Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Titel (på engelsk) Børnehavebørns udvikling af selvidentitet og social kompetence i jævnalderrelationer Kindergarten children s development of selfidentity and social competence in peer relations Gruppenr. 37 Anslag Vejleder Annette Axelsen Studerende Nini Andersen Hold VS08G Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 TESER... 4 METODEAFSNIT... 4 HERMENEUTISKE METODE... 4 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE... 5 KVALITATIVE OBSERVATIONER... 8 BESVARELSE AF TESE MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN... 8 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT... 9 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING DET RENE FORHOLD BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER BESVARELSE AF TESE SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER UDVIKLING AF SOCIALE KOMPETENCER GENNEM JÆVNALDERRELATIONER SAMVÆRSMØNSTRE BESVARELSE AF TESE BEHOVET FOR OG BRUGEN AF SOCIALE RESSOURCER OG MESTRINGSSTRATEGIER PENDULBEVÆGELSER OG OPRETHOLDELSEN AF RYTMEN Side 1

3 EMPIRI: SKAL VI LEGE? ANALYSE AF EMPIRI: SKAL VI LEGE? EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! ANALYSE AF EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER LOVGIVNING INTERNETSIDER BILAG 1: EMPIRI: SKAL VI LEGE? BILAG 2: EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! Side 2

4 INDLEDNING Mig er ikke mere ked af det, for nu har mig fået venner som mig leger med, så nu er mig glad! ~ Jonathan 5 år 1 Nære relationers betydning for børns udvikling og trivsel har længe været i fokus i de pædagogiske og politiske diskussioner, og på socialministeriets hjemmeside står der f.eks.: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Der er som medskabere af fællesskabets historie at børn bliver sociale. 2 For at opnå deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, må barnet kunne agere i sociale sammenhænge. Børn er født med kommunikationsevne og social parathed, men det er først i relationen til signifikante andre, at de sociale kompetencer til at indgå i relationer udvikles, og måske har Jonathan her netop fat i noget af det betydelige i denne sammenhæng, nemlig relationen til jævnaldrende. Forholdet til jævnaldrende har altid haft stor betydning for børns udvikling og social kompetenceudvikling, da børn lærer af hinanden og ikke kun i relationer med voksne. De sammenhænge som barnet indgår i, kan have betydning for, om barnet udvikler positive relationer til jævnaldrende eller svage relationer og ringe accept i jævnaldergruppen, der senere kan have sammenhæng med eventuelle adfærdsvanskeligheder og manglende tilpasning i samfundet. Oplevelse af accept og anerkendelse fra jævnaldrende har her en særlig og vigtig betydning for barnets udvikling, da de fremmer de former for kompetencer og dygtigheder, i form af bl.a. social kompetence, der kræves i et komplekst samfund som det vi lever i, i dag. Dette har dog i mindre grad været i fokus på den politiske og pædagogiske dagsorden, da man her oftest har fokuseret på voksen-barn relationen, og ikke barn-barn relationen, hvorfor jeg finder det interessant at arbejde med dette emne. 1 Udsagnet kommer fra et besøg efter endt praktik i en børnehave, hvor jeg har været i praktik. 2 Dagtilbudsloven: (2011) Side 3

5 PROBLEMFORMULERING Hvordan har samfundsudviklingen fået betydning for børnehavebørns sociale udvikling i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab? Og hvordan kan børnehavebørn udvikle sociale kompetencer i betydningsfulde fællesskaber, hvor der kræves social kompetence for at opnå deltagelse? TESER Tese 1: samfundets udvikling har skabt rammer mod mere refleksivitet, individualitet og øget eksklusionsprocesser, hvorfor der opstår et øget behov for inklusion og udvikling af sociale kompetencer. Tese 2: For at børn i det moderne samfund kan udvikle sociale kompetencer må barnet indgå i ligeværdige relationer med jævnaldrende. Tese 3: For at børn kan få adgang til betydningsfulde fællesskaber med jævnaldrende benytter børnene forskellige ressourcer og strategier. METODEAFSNIT HERMENEUTISKE METODE Da jeg i min opgave søger en erkendelse af verden, der bygger på en dybere forståelse af menneskelige aktiviteter og livssammenhænge, her børnehavebørns handlinger i børnefællesskaber, vil jeg benytte den hermeneutiske metode. 3 Dette medfører, at den virkelighed jeg i min opgave forsøger at undersøge, altid vil være fortolket og tillagt mening og betydning af aktørerne der indgår i handlingsmønstrene jeg undersøger. Desuden vil undersøgelsen være præget af min egen forståelse af det observerede, da noget træder i forgrunden af min opmærksomhed og andet glider i baggrunden, samtidig med at jeg gennem analyse og fortolkning af empirien og teorierne tillægger disse mening. 4 Hermed kan man ikke nå frem til, at en given fortolkning i denne opgave er den rigtige, og dermed heller ikke nå frem til en eviggyldig sandhed i denne opgave. 5 3 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 28 4 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 60 5 Torsten Thure (2008): Side 116 Side 4

6 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE Opgaven er delt op i tre dele, i form af tre teser, hvor jeg for at undersøge tese 1 vil tage udgangspunkt i en sociologisk tilgang, da jeg vil benytte den britiske sociolog Anthony Giddens sociologiske analyse af selvet og samfund under sen-moderniteten. Giddens teorier strækker sig over 30 år og udgør et bredt projekt, der omfatter forskning, teorikritik, teoriudvikling og modernitetsanalyse, og regnes i dag som en af de førende samtidsvidenskabelige tænkere. Giddens teorier er af flere teoretikere blevet debatteret og kritiseret for at være for abstrakte og uanvendelige i empirisk forskning, mens selve Giddens refleksions-begreb kritiseres for at være for snæver og upræcis. 6 Jeg finder dog Giddens teori relevant i udarbejdelsen af min problemstilling, da den omhandler samfundsudviklingens betydning for individets og hermed børnehavebarnets sociale udvikling gennem refleksivitet, der medfører udviklingen af rene forhold og selvidentitet, hvorfor der opstår et dilemmatisk forhold mellem individualitet og socialitet. Giddens berører dog ikke videre, hvordan dette dilemmatiske forhold udspiller sig i pædagogisk praksis, hvorfor jeg vil benytte Carsten Pedersens teori om den pædagogiske sag til at undersøge brudlinjen mellem individualitet og socialitet i praksis og dennes udvikling af dilemmaet mellem individ og fællesskab. Carsten Pedersen er cand. mag. i samfundsfag og filosofi, projektkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og underviser i individ, institution og samfund. Pedersens teori bygger på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogisk praksis samt empirisk materiale, som forfatteren har indsamlet fra udviklingsprojekter, 7 hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder og andenhåndskilder. Jeg finder Pedersens teori aktuel for undersøgelsen af min problemformulering, da hans teori, i samarbejde med bl.a. cand. Pæd. Bent Madsen, forsøger at sætte fokus på inkluderende praksis og pædagogik som en nødvendighed i brudlinjen mellem individualitet og socialitet, hvorfor jeg i forlængelse af Pedersen vil benytte Madsen. Jeg vil i min opgave benytte Madsens definition af inklusion- og eksklusionsbegreber til at sætte fokus på behovet for social inklusion i fællesskaber og relationer for barnets selvidentitet og sociale udvikling. Madsen er lektor ved Professionshøjskolen UCC, videncenterleder ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), og har været leder i en række udviklingsprojekter inden for det pædagogiske og socialpædagogiske felt. Madsens teori bygger ligesom Pedersens teori på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogiske praksisser samt 6 Giddens, Anthony (1996) 7 Inklusionens pædagogik Side 5

7 empirisk materiale i form af både anden- og førstehåndskilder. 8 Jeg finder hermed Madsens teori vigtig i forlængelse af Pedersen teori om brudlinjen og dilemmatikken mellem individualitet/individ og socialitet/fællesskab. Til at undersøge tese 2 vil jeg tage udgangspunkt i en relationel tilgang, hvorfor jeg bl.a. ud fra Stig Broströms forståelse af sociale kompetencer. Broström er Cand. Pæd. og Ph.d. og lektor i småbørnspædagogik ved Institut for Curriculumforskning, DPU. Broströms definition bygger på andenhåndskilder i form af forskellige teoretikeres definitioner af social kompetence samt Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, som Broström sammenkobler med indsamlet førstehånds materiale, indsamlet i forbindelse med forskellige projekter, til et socialt kompetencebegreb. 9 Jeg finder Brostrøms definition af social kompetence relevant og yderst brugbar i min opgave, da han netop samler de dele af flere forskellige begreber, som teoretikerne er enige om, til en samlet relationel forståelse af social kompetence. Dette vil jeg desuden understøtte med Liv Vedelers definition af social kompetence. For at undersøge, hvordan børn udvikler sociale kompetencer, vil jeg bl.a. benytte en psykologisk tilgang gennem H. Rudolph Schaffers teori om Dannelse af relationer. Schaffer er professor emeritus i psykologi ved University of Strathclyde i Glasgow og har udgivet flere bøger omhandlende børns udvikling. Schaffers teori bygger på andenhåndskilder, da han baserer sin teori om børns relationer på bl.a. W. W. Hartups teori om Behavioral manifestations of children's friendships men også på egne undersøgelser og udgivelser, hvormed hans teorier desuden baseres på førstehåndskilder. 10 Jeg finder Schaffers teori relevant, da han giver et billede af de relationer, som børn indgår i, i form af vertikale og horisontale relationer, og argumenterer kort for de horisontale relationers betydning og indvirkning på børns udvikling af kompetencer. Til at understøtte og uddybe Schaffers teori om de horisontale relationers betydning for udviklingen af sociale kompetencer, vil jeg benytte Ivar Frønes teori om de ligeværdige. Frønes er dr. Philos og professor ved Institutt for sociologi og samfunnsgeografi ved universitetet i Oslo samt redaktør af tidsskriftet Childhood. Bogen De ligeværdige baseres både på en sociologisk tilgang, da han i tråd med Giddens og andre samfundsteoretikere, analyserer og undersøger samfundsudviklingens betydning for børn og unges udvikling, hvorfor han desuden benytter en psykologisk og relationel tilgang til emnet, da han også beskriver børns udvikling af sociale 8 Pedersen, Carsten (2010) og Madsen, Bent (2010) 9 Broström, Stig (1998) 10 Schaffer, H. Rudolph (2005) Side 6

8 kompetencer i relationer med jævnaldrende. Frønes teori er første gang udgivet på dansk i 1994, 11 og man kan derfor diskutere teoriernes gyldighed i dag, men jeg vil argumentere for at hans teorier stadig er gyldige, og dermed med fordel kan bruges til at undersøge ligeværdige og jævnalderrelationers betydning for børns udvikling af sociale kompetencer. Til at undersøge på tese 3 vil jeg tage udgangspunkt i et handlings- og relationelt perspektiv, hvorfor jeg vil benytte Dion Sommers teori om Børns samværsmønstre, til at undersøge børns samværsmønstres betydning for udviklingen af sociale kompetencer. Sommer er uddannet cand. Psych. og professor i udviklingspsykologi og forsker bl.a. indenfor udviklingspsykologi og bardomspsykologi. Sommers teori baseres på undersøgelser, observationer og interviews af både voksne og børn i daginstitutioner i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder. Man kan her diskutere hvorvidt mønstrene fra de respektive lande kan overføres direkte på danske børn, men da Danmark også indgår i undersøgelsen og Sommer selv gør opmærksom og tager hensyn til problemet, finder jeg hans teori brugbar, da han desuden understøtter førstehåndskilderne med andenhåndskilder, i form af andre teoretikeres teorier og undersøgelser. 12 For at få viden og forstå de kompetencegivende relationsmønstre, vil jeg benytte Liv Vedelers teori om Social mestring i børnegrupper, til at beskriver de sociale processer i børnegrupperne. Liv Vedeler er professor emeritus og har studeret sammenhængen mellem leg, sprog og kognition i børns udvikling. 13 Vedeler benytter både førstehåndskilder som hun understøtter med andenhåndskilder og skriver flere steder at hendes teorier skal ses i forhold til fællesskabet og relationerne. Dog kan man diskutere om Vedeler gennem sine ordvalg og sprogbrug lægger for meget fokus på det enkelte individ, da hun flere gange skriver Barnet, hvorfor hendes teorier kan give et billede af mangelsyn frem for ressourcesyn, hvorfor anvendeligheden kan diskuteres. På trods af dette vurderer jeg at hendes teorier er brugbare i til at besvare min problemstilling, da Vedeler flere steder skriver at hendes teorier skal ses relationelt. Til at supplere Vedelers teori vil jeg bruge Borgunn Ytterhus teori om Socialt samvær mellem børn til at undersøge børns sociale samvær i børnehaven. Borgunn Ytterhus har en ph.d. i sociologi og underviser bl.a. om børn, social interaktion og sociale relationer 14 Teorierne bygger på førstehåndskilder, der suppleres af andenhåndskilder, da hun kigger på fællesskabet med et 11 Frønes, Ivar (2002) 12 Sommer, Dion (2003) 13 set d. 10/ set d. 09/ Side 7

9 børneperspektiv og baserer sine egne undersøgelser med bl.a. F.J.J. Buytendijks teori om At beherske kontekstuel årvågenhed: socialt»flow«hvilket gør kilden troværdig og fagligt brugbar til besvarelse af mit problemfelt. For at sætte teorien i perspektiv i forhold til praksis, vil jeg til sidst analysere to observationer af børns leg, der er observeret 9 en åbenplan børnehave, hvor børnene er blandet aldersmæssigt og kun er inddelt i stuer under spisning. Fordelen ved et sådan design af børnehave er, at børnene indgår i mange differentierede fællesskaber på tværs af hinanden, og dermed både kan skabe horisontale som vertikale relationer indenfor børnefællesskaberne. Dog har jeg under min praktik også lagt mærke til at et sådan design, kan udvikle en øget flakker-mentalitet, hvor børnene pendler meget fra fællesskab til fællesskab og rum til rum, hvilket for nogle børn sker hyppigere end andre. KVALITATIVE OBSERVATIONER Observationerne jeg benytter bygger på en kvalitativ metode, da jeg er til stede i den givne situation, og nedskriver disse undervejs eller bagefter, 15 hvorfor observationerne i min opgave bygger på feltarbejde, idet jeg har været i en børnehave, der er den naturlige sociale sammenhæng for børnenes handlinger i lege- og børnefællesskaber. Da jeg som studerende på stedet er ansat og dermed fungerer som medlem af det sociale system jeg observerer, benytter jeg hovedsageligt passivt deltagende observationer, men også aktivt deltagende observationer i situationer, hvor børnene har haft brug for en voksen og der ikke var andre i nærheden. 16 Ulempen ved den aktivt deltagende metode er, at handlingsudviklingen er påvirket af mig, og dermed ikke giver et oprigtigt billede af situationerne. BESVARELSE AF TESE 1 MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og dens dybde, hvormed den 15 Ann Kristin Larsen (2010): Side Ibid.: Side 105 Side 8

10 påvirker tidligere eksisterende sociale praksiser og adfærdsformer, er også langt større. 17 Sådan skriver sociologen Anthony Giddens (Giddens) om verden og tiden vi lever i, i dag, hvorfor det er hans pointe, at den moderne verden er præget af en høj og konstant udvikling, hvor store og vidtgående forandringer udgør et særligt og vigtigt vilkår for de grundlæggende sociale træk. Giddens argumenterer netop for, at den moderne verdens udvikling og forandring har medvirket til fjernelsen af den indholdsmæssige styrke i de tidligere tiders traditionelle sociale praksisser, hvorfor vi rives bort fra alle traditionelle typer af social orden. 18 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT Det sociale livs skubbelse ud af de traditionelle sociale praksisser, udgør, ifølge Giddens, konteksten for den gennemgribende refleksivitet, der bliver en væsentlig faktor for b.la. børns udvikling, 19 og som refererer til: den tilbøjelighed, som ligger i de fleste aspekter af sociale aktiviteter og i materielle relationer med naturen, til konstant revision på baggrund af ny information eller viden. 20 Giddens argumenterer her for, at de sociale praksissers karakter konstitueres gennem en ændring og omformning af de sociale praksisser på baggrund af en konstant undersøgelse og vurdering af indstrømmende information. Giddens pointe er derfor at vi befinder os i en verden der konstitueres gennem viden, som bliver anvendt refleksivt, og derfor aldrig kan bane vejen til en sikker viden, hvilket, ifølge Giddens, medfører at: Moderniteten konfronterer individet med en kompleks mangfoldighed af valgmuligheder, og da moderniteten ikke hviler på et entydigt fundament, er der samtidig meget lidt hjælp at hente i den, med hensyn til hvilke muligheder der bør vælges Giddens, Anthony (1996): Side Giddens, Anthony (1994): Side Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 9

11 Det er her Giddens tanke, at der med moderniteten opstår næsten uendelige rækker af komplekse valg- og handlingsmuligheder der konfronterer barnet, hvorfor det bliver op til det enkelte barn at tage stilling og vælge på bagrund af reflektioner over de valgmuligheder der er i de givne situationer, hvorfor Modernitetens refleksivitet strækker sig helt ind i selvets inderste. I en posttraditionel orden bliver selvet med andre ord et refleksivt projekt. 22 Det er Giddens tanke at refleksiviteten netop trænger ind i barnets selv og pålægger barnet refleksiv handlen, hvorigennem barnets selv konstrueres og omformes. 23 Hermed bliver identitet, ifølge Giddens en refleksiv organiseret stræben, hvor barnet aktivt må skabe og forme sin egen identitet. 24 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING Barnet bliver hermed en aktiv aktør i sin egen identitetsudvikling, der, ifølge Giddens, udvikles gennem evnen til at holde en særlig fortælling i gang. 25 Denne fortælling om sig selv skabes, omformes og fornyes netop gennem barnets egen refleksion over de sociale situationer, hvorfor selvidentitet ifølge Giddens både er skrøbelig og robust. Robust fordi følelsen af selvidentitet, ifølge Giddens, ofte er stærk nok til at barnet kan håndtere og modstå de sociale spændinger og forandringer, der opstår i de sociale miljøer. Skrøbelig fordi den fortælling som barnet fortæller om sig selv, kun er én ud af mange mulige fortællinger der kan fortælles, og hermed ikke nødvendigvis den rette fortælling. 26 Udviklingen af selvidentitet skabes hermed gennem valg, hvorfor livsstil, ifølge Giddens bliver en konsekvens for det enkelte barn, og som barnet ikke alene følger men også tvinges til at følge, da det ikke har andet valg end at vælge, 27 idet livsstil, ifølge Giddens drejer sig om: 22 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 10

12 valg inden for en mangfoldighed af muligheder, og er noget der adobteres, snarere end noget der går i arv. Livsstil er rutiniseret praksis 28 Det er Giddens pointe at livsstil består i de valg barnet bevidst og ubevidst vælger som f.eks. hvem det vil være, dets opførsel, hvordan det handler i sociale situationer og hvem det omgås DET RENE FORHOLD De sociale handlinger og relationer til andre mennesker får hermed betydning for barnets refleksive projekt, da sociale relationer som bl.a. venner og venskab netop vælges på baggrund af mangfoldige muligheder, hvorfor de sociale relationer nærmer sig det Giddens kalder rene forhold. 29 Det er Giddens pointe at relationerne ikke baseres på traditioner, men baseres på, hvad man kan få ud af relationen, idet: En ven defineres specifikt som en person, til hvem man har et forhold, som udelukkende er indledt på grund af det, man kunne få ud af forholdet. 30 Giddens pointerer her, at relationer i form af venskaber kun opstår, hvis de i sig selv værdsættes. Hermed baseres ansigt-til-ansigt-relationerne på skrøbelige forudsætninger, da de kun kan opretholdes, hvis de opfylder en gensidig tilfredsstillelse og behov for alle parter, hvormed gengældte nærhedsfølelser får betydning for relationernes eksistens. Når sociale processer og relationer bygger på intimitet og eksisterer for deres egen skyld, kan det, ifølge Giddens, resultere i at forholdet fravælges, bryder sammen eller slet og ret ikke opstår. 31 Hermed kommer forpligtelse til at spille en væsentlig rolle, hvorfor relationer og fællesskaber bliver vigtige faktorer for individets sociale udvikling. BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB Hermed opstår der et spænd i det moderne samfund, en slags brudlinje mellem individualitet og socialisation, der medfører et tvedelt præmis af modsatrettede principper og værdier, der 28 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 11

13 kompletterer og udelukker hinanden et slags dilemmatisk mellemværende, mellem individ og fælleskab. 32 Carsten Pedersen (Pedersen) beskriver dilemmaet mellem individ og fællesskab, som det, at situationer betragtes ud fra en tvedelt præmis, mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til børnenes individuelle særegenheder, som komplementære værdier, hvor fællesskaber ses som en forudsætning for individuel udvikling og deltagelse i fællesskaber, mens individualitet samtidig ses som en betingelse for dannelse af fælleskaber, funktion og dynamik. Der opstår altså en dobbeltbinding mellem individ og fællesskab, hvor dyrkelse af en enkelt værdi for eksempel hensyn til individers særpræg eller hensyn til fællesskabet hurtigt bliver for meget af det gode, og fører til vanskeligheder og bekymringer. 33 Figur 1: Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser Pedersen, Carsten et. al. Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. s. 115 Ifølge Pedersen henter de sociale dynamikker mellem dem indenfor og dem udenfor netop deres energi i dilemmaet mellem individ og fællesskab, hvor forsøg på at integrere individer i fællesskabet, i stedet kan risikere at bidrage til eksklusion, hvis situationen ses som problematisk. Bestræbelserne på at lukke mennesker indenfor i sociale sammenhænge kan, gennem ensidig fokusering på individets behov frem for fællesskabet, således vise sig at holde dem udenfor, med risiko for fællesskabets opløsning, men også gennem ensidig fokusering på fællesskabets behov og normer, med risiko for eksklusion, når barnet ikke kan honorere tilpasningskravene. Pedersen argumenterer her at man nødvendigvis må opfatte situationen som dilemmatisk, så der tages udgangspunkt i en indsats, der har baggrund i det socialt inkluderende princip om alle børns ret til deltagelse, hvor fokus er på relationen mellem børnene. Det at arbejde, tænke og handle med 32 Pedersen, Carsten (2008): Side Ibid.: Side Side 12

14 udgangspunkt i dilemmaer, kræver, ifølge Pedersen, et dobbeltblik i hverdagens situationer, hvor man som professionel pædagog må tage hensyn til såvel børnenes individuelle præmisser for deltagelse som fællesskabets præmisser. 34 AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER Leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Bent Madsen (Madsen) argumenterer i tråd med Pedersen, for inklusion som en vigtig faktor for børns selvudvikling, da: Social inklusion er udtryk for sociale og pædagogiske bestræbelser på: At skabe betingelser for alles sociale deltagelse i såvel institutionelle som ikkeinstitutionelle fællesskaber af jævnaldrende og betydningsfulde voksne. 35 Det er hermed Madsens pointe at, der skal arbejdes mod at skabe social inklusion, så der skabes muligheder for alles deltagelse i fællesskaber, så børn kan udvikle sig. Ud fra dette definerer Madsen hermed inklusion som: en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. 36 Ifølge Madsen skal inklusion hermed ses i forhold til eksklusionsprocesser, for at skabe inkluderende fællesskaber, idet Madsen mener, at inklusion og eksklusion er et begrebspar, der låner mening i hinanden. Hermed kan inkluderende praksis, ifølge Madsen, kun ske på baggrund af analyser af ekskluderende strukturer, der udelukker børn fra deltagelse i fællesskaber, hvorfor Madsen definerer eksklusion som: udelukkelse fra deltagelse på de livsarenaer, hvor der er en normativ forventning om deltagelse, og hvor livschancer fordeles Pedersen, Carsten (2009): Side Madsen, Bent (2005): side Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side 18 Side 13

15 Ifølge Madsen hindres mange børn netop i at indgå i relationer og fællesskaber, på baggrund af relationernes struktur, hvor relationer vælges til og fra, da nogle børn befinder sig i positioner, hvor det aldrig lykkes at blive anerkendt som ligeværdige deltagere i fælles aktiviteter, da de ikke magter de sociale koder og forventninger, der giver adgang til fællesskaber. Hermed ekskluderes disse børn, ifølge Madsen, fra betydningsfulde fællesskaber, hvor der er en normsættende forventning om deltagelse. 38 Madsen argumenterer på bagrund af dette for, at inklusion skal ses ud fra: et pædagogfagligt begreb, der fokuserer på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse, hvor børns forskellighed er en central læringsbetingelse. 39 Madsens pointe er her, at udviklingsopgaven placeres i relationen mellem individ og fællesskab på en sådan måde, at både institutionens sociale miljø, pædagogiske personale og det enkelte barn skal arbejde aktivt for inklusion, hvorfor inklusion må ses som deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, hvor deltagelse både skal muliggøres, samtidig med at det enkelte barn selv aktivt skal deltage og udforme dette. Hermed flyttes fokus, ifølge Madsen, fra individet og over til relationen, hvorfor det både bliver individet og fællesskabet, der bliver genstand for krav om forandring og udvikling, hvormed deltagelse bliver relationelt og kontekstuelt. 40 Hermed ses det enkelte barns sociale udvikling i forhold til den enkeltes erfarede deltagelse i fælles aktiviteter samt i forhold til fællesskabernes evne til at muliggøre det enkelte barns adgang og deltagelse i forskellige betydningsfulde fællesskaber, hvor udvikling af social kompetencer muliggøres. 41 Madsen argumenterer for, at børns udvikling nødvendigvis må ses i sammenhæng med sociale kompetencer, da barnets inklusion, ifølge Madsen, kun opnås ved at barnet gør sig selv valgbar for andre, 42 hvorfor det, ifølge Madsen, netop kræver:... bestemte sociale kompetencer at være deltager i bestemte sociale kontekster, samtidig med at disse sociale kompetencer er resultatet af den selvsamme deltagelse Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 83 Side 14

16 For at børn kan blive en del af forskellige fællesskaber og betydningsfulde relationer, kræver det at børnene erhverver forskellige sociale kompetencer, hvorfor social kompetence, ifølge Madsen, bliver en vigtig faktor for barnets sociale udvikling, selvfortælling og selvidentitet. BESVARELSE AF TESE 2 SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION Social kompetence beskrives af flere forfattere i den internationale faglitteratur men uden en egentlig fælles definition af begrebet. 44 Der synes imidlertid at være enighed om tre gennemgående komponenter for social kompetence, som Stig Broström (Broström) sammenkobler til en forklaring af social kompetence. Broström tager udgangspunkt i Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, der netop rummer disse komponenter i form af en intellektuel-, en motivationel- og en færdighedskomponent, 45 hvorudfra han beskriver social kompetence som: ønske om og evne til at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne og at tage del i løsningen af de fælles opgaver. 46 Social kompetence består således, ifølge Brostrøm, dels af en intellektuel komponent en slags kognitiv evne til at forstå og analysere de sociale strategier, der bruges i en given social situation. Dels en motivationel komponent i form af løst og ønske til at indgå i relationer med andre. Samt en færdighedskomponent, en slags evne til at håndtere og råde over handleformer, der kan bruges i en given social situation. 47 I tråd med dette betegner Liv Vedeler (Vedeler) social kompetence som en mere overordnet og integreret evne end de enkelte færdigheder som social kompetence udgøres af, 48 da hun definerer social kompetence som: evnen til på en passende og vellykket måde at vælge, hvilke interpersonelle mål man ønsker at opnå, og på hvilken måde man skal handle for at realisere disse mål Madsen, Bent (2005): Side Broström, Stig (1998): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 16 Side 15

17 I tråd med Broströms definition af social kompetence, består social kompetence, ifølge Vedeler, således af interpersonelle mål, eller i Broströms optik en emotionel dimension, i form af behov, ønsker og mål med samværet. Social kompetence handler, ifølge Vedeler, hermed om, hvordan individer læser sociale problemer på en effektiv måde, og omfatter således både individuelle sociale behov og andres perspektiver, og hermed evnen til at tage initiativ og vedligeholdelse af social interaktion. 50 VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER For at udvikle social kompetence, må børnene, ifølge Vedeler, nødvendigvis udvikle sociale færdigheder, jævnfør Broströms færdighedskomponent, som barnet benytter til at opnå sine interpersonelle mål i relationer med både jævnaldrende og voksne. 51 Hvor social kompetence er mere overordnede, er sociale færdigheder, ifølge Vedeler, mere konkrete, og knytter sig til: noget positivt, noget, der indebærer, at man er dygtig og lykkes i sociale sammenhænge. 52 Det er Vedelers pointe, at sociale færdigheder knytter sig til det at være dygtig og lykkes i en given social situation ved at benytte en: social adfærd, der passer i en konkret situation, bliver accepteret og fører til det ønskede resultat. 53 Det er hermed Vedelers pointe, at social kompetence, ud over at knytte sig til barnets egne individuelle behov og ønsker, desuden knytter sig til sociale færdigheder i form af en evne til at benytte social adfærd, der fører til opnåelse af mål gennem sociale sammenhænge. Hermed bliver sociale sammenhænge og sociale relationer med andre mennesker, nødvendige for opnåelsen sociale færdigheder og sociale kompetencer, da det, ifølge Vedeler, netop er i dynamiske samspil med andre, at social kompetence udvikles Vedeler, Liv (2008): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 16

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere