Å-DALEN. 18. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 18. årgang nr

2 Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Naturpleje, Planter Næstformand Dineke Ritzema Hovedgaden Hårlev tryggevaelde.com Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Svend-Bjørn Keil Medlem Kirstine Østergaard Medlem Claus Nielsen Suppleant Jens Jørgensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Varpelev Bygade 3, Varpelev Nordmarken 1 Bakkehældet Køge Elverhøjen 2, Vallø 4600 Køge inge@ tryggevaelde.com Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter 4600 Køge sine@ tryggevaelde.com Naturpleje 4652 Hårlev svend_bjørn@ tryggevaelde.com 4652 Hårlev kirstine@ tryggevaelde.com claus@ tryggevaelde.com 4600 Køge jens@ tryggevaelde.com Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Folkeminder Botanik, Naturpleje Historie, Foto Trafikproblemer Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: Forsidebilledet er tegnet af Leif Nielsen 2

3 Foråret er på vej Vinteren har lige været over os, men ellers er foråret på vej. Dagene er blevet længere og solen varmere, når den skinner. Allerede i december blomstrede enkelte buske, mens tusindfryd som altid lyste med sine små søde blomster. I januar var små flokke af viber på vingerne, mens et enkelt træk traner fløj af sted højt oppe, mens de snakkede løs. Bekkasinerne har også overvintret i år, da det var så mildt i december måned. Vi må håbe, at blot nogen af dem overlever den strenge frost. De har meget svært ved at finde føde, når alt er frosset til, så sultedøden kunne nemt få bugt med dem. Vinteren kom sent med sne og frost, enge og søer frøs til, og selv åen måtte dækkes af is. Men neden under al det hvide, venter naturen bare og er klar til at udfolde sig, når det bliver varmere. Sneen har mangfoldiggjort et væld af spor fra dyrene i naturen. Rådyrene har sat spor mange steder, dyrene ser sunde og raske ud, så forhåbentlig er rådyrsygen ikke nået til vores egn. Rævene har lavet lange lige spor her på min lille eng, og et enkelt sted er der spor af en legende ræv, der har lavet krumspring, og det ser næsten ud, som om den har danset. En fugl har været nede så tæt på jorden, at man har kunnet se aftrykket af vingerne i sneen. Ænderne snadrer i det vand, der ikke er frossen, og de efterlader brede spor på bredden, hvor de går i land. Fiskehejrens store spor ses ganske tydeligt og kan ikke forveksles med noget andet. Der er harespor mange steder på mark og eng, så det ser ud som harerne igen er i tilvækst her på egnen. At gå på sporjagt i sneen, er en dejlig vinterfornøjelse. Foråret kommer og med den også foreningens ordinære generalforsamling, der i år falder d. 27. marts og holdes på Mødestedet i Hårlev. Kom og hør, hvad vi arbejder med i foreningen til gavn for natur- og kulturværdierne i Ådalen. Ella Pedersen 3

4 Så nåede vi det alligevel Den stærke frost, vi har haft i en periode, har også gjort, at det igen er blevet til at færdes på engene. Vi har derfor haft mulighed for at fjerne noget af det elleopvækst på Elbækengen, som vi ikke havde i efteråret på grund af al for megen regn, der gjorde engene ufarbare. En dejlig solrig vintereftermiddag blev rigtig effektiv. Kirstine Østergaard Ændret adgangsvej til Elbækengen Adgangen til Elbækengen er blevet ændret således, at man skal ind igennem folden for at komme ned til engen. Marken er indhegnet med el-hegn og der er etableret led ved den lille P- plads og nede ved selve indgangen til engen. Man skal altså lukke leddet op og gå ned over marken. Husk endelig at lukke leddene igen. Der vil arbejdet på en rigtig sti ned til engen. Ella Pedersen 4

5 Årets miljølandmand 2011 En af landmændene på Stevns blev i 2011 udnævnt til årets miljølandmand, nemlig Christian Danneskjold Lassen, der ejer Tryggevælde - og Juellinge Gods her i Stevns Kommune samt Holmegård Gods ved Næstved. Christian D. Lassen har altid interesseret sig for naturen, og han har fået Stevns Ådalens enge syd for Tryggevælde Ås sammenløb med Stevnsåen udlagt som våde enge, hvor der nu er græs og om sommeren græssende køer. I et samarbejde med bl.a. tidl. Storstrøms Amt fik han genslynget Tryggevælde Å, som herved er blevet meget mere interessant både landskabsmæssigt og naturmæssigt. Udenfor Stevns Kommune har Christian D. Lassen på sin ejendom, Holmegårds Gods fået gravet nye vandhuller. Han er med i det meget spændende naturplejeprojekt i Holmegårdsmose, hvor man også arbejder med at forbedre forholdene, således at højmose- arealet igen kan øges. Det er også planerne, at Jydebækken og dele af Susåen skal genslynges. Christian D. Lassen er en moderne landmand, der tænker på naturen samtidig med, at landbruget skal kunne betale sig. Der er blevet søgt både nationale- og EU-midler til projekterne, ellers har det ikke kunnet lade sig gøre, siger Christian D. Lassen. Han er glad for, at han har haft mulighed for at forbedre naturen, og han mener, at langt flere landmænd ville kunne gøre det samme, hvis der fandtes en belønning for at udføre det. Christian D. Lassen fik prisen som Årets Miljølandmand for at kombinere et effektivt landbrug med en aktiv indsats for at reducere udledningen af næringsstoffer i Østersøen og sikre biodiversiteten. Prisen er den danske del af Baltic Sea Farmer af the Year Award, der uddeles d november, og skal inspirere landmænd til et mere miljøvenligt landbrug. Kilde: Landbrugsavisen, 21. oktober Ella Pedersen. 5

6 Kom og vær med at gøre en indsats for naturen i vores dejlige Ådal Har du lidt tid i overskud og har du lyst til at arbejde for natur- og kulturværdierne i Tryggevælde- og Stevns Ådalen, ja så er der mulighed for det nu. Vi skal efter generalforsamlingen d. 27. marts 2012 bruge et nyt bestyrelsesmedlem, da Svend-Bjørn Keil, der som medstifter af foreningen og aktivt bestyrelsesmedlem gennem alle årene, har valgt at holde op. Svend har gjort et godt og stort stykke arbejde for foreningen, som vi har været glade og taknemlige for. Vi mødes i bestyrelsen 10 gange om året til bestyrelsesmøder, og så er der diverse arrangementer og ture samt ca. 4 arbejdsdage på engen og på Maglehøj. Vi synes selv, vi har det hyggeligt, og der er altid plads til en til. Du kan altid ringe og få en snak hos en af os, du finder telefonnumre og mailadr. på side 2 i bladet. På bestyrelsens vegne Ella Pedersen Svend-Bjørn gør klar til kaffepause ved Maglehøj foto: Ole Eg Pedersen 6

7 Hermed indkaldes til Ordinær generalforsamling d. 27. marts 2012, kl. ca på Mødestedet Bredgade 1 i Hårlev Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år. 5) Indkomne forslag. 6) Budget for det kommende regnskabsår. 7) Fastsættelse af kontingent. 8) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. 9) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal. 10) Valg af 2 revisorer. 11) Valg af revisorsuppleant. 12) Eventuelt. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal for at komme til behandling være foreningens formand i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Senest 8 dage forud for enhver generalforsamling tilsendes hvert medlem de fuldstændige forslag som agtes fremsat på generalforsamlingen. Til den ordinære generalforsamling tilsendes inden eller fremlægges på generalforsamlingen årsregnskabet forsynet med revisorpåtegning og underskrift af kasserer og formand, tillige med forslag til budget og kontingent for det kommende år. Ella Pedersen Formand Elverhøjen 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf

8 Et par af Svend-Bjørn Keils billeder fra ådalen 8

9 Følgende er blevet sendt til pressen: Tryggevælde Ådal et Natura 2000 område truet af salamimetoden Danmarks regering har som bekendt her i december 2011 godkendt Natura 2000 områderne, og Tryggevælde Ådal har været udpeget fra starten. Tryggevælde Ådal er udpeget på grund af sine mange sjældne planter, især orchidéerne, lige fra den lillebitte pukkellæbe til den store sumphullæbe. Den meget sjældne mygblomst er potentielt tilstede i ådalen, men har ikke været set i nogle år. Området har flere rørhøgepar, og ørne kommer forbi i sin søgning på føde, ligesom storke og traner kommer forbi på træk samt meget meget mere. Ådalen er en af Sjællands største ådale, der er ubrudt, det vil sige ikke skåret over af veje og lignende. Det betyder, at planter og dyr kan spredes i ådalen og trækfuglene bruge ådalen som ledelinie. Et dejligt stykke natur, som desværre er truet på flere måder. Den naturlige trussel er tilgroning, da det specielt i våde somre som i år, har været næsten umuligt at afgræsse eller slå og fjerne høet. Ådalen er en gammel fjord og derfor ligger mange af engene langt ind i Ådalen i kote nul, altså i havniveau. Vandstanden i Køge Bugt har derfor indflydelse på fugtigheden i engene, selv om slusen gør en del gavn. Havvandstanden i verden er på grund af klimaforandringer stigende, og det har også indflydelse på Tryggevælde Ådal. Truslen fra det lokale samfund er også til stede, idet Stevns Kommune igennem snart mange år har planer om en omfartsvej på en dæmning tværs over Ådalen syd om Strøby Egede for at aflaste byen for trafik. En sådan dæmning vil være ødelæggende på naturen på selve stedet, men dæmningens indflydelse i form af afspæring af vandgennemstrømningen i engområdet over-og underjordisk vil have meget store konsekvenser i resten af Ådalen og naturgrundlaget for et Natura 2000 område, der skulle være beskyttet gennem EU- og Natura 2000 direktivet blive ødelagt. I Ådalens sydlige ende, har Stevns Kommune planer om at etablere en cykelsti og bro over åen. 9

10 Det vil sige, at selv om Tryggevælde Ådal skulle være beskyttet igennem Natura 2000 udpegningen, så vil Stevns Kommune alligevel tillade sig at skære i begge ender af området, nem- lig ved en omfartsvej i den nordlige ende og en cykelsti i den sydlige ende. Hvad blive så det næste?? Kan det virkelig være rigtigt at en offentlig myndighed kan tillade sig dette? Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil kæmpe for at undgå dette og har påklaget begge planer til Natur- og Miljøklagenævnet, der herefter skal behandle sagen. Nedenstående bringes foreningens sidste klage over tilladelserne vedrørende omfartsvejen. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har peget på en løsning for omfartsvejen langt sydligere, der kunne følge eksisterende vejsystem og evt. med en forbindelse direkte til sydmotorvejen. Cykelstien kunne nemt anlægges ved siden af eksisterende vej mellem Hellested og Hårlev. Foreningen vil kæmpe for at bevare naturen i Ådalen, da den jo ikke selv kan tage til mæle. Ella Pedersen, formand for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse 10

11 Ulrich Rössings tegning Spangen ved den røde bro 11

12 Til Natur-og Miljøklagenævnet Elverhøjen 11. dec Klage over tilladelse givet til omfartsvej over Tryggevælde Ådal i henhold til naturbeskyttelsesloven og museumsloven Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil klage over ovenstående tilladelser af følgende grunde: Omfartsvejen er planlagt i et nationalt- og internationalt beskyttelsesområde, Natura 2000 område nr Der skal derfor tages særlige specielle hensyn. Det mener Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse ikke, at Stevns Kommune har i henhold til nedenstående. To rigkær bliver ødelagt. Rigkærene blev af Cowi A/S registreret i okt i en Natura 2000 kortlægning. Natura planerne er i december 2011 blevet tiltrådt af Danmarks Regering, og i disse planer er der registreret rigkær på to lokaliteter, som den planlagte omfartsvej vil gennemskære, hvorved kærene bliver ødelagt. Stevns Kommune har ved en dialog internt over mail med Naturstyrelsen fået oplyst, at området er undersøgt i forsommeren 2011, hvor der ikke blev registreret arter, som er karakterplanter for rigkær. På grundlag af dette har Stevns Kommune fastlagt, at der ikke eksisterer rigkær på lokaliteten, men blot dyndeng, og at Stevns Kommune derfor kan se bort fra artikel 6.4 i Habitatsdirektivet. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener, at det er en stor fejl, at et års undersøgelse i en klimamæssig helt ekstrem sommer, skal kunne fjerne rigkærsbetegnelsen og herved udelukke kapitel 6.4 i Habitatsdirektivet. Rigkærene har været der i 2010 og mange år før, og området er et potentielt område for rigkær, og det kan ikke fjernes ved blot 1 års undersøgelse. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil klage over dette. 12

13 Erstatningnatur. Stevns Kommune angiver, at den vil give dispensationen til vejen og mindske virkningen på naturen ved at udføre naturpleje eller erstatningsnatur på m2 areal i stedet for 8000 m2 3-eng, der vil dækkes af vejen. Der er i tilladelsen ikke udpeget hvor, dette skal foregå. Hele Ådalen er et Natura 2000 område, som Stevns Kommune i forvejen er ansvarlig for, at det bliver plejet. Et område, som Stevns Kommune i forvejen er forpligtiget til at få plejet, kan efter Tryggevælde- Og Stevns Ådals Bevarelse mening, ikke også udlægges som erstatningsnatur for omfartsvejen. Det faktuelle område skal også udpeges, inden der kan tages stilling til det. Dette punkt ønsker foreningen, at Natur- og Miljøklagenævnet skal behandle. Fragmentering. Der er planlagt en faunapassage på 20 meter ved åens østlige bred og nogle meter på den vestlige bred. Disse faunapassager vil ofte være oversvømmet og kan derfor ikke bruges, og Ådalen vil som spredningskorridor blive ødelagt. Spredningen af planter er i øjeblikket særdeles aktuel hen over lokaliteten, hvor omfartsvejen er planlagt. Orchidéen ringplettet gøgeurt er i sommeren 2011 for første gang blevet registret i Elbækengen lige nord for St. Tårnby og syd for den planlagte omfartsvej. Arten har indtil da tidligere kun været registret nord for lokaliteten. Trækfuglene bruger i høj grad Ådalen som ledelinie, og en tværgående forbindelse kan forvirre fuglene og lede dem på afveje. En omfartsvej og dæmning over Tryggevælde Ådal vil virke bremsende og øge fragmenteringen af ådalen, og derved ødelægge planters og dyrs spredning på langs af Ådalen. Tryggevælde- og Stevns ådals Bevarelse vil klage over, at der ved tilladelse og dispensations fra Naturbeskyttelseslovens 3 ikke er taget højde for ovenstående. Forsumpning Dæmningen, der skal bære omfartsvejen, har voldsom stor effekt på hydrologien i området, hvilket ikke er taget i betragtning ved tilladelsen 13

14 til vejen. Dæmningen vil virke som en stor barriere for vandgennemstrømningen i selve engområdet, når der som jævnligt i sommerperioden og det meste af vinterperioden er oversvømmelser. De underjordiske strømninger vil blive stærkt påvirket og hæmmet af en tung dæmning, og disse er der ikke lavet beregninger for. I sommerperioden vil dette virke stærkt forsumpende på de rige floristiske og faunistiske rigkær sydligere i Ådalen - til skade for disse og for Natura 2000 området som helhed. Klimaforandringerne har bevirket, at der om sommeren kommer hyppigere og heftigere regnskyl, som giver oversvømmelser i Ådalen ( COWI rapport 2011). Klimaforandringerne har hævet vandstanden i Køge Bugt og dermed også i Ådalen, hvilket igen gør Ådalen mere sårbar overfor enhver hindring, der hæmmer vandets strømning i området. Forsumpning vil endvidere besværliggøre eller helt hindre plejen i form af høslet og afgræsning, hvilket er til stor skade og i sidste ende udgøre en katastrofe for planterigdommen af plantearter og for de jordrugende fugle Dette skader integriteten i Natura 2000 området. Tryggevælde Ådal er derfor særdeles sårbar, og ethvert anlæg, der den mindste smule vil virke hindrende på vandets bevægelser over og under jorden, vil være ødelæggende for Ådalens særlige meget specielle bevaringsværdige natur. Bilag IV arter Foreningen mener ikke, at undersøgelsen af bilag IV arter er udført tilstrækkeligt grundigt, således at man kan konkluderer, at det ikke vil skade disse. COWI undersøgte vandhuller i nærheden og fandt ingen bilag IV arter her. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener at undersøgelsen er mangelfuld, idet der ikke er foretaget undersøgelse af voksne bilag IV arters rasteområde i selve engområdet. Undersøgelsen af flagermuseforekomst kan ikke med undersøgelse i 14

15 2010 være repræsentativ for forekomst af flagermus, idet 2010 generelt var et år med få flagermus p.gr.a. en streng vinter. I Elverhøjområdet meget tæt på, blev der i 2010 kun observeret meget få flagermus, mens der i tidligere år har været mange flere. Væsentlige samfundsmæssige interesser. Alle tilladelserne er givet, da Stevns Kommune mener, at det vil gavne almenvældet, men Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener ikke. at Stevns Kommune kan bruge disse kriterier af nedenstående grunde: Stevns Kommunes befolkningstilvækst er faldende, og specielt for de yngre aldersgrupper. Det vil bevirke, at antallet af trafikanter også vil være faldende. Der er her i 2011 bygget en Netto- butik i Strøby Egede, og der er desuden i de seneste år tilkommet en Rema 1000 samt flere specialbutikker, siden VVM- tilladelsen fra 2005 blev udarbejdet, og som ligger til grund for VVM- tilladelsen i Denne udvikling vil skabe mere trafik i byen, og flere gennemkørende bilister vil aflægge deres indkøb her. Det er derfor til gavn for almenvældet, at der kommer trafik igennem Strøby Egede. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil klage over de givne tilladelser, og bede Natur- og Miljøklagenævnet om at behandle sagen. Foreningen beder om, at sagen får opsættende virkning, således at intet arbejde går i gang, før Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har også indklaget VVMtilladelsen i oktober

16 Tegning fra Stevns Å-dal, Bevaringsplan,