Center for Børn og Undervisning. Virksomhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Børn og Undervisning. Virksomhedsplan 2012-20133"

Transkript

1 Center for Børn og Undervisning Virksomhedsplan

2 Center for Børn og Undervisning Virksomhedsplan Indhold Indledning... 3 Analyse af udvalgte centrale arbejdsgange i CBU... 4 Profilskoler... 5 Undervisningsassistenter... 6 En ekstra idrætstime i 4. og 5. klasse... 7 Kost, fysisk aktivitet og trivsel i dagtilbud, sfo og skoler... 8 Det videre arbejde med inklusion... 9 Revurdering af støttepædagogområdet Udvikling af aftenklubberne Udvikling af sfo 1 og sfo Det foresatte arbejde med overgange Bekymrende elevfravær IT på daginstitutionsområdet Digitale lærermidler Infrastruktur på skole og daginstitutionsområdet Sprog, læsning og skrivning Tosprogede børn Udskolingspædagogik Undervisningsdifferentiering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

3 Indledning Virksomhedsplanen for 2012 og 2013 er en del af CBU s styringsværktøj og danner en del af rammen for CBU s indsatsområder i perioden 2012 og Udover de indsatsområder, som fremgår af denne virksomhedsplan arbejder CBU med en række indsatser som er videreført fra de forrige år, som fx det videre arbejde med implementering af SSP-læseplanen, ligesom der i løbet af året ganske givet vil komme flere indsatser til. Desuden løser CBU en lang række drifts- og ad-hoc opgaver som ikke fremgår af virksomhedsplanen. Indsatsområderne i CBU s virksomhedsplan skal bidrage til at opfylde Børne- og ungepolitikkens vision: At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og rammer til at nå deres fulde potentiale I det følgende præsenteres de indsatser som er prioriteret for Indsatsområderne er opstået på baggrund af politiske beslutninger, direktionens og centerchefernes aktivitetsplan for 2012, kvalitetsrapporterne for skole og dagtilbud samt indsatsområder som er udpeget af CBU s medarbejdere som væsentlige for CBU s virksomhed. I CBU arbejder vi løbende med arbejdsmiljøet i centret og temaet vil også i 2012 og 2013 løbende blive taget op blandt andet på MED-udvalgsmøder og personalemøder. 3

4 Analyse af udvalgte centrale arbejdsgange i CBU Det er vigtigt for CBU, at centeret kan løse nuværende og fremtidige opgaver, at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, at sikre kvalifikationer der passer til opgaverne og at sikre et højt serviceniveau over for borgere og driftsteder. Derudover vil de nærmeste års øgede digitalisering stille nye og anderledes krav til centeret og medarbejderne. CBU har løbende haft fokus på arbejdsgange, kvalitetssikring og udvikling af projektarbejdsformen. Erfaringerne viser, at det er nødvendigt at indføre en mere systematisk tilgang til arbejdet med disse fokuspunkter. et med denne indsats er at klarlægge, effektivisere, kvalificere og synliggøre de udvalgte centrale arbejdsgange i CBU. Herunder skal eventuelle sårbarheder i arbejdsgangene afdækkes og løsningsforslag beskrives. Arbejdet skal ses i sammenhæng med den kommende digitaliseringsstrategi. CBU s mål Målet er, at der i CBU er et klart billede af de forskellige faglige kompetencer blandt medarbejderne og af hvordan de indgår i opgaveløsningen. Målet er, at medarbejderne i CBU har indsigt i de forskellige arbejdsgange med henblik på deltagelse i opgaveløsningen og med henblik på arbejdets tilrettelæggelse således at medarbejderne kan tage hensyn til tidspunkter, hvor en arbejdsgang kan være særligt sårbar. CBU vil i den kommende periode udvælge fem arbejdsgang i centeret, som skal analyseres og synliggøres. Herefter skal der eventuelt stilles forslag til forenkling og optimering. Eksempler i uprioriteret rækkefølge kan være: Årlig distriktsregulering Årlig dannelse af børnehaveklasser og indskrivning i skolefritidsordningen Budget og regnskab Pladsanvisningen Kvalitetsrapporternes datagrundlag Arbejdsgangene analyseres med henblik på at vurdere og eventuelt justere de nuværende arbejdsgange. Der skal endvidere sættes fokus på en systematisk kvalitetssikring af de forskellige arbejdsgange. CBU skal arbejde aktivt for at afdække mulighederne for øget digitalisering i opgaveløsningen med henblik på effektivisering og ressourcebesparelse. Dette gælder både borgervendte funktioner og den interne opgaveløsning i CBU. CBU skal i større grad anvende projektarbejdsformen med skiftende projektgrupper, fordi mange fremtidige opgaver vil have karakter af udviklingsarbejder. Samarbejdspartnere i CBU Opgaven skal løses af ansatte i CBU. Der er en række samarbejdspartnere uden for CBU, som skal inddrages på forskellige tidspunkter. Det kan være PPR, Plan-, Bygge- og Miljøcenter (Gis-funktionen), Folkeregisteret (Befolkningsprognosen) m.fl. 4

5 Profilskoler Udarbejdelse af oplæg vedrørende eventuel etablering af profilskoler i fremtiden I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at Der arbejdes på, at kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. et med arbejdet er: At undersøge og analysere forskellige modeller for profilskoler At udarbejde forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Opgavebeskrivelse Der etableres en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra CBU samt repræsentanter fra skoleledelserne, som får til opgave, at undersøge og analysere forskellige modeller for profilskoler, herunder indhold, samarbejdsflader, organisering og økonomi. Der udarbejdes min. tre modeller med hvert sit udgiftsniveau: 1. En lille model som kan gennemføres udgiftsneutral 2. En mellemstor model, hvor skolerne tilføres mellem kr. 3. En stor model, hvor skolerne tilføres mellem kr. at udarbejde forslag til, hvordan kommunens folkeskoler evt. kan etableres som profilskoler i fremtiden. Forslaget skal indeholde: en beskrivelse af, forskellige former for profilskoler herunder lokale og kommunale profilskoler samt eksempler på mulige profiler et forslag til hvordan skolerne etableres som profilskoler i Ishøj kommune, herunder form, organisering og proces et forslag til ansøgningsprocedure og certificeringskrav Tidsplan Arbejdsgruppens oplæg afleveres til og drøftes med centerchefen ultimo april 2011 Forslaget behandles i Børne- og Undervisningsudvalget i maj 2012 Projektejer Centerchefen for Børn og Undervisning. Deltager løbende i arbejdsgruppens møder, når tovholderne og/eller Centerchefen finder det Nødvendigt. Tovholdere Marianne Gjelstrup og Mona Engelbrecht Tovholderen giver jævnligt tilbagemelding til centerchefen om hvordan arbejdet skrider frem. Øvrige deltagere En ledelsesrepræsentant fra hver af folkeskolerne. Repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning. Andre videnspersoner med viden om profilskoler eller viden om særlige profiler som kan kvalificere arbejdet kan indgå ad hoc. 5

6 Undervisningsassistenter Udarbejdelse af oplæg vedrørende undervisningsassistenter i folkeskolen I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at Center for Børn og Undervisning afklarer om der fremover skal anvendes undervisningsassistenter i skolerne, dog tidligst fra skoleåret 2013/2014. et med arbejdet er: At afklare om der fremover skal anvendes undervisningsassistenter i skolerne, dog tidligst fra skoleåret 2013/2014. Indsats Den lovmæssige baggrund for undervisningsassistenter undersøges Overenskomstforhold samt overenskomstmæssige problemstillinger vedrørende undervisningsassistenter undersøges Oplæg til, hvordan undervisningsassistenter kan anvendes i skolerne udarbejdes Undersøge om der fortsat er afsat puljemidler i Undervisningsministeriet til forsøg med undervisningsassistenter. Evt. udarbejdelse af ansøgning. Tidsplan: Arbejdsgruppens oplæg afleveres til og drøftes med centerchefen efter sommerferien 2012 Tovholdere Peter Jensen og Bente Blichfeldt Tovholderen giver jævnligt tilbagemelding til centerchefen om hvordan arbejdet skrider frem. Samarbejdspartnere i CBU Relevante medarbejdere fra Center for Børn og Undervisning. En ledelsesrepræsentant fra hver af de fem folkeskoler. Vælges på skoleledermødet i januar. 6

7 En ekstra idrætstime i 4. og 5. klasse I forbindelse med budgetaftalen for 2012 er det besluttet, at 4. og 5. klasse skal have en ekstra idrætstime pr. uge, som skal anvendes til motion og bevægelse. et er, at forbedre elevernes motionsvaner. Den ekstra undervisningstid skal bidrage til hyppigere og regelmæssig motion. Det er et ønske, at der gennemføres effektmåling. Skolerne involveres i udmøntningen af projektet. Indsats Center for Børn og Undervisning tager kontakt til skolerne med henblik på, at udpege en person fra hver skole til at indgå i udmøntningen af projektet, herunder: Hvordan timerne bruges således at de bidrager bedst muligt til hyppigere og regelmæssig motion Hvorledes en effektmåling kan gennemføres. Tovholder Helle Kirud 7

8 Kost, fysisk aktivitet og trivsel i dagtilbud, sfo og skoler Alle vuggestuebørn får et økologisk frokostmåltid og forældre til børn i børnehaver tilbydes et forældrebetalt frokostmåltid - Ernæringsprincipperne og arbejdet med kostpolitikken på driftsstederne er fulgt op i 2011 af konsulenten for økologi. Fødevarestyrelsens Altomkost rejsehold har holdt oplæg om den sunde madpakke. For at kvalificere arbejdet med egen og andres sundhed er der iværksat et kompetenceforløb Bevægelse for at lære for personale i dagtilbud, sfo er og folkeskoler. For dagplejen og vuggestuen Gadekæret er der iværksat et kortere forløb for personalet. CBU og Familiecentret deltager i et Satspuljeprojekt i fem dagtilbud, hvor pædagoger og sundhedsplejersker har gennemført en ICDP vejlederuddannelse og deltaget i Fødevarestyrelsens kursus Let vejen. I kvalitetsrapporten anbefales det at følge evalueringen fra Satspuljeprojektet, således at projektet indgår i udviklingen af det øvrige sundhedsarbejde i dagtilbuddene. Alle folkeskoler deltager i Skolesport, hvor målgruppen er de inaktive og idrætsusikre børn. Sfo en har udpeget en eller to ildsjæle som i samarbejde med elever fra 7-9 klasse står for Skolesport. Fra skoleåret 2012 vil der også deltager lærere fra skolerne. Sundhed har stor politisk bevågenhed via sundhedsprofil, sundhedspolitik og kostpolitik. et er: At CBU s indsatser skal give skoler og dagtilbud kompetencer til arbejdet med det brede sundhedsbegreb. At alle børn og unge får viden og indsigt i sundhed samt hvordan sundhedsadfærd påvirkes positivt og negativt. At alle børn og unge opnår en forståelse for egen og andres sundhedsadfærd. Således at de igennem et aktivt og sundt liv kan anvende disse kompetencer til personlig udvikling, ungdomsuddannelse og aktiv deltagelse i samfundet. CBU s mål At sikre at der fortsat er fokus på Sundhedspolitikken og Kostpolitikken At sikre at deltagerne fra kompetenceforløbet Bevægelse for at lære vidensdeler og omsætter den opnåede viden til konkrete tiltag som fremmer sundheden. At sikre at erfaringerne fra Satspulje- og skolesportsprojektet indtænkes i arbejdet med sundhed. Dialogmøder med dagpleje, dagtilbud, Sf0 er og folkeskoler om arbejdet med sundhed og sundhedsadfærd Implementering og forankring af ICDP og Skolesport. I foråret 2013 i gang sættes arbejdet med at beskrive en overordnet læseplan for, hvordan der skal arbejdes med sundhed Tovholder Helle Kirud i CBU Dagtilbuds- og skoleledere, pædagoger og lærere, PPR, de frivillige foreninger, Familiecentret og Naturskolen. 8

9 Det videre arbejde med inklusion I kommunens inklusionsindsats er der to hovedspor, som snor sig ind og ud af hinanden det almene og det specielle. Forudsætningen for en vellykkes integration af specialpædagogikken (dagtilbud) og specialundervisningen (skolen) er, at der er en bevidsthed om inkluderende og ekskluderende processer i almenområdet og en viden om metoder til modarbejdelse af ekskluderende processer. CBU påbegyndte i 2008 inklusionsprojektet i kommunens vuggestuer og det er blevet videreført i børnehaverne og sfo erne. Projektet har primært satset på efteruddannelse (inklusionspædagoger), pædagogisk udviklingsarbejde, vejledning og netværksdannelse. Inklusionsprojektet er en del af virkeliggørelsen af Børne- og Ungepolitikken og i det lys er der fortsat en udfordring på undervisningsområdet i kommunens folkeskoler. I dagtilbuddenes kvalitetsrapport findes følgende anbefaling: Det anbefales, at der etableres et tæt samarbejde om inklusionsarbejde i Ishøj Kommune mellem PPR og CBU. et med arbejdet med inklusion, er at rette opmærksomheden mod både faglig inklusion og social inklusion. Faglig inklusion handler om elevens mulighed for at få udbytte af pædagogiske aktiviteter og undervisning. Social inklusion handler om at være deltager i fællesskabet, herunder børnenes egne fællesskaber. Det er endvidere formålet at udvikle samarbejdet mellem CBU og PPR om inklusionsindsatsen. CBUs mål I løbet af 2012 formuleres et forslag om et samarbejde mellem CBU og PPR med henblik på udarbejdelse af et oplæg om sammenhængen mellem de forskellige inklusionsindsatser til drøftelse med dagtilbudslederne og skoleledelserne. Denne drøftelse kan eventuelt ske på et fælles møde. Etablering af samarbejde mellem CBU og PPR. Inklusionsindsatsen vil løbende være til drøftelse på ledermøder. CBU vil understøtte arbejdet i netværk for inklusionspædagoger. CBU vil undersøge hvilke relevante, konkrete værktøjer der findes til brug for afdækning af ekskluderende processer i den daglige praksis. Det kan f.eks. vores egen inklusionsguide, SIP-analyseværktøj, motorisk screening og andet. Tovholdere i CBU er det Tommy Johansen og Peter Jensen. Konsulenter i PPR og CBU og ledere i dagtilbud og skoler. 9

10 Revurdering af støttepædagogområdet I 2008 startede CBU et projekt om inklusion i vuggestuer og det inkluderende arbejde blev i 2010 videreført i børnehaverne, således at der blev en pædagogisk kontinuitet i arbejdet i vuggestuer og børnehaver. Med udgangspunkt i inklusionstiltagene i vuggestuer og børnehaver er det inkluderende pædagogiske arbejde i 2010/11 blevet videreført i sfo sammenhæng. Næste skridt i den inkluderende pædagogik skal rettes mod støttepædagogområdet. Støttepædagog arbejdet foregår i dag i situationer og forløb, hvor barnet er sammen med andre børn i almenfællesskaber og i situationer hvor støttepædagogen segregerer barnet fra fællesskabet for at træne og stimulere det individuelt. Støtten tildeles efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov for individuel støtte. Området synes imidlertid i nogen grad at være underbelyst i et inklusionspædagogisk perspektiv. I dagtilbudsloven anføres det som et pædagogisk formål, at forebygge negativ social arv og eksklusion. I Ishøjs kommunes Børne- og Unge politik hedder det, at børn og unge skal opleve, at de fællesskaber, de er en del af, er inkluderende. I kvalitetsrapporten for dagtilbud 2011, anbefales det, at der med afsæt i arbejdet med inklusion i vuggestuer, børnehaver og sfo, iværksættes en analyse af støttepædagogområdet med fokus på inklusion. CBUs mål jf. kvalitetsrapportens handleplan at revurdere støttepædagogområdet med udgangspunkt i et inklusionsperspektiv at få mest mulig effekt for områdets ressourcer Med afsæt i arbejdet med inklusion i vuggestuer, dagplejen og børnehaver iværksættes et udviklingsprojekt. Udviklingsprojektet skal indeholde: 1. En analyse af støttepædagogområdet med fokus på inklusion og et støttesystem med flere muligheder i samarbejde med støttepædagogkorpset og PPR. Temaer i analysen kan blandt andet være: - Hvad der giver anledning til deltagelse i almenfællesskaber? - Hvilke pædagogiske metoder fremmer børns inklusion i almenfællesskaber? - Hvilke indikatorer kan man se på børns faktiske deltagelse i almenfællesskaberne? (Det vil sige resultatet af det inkluderende pædagogiske arbejde) 2. En revurdering af støttepædagogområdet 3. Kompetenceudvikling for støttepædagoger Tovholder i CBU Tommy Johansen PPR og Støttepædagogkorpset. 10

11 Udvikling af aftenklubberne Den politiske vedtagelse af den nye klubstruktur indebar blandt andet, at der skulle sættes fokus på udvikling af den pædagogiske praksis i sfo 3 erne, også kaldet aftenklubberne. For at give sfoledere og sfopædagoger et udviklingsredskab afholdtes den 7. oktober 2010 en kursusdag om arbejdet med indsatsteori. På opstartsseminaret den 2. november 2010 for de samlede skoleledelser blev udviklingsarbejdet formelt skudt i gang. Der blev skabt en projektstruktur med styregruppe og projektgruppe. Den enkelte sfo 3 har siden med udgangspunkt i deres egen indsatsteori arbejdet med udvikling af sfo 3 ens indholdsside. Oprindeligt var sfo 3 forbeholdt 6. til 8. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget har i november 2011 givet en generel dispensation, således at 9. klasserne også må bruge aftenklubberne. Det er tanken, at de unge må bruge alle aftenklubber på tværs af skoledistrikterne. Det er ligeledes tanken, at sfo 3 erne og Ungdomskulturhuset skal samarbejde om aktiviteter, der kan vække de unges nysgerrighed og interesse for at bruge Ungdomskulturhuset i løbet af deres 9. skoleår og efter. Sfo 3 erne har i løbet af 2011 etableret et netværk for pædagoger på tværs af aftenklubberne og har påbegyndt planlægning og afholdelse af fælles aktiviteter. Generelt melder afklubberne tilbage, at de unges brug af aftenklubberne på tværs i kommunen er begrænset. et med denne indsats er at gøre status på udviklingen i aftenklubberne med henblik på den videre udvikling, eventuelt ved hjælp indsatsteorier. CBUs mål CBU s mål er fortsat at medvirke til en udvikling af ungekulturen, den pædagogiske praksis i Ishøj Kommune med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken og Medborgerpolitikken. Det er målet, at pædagogikken og ungekulturen er synlig og præget af konstruktive projekter i lokalsamfundet. CBU arrangerer i efteråret 2012 et seminar for skoleledelserne og relevante medarbejdere fra Børne- og Kulturområdet. Seminaret markerer afslutningen på projektperioden siden vedtagelsen af den nye klubstruktur og skal udstikke retningen for det foresatte systematiske arbejde med udvikling af området. CBU vil fortsat deltage i udviklingen af netværkssamarbejdet mellem aftenklubberne. Tovholdere Peter Jensen og Tommy Johansen. Konsulenter og medarbejdere i Kultur- og Fritidscenteret og ungdomsskolen kan inviteres. 11

12 Udvikling af sfo 1 og sfo 2 Sfo erne har tre vigtige og ligeværdige opgaver de skal tage hånd om børnenes alsidige udvikling og trivsel, blandt andet udtrykt i målog indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningen de skal deltage i den primære forebyggende indsats og de skal samarbejde med skolens undervisningsdel. I efteråret 2011 har CBU sat fokus på den almene inklusionsindsats i sfo erne, blandt andet gennem efteruddannelse. Skolernes kvalitetsrapport 2010 viser en tendens til, at børnene især efter 2. klasse fravælger sfo 2. Det betyder, at mange børn i 3. til 6. klasse bruger deres fritid på andre aktiviteter. Denne udvikling er tilsyneladende den samme på landsplan. Forudsætningen for, at sfo erne kan udfylde deres rolle er naturligvis, at de er i kontakt med børnene. et med denne indsats er at gennemføre en strategisk drøftelse af den rolle sfo erne skal udfylde i Ishøj Kommune. CBUs mål CBUs mål er, at denne drøftelse kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag blandt andet i forhold til børnenes reelle brug af sfo en og at den kan tage afsæt i relevant vidensgrundlag og inspiration fra egne og andre kommuners sfo er. I skolernes kvalitetsrapport 2012 indgår dokumentation for børnenes brug af sfo 1 og 2, blandt andet med henblik på en sammenligning med tallene fra 2010 rapporten. Efterfølgende gennemføres en drøftelse på et skoleledermøde. Drøftelsen danner grundlag for eventuel beslutning om udarbejdelse af handlingsplan, som blandt andet skal tage højde for sfo ernes mulige rolle, hvis der indføres profilskoler. Tovholdere Tommy Johansen og Peter Jensen. Ledere og inklusionspædagoger i sfo erne. 12

13 Det foresatte arbejde med overgange Børnehaver, sfo er og børnehaveklasser har i 2010 og 2011 arbejdet med børns overgang mellem dagtilbud og skole på grundlag af de minimumsretningslinjer, der blev vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget i februar Retningslinjerne blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, sfoledere, dagtilbudsledere og CBU. I Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning indgår, at der i efteråret 2012 skal gennemføres en evaluering af arbejdet med minimumsretningslinjerne. et med denne indsats er at medvirke til at sikre, at alle børn der begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave, skolefritidsordning og børnehaveklasse kan forbinde overgange og skift med tryghed, nysgerrighed og anerkendelse. CBU s mål er at gennemføre evalueringen af de eksisternde minimumsretningslinjerne for overgange mellem børnehave, sfo og skole og derigennem at identificere styrker og svagheder ved de eksisterende retningslinjer og deres praktiske udmøntning. at der i efteråret 2013 foreligger forslag til fælles kommunale minimumsretningslinjer for overgangen fra dagpleje og vuggestue til børnehave til politisk behandling Evaluering af minimumsretningslinjerne for overgange mellem børnehave, sfo og skole Der etableres en arbejdsgruppe med udgangspunkt i den kreds, der udarbejdede minimumsretningslinjerne. Arbejdsgruppen gennemfører i efteråret 2012 en evaluering af de eksisterende minimumsretningslinjer for overgangen mellem dagtilbud og skole. Udarbejdelse af minimumsretningslinjer for overgange mellem vuggestue, dagpleje og børnehave Der etableres en arbejdsgruppe med udgangspunkt i dagtilbudslederkredsen, som skal udarbejde med forslag til minimumsretningslinjer. Arbejdsgruppen skal tage højde for at overgange kan være forskellige: overgangen fra vuggestue og dagpleje til børnehave (separate institutioner) overgangen fra vuggestue til børnehave (samme institution med separate bygninger) overgangen fra vuggestue til børnehave (forskellige afdelinger i samme bygning) Tovholdere Peter Jensen og Tommy Johansen Evalueringen af de eksisterende minimumsretningslinjer gennemføres i samarbejde med skoler og dagtilbud, herunder sprogkorpset. Udarbejdelse af minimumsretningslinjer sker i samarbejde med dagtilbudsledere. 13

14 Bekymrende elevfravær CBU og skolerne har gennem flere år haft fokus på elevfraværet, især det ulovlige fravær. Kvalitetsrapporterne har et særligt afsnit om elevfraværet og skolelederne har været med til at præcisere definitionerne af sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær. Men fraværsstatistikken viser, at der fortsat er bekymrende fravær, især ulovligt fravær. Og der tegner sig et billede af, at der kan være en tæt sammenhæng mellem trivsel, fravær og udbytte af undervisningen. Der kan også være en sammenhæng til kriminalitet. CBU og skolelederne har drøftet elevfraværet og er enige om det formålstjenlige i fælles retningslinjer for håndtering af bekymrende fravær, som gør brug af alle de løsningsfokuserede greb, der er til stede på skolerne og i Rådhusets centre. Indsatsen begyndte i CBU, men er i løbet af efteråret blevet slået sammen med en beslægtet indsats om langvarigt fravær med deltagelse fra Familiecenteret, PPR og ledelsen på Gildbroskolen. et med indsatsen Det er formålet, at de ansatte på skolerne (undervisning og fritid) får et redskab til hurtig identifikation af bekymrende fravær som kan hjælpe til at afdække årsagerne til det bekymrende fravær og som beskriver en standardiseret procedure som inddrager de relevante tværfaglige samarbejdspartnere CBU s mål er at gøre det let for driftstederne at håndtere bekymrende fravær at beskrive en hensigtsmæssig tværfaglig indsats at støtte driftstedernes indsats, som ofte kan være vanskelig i foråret 2012 deltage i udarbejdelse af konkrete retningslinjer for håndtering af bekymrende fravær, herunder standarder for fravær, som kan vedtages i Børne- og Undervisningsudvalget i løbet af foråret 2012 i løbet af 1. kvartal i 2012 sikre at relevante medarbejdere på skolerne og i centrene kender retningslinjerne og er indforstået med at arbejde efter dem fra januar 2012 følge fraværsstatistikken ud fra skolernes månedlige indberetninger med udgangen af skoleåret 2012/2013 evaluere håndteringen af bekymrende fravær. Tovholder Lea Fuglsang Samarbejdspartnere i CBU I CBU deltager Lea Fuglsang og Peter Jensen i arbejdsgruppen. Meral Yilmaz deltager i forbindelse med fraværsregistrering. SSP-netværket, skolelederne, Familiecenteret og PPR. 14

15 IT på daginstitutionsområdet Se også handleplan for kvalitetsrapport på daginst.området. Der er generelt ikke pædagogiske computerudstyr, der bruges med børnene eller til dialog med forældrene i daginstitutionerne. Der er ikke decentral infrastruktur, hverken trådet eller trådløs. Der er generelt fiber til de fleste daginstituioner, denne benyttes pt. ikke og indgår ikke i netværksstrukturen. At udvikle arbejdet med pædagogisk IT i dagtilbud, herunder at kvalificere såvel medarbejderes og børns pædagogiske IT-kompetencer. At udvikle mulighed for digital kommunikation mellem hjem og dagtilbud jf. KL s digitaliseringsstrategi. At have velfungerende IT-systemer og infrastruktur som understøtter såvel den pædagogiske praksis som den digitale kommunikation. CBUs mål Inden skolestart skal alle børn i dagtilbud stifte bekendtskab med pædagogiske ITredskaber, herunder programmer og metoder til læring, produktion af billeder, video og hjemmesider mv. Alle børn kan tænde og logge på computer, tablet og bruge udvalgte funktioner. Alle dagtilbud har i 2015 mulighed for, at skriftlig kommunikation mellem institution og forældre foregår digitalt. Udarbejder oplæg vedrørende IT i dagtilbud til budget 2013 (pilotprojekt i 4 dagtilbud) og 2014/15 (alle dagtilbud). Igangsætter et pilotprojekt med 4 dagdagtilbud om udvikling af pædagogisk IT og digital kommunikation med forældre (jf. KL s digitaliseringsstrategi) i Forudsætning er at der afsættes budget til pilotprojektet i budget Med udgangspunkt i erfaringer fra pilotprojektet udvides arbejdet til alle dagtilbud i 2014/15 I 2012 nedsættes en IT- styregruppe. Der udarbejdes et overslag over udgifter samt forslag til budget for indsatsen til budget 2013 og overslagsårene. Tovholder 5mal Andre Samarbejdspartnere Spo, Etj, Daginstitutionsledere 15

16 Digitale lærermidler I dag bliver der både købt digitalt undervisningsmateriale centralt og decentralt, det drejer sig om software, online tjenester samt licenser. På møder med læringscenterpersonale har der hidtil været erfaringsudveksling og diskussion om de centralt betalte tjenester. Markedet er i dag meget uoverskueligt og de fleste abonnementer køre over flere år. Man opnår de største rabatter ved at indgå fælleskommunale aftaler, men uden at det er decentralt forankret bliver de ikke sat ind i den pædagogiske praksis. Ansøge og styre eventuelle midler fra KL s og regeringens forlig, hvor der blev afsat 500 mio. fra Fonden for Velfærdsteknologi. Pengene kan (efter sigende) søges fra sommeren CBUs mål At lave central økonomisk styring på indkøb af digitale læremidler både centralt og decentralt betalte evt. med PSP-element. At lave guidelines for indkøb og brug af læreidler, således at læringsmål og midler hænger sammen. Dette gøres af den konsulenter, skolebibliotekarer og IT-vejledere med skolebibliotekaren og IT-konsulenten som tovholdere. Fra sommeren 2012 bør alle indkøb af digitaliserede læremidler foregå med central styring, så der kan opnås medfinansiering fra UVM s fond på området. Toveholder 5MAL Samarbejdspartnere i CBU Alle skolekonsulenter Økonomi (Nikolai) KMD, Atea, KL, Mikrov, IT-vejledere, Fagudvalg, IT-Styrergruppe, 16

17 Infrastruktur på skole og daginstitutionsområdet De sidste 2 til 3 år har vi i Ishøj Kommune arbejdet målrettet med at løfte infrastrukturen. Dels ved at lave centrale udskiftninger på switch/backboneområdet, dels ved at indlede et tættere samarbejde med den administrative IT-afdeling og dels ved at intensivere overvågning og derved responstider af netværk- og serverudstyr. Samtidig med dette stiller behov, forbrug og udstyr helt nye udfordringer til netværksstruktur og tankegang. Især bliver vores tankegang om netværk sat på prøve, når vi skal lave rammer i hvilke elever og læreres eget udstyr kan fungere, med både en høj ydelse og uden at kompromitterer skolens eller egen netsikkerhed. At lave en infrastruktur og løsninger så elevernes eget udstyr kan bruges ligeværdigt med skolens. Således at det øger mulighederne for at anvende digitale læringsmidler og digitale læringsformer ved at skabe en stabil infrastruktur på alle skoler. Initiativets primære formål er derfor, at it-infrastrukturen fungerer på folkeskolerne. I projektet er der foretaget en analyse af, hvad der skal til, for at hver enkelt folkeskole kan tilbyde en stabil og hurtig forbindelse til internettet således, at kommunerne er i stand til at tilbyde alle elever og lærere en effektiv infrastruktur. CBUs mål At nå målene beskrevet i KL s beskrivelsee Målarkitektur for IT-infrastruktur i fremtidens folkeskole : At opstille projektrammer og status på de enkelte delmål. At bruge erfaringer fra skoleområdet og opbygge et stabilt pædagogisk netværk til daginstitutionsområdet (se handleplan for daginstitutioner) Herunder at..: Give et driftssikkert netværk hvor der kan bruges medbragte elev/lærercomputere, tablets eller mobiltelefoner med forskellige styresystemer, alder og sikkerhedsindstillinger. Give mulighed for at eget udstyr kan bruges samme vilkår som skolens eget udstyr. Øge internet båndbredde Projektbeskrivelse af VDI-løsning Projektbeskrivelse af Adgang til cloudløsning af print og drev (home) Tovholder 5mal og Skolernes IT-center Samarbejdspartnere i CBU SPO, 5MAL, 4AM FC, FAR 17

18 Sprog, læsning og skrivning Temaet handler om Ishøj Kommunes arbejde med sprog, læsning og skrivning i dagtilbud og skole. Det omfatter alle børn, således også lovpligtige tiltag for tosprogede børn. Grundlaget for arbejdet har været dels Læseplan for sprog og læsning, der er politisk vedtaget i 2008, og dels en plan for arbejdet med tosprogede børn i dagtilbud og skole, udarbejdet i i dagtilbud og skole er sket i tæt samarbejde med lederne, og indsatserne har omfattet kompetenceudvikling for personalet, netværksarbejde for alle ressourcepersoner og vejledere. Der er i perioden oprettet et sprogkorps i CBU. Kompetenceudviklingen har omfattet dialogisk oplæsning, genrepædagogik, turbodansk, faglig læsning (læse for at lære), børns sprog- og begrebsudvikling, implementering af Tegn på sprog. At CBU s indsatser skal give skolers og dagtilbuds personale kompetencer til arbejdet med at sikre, at hvert barn når sit fulde potentiale og således vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At alle børn og unge udvikler sprog, læse- og skrivekompetencer, der gør dem i stand til aktivt at anvende disse kompetencer til personlig udvikling, ungdomsuddannelse og aktiv deltagelse i samfundet. CBU s mål At skabe Den røde tråd, der giver retning og overblik i arbejdet med sprog, læsning og skrivning for de decentrale enheder og CBU. CBU s mål er, at have en visionær Læseplan for sprog, læsning og skrivning der hænger sammen med de mål og indsatser, der er og skal være for området. At CBU til stadighed har en kompetenceplan, som sikrer at personale til dagtilbud og skole er i stand til at leve op til områdets formål. At CBU medvirker til, at ressourcepersoner og vejledere internt og på tværs af dagtilbud og skole arbejder sammen. Dette skal ske for at deres kompetencer bringes i spil og for at danne Den røde tråd i arbejdet med sprog, læsning og skrivning. At CBU medvirker til, at sætte fokus på ledernes rolle i implementeringen af arbejdet med sprog, læsning og skrivning samt i arbejdet med at skabe Den røde tråd. a. CBU beskriver områdets indsatser i 3 faser (præsentationsfase, indføringsfase og etableringsfase) b. Læseplan for sprog og læsning og skrivning skal revideres. CBU er tovholder, og vi inddrager decentrale enheders aktører i arbejdet. Planen fremlægges til politisk behandling foråret 2013 med ikrafttræden august c. CBU udarbejder en plan for kompetenceudvikling, som lever op til formålet for indsatserne. d. CBU er ansvarlig for at drive og udvikle netværk for faglige områder, samt give mulighed for at netværkene mødes og arbejder på tværs. e. Inddrage lederne ved revideringen af Læseplan og sprog, læsning og skrivning samt i kompetenceudvikling i forlængelse af den. Projekt Skrivedidaktik i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. f. Faglærere, dansklærere, læsevejledere og skoleledere deltager i et 3 årigt forskningsprojekt om skrivedidaktik Projektet styres af Nationalt Videncenter for læsning. Læse-skrivekonsulenten er kommunens tovholder. 18

19 Tovholdere konsulenten for tosprogede børn, bibliotekskonsulenten og læse-skrivekonsulenten Samarbejdspartnere i CBU Samarbejdspartnere er konsulenter, administration, sprogvejleder og pædagoger i sprogkorpset. Dagtilbuds- og skoleledere, pædagoger og lærere, PPR, Nationalt Videncenter for Læsning, Folkebiblioteket og Naturskolen. 19

20 Tosprogede børn Temaet handler om Ishøj Kommunes arbejde med tosprogede børn i dagtilbud og skole. En stor del af denne virksomhed er beskrevet i afsnittet Sprog, læsning og skrivning i dagtilbud og skole. Sprogkorset blev oprettet som en enhed under CBU i feb Sprogkorpset består af 6 sprogpædagoger, en sprogvejleder og en leder. Sprogkorpsets hovedopgaver er følgende: Sprogvurdering af tosprogede børn i og udenfor dagtilbud Sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud (4-6 årige) Varetage sprogstimulering af tosprogede børn udenfor dagtilbud Rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling af pædagoger og medhjælpere i dagtilbud vedr. sprogstimulering af tosprogede børn. I december 2010 blev der afholdt et skoleledermøde vedr. tosprogede børn med følgende fokuspunkter: Dansk som andetsprog som en del af skolens generelle strategi for læring Systematisering, udvikling og tydeliggørelse af arbejdet med dansk som andetsprog Systematisering af arbejdet med vurdering af de tosprogede elevers danske sprog. Fagligt løft til og tydeliggørelse af vejledernes/koordinatorernes rolle og opgaver At CBU s indsatser skal give skoler og dagtilbud kompetencer til arbejdet med at sikre at tosprogede børn når deres fulde potentiale og således vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At CBU s indsatser skaber Den røde tråd, retning og overblik i arbejdet med tosprogede børn for de decentrale enheder. At sprogarbejdet i endnu højere grad bliver en integreret del arbejdet i dagtilbud og skole. CBU s mål At pædagoger i dagtilbud og skole kan anvende den viden, som sprogvurderinger og handleplaner giver om de tosprogede børn i deres planlægning af sprogarbejdet for disse børn at Sprogkorpset anvender sin tid sammen med børnene bedst muligt i forhold til børnenes sprogudvikling og sammenhængen med deres øvrige tid i dagtilbud At CBU til stadighed har en kompetenceplan, som sikrer at personale i dagtilbud og skole er i stand til at leve op til Børn og Unge politikkens vision om at alle elever når deres fulde potentiale At CBU i samarbejde med driftstederne udvikler et letforståeligt og let håndterbart redskab til at få viden om de tosprogede børns sprogudvikling som udgangspunkt for planlægning af sprogarbejdet At sprogkorpset i samarbejde med driftstederne udvikler forskellige modeller for sprogarbejdet i dagtilbud som tilgodeser forskellige tosprogede børns forskellige behov At driftstederne gennem den CBU genererede kompetenceudvikling og Sprogkorpsets workshops får inspiration til udvikling af deres praksis i forhold til sprogarbejdet CBU udarbejder en plan for kompetenceudvikling, som lever op til formålet for indsatserne. CBU er ansvarlig for at drive og udvikle netværk for dette område samt give mulighed for at netværket arbejder på tværs. CBU (Sprogkorpset) vil i foråret 2012 afprøve et samlet koncept for sprogvurdering og handleplan for de tosprogede børn. Denne vil blive evalueret med dagtilbud i maj/juni 2012 og i forhold til overgang mellem skole og dagtilbud august

21 CBU (Sprogkorpset) vil i 2012 afprøve forskellige organiseringer af sprogstimuleringsarbejdet i dagtilbud. Disse vil blive beskrevet og evalueret med driftstederne juni 2013 CBU (Sprogkorpset) gennemfører i 2012 samarbejdsprojekter med pædagoger om sprogarbejdet m.h.p. inspiration til og udvikling af dagtilbudets sprogarbejde. Dette evalueres med driftstederne juni 2013 Tovholder Mona Engelbrecht Samarbejdspartnere i CBU Konsulenter, administration, sprogvejleder og pædagoger i Sprogkorpset Dagtilbuds- og skoleledere, pædagoger og lærere, PPR, Folkebiblioteket, Naturskolen, Arken 21

22 Udskolingspædagogik I rapporten Fremtidens folkeskole (juni 2010) fra Undervisningsministeriets Rejsehold og i oplægget Nysyn på folkeskolen (maj 2010) fra Kommunernes Landsforening At CBU s indsatser skal give skoler kompetencer til arbejdet med udskolingspædagogik for på sigt at sikre at hvert barn når sin fulde potentiale og således vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. CBU s mål I løbet af 2013 iværksættes udviklingsarbejde i samarbejde mellem CBU og skoleledelserne. CBU beskriver en tidsplan for arbejdet med udskolingspædagogik. Heri indgår evt. at beskrive temaet i de tre faser:1. præsentationsfase, 2. indføringsfase og fase 3. etableringsfase. Tovholder Peter Jensen Samarbejdspartnere i CBU Samarbejdspartnere er konsulenter og administration. Skoleledelserne 22

Center for Børn og Undervisning 2010-2011. Succes for alle

Center for Børn og Undervisning 2010-2011. Succes for alle Center for Børn og Undervisning 2010-2011 Succes for alle 1 Center for Børn og Undervisning Virksomhedsplan 2010-2011 Indhold Indledning... 3 1. Indsatser målrettet CBU s personale... 4 1.1. Forenkling

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

B.40 Børne- og Undervisningsudvalget

B.40 Børne- og Undervisningsudvalget Ishøj Kommune 2013-2016 Side 1 B.40 Den overordnede vision for Børne- og Undervisningsområdet findes i Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken udtrykker Ishøj Kommunes ambitioner og fastlægger

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen

Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Landsbyordning ved Horne Skole

Landsbyordning ved Horne Skole Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Tilsynsrapport, Universet, 2010

Tilsynsrapport, Universet, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl

Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl Projektplan Doknr.: 540538-12 Sag.nr.: 11-1018 Dato: 04.10.2012 Ref: besl Titel Øget AKT- indsats i dagtilbud og skole: Baggrund Dagtilbud: Januar 2012 december 2014 Skole: August 2012 juli 2015 Gennem

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere