Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. TEMA: Fodvaskningen og vor tid. Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen OM MENIGHEDSPLEJE. TEMA: Fodvaskningen og vor tid. Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt"

Transkript

1 Sammen OM MENIGHEDSPLEJE TEMA: Fodvaskningen og vor tid Nyheder om menighedspleje - på landsplan og lokalt 1MARTS 2000

2 Valby Tingsted Valby Telefon Telefax Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Generalsekretær Alf Mulnæs telefon Administrationschef Gorm Skat Petersen telefon Sekretariatsleder Anne Olesen telefon Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen telefon Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen telefon Region Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen telefon Ældreservicekonsulent Hans Lyndrup telefon Diakonisekretær Elinor Rasmussen telefon Fælleskontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl Fredag kl Omsorgsgruppens træffetid: Hver tirsdag kl Redaktion: Bladet Sammen redigeres af pastor Palle Højland og en redaktionsgruppe Ansvarshavende: Generalsekretæren Forsidebilledet Et fad vand... og et håndklæde... så dagligdags ting brugte Jesus, da han vaskede diciplenes fødder. Det motiv går lige ind i vor tid og vor tro - som det gjorde dengang. Foto: Rune Hansen Fotos i dette nummer: Rune Hansen, Palle Højland, Flemming Westergaard m.fl. 2 Dette nummer af Sammen præges af temaet om Jesu tjeneste, da han vaskede disciplenes fødder. Denne tekst er så central for al menighedspleje, at Skærtorsdag er blevet kaldt Menighedsplejens fødselsdag. Dels er det til eftertanke for enhver kristen: Hvad modtog vi selv? Og dels er det hensigten at give inspiration. Ikke alene, men OGSÅ til præster. Derfor er der et særligt afsnit med prædikenvejledledning. Tak til bidragyderne for hver deres svar på, hvad Fodvaskningen kan sige vor tid. Det har desværre vist sig nødvendigt at udskyde beretningerne om det store arbejde med BYUDVIKLING til det næste nummer af Sammen. Det emne er for vigtigt til at nøjes med et par klemte sider. Red. Indhold Hvor er de udækkede opgaver? side 3 Hvad betyder fodvaskningen - nu? side 4 Salme til Menighedsplejerne side 8 Den store verden - og den lille side 10 Prædikenvejledning side 14 Ensomhed er også dit ansvar side 16 Indbydelse til Årsmøde side 18 Noter og nyt om menighedsplejen fra side 21 Indbydelse til kursus side 25 og 29

3 Ud over Valby Bakke: - hvor er der udækkede opgaver i sognene? Sognepræst Erik Ladegaard, Sognepræst Erik Ladegaard, Holstebro, stiller nogle spørgsmål, der er væsentlige for alle sogne. Erik Ladegaard er medlem af Fællesudvalget (bestyrelsen) for Samvirkende Menighedsplejer. I 1998 underskrev Menighedsrådet ved Holstebro Kirke vedtægterne for en menighedspleje i Holstebro Sogn. Menighedsrådet var blevet betænkt med en arv på kr. Og dem valgte vi så at bruge som startkapital i en menighedspleje. Nu giver selve begrebet menighedspleje associationer i retning af en 100-årig hæderkronet organisation med dybe rødder i den københavnske stenbro. Og det er jo også rigtigt. Men denne organisation eller dette ressourcefællesskab har altså besluttet sig for at brede sig ud over hele landet. Vi tilsluttede os. Og herefter skulle skelettet til at have kød og blod. Vi havde en lille pose penge, vi fik nogle vedtægter, og vi tilsluttede os et landsfællesskab, som endnu har sin tyngde øst for Valby Bakke. Vi begyndte arbejdet med at forsøge at skaffe os et overblik over det diakonale og sociale arbejde, der findes i byen. Efterfølgende ville vi prøve at vælge et par områder ud, som vi kunne se lidt nærmere på. 3 Et ledende spørgsmål var: Hvilke områder er allerede dækket af kommunale eller kirkelige tilbud? Det kan jo ikke være en menighedsplejes opgave at gå ind og skabe konkurrence i forhold til gode initiativer fra andre offentlige eller private institutioner. Et andet ledende perspektiv var det sognediakonale: Hvor er de udækkede behov i vores sogn? Og dermed er vi inde i hjertet af det lokale menighedsplejearbejde. Et menighedsråd kan af gode grunde ikke overkomme det nødvendige analysearbejde. Det er der simpelthen ikke tid til, midt mellem andre vigtige punkter på dagsordenen. En menighedspleje med tæt tilknytning til menighedsrådet har det som sin hovedopgave at overskue og overvåge hele det sognediakonale arbejde. Kun tiden vil vise, hvilken type menighedsplejearbejde, det bliver til i Holstebro Sogn. Vi skal finde vores plads i det lokale netværk. Vi skal finde frem til det, vi vil gøre til Menighedplejens hovedopgave.

4 Hvad betyder fodvaskningen - dengang? - og nu? Universitetslektor Helge Kjær Nielsen, Århus, giver her et kig ind bag ordene i beretningen om den dag, da Jesus vaskede disciplenes fødder. Hvorfor? Prøv at læse, hvordan lag på lag afdækkes. (Bemærk: Bibelens tekst er optrykt på side 10) Beretningen om fodtvætningen hører til dem, der op gennem kirkens historie har været fortolket temmelig forskelligt. Hvilken betydning har evangelisten set i beretningen, og hvorfor har han taget den med i sit evangelium. Er det en eksempelfortælling med opfordring til gensidig tjeneste? Tales der billedligt om dåb og/eller nadver? Appellerer beretningen til indførelse af fodvaskning som liturgisk praksis? Det er nogle af de spørgsmål, der har været diskuteret. I det følgende vil jeg fremlægge min forståelse af fortællingen. Flere forhold viser, at evangelisten har tillagt beretningen om denne hændelse stor betydning. Her skal først placeringen ved begyndelsen af det nye, vigtige evangelieafsnit, der begynder med kapitel 13 og beretter om de sidste dage i Jerusalem, nævnes. Endvidere bemærker evangelisten, at det var lige før påske, at Jesu time nu var kommet, at han elskede sine egne osv. På den måde har han ved indledningen til fortællingen angivet, i hvilken sammenhæng og på hvilken baggrund den skildrede hændelse skal forstås. 4 Det er min - men da også andres - opfattelse, at der i Joh 13,1-17 findes to tydninger af fodtvætningen, og jeg vil nu først gøre rede for tydningerne hver for sig for så til sidst at se på det indbyrdes forhold mellem dem. Den første tydning Den første tydning kommer til udtryk i dialogen mellem Jesus og Peter i v. 6- l 0. I denne dialog er der i v. 8 en replik, som det i særlig grad er vigtigt at forstå meningen med. 1) Det er Jesu ord til Peter, da denne ikke ville have, at Jesus skulle vaske hans fødder. Når konsekvensen af ikke at ville tage imod denne tjeneste er så vidtrækkende, at man derved afskærer sig fra at have lod og del, dvs. at have fællesskab med Jesus i dette ords dybeste betydning, så er det klart, at der ikke blot er tænkt på fodvaskningen i sig selv. Denne handling må være forstået som et tegn, som et symbol, hvad der jo er typisk akkurat for Johannes. Men hvad er det, fodtvætningen symboliserer? Til afklaring heraf kan vi hente hjælp i det, evangelisten præciserede forud for skildringen af selve fod-

5 Utallige kunstnere har gengivet scenen med Jesus, der vasker disciplene fødder. Her af Ford Madox Brown, Tate Gallery. 5 tvætningen. Det peger altsammen i den samme retning. Ved at angive påsken som baggrund for forståelsen, ved derudover at pointere, at timen for Jesu herliggørelse nu var kommet, og ved endelig at betone, at Jesus til det sidste handlede ud af kærlighed til sine egne, peger teksten entydigt i retning af, at fodvaskningen skal symbolisere hele Jesu tjenergerning, der nu stod foran sin kulmination. Har fodvaskningen denne dybere betydning, er Jesu svar til Peter i v. 8 b ikke længere påfaldende. Det må nemlig så høres som udtryk for, at Peter ikke kan have fællesskab med Jesus, med mindre han tager imod den tjeneste, som ligger i Jesu lidelse, død og opstandelse - også for Peter. Hvad Jesus ved denne tjeneste vandt for Peter, var muligheden for, at han kunne få del i et helt nyt liv, der be-

6 står i at være med i fællesskabet med Faderen og Sønnen. At være med i det fællesskab er ifølge Johannes at få del i det evige liv - det helt nye liv. I denne første tydning af fodvaskningen er altså det soteriologiske, det vil sige frelses-aspektet fremtrædende, for Jesu tjeneste er forstået som en tjeneste til frelse for mennesker. Og ved at lade sig tjene af Jesus, det vil sige ved at tage imod hans tjeneste, får et menneske lod og del med ham. Den anden tydning Den anden tydning af fodtvætningen har vi i v Den kommer ikke som den første til udtryk gennem en dialog, men i form af en belæring indledt med spørgsmålet i v. 13: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? Hvad disciplene skulle forstå, fremgår af ordene: Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer (v ). Her tydes fodvaskningen altså som et forbillede. I Jesu tjenergernings frelsende betydning kan mennesker ikke følge ham efter. Forestillingen om Jesu tjenergerning som forbillede for disciplene har altså sine helt klare og uoverstigelige grænser. Og alligevel taler Johannes om Jesu tjeneste som forbillede. Hvad disciplene skulle lære var ydmygt at påtage sig tjenerrollen, som Jesus havde gjort, og som han symbolsk lod det komme til udtryk i fodvaskningen. Teksten er naturligvis ikke at forstå sådan, at det kun er en ganske bestemt form for tjeneste, disciplene skulle lære af Jesus, nemlig at vaske hinandens fødder. De skulle af Jesu handling lære en bestemt grundholdning, tjenerens. Hvor denne grundholdning findes, dér vil der 6 - afhængigt af medmenneskers situation - springe forskellige former for tjeneste frem. I forbindelse med denne anden tydning tænkes der imidlertid ikke alene på Jesu tjenergerning som forbillede. Formuleringen røber, at der også indgår en anden tanke. Det hedder nemlig, at disciplene er skyldige at vaske hinandens fødder. Forestillingen om et forbillede kan ikke begrunde talen om skyldighed. Denne tale må forklares med, at den første tydning af fodvaskningen er medbestemmende for den anden. Ifølge den første tydning symboliserer fodvaskningen som nævnt Jesu frelsende tjenergerning, som mennesker blot skal tage imod. Det er af denne forståelse af Jesu tjenergerning, forestillingen om skyldighed udspringer - en skyldighed, der skal udmøntes i et liv i ubetinget tjeneste for andre. Forholdet mellem de to tydninger Med det sidste er vi allerede kommet et vigtigt skridt ind på forholdet mellem de to tydninger. 12,24-25 viser, at evangelisten netop ser en sammenhæng mellem Jesu død, som ordet om hvedekornet i v. 24 sigter til (frelsesaspektet), og det liv, som disciplene ifølge v. 25 skal leve, (det etiske aspekt). Der er altså tydeligt set en indholdsmæssig forbindelse mellem Jesu tjenergerning i dens frelsende betydning og i dens karakter af forbillede for livet i efterfølgelse. Vigtig i denne sammenhæng er også 13,34: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Som i den anden tydning af fodvaskningen skal disciplenes indbyrdes forhold være bestemt af Jesu forhold til dem, og selv om der i v. 34 ikke konkret er tale om tjeneste, men om at vise kærlighed, kan der ikke herske nogen tvivl om, at der hermed også - som

7 i v er tænkt på det at tjene, da netop tjeneste er en af kærlighedens væsentligste ytringsformer. Men hvordan er nu forholdet mellem Jesu kærlighedstjeneste for disciplene og disses kærlighedstjeneste for hinanden forstået? Formaningen til disciplene lyder: Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Jesu kærlighedstjeneste er for det første set som forbillede, som eksempel til efterfølgelse - en forståelse, der foruden på de allerede omtalte steder også findes i vers 15,12. I Jesu forhold til disciplene, i hans kærlighed til dem og - som en konsekvens heraf - i hans tjeneste for dem var der altså ifølge disse tekster noget forbilledligt. Jesu forhold til sine disciple opfattedes af de første kristne som retningsgivende for deres forhold til hinanden. Det gør det berettiget at sige, at Jesu forhold til sine disciple ifølge de pågældende tekster er retningsgivende for diakoni. Det væsentligste at sige om forholdet mellem Jesu kærlighed til disciplene og den, de formanes til at vise over for hinanden, synes dog først og fremmest at være den, at Jesu kærlighed er forudsætning og dermed også begrundelse for det liv i gensidig kærlighed, som disciplene formanes til. Det er også forståelsen i Joh 4,19: Vi elsker, fordi han elskede os først. I det udsagn afspejles den forståelse, at kærligheden har sit udspring hos Gud, der selv er kærlighed. Det liv, der formanes til, er derfor et liv, der leves ud af og næres af Guds kærlighed. Den går forud og er forudsætning. 2) Guds kærlighed, som den er åbenbaret gennem Jesus, er forudsætning for formaningen til at vise hinanden kærlighed, og den er samtidig begrundelse. Det fremgår også af 1.Joh 4,1 1, der indholdsmæssigt svarer til Joh 13,14. Endvidere kan l.joh 3,16-18 nævnes: Derpå kender 7 vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Som i Joh 13,14 forekommer her verbet skylder. Det er med til at vise, hvor grundlæggende den udfoldede forståelse af sammenhængen mellem Jesu og menneskers tjeneste er. Konklusionen må derfor med hensyn til Joh 13,1-17 blive, at Jesu tjenergerning - symboliseret ved fodvaskningen - er forstået både som forudsætning og begrundelse og som forbillede for den tjeneste, disciplene formanes til. I Johannesevangeliet er der ingen nadverindstiftelsesberetning. Men det er nærliggende i traditionen om fodvaskningen og i den forståelse, den afspejler, at se evangelistens forståelse af, hvad der er det centrale i nadvermåltidet. Ved det måltid er Kristus nærværende som den, der tjener, og fra det måltid sender han mennesker ud for at tjene. Og om de mennesker, der ved nadverbordet har taget imod Kristi tjeneste, gælder, at de nu er blevet skyldige i en ganske bestemt betydning. De er blevet skyldige at tjene. Derfor mener jeg også, at de har valgt rigtigt, de der har bestemt, at denne tekst skulle være prædikentekst Skærtorsdag Noter: 1) Det vanskelige spørgsmål vedr. forståelsen af v lader jeg i denne sammenhæng ligge med den begrundelse, at det væsentlige i den første tolkning kommer frem i versene forud. 2) Det er for den rette forståelse af diakoni afgørende, at ordet først står i den sætning, der udtrykker Guds handling.

8 Salme Mel.: Himlene, Herre, fortælle din ære. 1. Himlenes Herre, så dybt du dig bøjed, at du på jorden blev trællenes træl, dengang du vasked de støvede fødder på dine venner, mens dag gik på hæld. 2. Derfor din Fader har højt dig ophøjet, himlenes engle når aldrig derop. Højt over troner og stjerner du løfted nede på jorden den syndige krop. 3. Selv var du ydmyg, sagtmodig af hjertet, tungeste byrde den bar du selv let. Vennerne bar du, som ej kunne bære synden, der gjorde til døden dem træt. 4. Vennerne vandred ad vildsomme veje, timen var kommet, og mørket var stort, en dig fornægted, og en dig forrådte, resten blot skyndte sig rapfodet bort. 5. Dog var du tro mod de utro og svage, svig var dig ej i dit hjerte, din mund. Den, der fornægted, og den, der forrådte, tilgav du, selvom hans tanke var ond. 6. Ak, vi bekender: Vi skulker fra skylden, Gud og vor næste vi skylder vort liv. Smelt du vort hjerte, så koldt som en isklump, åben den hånd, som begær gjorde stiv. 7. Send du os ud i dit ærind på jorden. Lær os at tjene i sandhed og ånd. Led du vor fod, så den finder dit fodspor. Ræk os, når vi bliver trætte, din hånd. 8. Giv os den kærlighed, som trænger gennem alle os svage, som lys og som salt, den, som alt tåler, og den, som alt håber, den, som alt tror, og som udholder alt. Johannes Johansen, biskop Jfr. Johs.13, 1-15, Mt.11, 29f. og 1.Kor. 13,7. Skrevet 10. januar 2000 til Samvirkende Menighedsplejer. 8

9 Fodvaskningen -af Sieger Køder. Bemærk alterbordets brød og vin. Fodvaskningen af Sieger Köder. Bemærk alterbordets brød og vin. 9

10 Den lille verden afspejler den store verden Biskop Karsten Nissen, Viborg, har til Sammen skrevet denne prædiken om vores lille verden. Teksten om Fodvaskningen: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem til det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: Herre, vasker du mine fødder? Jesus svarede ham: Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det. Peter sagde: Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder. Jesus svarede: Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig. Simon Peter sagde til ham: Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet! Jesus sagde til ham: Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle. Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. (Joh 13, l- 15) Den lille verden afspejler den store verden Hvis vi om sommeren går ud til en skovsø eller et andet stykke vand ude i naturen, ser vandet ganske farveløst og dødt ud. Vi kan tage en prøve af vandet op i et syltetøjsglas, og selv da ser vi intet liv. Men tager vi vandet med hjem, og lægger blot en dråbe under et mikroskop, opdager vi at denne ene dråbe rummer et myldrende liv. Ganske små organismer, usynlige for det menneskelige øje, 10 lever deres liv i denne ene vanddråbe. Og på hele jordkloden findes der milliarder og atter milliarder af sådanne vanddråber. Mikrokosmos svarer til makrokosmos. Den ene lille dråbe er et billede på hele vor planet. I vanddråben færdes mikroorganismerne imellem hinanden, samler føde og lever. Verdens seks milliarder mennesker lever deres liv på samme måde. Det store, synlige liv, afspejles i den lille, usynlige sammenhæng.

11 Den lange beretning om, hvad der skete den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple på denne jord, er som en vanddråbe, der i sig rummer det liv, vi skal leve som kristne mennesker i denne verden. Umiddelbart er det en ganske dagligdags beretning. Det, Jesus gjorde overfor sine disciple, skete i ethvert hjem, der bød gæster til måltid. 11 En hjælp til at tro - og til at lade troen forme livet Vejene var lange og støvede, og folk bar sandaler uden strømper. Derfor hørte det med til gæstevenskabet, at når man kom til måltid i et hjem, sørgede værten for at fødderne blev vasket. Man lå til bords, med fødderne oppe på en divan eller en briks. Fødderne skulle være rene som hænderne, for at måltidet kunne forløbe værdigt og ordentligt. Som regel blev en slave eller en tjener pålagt den opgave, at vaske gæsternes fødder. Men denne tilsyneladende dagligdags beretning er en beskrivelse af, hvad det vil sige at tro - og at lade troen forme sit liv. Jesus ville den sidste aften, han var sammen med sine disciple, give dem en hjælp til at tro og leve, uden at han var iblandt dem som et synligt menneske blandt mennesker. Dermed hjælper han også os. Vi lever i Kirkens tid; den tid, hvor den korsfæstede og opstandne er iblandt os ved sin Helligånd, ved ordet, ved dåben og ved nadveren. Beretningen om fodvaskningen har tre aspekter, som sammen fortæller os noget om selve dette at leve sit liv i tro på Jesus Kristus.

12 Troens fundament - det salige bytte For det første fortæller fodvaskningen, at troens fundament ikke er vores ja til Gud, men derimod Guds kærlighed til os. Når vi rejser i Sydeuropa eller i den tredje verden, finder vi overalt på gaderne de såkaldte skopudserdrenge. De kommer med deres lille kasse, og beder om at få lov til at pudse vore sko. Vi er i syv sind: skal vi sige ja eller nej? På den ene side vil vi gerne hjælpe drengen til at tjene en skilling, som for os er småpenge, men for ham kan betyde ganske meget. På den anden side bryder vi os ikke om at sidde eller stå, medens en anden bøjer sig ned over vore fødder og pudser skoene. Det virker så underligt nedværdigende for den, der udfører et sådant arbejde. Vi bryder os ikke om at stå som herrefolk, der betjenes af ydmyge tjenere. Den sidste aften gjorde Jesus det laveste og ringeste arbejde for at vise disciplene, hvorfor han var kommet til jorden. Senere samme aften bøjede han sig endnu længere ned. Da tempelvagten kom og arresterede ham i Getsemane have, da han blev pisket og hånligt udspurgt af både Pilatus, Herodes og det jødiske råd, og da han dagen efter selv skulle bære sit kors ud til Golgata, hvor han blev korsfæstet midt imellem to dødsdømte forbrydere. Fodvaskningen viser os, hvad troens fundament er: At den almægtige Gud elskede os så meget, at han gav os sin Søn. Og at denne søn i sin kærlighed blev vores tjener. De gamle talte om det salige bytte. Han byttede plads med os. Som det hedder i julesalmen Nu vil vi sjunge og være glad : En knægt han vorder og Herre jeg. Derfor kan vi vove at sige ja til ham - fordi han har bøjet sig ned til os og taget vores plads. Fordi han på sine skuldre bærer alt det, der holder os borte fra Gud. 12 Hvordan kunne vi driste os til at tro, at vi kunne bestå for Gud, hvis vi blot havde os selv og vort eget liv at komme med? Er der noget som helst hos os, som ikke er dikteret af hensynet til os selv? Vor egen bekvemmelighed, vor ejendom, vor forfængelighed - og alt det andet vi kender så godt. Men vi skal ikke stå alene overfor Gud. Guds egen søn har taget vores plads. Han stiller sig selv på vores side. Derfor bruger vi det gamle ord forsoning til at beskrive Jesu død på korset. Fordi derigennem har han sonet, udjævnet, vores skyld. Det er dér, den sande tro begynder. I erkendelsen af og takken over, at han, den uskyldige, gav sig selv for vor frelses skyld. Som man ser på sin dåb, sådan ser man på kristendommen Jesu død skete én gang, og har betydning for alle. Det andet aspekt fortæller om det, der konkret er sket i det enkelte menneskes liv. Da Jesus skal til at vaske Peters fødder, siger Peter nej. Han finder det ikke passende, at hans Herre og Mester skal vaske hans fødder. I samtalen imellem dem siger Jesus: Den, der er badet, behøver ikke at fa vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Dåben er en handling, som kun sker én gang i et menneskes liv. Men det er en handling, som har betydning hver eneste dag i dette menneskes liv. Som man ser på sin dåb, sådan ser man på hele kristendommen. Sådan sagde Vilhelm Beck engang i en prædiken. Og Grundtvig siger: Gudshusets dør er i vor dåb. Det er kommet til os udefra. Det er rakt os som en gave fra Gud. Dåben er ikke vores handling, men Guds handling i os. Dåben fortæller os, hvor vi hører hjemme. At vi har en plads i Guds hjerte. En plads, der kun er vores og ingen andens. At sige ja til Gud, og at komme til tro på Kristus, er at sige ja til sin dåb. Det vil sige at stole

13 på, at det er sandt, at jeg er Guds barn i liv og i død. Det kan være svært at holde fast ved troen. Troen ligger altid lige ved siden af tvivlen og anfægtelsen, hvor vi ikke kan se nogen mening med noget som helst. Men netop når vi er ude på det dybe vand; når vi ikke længere kan tro, at der findes en Gud. Netop når al vor egen sikkerhed forsvinder, kan dåben blive en redningskrans, vi hager os fast i: Husk, at du er et Guds barn. Fællesskab og tjeneste Og dermed er vi ved det tredje og sidste aspekt. Dåben sker én gang for alle. Men også den, der er badet én gang for alle, skal stadigt have vasket sine fødder. Fordi vi i dåben har syndernes forladelse, derfor kan vi i nadveren få syndernes forladelse. En lille vanddråbe afspejler jordklodens myldrende liv. Et lille stykke brød og nogle dråber vin afspejler hele rigdommen i dette at få syndernes forladelse. Martin A. Hansen var en gang til alters netop som han kæmpede med sit liv og sin tro. Efter gudstjenesten skrev han: Det var som om en lille dråbe af fremmed kraft var blevet dryppet i verdens kar. Denne fremmede kraft bliver en del af os og vort liv med hinanden. Syndernes forladelse er udgangspunktet for kirkens fællesskab og tjeneste. Kirken er et fællesskab af syndere, for hvem næstekærligheden ikke er et frit valg. Næstekærligheden er et krav fra Gud, en forpligtelse for os alle. Når vi stoler på vor dåb, finder vi tro. Men den tro er ikke givet os i et særligt, privat indelukke. Troen Som man ser på sin dåb, ser man på kristendommen... er givet os, for at den kan forme vort liv. I vor individualistiske tid hører vi det gentaget igen og igen: Troen er en privatsag. Men kristendommen siger ufortrødent det stik modsatte: Troen er alt andet end en privatsag, fordi vi skal dele troen med vort medmenneske. Det kan ikke siges mere enkelt og klart end af Jesus selv: Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Karsten Nissen 13

14 Fordi der skal prædikes om det... Forstander for Diakonhøjskolen i Århus, Henrik Stubkjær er blevet bedt om at skrive en prædikenvejledning. Den er i sagens natur især tænkt som inspiration for præster. Andre må gerne læse med. 14 Det første, som falder i øjnene, er, at evangelisten Johannes vælger at placere denne beretning lige der, hvor vi skulle have forventet, at nadverindstiftelsen ville komme. Mon ikke Johannes har kendt til indstiftelsesberetningen, således som de øvrige tre evangelister? Jo, det tror jeg ikke, der kan være tvivl om. Men idet evangelisten Johannes lader beretningen om fodvaskningen stå på nadverindstiftelsens plads, kommer denne lignelse til at stå som en tolkning til nadveren. Nadveren er det sted, hvor Jesus giver sig selv for hele menneskeheden. Stedet hvor han proklamerer, at han er kommet som alles tjener. Han er kommet til jord - ikke for at vi skal tjene ham, men for at han skal tjene os og give sit liv som løsesum for mange En prædiken over denne tekst må således have det bagved liggende tema, at Gud er den, som tjener. Teksten er en af de mest centrale diakonale tekster i Det nye Testamente. Og den slår altså fast med al tydelighed, at diakoni ikke i første omgang handler om vores formåen. Nej, al sand diakoni har sit udgangspunkt i, at vi er tjent først. At tale om diakoni giver kun mening, fordi vi er elsket først. På baggrund af den kærlighed, som Gud møder os med, er det, at vi sendes ud for at give den videre til andre. Ved at placere lignelsen på nadverens plads får Johannes understreget, at diakoniens - eller tjenestens udspring - i dag er gudstjenesten og særligt nadveren. Vores tjeneste må hente sin kraft og energi i nadverens forkyndelse af Guds kærlighed til os, som netop i sakramentet bliver helt konkret, når ordet forbindes med vinen og brødet. Nadveren er altså Guds kærlighedserklæring til den enkelte. Og fra vore menneskelige forhold ved vi, at vi i kærlighedsforhold igen og igen har brug for at høre, at vi er elsket. Derfor må vi også igen og igen søge til nadveren for at høre det grænsesprængende budskab: Også du er mit elskede barn - din synd er sonet - gå herfra som et frit menneske. Men sammen med denne evangeliets tilsigelse følger så også fordringen om at tage ved lære af Jesu tjeneste og gensvare denne kærlighed ved at tjene andre. Et andet centralt tema i en prædiken over denne tekst bliver altså kærlighedens fordring om at ville gives videre til andre. Lidt provokerende kan man sige, at man aldrig kan være kristen alene. At være kristen vil altid betyde at se sig selv i et forhold til Gud og sin næste. Det helt centrale i kristendommen, som rummes i denne tekst, er altså, at evangeliet lyder først. Først vaskes dis-

15 15 ciplenes fødder af Jesus, og ud af denne kærlighedens handling følger så fordringen til at møde vore medmennesker med omsorg i tjeneste. Først når vi er vasket, skal vi gå ud og gøre ligeså. Nogle gange hører man folk sige, at der prædikes for lidt dom i kirkerne. Men jeg vil snarere mene, at det forholder sig omvendt. Vi taler for lidt om kærlighed. Vi mennesker har let ved at forstå en logik, som siger, at du skal yde for at kunne nyde, og vi kan let drage konsekvensen, at hvis vi svigter og ikke yder det vi skal, så rammer dommen. Men evangeliet er ikke noget, vi kan sige os selv. Nej, evangeliet er, som denne tekst viser, revolutionerende nyt. Evangeliets forargelse er jo, at Gud, som er altets Herre - gav afkald og kom til jord som alles tjener (Fil. 2). Det er noget, vi ikke kan sige os selv. Det er det revolutionerende og grænsesprængende nye, som giver liv, hvis vi tør tro det. Hvis vi tør give slip og stille os ind under Guds kærlighed - så må denne kærlighed smitte i mødet med vore medmennesker. Den tredje pointe i teksten er altså, at Guds tilsigelse aldrig stopper ved mig - nej, den bringer altid fordringen med sig. Nadveren slutter ikke, når vi går ned fra alterskranken. Nej, nadveren rummer altid sendelsen til at gå ud i livet og give kærligheden videre. Dybest set handler beretningen jo om, hvad det vil sige at være menneske: At være menneske er at være elsket og at være sendt! Og ligeledes siger den noget om, hvad det vil sige at være kirke: At være kirke er at være rum og redskab for Guds kærlighed og til stadighed at være sendt. Man kan ikke skelne mellem ordets forkyndelse og den praktiske omsorg. Den stærkeste forkyndelse er den, som sker gennem handling. Vi må også i en prædiken over denne tekst turde pege konkret på de opgaver, som i dag ligger lige for. Hvis fødder er det, vi sendes for at vaske? Hvem er det, som har brug for vores tjeneste og omsorg? - Det er de bange og rodløse, de som i angst og afmagt fører an i hetzen mod indvandrere og flygtninge. - Det er de udstødte og hjemløse, som savner menneskelig værdighed og fællesskab. - Det er de fremmede, som står rodløse og forvirrede i en for dem fremmed og lukket kultur. Vi har brug for beretningen om fodvaskningen og dens tolkning af nadveren. Vi har brug for at blive mindet om, at vore liv bæres af Guds kærlighed og løfter om fællesskab. Og vi har brug for at få konkrete oplevelser af, at det kristne evangelium uvægerligt vil sætte sig frugter i form af fællesskaber, hvor åbenhed og omsorg er centrale begreber. Hvis ikke det kristne livs- og menneskesyn hele tiden forkyndes, ender vi i kynisme. Vi ender i et samfund, hvor mennesker i sundhedssektoren slides ned, fordi omsorgen spares væk. Hvor det er økonomien, der bestemmer, og hvor den enkeltes værdi negligeres. Derfor må prædikenen også blive konkret i sine anvisninger på, hvor det kristne livs- og menneskesyn trædes under fode, og dér må der protesteres. Prædikenen må bringe håb og udblik og sendelse. Henrik Stubkjær

16 Ensomheden - også dit ansvar Det samfund, vi har i dag, må drejes bort fra mest at være bestemt af, hvad kun specialister eller lønnede, professionelle gør.... Af Asger Baunsbak-Jensen Asger Baunsbak-Jensen er hovedtaler ved Samvirkende menighedsplejers årsmøde - se om mødet side 18 Der er også denne dag mange, som føler sig ensomme. Nogle er alene - helt alene med et handicap eller en sygdom, som holder dem inden døre, måske i en kørestol - måske i en seng. De sidder med deres sorg over ikke at kunne passe et arbejde, og de har set, at familie og venner kommer sjældnere på besøg. Derfor lyt nu: du, som har travlt Er du klar over dit privilegium, at livet bruger dig - at der er bud efter dine evner og dine kræfter, og selv om du kan føle dig overkørt, så har du dit helbred i behold. Men du har et særligt ansvar for dem, der ikke blev på sporet. For dem, der blev syge eller arbejdsløse eller ramt af en ulykke eller sorg, af hvad art den så end er. Denne dag er ikke lykkedes fuldt ud for dig, hvis du ikke, inden den er gået til ende, har nået at besøge et menneske, som er helt afhængig af sådan en som dig. Eller du kan i alt fald nå at ringe til det menneske i din familie eller bekendtskabskreds, som har brug for, at du netop kaster lys ind i hans eller hendes mørke tilværelse. 16 Hvor er din næste? Er det din moster, der sidder på plejehjem, fordi hun fik en hjerneblødning og blev lam? Er det din brorsøn, der blev slået ud, da han dumpede til eksamen, og nu har været indlagt på psykiatrisk hospital to gange? Er det din tidligere arbejdskollega, der blev afskediget ved firmaets omstrukturering og stadig ikke kan finde et andet job og nu er ved at gå til i fortvivlelse, selv om han udadtil bevarer fatningen og værdigheden? Find dem frem i hukommelsen, alle dem, du bare fortrænger hver dag, når de melder sig i din erindring. Du nåede dem heller ikke sidste jul, for julen er blevet så travl. Og nu skal du snart have sommerferie, eller din søn skal have studenterfest. Undskyldningerne er i overtal. Men det er dig, der skal bekæmpe ensomheden i vort samfund. Også dig. Det professionelle er ikke nok Der er dygtige folk, som kommer med mad til de enlige fra kommunen - eller som hjemmehjælpere gør rent for og køber ind til dem. Dygtige folk, vi slet ikke

17 proces måske netop dér. Men få fordelt opgaverne. Ham besøger du en gang hver uge - ham besøger din kone - hende besøger din søn eller datter. kan undvære - men det er ikke nok. Det professionelle system er ikke nok. Få nu gjort noget ved det - i dag. Tal med din kone om det og dine børn - ved middagsbordet i aften. For l spiser da til aften alle sammen? Ikke? Så travlt har l vel ikke fået, at l ikke dér mødes og snakker om arbejdet og livet og menneskene. Hvis I ikke gør det, må I ændre livsstil, ellers begynder jeres egen ensomheds- 17 Det er også dit ansvar Ensomheden hos din næste er dit ansvar, og om du finder opfordringen til besøget i budet om, at du skal elske din næste, eller du lytter til lignelsen om den barmhjertige samaritan, kan sådan set være det samme; men det samfund, vi har i dag, må drejes bort fra mest at være bestemt af, hvad kun specialister eller lønnet professionelle gør. Der mangler ofte en varme, som kommer der, hvor en dør lukkes op, og uden for står et menneske, som man allermindst ventede: en, man havde længtes efter - men som havde så travlt. Men nu var hun der, og så blev man så glad. Glæden begynder i det uventede - livet begynder med et besøg og med, at en lytter og interesserer sig for ham eller hende, for dig. Sæt så kursen imod din ven, som trænger til, at du kommer. Dette indlæg er fundet i bladet KIRKENYT fra Brøndbyøster sogn; det bringes med tilladelse fra KIRKENYTs redaktion og fra forfatteren.

18 Indbydelse til årsmøde Tema: Det nye århundrede, set ud fra et sognediakonalt synspunkt Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2000 holdes lørdag den 29. april på Diakonhøjskolen i Århus. Der arrangeres fælles bustransport fra Valby over Odden-Århus på vejen ud og over Storebæltsbroen på vejen hjem med stop for aftensmad. Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2000 holdes lørdag den 29. april på Diakonhøjskolen i Århus. Placeringen er blandt andet udtryk for, at mange andre menighedsplejer end de københavnske er medlemmer. Årsmødets tema er Det nye århundrede, set ud fra et sognediakonalt synspunkt med indlæg ved fhv. undervisningsdirektør, pastor Asger Baunsbak- Jensen, Farum Mødet begynder kl på Diakonhøjskolen med morgenandagt og forventes at slutte kl Der vil blive arrangeret fælles bustransport fra Valby til Århus og retur samme dag. Menighedsplejer, som er tilknyttet fællesskabet, kan hver sende op til tre repræsentanter til årsmødet, som er Samvirkende Menighedsplejers øverste myndighed. Årsmødeafgiften er 50 kr. pr. deltager. Tilmelding til Årsmødet kan ske allerede nu på telefon Indkaldelse til årsmødet sendes til menighedsplejernes formænd, som også modtager dagsorden og yderligere materiale senest 14 dage inden årsmødet. Materialet kan desuden rekvireres ved henvendelse til sekretariatsleder Anne Olesen på Fælleskontoret, tlf På dagsordenen er også valg af medlemmer til Fællesudvalget. Tre medlemmer afgår efter tur. Navne vil fremgå af indkaldelsen. Alle menighedsplejer i fællesskabet har ret til at indstille kandidater. Der vil også blive forelagt anmodninger fra en række nye menighedsplejer om optagelse i fællesskabet. Sager, der ønskes behandlet under Indkomne forslag samt eventuelle forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget meddeles skriftligt senest én måned før årsmødets afholdelse til Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby.

19 Nyt om Menighedsplejen Nye Menighhedsplejer i København og på Sydsjælland Christians sogns og Vor Frelsers sogns menighedsplejer er gået sammen til én menighedspleje. Den fælles menighedspleje er indstillet til medlemsskab af Samvirkende Menighedsplejer. Ligeledes er Fensmark Sogns Menighedspleje indstillet. Den formelle optagelse sker ved årsmødet. Formanden i Fensmark, Erik Christiansen, udtaler til Sammen, at menighedsplejen er oprettet for at styrke netværksarbejdet blandt de vanskeligst stillede mennesker i sognet men også for at kunne yde personlig og økonomisk støtte. Bestyrelsen er indstillet på at deltage i menighedsplejekurset den 30. september på Lolland, hvor man venter at få inspiration til konkrete tiltag i menighedsplejen. Kirsten Laursen siger Vi er meget glade for den imødekommenhed og støtte, som vi har modtaget fra biskopperne. Selv om Samvirkende Menighedsplejer tager selvstændige initiativer - uafhængigt af den officielle kirke - har vi brug for dette samarbejde. Vi repræsenterer ikke blot os selv, men en diakonal tradition, som har dybe rødder i vor folkekirke. Derfor ønsker vi at have det bedst mulige samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg og stift, når vi - som her i Sydjylland og på Fyn - starter et nyt projekt i løbet af året. Biskop støtter menighedsplejetanken i Sydjylland Biskop Niels Henrik Arendt bød Samvirkende Menighedsplejer velkommen til Sydjylland, da formanden for Landsudvalget, sognepræst Kirsten Laursen, og generalsekretæren var på et orienteringsbesøg i bispegården i september måned. Det skete som led i en besøgsrunde til alle biskopper i Jylland og på Fyn, hvor det nye projekt menighedsplejeudvikling og kursusrækken for frivillige medarbejdere i det lokale arbejde var på dagsordenen. 19 Genbrugsbutik blev startskud til menighedspleje I sommeren 1999 blev Kirkens Genbrug i Åkirkeby etableret som et samarbejde mellem kirkefolk og andre aktive i Aaker sogn. Halvdelen af overskuddet fra butikken deles mellem den lokale menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer. Resten går til Ydre mission. Dette arbejde har nu ført til, at der oprettes en fælles, lokal menighedspleje i Åkirkeby.

20 Menighedsplejens fodterapeuter I 1957 tog Samvirkende Menighedsplejer et nyt initiativ inden for plejeområdet i København - fodterapi for ældre og handicappede i eget hjem. Det var et pionerarbejde, der her blev taget op - nødvendiggjort af det stigende antal borgere, der blev plejet i eget hjem frem for at komme på plejehjem. Flere og flere kunne ikke selv komme på fodklinik. Daværende generalsekretær W. Westergaard Madsen sørgede for et hold uddannede fodterapeuter, der blev ansat på Fælleskontoret med driftoverenskomst med Københavns Kommune. Plejen hos de svageste beboere i kommunen der kunne ske med en egenbetaling på kun 2 kr. pr. besøg - blev hurtigt ganske populær. Der viste sig desuden behov for at oprette fodplejestationer hos fire lokale menighedsplejer i København. Men tilskuddene fra kommunen kunne ikke dække udgifterne ved ordningen. Da Samvirkende Menighedsplejers underskud i 1997 var blevet for stort, måtte ordningen ændres, så de sidste syv statsautoriserede fodterapeuter overgik til at være selvstændige erhvervsdrivende - dog med fortsat tilknytning til Samvirkende Menighedsplejers Fælleskontor. Pr. 1. januar 2000 er overenskomsten med Statsautoriserede Fodterapeuter i Menighedsplejen revideret og fornyet. Det medfører bl.a., at terapeuterne har et kontaktpunkt på Valby Tingsted, at Fælleskontoret henviser klienter til terapeuterne, og at disse anvender uniformering, hvori menighedsplejens logo med dobbeltfisken indgår. 20 I forbindelse med kontraktens indgåelse siger generalsekretær Alf Mulnæs: Afskedigelsen af vore fodterapeuter i 1997 var en af de tungeste beslutninger, jeg var med til at tage som medlem af Fællesudvalget. Netop dette arbejde, der udføres hos vort samfunds svageste, er af så stor vigtighed. Ikke mindst for os, der betragter fodvaskningen Skærtorsdag som menighedsplejens fødselsdag. Derfor er det glædeligt, at der fortsat er professionelle fodvaskere, der vil og kan udføre deres arbejde som en videreførelse af en god menighedsplejetradition. I Samvirkende Menighedsplejer glæder vi os over, at vi fortsat om end på et meget lavt niveau kan stå bag dette arbejde, så flest mulige Københavnerborgere kan få glæde af dette omsorgsarbejde. Menighedsplejen i samarbejde med ældreråd Ved årsskiftet indledte Vanløse Sogns Menighedspleje et utraditionelt samarbejde med det lokale ældreråd. Det skete, da bestyrelsen tilbød ældrerådet en bestyrelsesplads i de tre selvejende ældrebolig-institutioner - Verahus, Skjulhøjgård samt aktivitetscentret Vanløse Dagcenter. Formanden for menighedsplejen, sognepræst Elsebeth Diderichsen, finder det naturligt, at ældrerådet er med i bestyrelsen. I menighedsplejen vil vi gerne have ældrerådets hjælp til at repræsen-

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni

Idéer og inspiration. til liv og vækst. i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Kurser, undervisning, samt særlige medlemstilbud Samvirkende Menighedsplejer 2 Indhold: s. 3: Om Samvirkende Menighedsplejer og organisationen

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere