magazine Landbrug og udvikling af landdistrikterne Som me ren 97 nr. 15 Sverige Kœrnthen Cavan-Monaghan

Transkript

1 Kvar tals skrift for det eu ro pœis ke LE A DER II - pro gram magazine LEADER magazine [août-septembre-octobre 1997] - chaussée St-Pierre 260, B-1040 Bruxelles - Bureau de dépôt Bruxelles X LEADER magazine 1 Sommeren 97 nr.15 Som me ren 97 nr. 15 Landbrug og udvikling af landdistrikterne Sverige Kœrnthen Cavan-Monaghan

2 i aktion Land: Spanien SIERRA DE SEGURA Den gennemførte aktion: Afgrø der med energi Omkostninger: ECU EU og andre offent lige mid ler: ECU Private midler: ECU Udnyt telse af land brugs- og skov brugs af fald er et område, der foku se res meget på i Sierra de Segura. Der findes allerede et bioenergianlœg, som genanvender rester af oli ven olie, trœ og grene, som skov bru get efterlader. LEADER støtter på nuvœrende tidspunkt indførelsen af energiholdige afgrøder (raps og rug), der kan anven des til frem stil ling af bio di e sel, på jorde der lig ger brak. Pro jek tet har del ta gelse af flere forskellige partnere: lokale og regionale myndigheder, Centeret for Jordbrugsforskning i Cordoba (CIFA), uni ver site tet i Jaen, elsel ska bet i Sevilla, Sko len for Biologisk Landbrug i Sierra og en bilfabrikant. Luis Parra LEADER-projektmedarbejder NOORD WEST Land: Holland FRI ES LAND Den gennemførte aktion: Støtte til dyrk ning af løgplanter Omkostninger: ECU EU: ECU Andre offentlige midler: ECU Private midler: ECU I for bin delse med sit arbejde for at støtte spredningen af landbrugsproduktionen har LEADER-gruppen Noord west Fri es land bidra get til at fremme dyrk ningen af løgplanter. Initiativet passer perfekt ind i landbrugets eksis te rende afgrø de cy klus og har bidra get til at reducere forbruget af kunstige gødningsmidler vœsent ligt i for hold til andre dele af Hol land. Det har alle rede bety det en ny ind tœgt skilde for en rœkke landbrugsbedrifter i området og samtidigt oprettelsen af et antal nye arbejds plad ser. LEADER dœk ker nœs ten 20% af omkost ning erne ved købet af løg plan terne. Ved slut ningen af 1997 vil godt en snes land mœnd have dra get for del af ini ti a ti vet, der alt i alt bety der, at der vil kunne dyr kes yder li gere 10 ha blom ster. Jan R. van Wepe ren LEADER-koordinator BORN HOLM PRE AL PES DRÔMOISES Land: Danmark Den gennemførte aktion: Landbrugets Udviklings- & InnovationsCenter (LUIC) Omkostninger: ECU EU og offent lige mid ler: ECU Private midler: ECU LUIC er hjør ne ste nen i det born holm ske LEADERprogram. Centeret har to konsulenter og støtter ivœrksœttelsen og opretholdelsen af nye bœredygtige akti vite ter. Det gœl der blandt andet ind fø relse af gårdturisme og omgruppering af de medvirkende landmœnd, udnyttelse af øens gastronomiske traditio ner (laks, røget sild og ost) ved at eta blere korte distributionskredsløb (kollektiv organisering af producenterne, restauratørerne og de småhandlende) og udnytte gård pro duk ter, isœr gede kød, ved at oprette små slag te huse og salgs ste der på går dene. Niels Chresten Andersen LEADER-koordinator Land: Frankrig Den gennemførte aktion: Olivenvejen Omkostninger: ECU EU: ECU Andre offentlige midler: ECU Private midler: ECU Pro jek tet for ener land brug, miljø og turisme og har bidraget til at udføre landskabsforbedrende arbejde i 6 kommuner, restaurere bevaringsvœrdige dele af lokalmiljøet og forbedre modtagefaciliteterne for turis ter i 7 aktive olie møl ler. Man har afmœr ket den såkaldte Olivenvej og distribueret en oversigt over Fran krigs oli ven veje ( Guide des Rou tes de l Olivier ) over hele Fran krig. Ini ti a ti vet har også fun det vej til medi erne gen nem en inten siv kam pagne. Arbej det for at udvi kle lokal mil jøet fore går nu inden for ram merne af de for an stalt ninger, der er fast lagt for landbrugsmiljøet i EU s fœlles landbrugspolitik. Gilbert Brémond LEADER-projektmedarbejder LEADER magazine 2 Sommeren 97 nr.15

3 Kort sagt... Yves Champetier, Direktør for det Europœiske LEADER-Observatorium I fokus: Sve rige Den svenske politik for landdistrikterne. Inter view med Mari anne Stål berg, generaldirektør for det nationale udviklingskontor (GBV). Landbrug og udvikling af landdistrikter: samordning en nødvendighed...6 Ber trand Her vieu er til hœnger af en land brugs po li tik, der kan leve op til de for vent ninger og behov, der fin des i erhvervs li vet og i de euro pœiske regioner. Tre eksem pler fra LEADER.. Europœiske initiativer til fordel for unge land mœnd...14 Hvis man skal hjœlpe de unge i gang med at dyrke land brug, og hvis de skal kunne bidrage aktivt til udvik lingen af deres område, er yderligere foranstaltninger i EU og på natio nalt plan en nød ven dig hed. LEADER-gruppen Cavan-Monaghan [Irland]: fra landbrugsvirksomhed til landdistriktsvirksomhed...15 I disse to grœn se re gio ner har et stort antal land mœnd kas tet sig over en ny beskœf ti gelse, der ofte har ten dens til at for trœnge deres hoved ak ti vitet. Enkelte gårde er såle des ble vet omdannet til rene hånd vœrks virk som he der med LEADER som led sa ger. LEADER og land brug i Kœrn then [Øst rig]: lokale forbindelser...19 I tre pro vin ser i Kœrn then, der er omfat tet af LEADER-pro gram met, er det lyk ke des at puste nyt liv i den lokale øko nomi ved at eta blere en form for lokal ud vik lende erhverv ved hjœlp af lokale traditionelle landbrugsprodukter, der ikke har vœret udnyt tet til strœk keligt. Denne 15. udgave af LEADER Maga zine er hel li get den vig tige og mang e si dede rolle, som land mœn dene spil ler i udvik lingen af land dis trik terne, men også de gennem gri bende for an dringer, som det euro pœiske land brug har ople vet, og landdistrikternes fremtidsperspektiver. Nogle af disse œndringer er for an le di get af de sti gende for vent ninger, som for brugerne har til kva lite ten og udval get af lev ned smid ler fra land bru get. Udviklingen i efterspørgslen efter sœrlige kvalitetsprodukter har givet landdistrikterne og dets virk som he der en rœkke nye mulig he der. Det seneste semi nar, som blev afholdt af Det Euro pœiske LEADER-Obser va to rium, behand lede netop dette emne i lyset af lokalaktionsgruppernes sœrlige rolle. Ca. et halvt hun drede lokale grup per fra seks med lems sta ter mød tes den juni 1997 i den lille by Kin sale (LEADER-områ det West Cork, Irland) for at drøfte spørgsmålet om fœlles markedsføring af kvalitetslevnedsmidler fra landbruget via lange distributionskredsløb. Formålet var at gennemgå de forskellige metoder, som små levnedsmiddelproducerende land brugs virk som he der kan anvende til at sœlge deres pro duk ter uden for deres lokal om råde eller region. Levnedsmiddelprodukter fra landbruget med sœrlige kvalitetsegenskaber kan åbne op for nye mulig he der for land mœnd og andre, der er beskœf ti get med udvik ling af landdistrikter. Det betragtes imidlertid af mange som overordentlig vanskeligt, ja nœrmest urealistisk. Det skyldes faktorer som produktionsomfang, produktudvalg, utilstrœkkeligt handelskendskab og dårlig adgang til information. De seks undersøgelser, der blev analyseret ved dette seminar, afspejlede forskelligheden af de initiativer, som forskellige aktører i landdistrikter i Irland, Spanien, Fran krig og Ita lien har gen nem ført. Under sø gel serne påviste, at bestemte forhold skal vœre til stede, før denne type ini ti a tiv kan reali se res: pas sende omlœgningsstrukturer, produktkvalitet, producentsammenslutninger, tilstrœkkelige voluminer og vareudvalg, en jœvn forsyningsstrøm, professionel forretningsgang, effektiv markedsføring osv. Semi na ret bidrog også til at fast lœgge LEADER-grup per nes opga ver. Med deres nœre tilknytning til lokalbefolkningen er de velegnede til at klarlœgge lokalområdernes potentiale, bidrage til opstarten af nye initiativer, skabe uddannelsesmuligheder og etablere samarbejde blandt de medvirkende producenter og ledsage deres projekt gennem de forskellige etaper. De har desuden til opgave blandt de forskellige samarbejdspartnere og specialiserede organisationer at fremskaffe den sœrlige kompetence, der er nødvendig for at gen nem føre pro jek tet, f.eks. forsk ning og udvik ling, idet der foku se res på produkternes udformning og emballering, ivœrksœttelse af målrettede marketingskampagner osv. Det er under sådanne for hold, at land dis trik terne vil kunne drage nytte af nye akti vite ter, der både er kon kur ren ce dyg tige og inde bœ rer en vœr di til vœkst og der med arbejds plad ser. Det er under sådanne for hold, at de kan udnytte deres know how og et bredt udvalg af res sour cer, der oftest er for dår ligt udnyt tet, og til byde for bru gerne et sta dig mere vari e ret udbud af pro duk ter fra de euro pœiske land brugs jorde. < LEADER magazine 3 Sommeren 97 nr.15

4 I fokus Sverige To af de stør ste hin dringer for udvik lingen af de sven ske land dis trik ter er de store afstande og den spredte befolk ning. s v e r i g e Mål 2 Mål 5b delvist støtteberettiget Mål 5b Mål 6 Nord-syd spaltningen af den sven ske befolk ning har vist sig at vœre afgø rende for udvik lingen og struk tu reringen af de sven ske lan dom rå der. Den syd lige del af lan det er hjem sted for stør ste de len af befolk ningen, der er koncen tre ret i tre store bycen tre og et utal af små byer. Den nord lige halv del af lan det har de stør ste og mest tyndt befol kede områ der (2,2 indb./km 2 ) i Den Euro pœiske Union, som henhører under strukturfondenes målområde 6. Lan det udgør i mange hen se en der et homo gent hele, både med hen syn til sine han di cap (et barsk klima i både syd og i nord, store trans port ti der til arbejde, ind køb osv.) og med hen syn til sine for dele (en høj leves tandard, et vel be va ret miljø, et stœrkt for enings liv og stor auto nomi hos de lokale myn dig he der), men kan ikke desto min dre opde les i tre store geo øko no miske enhe der: > De nord lige regio ner, der er meget tyndt befol ket, har store res sour cer af trœ og mine ra ler, som har stor betydning for de vig tig ste eksport branc her i svensk erhvervsliv: jern- og metal ind us trien, papir- og trœin dus trien) > Den syd lige del står for stør ste de len af den sven ske land brugs pro duk tion (isœr hus dyr hold). Denne del besidder også store skovområder til trœindustrien. Areal: km 2 (heraf km 2 søer) Anvendelse af jorden: Skove: km 2 afgrø der, opdrœt: km 2 Befolkning (1994): ind byg gere under 20 år: 24% over 60 år: 22% Befolkningstœthed: 20 indbyggere/km 2 (EU 115 indb./km 2 ) BNP/indb. (1995): ECU (EU ) Arbejdsløshed (1996): 9,9% (EU 10,9%) Områ der, som kan mod tage bidrag fra struk tur fon dene ( ) Mål nr. 2: km 2, indb., EU-bidrag: 160 MECU Mål nr. 5b: km 2, indb., EU-bidrag: 138 MECU Mål nr. 6: km 2, indb., EU-bidrag: 252 MECU Landdistrikternes andel (1995) Befolkningen i landdistrikterne: 23% af den sam lede befolk ning (EU: 14%) Befolkningstœthed: 19 indb./km 2 Landbrug: 0,8% af BNP bedrif ter nes gen nem snit lige stør relse (> 2 ha): 32 ha Skovbrug: 1,1% af BNP bedrif ter nes gen nem snit lige stør relse (> 2 ha): 40 ha Turisme: 3,2% af BNP arbejds plad ser > Den sven ske skœr gård, der omfat ter alle de sven ske øer, er et helt ene stå ende område med en sœr lig attrak tiv natur, et enestående kulturmiljø og mange fritidsmuligheder. Urbaniseringen I løbet af 1950 erne gen nem gik de sven ske land dis trikter store samfunds- og befolkningsmœssige forandringer. Den produktivitetsstigning, som fulgte i kølvandet på moder ni se ringen af mange bedrif ter, med førte et kraf tigt fald i beskœf ti gel sen inden for land- og skovbrug. Dette for an le di gede en kraf tig udvan dring til landets tre stør ste byom rå der: Stock holm, Göte borg og Malmö. Landdistrikternes oplevede en befolkningsmœssig tilbage gang i 70 erne og den før ste halv del af 80 erne, men på en min dre gene rel facon. For land dis trik terne som hel hed vendte ten den sen i anden halv del af 80 erne, og for før ste gang i hun drede år skete der en stig ning i land be folk ningen. Det var imid ler tid først og frem mest byer nes udkants om rå der, der havde gavn af denne udvik ling, i de nord lige regio ner fort satte befolknings ned gangen, men i min dre udprœ get grad. Hele Sve rige skal leve Sveriges regionalpolitik har siden 1960 erne haft sœrlige foranstaltninger til fordel for landbomiljøet. Midt i 70 erne udarbejdedes en politik til fordel for landdistrikterne, der foku se rede på bœre dyg tig udvik ling, social sam hø rig hed og adgang til tje nes ter på samme kva litets ni veau som i byerne. På natio nalt niveau opret te des i 1977 den såkaldte Glesbygdsdelegationen (et rådgivende udvalg for politikken i landdistrikterne). To år senere ivœrk sat tes et omfat tende pro gram, der gik ud på at sprede produktionen i landdistrikternes erhvervsliv, og som havde til for mål at skabe erhverv sak ti vite ter uden for land bru get ved at støtte opstar ten af små virksomheder. I 1980 erne oplevede det grœsrodsbaserede udviklingsiniti a tiv kraf tig frem gang. Et sti gende antal aktø rer på alle niveauer og i alle erhvervs sek to rer begyndte at del tage aktivt i det lokale udviklingsarbejde. Landdistrikternes lokal be folk ning ønskede blandt andet at mod virke visse negative konsekvenser i kølvandet på den kommunesam- LEADER magazine 4 Sommeren 97 nr.15

5 men lœg ning, der fandt sted i 60 erne og 70 erne. Antal let af kom mu ner faldt fra 1031 i 1960 til 278 i 1974, og kommu nen altid havde spil let en meget vig tig rolle i spørgs mål om social samhørighed og serviceydelser til befolkningen (sygesikring, folkeskole og gymnasium, kultur osv.). Pro jek tet Hela Sve rige ska leva vid ner om dette udviklingsinitiativ i lokalbefolkningen. Det opstod i i for bin delse med en kam pagne til for del for land dis trikterne, som Eur opa-rådet havde sat i vœrk. Der var en massiv oplysningskampagne omkring problemerne i land dis trik terne, og det mun dede ud i opret tel sen af lokale udviklingsgrupper, som samledes i Folkrörelses rå det. Dets hoved op gave er at sœtte gang i den lokale udvik ling ved at anspore til en lang rœkke indgreb på det soci ale, kul tu relle og øko no miske område. I 1990 blev Glesbygdsdelegationen erstattet med det nationale organ Glesbygdsverket (Det nationale kontor for udvikling af landdistrikterne), hvis multisektorielle ind greb berø rer alle de spørgs mål, der er knyt tet til udvik ling af land dis trik terne. GBV vare ta ger koor di neringen af politikker og programmer for landbomiljøet, opmuntrer og støtter ivœrksœttelsen af isœr nyskabende pro jek ter inden for så for skel lige områ der som beskœf tigelse, virksomhedsopstart, serviceydelser, lokalplanlœgning, kul tur, aktio ner til for del for kvin der, ung dom osv. Efter at Sve rige til slut tede sig Den Euro pœiske Union har GBV enga ge ret sig i stør ste de len af de fœl les skabspolitikker, der vedrører landdistrikter i målområde 5b, og i visse pro gram mer f.eks. LEADER mål om råde 6. GBV har spil let en cen tral rolle i udar bej del sen af LEADER II, koordineret initiativets gennemførelse på natio nalt niveau og ydet fag lig bistand (råd giv ning, uddannelse, information) til lokalaktionsgrupperne. LEADER II: komplementaritet og nytœnkning Fœllesskabsinitiativet LEADER II blev på grund af sin integrerede og multisektorielle fremgangsmåde uden besvœr integreret i målsœtningerne for den svenske regionalpolitik. Sve rige har lige som Fin land opret tet to regio nale LEADER II-pro gram mer, ét for mål nr. 5b-områ der og ét for mål nr. 6-områ der. Først nœvnte pro gram har mod taget et EU-støt te bi drag på 12,1 MECU ud af de sam lede esti me rede omkost ninger på 71,8 MECU. Det andet program er ble vet til delt et EU-støt te bi drag på omkring 4 MECU ud af en total, som for ven tes at nå 14,1 MECU. Der er i begge til fœlde en stor pri vat del ta gelse, der reprœ sen te rer 44% af de sam lede omkost ninger i mål nr. 5b-områ derne og 43% i mål nr. 6-områ derne. Efter udvœlgelse af et uafhœngigt evalueringsudvalg og anbe fa ling fra GBV er i alt 12 lokal ak tions grup per ble vet god kendt af den sven ske rege ring. Tre af de vig tig ste udvœlgelseskriterier var regional diversificering (geografisk ligelig fordeling), højt vœrdiindhold (innovation og mulig hed for over før sel til andre områ der) og reprœsen ta tion i lokal be folk ningen (et bredt part ner skab). De LEADER-karak te ri stika, der adskil ler sig fra andre natio nale og EU-pro gram mer, er også opret holdt i Sve rige. Lige mulig he der mel lem køn nene og respekt for mil jøet er to bestand dele, der er nœrt knyt tet til lokal ak tionsgrup pen, som råder over en bety de lig auto nomi. Udvik lingen af Lap land (der bor ca laplœn dere i Sve rige) er lige le des en vig tig del af LEADER-pro grammets mål nr. 6. Fol krö rel ses rå det, GBV og andre instan ser, der er enga geret i arbej det for udvik lingen af land dis trik terne, har i fœl les skab påta get sig sty ringen af det natio nale LEADER II-net vœrk, der har vœret i drift siden juni < GBV [Glesbygdsverket] Splintvägen 1 S Östersund Tlf.: Fax: Marianne Stålberg, generaldirektør for Glesbygdsverket [GBV] Hvilken rolle spiller Glesbygdsverket, når det gœlder Sveriges samarbejde med EU? Gles bygds ver ket har siden opret tel sen i 1991 spil let en unik rolle med hen syn til at sikre, at land dis trik terne får størst muligt udbytte af den sven ske regional po li tik. Efter at Sve rige blev med lem af EU har vi også fået ansva ret for det natio nale LEADER II-pro gram sam ti digt med, at vi spil ler en sam ord nende rolle i de regio nale 5b-pro gram mer. Det glœ der mig meget, at vi, som er tœt inde på livet i de sven ske land dis trik ter, kan arbejde med disse spørgs mål. Part ner skab er et nøg le be greb inden for LEADER. Hvor dan omsœt tes det i praksis i Sverige? Jeg taler gerne om part ner skab, for det gør LEADER II til noget nyska bende for os. Alle svenske lokalaktionsgrupper er brede partnerskaber, der omfatter byudviklingsgrupper, det lokale erhvervsliv og den offentlige sektor, der samarbejder for at udvi kle deres eget land dis trikt. Ved udvœl gel sen af grup perne har vi der for lagt sœr lig stor vœgt på, at de er reprœ sen ta tive for deres område. Det er også meget til freds stil lende at notere, at de selv til lœg ger part ner ska bet stor vœgt. Hvad kan lokale udvi klings grup per i Sve rige til føre andre LEADER-grup per i Eur opa, og hvor dan kan de selv få udbytte? Jeg tror, at Sve rige først og frem mest vil bidrage på to områ der: mil jø spørgsmål og kvin ders del ta gelse i udvi klings ar bej det. I begge til fœlde har vi stœrke tra di tio ner, som går til bage til 70 erne. Byud vi klings grup per arbej der nu overalt i lan det inden for ram merne af Agenda 21, der blev fast lagt ved Rio-konfe ren cen, dvs. hen sy net til mil jøet er inte gre ret i alle deres akti vite ter. Kvinderne spil ler ofte en cen tral rolle, både når det gœl der om at orga ni sere grupper for at forbedre livskvaliteten i nœrmiljøet og at gennemføre projekter. Når det gœl der påvirk ninger fra andre lande, fal der tan ken i før ste omgang på, hvad vi kan lœre af arbej det i det lokale part ner skab, ikke mindst i spørgsmålet om det private erhvervslivs medvirken. < LEADER magazine 5 Sommeren 97 nr.15

6 Land brug og udvik ling af la Sam ord ning en nø Land bru get kan klare sig godt, mens land dis trik terne kla rer sig dår ligt. Man kan således ikke fore stille sig de euro pœiske land dis trik ters frem tid uden hen syn ta gen til land bru gets rolle, når man plan lœg ger sty ringen af disse områ der. Hvor dan kan man frem over fore stille sig et land brug, der lever op til virk som he der nes og de europœiske regio ners for vent ninger og interes af BERTRAND HERVIEU ser? Ber trand Her vieu er forsk nings chef ved CNRS (Cen tre Natio nal de la Recher che Sci en ti fic, Fran krig) og interes se rer sig spe cielt for for an dring erne i land dis trikterne og for land brugs po li tik ken. Han er for fat ter til en lang rœkke vœr ker om de fran ske land dis trik ter og én af initi a tiv ta gerne bag Bru ges-grup pen, der består af en snes ledende euro pœiske per son lig he der, som ønsker at bidrage til sam funds de bat ten om land brugspo li tik kens frem tid. Udviklingen af landdistrikterne er truet af to farer. Den før ste går ud på kun at se land dis trik ter nes udvik ling som vœrende afhœngig af land bru gets udvik ling. Den anden er at tœnke på land dis trik terne som vœrende uafhœng ige af land bru get, når det ikke går land bru get imod. Hvis man kun tœn ker på udvik lingen af land dis trik terne som funk tion af land bru get, stø der man på to vel kendte hin dringer. Vi ved, at land brugs be folk ningen nu kun reprœsenterer en lille del af landdistrikternes samlede LEADER magazine 6 Sommeren 97 nr.15

7 nd dis trik ter d ven dig hed arbejds styrke. På en måde er selve tan ken om udvik ling af land dis trik terne opstået, fordi man har erkendt, i hvilket omfang den svimlende stigning i produktivitetsforbed ringen inden for land bru get gør det nød ven digt at finde alternative indtœgtskilder og beskœftigelsesmuligheder i landdistrikterne for at holde på lokalbefolkningen og hin dre affolk ning. Man kan sige, at pro ble ma tik ken omkring udvik lingen af land dis trik terne er opstået af samme årsag som den, der lig ger til grund for den vel lykkede udvikling af produktivitetsmodellen inden for landbruget. Det para doks, som vi står over for, er føl gende: Sam ti dig med, at Europa bliver en landbrugsmœssig stormagt, ophø rer det med at vœre et land brugs ba se ret sam fund, og land bru get bli ver blot en alter na tiv leve vej i mange regio ner. Der er ved at ske et under fuldt kon cen tra tionsskifte, som har ten dens til at flytte pro duk tio nen i henhold til de geografiske udviklings- og distributionscentre. Havnetrekanten Rouen-London-Amsterdam har en sådan til trœk nings kraft, at man udmœr ket kan fore stille sig en udvik ling, hvor 60-70% af den euro pœiske land brugs produk tion 30 år frem i tiden vil vœre kon cen tre ret langs med Den Eng el ske Kanal og Nord søen, fra Brest til København. Land brug kan godt vœre ind bring ende sam ti digt med, at mange land dis trik ter kla rer sig dår ligt. Man kan såle des ikke snakke om land bru gets frem tid uden at tage hen syn til land bru gets rolle i sty ringen af disse områ der i betragt ning af, at det euro pœiske bidrag til behand lingen af dette pro blem kom mer fra land brugs bud get tet: 40 mia. ECU i 1997, hvil ket er over halv de len af Den Euro pœiske Unions budget. Hvor dan kan man tage hen syn til dette for hold og sam tidig tœnke sig et land brug, der opfyl der erhvervs li vets og de euro pœiske regio ners for vent ninger og behov som hel hed? For at kunne udtœnke et sådant pro gram, må man først over veje det for hold, at land bru get ikke blot fremstiller materielle produkter, men også immaterielle; og ikke blot lev ned smid ler, ikke blot han del sva rer, men også ikke-handelsvarer. Kvalitet, hjørnestenen i nytœnkning Når det drejer sig om lev ned smid del pro duk tion, er et af de før ste hen syn, at mål sœt ningen om kvan titet skal blan des med mål sœt ningen om kva litet. Begre bet kvalitet er sand syn lig vis den vig tig ste fak tor i den nød vendige økonomiske og kulturelle omlœgning. Den første kvalitetsdimension vedrører kvaliteten af produk tet selv. På dette punkt er kra vene sti gende og somme tider mod stri dende, men en even tuel mod strid bør ikke tage foku se ringen vœk fra det cen trale. Den euro pœiske levnedsmiddelsektor er standardiseret hurtigere, end man ville have troet muligt for år siden, og det har standardiseringen af landbrugsprodukter på markedet bidra get til. Det er ikke fore gået helt uden epi so der, og det har skœr pet for bru ger nes årvå gen hed. De fleste husker de stœrke følel ser, der kom til over fla den i for bin delse med sagen om hor mo ner i kal ve kød eller udbrud det af kogalskab. LEADER magazine 7 Sommeren 97 nr.15

8 Lokalplanlœgning hjœlper unge landmœnd Jacques Fournier [LEADER Livradois-Forez, Frankrig] I Ance-dalen, som lig ger i den regio nale natur park i Liv ra dois-forez (Auvergne) er 30% af den erhverv sak tive befolk ning beskœf ti get med land brug, men mange landmœnd er oppe i alde ren og har ingen efter føl ger. Jordlod derne er meget opsplit tede, og sko ven har bredt sig ned i dalen og lang somt, men sik kert luk ket land skaberne omkring lands byer og flœk ker inde. Denne nedbryd ning af land ska berne har blandt andet med ført, at unge land mœnd afskrœk kes fra at slå sig ned i områ det (van ske ligt at finde ét sam men hœng ende stykke jord, der kan gøre det løn somt at dyrke land- eller skov brug, mangel på ledige byg ninger, fordi et stort antal gårde omdannes til fritidshuse). Allerede i 1992 indledtes på naturparkens initiativ et forsøg på lokalplanlœgning i flere distrikter i Livradois- Forez, blandt andet i Ance-dalen. Ini ti a ti vet omfat ter i dag 55 kom mu ner (ca km 2 ) og har til for mål gen nem lokale arbejds grup per at skabe enig hed mel lem lokale myndigheder og samfunds- og erhvervslivet om kort- og langsigtede mål for lokalplanlœgningen. Aktio nen blev del vist finan si e ret af LEADER I og fore gik i fire eta per: 1) Initiativet blev fremlagt for kommunalbestyrelserne, der påtog sig at udar bejde mål sœt ninger for lokal planlœg ningen 15 år frem i tiden, eta blere et nœrt sam arbejde med de tilgrœnsende kommuner og sammensœtte en arbejdsgruppe, der var reprœsentativ for kommunens indbyggere. 2) Nogle arbejds grup per har udpe get og kort lagt, hvordan for skel lige områ der anven des, hvem der anven der land brugs are a lerne, under søgt for hol dene omkring lokalplanlœgningen i forbindelse med livskvalitet og land ska ber, øko no mien inden for land- og skov brug, turistindustri og jagt- og fiskeriaktiviteter. Analysearbej det blev afrun det med udar bej del sen af en sam menfat tende rap port, der efter høring i lokal be folk ningen blev referencedokument for området. 3) Derpå etableredes et første handlingsprogram. I Ance-dalen kom pro gram met til at danne udgangs punkt for en regions kon trakt, som i april 1996 blev underskre vet af de lokale myn dig he der og andre berørte parter. 4) Et år efter underskrivelsen af handlingsprogrammet for Ance-dalen, der inde hol der 13 for an stalt ninger, blev der afholdt et eva lu e rings møde for at se, hvor dan ini tia ti vet skred frem. Her nogle eksem pler: > indretning af en forpagtergård (kommunen har købt en gård, som var til salg i en lille by, hvor den sid ste landmand stod for at gå på før pen sion. Flere inter es se rede meldte sig som kan di da ter i løbet af 1996) > gen ind vin ding af 60 ha land > rydning af skovafsnit inden for landdistriktet i nœrheden af en lille køb stad og en hoved vej med efter følgende genplantning af afgrøder > opret telse af en støt te fond og tak ket vœre LEADER II ansœt telse af en med ar bej der, hvis opgave det er at under søge, hvilke land mœnd der er inter es se ret i at købe og sœlge land brugs be drif ter og -jorde for grad vist at puste liv i ejendomshandelen Hele ini ti a ti vet er base ret på et under støt tet og opfølgende arbejde. Arbej det er i før ste omgang lagt an på, at de lokale myndigheder, landmœnd, jœgere, forstmœnd, fiskere, turistmedarbejdere, handlende og andre mødes og sam ar bej der om at skabe de rette for ud sœt ninger for områ dets frem tid. Det er et arbejde, der vil tage tid, men de før ste resul ta ter er grad vist ved at vise sig. < LEADER magazine 8 Sommeren 97 nr.15

9 Stœrke meninger er kom met frem i for bin delse med problemerne omkring levnedsmidler og hygiejne, og forbrugerne har samme forventninger til masseproducerede varer som til luk su sva rer. De, som er oprørte over visse over dri vel ser på dette område, hœv der, at der fin des mange kri te rier for defi ni tion af kva litet, der ofte er subjek tive. Det ville imid ler tid vœre for kert ikke at vise tilstrœkkelig opmœrksomhed over for de kvalitetskrav, der i dag har afgørende indflydelse på levnedsmiddelområdet. Det gœlder hele registeret: smagskvalitet, ernœringskvalitet, hygiejnemœssig kvalitet i tilknytning til friskhed og opbevaring, indpakningens kvalitet osv. Producenter, distributører og forbrugere lœgger forskelligt vœgt på vig tig he den af disse aspek ter og har for skel lige holdninger til hver af dem. Det er imid ler tid muligt at fastlœgge nogle defi ni tio ner og for be dre dem løbende gennem en debat, hvor alle de impli ce rede part nere del ta ger. Kontrolleret kvalitetsmœrkning med angivelse af oprindel ses sted er et godt eksem pel på, hvad der kan opnås, og hvil ken gen nem slags kraft det kan have for en bestemt bedrift eller region. LEADER-pro gram merne har i øvrigt bidraget vœsentligt til disse initiativer. Standardiseret kvalitet Det ville imid ler tid vœre for kert på bag grund af dette eksem pel at kon klu dere, at ideen med at udnytte kva liteten kun er rele vant for sœr lige og mar gi na li se rede bedrifter. Det ind dra ger i lige så høj grad det dag lige for brug i en konstant udveksling mellem almindelige produkter og raffinerede produkter. I samfundet som helhed er fokuseringen på smag og sundhed blevet dominerende. Stigningen i det daglige forbrug af standardiserede fœrdig va rer, som er lette at ser vere, og som for bru ge ren for ven ter opfyl der en rœkke kva li tets krav, dvs. med optimal sik ker hed, led sa ges af helt paral lel stig ning i efterspørgs len efter sœr lige, sjœldne og ander le des pro dukter: pro duk ter fra hjem eg nen, gård pro duk ter, kvalitetsmœrkede produkter til anvendelse i madlavningen osv. Det stigende forbrug af fœrdigvarer ledsages af en helt ene stå ende udvik ling i gas tro no mien. Disse forbrugsvaner breder sig overalt, hvilket blandt andet fremmer omlœgningen af distributionen. I en rœkke lande kan man i dag købe dag lig dags pro duk ter og kva litetsmœssigt mere eksklusive produkter samme sted. Kvalite ten er ikke begrœn set til pro duk ter, der udby des til salg i spe ci al bu tik ker eller hos trak tø rer. De store supermar ke der har også deres kva li tets krav og søger i sti gende grad det vel kendte pro dukt, der er ori gi nalt og af konstant kvalitet. Kvalitetsproduktet fra gården er ikke lœngere reser ve ret til salg fra går den. Men for at kunne få en plads på supermarkedernes hylder, skal produktet opfylde en rœkke krav til orga ni sa tion, grup pe ring og embal lage. I store dele af Eur opa arbej des der på lev ned smid del området med en standardiseret kvalitet. Der skal således udfø res et stort stykke behœn digt arbejde for at opfylde disse komplementœre og parallelle forventninger, der åbner op for nye per spek ti ver, som sik kert ikke er ubegrœn sede, men i det mind ste uund gå e lige. En ting kan man vœre sik ker på: I en sek tor som lev ned smid del sekto ren, hvor efter spørgs len i aller høj este grad udvi kler sig i tiden, er det kun de pro du cen ter, der kan hånd tere en kompliceret tilbuds- og forhandlingsproces med utallige kul tu relle hen syn, som vil kunne klare sig. Alle har forstået, hvad det drejer sig om. Fra nu af gœl der kva li tetskra vet ikke blot pro duk tet selv, men også frem stil lingsprocessen og de tilhørende hjœlpemidler, som kan påvirke jordbunden og vandmiljøet. Andre produkter Fabrikation af fåreost i LEADER-området Rhodos [Grœkenland] Det tyvende århun dre des his to rie har lœrt os, at udvi klede sam fund kan udvi kle sig til i sta dig min dre grad at udøve mine drift, udvin ding og anden udnyt telse af de natur lige res sour cer og i ste det opfinde og frem stille deres egne ener gi kil der. Bio lo gisk og bio tek no lo gisk frem stil ling af energi (etha nol, rap sœ ter osv.) er i denne sam men hœng et langsigtet strategisk og miljøvenligt alternativ, som i vigtighed kan sammenlignes med tidligere tiders levnedsmiddelproblem, selv om det selvfølgelig stadig ofte løsninger, der krœ ver tids krœ vende tests og inde bœ rer en vis risiko for de involverede parter, herunder industrien. Ud over disse energimœssige produkter udnyttes landbruget til at levere råma te ri a ler til indus trien for syn te tiske materialer, tekstiler og farmaci. Det er en nyska bende udvik ling af store dimen sio ner, at land bru get nu kan frem stille pro duk ter, der ikke er beregnet til lev ned smid ler, men der imod til energi og syn tetiske stoffer. LEADER magazine 9 Sommeren 97 nr.15