Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. TEMA: Fodvaskningen og vor tid. Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. TEMA: Fodvaskningen og vor tid. Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt"

Transkript

1 Sammen OM MENIGHEDSPLEJE TEMA: Fodvaskningen og vor tid Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt 1MARTS 2000

2 Valby Tingsted Valby Telefon Telefax Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Generalsekretær Alf Mulnæs telefon Administrationschef Gorm Skat Petersen telefon Sekretariatsleder Anne Olesen telefon Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen telefon Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen telefon Region Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen telefon Ældreservicekonsulent Hans Lyndrup telefon Diakonisekretær Elinor Rasmussen telefon Fælleskontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl Fredag kl Omsorgsgruppens træffetid: Hver tirsdag kl Redaktion: Bladet Sammen redigeres af pastor Palle Højland og en redaktionsgruppe Ansvarshavende: Generalsekretæren Forsidebilledet Et fad vand... og et håndklæde... så dagligdags ting brugte Jesus, da han vaskede diciplenes fødder. Det motiv går lige ind i vor tid og vor tro - som det gjorde dengang. Foto: Rune Hansen Fotos i dette nummer: Rune Hansen, Palle Højland, Flemming Westergaard m.fl. 2 Dette nummer af Sammen præges af temaet om Jesu tjeneste, da han vaskede disciplenes fødder. Denne tekst er så central for al menighedspleje, at Skærtorsdag er blevet kaldt Menighedsplejens fødselsdag. Dels er det til eftertanke for enhver kristen: Hvad modtog vi selv? Og dels er det hensigten at give inspiration. Ikke alene, men OGSÅ til præster. Derfor er der et særligt afsnit med prædikenvejledledning. Tak til bidragyderne for hver deres svar på, hvad Fodvaskningen kan sige vor tid. Det har desværre vist sig nødvendigt at udskyde beretningerne om det store arbejde med BYUDVIKLING til det næste nummer af Sammen. Det emne er for vigtigt til at nøjes med et par klemte sider. Red. Indhold Hvor er de udækkede opgaver? side 3 Hvad betyder fodvaskningen - nu? side 4 Salme til Menighedsplejerne side 8 Den store verden - og den lille side 10 Prædikenvejledning side 14 Ensomhed er også dit ansvar side 16 Indbydelse til Årsmøde side 18 Noter og nyt om menighedsplejen fra side 21 Indbydelse til kursus side 25 og 29

3 Ud over Valby Bakke: - hvor er der udækkede opgaver i sognene? Sognepræst Erik Ladegaard, Sognepræst Erik Ladegaard, Holstebro, stiller nogle spørgsmål, der er væsentlige for alle sogne. Erik Ladegaard er medlem af Fællesudvalget (bestyrelsen) for Samvirkende Menighedsplejer. I 1998 underskrev Menighedsrådet ved Holstebro Kirke vedtægterne for en menighedspleje i Holstebro Sogn. Menighedsrådet var blevet betænkt med en arv på kr. Og dem valgte vi så at bruge som startkapital i en menighedspleje. Nu giver selve begrebet menighedspleje associationer i retning af en 100-årig hæderkronet organisation med dybe rødder i den københavnske stenbro. Og det er jo også rigtigt. Men denne organisation eller dette ressourcefællesskab har altså besluttet sig for at brede sig ud over hele landet. Vi tilsluttede os. Og herefter skulle skelettet til at have kød og blod. Vi havde en lille pose penge, vi fik nogle vedtægter, og vi tilsluttede os et landsfællesskab, som endnu har sin tyngde øst for Valby Bakke. Vi begyndte arbejdet med at forsøge at skaffe os et overblik over det diakonale og sociale arbejde, der findes i byen. Efterfølgende ville vi prøve at vælge et par områder ud, som vi kunne se lidt nærmere på. 3 Et ledende spørgsmål var: Hvilke områder er allerede dækket af kommunale eller kirkelige tilbud? Det kan jo ikke være en menighedsplejes opgave at gå ind og skabe konkurrence i forhold til gode initiativer fra andre offentlige eller private institutioner. Et andet ledende perspektiv var det sognediakonale: Hvor er de udækkede behov i vores sogn? Og dermed er vi inde i hjertet af det lokale menighedsplejearbejde. Et menighedsråd kan af gode grunde ikke overkomme det nødvendige analysearbejde. Det er der simpelthen ikke tid til, midt mellem andre vigtige punkter på dagsordenen. En menighedspleje med tæt tilknytning til menighedsrådet har det som sin hovedopgave at overskue og overvåge hele det sognediakonale arbejde. Kun tiden vil vise, hvilken type menighedsplejearbejde, det bliver til i Holstebro Sogn. Vi skal finde vores plads i det lokale netværk. Vi skal finde frem til det, vi vil gøre til Menighedplejens hovedopgave.

4 Hvad betyder fodvaskningen - dengang? - og nu? Universitetslektor Helge Kjær Nielsen, Århus, giver her et kig ind bag ordene i beretningen om den dag, da Jesus vaskede disciplenes fødder. Hvorfor? Prøv at læse, hvordan lag på lag afdækkes. (Bemærk: Bibelens tekst er optrykt på side 10) Beretningen om fodtvætningen hører til dem, der op gennem kirkens historie har været fortolket temmelig forskelligt. Hvilken betydning har evangelisten set i beretningen, og hvorfor har han taget den med i sit evangelium. Er det en eksempelfortælling med opfordring til gensidig tjeneste? Tales der billedligt om dåb og/eller nadver? Appellerer beretningen til indførelse af fodvaskning som liturgisk praksis? Det er nogle af de spørgsmål, der har været diskuteret. I det følgende vil jeg fremlægge min forståelse af fortællingen. Flere forhold viser, at evangelisten har tillagt beretningen om denne hændelse stor betydning. Her skal først placeringen ved begyndelsen af det nye, vigtige evangelieafsnit, der begynder med kapitel 13 og beretter om de sidste dage i Jerusalem, nævnes. Endvidere bemærker evangelisten, at det var lige før påske, at Jesu time nu var kommet, at han elskede sine egne osv. På den måde har han ved indledningen til fortællingen angivet, i hvilken sammenhæng og på hvilken baggrund den skildrede hændelse skal forstås. 4 Det er min - men da også andres - opfattelse, at der i Joh 13,1-17 findes to tydninger af fodtvætningen, og jeg vil nu først gøre rede for tydningerne hver for sig for så til sidst at se på det indbyrdes forhold mellem dem. Den første tydning Den første tydning kommer til udtryk i dialogen mellem Jesus og Peter i v. 6- l 0. I denne dialog er der i v. 8 en replik, som det i særlig grad er vigtigt at forstå meningen med. 1) Det er Jesu ord til Peter, da denne ikke ville have, at Jesus skulle vaske hans fødder. Når konsekvensen af ikke at ville tage imod denne tjeneste er så vidtrækkende, at man derved afskærer sig fra at have lod og del, dvs. at have fællesskab med Jesus i dette ords dybeste betydning, så er det klart, at der ikke blot er tænkt på fodvaskningen i sig selv. Denne handling må være forstået som et tegn, som et symbol, hvad der jo er typisk akkurat for Johannes. Men hvad er det, fodtvætningen symboliserer? Til afklaring heraf kan vi hente hjælp i det, evangelisten præciserede forud for skildringen af selve fod-

5 Utallige kunstnere har gengivet scenen med Jesus, der vasker disciplene fødder. Her af Ford Madox Brown, Tate Gallery. 5 tvætningen. Det peger altsammen i den samme retning. Ved at angive påsken som baggrund for forståelsen, ved derudover at pointere, at timen for Jesu herliggørelse nu var kommet, og ved endelig at betone, at Jesus til det sidste handlede ud af kærlighed til sine egne, peger teksten entydigt i retning af, at fodvaskningen skal symbolisere hele Jesu tjenergerning, der nu stod foran sin kulmination. Har fodvaskningen denne dybere betydning, er Jesu svar til Peter i v. 8 b ikke længere påfaldende. Det må nemlig så høres som udtryk for, at Peter ikke kan have fællesskab med Jesus, med mindre han tager imod den tjeneste, som ligger i Jesu lidelse, død og opstandelse - også for Peter. Hvad Jesus ved denne tjeneste vandt for Peter, var muligheden for, at han kunne få del i et helt nyt liv, der be-

6 står i at være med i fællesskabet med Faderen og Sønnen. At være med i det fællesskab er ifølge Johannes at få del i det evige liv - det helt nye liv. I denne første tydning af fodvaskningen er altså det soteriologiske, det vil sige frelses-aspektet fremtrædende, for Jesu tjeneste er forstået som en tjeneste til frelse for mennesker. Og ved at lade sig tjene af Jesus, det vil sige ved at tage imod hans tjeneste, får et menneske lod og del med ham. Den anden tydning Den anden tydning af fodtvætningen har vi i v Den kommer ikke som den første til udtryk gennem en dialog, men i form af en belæring indledt med spørgsmålet i v. 13: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? Hvad disciplene skulle forstå, fremgår af ordene: Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer (v ). Her tydes fodvaskningen altså som et forbillede. I Jesu tjenergernings frelsende betydning kan mennesker ikke følge ham efter. Forestillingen om Jesu tjenergerning som forbillede for disciplene har altså sine helt klare og uoverstigelige grænser. Og alligevel taler Johannes om Jesu tjeneste som forbillede. Hvad disciplene skulle lære var ydmygt at påtage sig tjenerrollen, som Jesus havde gjort, og som han symbolsk lod det komme til udtryk i fodvaskningen. Teksten er naturligvis ikke at forstå sådan, at det kun er en ganske bestemt form for tjeneste, disciplene skulle lære af Jesus, nemlig at vaske hinandens fødder. De skulle af Jesu handling lære en bestemt grundholdning, tjenerens. Hvor denne grundholdning findes, dér vil der 6 - afhængigt af medmenneskers situation - springe forskellige former for tjeneste frem. I forbindelse med denne anden tydning tænkes der imidlertid ikke alene på Jesu tjenergerning som forbillede. Formuleringen røber, at der også indgår en anden tanke. Det hedder nemlig, at disciplene er skyldige at vaske hinandens fødder. Forestillingen om et forbillede kan ikke begrunde talen om skyldighed. Denne tale må forklares med, at den første tydning af fodvaskningen er medbestemmende for den anden. Ifølge den første tydning symboliserer fodvaskningen som nævnt Jesu frelsende tjenergerning, som mennesker blot skal tage imod. Det er af denne forståelse af Jesu tjenergerning, forestillingen om skyldighed udspringer - en skyldighed, der skal udmøntes i et liv i ubetinget tjeneste for andre. Forholdet mellem de to tydninger Med det sidste er vi allerede kommet et vigtigt skridt ind på forholdet mellem de to tydninger. 12,24-25 viser, at evangelisten netop ser en sammenhæng mellem Jesu død, som ordet om hvedekornet i v. 24 sigter til (frelsesaspektet), og det liv, som disciplene ifølge v. 25 skal leve, (det etiske aspekt). Der er altså tydeligt set en indholdsmæssig forbindelse mellem Jesu tjenergerning i dens frelsende betydning og i dens karakter af forbillede for livet i efterfølgelse. Vigtig i denne sammenhæng er også 13,34: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Som i den anden tydning af fodvaskningen skal disciplenes indbyrdes forhold være bestemt af Jesu forhold til dem, og selv om der i v. 34 ikke konkret er tale om tjeneste, men om at vise kærlighed, kan der ikke herske nogen tvivl om, at der hermed også - som

7 i v er tænkt på det at tjene, da netop tjeneste er en af kærlighedens væsentligste ytringsformer. Men hvordan er nu forholdet mellem Jesu kærlighedstjeneste for disciplene og disses kærlighedstjeneste for hinanden forstået? Formaningen til disciplene lyder: Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Jesu kærlighedstjeneste er for det første set som forbillede, som eksempel til efterfølgelse - en forståelse, der foruden på de allerede omtalte steder også findes i vers 15,12. I Jesu forhold til disciplene, i hans kærlighed til dem og - som en konsekvens heraf - i hans tjeneste for dem var der altså ifølge disse tekster noget forbilledligt. Jesu forhold til sine disciple opfattedes af de første kristne som retningsgivende for deres forhold til hinanden. Det gør det berettiget at sige, at Jesu forhold til sine disciple ifølge de pågældende tekster er retningsgivende for diakoni. Det væsentligste at sige om forholdet mellem Jesu kærlighed til disciplene og den, de formanes til at vise over for hinanden, synes dog først og fremmest at være den, at Jesu kærlighed er forudsætning og dermed også begrundelse for det liv i gensidig kærlighed, som disciplene formanes til. Det er også forståelsen i Joh 4,19: Vi elsker, fordi han elskede os først. I det udsagn afspejles den forståelse, at kærligheden har sit udspring hos Gud, der selv er kærlighed. Det liv, der formanes til, er derfor et liv, der leves ud af og næres af Guds kærlighed. Den går forud og er forudsætning. 2) Guds kærlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus, er forudsætning for formaningen til at vise hinanden kærlighed, og den er samtidig begrundelse. Det fremgår også af 1.Joh 4,1 1, der indholdsmæssigt svarer til Joh 13,14. Endvidere kan l.joh 3,16-18 nævnes: Derpå kender 7 vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Som i Joh 13,14 forekommer her verbet skylder. Det er med til at vise, hvor grundlæggende den udfoldede forståelse af sammenhængen mellem Jesu og menneskers tjeneste er. Konklusionen må derfor med hensyn til Joh 13,1-17 blive, at Jesu tjenergerning - symboliseret ved fodvaskningen - er forstået både som forudsætning og begrundelse og som forbillede for den tjeneste, disciplene formanes til. I Johannesevangeliet er der ingen nadverindstiftelsesberetning. Men det er nærliggende i traditionen om fodvaskningen og i den forståelse, den afspejler, at se evangelistens forståelse af, hvad der er det centrale i nadvermåltidet. Ved det måltid er Kristus nærværende som den, der tjener, og fra det måltid sender han mennesker ud for at tjene. Og om de mennesker, der ved nadverbordet har taget imod Kristi tjeneste, gælder, at de nu er blevet skyldige i en ganske bestemt betydning. De er blevet skyldige at tjene. Derfor mener jeg også, at de har valgt rigtigt, de der har bestemt, at denne tekst skulle være prædikentekst Skærtorsdag Noter: 1) Det vanskelige spørgsmål vedr. forståelsen af v lader jeg i denne sammenhæng ligge med den begrundelse, at det væsentlige i den første tolkning kommer frem i versene forud. 2) Det er for den rette forståelse af diakoni afgørende, at ordet først står i den sætning, der udtrykker Guds handling.

8 Salme Mel.: Himlene, Herre, fortælle din ære. 1. Himlenes Herre, så dybt du dig bøjed, at du på jorden blev trællenes træl, dengang du vasked de støvede fødder på dine venner, mens dag gik på hæld. 2. Derfor din Fader har højt dig ophøjet, himlenes engle når aldrig derop. Højt over troner og stjerner du løfted nede på jorden den syndige krop. 3. Selv var du ydmyg, sagtmodig af hjertet, tungeste byrde den bar du selv let. Vennerne bar du, som ej kunne bære synden, der gjorde til døden dem træt. 4. Vennerne vandred ad vildsomme veje, timen var kommet, og mørket var stort, en dig fornægted, og en dig forrådte, resten blot skyndte sig rapfodet bort. 5. Dog var du tro mod de utro og svage, svig var dig ej i dit hjerte, din mund. Den, der fornægted, og den, der forrådte, tilgav du, selvom hans tanke var ond. 6. Ak, vi bekender: Vi skulker fra skylden, Gud og vor næste vi skylder vort liv. Smelt du vort hjerte, så koldt som en isklump, åben den hånd, som begær gjorde stiv. 7. Send du os ud i dit ærind på jorden. Lær os at tjene i sandhed og ånd. Led du vor fod, så den finder dit fodspor. Ræk os, når vi bliver trætte, din hånd. 8. Giv os den kærlighed, som trænger gennem alle os svage, som lys og som salt, den, som alt tåler, og den, som alt håber, den, som alt tror, og som udholder alt. Johannes Johansen, biskop Jfr. Johs.13, 1-15, Mt.11, 29f. og 1.Kor. 13,7. Skrevet 10. januar 2000 til Samvirkende Menighedsplejer. 8

9 Fodvaskningen -af Sieger Køder. Bemærk alterbordets brød og vin. Fodvaskningen af Sieger Köder. Bemærk alterbordets brød og vin. 9

10 Den lille verden afspejler den store verden Biskop Karsten Nissen, Viborg, har til Sammen skrevet denne prædiken om vores lille verden. Teksten om Fodvaskningen: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem til det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: Herre, vasker du mine fødder? Jesus svarede ham: Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det. Peter sagde: Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder. Jesus svarede: Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig. Simon Peter sagde til ham: Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet! Jesus sagde til ham: Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle. Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. (Joh 13, l- 15) Den lille verden afspejler den store verden Hvis vi om sommeren går ud til en skovsø eller et andet stykke vand ude i naturen, ser vandet ganske farveløst og dødt ud. Vi kan tage en prøve af vandet op i et syltetøjsglas, og selv da ser vi intet liv. Men tager vi vandet med hjem, og lægger blot en dråbe under et mikroskop, opdager vi at denne ene dråbe rummer et myldrende liv. Ganske små organismer, usynlige for det menneskelige øje, 10 lever deres liv i denne ene vanddråbe. Og på hele jordkloden findes der milliarder og atter milliarder af sådanne vanddråber. Mikrokosmos svarer til makrokosmos. Den ene lille dråbe er et billede på hele vor planet. I vanddråben færdes mikroorganismerne imellem hinanden, samler føde og lever. Verdens seks milliarder mennesker lever deres liv på samme måde. Det store, synlige liv, afspejles i den lille, usynlige sammenhæng.

11 Den lange beretning om, hvad der skete den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple på denne jord, er som en vanddråbe, der i sig rummer det liv, vi skal leve som kristne mennesker i denne verden. Umiddelbart er det en ganske dagligdags beretning. Det, Jesus gjorde overfor sine disciple, skete i ethvert hjem, der bød gæster til måltid. 11 En hjælp til at tro - og til at lade troen forme livet Vejene var lange og støvede, og folk bar sandaler uden strømper. Derfor hørte det med til gæstevenskabet, at når man kom til måltid i et hjem, sørgede værten for at fødderne blev vasket. Man lå til bords, med fødderne oppe på en divan eller en briks. Fødderne skulle være rene som hænderne, for at måltidet kunne forløbe værdigt og ordentligt. Som regel blev en slave eller en tjener pålagt den opgave, at vaske gæsternes fødder. Men denne tilsyneladende dagligdags beretning er en beskrivelse af, hvad det vil sige at tro - og at lade troen forme sit liv. Jesus ville den sidste aften, han var sammen med sine disciple, give dem en hjælp til at tro og leve, uden at han var iblandt dem som et synligt menneske blandt mennesker. Dermed hjælper han også os. Vi lever i Kirkens tid; den tid, hvor den korsfæstede og opstandne er iblandt os ved sin Helligånd, ved ordet, ved dåben og ved nadveren. Beretningen om fodvaskningen har tre aspekter, som sammen fortæller os noget om selve dette at leve sit liv i tro på Jesus Kristus.

12 Troens fundament - det salige bytte For det første fortæller fodvaskningen, at troens fundament ikke er vores ja til Gud, men derimod Guds kærlighed til os. Når vi rejser i Sydeuropa eller i den tredje verden, finder vi overalt på gaderne de såkaldte skopudserdrenge. De kommer med deres lille kasse, og beder om at få lov til at pudse vore sko. Vi er i syv sind: skal vi sige ja eller nej? På den ene side vil vi gerne hjælpe drengen til at tjene en skilling, som for os er småpenge, men for ham kan betyde ganske meget. På den anden side bryder vi os ikke om at sidde eller stå, medens en anden bøjer sig ned over vore fødder og pudser skoene. Det virker så underligt nedværdigende for den, der udfører et sådant arbejde. Vi bryder os ikke om at stå som herrefolk, der betjenes af ydmyge tjenere. Den sidste aften gjorde Jesus det laveste og ringeste arbejde for at vise disciplene, hvorfor han var kommet til jorden. Senere samme aften bøjede han sig endnu længere ned. Da tempelvagten kom og arresterede ham i Getsemane have, da han blev pisket og hånligt udspurgt af både Pilatus, Herodes og det jødiske råd, og da han dagen efter selv skulle bære sit kors ud til Golgata, hvor han blev korsfæstet midt imellem to dødsdømte forbrydere. Fodvaskningen viser os, hvad troens fundament er: At den almægtige Gud elskede os så meget, at han gav os sin Søn. Og at denne søn i sin kærlighed blev vores tjener. De gamle talte om det salige bytte. Han byttede plads med os. Som det hedder i julesalmen Nu vil vi sjunge og være glad : En knægt han vorder og Herre jeg. Derfor kan vi vove at sige ja til ham - fordi han har bøjet sig ned til os og taget vores plads. Fordi han på sine skuldre bærer alt det, der holder os borte fra Gud. 12 Hvordan kunne vi driste os til at tro, at vi kunne bestå for Gud, hvis vi blot havde os selv og vort eget liv at komme med? Er der noget som helst hos os, som ikke er dikteret af hensynet til os selv? Vor egen bekvemmelighed, vor ejendom, vor forfængelighed - og alt det andet vi kender så godt. Men vi skal ikke stå alene overfor Gud. Guds egen søn har taget vores plads. Han stiller sig selv på vores side. Derfor bruger vi det gamle ord forsoning til at beskrive Jesu død på korset. Fordi derigennem har han sonet, udjævnet, vores skyld. Det er dér, den sande tro begynder. I erkendelsen af og takken over, at han, den uskyldige, gav sig selv for vor frelses skyld. Som man ser på sin dåb, sådan ser man på kristendommen Jesu død skete én gang, og har betydning for alle. Det andet aspekt fortæller om det, der konkret er sket i det enkelte menneskes liv. Da Jesus skal til at vaske Peters fødder, siger Peter nej. Han finder det ikke passende, at hans Herre og Mester skal vaske hans fødder. I samtalen imellem dem siger Jesus: Den, der er badet, behøver ikke at fa vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Dåben er en handling, som kun sker én gang i et menneskes liv. Men det er en handling, som har betydning hver eneste dag i dette menneskes liv. Som man ser på sin dåb, sådan ser man på hele kristendommen. Sådan sagde Vilhelm Beck engang i en prædiken. Og Grundtvig siger: Gudshusets dør er i vor dåb. Det er kommet til os udefra. Det er rakt os som en gave fra Gud. Dåben er ikke vores handling, men Guds handling i os. Dåben fortæller os, hvor vi hører hjemme. At vi har en plads i Guds hjerte. En plads, der kun er vores og ingen andens. At sige ja til Gud, og at komme til tro på Kristus, er at sige ja til sin dåb. Det vil sige at stole

13 på, at det er sandt, at jeg er Guds barn i liv og i død. Det kan være svært at holde fast ved troen. Troen ligger altid lige ved siden af tvivlen og anfægtelsen, hvor vi ikke kan se nogen mening med noget som helst. Men netop når vi er ude på det dybe vand; når vi ikke længere kan tro, at der findes en Gud. Netop når al vor egen sikkerhed forsvinder, kan dåben blive en redningskrans, vi hager os fast i: Husk, at du er et Guds barn. Fællesskab og tjeneste Og dermed er vi ved det tredje og sidste aspekt. Dåben sker én gang for alle. Men også den, der er badet én gang for alle, skal stadigt have vasket sine fødder. Fordi vi i dåben har syndernes forladelse, derfor kan vi i nadveren få syndernes forladelse. En lille vanddråbe afspejler jordklodens myldrende liv. Et lille stykke brød og nogle dråber vin afspejler hele rigdommen i dette at få syndernes forladelse. Martin A. Hansen var en gang til alters netop som han kæmpede med sit liv og sin tro. Efter gudstjenesten skrev han: Det var som om en lille dråbe af fremmed kraft var blevet dryppet i verdens kar. Denne fremmede kraft bliver en del af os og vort liv med hinanden. Syndernes forladelse er udgangspunktet for kirkens fællesskab og tjeneste. Kirken er et fællesskab af syndere, for hvem næstekærligheden ikke er et frit valg. Næstekærligheden er et krav fra Gud, en forpligtelse for os alle. Når vi stoler på vor dåb, finder vi tro. Men den tro er ikke givet os i et særligt, privat indelukke. Troen Som man ser på sin dåb, ser man på kristendommen... er givet os, for at den kan forme vort liv. I vor individualistiske tid hører vi det gentaget igen og igen: Troen er en privatsag. Men kristendommen siger ufortrødent det stik modsatte: Troen er alt andet end en privatsag, fordi vi skal dele troen med vort medmenneske. Det kan ikke siges mere enkelt og klart end af Jesus selv: Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Karsten Nissen 13

14 Fordi der skal prædikes om det... Forstander for Diakonhøjskolen i Århus, Henrik Stubkjær er blevet bedt om at skrive en prædikenvejledning. Den er i sagens natur især tænkt som inspiration for præster. Andre må gerne læse med. 14 Det første, som falder i øjnene, er, at evangelisten Johannes vælger at placere denne beretning lige der, hvor vi skulle have forventet, at nadverindstiftelsen ville komme. Mon ikke Johannes har kendt til indstiftelsesberetningen, således som de øvrige tre evangelister? Jo, det tror jeg ikke, der kan være tvivl om. Men idet evangelisten Johannes lader beretningen om fodvaskningen stå på nadverindstiftelsens plads, kommer denne lignelse til at stå som en tolkning til nadveren. Nadveren er det sted, hvor Jesus giver sig selv for hele menneskeheden. Stedet hvor han proklamerer, at han er kommet som alles tjener. Han er kommet til jord - ikke for at vi skal tjene ham, men for at han skal tjene os og give sit liv som løsesum for mange En prædiken over denne tekst må således have det bagved liggende tema, at Gud er den, som tjener. Teksten er en af de mest centrale diakonale tekster i Det nye Testamente. Og den slår altså fast med al tydelighed, at diakoni ikke i første omgang handler om vores formåen. Nej, al sand diakoni har sit udgangspunkt i, at vi er tjent først. At tale om diakoni giver kun mening, fordi vi er elsket først. På baggrund af den kærlighed, som Gud møder os med, er det, at vi sendes ud for at give den videre til andre. Ved at placere lignelsen på nadverens plads får Johannes understreget, at diakoniens - eller tjenestens udspring - i dag er gudstjenesten og særligt nadveren. Vores tjeneste må hente sin kraft og energi i nadverens forkyndelse af Guds kærlighed til os, som netop i sakramentet bliver helt konkret, når ordet forbindes med vinen og brødet. Nadveren er altså Guds kærlighedserklæring til den enkelte. Og fra vore menneskelige forhold ved vi, at vi i kærlighedsforhold igen og igen har brug for at høre, at vi er elsket. Derfor må vi også igen og igen søge til nadveren for at høre det grænsesprængende budskab: Også du er mit elskede barn - din synd er sonet - gå herfra som et frit menneske. Men sammen med denne evangeliets tilsigelse følger så også fordringen om at tage ved lære af Jesu tjeneste og gensvare denne kærlighed ved at tjene andre. Et andet centralt tema i en prædiken over denne tekst bliver altså kærlighedens fordring om at ville gives videre til andre. Lidt provokerende kan man sige, at man aldrig kan være kristen alene. At være kristen vil altid betyde at se sig selv i et forhold til Gud og sin næste. Det helt centrale i kristendommen, som rummes i denne tekst, er altså, at evangeliet lyder først. Først vaskes dis-

15 15 ciplenes fødder af Jesus, og ud af denne kærlighedens handling følger så fordringen til at møde vore medmennesker med omsorg i tjeneste. Først når vi er vasket, skal vi gå ud og gøre ligeså. Nogle gange hører man folk sige, at der prædikes for lidt dom i kirkerne. Men jeg vil snarere mene, at det forholder sig omvendt. Vi taler for lidt om kærlighed. Vi mennesker har let ved at forstå en logik, som siger, at du skal yde for at kunne nyde, og vi kan let drage konsekvensen, at hvis vi svigter og ikke yder det vi skal, så rammer dommen. Men evangeliet er ikke noget, vi kan sige os selv. Nej, evangeliet er, som denne tekst viser, revolutionerende nyt. Evangeliets forargelse er jo, at Gud, som er altets Herre - gav afkald og kom til jord som alles tjener (Fil. 2). Det er noget, vi ikke kan sige os selv. Det er det revolutionerende og grænsesprængende nye, som giver liv, hvis vi tør tro det. Hvis vi tør give slip og stille os ind under Guds kærlighed - så må denne kærlighed smitte i mødet med vore medmennesker. Den tredje pointe i teksten er altså, at Guds tilsigelse aldrig stopper ved mig - nej, den bringer altid fordringen med sig. Nadveren slutter ikke, når vi går ned fra alterskranken. Nej, nadveren rummer altid sendelsen til at gå ud i livet og give kærligheden videre. Dybest set handler beretningen jo om, hvad det vil sige at være menneske: At være menneske er at være elsket og at være sendt! Og ligeledes siger den noget om, hvad det vil sige at være kirke: At være kirke er at være rum og redskab for Guds kærlighed og til stadighed at være sendt. Man kan ikke skelne mellem ordets forkyndelse og den praktiske omsorg. Den stærkeste forkyndelse er den, som sker gennem handling. Vi må også i en prædiken over denne tekst turde pege konkret på de opgaver, som i dag ligger lige for. Hvis fødder er det, vi sendes for at vaske? Hvem er det, som har brug for vores tjeneste og omsorg? - Det er de bange og rodløse, de som i angst og afmagt fører an i hetzen mod indvandrere og flygtninge. - Det er de udstødte og hjemløse, som savner menneskelig værdighed og fællesskab. - Det er de fremmede, som står rodløse og forvirrede i en for dem fremmed og lukket kultur. Vi har brug for beretningen om fodvaskningen og dens tolkning af nadveren. Vi har brug for at blive mindet om, at vore liv bæres af Guds kærlighed og løfter om fællesskab. Og vi har brug for at få konkrete oplevelser af, at det kristne evangelium uvægerligt vil sætte sig frugter i form af fællesskaber, hvor åbenhed og omsorg er centrale begreber. Hvis ikke det kristne livs- og menneskesyn hele tiden forkyndes, ender vi i kynisme. Vi ender i et samfund, hvor mennesker i sundhedssektoren slides ned, fordi omsorgen spares væk. Hvor det er økonomien, der bestemmer, og hvor den enkeltes værdi negligeres. Derfor må prædikenen også blive konkret i sine anvisninger på, hvor det kristne livs- og menneskesyn trædes under fode, og dér må der protesteres. Prædikenen må bringe håb og udblik og sendelse. Henrik Stubkjær

16 Ensomheden - også dit ansvar Det samfund, vi har i dag, må drejes bort fra mest at være bestemt af, hvad kun specialister eller lønnede, professionelle gør.... Af Asger Baunsbak-Jensen Asger Baunsbak-Jensen er hovedtaler ved Samvirkende menighedsplejers årsmøde - se om mødet side 18 Der er også denne dag mange, som føler sig ensomme. Nogle er alene - helt alene med et handicap eller en sygdom, som holder dem inden døre, måske i en kørestol - måske i en seng. De sidder med deres sorg over ikke at kunne passe et arbejde, og de har set, at familie og venner kommer sjældnere på besøg. Derfor lyt nu: du, som har travlt Er du klar over dit privilegium, at livet bruger dig - at der er bud efter dine evner og dine kræfter, og selv om du kan føle dig overkørt, så har du dit helbred i behold. Men du har et særligt ansvar for dem, der ikke blev på sporet. For dem, der blev syge eller arbejdsløse eller ramt af en ulykke eller sorg, af hvad art den så end er. Denne dag er ikke lykkedes fuldt ud for dig, hvis du ikke, inden den er gået til ende, har nået at besøge et menneske, som er helt afhængig af sådan en som dig. Eller du kan i alt fald nå at ringe til det menneske i din familie eller bekendtskabskreds, som har brug for, at du netop kaster lys ind i hans eller hendes mørke tilværelse. 16 Hvor er din næste? Er det din moster, der sidder på plejehjem, fordi hun fik en hjerneblødning og blev lam? Er det din brorsøn, der blev slået ud, da han dumpede til eksamen, og nu har været indlagt på psykiatrisk hospital to gange? Er det din tidligere arbejdskollega, der blev afskediget ved firmaets omstrukturering og stadig ikke kan finde et andet job og nu er ved at gå til i fortvivlelse, selv om han udadtil bevarer fatningen og værdigheden? Find dem frem i hukommelsen, alle dem, du bare fortrænger hver dag, når de melder sig i din erindring. Du nåede dem heller ikke sidste jul, for julen er blevet så travl. Og nu skal du snart have sommerferie, eller din søn skal have studenterfest. Undskyldningerne er i overtal. Men det er dig, der skal bekæmpe ensomheden i vort samfund. Også dig. Det professionelle er ikke nok Der er dygtige folk, som kommer med mad til de enlige fra kommunen - eller som hjemmehjælpere gør rent for og køber ind til dem. Dygtige folk, vi slet ikke

17 proces måske netop dér. Men få fordelt opgaverne. Ham besøger du en gang hver uge - ham besøger din kone - hende besøger din søn eller datter. kan undvære - men det er ikke nok. Det professionelle system er ikke nok. Få nu gjort noget ved det - i dag. Tal med din kone om det og dine børn - ved middagsbordet i aften. For l spiser da til aften alle sammen? Ikke? Så travlt har l vel ikke fået, at l ikke dér mødes og snakker om arbejdet og livet og menneskene. Hvis I ikke gør det, må I ændre livsstil, ellers begynder jeres egen ensomheds- 17 Det er også dit ansvar Ensomheden hos din næste er dit ansvar, og om du finder opfordringen til besøget i budet om, at du skal elske din næste, eller du lytter til lignelsen om den barmhjertige samaritan, kan sådan set være det samme; men det samfund, vi har i dag, må drejes bort fra mest at være bestemt af, hvad kun specialister eller lønnet professionelle gør. Der mangler ofte en varme, som kommer der, hvor en dør lukkes op, og uden for står et menneske, som man allermindst ventede: en, man havde længtes efter - men som havde så travlt. Men nu var hun der, og så blev man så glad. Glæden begynder i det uventede - livet begynder med et besøg og med, at en lytter og interesserer sig for ham eller hende, for dig. Sæt så kursen imod din ven, som trænger til, at du kommer. Dette indlæg er fundet i bladet KIRKENYT fra Brøndbyøster sogn; det bringes med tilladelse fra KIRKENYTs redaktion og fra forfatteren.

18 Indbydelse til årsmøde Tema: Det nye århundrede, set ud fra et sognediakonalt synspunkt Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2000 holdes lørdag den 29. april på Diakonhøjskolen i Århus. Der arrangeres fælles bustransport fra Valby over Odden-Århus på vejen ud og over Storebæltsbroen på vejen hjem med stop for aftensmad. Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2000 holdes lørdag den 29. april på Diakonhøjskolen i Århus. Placeringen er blandt andet udtryk for, at mange andre menighedsplejer end de københavnske er medlemmer. Årsmødets tema er Det nye århundrede, set ud fra et sognediakonalt synspunkt med indlæg ved fhv. undervisningsdirektør, pastor Asger Baunsbak- Jensen, Farum Mødet begynder kl på Diakonhøjskolen med morgenandagt og forventes at slutte kl Der vil blive arrangeret fælles bustransport fra Valby til Århus og retur samme dag. Menighedsplejer, som er tilknyttet fællesskabet, kan hver sende op til tre repræsentanter til årsmødet, som er Samvirkende Menighedsplejers øverste myndighed. Årsmødeafgiften er 50 kr. pr. deltager. Tilmelding til Årsmødet kan ske allerede nu på telefon Indkaldelse til årsmødet sendes til menighedsplejernes formænd, som også modtager dagsorden og yderligere materiale senest 14 dage inden årsmødet. Materialet kan desuden rekvireres ved henvendelse til sekretariatsleder Anne Olesen på Fælleskontoret, tlf På dagsordenen er også valg af medlemmer til Fællesudvalget. Tre medlemmer afgår efter tur. Navne vil fremgå af indkaldelsen. Alle menighedsplejer i fællesskabet har ret til at indstille kandidater. Der vil også blive forelagt anmodninger fra en række nye menighedsplejer om optagelse i fællesskabet. Sager, der ønskes behandlet under Indkomne forslag samt eventuelle forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget meddeles skriftligt senest én måned før årsmødets afholdelse til Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby.

19 Nyt om Menighedsplejen Nye Menighhedsplejer i København og på Sydsjælland Christians sogns og Vor Frelsers sogns menighedsplejer er gået sammen til én menighedspleje. Den fælles menighedspleje er indstillet til medlemsskab af Samvirkende Menighedsplejer. Ligeledes er Fensmark Sogns Menighedspleje indstillet. Den formelle optagelse sker ved årsmødet. Formanden i Fensmark, Erik Christiansen, udtaler til Sammen, at menighedsplejen er oprettet for at styrke netværksarbejdet blandt de vanskeligst stillede mennesker i sognet men også for at kunne yde personlig og økonomisk støtte. Bestyrelsen er indstillet på at deltage i menighedsplejekurset den 30. september på Lolland, hvor man venter at få inspiration til konkrete tiltag i menighedsplejen. Kirsten Laursen siger Vi er meget glade for den imødekommenhed og støtte, som vi har modtaget fra biskopperne. Selv om Samvirkende Menighedsplejer tager selvstændige initiativer - uafhængigt af den officielle kirke - har vi brug for dette samarbejde. Vi repræsenterer ikke blot os selv, men en diakonal tradition, som har dybe rødder i vor folkekirke. Derfor ønsker vi at have det bedst mulige samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg og stift, når vi - som her i Sydjylland og på Fyn - starter et nyt projekt i løbet af året. Biskop støtter menighedsplejetanken i Sydjylland Biskop Niels Henrik Arendt bød Samvirkende Menighedsplejer velkommen til Sydjylland, da formanden for Landsudvalget, sognepræst Kirsten Laursen, og generalsekretæren var på et orienteringsbesøg i bispegården i september måned. Det skete som led i en besøgsrunde til alle biskopper i Jylland og på Fyn, hvor det nye projekt menighedsplejeudvikling og kursusrækken for frivillige medarbejdere i det lokale arbejde var på dagsordenen. 19 Genbrugsbutik blev startskud til menighedspleje I sommeren 1999 blev Kirkens Genbrug i Åkirkeby etableret som et samarbejde mellem kirkefolk og andre aktive i Aaker sogn. Halvdelen af overskuddet fra butikken deles mellem den lokale menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer. Resten går til Ydre mission. Dette arbejde har nu ført til, at der oprettes en fælles, lokal menighedspleje i Åkirkeby.

20 Menighedsplejens fodterapeuter I 1957 tog Samvirkende Menighedsplejer et nyt initiativ inden for plejeområdet i København - fodterapi for ældre og handicappede i eget hjem. Det var et pionerarbejde, der her blev taget op - nødvendiggjort af det stigende antal borgere, der blev plejet i eget hjem frem for at komme på plejehjem. Flere og flere kunne ikke selv komme på fodklinik. Daværende generalsekretær W. Westergaard Madsen sørgede for et hold uddannede fodterapeuter, der blev ansat på Fælleskontoret med driftoverenskomst med Københavns Kommune. Plejen hos de svageste beboere i kommunen der kunne ske med en egenbetaling på kun 2 kr. pr. besøg - blev hurtigt ganske populær. Der viste sig desuden behov for at oprette fodplejestationer hos fire lokale menighedsplejer i København. Men tilskuddene fra kommunen kunne ikke dække udgifterne ved ordningen. Da Samvirkende Menighedsplejers underskud i 1997 var blevet for stort, måtte ordningen ændres, så de sidste syv statsautoriserede fodterapeuter overgik til at være selvstændige erhvervsdrivende - dog med fortsat tilknytning til Samvirkende Menighedsplejers Fælleskontor. Pr. 1. januar 2000 er overenskomsten med Statsautoriserede Fodterapeuter i Menighedsplejen revideret og fornyet. Det medfører bl.a., at terapeuterne har et kontaktpunkt på Valby Tingsted, at Fælleskontoret henviser klienter til terapeuterne, og at disse anvender uniformering, hvori menighedsplejens logo med dobbeltfisken indgår. 20 I forbindelse med kontraktens indgåelse siger generalsekretær Alf Mulnæs: Afskedigelsen af vore fodterapeuter i 1997 var en af de tungeste beslutninger, jeg var med til at tage som medlem af Fællesudvalget. Netop dette arbejde, der udføres hos vort samfunds svageste, er af så stor vigtighed. Ikke mindst for os, der betragter fodvaskningen Skærtorsdag som menighedsplejens fødselsdag. Derfor er det glædeligt, at der fortsat er professionelle fodvaskere, der vil og kan udføre deres arbejde som en videreførelse af en god menighedsplejetradition. I Samvirkende Menighedsplejer glæder vi os over, at vi fortsat om end på et meget lavt niveau kan stå bag dette arbejde, så flest mulige Københavnerborgere kan få glæde af dette omsorgsarbejde. Menighedsplejen i samarbejde med ældreråd Ved årsskiftet indledte Vanløse Sogns Menighedspleje et utraditionelt samarbejde med det lokale ældreråd. Det skete, da bestyrelsen tilbød ældrerådet en bestyrelsesplads i de tre selvejende ældrebolig-institutioner - Verahus, Skjulhøjgård samt aktivitetscentret Vanløse Dagcenter. Formanden for menighedsplejen, sognepræst Elsebeth Diderichsen, finder det naturligt, at ældrerådet er med i bestyrelsen. I menighedsplejen vil vi gerne have ældrerådets hjælp til at repræsen-

Skærtorsdag. Salmevalg

Skærtorsdag. Salmevalg Skærtorsdag Salmevalg O, kristelighed, 321 Dit minde skal, o Jesus, stå, 473 Du, som gik foran os, 457 Zion, pris din saliggører, 458 Guds kærlighed ej grænse ved, 365 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Den sidste aften nogle vigtige budskaber

Den sidste aften nogle vigtige budskaber Den sidste aften nogle vigtige budskaber Den sidste aften Hvilke tanker gjorde Herren sig? Hvem var det, der var samlet? Hvordan var stemningen? Fodvaskningen Johs. 13:1-17 Det var før påskefesten, og

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Skærtorsdag - Hurup og Gettrup

Skærtorsdag - Hurup og Gettrup Skærtorsdag - Hurup og Gettrup Det er skærtorsdag og vi er på den anden tekstrække i år, så fodvask er fremhævet, men nadveren er selvfølgelig med. Vi fejrer hver søndag nadver i sidste halvdel af vores

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere