Geo-Nyt 81. april Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geo-Nyt 81. april 2014. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF"

Transkript

1 Geo-Nyt 81 april 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf eller Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf Christian Skipper sekretær Irisvej Vejle tlf Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant: Marie-Louise Søndberg Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , Foreningens webside: Forsidefoto: Østbroen set fra Sprogø. Foto Niels Vinther. 2

3 Nyt fra formanden For naturgeografiundervisere har de seneste måneders usikkerhed om valgfagsresultatet været en nervepirrende oplevelse. Desværre viste de tal, som de naturvidenskabelige faglige foreninger havde fået i hus allerede sidst i februar, at vore bange anelser var begrundede. Mange steder er antallet af tilvalgshold i NgB gået tilbage, ligesom det er sket for BiB og kemi. Da lovforslaget L171 sidste år var i høring advarede vi fra bestyrelserne om de utilsigtede virkninger, der blandt andet ville svække naturvidenskab i stx. Ministerens svar indeholder en opfordring til i højere grad at få naturvidenskabelige fag ind i studieretningerne. Opfordringen kom i forhold til de nuværende 1.- og 2. g ere dog noget sent, da det tager tid. Men lade os tage opfordringen seriøst og få indbygger NgB eller ngc i flere studieretninger. husk i den sammenhæng, at der ligger en mulighed for at have 4 studieretningsfag i en studieretning. Brug de muligheder der er faget er vigtigt! Vi må kæmpe for at højne fagets naturvidenskabelige status: Arbejd med spændende aktuelle problemstillinger og temaer, udnyt fagets mange feltarbejdsmuligheder og udnyt mulighederne for at arbejde eksperimentelt! Gør naturgeografi til det mest spændende, aktuelle og attraktive fag det er! På den måde kan vi håbe, at de elever, der har en ledig valgfagsblok søger naturgeografi. Pt. er ansøgningsrunden til UVMs udviklingsmidler i gang. Foreningen søger i den sammenhæng geografer, der har lyst til at være en del af udviklingen både i geografi, naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab og naturvidenskabeligt grundforløb. Giv straks et praj, hvis du har lyst! Efteråret byder på mange geofaglige muligheder i form af konferencer, kurser, workshops sidst men ikke mindst et rigtigt spændende generalforsamlingskursus, Birgit Sandermann Justesen 30. marts 2014 Skal naturgeografis fremtid kvalitetssikres bør Ngb være adgangsgivende til en del af de naturvidenskabelige fag først og fremmest de geofaglige. 3

4 Til Undervisningsministeriet ved Undervisningsminister Fru Christine Antorini samt til Folketingets undervisningsudvalg Fag Procent af en årgang som har faget 2014 Procent af en årgang som har faget 2015 Forskel Matematik B 42,9 45,2 2,3 Fysik B 26,9 22,1-4,8 Kemi B 18,1 13,7-4,4 Biologi B 27,9 17,9-10,0 Naturgeografi B 19,7 10,1-9,6 Vedtagelsen af Lovforslag L171 i foråret 2013 vakte allerede på det tidspunkt bekymring omkring gymnasieelevers valg af naturvidenskabeligt fag i de faglige foreninger inden for naturvidenskab. Motivationen for lovforslaget var at spare på gymnasial supplering ved at lade matematik B tælle for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. De faglige foreningers bekymring gik på, at lovforslaget vil begrænse antallet af elever med naturvidenskabelig dannelse og mulighed for adgang til tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Netop inden for disse områder er der gode jobmuligheder, hvilket understreges af bl.a. produktivitetskommissionen skrifter. Vores bekymring har med al tydelighed vist sig at være reel nok, og vi vil derfor bede jer om at genoverveje lovforslag L171 og dermed sikre, at der bliver flere studenter med naturvidenskabelig dannelse samt mulighed for adgang til de tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser uden først at skulle supplere. For at underbygge vores synspunkter har vi i de naturvidenskabelige foreninger indsamlet valgtallene fra en række gymnasier fordelt ud over landet. Tallene fortæller hvor mange procent af en årgang studenter, der kommer ud med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. De studerende, som dimitterer her til sommer, har ikke haft mulighed for fravalg af naturvidenskab, men det har de, som dimitterer sommeren Tabellen bygger på 17 skoler og mere end studerendes valg (bilag med de oprindelig data er vedlagt). Hvis ovenstående tal skal omregnes til studenter i tal, så blev der i 2012 optaget ca elever på stx. Her vil 2,3 procent flere svarende til 644 elever have matematik B, som derfor ikke skal supple- 4

5 res, mens 9,2 procent svarende til af eleverne vil mangle enten fysik B eller kemi B, som det kan være nødvendigt at supplere for at få adgang til videregående uddannelser. Yderligere vil 19,7 procent eller elever mangle den naturvidenskabelige dannelse, det giver at have biologi og naturgeografi på B niveau. Alt i alt er der tale om en voldsom reduktion i antallet af naturvidenskabelige fag på B-niveau, hvilket er stik imod intentionen om at styrke naturvidenskab. Samtidig kan vi se, at faldet på de naturvidenskabelige fag ikke svarer til stigningen på matematik B, hvilket kan betyde, at den nedgang, lovforslaget skulle have på behovet for supplering, ikke ser ud til at være opnået. Vi er i de faglige foreninger stærkt bekymrede og håber, at I vil genoverveje lovforslag L171, så det kan blive justeret, og dermed bringe antallet af elever med naturvidenskabelig dannelse og kompetence tilbage til det normale niveau! Vi ser frem til at høre nærmere. Med venlig hilsen De faglige foreninger i biologi, fysik, geografi, kemi og matematik. 5

6 Valgtal fra 17 skoler 2014 Valgtal fra 17 skoler 2014 Skole Mat B Mat A Fys B Fys A Kemi B Kemi A Bio B Bio A Nat B Biotek A Elever i alt A B C D E F G H I J K L M N O P Q i alt I procent 42,9 38,5 26,9 7,0 18,1 5,0 27,9 11,8 19,7 6,3 100, Skole Mat B Mat A Fys B Fys A Kemi B Kemi A Bio B Bio A Nat B Biotek A Elever i alt A B C D E F G H I J K L M N O P Q i alt I procent 45,2 39,4 22,1 5,9 13,7 4,2 17,9 13,5 10,1 6,1 100,0 6

7 Marianne Støckler De faglige foreninger i biologi, fysik, geografi, kemi og matematik Kære Marianne Støckler Tak for din mail af 6. marts 2014, hvor de faglige foreninger giver udtryk for bekymring angående konsekvenserne af Lov 171B af 30. maj Igennem denne lov gives der mulighed for at sidestille et løft af matematik til B-niveau med et løft til B-niveau af de naturvidenskabelige fag i stx. Det er ikke hensigten, at der skal skæres ned på naturvidenskaben i de gymnasiale uddannelser. Derimod er hensigten at sikre, at flest mulige elever har adgangsgivende kompetencer til at begynde på en videregående uddannelse også inden for naturvidenskab. Skolerne er i forbindelse med lovændringen blevet opfordret til at oprette studieretninger med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau med henblik på at undgå et fald i naturvidenskabelige B-niveauer. Det er forudsat i lovbemærkningerne til loven, at der skal foretages en vurdering af effekten af de ændrede regler på antallet af elever med latin C og de naturvidenskabelige fag på B-niveau, så der kan tages stilling til, om en eventuel negativ effekt på antallet af elever har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den tidligere ordning eller andre kompenserende tiltag. Som et led i denne vurdering vil alle stxskoler en af de allernærmeste dage modtage et spørgeskema med svarfrist inden for 14 dage med henblik på at skaffe dette års data vedr. elevernes valg. Med venlig hilsen Christine Antorini 7

8 Nyt fra fagkonsulenten i geografi/naturgeografi Så har eleverne afleveret deres ATsynops om mad og mennesker; og i år også med mulighed for at have udarbejdet en innovativ løsning: Et innovativt løsningsforslag er karakteriseret ved, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Og det betyder, at du også vil have mulighed for at komme ud som censor i innovativ AT ; skulle dette være tilfældet, så læs venligst pkt. 10 i Råd & Vink til AT. Du finder r&v på UVMs hjemmeside; her er de faglige mål og bedømmelseskriterierne gennemgået nærmere. Udd/Gym/PDF13/130716_STX_Almen_ studieforberedelse.ashx Generelt om eksamen i geografi/naturgeografi: Naturgeografi/geografi har en række forskellige eksamensformer lige fra flerfaglig prøve i nf til prøve med 24-timers forberedelse i ngb, så det er en rigtig god idé at genopfriske læreplanen og eksamensformen, hvis du som hf- eller vuc-lærer kommer til stx-skoler eller omvendt. Særlig vigtigt er det at erindre om, at du ved prøven i naturvidenskabelig faggruppe eventuelt også er eksaminator. Det stiller særlige krav til dig som censor/ eksaminator, men også til at undervisningsbeskrivelsen for holdet er meget fyldestgørende, så den udefra-kommende nogenlunde let kan danne sig et overblik over emner, arbejdsformer, øvelser m.v.. For alle gælder at undervisningsbeskrivelsen er eksaminationsgrundlaget og altså information til både elever, eksaminator og censor om hvad, der er foregået i årets undervisning. Sørg for at beskrivelsen er så grundig som mulig; at skrive: Grundbogen side eller egne klimanoter er ikke fyldestgørende: Der skal udformes fuldstændige litteraturhenvisninger. Har du brugt egetproduceret materiale, skal det tilbydes censor, når eksamensplanen er offentliggjort, så vedkommende har mulighed for i ro og mag at sætte sig ind i materialerne. Og husk tidlig dialog mellem eksaminator og censor kan udrydde mange misforståelse og være med til at skabe god stemning i eksaminationslokalet til glæde og gavn for både censor, eksaminator og elever/kursister. I februar udsendte ministeriet 3. del af udviklingsplanen. En del af udviklingsarbejderne i er SIP (Skoleudvikling i Praksis). Læs mere på https://www.emu.dk/tema/skoleudviklingi-praksis-gym Her ligger blandt andet vodcasts, som kan bruges til inspiration og debat i faggrup- 8

9 perne. Desuden er der udbudt en række rammeforsøg, og endelig efteruddannelseskurser. Jeg ved, at den faglige forening har udsendt mail til medlemmerne for at efterlyse interesserede udviklere af disse efteruddannelsesaktiviteter. Kontakt foreningen, hvis du aktivt vil bidrage til udviklingen af faget. Læs mere på UVMs hjemmeside: På forårets regionalmøder har der været livlig debat om konsekvenserne af L 171. Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse om udviklingen i valget af de naturvidenskabelige fag og matematik på B-niveau følger i løbet af foråret. Men uanset resultatet er det værd at diskutere mulighederne for at udbyde flere studieretninger på skolerne med naturgeografi B i en studieretning. Udbud af studieretninger i drøftes normalt på skolerne lige efter sommerferien, så det er snart, at diskussionerne skal påbegyndes og i samme 9

10 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) omgang måske også drøfte om skolen skal udbyde forsøgsfaget geovidenskab på A- niveau. Faget startede på 7 skoler i januar 2013, og på 11 skoler i januar Altså en lille fremgang, men de fleste steder er det fortsat halve hold. Jeg indledte med at skrive om innovation i AT; en hjælp til at arbejde med innovation i AT er også at eleverne kender til innovation fra fagene. En arbejdsgruppe, der har fokus på innovation i naturgeografi er nedsat og vil udarbejde materiale, der er klar til to konferencer med workshops (i fagene) i september. Konferencer med workshops afholdes på Århus Statsgymnasium 18. september og på Frederiksberg Gymnasium 26. september. Hvordan kommer man i gang med innovation i sit undervisning? En måde kunne være: Tilrettelæg din undervisning på en ny måde: vælg et emne du er tryg ved, men nytænk din undervisning, vend problemstillingerne på hovedet og brug nye didaktiske kneb. Hvilke? Søg inspiration i KIE-modellen, i INDEX/ Design to improve life, Lotte Darsøes innovations-diamant eller nogle af de andre innovationsmodeller, der findes. Planlæg feltarbejde (eller lad eleverne planlægge): Innovation skal opleves og gøres! Få eleverne til at søge viden ved kontakt til andre: besøg, interviews m.v.. Målret resultatet en konkret modtager i virkeligheden. Du kan findes mere viden hos blandt andet hos Fonden for Entreprenørskab eller de mange resultater (sider), der dukker op, når du søger på ordet innovation. Forlagene er også på vej med udgivelser om innovation. Konferenceprogrammet i indeholder ud over de tidligere nævnte om innovation i fagene blandt andre en konference om HF og naturvidenskabelig faggruppe 23. oktober på Fredericia Gymnasium og en konference om geovidenskab den 20. november på Rosborg Gymnasium. Endvidere afholdes der konferencer om AT: 27. august på Aalborghus Gymnasium, 28. august på Skanderborg Gymnasium, 3. september på Høje Taastrup Gymnasium og 4. september på Frederiksberg Gymnasium. Og endvidere planlægges der en konference (sandsynligvis i januar 2015) om Geografi/Naturgeografi 10 år efter reformen. Elektroniske læremidler er med de nye portaler og bøger godt på vej ind i 10

11 undervisningen og til prøverne: På regionalmøderne har jeg henledt opmærksomheden på de vanskeligheder eleverne kan have med hurtigt at kunne bladre i en e-bog/i-bog for at finde dokumentation for deres argumentation. Diskutér eksamensformens krav i ngc om dokumentation gennem figurer og andet materiale med eleverne; umiddelbart ser jeg det lidt mere vanskeligt for eleverne at orientere sig i en e-/i-bog end i en papir bog og forberedelsestiden er fortsat cirka 24 minutter. God eksamensperiode og siden sommerferie! Lars Andersen april 2014 BRUG MEDLEMSKORTET klip ud og gem MedleMskort Navn: 2014 Periode: GeoGrafilærerforeninGen for gymnasiet og HF 11

12 Regionalmøde Syd Tirsdag den 25/3 var 25 engagerede lærere til regionalmøde og tilhørende kursus om GoogleEarth på Rosborg Gymnasium. Philip Kruse Jakobsen og Niels Vinther havde lavet øvelsesvejledninger til mange forskellige øvelser, der kan laves i GoogleEarth med meget forskellig sværhedsgrad. Der blev arbejdet intensivt på at lave tværprofiler, arealopmålinger og rundture med stor succesrate. Nogle kastede sig over de mere avancerede øvelser, hvor man bruger eksterne data fra fx USGS til at lave analyser af jordskælv og vulkaner. Efter strabadserne med GoogleEarth præsenterede Lars Andersen de nyeste tiltag fra ministeriet, efterfulgt af en kort diskussion, før vi alle løb ud af døren for at nå togene i alle retninger. Nogle af de øvelser, der blev præsenteret er planlagt til også at blive præsenteret på generalforsamlingskurset i efteråret, der har fokus på Geodata. Tak for engageret deltagelse - Niels GEOGRAFILÆRERFORENINGEN for gymnasiet og HF 12

13 Dingeo dingeo.dk formidling af geodata på en meget nem måde Screendump fra dingeo.dk, der et geologisk kort over Danmark og nogle af de muligheder der er for at få vist interaktive kort. Peter Risager, der arbejder på GEUS, har lavet dingeo.dk. Projektet er et fritidsprojekt, der er lavet for at se hvilke geodata, der er tilgængelige i lokalområdet. Siden er bygget op ved at man søger på en adresse og får adgang til adressens specifikke geodata. Her er vist et eksempel på radonklassificeringen for Øster Voldgade 3, hvor NTScenteret har adresse. Det er desuden muligt at zoome ud, så man kan se et større områdes geodata om fx landskabselementer, støjforurening, oversvømmelsesrisiko mm. Grundlaget for de interaktive kort er grundigt beskrevet under Data. De oplysninger man kan finde i dingeo.dk kan også findes gennem der har langt flere geodata med, men dingeo. dk er en meget let tilgængelig måde at finde de mest gængse geodata på. På arealinformation.miljoeportal.dk er det dog nemmere at slå lag til og fra, så denne side kan anbefales, når der man skal arbejde mere indgående med geodata. Tak til Peter Risager for at formidle geodata på en meget enkel måde. God fornøjelse Niels Vinther 13

14 EXPERIMENTARIUM I NYE OMGIVELSER Experimentarium City på Christianshavn bliver hovedstadens nye 3000 m 2 store attraktion, hvor dine elever kan få lov til at eksperimentere og blive klogere. Ny særudstilling Vintersport I særudstillingen Vintersport tages fat i både vinter, sne, is, krop og sundhed. Med websitet til Vintersport får du støtte til din undervisning, hvor eleverne kan se film, der forklarer de faglige begreber. Book besøg online på experimentarium.dk/undervisning Find os for enden af Prinsessegade. Tag metroen til Christianshavn eller bus 9A til døren. Trangravsvej København K Tel

15 Feltarbejde Feltarbejde og andet empiribaseret arbejde en guldgrube fagligt og pædagogisk. Men det kan gøres endnu bedre. Geografi handler om at undersøge verden Min påstand er, at geografi og naturgeografi med læreplanen for Naturvidenskabelig Faggruppe (NF) på Hf har opnået flere gode ting. Geografifaget bør føle sig rigtigt godt hjemme i NF. For det første er det fint med opprioriteringen af og fokus på naturvidenskabelige problemstillinger fra omverdenen og fra den offentlige debat. Her har geografifaget rigtigt meget relevant at byde ind med. Samtidig er det fint, at der kan arbejdes særfagligt, men også at hovedfokus skal være på at arbejde med fællesfaglige problemstillinger. Altså at det ikke er de støvede fagdiscipliner i sig selv, men deres anvendelsesorienterede sider, som skal mest mulig i spil. Det andet og måske allerbedste for geografi set med mine øjne er den opprioritering og styrkelse af det eksperimentelle, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, som der er sket. Dette skal fylde ca. 20 % af undervisningen, og fokus skal være på at praktisere. Samtidig skal det udgøre ca. halvdelen ved eksamen. Det betyder, at geografi igen kan handle om at undersøge og opsøge viden om verden. Denne kompetence skal også være i fokus for vores kursister. Ikke mindst opprioriteringen af feltarbejde og andet empiribaseret arbejde opfatter jeg som en guldgrube faglig og pædagogisk, og som noget vi geografilærere kan blive endnu bedre til at udnytte, end vi gør i dag. Fagligt understeger det, at vores studiefelt er naturens processer og menneskenes samspil med disse. Vi fokuserer på fænomener og processer i den komplekse virkelighed. Disse fænomener og processer er stedbundne i lokale, regionale og glo- 15

16 Feltarbejde bale sammenhænge. Det er en udfordring at forstå dette. Det er ikke bare noget man gør. Det kræver øvelse, færdigheder, metoder og kendskab til tidligere viden og teorier. Men det er sjovt, og det er godt at holde fast i, at det er viden om verden, og gerne ny viden om verden, som vi er på jagt efter. Jeg ser i denne sammenhæng NF-læreplanens fokus både som en mulighed og som et spark bagi til os geografer. Tidligere på mine almindelige geografi C hold har jeg desværre oplevet, at min undervisning ofte blev meget teoretisk. Det blev bogens modeller, figurer og tabeller, som fyldte meget. Derudover blev det især mig, der lavede nogle demonstrationseksperimenter. Nok lavede kursister øvelser og mindre projektopgaver, men reproduktionen af de geofaglige problemstillinger indenfor forskellige temaer blev let et hovedfokus, hvilket også eksamensformen lagde op til. Meget sjældent kom kursisterne ud på feltarbejde (sat til at observere, registrere og indsamle data, samt bearbejde og fortolke disse). Feltarbejde og anden empiribaseret arbejde og projektopgaver blev ikke praktiseret, eller det blev let en frivillig sag. Enkelte gange kom vi heldigvis også ud af klasseværelset på Hjemtagne prøver sigtes 16

17 Feltarbejde ekskursioner. Fint og godt, men ekskursioner er her kan I se = læreren fortæller, og det er ikke feltarbejde. Den tidligere bekendtgørelse læreplan skal ikke være hele undskyldningen for ovenstående, men det er godt, at vi med NF-læreplanen har en reel opbakning til projektarbejde og til felt- og empiribaseret arbejde. Det er nu disse arbejdsformer, som kursisterne skal til eksamen i. Det er rigtigt godt, at undervisningen hermed kan tilrettelægges med henblik på at træne og lære disse ting. Jeg oplever, at kursisterne ofte godt kan lide og engagerer sig i feltarbejdsopgaverne og i de andre empiribaserede opgaver. Samtidig har de et godt fagligt udbytte af disse opgaver. Det fungerer godt, at lade kursisterne arbejde med at forstå vejret og vejrfænomenerne med udgangspunkt i egne oplevelser, observationer og målinger af vejrforhold og vejrparametrene i en bestemt periode. Også f.eks. arbejdet med energiforsyningsproblematikker med afsæt i kursisternes registreringer og analyse af deres egen families energiforsyningskæder og forbrug fungerer godt. Endvidere oplever kursisterne det meningsfuldt, når de med udgangspunkt i relevante problemstillinger opsøger dataserier og anden data om en række fænomener, som de skal sammenligne, analysere og tolke etc. Jeg oplever, at nysgerrigheden kan vækkes og at bevidstheden kan flyttes, når at vores teorier og modeller bliver udfordret, og at det er sjovt og giver tilfredshed og glæde, når det sker. Dette er også erfaringer fra afviklingen af det weekend-feltarbejdskursus, som nogle af os geografilærere fra KVUC de sidste 5 år har afholdt for selvstuderende i geografi og naturgeografi C. ( På jagt efter naturens processer i Køge-bugtområdet har vi kaldt kurset). Det er dejligt, når kursisterne udtrykker tilfredshed ved at anvende det overblik og de metoder, som de har lært i faget. Feltarbejde behøver naturligvis ikke kun at praktiseres på marker og i grusgrave. 17

18 Feltarbejde Det ville være fagligt meget indsnævrende at udelade byens stof- og energistrømme. Så vidt så godt. Men godt feltarbejde er jo ikke noget, som vi bare lige går hen og gør. Det kræver tilrettelæggelse, udstyr, praktiske færdigheder og temmelig meget arbejde i udviklingsfasen. Ressourcerne og kompetencerne skal være til stede. Jeg oplever, at dette har været undervurderet og underprioriteret. I denne sammenhæng er vi også nødt til at erkende, at geografi og naturgeografi ikke har haft en løbende udviklet og opdateret praksis i gymnasial sammenhæng at trække på. Dette er en forskel til fagene kemi, biologi og fysisk, der som oftest også har et etableret praksisfællesskab omkring det eksperimentelle arbejde. Der er også en større bevidsthed om og anerkendelse af, at kompetencer og ressourcer skal være til stede i disse fag. Geografi er endvidere et lille fag og samlet betyder disse ting, at vi må oppe os ekstra, hvis vi vil være med på banen. Det er et tidskrævende arbejde fra ideen om en spændende feltarbejdsopgave opstår, til vi står med den grundige, overskuelige, opgavebeskrivelse og -vejledning, som er helt afgørende for at feltarbejde kan gennemføres med succes. Det er også vigtigt at opgaverne knytter an til aktuelle og væsentlige problemstillinger. Det samme kan siges i forhold til at udvikle gode empiribaserede opgaver. Jeg oplever dog, at en hastig stigende mængde af gode data og værktøjer til håndtering heraf, som bliver tilgængelige på nettet, kommer os til hjælp. Desuden oplever jeg her, at de praktiske kompetencer er høje hos mine nye kolleger fra universiteterne. Her tror jeg vi har meget til gode. Hvis vi skal løfte intensionerne og mulighederne i NF, så kræver det samarbejde og at vi prioriterer feltarbejdet og det empiribaserede arbejde. Jeg synes, at vi er godt i gang, men vi kan sagtens gøre det bedre. Afslutningsvis vil jeg godt være bare lidt spids: Jeg synes demonstrationseksperimenter er promoveret for meget og forkert. De kan være sjove og rigtig brugbare, men de udgør på ingen måde vores geografifaglige fokus. Demonstrationseksperimenterne er ikke geografis svar på eksperimentelt arbejde. Vi undersøger og prøver at forstå den virkelige verden. Jeg vil også her citere fra NF-vejledningen: Demonstrationsforsøg, analyser 18

19 Feltarbejde af forsøgsresultater fra andre kilder og virtuelle eksperimenter kan inddrages som en inspirerende og uddybende del af undervisningen på linje med andre aktiviteter, men de indgår hverken som en del af kursisternes eget eksperimentelle arbejde eller som en del af grundlaget for B-delen ved den mundtlige prøve Jeg synes også, at jeg flere steder, hvor jeg har været ude som censor, har set for lidt autentisk feltarbejde og empiribaseret arbejde i NF-eksamen og i Naturgeografi -C og B-eksamen. - Her vil jeg skynde mig at sige, at jeg ikke vil klandre den enkelte lærer, men nok os geografilærere kollektivt, og de skoleledelser, som ikke har understøttet og ikke understøtter udviklingen i feltarbejde og det empiribaserede arbejde i geografi. Jeg synes også der har været meget lidt hjælp at hente i forlagenes udgivelser. GEUS har udviklet demonstrationseksperimentet Olieudvinding eksperiment med kalk, vand og olie, som angiveligt nu er udført af ca gymnasieelever i naturgeografi (jf. Geoviden 2013:3. Det er fint. Især hvis det relateres til (data om) den reale verden, ja så kan det være en rigtig god og relevant geografieksperimentel opgave. Vi har bestemt også brug for hjælp og samarbejde med de professionelle aktører, til at udvikle gode feltog empiribaserede opgaver. Lad os komme længere frem med udviklingen af og inddragelsen af felt og empiribaserede arbejde. Det kan vi sagtens! Sommer Raunkjær 19

20 Øverst Gruppen på vej op ad hatbakken mod fyrtårnet Herover Guiden fortæller Til venstre Fytårnet på Sprogø Fotos: Niels Vinther 20

21 Sprogø Med geovidenskab på Sprogø Lørdag den 8. marts mødtes 35 personer med tilknytning til undervisning i geovidenskab for at opleve Sprogø. Turen var arrangeret af NTS-centeret, der havde bestilt én af de få ture, der hvert år går til Sprogø. Det er Vestsjællands- og Fyns turistbureauer, der står for turene. Vejret var fantastisk for årstiden og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Turen gik i bus mod Sprogø, hvor man så kører fra motorvejen, som jeg ofte har haft lyst til, men ikke har haft mulighed for. På første stop viste guiden os kvindehjemmet, der bl.a. har givet inspiration til Jussi Adler-Olsens roman Journal 64. Bygningerne er ejet af Sund & bælt og man kan ikke komme ind i bygningerne. Fra toppen af bakken, hvor fyrtårnet er placeret er der en smuk udsigt over østbroen og den store lagune, der har udviklet sig meget siden indvielsen i 98. Området er en god fuglerasteplads og en spændende geotop at følge de næste mange gange man kører over broen. Ligeledes opdagede vi at nogle af de sten man ser fra broen ikke er sten men sæler, så hold øje med dem næste gang du passerer der er også sten J. Fyrtårnet er bygget på fundamentet af den borg, som Valdemar den store byggede ca. 1160, hvilket kan ses på billedet af fyrtårnet. Sprogø er dannet ved et gletsjerfremstød under det Ungbaltiske isfremstød, der også dannede højdedragene ved Korsør, der nu står som smukke kystklinter, og de mange hatformede bakker på Langeland. Mellem Sprogø og Sjælland er der op til 70 meter dybt, da lavningen fra Dana Elv stadig er hovedvandføringsåren i Storebælt, hvor der årligt er en nettotransport over 300 km 3 mod nord. Vandet er primært ferskvand, fra det østeuropæisk afvandingsområde. På vejen tilbage til bussen gjorde vi holdt ved den lille havn, der bl.a. huser Sund & bælts fartøjer, der bruges til at besigtige vindmøllerne nord for Sprogø. Området grænser op til den meget fuglerige litorinaflade på Sprogøs østlige del. Denne del er en naturlig del af Sprogø, der i forbindelse med brobyggeriet blev næste firedoblet i areal fra 39 til 150 ha ved at bruge ca m 3 materiale som man både gravede op fra tunnelarbejdet, men også fra kompensationsudgravningerne i Storebælt. En del det nye land er området, hvor vestbroen starter. Her stoppede vi helt inde under broen og kunne se de tekniske løsninger man har lavet for at imødegå de store variationer i betonelementernes variation som følge af temperaturændringer. Vi kom også ud under østbroens start/slutning på Sprogø- 21

22 Sprogø (fortsat) Geovidenskabselever på Sprogø siden. Østbroen er bygget i stål og det smukke solskin spejlede smukt vandet i stålkonstruktionen. Tiden går hurtigt når man har det sjovt og de tre timer på Sprogø forløb meget hurtigt. Heldigvis er det en oplevelse af den slags, som man bliver mindet om når man krydser broen i enten bil eller tog fremover. Så vil man tænke over de vandbassiner, havnen og alt det andet man ikke kan se fra broen. Turene arrangeres gennem eller Tak til alle for deltagelse i turen. Niels Vinther, NTS-centeret. 22

23 NATURGEOGRAFI BESTIL MED RABAT Naturgeografiportalen sættes til salg i august. Bestil abonnement inden 1. juli 2014 og få 50% RABAT! Kontakt salgskonsulent Birger Jensen på GRATIS adgang skoleåret 2013/14 PRØV PORTALEN GRATIS! GÅ IND PÅ NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK NATURGEOGRAFIPORTALEN nyskabende, digital undervisning til geografi 9143 NATURGEOGRAFIPORTALEN er en ny interaktiv undervisningsportal til undervisningen i geografi på ungdomsuddannelserne. Naturgeografiportalen giver flere indgange til undervisningen. Man kan vælge mellem ni strukturerede tematiske forløb, der tilsammen dækker hele undervisningen i geografi eller man kan vælge kernestofartikler, som man selv indsætter i en tematisk sammenhæng. Det er også muligt at søge hver enkelt tekst og medie frem til brug i undervisningen. Alle artikler og forløb er velillustrerede med bl.a. kort og figurer. Der er ordforklaringer til mange begreber og der er tilknyttet et opslagsværk. Desuden rummer portalen mange flotte animationsfilm, som forklarer vigtige begreber, ligesom der er tilknyttet GIS-filer, der kan anvendes sammen med Google Earth. Alle figurer og animationer findes også i den tilknyttede vidensbank. Naturgeografiportalen rummer også masser af opgaver samt eksperimenter med øvelsesvejledninger. NATURGEOGRAFIPORTALEN 46 temaartikler 9 tematiske forløb 33 kernefaglige artikler notesbog animationer video kort illustrationer tabeller og statistikker GIS-filer opslagsværk ordforklaringer vidensbank gyldendal-uddannelse.dk tlf _kopiann_geonyt_nr81_148_210.indd 1 11/03/

24 Undervis emneorienteret! Forbyd kapitelundervisning! Vores fag er under pres og det skal vi kunne modstå. Den faglige forening kæmper en faglig politisk kamp for at naturgeografi, geografi og geovidenskab kan få så fremtrædende plads i fagudbuddet som muligt. Det er vigtigt at de enkelte lærere også tager den kamp på skolerne. Men det er måske endnu vigtigere at vi gør, hvad vi kan for at faget gøres relevant for eleverne og tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. Jeg synes derfor at vi skal arbejde for at forbyde kapitelundervisning, hvor man underviser i et kapitel fra ende til anden og bagefter fortæller eleverne hvor spændende det er. Vend den på hovedet. Tag udgangspunkt i en aktuel problemstilling og brug de relevante afsnit fra lærebøgerne, eller de mange fantastiske undervisningsmaterialer, der findes på nettet til at belyse problemstillingen. Jeg er selv blevet undervist i kernestof hele mit liv uden rigtig at se formålet. Jeg håber inderligt at elever med naturgeografi fremover bliver undervist problemorienteret, så de kan se hvor godt faget er til at arbejde med aktuelle problemstillinger. Jeg har tidligere skrevet om muligheden for at lave problemorienteret undervisning (GeoNyt 76, GeoNyt 77 og GeoNyt 78) og sidste års generalforsamlingskursus havde fokus på dette. Nu er vores fag kommet under pres på grund af et tåbelig lovindgreb, men det kan måske medvirke til at vi alle kigger os selv i spejlet og lover ikke at lave kapitelundervisning og dermed gøre faget mere aktuelt, nærværende og interessant. En venlig opfordring til dem der ikke allerede underviser problem orienteret J Niels Vinther 24

25 GEOGRAFILÆRERFORENINGEN for Gymnasiet og HF RESSOURCEPERSONER SØGES Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF har brug for DIG som ressourceperson til et (eller flere) af nedenstående udviklingsprojekter: De nye forsøgsudmeldinger fra UVM er ude og der er rigtig mange muligheder for undervisere i geografi og naturgeografi for at deltage. DERFOR: Har du lyst til at deltage i et af projekterne så meld ind til Geografilærerforeningens bestyrelse. Vi koordinerer indkomne ønsker og sætter processen i gang. Et projekt består typisk af 2-4 arbejdsmøder, hvor man udvikler og til sidst afholder et efteruddannelseskursus/ workshopdag. Man forventes at deltage i alle arbejdsmøderne. Efteruddannelseskurset gentages, hvis der er behov. Der ydes honorar for arbejdet. Meld ind snarest til Transformation Fra traditionelle 1 opgaver til øvelser og eksperimenter Baggrund og formål Formålet med udviklingsprojektet er udvikle et laboratoriekursus for undervisere i nf. Ikke alle tre fag har en lige stærk tradition med brug af det eksperimentelle, hvilket dette projekt vil forsøge at rette op på. Der udvikles øvelser og eksperimenter til nf, hvor det fællesfaglige er i fokus og de tre fag er ligevægtige og med det formål, at det eksperimentelle kan danne basis for gode emner, der arbejdes med teoretisk. Det materiale, der udarbejdes i forbindelse med udviklingen af kurset vil efterfølgende kunne findes på og vil blive omtalt i de tre fags fagblade. Projektet afsluttes med en éndagsworkshop, hvor de forskellige eksperimenter og øvelser afprøves og hvor der bliver tid til at idégenerere omkring de emner/cases som eksperimenterne og øvelserne kan lægge op til. 25

26 RESSOURCEPERSONER SØGES (fortsat) 2Geografi i samspil nye temaer/ cases i nf, hvor faget geografi kommer i samspil med biologi og kemi Baggrund og formål Til trods for, at nf har været på banen i mange år, er der stadig behov for at udvikle nye emner og cases til faget, som kan vise at de tre fag kan bidrage til med hver deres vinkel på en måde, som gør, at emnet bliver endnu mere spændende, relevant og nærværende for eleverne. Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle et kursus/workshop for undervisere i nf. Hovedtemaet for projektet vil være at udvikling af nye cases til nf, hvor der er et optimalt samspil mellem de tre fag geografi, biologi og kemi. De udviklede cases skal vise synergien fagene imellem. Vi fokuserer på at de tre fag arbejder fællesfagligt og ikke tværfagligt, hvilket tidligere har præget faget. Det materiale, der udarbejdes i forbindelse med udviklingen af kurset vil efterfølgende kunne findes på og vil blive omtalt i de tre fags fagblade. De udviklede cases og emner præsenteres afslutningsvis på et én-dagskursus. 4Hvordan tilrettelægger man bedst innovative forløb i ng C? Baggrund og formål Naturgeografi er på mange måder et oplagt fag, hvor der er mulighed for at udvikle innovative forløb. Naturgeografi giver eleverne brede kompetencer, som åbner muligheden for at lave projekter, der kan komme samfundet til gavn. Med projektet udtænkes metoder, hvor innovative kompetencer bruges til udviklingen af forløb. Det kunne være forløb, hvor eksempelvis kommunen har bedt om hjælp til planlægningen eller et forløb, hvor råstofanvendelsen tænkes alternativt eller lignende. Det materiale, der udarbejdes i forbindelse med udviklingen af kurset vil efterfølgende kunne findes på og vil blive omtalt i de tre fags fagblade. De udviklede cases og emner præsenteres afslutningsvis på et én-dagskursus. 6Studiekompetencer i NgB Baggrund og formål Kursets titel er Studieretningstoning af naturgeografi B med samtidig fokus på udvikling af studiekompetencer (bl.a. 26

27 mhp. SRP). Elevernes studiekompetencer kan udvikles gennem tværfaglige forløb med naturgeografi og samfundsfag. Naturgeografi tager sig af geofaglige interesseområder mens samfundsfag bidrager med samfundsfaglige problemstillinger. Det materiale, der udarbejdes i forbindelse med udviklingen af kurset vil efterfølgende kunne findes på Der udvikles cases som tager udgangspunkt I forskellige tværfaglige problemstillinger. Eleverne bliver i stand til at strukturere store komplekse problemstillinger i tværfaglig kontekst. I arbejdet med de enkelte cases skal eleverne arbejde med faglig fordybelse i komplekse problemstillinger samt kombinere viden fra forskellige fagområder. Cases kunne fx omhandle forskellige problemstillinger indenfor områder som Arktis, Energi eller bæredygtighed. Grønland som geopolitisk magt. Projektet afsluttes med afholdelse af to ens kurser hhv. øst og vest for Storebælt. Kurserne er på hver 1 dags varighed. 7Naturvidenskabelig Faggruppe: Udvikling af fællesfaglige forløb (med alle tre fag), der understøtter elevernes innovative kompetencer udvikle fællesfaglige forløb til den naturvidenskabelig fagpakke på 2 årig Hf. Udgangspunktet er, at ved at lægge vægt på innovation vil det være muligt at skabe bedre forståelse for undervisningens relevans hos eleverne. Undervisningen i den naturvidenskabelig fagpakke giver dem nemlig et redskab, de kan bruge til at løse problemstillinger med. Undervisning med vægt på innovation fører samtidig til flytning af fokus fra undervisning til læring. Det vil nemlig opmuntre eleverne til at være mere selvstændige og aktive. Indhold og evaluering Der vil blive etableret en gruppe med 3-4 undervisere, så alle tre fag bliver repræsenteret. Det er hensigten at denne gruppe udvikler 2 fællesfaglige forløb, som er så gennembearbejdet at de umiddelbart kan bruges i undervisningen. Projektet afsluttes med en kursusdag og undervisningsforløbene lægges op på EMU en. Mange hilsener Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Baggrund og formål Det er udviklingsarbejdets formål at 27

28 Generalforsamling 2014 Mandag den 29. september 2014 kl Tune Kursuscenter Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Dorte, Birgit, Niels og Tine alle er villige til genvalg Dennis og Morten er stoppet. Jette stiller op. Suppleant Rikke Harpøth Husk betaling af kontingent Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i kr. og for pensionister 100 kr. Kontingentet dækker perioden maj maj Beløbet vil fra i år blive opkrævet af LMFK-sekretatriatet, der styrer medlemskartoteket. Gør det lettere for dig selv og tilmeld kontingentet til betalingsservice, når du modtager opkrævningen. 28

29 Generalforsamlingskursus GEODATA september 2014 Tune Kursuscenter Mandag 10:00-10:30 Ankomst til Tune Kursuscenter Startoplæg v/geodatastyrelsen om de mange nye muligheder. Hands-on med brug af QGIS og kort mm fra Geodatastyrelsen Frokost Remote Sensing foredrag v/rasmus Fensholt Geovidenskab A-workshops Metoder - oplæg Små nye forsøg Opgaver til geovidenskab Efterfølgende generalforsamling og festmiddag Tirsdag LEOWorks i gymnasiet hvordan kommer jeg i gang gode eksempler hands-on Kortdage v/ Geoforum og Kortdage Ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Frokost Google Earth indlæg og øvelser ved Niels Vinther og Philip Jacobsen Fotos fra Karlstrup Kalkgrav: Niels Vinther 29

30 Big Bang også for gymnasielærere Keld Fredens, hjerneforsker, og Minik Rosing, geolog, henholdsvis startede og sluttede to dages konference i Vingsted centeret med et ordentligt brag en fantastisk start og slutning på to dage i vidensdelingens tegn. Big Bang konferencen blev afholdt for andet år med meget stor succes! Der var oplæg om alt fra Tigerdating til Rumforskning alt sammen for at styrke undervisningen i naturfag i grundskolen og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Og i år var der langt større fokus mod gymnasielærere, der kunne deltage i hele to spor der handlede om didaktik og en meget lang række af oplæg rettet mod undervisningen i gymnasiet. Og sikke en opbakning. Længe før tilmeldingsfristen udløb havde 753 personer meldt sig og det var alt fra grundskolelærere, forskere, gymnasielærere, didaktikere og formidlere fra de uformelle læringsmiljøer og mange flere deltog. Det var blandingen af de mange forskellige bidragsydere og deltagere, der gjorde det til en intens og faglig oplevelse at deltage. Dette års Big Bang hjemmeside, kan ses på Af programmet fremgår det tydeligt at mange programpunkter var direkte rettet mod gymnasiet og endnu flere handler om brobygning og brobygning til erhvervslivet og de uformelle læringsmiljøer. Konkrete tiltag Et af punkterne på det bugnende program var et Del og stjæl arrangement for gymnasielærere, hvor mange var mødt op for både at dele ud af deres erfaring og stjæle eller rettere suge til sig af andres viden inden for deres område. Igen prægede den gode stemning og der kom endda konkrete initiativer til at oprette en fælles delecentral på Facebook, hvor man kan udveksle undervisningsforløb og øvelser for både naturvidenskabeligt grundforløb, nv, og naturvidenskabelig fagpakke, nf. De hedder henholdsvis nv delecentral og nf delecentral. Endnu et godt eksempel på at ideer bedst udfoldes når folk mødes. Også her var der repræsentanter fra de uformelle læringsmiljøer, der er meget interesserede i at undervisere fra de forskellige institutioner også benytter sig af de mange oftest gratis tilbud, der er fra både naturskoler, museer og Science-centre. Fætterkusinefest Efter en lang dag med utrolig mange gode oplæg, var der middag og musik i 30

31 baren. Mange kom hen og snakkede og en sagde det er ligesom fætterkusinefest med henvisning til at mange ildsjæle på konferencen, som man ser til lignende arrangementer, og derved holder kontakten med lidt ligesom fætterkusinefester. Næste års BigBang bliver afholdt i Roskilde og her vil der være endnu større fokus på gymnasieskolerne, så det kan I glæde jer til. Niels 31

32 SEMIFINALE og FINALE i GeoOL Med stort engagement deltog 22 meget veloplagte elever fra hele landet i en spændende semifinale. Ud over forskellige tests som alle skulle igennem bød programmet på hands-on forsøg. Af alle dage denne vinter faldt semifinalen uheldigvis sammen med netop de dage i januar, hvor vejret viste fra sin mest bidske side. Godt indpakket blev der udfør seismiske og geoelektriske målinger i området omkring Geoscience på Aarhus Universitet. Heldigvis kunne beregninger og småforsøg finde sted indendørs. Alle deltagerne var meget kompetente og i indbyrdes skarp konkurrence, men trods konkurrencen blev der hurtigt skabt rigtig god stemning og fundet masser af tid til hygge. 32

33 xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Af de 22 gik 8 videre til finalen, som blev afholdt i samarbejde med RUC og NBI. Med et spændende fagligt oplæg fik Stig fra RUC klædt eleverne på til feltarbejdet den første dag. Første dagen sluttede efterfølgende med flere store tests. Andendagen bød på et spændende oplæg af Anders Svensson fra NBI, der fortalte om iskerner og klimaforhold gennem tiden, inden alle til sidst iklædt det varme vintertøj blev ført ned til fryseren for at se på iskerner. Følgende 4 deltagere kvalificerede sig til deltagelse i den internationale Geografi- Olympiade, igeo2014, i Krakow i Polen til sommer: Rasmus Lørup Arildsen Marie Kruses Gymnasium Rasmus Arentoft Nielsen Gribskov Gymnasium Jakob Fritzbøger Christensen Roskilde Gymnasium Simon Andersen Frederikssund Gymnasium Følg med i deres videre færd på Birgit Sandermann Justesen 33

34 Nyt undervisningsmateriale om klimaændringer Af Lene Møbjerg Toft Se klip om klimaændringer fra DRs arkiver og arbejd problemorienteret med aktuelle cases fra Arktis til Afrikas Horn DR Gymnasium har lavet et nyt gratis undervisningsmateriale om klimaændringer til Naturgeografi og Geovidenskab. Det hedder Klimaændringer og findes på dr.dk/klimacase Undervisningsmaterialet lægger op til problemorienteret undervisning om klimaændringer med udgangspunkt i klip og udsendelser fra DRs arkiver. Det er bygget op omkring tre aktuelle cases, som kan bruges til at arbejde med konsekvenserne af klimaændringerne. Arktis Afrikas Horn Ekstremt vejr Undervisningsforløbet om Arktis er klar til brug - de to andre undervisningsforløb bliver tilføjet inden sommerferien Øvelser, eksperimenter og artikler Undervisningsmaterialet består af korte videoklip, hele udsendelser, øvelser, eksperimenter og relevante artikler, der medvirker til at besvare problemstillingen inden for den valgte case. Det centrale for forløbene er den problemorienterede tilgang til undervisningen. Du kan vælge at følge et helt undervisningsforløb, eller plukke elementer ud og sammensætte dit eget. Klimaændringer i Arktis Det første forløb lægger op til at arbejde 34

35 Smelter isen? Hvilken betydning får klimaændringerne i Arktis? Hvem tilhører Nordpolen? Er der olie? med problemstillingen Hvilke konsekvenser får klimaændringerne i Arktis? Forløbet består af tre dele med arkivklip, udsendelser, øvelser og opgaver. 1. Hvorfor smelter isen i Arktis? 2. Er der olie i Grønland? 3. Hvem ejer Nordpolen? Eleverne kan finde links til de relevante klip, spørgsmål og øvelser under Elevopgaver. Udsendelser Udover de korte klip, findes der også en række hele udsendelser, der alle handler om klimaforandringer. Her kan du blandt andet finde: Viden Om: Klimaets Kanariefugl Viden Om: Kamp om Nordpolens olie Med Martin Breum i Arktis: Hvis oliekatastrofen rammer Med Martin Breum i Arktis: Erobringstogt til Nordpolen Med Martin Breum i Arktis: Holder freden, når isen forsvinder? Undervisningsforløbene er udviklet af: Morten Ravn, Statens Naturhistoriske Museum Niels Vinther, Egedal Gymnasium og NTS-centeret Undervisningsmaterialet er udviklet med støtte fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 35

36 Læringsspil om vand Aqua Republica danida.aquarepublica.com/login Du skal planlægge og udvikle et vandområde. Læringsspil med fokus på konflikter om vandressourcer. Velegnet til udskolingen og til gymnasiale uddannelser i geografi samt tværfaglige temaer. Ligesom i Bangladesh Alene eller sammen i en gruppe elever, skal du planlægge og udvikle et vandområde. Området indeholder en flod, et lille byområde, nogle virksomheder, nogle gårde og et lille kraftværk ligesom et typisk område i Bangladesh. Dit mål er at skabe gode levevilkår for befolkningen i sundt og bæredygtigt miljø. Kangia - isfjordssejlads. Foto: Birgit Sandermann Justesen 36

37 METEOROLOGIKURSUS Grænselagsmeteorologi og vindenergi 17. november-19. november 2014 Målet med kurset er at efteruddanne gymnasielærere med hhv. fysik og naturgeografi med henblik på undervisning i geovidenskab A, fysik og naturgeografi indenfor klimatologi og vindenergi. Emnerne er Vindprofiler, turbulens, interne grænselag og vindenergi teori og måleinstrumenter I kurset er der fokus på eksperimentelt arbejde, og der vil blive arbejdet både med avanceret professionelt udstyr og med udstyr, der realistisk set kan anskaffes på de enkelte skoler eller lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen). I løbet af kurset vil der blive demonstreret relevant udstyr. Ud over det eksperimentelle arbejde omfatter kurset en række forelæsninger og mindre teoretiske opgaver. Der vil også om aftenen de to første dage være særlige foredrag om relaterede emner. Tidspunkt og omfang 17. november-19. november 2014 Vi starter d. 17/11 kl på Høvsøre Prøvestation (Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg) og slutter d. 19/11 kl samme sted. Der arrangeres overnatning nær Lemvig på Danland feriecenter. Aftensmad vil blive serveret på overnatningsstedet, hvor også aftenarrangementerne vil foregå. Kursusform: Internat Antal deltagere: Max 20 Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning Sted: Høvsøre Prøvestation Kursusledere Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI Seniorforsker Ebba Dellwik, DTU/Vindenergi Tilmelding Senest 10. oktober 2014 til LMFK-sekretariatet, 37

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i samfundsfag på stx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I Praksis (FIP) i

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen på hf Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Kære lærerstuderende!

Kære lærerstuderende! I anledning af studiestart tilbyder vi lige nu fordel agtige bograbatter til nye studerende, der melder sig ind i Geografforbundet. Læs videre og se, hvordan du kan få fantastiske fagbøger uden at sprænge

Læs mere

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk

I skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole Generalforsamling i Efterskolerne i Sydøstjylland (EIS) Tirsdag den 1.10.2013 på Elbæk Efterskole 1. Valg af dirigent og referant Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant 2.

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Erfaringer med den ny læreplan

Erfaringer med den ny læreplan Erfaringer med den ny læreplan Den grønne mappe Informationsbrev til alle elever om indholdet af NF Journalskrivning i naturvidenskabelige fag Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Minivejledning

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Geo-Nyt 77. januar 2013. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 77. januar 2013. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 77 januar 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Niels Vinther formand Lønstrupvej 100 2720 Vanløse tlf. 40 79 35 03 niels.vinther@greve-gym.dk Birgit Sandermann Justesen næstformand

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Udviklingsprojekter 2010/2011

Udviklingsprojekter 2010/2011 12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Tisvildelejeforeningen

Tisvildelejeforeningen Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Projektets titel. Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser, FOU projektnr 116417, Pulje USS2003 Iværksætterkultur (BU) 1. Projektets

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Bestyrelsesmøde i FSK Mandag den 24. februar kl. 10.00 til tirsdag 25. februar 2014 kl. 14.30 Sted: Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads, København

Bestyrelsesmøde i FSK Mandag den 24. februar kl. 10.00 til tirsdag 25. februar 2014 kl. 14.30 Sted: Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads, København Mandag den 24. februar kl. 10.00 til tirsdag 25. kl. 14.30 Sted: Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads, København DAGSORDEN: 1. Ordstyrer: Birgit Referent: Mette Deltagere: Hanne N, Hanne M, Bitten, Marianne, Marlene,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid Vælg Roskilde Gymnasium - vejen til din fremtid Det er vigtigt, at man bruger livet på noget, der giver mening for én selv - på Roskilde Gymnasium får du muligheden

Læs mere

Udviklingsprojekter 2007/2008

Udviklingsprojekter 2007/2008 Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Inspiration til erhvervsuddannelserne

Inspiration til erhvervsuddannelserne emu.dk/erhverv Inspiration til erhvervsuddannelserne Til undervisere, praktikpladsopsøgere og ledere Velkommen til emu.dk/erhverv På Danmarks undervisningsportal emu.dk har erhvervsuddannelserne deres

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere