorer bag PTSD-lidelser har man fundet tegn på, at en speciel, dybtliggende angsttilstand under en traumatisk begivenhed kan være en særlig vigtig årsag til efterfølgende udvikling af langvarig PTSD. I den amerikanske undersøgelse beskæftigede forskerne sig med PTSD-lidelser hos kvinder, der havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Undersøgelsen omfattede 180 kvindelige studerende ved et stort universitet, som havde reageret på en opfordring til alle kvinder ved universitetet om at henvende sig til forskerne, hvis de havde været udsat for voldtægt eller blot voldtægtsforsøg inden for de senere år. Man registrerede graden af eventuel PTSD hos de overfaldne kvinder ud fra styrken af de tre centrale symptomer: Vedvarende uro, undgåelse af minder om overfaldet og ufrivillig genoplevelse. Derudover satte forskerne særlig fokus på, hvad kvinderne huskede at have oplevet af angst under overfaldet. Man har tidligere fundet, at angst i almindelighed under en traumatisk begivenhed kan være af stor betydning for graden af efterfølgende PTSD (uanset om angsten objektivt var velbegrundet eller ej), men de amerikanske forskere var særligt interesserede i at se på, om forskellige typer af angst spillede forskellige roller i udviklingen af PTSD. De amerikanske forskeres inddeling af angstformer i denne undersøgelse udspringer af en ny psykologisk forståelse for angst, som indebærer at angst kan betyde tre ret forskellige ting: 1) Angst som frygt, dvs. en akut angsttilstand, hvor man reagerer med frygtbetonet ophidselse over for en nærværende trussel. Denne frygt-angst anses for at være udtryk for en medfødt kamp-flugt reaktion, vi har til fælles med de fleste andre pattedyr, der reagerer med ophidsede forsøg på flugt, hvis der sker noget farligt. Hvis flugt ikke er mulig, skifter reaktionen ofte til kamp mod truslen. De kvinder, der især berettede om en sådan frygt-angst under de seksuelle overfald, fortalte typisk om forsøg på at undslippe eller i det mindste at bekæmpe voldtægtsforbryderen. 2) Angst som udtryk for hjælpeløshed vedrørende en akut trussel. Denne form for hjælpeløsheds-angst ses oftest som en mere depressionslignende reaktion under en akut trussel, idet depression netop ofte er forbundet med, at man føler sig uden mulighed for at undgå en trussel og derfor reagerer passivt og hjælpeløst. De kvinder, der især oplevede hjælpeløsheds-angst under det voldelige overfald, berettede således om, at de oplevede, at de ikke havde mulighed for at undslippe voldtægtsforbryderen og derfor til en vis grad opgav at prøve at flygte eller bekæmpe den voldelige mand. Disse to angstformer (som også kan kaldes den aktiv-ophidsede og passiv-hjælpeløse form for angst) er velkendte. Fra den nyere forskning mente de amerikanske forskere, at der også kunne findes en tredje angstform hos i hvert fald nogle af de overfaldne kvinder, nemlig: 3) En særlig lammende angst, dvs. en angst, der ikke blot som den foregående fremkalder en bevidst følelse af hjælpeløshed, men netop en helt ufrivillig grad af lammelse, både adfærdsmæssigt og tankemæssigt. Denne opfattelse af lammende angst er inspireret af studier i dyrs angstformer, som har vist, at dyr, der udsættes for en ekstrem grad af overhængende livsfare fx ved at være fanget af et vildt rovdyr ofte reagerer på en måde, som man kalder gå-dødreaktionen. Det skrækslagne dyr falder pludselig omkuld og trækker næsten ikke vejret og ser faktisk ud til at være 28 Psykolog nyt

29 Forskningsnyt helt dødt. Det menes, at denne medfødte og primitive angstform ved ekstrem livsfare er opstået som en sidste forsvarsmekanisme (når flugt og kamp er umulig), der skal bilde rovdyret ind, at ofret er helt dødt, så rovdyret kan forlade det for en stund og derved give det overfaldne dyr en sidste chance for at undslippe. Ved at interviewe de overfaldne kvinder i den amerikanske undersøgelse om deres forskellige oplevelser under overfaldet lykkedes det forskerne at score kvindernes grad af at have oplevet denne helt specielle form for ufrivillige lammende angst som forskellig fra de to andre mere velkendte angstformer. Da forskerne herefter satte målene for de tre forskellige former for angst sammen med det samlede mål for kvindernes efterfølgende PTSD-lidelser, viste det sig, at alle tre mål for angst kunne forudsige styrken af den efterfølgende PTSD-lidelse. Men det viste sig også, at det var den særlige lammende angst (eller gå-død reaktion), der udviste den stærkeste sammenhæng med efterfølgende PTSD. De amerikanske forskere mener derfor, at den særlige, lammende angst kan spille en større rolle for udviklingen af PTSD, end man tidligere har været klar over, og at dette fund kan have en vis betydning for, hvordan man bedst forebygger eller behandler PTSD-lidelser hos kvinder efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Man kan sige, at de to sidstnævnte angstformer (den hjælpeløse og den lammende angst) er fælles om at indebære en passiv tilstand, men i den førstnævnte af de to angstformer opleves passiviteten som velbegrundet, når man føler, at man vitterlig ikke har nogen mulighed for at foretage sig noget, mens angsten i det andet tilfælde udspringer af en mere instinktiv og helt ufrivillig tilstand af lammelse. tn Kilde: Bovin, M.J., Jager, S., Goldt, S.D., Marx, B.P. & Sloan, D.M. (2008). Tonic Immobility Mediates the Influence of Peritraumatic Fear and Perceived Inescapability on Posttraumatic Stress Symptom Severity Among Sexual Assault Survivors. Journal of Traumatic Stress, 21(4) Bliver PTSD-ofre både nervøse og følelsesløse? De tre centrale symptomer ved PTSD er en vedvarende uro og ængstelse, en tendens til at undgå alt, hvad der minder om traumet, både den ydre og den indre (tankemæssige) verden, samt en tendens til ufrivillige genoplevelser (flashbacks) vedrørende den traumatiske begivenhed. Flere forskere har ment, at man bør tilføje et fjerde symptom til denne liste, nemlig en særlig tab af evne til at reagere med almindelige følelser af både positiv art (fx glæde eller kærlighed) og negativ art (fx medlidenhed eller vrede) i dagliglivet. De forskere, der mener, at denne følelsesløshed er en central del af PTSD, tror især, at det er en uundgåelig konsekvens af den vedvarende ængstelse, altså at den kroniske angsttilstand i følelseslivet så at sige blokerer for andre naturlige følelser. De forskere, der ikke mener, at følelsesløshed er en fast del af PTSD-mønstret, tror, at de tilstande af følelsesløshed, man finder hos en del PTSD-ofre, snarere skal forstås som en efterfølgende depressiv virkning af PTSD-tilstanden og ikke som en del af denne lidelse i sig selv. Da man fra adskillige andre undersøgelser ved, at langvarige angstlidelser ofte med tiden glider over i depressive tilstande, kan man sige, at det sidstnævnte synspunkt indebærer, at følelsesløshed hos PTSD-ofre, hvis det er udtryk for en efterfølgende depression, især skulle optræde hos dem, der ikke længere oplever så meget angstbetonet uro. Modsat indebærer det førstnævnte synspunkt, at PTSD-ofre med megen angst, også skulle have megen følelsesløshed (vedrørende andre følelser). For at afgøre dette spørgsmål har en gruppe amerikanske forskere fra bl.a. Harvard University analyseret PTSD-tilstanden hos ikke mindre end 345 ofre for alvorlige trafikulykker med forskellig tidsmæssig afstand til ulykken. I denne analyse så man ikke alene på styrken af de tre centrale symptomer (uro, undgåelse og genoplevelse), men også på graden af følelsesløshed og depression. Den første af de ovennævnte teorier antager, at styrken af følelsesløshed især hænger nært sammen med den ængstelige uro (og de to andre symptomer ved PTSD), mens den anden teori indebærer, at følelsesløshed snarere er et senere ledsagefænomen til en eventuelt efterfølgende depression og således snarere hænger sammen med styrken af de depressive symptomer end med styrken af PTSDsymptomerne, især vedrørende den angstbetonede uro. Undersøgelsen gav heldigvis et ganske klart svar på dette spørgsmål. Scoringen for følelsesløshed viste sig at hænge meget nært sammen med scoringen for ængstelig uro, og der var meget mindre sammenhæng mellem følelsesløshed og forskellige symptomer på depression hos de mange trafikofre. Så selv om denne undersøgelse bekræftede, at depression kunne være en efterfølgende senvirkning af længere tids PTSD, så viste undersøgelsen også, at den karakteristiske følelsesløshed hos PTSD-ofre typisk forekom samtidig med den ængstelige uro ved PTSD-lidelsen og ikke først senere, når der eventuel var stødt depression til den tidligere PTSDlidelse. Konklusionen på denne undersøgelse er altså, at følelsesløshed vitterlig er et karakteristisk symptom ved PTSD, adskilt fra eventuelt depression, og således nok bør ses som det fjerde centrale symptom ved denne lidelse. tn Psykolog nyt

30 Forskningsnyt Kilde: Palyo, S.A., Clapp, J.D., Beck, J.G., Grant, D.M. & Marques, L. (2008). Unpacking the Relationship Between Posttraumatic Numbing and Hyperarousal in a Sample of Help-Seeking Motor Vehicle Accident Survivors: Replication and Extension. Journal of Traumatic Stress, 21(2) Har vi også en ubevidst lykkefølelse? Der er opstået et helt nyt forskningsområde i den moderne psykologi, som beskæftiger sig med positive følelser hos mennesker, følelser som lykke, glæde og tilfredshed. Dette nye forskningsområde kaldes ofte positiv psykologi, fordi det ses som et modstykke til en udbredt tendens i psykologien til især at beskæftige sig med negative og problematiske følelser som angst, depression og aggression. Denne nye interesse for positive følelser har i øvrigt fået en særlig reklame i Danmark, fordi vi flere gange er blevet udnævnt til verdens lykkeligste folk, når man ser på, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark siger om deres egen aktuelle lykkefølelse og sammenligner dette resultat med tilsvarende undersøgelser i andre lande. Men lykkeforskningen har ikke blot betydning som sammenligningsgrundlag for trivslen i forskellige lande, men også for trivslen hos det enkelte menneske. Det har vist sig, at en høj daglig lykkefølelse (eller blot tilfredshedsfølelse) tilsyneladende er så sundt, at det fører til et længere liv. Hvis man som dansker kommer til at undre sig over, at vi virkelig skulle være verdens lykkeligste land, så kan det måske interessere, at en ny canadisk undersøgelse viser, at den hidtidige måde at måle lykkefølelsen på ikke er den eneste mulige. Man kan sige, at man hidtil udelukkende har målt den bevidste lykkefølelse ved simpelt hen at stille spørgsmål om, hvor lykkelige eller tilfredse folk føler sig lige nu. Det canadiske forskerhold har imidlertid for nylig stillet spørgsmålet, om man også kunne tale om en ubevidst lykkefølelse, der eventuelt kunne adskille sig noget fra den bevidste? Denne tanke er bl.a. inspireret af andre nye undersøgelser, der viser, at man tilsyneladende kan påvise eksistensen af en ubevidst selvfølelse eller selvværd der kan adskille sig ganske meget fra det bevidste selvværd, som man finder, når man spørger folk, hvordan de er tilfredse med sig selv. Denne test for ubevidst selvværd går ud på at teste forsøgspersonernes spontane associationer specielt med hensyn til at afsløre om tanken på dem selv spontant får dem til at tænke i positive eller negative baner. Det fremgår mere udførligt af den følgende beskrivelse af den nye canadiske undersøgelse, hvor man ikke blot som tidligere testede en ubevidst selvfølelse, men også en ubevidst lykkefølelse! Den canadiske undersøgelse benyttede en metode, som er anerkendt som mål for, hvor nært to tanker eller ideer hænger sammen i hovedet på en forsøgsperson. Det foregår på den måde, at man viser det første ord på en skærm og lidt efter enten en meningsløs række af bogstaver eller et andet ord. Forsøgspersonerne skal blot ved at trykke på den ene af to knapper angive, om det var et rigtigt ord eller ej. Adskillige undersøgelser tyder på, at reaktionstiden ved denne opgave kan afsløre, hvor nært de to ord er forbundet i forsøgspersonens sind. Hvis forsøgspersonen efter det første ord bruger længere tid til at afgøre, om det andet ord er et ord, så tyder det på, at det første ord ikke ubevidst har mindet om det andet ord. Men hvis forsøgspersonen er specielt hurtig ved det andet af de to ord, tyder det ifølge forskerne på, at det andet ord er blevet delvist vækket af det første ord, og derfor ligger lige parat til at blive genkendt hurtigt som et rigtigt ord. I den omtalte canadiske undersøgelse, var eksperimentet således indrettet, at der efter et ord, der enten mindede om forsøgspersonerne selv (fx jeg og mig eller forsøgspersonens eget navn), kunne komme ét af fire andre ord (når det overhovedet var et ord og ikke en række meningsløse bogstaver, der dukkede op på skærmen), nemlig: 1) Et ord for positive egenskaber, fx klog, dejlig, populær osv. 2) Et ord for negative egenskaber som dum, kedelig, tungnem osv. 3) Et ord for en positiv følelse som glad, lykkelig, heldig osv. 4) Et ord for en negativ følelse som trist, vred, nervøs eller lignende. De samme fire typer af ord kunne også dukke op efter et ord, der henviste til en anden person ( han, hende og andres navne). Ved at sammenligne reaktionerne ved de fire grupper af ord, når de efterfulgte ord, der henviste til forsøgspersonerne selv, med resultaterne for de samme ord, når de efterfulgte ord, der henviste til andre mennesker, mente forskerne at de kunne få et udtryk for, hvor meget forsøgspersonerne forbandt de fire typer ord med sig selv. Hvis de fx var hurtigere på knappen, når ordet for en positiv egenskab fulgte efter deres eget end efter andres navn, menes det at afsløre en høj ubevidst selvfølelse. Dette var kendt fra tidligere undersøgelser, men det helt nye var, at man også mente at kunne afsløre en ubevidst lykkefølelse. Hvis forsøgspersonerne både var hurtigere til at reagere ved lykkeord, der efterfulgte selv-ord, end når de samme ord efterfulgte ord for andre mennesker, og hvis de samtidig var langsommere til genkendelse af negative følelsesord, når de efterfulgte selv-ord, blev det altså taget som udtryk for en høj ubevidst lykkefølelse. Det måske mest interessante resultat af denne undersøgelse var, at den således målte ubevidste lykkefølelse slet ikke svarede særlig godt til den bevidste lykkefølelse, man også havde målt hos forsøgspersonerne ved at lade dem udfylde et af de sædvanlige spørgeskemaer om, hvor lykkelige de følte sig til mode for tiden. Der var heller ikke nogen 30 Psykolog nyt

31 Forskningsnyt særlig god sammenhæng mellem det ubevidste selvværd og den bevidste måling af selvværd ved en spørgeskemaundersøgelse. Til gengæld var der en nær sammenhæng mellem den bevidste lykkefølelse og det bevidste selvværd (ifølge spørgeskemaundersøgelsen) og en tilsvarende god sammenhæng mellem det ubevidste selvværd og den ubevidste lykkefølelse. Det kunne næsten se ud til, at vores følelsesliv foregår i to ret adskilte lag, det bevidste og det ubevidste, som ikke har ret meget med hinanden at gøre! tn Kilde: Walker, S.S. & Schimmack, U. (2008). Validity of a happiness Implicit Association Test as a measure of subjective wellbeing. Journal of Research in Personality, Fører lykken til et langt liv? Der er forskere, som mener, at en høj lykkefølelse i dagliglivet ikke alene er godt for trivslen på den psykiske plan, men at det også er sundt for kroppen i så høj grad, at det fører til et længere liv. Forbindelsen mellem en høj lykkefølelse og et længere liv menes at kunne bero på to ting. Det er oplagt, at en høj tendens til at føle sig lykkelig og glad og tilfreds i dagliglivet kan modvirke en tendens til at blive stresset og nedtrykt ved de forskellige former for modgang, vi næsten alle en gang imellem kommer ud for. Stress og depression er skadelige for kroppen af fysiologiske grunde; der udskilles forskellige stresshormoner og opstår andre skadelige tilstande i kroppen under langvarig stress. Det kan medføre sygdomme, som forkorter livet. Det er altså ikke så underligt, at mennesker, der går fri af langvarige negative følelser måske lever længere. Lykkefølelsen kan dog også føre til et længere liv via adfærden. Lykkelige mennesker tager måske mere vare på sig selv for ikke at miste det liv, de er så glade for, og får de måske mere omsorg, hjælp og støtte fra andre, fordi de er sjovere at være sammen med. Alt det ved man dog endnu ikke så vældig meget om, og overhovedet udviser den nyere forskning over lykke og livslængde ret varierende resultater, som skaber en del uenighed forskerne imellem. Nu har en kendt hollandsk forsker på området, R. Veenhoven, imidlertid søgt at skære igennem denne uenighed ved systematisk at gennemgå samtlige publicerede 30 undersøgelser over lykke og livslængde. Det drejer sig i alle 30 tilfælde om langtidsundersøgelser, hvor man først på et tidspunkt har testet lykkefølelsen i en stor gruppe mennesker, og så flere år senere set på, hvor mange der nu er døde, og hvor gamle de var, da de døde. Ved at gennemgå alle disse undersøgelser, kunne den hollandske forsker konstatere, at de faldt i to ret forskellige grupper. Den ene type undersøgelse startede med en stor gruppe raske mennesker og ventede ret mange år, inden man så på, hvor mange der var døde, og hvor gamle de var, da de døde. Dette kræver, at man venter i flere årtier (afhængig af, hvor gamle de raske var ved den første undersøgelse selvfølgelig). I flere tilfælde har man dog kunnet spare en masse tid ved at gå tilbage til tidligere undersøgelser over lykkefølelsen hos en gruppe mennesker fx undersøgelsen over lykkefølelsen hos en gruppe mennesker fra 1960 hvor man med det samme kan se, hvor mange af disse mennesker der stadig er i live, og om deres livslængde afhang af deres tidligere oplyste lykkefølelse. Den anden gruppe af undersøgelse handlede om graden af lykkefølelser (eller omvendt fraværet af lykkefølelse i form af depression) hos en gruppe af syge mennesker, der i forvejen ikke havde så lang en forventet gennemsnitlig levetid, fx hos kræftpatienter. I sådanne undersøgelser behøver man blot vente fem eller ti år med at se, hvor mange der overlever sygdommen, og så se, om overlevelsestiden har noget med den tidligere oplyste lykkefølelse trods sygdommen at gøre. Den hollandske forskers gennemgang af de 30 undersøgelser viste, at resultaterne var helt forskellige i de to grupper af undersøgelser! I de undersøgelser, hvor man startede med raske mennesker, var der i så godt som alle tilfælde en gennemsnitlig længere levetid hos dem, der var mest lykkelige på det første undersøgelsestidspunkt. Den livsforlængende virkning af en høj grad af lykkefølelse og tilfredshed i dagliglivet var ifølge Veenhoven omkring syv-otte år, hvilket svarer til den livsforlængelse en 40-årig ryger kan opnå ved at holde op med at ryge! Men i de undersøgelser, hvor man startede med grupper af syge mennesker (oftest kræftpatienter), var der tilsyneladende ingen livsforlængende virkning af en høj grad af lykkefølelse eller tilfredshed med tilværelsen. Den hollandske forsker konkluderer, at en høj grad af lykkefølelse hos raske i nogen grad kan beskytte dem mod at få dødelige sygdomme; men hvis man først har fået en sådan sygdom, ser det ikke ud til, at lykkefølelsen spiller nogen særlig rolle for sygdomsforløbet. Men hvad skal man så gøre for at blive et (mere) lykkeligt menneske? To ting: For det første sørge for at være født af lykkelige forældre, fordi halvdelen af alle årsager til vores lykkefølelser ligger i vores medfødte anlæg hvad enten man kan lide det eller ej. For det andet skal man sørge for at have det godt med sine medmennesker. Masser af forskning viser, at vores lykkefølelse ikke afhænger nær så meget af rigdom og karriere, som vi tror den afhænger meget mere af vores omgang med familie og venner! tn Kilde: Veenhoven, R. (2008). Healthy happiness: effects of happiness on physical health and the consequences for preventive health care. Journal of Happiness Studies, Psykolog nyt

32 Livets politik Et centralt værk om den somatiske etik og det neurokemiske borgerskab foreligger nu på dansk. Bogen retter fokus mod empirisk forskning om læger, patientgrupper, farmaceutiske virksomheder og genetikere. Anmeldelse Af Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Professor Nikolas Rose fra London School of Economics har skrevet et banebrydende værk, Livets politik Biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede med fokus på biomedicin, biopolitik. Bogen er nu oversat til dansk af Søren Søgaard og udgivet af Dansk psykologisk Forlag. Lotte Huniche har skrevet forordet. Bogen indeholder en omfattende litteraturliste og et forbilledligt notesystem. Dermed er et imponerende socialpsykologisk værk fra 2007 tilgængeligt for en stor kreds af læsere i Danmark. Ros til Dansk psykologisk Forlag for at binde an med denne milepæl og tilvejebringe mere end de sædvanlige how to do itbooks. Værket argumenterer for og dokumenterer fremkomsten af en ny somatisk etik. Rose argumenterer, at det er soma, som i øjeblikket gives en fremtrædende eksistens vores genom, vore neurotransmittere, vores biologi. Dette hænger blandt andet sammen med, at vidensformer, som former forståelsen af os selv, i stigende grad er biologiske, medicinske, genetiske. Således er argumentet, at subjektiveringsprocesser og magtforhold er under forandring. Påstanden er, at den somatiske etik (s. 323) samt de nævnte forskningsområder og praksisser indtager en stadig mere markant rolle i selvforståelse og identitetsdannelse i den vestlige verden. Med inspiration fra Michel Foucault og Gilles Deleuze er Rose gennem sine arbejder gået genealogisk til værks. Det metodiske princip er at starte med et problem i samtiden for derefter at spore de kontingente historiske omstændigheder, som har givet problemet mulighed for at materialisere sig på bestemte måder. Genealogien er for Rose en måde at etablere et konstant dynamisk engagement mellem tænk- ning og tænkningens objekt, ud fra en optagethed af at udforske konkrete situationers specificitet. Inspireret af Gilles Deleuze italesættes magt som lines of force. Dette er en anden måde at tale om magt på end fx den gængse efter Marx, hvor magt ofte konciperes som kvantificerbar og som noget, der besiddes af nogen. Snarere er magt at finde i praksisser, som vinder tilslutning, og det er netop det, Rose mener at den somatiske etik gør. Et rum under pres I det nittende århundrede herskede en nedarvningstænkning omkring subjektets fremtrædelsesformer. En nedarvet disposition eller fx en konstitutionel svaghed blev udløst i åben patologi af en udløsende årsag tab af formue, alkohol eller lignende. Fra omkring 1950 har selvdannelse i høj grad været formet af psykologiske forståelser, teknologier og praksisformer. Galskab, sindssygdom, neuroser og psykoser blev lokaliseret i et indre psykologisk rum. En slags opbevaringssted for biografi og oprindelsen af tanker, og ønsker (s. 251). Der var her tale om et rum mellem den organiske hjerne og adfærdens sociale rum, hvor sedimenterne fra familiære og menneskelige relationer blev indskrevet. Dette rum kan som bekendt ikke ses, men antagelsen var, at det kunne fortolkes af analytikere eller forestilles af digtere og kunstnere. Ifølge Rose er dette rum for selvdannelse under pres. I de moderne former for biologisk tænkning er der ikke en eneste nedarvet disposition. Vi er derimod alle bærere af genetiske sårbarheder over for forskellige omstændigheder, sårbarheder, som er små, distinkte og ikke mindst molekylære. 32 Psykolog nyt

33 De lægemidler, der blev ordineret til mennesker, som mentes at være psykisk syge indtil de tidlige 1950 ere, var generelle i deres virkning. De var fx beroligende eller stimulerende. Men de psykiatriske lægemidler, som blev udviklet fra sidst i 1950 erne (Klorpromazin, Reserpin, Benzodiazepiner) (s. 257), mentes at have specifikke virkninger på sindsstemning, tanker eller adfærd. Med Prozac (lykkepiller) i 1990 erne blev et ikonisk lægemiddel lanceret og blev, ifølge Rose, lanceret med en helt ny molekylær argumentations- og tankestil. Prozacs banebrydende status byggede på, at det var fabrikeret til at ødelægge et og kun et aspekt af et enkelt neurotransmittersystem og hævdedes at forøge niveauet for den disponible serotonin i synapserne. Molekylære lidelser ville fra nu af modtage målrettet molekylær behandling. De farmaceutiske virksomheders hjemmesider anvendte nu denne type molekylære argumentationsstil, som var designet til at understrege specificiteten ved det neurokemiske grundlag for diagnosen og for medicinens virkemåde. Ydermere henvendte virksomhederne sig via websites direkte til patienter med opfordringer om at gå til deres lokale læge for at få udskrevet medicinen. Disse konkrete redegørelser og sammentænkningen af molekylære mekanismer og variationer i sindsstemning, tankeprocesser og adfærd er ifølge Rose karakteristisk for tiden omkring årtusindskiftet og markerer et markant molekylærbiologisk diskursskifte omkring italesættelsen af subjektivitet. Medicin under en blå himmel I tiåret fra 1990 til 2000 voksede det psykofarmakologiske marked i værdi med over 200 % i Sydamerika, med 126 % i Europa og med hele 638 % i USA. Ved slutningen af tiåret løb salget af receptpligtige psykofarmaka i USA op i næsten 19 mia. dollars næsten 18 % af det samlede farmaceutiske marked (s. 268). Igennem 1980 erne blev brugen af psykofarmaka intensiveret for at holde mennesker med psykiske lidelser uden for de psykiatriske institutioner og blev markedsført som noget, der gav individerne mulighed for at håndtere livet i samfundet og opretholde en normal tilværelse. Reklamer lancerer i dag ikke så meget medicinen som noget, der skal normalisere en afviger, snarere som en måde at korrigere anomalier, at tilpasse individet og genskabe og opretholde dennes evne til at indgå i hverdagslivets kredsløb. I midten af 1990 erne var reklamerne fulde af smilende, ansigter og billeder af solen, der gennembryder skyerne fulde af håb. De subjektivitetsdiskurser, tanke- og argumentationsstile, der tog form henover det tyvende århundrede og ovennævnte eksempel med sindsstemnings medicin (som blot er illustrativ i forhold til en langt bredere udvikling), frembragte ifølge Rose en helt ny måde at forholde os til os selv. Når Rose hævder, at vi er blevet neourokemiske borgere, er det ikke en påstand om, at denne nye måde at forholde os til os selv helt har erstattet noget tidligere. Snarere er det hans pointe, at forskellige praksisser udtrykker forskellige anskuelser af subjektivitet, og han understreger, at den forestilling, at enhver historisk periode er karakteriseret af en synkron måde at anskue os selv, er forkert. Roses budskab er snarere, at en neurokemisk opfattelse af os selv netop nu er ved at overlejre andre ældre anskuelser af subjektet og livet selv. Individerne og deres autoriteter, såsom læger, sygeplejersker og lærere, er i gang med at omkode variationerne i følelser, tanker og stemninger ud fra den måde, sådanne kemikalier virker og således må vi forvente, at individer også handler i forhold til sig selv i lyset af disse emergerende biokemiske anskuelser. _ Som kommentar til Roses grundige og imponerende genealogiske analyser er det klart, at det er vigtigt at kritisere den stigende anvendelse af lægemidler og i det hele taget at kritisere genetikkens og molekylærbiologiens indpas som nye kontrolagenter ved at udpege de falske løfter, uheldige bivirkninger og det omsiggribende bioøkonomiske rationale. Roses argumentation viser, at den somatiske etik på markant vis slører grænserne mellem behandling og helbredelse, manipulation og forbedring og er intimt sammenflettet med de emergente livsformers ændrede krav til den biologiske borger. Livets politik er under forandring, og en af de tråde, som Rose igen og igen peger på og forfølger, er, at den somatiske etik er uløseligt forbundet med den livsopgave, som påhviler den biologiske borger nemlig at forvalte, overvåge og modulere kroppe såvel som evner, dispositioner og indstillinger for at opretholde evnen til at indgå i hverdagslivets kredsløb. Niels Christian Mossfeldt Nickelsen bogdata Nikolas Rose: Livets politik Biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede. Dansk psykologisk Forlag, sider. 388 kr. indb. Psykolog nyt

34 Charmør og tyran Endnu et oplag foreligger af en norsk klassiker, som stiller skarpt på psykopaterne og deres ofre. Bogens styrke ligger ikke mindst i den praktiske anvendelse af nyere forskning på området. Anmeldelse Af Elin Andersen Charmør og tyran Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden må betegnes som en fantastisk kortfattet, men uddybende og opdateret samling af de mest relevante emner angående psykopati eller som nogen foretrækker det formuleret: Personer med en dyssocial personlighedsstruktur (ICD-10). Og så er bogen skrevet i et let tilgængeligt sprog. Udgangspunkt er det almene og samfundsrelevante, blandet op med det fagspecifikke. Forfatterne er kvalificerede til at udtale sig om emnet: Alv A. Dahl er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo, arbejder på psykiatrisk afdeling ved Aker Sygehus og er leder ved Sektion for personlighedsforstyrrelser i Den europæiske Psykiaterforening. Aud Dalsegg er journalist ved Dagbladet med sundhed og medicin som sit interesseområde og har erfaring som frivillig på et krisecenter. Der tages en holistisk tilgang til beskrivelsen af emnet, hvor både udviklingspsykologien, neuropsykologien, socialpsykologien, individualpsykologien og den medicinske tilgang inddrages, teoretisk som forskningsmæssigt i en elegant sammenvævning. Der er fokus på både udvikling, prognose og behandling af lidelsen emner, der alle behandles uddybende. Afslutningsvis gives der nogle gode råd til, hvordan man bedst tackler psykopaten, både som pårørende/kollega og som terapeut herunder hvilke faldgrupper der er i form af projektioner og modoverføringer. Lige ét kapitel mere! Bogen er sober, konkret, overskuelig og praktisk. De velformulerede detaljer vækker den mentale appetit og gør det svært at lægge bogen fra sig ligesom overskueligheden gør det let at vende tilbage til emner. For de særligt interesserede er der en uddybende litteraturliste, man kan kaste sig over. Inddragelse af empirisk forskning og diskussion om sandsynlige sammenhænge er en af bogens forcer. Eksempelvis synes forskning at vise, at ca. en tredjedel af børn med ADHD eller oppositionel adfærdsforstyrrelse udvikler psykopati som voksne. Mange andre børn i denne kategori udvikler andre psykiske lidelser eller kronisk kriminalitet som voksne. 34 Psykolog nyt

35 (- Kan du også mærke en spirende motivation til en faglig og politisk kamp for at sikre en tidlig indsats og en optimal behandling for samfundets utilpassede børn og unge...?) Undersøgelser viser en overrepræsentation af psykopatiske træk hos kvindemishandlere sammenlignet med kontrolpersoner, også når der er taget hensyn til alkoholforbrug og sociale forhold. Ligeledes viser undersøgelser, at mænd, der har udøvet seksuelle overgreb mod børn eller andre, ofte har psykopati eller patologisk narcissisme. En anden interessant detalje, jeg faldt over, var forfatternes nuancerede beskrivelse af forskellen på narcissisten og psykopaten i forhold til selvbegreb, følelser, relationer, og moral. To personlighedsstrukturer, der lige umiddelbart har meget til fælles. Eksempelvis omnipotensen, selvoptagetheden, de særlige rettigheder, udnyttelsen og løgnagtigheden. Den mærkbare forskel ligger i deres intention og de bagvedliggende mål. Djævelen ligger i detaljen, som man siger: Hvor psykopaten fx tager udgangspunkt i et destruktivt selv og ødelæggelse, er det for narcissisten et grandiost selv og ekshibitionismen. Og hvor manipulation og udhængning gælder i relationen til andre for psykopaten, er det forførelse og misundelse for narcissisten. Følelser af skyld og skam ses hos narcissisten, men ikke hos psykopaten. Som følge af ovenstående må vi naturligvis møde dem forskelligt. Medicinsk og terapeutisk behandling Og behandlingen? Er det sandt, at det ikke nytter? Det er ikke så enkelt at svare på, fordi gruppen af psykopater er så bred og forskningen på området er for spinkelt og af dårlig kvalitet. Flere metodeproblemer gør det vanskeligt: Fx uklarheder omkring definitionen af psykopati, samsygdomme, korte opfølgningsperioder, samt at det ofte er den snævre kreds af psykopater som dukker op i retssystemet, der forskes på. Hvorom alting er, er det er kun et mindretal af psykopater, der kommer i behandling. Ser vi på den medicinske behandling, giver Dahl sine anbefalinger som med den terapeutiske behandling. Faktisk synes psykodynamisk behandling, i form af en blanding af individuel og gruppeterapi, at have en god effekt. Poliklinisk behandling synes ikke at have synderlig effekt, men kan afhjælpe samsygdomme som fx depression. Behandling i fængsler eller specialinstitutioner er ofte kort, og opfølgningstiden begrænset, hvorfor det er vanskeligt at sige, om indsatsen gavner. Adfærdsterapi og kognitiv terapi har vist sig at have en vis effekt mod voldstendenser, men det er uklart, om det også gælder for psykopater med disse træk. Her er det igen korte behandlings- og opfølgningsperioder, der gør det svært at tale om terapiens varige effekt. Her får jeg lyst til at tilføje, at Alternativ til Vold har en forrygende succesrate med deres behandling af voldelige mænd. Men de mangler også statistisk signifikant dokumentation altså papiret på det. Forventninger mere end mødt Skal vi lede efter kritikken af bogen, kan det måske påpeges, at enkelte af de passager, der gennemgår statistikkerne, kan forekomme tunge. Den teoretiske gennemgang af store emner som personlighed og personlighedsforstyrrelse på kun ca. 150 sider naturligvis gør, at visse teoretiske dimensioner udelades. Diskussion og dybe refleksioner over anvendte begreber som selvet og sundhed/patologi, er der naturligvis ikke. Styrken ligger i den praktiske anvendelse af nyere forskning på området. Mine forventninger blev mere end mødt. Og jeg tror desværre, at bogen er højaktuel. Vi lever i en tid, hvor psykopati af flere årsager bliver et stadig mere synligt fænomen. Noget, vi enten opgivende kan lukke øjnene over for eller seriøst forsøge at forholde os til. Som psykologer er det vel mere end nogen andre vores pligt at tage fænomenet seriøst både i eget liv, i vores faglige arbejde, og i samfundsdebatten. Jeg vil påstå, at selv den mest garvede i feltet vil kunne blive beriget og klogere af bogen. At bogen sælger på 7. oplag, fortæller vel også sit. bogdata Alv A. Dahl og Aud Dalsegg: Charmør og tyran Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden. Munksgaard Danmark. 7. oplag, sider, 365 kr. Psykolog nyt

36 Debat Et mål for temperamentet I Psykolog Nyt 5, 2009, fremsatte Nikolaj Lunøe interessante betragtninger om, hvorfor vi taler om intelligenskvotient, men ikke temperamentskvotient (TK), fx beregnet med udgangspunkt i big five dimensionerne udadvendt, venlig, pålidelig, emotionelt stabil og åben (for hvad der sker, viden, kultur osv.) Jeg vil her argumentere for, at man måske alligevel kunne beregne en meningsfuld TK, og at denne ikke ville vise, hvor personen ligger på de fem dimensioner i big five, men i hvor høj grad personen kan skifte position på dem alt efter konteksten, altså om han kan blive mere eller mindre udadvendt, venlig osv. Herved bliver TK faktisk en intelligens, men jeg er ikke overbevist om, at det udelukker, at den kan oplyse noget væsentligt om personligheden, fordi den på unik vis er knyttet til individets grundlæggende natur (hvis der er en sådan) og formentlig hænger sammen med modenhed og livsvisdom. Nikolaj Lunøe argumenterede overbevisende ved at fremhæve, at forskellige former for intelligens korrelerer positivt, hvorimod big five-dimensionerne varierer uafhængigt af hinanden. Det hænger sammen med, at det altid er godt at være intelligent, for intelligensen er rettet mod at løse problemtyper, der går igen i alle miljøer, hvorimod et medfødt temperament disponerer et individ for at begå sig bedre i nogle miljøer end andre. Man kan også sige, at mens det er godt at være intelligent, dårligt at være dum, er det ikke på samme måde automatisk bedre at være fx udadvendt end indadvendt, og skønt det generelt er godt at være venlig, er det måske bedst at være uvenlig over for folk, der vil genere eller forulempe én. Intelligenser korrelerer altså positivt, fordi det altid er bedre at være intelligent, men forskellige big five-profiler kan blive udvalgt evolutionært under forskellige levevilkår. Laver man en normalfordeling for hver af de fem værdier i en population, kunne man sige, at toppunktet i hver dimension var normalen. Men det ville blot betyde, at en person, der var normal, opførte sig, som folk gør flest, det ville ikke nødvendigvis være godt eller skidt. Målte man i stedet afvigelsen fra normalen, ville man blot få et udtryk for personens anderledeshed, og det ville heller ikke være til at vide, om det var godt eller skidt. Når Nikolaj Lunøe taler om at finde en persons TK, tænker han på, hvor personen placerer sig i en normalfordeling over populationen, og på den basis kan det ikke lade sig gøre. Men man kan også lave en fordeling over en enkelt persons testsvar vedrørende en bestemt dimension. En person scorer måske som ret udadvendt, men mange af hans enkeltsvar tyder faktisk på indadvendthed (personens kurve er flad og bred). En anden person scorer det samme, men de fleste af hans svar peger i samme retning (kurven er høj og smal). Det kunne, noget spekulativt, tænkes at begge personer har samme grunddisposition, men den første er bedre til at indrette sig efter forholdene end den anden. Det er denne grad af fleksibilitet, kurvens spredning, som jeg mener ville være en meningsfuld TK. Det er ikke givet, at eksisterende test er egnede til at måle dette. Det er fx muligt, at de måler, hvad personen generelt er mest tilbøjelig til at gøre, men det afgørende er naturligvis at finde ud af, hvad personen faktisk gør, når han virkelig står i situationen, for det er der fleksibiliteten viser sig. Dermed kommer TK til at minde om en af Gardners intelligenser eller en delkomponent i en intelligens. Den kunne være en delkomponent af! Debatindlæg må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. inter- og intrapersonel intelligens, og det passer også fint med Nikolaj Lunøes tankegang, for TK udtrykker da en evne til at løse problemer af en type, som alle mennesker i alle miljøer står over for, nemlig at tackle deres tilbøjeligheder, så de fremmer deres egen overlevelse. Når jeg alligevel synes, det er berettiget at tale om en temperamentskvotient og ikke bare et mål for endnu en intelligens, er det, fordi den er rettet direkte mod grundlæggende emotionelle forhold i os selv. Høj TK (fleksibilitet på dimensionerne) spiller en rolle for, om og hvordan vi udvikler livsvisdom, modenhed og etik, eftersom der er tale om at få de emotionelle sider af én selv til at fungere rationelt sammen med den virkelighed, man lever i, og dermed kommer personlig stil og selvforståelse ind i billedet. På et mere praktisk og konkret plan, fx på en arbejdsplads, ville en sådan TK ikke give mulighed for at vise, hvilke ufleksible personer der ville arbejde godt sammen, eller hvilket job der ville ligge særlig godt for en person dertil ville snarere behøves en temperamentsprofil. Men en person med høj TK kunne tænkes at kunne arbejde rimeligt problemløst sammen med de fleste andre og kunne indrette sig efter forskelligartede forhold, og det modsatte ville gælde en person med lav TK. Alt andet lige, naturligvis. Tak til Nikolaj Lunøe for at have inspireret mig til at overveje sagen. Jens Jørgen Nissen 36 Psykolog nyt

37 Nye bøger Birgitte og Poul Nødgaard: Kærlighed gør ikke blind. Hvis parforholdet skal trives, kræver det en bevidst indsats og viden om, hvordan vi påvirker og får det bedste frem i hinanden. Bogen kommer omkring en række centrale og vigtige emner i parforholdet: livssyn, svigerfamilie, hemmeligheder, tilgivelse, seksualitet, ærlighed, pligter osv. og giver forslag til praktiske øvelser, det enkelte par kan gå i gang med. Unitas Forlag, 2009, 158 sider, 199 kr. Tatiana Jessen. Inge Baaring. Tytte Hetmar (red.): Samtaler med tolk. Tolken er en uundværlig og væsentlig del af mange samtaler mellem indvandrere, flygtninge og deres sagsbehandlere, psykologer, læger m.fl. Alligevel er det ofte tolken, man på godt og ondt overser og glemmer. Antologien sætter fokus på tolkens rolle og vilkår, formidler faglig viden og peger på handlemuligheder for faggrupper, som anvender tolkebistand i deres arbejde med sproglige minoriteter i Danmark. Frydenlund, 2009, 184 sider, 249 kr. Anne Vibeke Fleischer: Set med børn øjne om menneskeforståelse. Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag pædagoger, forældre og lærere kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge hos sig selv og andre. Altså skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 178 sider, 288 kr. Bjarne Bjelke Jensen: Sproget og barnet. 13 artikler, som genindsætter handicap i vores aktuelle kultur og samfund. Bogen viser gennem helt konkrete eksempler hvilke betydninger et krydsfelt-perspektiv har. Velfærdspolitik, aktuelle diskussionsområder, erfaringer, praksis, forskning fra Danmark, Norden og Storbritannien. Videnscenter for Bevægelseshandicap, 2009, 153 sider, 100 kr. + forsendelse (www.vfb.dk) Ståle Frederiksen: Uheld og helbred. Vi oversvømmes af råd om helse og helbred, hvor budskabet er: Alt er op til dig! Hvad du spiser, hvad du gør, hvad du tænker, hvad du vasker tøj i alt skal være rigtigt. Og bliver du syg, er det din egen skyld, fordi du ikke passede bedre på dig selv. Ifølge Ståle Fredriksen er det ikke sådan. Vi har ikke helbred som fortjent. Livet er ikke retfærdigt. Døden er et grundvilkår og ikke et resultat af uansvarlig livsførelse. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 209 sider, 228 kr. Birgitte Brun. Åse Wintlev: Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt. En tværfaglig gruppe af læger, psykologer, socialrådgivere, politifolk og jurister står bag bogen, hvis hovedbudskab er at tage hensyn til børnene og beskytte dem mod livstruende og udviklingsforstyrrende hændelser. Ifølge de nuværende regler skal alle forældre give samtykke til udveksling af oplysninger mellem myndigheder og til undersøgelse af børn ved mistanke om groft omsorgssvigt eller overgreb. I bogen stiller eksperter spørgsmål ved dette lovkrav. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 96 sider, 228 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

38 Møder og meddelelser Bestyrelsen Referat af forretningsudvalgsmøde 16. februar 2009 Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, Elise Johanne Nielsen, Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: Marie Zelander. 0. Feedback på FU-arbejdet. Forretningsudvalget evaluerede sit arbejde. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Referat af 5. møde i forretningsudvalget 13. januar 2009 blev godkendt. 3. Indstilling fra Seniortræf. Forretningsudvalget besluttede at imødekomme ansøgningen fra Seniortræf-gruppen om at yde økonomisk støtte til, at Seniortræf-ordningen kan fortsætte sine aktiviteter inden for en ramme på kr. pr. år. Udgifterne i 2009 tages af bestyrelsens rådighedssum. Fra 2010 lægges Seniortræf ind i budgettet som et selvstændigt projekt. Ud over fortsat at annoncere møderne i Psykolog Nyt fandt forretningsudvalget det væsentligt, at ordningen også bliver synliggjort på hjemmesiden. 3.a. Nordisk neuropsykologisk møde. Forretningsudvalget drøftede ansøgningen fra Selskabet Danske Neuropsykologer og Børneneuropsykologisk Selskab om tilladelse til at få tilbageført et ekstraordinært tilskud fra Selskabet Danske Neuropsykologer på kr. til selskabet, hvis den nordiske konference i 2010 giver overskud. Forretningsudvalget besluttede i stedet at forhøje den trækningsret, som selskaberne tidligere har fået på 2 x kr. (i henholdsvis 2008 og 2009) som arbejdskapital i forbindelse med planlægningen af konferencen med yderligere kr. 4. Brug af foreningens lokaler. Forretningsudvalget drøftede de generelle retningslinjer for brugen af Dansk Psykolog Forenings lokaler, herunder hvordan disse skal udmøntes i forhold til aktiviteter, der også retter sig til ikke-medlemmer, og hvor aktivitetsniveauet er meget højt. Forretningsudvalget udpegede nogle hovedproblemstillinger til brug for bestyrelsens behandling af sagen. 5. Fremtidige lokalebehov. Marie Zelander orienterede om nogle helt indledende overvejelser om forskellige modeller for at kunne imødekomme et forventet langsigtet behov om mere plads til medlemsaktiviteter og sekretariatskontorer. Forretningsudvalget drøftede spørgsmålet og lagde i den forbindelse vægt på, at det under alle omstændigheder er vigtigt at beholde medlemsaktiviteter og sekretariat under samme tag. Til fortsat indledende drøftelse i bestyrelsen. 6. Udkast til BM-dagsorden. Udkastet til dagsorden for 7. bestyrelsesmøde blev gennemgået og rettet til. Forretningsudvalget havde bemærkninger til et enkelt punkt på bestyrelsesdagsordenen: Pkt. 4.a. Strukturarbejdet i Dansk Psykolog Forening Forretningsudvalget drøftede, hvordan strukturarbejdet kan tilrettelægges, herunder hvilke elementer der skal indgå i et forslag til kommissorium for en strukturarbejdsgruppe, som skal forelægges bestyrelsen. På baggrund af drøftelsen oplistes der nogle hovedomdrejningspunkter til brug for bestyrelsens behandling af sagen. 7. Eventuelt. Intet til punktet. Kredse Kreds Århus Amt Generalforsamling og foredrag Hermed indkaldes medlemmer af Århus-kredsen til generalforsamling torsdag 14. maj 2009 kl på Aarhus Universitet, Mødelokale 2, Fredrik Nielsen Vej, Bygning 1422, Århus C. Program: Kl : Foredrag ved Morten Vejs Willert, psykolog og ph.d.-studerende på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital: Stress moderne tider eller gammel vin på nye flasker? Et foredrag og diskussionsoplæg, hvor vi vil kigge på stressbegrebet i en historisk kontekst, gennemgå forskellige stressteorier, som er fremsat igennem tiden, samt se på den nyere udvikling, hvor stress er blevet et ord, der nævnes oftere og oftere i mange forskellige sammenhænge. Kl : Pause med lettere traktement. Kl : Generalforsamling (Dagsorden ifølge vedtægter). Forslag til generalforsamlingen indsendes senest fire uger før generalforsamlingen. Af hensyn til et lettere traktement i pausen kræves tilmelding senest 6. maj 2009, enten via eller pr. brev til Søren Larsen, Stampesvej 26 st. tv., Viby J. Søren Larsen Selskaber Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab Årsmøde og generalforsamling 2009 Selskabet inviterer til årsmøde og generalforsamling lørdag 16. maj 2009 kl på Hotel Kong Arthur, Nr. Søgade 11, København K. Program: Kl : Morgenmad. Kl : Generalforsamling ifølge vedtægterne. Kl : Frokost. Kl : Foredrag: Psykofarmakologisk behandling af traumer og følgetilstande. Ved ledende overlæge, dr.med. Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov. Arrangementet er gratis for medlemmer af selskabet, men tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet. Tilmelding til formand Berith Bro senest 4. maj 2009 på Susanne Larsen Børneneuropsykologisk Selskab Generalforsamling Selskabet afholdt ordinær generalforsamling 26. januar 2009 med dagsorden i henhold til vedtægterne. Formandens beretning og kassere- 38 Psykolog nyt

39 Møder og meddelelser rens regnskab blev forelagt og godkendt. Kontingentforhøjelse fra 100 kr. til 200 kr. blev vedtaget. Selskabets revisor afskaffes, da Dansk Psykolog Forening nu selv foretager revisionen. Ny styrelse blev valgt med: Mette Hennelund, Lotte Fensbo, Helle Tadebæk, Bente Edslev, Katja Hybel og Martin Brendstrup. Konstituering senere. Mette Kirstine Hennelund MM i øvrigt Skolepsykiatrisk Center, København Centereftermiddag Fredag 15. maj 2009 kl afholder Skolepsykiatrisk Center møde på Gl. Kalkbrænderivej 13, København. Alle er velkomne. Emnet denne dag er Kollegial Supervision ved Jacob Hassing Pedersen, cand.psych., Center for Supervision, Københavns Kommune. Kollegial supervision retter sig mod både personlig og faglig læring - og undertiden også mod samarbejdsmæssig udvikling - og finder typisk sted i sammenhænge, hvor der er stor arbejdsmæssig og relationel kompleksitet og uforudsigelighed. Derfor kan der være behov for supervision, som er med til at skabe overblik i arbejdet. I en struktureret og aftalt ramme kan man få mulighed for at blive klogere på sig selv og på sin praksis. Hvis denne intention skal lykkes, indebærer supervisionen imidlertid nogle forudsætninger og udfordringer for konteksten - og dermed for de involverede kolleger. Dét vil der blive sat fokus på denne eftermiddag. Få mere at vide på Eva Rützou Netværket af psykologer tilknyttet landets ungdomsuddannelser Træf for netværkets psykologer Alle psykologer, der arbejder inden for området, er meget velkomne både tidligere deltagere og andre interesserede. Mødet foregår hos PsykiatriFondens Ungdomsprojekt mandag 18. maj 2009 i PsykiatriFondens lokaler på Hejrevej 43, 3. sal, København NV. Dagens program er tilrettelagt med udgangspunkt i de temaer, der optager netværkets medlemmer. Send gerne stikord til, hvad der særligt optager dig med din tilmelding. Kl : Velkomst og første del af mødet. Kl : Frokost. Kl : Anden del og afrunding af selve netværksmødet. Vi sørger for forplejning hele dagen og ser os nødsaget til at tage en betaling på 100 kr. Aftenarrangement: Med mulighed for mere uformel snak: Kl : Rundvisning på Christiania. Kl ?: Middag på Spiseloppen (på egen regning). Tilbagemelding til Mette Haaning, senest 1. maj OBS: CEFU (Center for Ungdomsforskning) holder konferencen Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering dagen efter, tirsdag 19. maj Mette Haaning Gunnar Hjelholt Prisen Indbydelse til prisoverrækkelse Tirsdag den 19. maj 2009 kl uddeles Gunnar Hjelholt Prisen for fjerde gang. Det sker ved et arrangement i Varna Palæet, Ørneredevej 3, Århus. Prisen er igen i år på kr. og en skulptur af Jens Linder. Prisen uddeles til en person, til en eller flere grupper eller til en institution, der i sine aktiviteter afspejler Gunner Hjelholts utrættelige sociale engagement og bestræbelser på at højne niveauet og finde nye veje inden for den anvendte socialpsykologi. Af hensyn til arrangementet skal man senest 1. maj 2009 tilmelde sig på Man kan læse mere om Gunnar Hjelholt Prisen fundatsen, priskomité medlemmerne, tidligere prismodtagere, begrundelserne og takketalerne på På komiteens vegne Per Krogager PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling Konference PsykiatriFonden afholder onsdag 6. maj 2009 kl konference for lærere, studievejledere, PPR-psykologer og andre professionelle, der arbejder med børn og unge. Tema: Trivsel i klasseværelset. Om hvordan børn trives og udvikles psykisk og socialt i skolen, og hvordan de professionelle konkret kan styrke miljøet i klassen. Konferencen afholdes på Frederiksberg Seminarium i København. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 1. maj 2009 til PsykiatriFonden, tlf , eller på hjemmesiden hvor hele programmet også findes. Oplys venligst navne på de tilmeldte samt kontaktpersonens adresse. Pris for deltagelse er 100 kr. Sigrit Bilsted Pedersen Psykolog nyt

40 Rubrikannoncer Dansk Psykolog Forenings Kurser Godkendelserne på gammel ordning kan ses på - Uddannelse, kurser, kursusprogram på de enkelte kurser. Exners Rorschach System ved kliniskpsykologiske undersøgelser, børn Kursustype I Tid og varighed Tirsdag 12. maj - onsdag 13. maj og onsdag 10. juni og 3. dag kl , og 2. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.100,- ekskl. moms. Tilmelding 30. marts Undervisere Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog. NB. Kursusbevis med nedenstående godkendelser vil først blive udstedt, når Exners Rorschach System videregående er gennemført! Det videregående kursus opslås i Ny ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi, børn: , 18 timer. KURSUSNR.: Praktisk organisationspsykologi Tid og varighed Tirsdag 19. maj - onsdag 20. maj og onsdag den 17. juni - torsdag den 18. juni og 3. dag kl og 2. og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 6.900,- ekskl. moms. Tilmelding 1. april Undervisere Erhvervspsykolog Henrik Hopff, cand. psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Arbejdspsykolog Charlotte Vanting Brauer, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi: 3.1., 24 timer. KURSUSNR.: Ledelse og organisation Tid og varighed Tirsdag 19. maj - onsdag 20. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Studenternes Hus, Århus. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 2. april Underviser Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.21., 12 timer. KURSUSNR.: Fokus på apopleksi, kranietraumer og demens Tid og varighed Mandag 25. maj - tirsdag 26. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 15. april Undervisere Palle Møller Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi. Jens Østergaard Riis, cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi. Asmus Vogel, cand.psych., ph.d. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.8., 12 timer. KURSUSNR.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2009 udsendt med Psykolog Nyt 23/2008. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. 40 Psykolog nyt

41 Rubrikannoncer v D I SPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver vold, overgreb, mænd & skam - genskabelse af respekt gennem inviterende praksis Workshoppen henvender sig til alle, som arbejder med vold i parforhold, seksuelle overgreb og pludselig umotiveret vold og som er interesserede i, hvordan man kan arbejde med mænd, som udøver vold. Med Alan Jenkins, Adelaide, Australien Den juni 2009 Snekkersten Kursusnr Juniseminar 2009 KønsaspeKter i terapi, supervision & behandlingsarbejde Med Art Fisher, Bronwyn Davies, Dorte Staunæs & Alan Jenkins Den juni 2009 Helsingør Kursusnr psykologen som organisationsenzym: narrative teknologier & poststrukturalistisk teori 2-dages workshop med Allan Holmgren & Dorte Nissen Den juni 2009 Snekkersten Kursusnr supervisionsgruppe for supervisorer inspiration & FornYelse Med udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes supervisioner vil der blive arbejdet med såvel direkte som indirekte supervision samt udvikling af den enkeltes personlige stil som supervisor. Med Sygeplejerske, MARC, Dorte Lund-Jacobsen Den 9. november 2009 samt 5 dage i 2010 Snekkersten Kursusnr narrativ praksis Dette seminar om narrativ praksis, er det første seminar i Skandinavien til minde om Michael Whites arbejde Præsentér dit narrative arbejde for interesserede kolleger. Der er mulighed for at 15 deltagere kan præsentere sit narrative arbejde i workshops. Den august 2009 Snekkersten Kursusnr masterclass med allan holmgren: narrativ terapi Intentioner, intensitet, problemer, begreber, flugtlinjer, mangfoldigheder samt andre interessante begreber & hvorfor relationsbegrebet er irrelevant. med Allan Holmgren 3 dage Den 29. juni - 1. juli 2009 Snekkersten Kursusnr narrative samtaler om professionelle identiteter - alternativer til udbrændthed? Med Thilde Westmark & Anne Romer Den oktober 2009 Snekkersten Kursusnr narrativ terapi international uddannelse 3 x 2 ugers intensivt internationalt uddannelsesforløb i terapeutisk praksis baseret på narrative og post-strukturalistiske idéer. Uge 7-8, 2010: Australien, Uge 33-34, 2010: England, Uge 11-12, 2011: Danmark. Med Maggie Carey, Shona Russel, Sarah Walther, Amanda Redstone, Mark Hayward, Hugh Fox, Art Fisher og Allan Holmgren. læs mere på søg kursusnr Snekkersten & Århus Telefon _800_870_790_826_822_814_801-psykolognyt.indd :34:44 Psykolog nyt

42 Rubrikannoncer Kreds Storstrøms Amt Kursus i Supervisionsteori og etik Kreds Storstrøm inviterer til kursus med Claus Haugaard Jacobsen, professor i klinisk psykologi og klinikleder ved Ålborg Universitet, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi Med udgangspunkt i en afgrænsning af supervisionsbegrebet præsenteres nogle af de centrale områder, problemstillinger og diskussioner inden for den kliniske supervision. Kurset omhandler således fx supervisionens forhold til de tilgrænsende områder, supervisionskontrakten og rammebetingelserne, supervisors kontrolfunktion og supervisionsetik. Endvidere drøftes, hvilket materiale der kan/skal bringes med til supervisionen, supervisors rolle, fokus og funktion, forholdet mellem supervisor og supervisand samt parallelprocesser. Foruden almen supervisionsteori lægger kurset især vægt på psykoterapisupervision, overvejende set i et psykodynamisk perspektiv. Kurset er også af relevans for psykologer, der arbejder inden for andre teoretiske referensrammer og/eller udfører supervision af andet behandlingsarbejde end psykoterapi. Endelig vil psykologer, der ikke selv udfører supervision, men som modtager supervision, kunne have glæde af at deltage. Form: Teoretiske oplæg og diskussioner med eksempler. Tid: Tirsdag 22. september kl og onsdag 23. september 2009 kl (morgenmad den første halve time). Sted: Præstøvej 67, 4700 Næstved - 3. sal, store mødelokale. Deltagerkreds: Psykologer, som er medlemmer af DP, fortrinsret for psykologer i Storstrøms Kreds. Max. 30 deltagere. Tilmelding: Mail først til Susanne Thorsted på for at høre, om der er ledige pladser. Husk at angive arbejdsplads. Når du har fået en bekræftelse betales kursusgebyret, og du er optaget på kurset. Eventuelle spørgsmål rettes også til ovennævnte mailadresse, samt ved ønske om elektronisk afregning, som pålægges et gebyr på kr. 50. Tilmeldingsfrist: 21. august Pris: 2000 kr. inkl. moms, forplejning (morgenmad, frokost mv.). Indbetaling: Til kontonummer: (Lån & Spar). Kurset er forhåndsgodkendt af DP som kursus på det tværgående modul: Supervision af andre faggrupper, 3.20 med i alt 12 timer. På vegne af Kreds Storstrøm Grethe Bruun Dansk Selskab for ACT Dansk Selskab for ACT afholder workshops i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en empirisk funderet psykoterapi, der betragtes som den mest udbyggede tilgang inden for 3. generations kognitiv adfærdsterapi. I ACT er hypotesen, at psykologisk lidelse skyldes forsøget på at undgå og kontrollere uønskede private oplevelser (såsom ubehagelige tanker, følelser, sensationer, erindringer etc.). I en ACT behandling er målet at øge den psykologiske fleksibilitet defineret som evnen til bevidst at være i kontakt med nuet og enten ændre eller vedholde opmærksomheden i overensstemmelse med personlige livsværdier. Klienten lærer at acceptere, hvad der ikke kan kontrolleres (via accept og mindfulness kompetencer) samtidig med, at adfærdsmæssige ændringer baseret på klientens personlige livsværdier forstærkes. ACT bygger på forskning og analyse af det menneskelige sprog og kognition (Relational Frame Theory). ACT er en transdiagnostisk model med fleksible interventioner og kan anvendes i forhold til en lang række af kliniske problemstillinger. Workshop I: Introduktion til teori og metode Ved cand.psych., specialist i psykoterapi Ole Taggaard Nielsen og cand. psych., specialist i psykoterapi Susan Møller Rasmussen. 2-dages workshop, der introducerer til ACT, teori og metode, herunder Relational Frame Theory (RFT). I workshoppen vil der blive arbejdet med de 6 kerneområder inden for ACT metodologi, som overordnet handler om adfærdsmæssige ændringsprocesser og acceptprocesser. Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede øvelser. Tidspunkt: 4. og 5. september 2009 Sted: København Målgruppe: Psykologer og læger Gebyr: kr. 4500,- Workshop II: ACT ADVANCED Ved cand.psych., specialist i psykoterapi Ole Taggaard Nielsen og cand. psych., specialist i psykoterapi Susan Møller Rasmussen. 2-dages workshop for kursister, som er blevet introduceret til ACT og som ønsker at forbedre og udbygge deres ACT kompetencer og brugen af ACT ressourcer. Målet for de to dage er at udvikle større psykologisk fleksibilitet i sessioner, styrke evnen til at være nærværende (mindful) og kreativ, at adressere barrierer i forhold til klinisk kompetence samt at uddybe indsigt i teori og metode. Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede øvelser. Tidspunkt: 29. og 30. oktober 2009 Sted: København Målgruppe: Psykologer og læger Gebyr: kr. 4500,- Workshop III: Acceptance and Mindfulness Treatments for Children and Adolescents Ved Rikard Wicksell. Der er stigende evidens for anvendelse af 3. generations terapi i behandlingen af børn og unge. Richard Wicksell er psykolog på Astrid Lindgrens hospital i Stockholm og er en internationalt anerkendt forsker og forfatter. Han er medforfatter til bogen: Acceptance and Mindfulness Treatments for Children and Adolescents: A Practioners Guide (2008). Tidspunkt: 17. og 18. september 2009 Sted: København Målgruppe: Psykologer og læger Undervisningen er på engelsk Gebyr: kr. 4500,- Læs mere om tilmelding mv. på selskabets hjemmeside: 42 Psykolog nyt

43 Rubrikannoncer Andel til salg i Kognitiv Terapi Center Århus Kognitiv Terapi Center Århus har en andel til salg til en autoriseret eller specialistgodkendt psykolog indenfor Børne- og Ungeområdet. Overtagelse efter aftale. Centret oplever en stigende tilgang af opgaver indenfor B&U området (behandling, supervision, undervisning), som vi i den nuværende ejerkreds har svært ved at imødekomme. Derfor udvider vi nu ejerkredsen. Kognitiv Terapi Center Århus er et stærkt brand som en af landets ældste og mest anerkendte kognitivt orienterede behandlings-, supervisions- og undervisningsorganisationer. Som medejer erhverver man dels sin egen klinik, dels en andel af klinikfællesskabet. Udover interesse for at deltage i et stærkt, kognitivt integrativt fagligt miljø og indenfor disse rammer at udvikle sin egen klinik, efterlyses derfor også engagement i fælles opgaver, ledelse af centret og interesse i centrets samlede løbende udvikling. For nærmere oplysninger kontakt venligst: Administrator Carsten Brage Michelsen Kognitiv Terapi Center Århus Rolighedsvej 45B 8240 Risskov. Tlf Deadline for henvendelse: Primo juni 2009 København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf Børne- og Ungepsykolog Kliniklokale udlejes København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Smukt rum velegnet til terapi, 17 m 2, i ældre lejlighed ud til Købmagergade, tæt på Nørreport Station fremlejes for kr pr. mdr. Lejen giver ligeledes adgang til fælleskøkken samt spisestue og to toiletter. Mulighed for at leje sig ind i stort kursuslokale. Dansk Kognitivt Center og Fobiskolen Købmagergade 57, 1., 1150 København K Telefon Traumeheling ApS arrangerer Masterclass kursus med Dr. Peter Levine, Bobby Zachariae, Susan Hart og Marianne Bentzen juni 2009 Stress og Somatiske Symptomer Indhold: Oplægsholderne vil præsentere den nyeste forskning inden for stress, somatiske symptomer og neuroaffektiv udvikling samt omsætningen af denne viden til klinisk praksis. Begreber som selvregulering, mindfulness og kropslig opmærksomhed vil blive introduceret. Form: Teoretiske oplæg, videoklip, demonstrationsterapier, øvelser samt faglige udvekslinger. Tid: juni 2009, alle dage kl Sted: Borups Højskole Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K. Pris: Tilmelding før : Kr. 4800,- Senere end : Kr ,- Tilmelding: Traumeheling ApS pr. mail: Mere information: Supervisionsgruppe Er du på vej mod autorisation, men mangler den eksterne supervision? Supervisionsgruppe på systemisk og narrativt grundlag søger psykologer. Supervisionen foregår centralt i København og er fordelt på 20 fredag eftermiddage over et år med start i august Supervisor: Autoriseret psykolog Jacob Mosgaard. Pris: kr. for 60 timer. Henvendelse: eller Læs mere om gruppen og om mig på: Føl søges i Birkerød Psykolog søges til halvtids føl-ordning på Birkerød Hovedgade snarest. (Se venligst følordning på DP s hjemmeside!). Hvis du er interesseret, kontakt Pernille Hulvei Tlf eller Psykolog nyt

44 Rubrikannoncer Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: MMPI-II Certificeringskursus Undervisere Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi og specialist i psykotatologi Christian Møller Pedersen. Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi Claus Werchmeister. Cand.psych.aut., specialist og supervisor i neuropsykologi, Louise B. Wiwe. Cand.psych.aut., under uddannelse til specialist i psykopatologi, Louise M. Bruun. Tidspunkt september samt 26. november 2009 kl Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Pris kr 5.000,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist Den 14. august Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , Opdatér dig på Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Assessment Voksenmodulet for specialistuddannelserne for psykologer Undervisere Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Claus Werchmeister, cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi. Tidspunkt Den 15. og 16. september samt den 20. og 21. oktober 2009 kl Sted Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Pris kr 6.000,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist Den 14. august Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , Opdatér dig på DANSK SELSKAB FOR AFFEKTIVE LIDELSER (DSAL) Symposium: Frontline research in affective disorders og Stiftende Generalforsamling for Dansk Selskab for Affektive Lidelser (DSAL) Fredag d. 29. maj 2009, kl , Auditoriet ved Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Opgang 61A Symposium: Chairman: Lars Kessing Lars Kessing, professor: Danish Society for Affective disorders: Why? Honorarium presentations: Willem Nolen, professor, University Medical Centre Groningen, The Netherlands: "Comorbidity of bipolar disorder and immunological disorders: Explained by shared genetic or environmental factors?" Guy Goodwin, professor, University Department of Psychiatry, Oxford, UK: Paediatric bipolar disorder: Does it exist? Same as in adults? New frontline research in affective disorders: Lars Hvid, psychologist, ph.d.-student, Risskov, Århus University: Hippocampus and visio-spatial navigation following depression. Ulla Knorr, MD, ph.d.-student, Department of psychiatry, Rigshospitalet: Treatment with an SSRI in healthy persons at risk for depression. Kamilla Miskowiak, psychologist, ph.d., Department of psychiatry, Rigshospitalet: EPO as a treatment for depression? Søren Dinesen Østergaard, MD, Department of Psychiatry, Ålborg: Do general practitioners diagnose depression? Discussion. Stiftende Generalforsamling for Dansk Selskab for Affektive Lidelser (DSAL). On-line tilmelding senest d. 22. maj 2009 via selskabets hjemmeside: Alle interesserede er velkomne! Middag på restaurant Teaterkælderen i København. Symposiet er muliggjort med støtte fra AstraZeneca, Bristol-Myers Squibb og Lilly 44 Psykolog nyt

45 Rubrikannoncer Psykologer med seniordrømme Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj 2009 til at se fremefter mod den tredje alder Er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, når du bliver senior? Så har Dansk Psykolog Forening et tilbud til dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om du har planer om at blive ved et årti eller to mere. I maj 2009 holder vi to temamøder et i København og et i Århus for psykologer, som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi mulighederne for at trappe ned eller ud af arbejdsmarkedet og fortæller om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, efterløn og pension. Baggrund For en stor del af Dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan det være relevant i god tid forinden at kende de arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt. På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og muligheder, ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fagperson, hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart. Program: Pension. Indlæg ved Pensionskassen Magistre & Psykologer. Efterløn. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Seniorordninger på arbejdsmarkedet. Ved Kim Rønsholt, konsulent i Dansk Psykolog Forening. Tid og sted: København: Tirsdag 14. maj 2009 kl Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Århus: Mandag 18. maj 2009 kl Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, Bygning 1421, 8000 Århus C. Der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage. Tilmelding: Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Der kræves tilmelding til arrangementet. Tilmeldingsfrist: 4. maj Du kan tilmelde dig på Venligst angiv navn og medlemsnummer. Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i København eller Århus. Synthesis præsenterer: Supercharging psychotherapy with insights from positive psychology Ved Todd Kashdan, Anders Myszak, Simon Nørby m.fl. Målgruppe: Denne workshop er relevant for alle, der arbejder inden for sundhedssektoren (psykologer, læger, sygeplejersker m.m.), forskere, studenter, coaches og alle dem, der er interesserede i at forbedre eget eller andres liv og forstå, hvordan positiv psykologi og klinisk psykologi kan integreres. Udbytte: Få kendskab til de nyeste forskningsresultater om livskraft, styrker, værdier, lidenskab og velvære Opnå forståelse for anvendelsen af denne viden i klinisk arbejde Få mere viden om de områder, der er blevet nedprioriteret i traditionelle kliniske tilgange Lær om de nyeste teknikker til at registrere og identificere positive elementer i hverdagen Lær om strategier til at opbygge karakterstyrker, mindfullnessfærdigheder, modstandskraft, interesse, lidenskab og sunde relationer Lær at leve et værdifuldt liv, selv når dette indeholder smerte Få forståelse for, hvordan positiv psykologi bedst kan anvendes i en dansk kontekst og med danske klienter Lær hvordan man udarbejder løsningsfokuserede strategier på baggrund af klienters styrker og ressourcer Indhold: Denne workshop giver dig ny indsigt og forskningsbaserede færdigheder, som udvider dine terapeutiske muligheder. Interventionerne i denne workshop sigter på at få mennesker til at leve et rigt og meningsfuldt liv. Deltagerne vil arbejde på at identificere styrker og klargøre værdier. Deltagerne vil se de nyeste strategier til at opnå vedvarende forandringer af lykken. Der vil være særlig opmærksomhed på handleplaner, der er tydeligt forbundet med ens fundamentale livsværdier. Undervisere: Todd Kashdan er Associate Professor i psykologi ved George Mason University. Han forsker i nysgerrighed, positive emotioner, meningsskabelse, mindfullness, taknemmelighed, velvære og sociale relationer. 21/ udkommer hans bog Curious? Discover the Missing Ingredient to a Fulfilling Life. Som uddannet i kognitiv adfærdsterapi og mindfullness er han i en unik position til at formidle, hvordan positiv psykologi kan anvendes til at modificere og nytænke klinisk arbejde. Synthesis er en sammenslutning af førende psykologer i Danmark inden for positiv psykologi, som særligt beskæftiger sig med integrationen af positiv psykologi og kognitiv terapi. Pris og praktiske oplysninger: 2-dages workshop inklusiv handouts, forplejning og kursusbevis: 5000 kr. 2-dages workshop + 20 timers gruppesupervision af 6-8 deltagere (for psykologer uden autorisation) med fokus på integration af positiv psykologi og kognitiv terapi: 9900 kr. Dato og sted: maj 2009 på DPU, Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV. Tilmelding: Tilmeldingsfrist: Der er begrænset antal pladser. Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. Kurset søges godkendt som specialistuddannelse under Dansk Psykolog Forening. Yderligere oplysninger: Psykolog nyt

46 Rubrikannoncer Selskab for Misbrugspsykologi BIRD integrativ terapi af misbrug/afhængighed Kursus for psykologer og psykiatere Modul I: København torsdag 14. og fredag 15. maj 2009 Modul II: Haderslev torsdag 11. og fredag 12. juni 2009 Formål: Psykologer og psykiatere i misbrugsbehandling instrueres i et kortvarigt, struktureret terapiprogram allerede på et tidligt stadium i ambulante eller stationære behandlingsforløb. Metoden er effektevalueret og har været i brug siden Den væsentlige forskel i metoden i forhold til traditionel behandling er, at misbrugeren udsættes for en visuel eller direkte kontakt med risikosituationer og det foretrukne rusmiddel (Eksponering). Mens fx alkohol er til stede, indlærer misbrugeren mestringsstrategier i stedet for at indtage genstanden (Reaktionsforhindring). Baggrund: BIRD betyder Behavioral Ideodynamic Rebalancing and Desensitization. BIRD er en videreudvikling af eksisterende behandlingsmetoder og integrerer adfærdsterapi, hypnoterapi og mindfulness. BIRD optimerer effekten af hver enkelt metode. Behavioral Desensitization stammer fra adfærdsterapien. Deltagerne udsættes systematisk for forskellige højrisikosituationer, hvor alkohol er til stede. Dog forhindres vedkommende i at drikke. I stedet for at drikke, lærer klienten med aktiv hjælp fra terapeuten at overvinde trangen. Ideodynamic Rebalancing er den hypnoterapeutiske intervention til aktivering af indre ressourcer. Gennem aktivering af indre ressourcer kommer klienten i intens kontakt med bl.a. de positive resultater af ædruelighed. Denne ressource bliver derefter systematisk koblet sammen med eksponering til alkohol, hvorved trangen meget hurtigt og vedvarende bliver nedbrudt. BIRD fremmer processen fra at kunne holde ud hen til terapi af belastende erindringer, som var medvirkende til at udvikle misbruget. Indhold Kurset er bygget op som 2 x 2 kursusdage med 30 dages mellemrum. Kursisterne lærer en 6-sessioners model med trinvis og systematisk mestring af høj-risikosituationer. Modellen fokuserer meget på genetablering af indre kontrol. Første modul er i København, Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27. Kursisterne lærer grundprincipperne at kende, teori samt praktiske øvelser i mindre grupper. Andet modul er i Seminarhuset Knivsberg, Haderslev (www.knivsberg.dk). Der anvendes metoden i direkte klientkontakt, hvor kursisterne fra teori til praksis bliver fortrolige med eksponering til alkohol eller det foretrukne rusmiddel. Deltagere: Max. 20 Pris: kr. for medlemmer pr. modul kr. for ikke-medlemmer pr. modul Underviser: Jörg Albers, psykolog, specialist i psykoterapi med 15 års erfaring i alkoholbehandling. Han har formidlet metoden på forskellige internationale workshops og konferencer. Tilmelding: Detaljeret program og tilmelding, se Kurset søges godkendt af Dansk Psykolog Forening som del af specialistuddannelse. Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSPs ÅRLIGE INTERNATIONALE HELDAGSSEMINAR Dr. Nancy McWilliams 4. september 2009 På Radisson SAS Scandinavia Hotel - København Det er os en stor glæde at kunne invitere den internationalt anerkendte psykoanalytiker Nancy McWilliams til vores årlige heldagsseminar Dr. Nancy McWilliams underviser på Rutgers Universitets Graduate School of Applied and Professional Psychology og har privat praksis i New Jersey. Hun er forfatter til en lang række anerkendte fagbøger. Hun er tidligere præsident for den psykoanalytiske afdeling af the American Psychological Association. Tid og sted: Fredag 4. september 2009 kl. 8:50-16:30 (Morgenkaffe og registrering kl. 7:30) Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København S. Tema Caseformulering. Diskussion af begrænsningerne i DSM kategoriernes konceptualisering af personlighed og psykopatologi. Præsentation af casemateriale som illustration af den terapeutiske værdi af en gennemarbejdet case formulering. Program 7:30-8:45 Modtagelse og indskrivning. Kaffe, te, morgenbrød og frisk frugt 8.50 Velkomst og introduktion 9-10:30 The fate of Case Formulation in the Era of Descriptive Psychiatry 10:30-10:40 Pause Contemporary Clinical and Empirical Contributions to Useful Case Formulation Frokostbuffet Paranoid Psychologies as Exemplary of Current Problems in Formulation 14:30-15 Kaffepause og kage 15-16:30 Clinical examples and discussion 16:30 Bogsignering & vinreception Deltagerpris: 1290 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 990 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening 1690 kr. inkl. moms for andre akademikere Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt. Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig ind via Tilmelding til seminaret: Tilmelding foretages via Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 7. august Medlemmer af DPSP har fortrinsret. Såfremt der er ledige pladser på seminaret, vil du inden for 3 uger modtage en bekræftelse på din deltagelse. I modsat fald vil du blive noteret på vores venteliste. Hvis du ikke er medlem af DPSP men ønsker at deltage i seminaret, bedes du kontakte sekretær Lotte Dehli, med angivelse af navn, adresse, , uddannelse samt eventuelt medlemsnummer i DP. Afbestilling: Se under Tilmelding/Praktiske oplysninger. Afbestilling kun via til DPSP s sekretær Lotte Dehli, Hotelinformation: Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Tlf , beliggende 10 minutters gang fra centrum. Meritering: Forventes godkendt med 6 timer i relevante specialistuddannelser. Andet: Ved Force Majeure vil DPSP forsøge at flytte arrangementet. DPSP kan ikke hæfte for medlemmernes opholds- og rejseudgifter m.m. Arrangører: DPSP v. Mette Vinum, Anne Vonger Kaas & Klaus Pedersen 46 Psykolog nyt

47 Side 3 Rubrikannoncer Psykolog nyt udgivelsesplan 2009 Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag februar årgang Dansk Psykolog Forening En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program. 3 Blikket rettet mod ADHD Ønsker du sparring om pension Psykolog Nyt Stockholmsgade København Ø Tlf Fax /annoncer: /redaktion: Åben Rådgivning jobsøgning, arbejdsmiljø, job, karriere, sygdom, Kandidat til Føl-ordning i privat praksis Yngre kollega søges til udannelsesforløb i privat praksis Se Følordning på DPs hjemmeside Kontakt psykolog Marianne Malm Mail eller telefon & Psykolog søges Kognitiv Klinik i Odense tilbyder ansættelse efter følordning. Se evt. Kontakt Susan Møller Rasmussen på tlf.: eller Hillerød C Torvet Lyst lokale til leje Lyse lokaler m. søudsigt til leje i Stavtrup, Århus Velfungerende arbejdsfællesskab søger en fjerde m/k. Eget lokale på 9-10 m 2. Stort fællesrum, venteværelse, køkken m.m Er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job? Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning? Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere? Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer? Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering? Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre? Lokale udlejes i Klinikfællesskabet City-Psykologerne fuld tid eller deltid. Attraktiv adresse nær Kongens Nytorv. Henvendelse: eller København Centrum Lyse og venlige lokaler hhv. 10 og 12 m². Stort fælleskøkken. Mulighed for undervisningslokale Kognitiv Center Kbh Gammel Mønt Åben Rådgivning er et tilbud til medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Rådgivningen ydes telefonisk eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og Århus. Rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret. Rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra psykolog eller socialrådgiver. Rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte Andersen. NB. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf , kl ! Psykolog nyt

48 ! Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på Stillinger i Psykolog Nyt Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er Stillinger opslået andre steder Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el- kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet. cedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psyko- foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en prolog Nyt. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant forhandler har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din vi bede dig sende en mail til Vi beder nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. dig vedhæfte følgende: Stillingsopslaget. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør Din ansøgning. rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om Dit CV. løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af Seneste lønseddel. en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. valget af dig til stillingen. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut- tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkasttet, før du kan tiltræde. Når din tillidsrepræsentant forhandler Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. På > Om foreningen kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy- > Sekretariat kan du se vores konsulenter. tillidsrepræsentanten. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 48 Psykolog nyt

49 Stillinger P sykolog e R og admi n I s TRaTIv sag sbeh andler Høje-Taastrup Kommune søger tre psykologer til PPR-området Børne- og Ungerådgivningscentret i Høje-Taastrup Kommune styrker nu indsatsen på PPR-området og søger derfor tre psykologer. Ud over disse søger vi en administrativ sagsbehandler til centrets sekretariat. PPR betjener børn og unge fra 0 18 år. PPR omfatter en tværfaglig sammensat personalegruppe med 15 psykologer, en tale/hørekonsulent og 13 tale/hørelærere, en specialundervisningskonsulent, lederen af støttekorpset og 30 team- og støttepædagoger. PPR er en del af Børne- og Ungerådgivningscentret, der varetager det overordnede ansvar for den støttende og vejledende indsats på almenområdet samt for børn/unge og familier med særligt behov for støtte. Psykologerne arbjeder i distriktsteams, hvor 3-4 psykologer hjælper hinanden. Samtidig indgår hver psykolog i et specialteam, hvor psykologerne har ansvaret for serviceringen af diverse gruppeordninger og andre specialtilbud. PPR s værdier og visioner: At så mange børn som muligt bevares i det almene miljø At der ved forslag til foranstaltning tages udgangspunkt i barnets behov At børn med særlige behov får den hjælp, som behovet motiverer. PsykologaRbejdet omfatter: Konsulentfunktion over for lærere/ pædagoger og familieteamet Formidling af pædagogiskpsykologisk viden til personalegrupper Pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurdering, udarbejdelse af forslag til specialpædagogiske foranstaltninger samt rådgivning og vejledning af forældre, pædagoger og lærere. vi forventer at du: Er uddannet cand. psych. eller cand.pæd.psych. gerne med læreruddannelse Har viden om psykologisk testning, undersøgelse og udredning Har interesse for at arbejde inden for skole- og daginstitutionsområdet Kan medvirke til videreudvikling af såvel almenområdet som specialtilbud på skoler og i daginstitutioner. vi tilbyder: Et spændende, alsidigt job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt systematiseret supervision. Psykologgruppen er en velfungerende gruppe, der er præget af sammehold, engagement og en stor grad af kreativitet. Psykologerne profiterer af hinanden på såvel det faglige som det personlige plan. yderligere oplysninger: Der er tale om stillinger på fuld tid. GøR en forskel Høje-Taastrup styrker indsatsen på PPR-området. I PPR vil du opleve, at din indsats gør en forskel for det enkelte barn. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation. Du kan få yderligere oplysninger hos leder af PPR cand.psych. Torben Thejl på telefon og mobil eller hos leder af psykologerne cand.psych. Jacob Stein på telefon og mobil ansøgningsfrist: Vi skal have din ansøgning den 24. april med morgenposten. Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. og 29. april. send ansøgningen sammen med Relevant dokumentation for uddannelse og erfaring til: Høje-Taastrup Kommune Børne- og Ungerådgivningscentret Bygaden 2, 2630 Taastrup eller til Mærk dit brev eller mail med psykolog til PPR. Du gør en forskel for kommunens borgere. Vi gør en forskel for dig! Et arbejde med mening og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi og en masse andet sundt. Bygaden 2, 2630 Taastrup Tlf.: Ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil. Kun ca. 25 minutter fra Rådhuspladsen i København og 15 minutter fra Roskilde. TR: Annette Guldager, tlf Psykolog nyt

50 Stillinger PSYKOLOG til børnekliniken barselsvikariat Da en af vore psykologer går på barsel skal vi have besat en fuldtidsstilling som psykolog cand. pæd. psyk eller cand. psyk snarest muligt og frem til d. 31. december Børnekliniken er en landsdelsdækkende undersøgelses- rådgivning- og vejledningsinstitution for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Børnekliniken forvaltes administrativt af Børne og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Målgruppen er førskolebørn med funktionsnedsættelser, kommunikationsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Børnekliniken består af teams af talehørepædagoger, psykologer, pædagoger og administrativt personale. Derudover er der tilknyttet fysioterapeut, socialrådgiver, børnelæge, ørelæge, øjenlæge og børnepsykiater. Vores udgangspunkt er, at mennesker er afhængige af og udvikler sig i samspil med omverdenen. Vi er optaget af et helhedssyn på barnet og dets omverden. Vores forståelse af os selv som organisation er bl.a. inspireret af en systemisk tilgang. Se mere om os på vores hjemmeside www. boernekliniken.dk Vi forventer, at du skal indgå i et af vores tværfaglige undersøgelsesteams. Vi ønsker du har: nogen erfaring med testning og undersøgelser af småbørn kendskab til småbørns udvikling på så mange områder som muligt: pædagogisk, psykologisk, høremæssigt, sprogligt, motorisk. gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt Der vil blive lagt vægt på gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner, idet der i undersøgelsesarbejdet ligger en del rapportskrivning og deltagelse i undervisning og konferencer. Vi kan tilbyde: fast supervision på undersøgelsesarbejdet godt og fleksibelt arbejdsmiljø tæt samarbejde i tværfagligt team medindflydelse på eget arbejde Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Børnekliniken Klinikchef Gitte Mondrup, tlf Tillidsrepræsentant psykolog Helle Kjærsgaard tlf Ansøgningsfristen 1. maj Ansættelsessamtaler vil finde sted den 13. maj Ansøgning med relevante bilag sendes til Børnekliniken Kristianiagade København Ø. Forvaltning TR: Helle Kjærsgaard, tlf Psykolog nyt

51 Stillinger NetOpNu - psykologordning i det sydlige Jylland udvider med 1 ungdomspsykolog NetOpNu søger en uddannet psykolog på fuld tid med virkning fra d. 1. august NetOpNu er en psykologisk og pædagogisk ordning, som supporterer de tilknyttede ungdomsuddannelser i det sydlige Jylland Der arbejdes primært inden for følgende hovedområder: bistand til elever, primært igennem samtaler rådgivning og supervision i forhold til vejledere og andre relevante personalegrupper undervisning og kursusvirksomhed i pædagogiskpsykologiske problemstillinger P.t. er der ansat 3 psykologer samt 1 administrativ medarbejder. Ordningen er forankret på Center for Undervisningsmidler, Professionshøjskolen University College Syd og har adresse i Aabenraa Vi tilbyder: gode kolleger tæt samarbejde med kolleger fleksibilitet mulighed for supervision mulighed for og forventning om deltagelse i kurser, konferencer, seminarer mv. overenskomstmæssig ansættelses- og lønvilkår Vi søger en psykolog, som: har erfaring med målgruppen har et positivt livssyn med overskud, da vi har meget travlt kan arbejde selvstændigt kan håndtere samarbejde med mange forskellige aktører har et selvoptrækkende drive er fleksibel har et godt humør Da en stor del af arbejdet ligger ude på den enkelte skole fordres det, at ansøgeren stiller egen bil til rådighed. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens takster. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Lars Borst eller sekretær Sanne Klemensø, på telefon Ansøgningen vedlagt relevante bilag sendes til Center for Undervisningsmidler, att. Lars Borst, Birkelund 1, 6200 Aabenraa, så vi har ansøgningen i hænde senest d. 1. maj 2009 kl Du har også mulighed for at sende ansøgningen som word-dokument på adressen Psykolog PPR Slagelse PPR Slagelse består af 34 engagerede, dynamiske og hjælpsomme psykologer (18), talehørelærere/motorikker (15) samt psykologfaglig leder, alle i besiddelse af lyst og energi til funktion og fællesskab, højt humør og seriøst sjove at arbejde sammen med. I PPR Slagelse passer vi på hinanden, vi tror på forebyggelse, dialog og samarbejde med børn, forældre, lærere, pædagoger, ledere, samarbejdspartnere og hinanden. Du får ledelse, der ønsker at blive udfordret og tør satse og eksperimentere og give plads til nye ideer og friske initiativer. PPR Slagelse satser på medarbejdere, der ønsker at blive og selvfølgelig også ønsker at blive dygtigere i organisationen. Derfor har vi fokus på autorisation og specialisering og kompetenceudvikling i det hele taget. Rummelighedstænkningen gennemsyrer hele PPR, så der er plads til forskellighed. Vi understøtter og faciliterer alsidighed og fordomsfrihed både hos os selv og i relation til de skoler og dagtilbud vi betjener. Vi ved ressourcer er vigtige og arbejder både for optimalt at udvikle de fysiske og mentale ressourcer hos os selv, og dem vi spiller sammen med. Føler du dig tiltrukket efter denne beskrivelse, ser vi dig gerne i PPR Slagelse. Vil du være med til at skabe landets mest spændende, kreative og dynamiske PPR, med fokus på at løse de lovpligtige opgaver i en kompleks virkelighed i samspil med en masse herlige kolleger og samarbejdspartnere, så er det PPR Slagelse. Lyder det for godt, til at det kan være sandt, så kast dig bare ud i det alligevel, du er selv med til at skabe det. Du bliver tilbudt en fremragende introduktion og startordning, hvor du bl.a. følger en kollega den første måned og bliver introduceret til kommunens forskellige almen- og specialpædagogiske tilbud. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte PPR-leder Erik Bo Jacobsen, mail: eller mobil: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Slagelse Kommune indhenter offentlig straffe- og børneattest ved alle nyansættelser. Ansøgning sendes til Center for børn, unge og familie, Torvegade 24, 2. sal Slagelse. Frist: 4. maj 2009, kl Tiltrædelse snarest mulig. Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest. slagelse.dk TR: Eric Allouche, tlf Psykolog nyt

52 Stillinger Vikar for psykolog Ungdomsteamet søger en psykolog (32 timer) i perioden 1. juni juli Vi har brug for en fagligt kompetent og engageret psykolog. Du kan lide at samarbejde med forskellige faggrupper om primært unge med psykotiske og skizofrene lidelser (ambulante og indlagte). Hør mere hos psykolog Jette Vorup på Se hele annoncen på Id nr. RSD Ansøgningsfrist: 24. april. LEKTORAT VED CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Ved Center for Rusmiddelforskning er et lektorat i samfundsvidenskabelig rusmiddelforskning ledigt til besættelse pr. 1. september 2009 eller snarest derefter. Stillingen, der er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse, vil være tilknyttet Center for Rusmiddelforsk - nings afdeling i København. Det forventes, at den pågældende gennem sin tilstedeværelse deltager i centrets daglige aktiviteter såsom seminarer, workshops og lignende. Desuden vil pågældende skulle deltage i varetagelsen af centrets organisatoriske og administrative opgaver. Da den kommende stillingsindehaver skal kunne deltage i samtlige af centrets hovedaktiviteter, fordres det, at ikke dansktalende inden for en kortere periode (max. 2 år) tilegner sig de hertil fornødne danskkundskaber. En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes fulde ordlyd kan ses på Gl. Vardevej Esbjerg N Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på AC-TR: Karen Elmeland (DM), tlf Har du lyst til at blive leder i Hvidovre kommunes ungecenter Porten? I Hvidovre kommune har vi fokus på ungeindsatsen og vi vil gerne tilbyde lokalt forankrede og højt kvalificerede tilbud til unge, der har behov for en særlig indsats jf. Servicelovens 52. Så hvis du synes denne appetitvækker lyder spændende, kan du se mere på kommunens hjemmeside: under ledige stillinger.? Klinisk psykolog Ved psykiatrisk afdeling i Kolding søger vi en erfaren psykolog til varetagelse af diagnostisk udredning, psykoterapeutisk behandling samt supervision af plejepersonale. Der er tale om en stilling, der rummer en bred vifte af de opgaver, der kendetegner arbejdet som psykolog indenfor psykiatrien med mulighed for udvikling og specialisering indenfor såvel psykopatologi samt psykoterapi. Læs hele annoncen på regionsyddanmrk.dk, id nr. RSD eller kontakt chefpsykolog Helge Jensen på Skovvangen Kolding TR: Louise Marie Skriver Rasmussen, tlf Psykolog nyt

53 Stillinger Job Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. Psykolog Regionspsykiatrien Holstebro I Klinik for Traumatiserede Flygtninge Holstebro er en 37 timers stilling som psykolog ved behandlingsteam til behandling af traumatiserede flygtninge ledig til besættelse fra den 1. juni 2009 eller snarest derefter. Stillingen er et barselsvikariat. Klinikkens opgave omfatter psykologisk-, fysioterapeutiskog medicinsk-behandling i tæt samarbejde med patientens egen læge og kommunale samarbejdspartnere (shared care): Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder, cand.psych, Elias Kristjansson, Regionspsykiatrien Holstebro, tlf eller mobil Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 1. maj 2009 kl. 10. Du kan se hele stillingsopslaget og søge jobbet online på Se hele stillingsopslaget på Mødrehjælpen i Århus søger PSYKOLOG TIL BEHANDLING AF VOLDSRAMTE BØRN Til vores projekt for voldsramte familier søger vi en psykolog med erfaring inden for børneområdet. Du får det faglige ansvar for den terapeutiske behandling, herunder ansvaret for gruppeog individuel behandling af børn. Du får en central rolle i et spændende tværfagligt projekt i udvikling. Vi satser på høj faglig kvalitet både i forhold til at hjælpe de voldsramte familier og til at dokumentere effektive behandlingsmetoder. Vi arbejder efter Performance Management-tankegangen, hvilket betyder, at vi arbejder efter en velbeskrevet metode og løbende måler og dokumenterer, om vores arbejde virker. Vi tilbyder dig et spændende og afvekslende arbejde og en arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor respekt for mor og børn er et nøgleord. Herudover tilbyder vi et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for deltagelse i supervision samt mulighed for faglig efteruddannelse, herunder uddannelse i at arbejde med dokumentation og effektmåling. Læs mere på klik på ledige stillinger. Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, der yder social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til gravide og børnefamilier. Vi har både lønnede og frivillige medarbejdere; blandt andet socialrådgivere, psykologer, advokater, jordemødre og sundhedsplejersker. Vi rådgiver ca børnefamilier årligt og er ca. 90 ansatte. Vi har afdelinger i København, Odense og Århus. Psykolog til føl-ordning i privatpraksis på Frederiksberg Psykolog søges til føl-ordning med start 1. juni Arbejdets omfang vil være 20 sessioner om ugen. Føl-ordningen er et led i videreuddannelsen med henblik på at opnå erfaring i privatpraksis og autorisation. Ikke-autoriserede psykologer kan søge. Psykologpraksissen har bl.a. overenskomst med Sygesikringen og arbejdet består fortrinsvis af almene kliniske opgaver samt krisebehandling. Klientgruppen er voksne, børn og par. Du er uddannet psykolog imødekommende, humoristisk, energisk, har en god fornemmelse for menneskelige ressourcer og flair for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet og er nem at omgås. Det er ligeledes vigtigt, at du har administrative evner. Du skal have CVR nr. (registreret som selvstændig). For yderligere information, se Se under menupunkt: Information > At være føl i Psykologpraksissen. Der er desværre ikke mulighed for yderligere oplysninger, hverken telefonisk eller pr. mail, pga. stort arbejdspres. Studenterrådgivningen søger en psykolog Studenterrådgivningen søger en psykolog til vores afdeling i København (Kompagnistræde). Stillingen er ledig fra d. 1. august Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Studenterrådgivningen tilbyder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning, behandling og vejledning til studerende ved de mellemlange og lange videregående uddannelser. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Springborg eller psykologerne Palle Søderlund og Christian Valla på tlf Ansøgningsfrist er fredag den 1. maj studenterrådgivningen Ansøgning med relevante bilag sendes til Psykologpraksis ved Trine M. Johnsen, Peter Bangs Vej 1 F, 2., 2000 Frederiksberg. Læs det fulde stillingsopslag på Studenterrådgivningens hjemmeside TR: Marianne Vinter, tlf Psykolog nyt

54 Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Side 4 Stillinger Frivilligt arbejde Psykolog til Børne- og Familiecenter Ansøgningsfrist: 4. maj 2009 Vejle Kommunes Børne- og Familiecenter søger en psykolog med tiltrædelse 1. august Stillingen er på 37 timer ugentlig. Der er tale om en nyoprettet projektstilling med en særlig funktion i forhold til hurtig hjælp til unge (24 timers kontaktgarantiordning). Børne- og Familiecentret foretager psykologiske undersøgelser af og yder behandling/familiebehandling til børn og unge i alderen 0-18 år med emotionelle, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Vi er i alt 8 behandlende medarbejdere, heraf 3 psykologer inklusiv lederen. Der er mulighed for at være med til at sætte præg på et nyt projekt. Læs mere på eller kontakt leder/ psykolog Tove Weis tlf Psykologisk Korttids Rådgivning Vesterbro søger psykologer Vi er en rådgivning, der tilbyder personlige samtaleforløb ud fra et systemisk, narrativt og løsningsfokuseret grundlag. Vores tilbud giver dig mulighed for at arbejde i et fagligt udviklende miljø som en del af et engageret team af rådgivere. Rådgivningsgruppen er sammensat af både færdiguddannede psykologer og psykologistuderende på kandidatuddannelsen. Vi søger dig, der har lyst til at: Arbejde frivilligt 3-4 timer hver anden onsdag aften Rådgive ud fra et systemisk, narrativt og løsningsfokuseret grundlag Rådgive inden for en bred vifte af almenmenneskelige problematikker Rådgive i team Modtage supervision hver 4. uge af cand.psych.aut. Oliver Adams Deltage i kurser, der har til formål at kvalificere dit metodiske grundlag Involvere dig i forenings- og bestyrelsesarbejde Forstærke dit psykolognetværk Hvis dette kan friste dig, så send en ansøgning til Rådgivningshuset Vesterbro Att. Nikolai Roitmann Onkel Dannys Plads 1, 1711 København V Ansøgningsfrist den 1. maj Se for yderligere information. 1 Psykolog søger nyt job 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening Det sørgende menneske Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 30 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hveranden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 54 Psykolog nyt

Neurovidenskab coaching

Neurovidenskab coaching 10 Psykolog nyt 7 2009 & Neurovidenskab coaching Coaching er ikke kun de glade praktikeres legetøj, men for længst professionaliseret af coaching-psykologerne. En ny udvikling er på vej, forankret i kognitiv

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

PSYKOLOGERNE. i børne- og ungdomspsykiatrien

PSYKOLOGERNE. i børne- og ungdomspsykiatrien Kortlægning Af A. Trillingsgaard, P.H. Cohn og J. Thybo PSYKOLOGERNE i børne- og ungdomspsykiatrien Hvem er de, hvordan ser deres kompetencer ud, er de glade for jobvilkårene, hvordan ser de på ledelse.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Til medlemmerne af Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 23. april 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 3. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Skemaet skal udfyldes elektronisk 1. Navn: 2. Cpr. nr..: 3. Adresse: 4. Telefon nr.: 5. E-mail adresse: 6. Mobil nr.: 6. Indenfor hvilket speciale stiles

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Executive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation

Executive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation Executive Coach uddannelsen Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation O Executive Coach uddannelsen Her er coachuddannelsen, der giver dig kompetencerne

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere