Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Titel (på engelsk) Børnehavebørns udvikling af selvidentitet og social kompetence i jævnalderrelationer Kindergarten children s development of selfidentity and social competence in peer relations Gruppenr. 37 Anslag Vejleder Annette Axelsen Studerende Nini Andersen Hold VS08G Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 TESER... 4 METODEAFSNIT... 4 HERMENEUTISKE METODE... 4 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE... 5 KVALITATIVE OBSERVATIONER... 8 BESVARELSE AF TESE MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN... 8 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT... 9 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING DET RENE FORHOLD BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER BESVARELSE AF TESE SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER UDVIKLING AF SOCIALE KOMPETENCER GENNEM JÆVNALDERRELATIONER SAMVÆRSMØNSTRE BESVARELSE AF TESE BEHOVET FOR OG BRUGEN AF SOCIALE RESSOURCER OG MESTRINGSSTRATEGIER PENDULBEVÆGELSER OG OPRETHOLDELSEN AF RYTMEN Side 1

3 EMPIRI: SKAL VI LEGE? ANALYSE AF EMPIRI: SKAL VI LEGE? EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! ANALYSE AF EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER LOVGIVNING INTERNETSIDER BILAG 1: EMPIRI: SKAL VI LEGE? BILAG 2: EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! Side 2

4 INDLEDNING Mig er ikke mere ked af det, for nu har mig fået venner som mig leger med, så nu er mig glad! ~ Jonathan 5 år 1 Nære relationers betydning for børns udvikling og trivsel har længe været i fokus i de pædagogiske og politiske diskussioner, og på socialministeriets hjemmeside står der f.eks.: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Der er som medskabere af fællesskabets historie at børn bliver sociale. 2 For at opnå deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, må barnet kunne agere i sociale sammenhænge. Børn er født med kommunikationsevne og social parathed, men det er først i relationen til signifikante andre, at de sociale kompetencer til at indgå i relationer udvikles, og måske har Jonathan her netop fat i noget af det betydelige i denne sammenhæng, nemlig relationen til jævnaldrende. Forholdet til jævnaldrende har altid haft stor betydning for børns udvikling og social kompetenceudvikling, da børn lærer af hinanden og ikke kun i relationer med voksne. De sammenhænge som barnet indgår i, kan have betydning for, om barnet udvikler positive relationer til jævnaldrende eller svage relationer og ringe accept i jævnaldergruppen, der senere kan have sammenhæng med eventuelle adfærdsvanskeligheder og manglende tilpasning i samfundet. Oplevelse af accept og anerkendelse fra jævnaldrende har her en særlig og vigtig betydning for barnets udvikling, da de fremmer de former for kompetencer og dygtigheder, i form af bl.a. social kompetence, der kræves i et komplekst samfund som det vi lever i, i dag. Dette har dog i mindre grad været i fokus på den politiske og pædagogiske dagsorden, da man her oftest har fokuseret på voksen-barn relationen, og ikke barn-barn relationen, hvorfor jeg finder det interessant at arbejde med dette emne. 1 Udsagnet kommer fra et besøg efter endt praktik i en børnehave, hvor jeg har været i praktik. 2 Dagtilbudsloven: (2011) Side 3

5 PROBLEMFORMULERING Hvordan har samfundsudviklingen fået betydning for børnehavebørns sociale udvikling i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab? Og hvordan kan børnehavebørn udvikle sociale kompetencer i betydningsfulde fællesskaber, hvor der kræves social kompetence for at opnå deltagelse? TESER Tese 1: samfundets udvikling har skabt rammer mod mere refleksivitet, individualitet og øget eksklusionsprocesser, hvorfor der opstår et øget behov for inklusion og udvikling af sociale kompetencer. Tese 2: For at børn i det moderne samfund kan udvikle sociale kompetencer må barnet indgå i ligeværdige relationer med jævnaldrende. Tese 3: For at børn kan få adgang til betydningsfulde fællesskaber med jævnaldrende benytter børnene forskellige ressourcer og strategier. METODEAFSNIT HERMENEUTISKE METODE Da jeg i min opgave søger en erkendelse af verden, der bygger på en dybere forståelse af menneskelige aktiviteter og livssammenhænge, her børnehavebørns handlinger i børnefællesskaber, vil jeg benytte den hermeneutiske metode. 3 Dette medfører, at den virkelighed jeg i min opgave forsøger at undersøge, altid vil være fortolket og tillagt mening og betydning af aktørerne der indgår i handlingsmønstrene jeg undersøger. Desuden vil undersøgelsen være præget af min egen forståelse af det observerede, da noget træder i forgrunden af min opmærksomhed og andet glider i baggrunden, samtidig med at jeg gennem analyse og fortolkning af empirien og teorierne tillægger disse mening. 4 Hermed kan man ikke nå frem til, at en given fortolkning i denne opgave er den rigtige, og dermed heller ikke nå frem til en eviggyldig sandhed i denne opgave. 5 3 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 28 4 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 60 5 Torsten Thure (2008): Side 116 Side 4

6 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE Opgaven er delt op i tre dele, i form af tre teser, hvor jeg for at undersøge tese 1 vil tage udgangspunkt i en sociologisk tilgang, da jeg vil benytte den britiske sociolog Anthony Giddens sociologiske analyse af selvet og samfund under sen-moderniteten. Giddens teorier strækker sig over 30 år og udgør et bredt projekt, der omfatter forskning, teorikritik, teoriudvikling og modernitetsanalyse, og regnes i dag som en af de førende samtidsvidenskabelige tænkere. Giddens teorier er af flere teoretikere blevet debatteret og kritiseret for at være for abstrakte og uanvendelige i empirisk forskning, mens selve Giddens refleksions-begreb kritiseres for at være for snæver og upræcis. 6 Jeg finder dog Giddens teori relevant i udarbejdelsen af min problemstilling, da den omhandler samfundsudviklingens betydning for individets og hermed børnehavebarnets sociale udvikling gennem refleksivitet, der medfører udviklingen af rene forhold og selvidentitet, hvorfor der opstår et dilemmatisk forhold mellem individualitet og socialitet. Giddens berører dog ikke videre, hvordan dette dilemmatiske forhold udspiller sig i pædagogisk praksis, hvorfor jeg vil benytte Carsten Pedersens teori om den pædagogiske sag til at undersøge brudlinjen mellem individualitet og socialitet i praksis og dennes udvikling af dilemmaet mellem individ og fællesskab. Carsten Pedersen er cand. mag. i samfundsfag og filosofi, projektkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og underviser i individ, institution og samfund. Pedersens teori bygger på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogisk praksis samt empirisk materiale, som forfatteren har indsamlet fra udviklingsprojekter, 7 hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder og andenhåndskilder. Jeg finder Pedersens teori aktuel for undersøgelsen af min problemformulering, da hans teori, i samarbejde med bl.a. cand. Pæd. Bent Madsen, forsøger at sætte fokus på inkluderende praksis og pædagogik som en nødvendighed i brudlinjen mellem individualitet og socialitet, hvorfor jeg i forlængelse af Pedersen vil benytte Madsen. Jeg vil i min opgave benytte Madsens definition af inklusion- og eksklusionsbegreber til at sætte fokus på behovet for social inklusion i fællesskaber og relationer for barnets selvidentitet og sociale udvikling. Madsen er lektor ved Professionshøjskolen UCC, videncenterleder ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), og har været leder i en række udviklingsprojekter inden for det pædagogiske og socialpædagogiske felt. Madsens teori bygger ligesom Pedersens teori på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogiske praksisser samt 6 Giddens, Anthony (1996) 7 Inklusionens pædagogik Side 5

7 empirisk materiale i form af både anden- og førstehåndskilder. 8 Jeg finder hermed Madsens teori vigtig i forlængelse af Pedersen teori om brudlinjen og dilemmatikken mellem individualitet/individ og socialitet/fællesskab. Til at undersøge tese 2 vil jeg tage udgangspunkt i en relationel tilgang, hvorfor jeg bl.a. ud fra Stig Broströms forståelse af sociale kompetencer. Broström er Cand. Pæd. og Ph.d. og lektor i småbørnspædagogik ved Institut for Curriculumforskning, DPU. Broströms definition bygger på andenhåndskilder i form af forskellige teoretikeres definitioner af social kompetence samt Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, som Broström sammenkobler med indsamlet førstehånds materiale, indsamlet i forbindelse med forskellige projekter, til et socialt kompetencebegreb. 9 Jeg finder Brostrøms definition af social kompetence relevant og yderst brugbar i min opgave, da han netop samler de dele af flere forskellige begreber, som teoretikerne er enige om, til en samlet relationel forståelse af social kompetence. Dette vil jeg desuden understøtte med Liv Vedelers definition af social kompetence. For at undersøge, hvordan børn udvikler sociale kompetencer, vil jeg bl.a. benytte en psykologisk tilgang gennem H. Rudolph Schaffers teori om Dannelse af relationer. Schaffer er professor emeritus i psykologi ved University of Strathclyde i Glasgow og har udgivet flere bøger omhandlende børns udvikling. Schaffers teori bygger på andenhåndskilder, da han baserer sin teori om børns relationer på bl.a. W. W. Hartups teori om Behavioral manifestations of children's friendships men også på egne undersøgelser og udgivelser, hvormed hans teorier desuden baseres på førstehåndskilder. 10 Jeg finder Schaffers teori relevant, da han giver et billede af de relationer, som børn indgår i, i form af vertikale og horisontale relationer, og argumenterer kort for de horisontale relationers betydning og indvirkning på børns udvikling af kompetencer. Til at understøtte og uddybe Schaffers teori om de horisontale relationers betydning for udviklingen af sociale kompetencer, vil jeg benytte Ivar Frønes teori om de ligeværdige. Frønes er dr. Philos og professor ved Institutt for sociologi og samfunnsgeografi ved universitetet i Oslo samt redaktør af tidsskriftet Childhood. Bogen De ligeværdige baseres både på en sociologisk tilgang, da han i tråd med Giddens og andre samfundsteoretikere, analyserer og undersøger samfundsudviklingens betydning for børn og unges udvikling, hvorfor han desuden benytter en psykologisk og relationel tilgang til emnet, da han også beskriver børns udvikling af sociale 8 Pedersen, Carsten (2010) og Madsen, Bent (2010) 9 Broström, Stig (1998) 10 Schaffer, H. Rudolph (2005) Side 6

8 kompetencer i relationer med jævnaldrende. Frønes teori er første gang udgivet på dansk i 1994, 11 og man kan derfor diskutere teoriernes gyldighed i dag, men jeg vil argumentere for at hans teorier stadig er gyldige, og dermed med fordel kan bruges til at undersøge ligeværdige og jævnalderrelationers betydning for børns udvikling af sociale kompetencer. Til at undersøge på tese 3 vil jeg tage udgangspunkt i et handlings- og relationelt perspektiv, hvorfor jeg vil benytte Dion Sommers teori om Børns samværsmønstre, til at undersøge børns samværsmønstres betydning for udviklingen af sociale kompetencer. Sommer er uddannet cand. Psych. og professor i udviklingspsykologi og forsker bl.a. indenfor udviklingspsykologi og bardomspsykologi. Sommers teori baseres på undersøgelser, observationer og interviews af både voksne og børn i daginstitutioner i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder. Man kan her diskutere hvorvidt mønstrene fra de respektive lande kan overføres direkte på danske børn, men da Danmark også indgår i undersøgelsen og Sommer selv gør opmærksom og tager hensyn til problemet, finder jeg hans teori brugbar, da han desuden understøtter førstehåndskilderne med andenhåndskilder, i form af andre teoretikeres teorier og undersøgelser. 12 For at få viden og forstå de kompetencegivende relationsmønstre, vil jeg benytte Liv Vedelers teori om Social mestring i børnegrupper, til at beskriver de sociale processer i børnegrupperne. Liv Vedeler er professor emeritus og har studeret sammenhængen mellem leg, sprog og kognition i børns udvikling. 13 Vedeler benytter både førstehåndskilder som hun understøtter med andenhåndskilder og skriver flere steder at hendes teorier skal ses i forhold til fællesskabet og relationerne. Dog kan man diskutere om Vedeler gennem sine ordvalg og sprogbrug lægger for meget fokus på det enkelte individ, da hun flere gange skriver Barnet, hvorfor hendes teorier kan give et billede af mangelsyn frem for ressourcesyn, hvorfor anvendeligheden kan diskuteres. På trods af dette vurderer jeg at hendes teorier er brugbare i til at besvare min problemstilling, da Vedeler flere steder skriver at hendes teorier skal ses relationelt. Til at supplere Vedelers teori vil jeg bruge Borgunn Ytterhus teori om Socialt samvær mellem børn til at undersøge børns sociale samvær i børnehaven. Borgunn Ytterhus har en ph.d. i sociologi og underviser bl.a. om børn, social interaktion og sociale relationer 14 Teorierne bygger på førstehåndskilder, der suppleres af andenhåndskilder, da hun kigger på fællesskabet med et 11 Frønes, Ivar (2002) 12 Sommer, Dion (2003) 13 set d. 10/ set d. 09/ Side 7

9 børneperspektiv og baserer sine egne undersøgelser med bl.a. F.J.J. Buytendijks teori om At beherske kontekstuel årvågenhed: socialt»flow«hvilket gør kilden troværdig og fagligt brugbar til besvarelse af mit problemfelt. For at sætte teorien i perspektiv i forhold til praksis, vil jeg til sidst analysere to observationer af børns leg, der er observeret 9 en åbenplan børnehave, hvor børnene er blandet aldersmæssigt og kun er inddelt i stuer under spisning. Fordelen ved et sådan design af børnehave er, at børnene indgår i mange differentierede fællesskaber på tværs af hinanden, og dermed både kan skabe horisontale som vertikale relationer indenfor børnefællesskaberne. Dog har jeg under min praktik også lagt mærke til at et sådan design, kan udvikle en øget flakker-mentalitet, hvor børnene pendler meget fra fællesskab til fællesskab og rum til rum, hvilket for nogle børn sker hyppigere end andre. KVALITATIVE OBSERVATIONER Observationerne jeg benytter bygger på en kvalitativ metode, da jeg er til stede i den givne situation, og nedskriver disse undervejs eller bagefter, 15 hvorfor observationerne i min opgave bygger på feltarbejde, idet jeg har været i en børnehave, der er den naturlige sociale sammenhæng for børnenes handlinger i lege- og børnefællesskaber. Da jeg som studerende på stedet er ansat og dermed fungerer som medlem af det sociale system jeg observerer, benytter jeg hovedsageligt passivt deltagende observationer, men også aktivt deltagende observationer i situationer, hvor børnene har haft brug for en voksen og der ikke var andre i nærheden. 16 Ulempen ved den aktivt deltagende metode er, at handlingsudviklingen er påvirket af mig, og dermed ikke giver et oprigtigt billede af situationerne. BESVARELSE AF TESE 1 MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og dens dybde, hvormed den 15 Ann Kristin Larsen (2010): Side Ibid.: Side 105 Side 8

10 påvirker tidligere eksisterende sociale praksiser og adfærdsformer, er også langt større. 17 Sådan skriver sociologen Anthony Giddens (Giddens) om verden og tiden vi lever i, i dag, hvorfor det er hans pointe, at den moderne verden er præget af en høj og konstant udvikling, hvor store og vidtgående forandringer udgør et særligt og vigtigt vilkår for de grundlæggende sociale træk. Giddens argumenterer netop for, at den moderne verdens udvikling og forandring har medvirket til fjernelsen af den indholdsmæssige styrke i de tidligere tiders traditionelle sociale praksisser, hvorfor vi rives bort fra alle traditionelle typer af social orden. 18 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT Det sociale livs skubbelse ud af de traditionelle sociale praksisser, udgør, ifølge Giddens, konteksten for den gennemgribende refleksivitet, der bliver en væsentlig faktor for b.la. børns udvikling, 19 og som refererer til: den tilbøjelighed, som ligger i de fleste aspekter af sociale aktiviteter og i materielle relationer med naturen, til konstant revision på baggrund af ny information eller viden. 20 Giddens argumenterer her for, at de sociale praksissers karakter konstitueres gennem en ændring og omformning af de sociale praksisser på baggrund af en konstant undersøgelse og vurdering af indstrømmende information. Giddens pointe er derfor at vi befinder os i en verden der konstitueres gennem viden, som bliver anvendt refleksivt, og derfor aldrig kan bane vejen til en sikker viden, hvilket, ifølge Giddens, medfører at: Moderniteten konfronterer individet med en kompleks mangfoldighed af valgmuligheder, og da moderniteten ikke hviler på et entydigt fundament, er der samtidig meget lidt hjælp at hente i den, med hensyn til hvilke muligheder der bør vælges Giddens, Anthony (1996): Side Giddens, Anthony (1994): Side Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 9

11 Det er her Giddens tanke, at der med moderniteten opstår næsten uendelige rækker af komplekse valg- og handlingsmuligheder der konfronterer barnet, hvorfor det bliver op til det enkelte barn at tage stilling og vælge på bagrund af reflektioner over de valgmuligheder der er i de givne situationer, hvorfor Modernitetens refleksivitet strækker sig helt ind i selvets inderste. I en posttraditionel orden bliver selvet med andre ord et refleksivt projekt. 22 Det er Giddens tanke at refleksiviteten netop trænger ind i barnets selv og pålægger barnet refleksiv handlen, hvorigennem barnets selv konstrueres og omformes. 23 Hermed bliver identitet, ifølge Giddens en refleksiv organiseret stræben, hvor barnet aktivt må skabe og forme sin egen identitet. 24 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING Barnet bliver hermed en aktiv aktør i sin egen identitetsudvikling, der, ifølge Giddens, udvikles gennem evnen til at holde en særlig fortælling i gang. 25 Denne fortælling om sig selv skabes, omformes og fornyes netop gennem barnets egen refleksion over de sociale situationer, hvorfor selvidentitet ifølge Giddens både er skrøbelig og robust. Robust fordi følelsen af selvidentitet, ifølge Giddens, ofte er stærk nok til at barnet kan håndtere og modstå de sociale spændinger og forandringer, der opstår i de sociale miljøer. Skrøbelig fordi den fortælling som barnet fortæller om sig selv, kun er én ud af mange mulige fortællinger der kan fortælles, og hermed ikke nødvendigvis den rette fortælling. 26 Udviklingen af selvidentitet skabes hermed gennem valg, hvorfor livsstil, ifølge Giddens bliver en konsekvens for det enkelte barn, og som barnet ikke alene følger men også tvinges til at følge, da det ikke har andet valg end at vælge, 27 idet livsstil, ifølge Giddens drejer sig om: 22 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 10

12 valg inden for en mangfoldighed af muligheder, og er noget der adobteres, snarere end noget der går i arv. Livsstil er rutiniseret praksis 28 Det er Giddens pointe at livsstil består i de valg barnet bevidst og ubevidst vælger som f.eks. hvem det vil være, dets opførsel, hvordan det handler i sociale situationer og hvem det omgås DET RENE FORHOLD De sociale handlinger og relationer til andre mennesker får hermed betydning for barnets refleksive projekt, da sociale relationer som bl.a. venner og venskab netop vælges på baggrund af mangfoldige muligheder, hvorfor de sociale relationer nærmer sig det Giddens kalder rene forhold. 29 Det er Giddens pointe at relationerne ikke baseres på traditioner, men baseres på, hvad man kan få ud af relationen, idet: En ven defineres specifikt som en person, til hvem man har et forhold, som udelukkende er indledt på grund af det, man kunne få ud af forholdet. 30 Giddens pointerer her, at relationer i form af venskaber kun opstår, hvis de i sig selv værdsættes. Hermed baseres ansigt-til-ansigt-relationerne på skrøbelige forudsætninger, da de kun kan opretholdes, hvis de opfylder en gensidig tilfredsstillelse og behov for alle parter, hvormed gengældte nærhedsfølelser får betydning for relationernes eksistens. Når sociale processer og relationer bygger på intimitet og eksisterer for deres egen skyld, kan det, ifølge Giddens, resultere i at forholdet fravælges, bryder sammen eller slet og ret ikke opstår. 31 Hermed kommer forpligtelse til at spille en væsentlig rolle, hvorfor relationer og fællesskaber bliver vigtige faktorer for individets sociale udvikling. BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB Hermed opstår der et spænd i det moderne samfund, en slags brudlinje mellem individualitet og socialisation, der medfører et tvedelt præmis af modsatrettede principper og værdier, der 28 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 11

13 kompletterer og udelukker hinanden et slags dilemmatisk mellemværende, mellem individ og fælleskab. 32 Carsten Pedersen (Pedersen) beskriver dilemmaet mellem individ og fællesskab, som det, at situationer betragtes ud fra en tvedelt præmis, mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til børnenes individuelle særegenheder, som komplementære værdier, hvor fællesskaber ses som en forudsætning for individuel udvikling og deltagelse i fællesskaber, mens individualitet samtidig ses som en betingelse for dannelse af fælleskaber, funktion og dynamik. Der opstår altså en dobbeltbinding mellem individ og fællesskab, hvor dyrkelse af en enkelt værdi for eksempel hensyn til individers særpræg eller hensyn til fællesskabet hurtigt bliver for meget af det gode, og fører til vanskeligheder og bekymringer. 33 Figur 1: Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser Pedersen, Carsten et. al. Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. s. 115 Ifølge Pedersen henter de sociale dynamikker mellem dem indenfor og dem udenfor netop deres energi i dilemmaet mellem individ og fællesskab, hvor forsøg på at integrere individer i fællesskabet, i stedet kan risikere at bidrage til eksklusion, hvis situationen ses som problematisk. Bestræbelserne på at lukke mennesker indenfor i sociale sammenhænge kan, gennem ensidig fokusering på individets behov frem for fællesskabet, således vise sig at holde dem udenfor, med risiko for fællesskabets opløsning, men også gennem ensidig fokusering på fællesskabets behov og normer, med risiko for eksklusion, når barnet ikke kan honorere tilpasningskravene. Pedersen argumenterer her at man nødvendigvis må opfatte situationen som dilemmatisk, så der tages udgangspunkt i en indsats, der har baggrund i det socialt inkluderende princip om alle børns ret til deltagelse, hvor fokus er på relationen mellem børnene. Det at arbejde, tænke og handle med 32 Pedersen, Carsten (2008): Side Ibid.: Side Side 12

14 udgangspunkt i dilemmaer, kræver, ifølge Pedersen, et dobbeltblik i hverdagens situationer, hvor man som professionel pædagog må tage hensyn til såvel børnenes individuelle præmisser for deltagelse som fællesskabets præmisser. 34 AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER Leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Bent Madsen (Madsen) argumenterer i tråd med Pedersen, for inklusion som en vigtig faktor for børns selvudvikling, da: Social inklusion er udtryk for sociale og pædagogiske bestræbelser på: At skabe betingelser for alles sociale deltagelse i såvel institutionelle som ikkeinstitutionelle fællesskaber af jævnaldrende og betydningsfulde voksne. 35 Det er hermed Madsens pointe at, der skal arbejdes mod at skabe social inklusion, så der skabes muligheder for alles deltagelse i fællesskaber, så børn kan udvikle sig. Ud fra dette definerer Madsen hermed inklusion som: en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. 36 Ifølge Madsen skal inklusion hermed ses i forhold til eksklusionsprocesser, for at skabe inkluderende fællesskaber, idet Madsen mener, at inklusion og eksklusion er et begrebspar, der låner mening i hinanden. Hermed kan inkluderende praksis, ifølge Madsen, kun ske på baggrund af analyser af ekskluderende strukturer, der udelukker børn fra deltagelse i fællesskaber, hvorfor Madsen definerer eksklusion som: udelukkelse fra deltagelse på de livsarenaer, hvor der er en normativ forventning om deltagelse, og hvor livschancer fordeles Pedersen, Carsten (2009): Side Madsen, Bent (2005): side Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side 18 Side 13

15 Ifølge Madsen hindres mange børn netop i at indgå i relationer og fællesskaber, på baggrund af relationernes struktur, hvor relationer vælges til og fra, da nogle børn befinder sig i positioner, hvor det aldrig lykkes at blive anerkendt som ligeværdige deltagere i fælles aktiviteter, da de ikke magter de sociale koder og forventninger, der giver adgang til fællesskaber. Hermed ekskluderes disse børn, ifølge Madsen, fra betydningsfulde fællesskaber, hvor der er en normsættende forventning om deltagelse. 38 Madsen argumenterer på bagrund af dette for, at inklusion skal ses ud fra: et pædagogfagligt begreb, der fokuserer på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse, hvor børns forskellighed er en central læringsbetingelse. 39 Madsens pointe er her, at udviklingsopgaven placeres i relationen mellem individ og fællesskab på en sådan måde, at både institutionens sociale miljø, pædagogiske personale og det enkelte barn skal arbejde aktivt for inklusion, hvorfor inklusion må ses som deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, hvor deltagelse både skal muliggøres, samtidig med at det enkelte barn selv aktivt skal deltage og udforme dette. Hermed flyttes fokus, ifølge Madsen, fra individet og over til relationen, hvorfor det både bliver individet og fællesskabet, der bliver genstand for krav om forandring og udvikling, hvormed deltagelse bliver relationelt og kontekstuelt. 40 Hermed ses det enkelte barns sociale udvikling i forhold til den enkeltes erfarede deltagelse i fælles aktiviteter samt i forhold til fællesskabernes evne til at muliggøre det enkelte barns adgang og deltagelse i forskellige betydningsfulde fællesskaber, hvor udvikling af social kompetencer muliggøres. 41 Madsen argumenterer for, at børns udvikling nødvendigvis må ses i sammenhæng med sociale kompetencer, da barnets inklusion, ifølge Madsen, kun opnås ved at barnet gør sig selv valgbar for andre, 42 hvorfor det, ifølge Madsen, netop kræver:... bestemte sociale kompetencer at være deltager i bestemte sociale kontekster, samtidig med at disse sociale kompetencer er resultatet af den selvsamme deltagelse Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 83 Side 14

16 For at børn kan blive en del af forskellige fællesskaber og betydningsfulde relationer, kræver det at børnene erhverver forskellige sociale kompetencer, hvorfor social kompetence, ifølge Madsen, bliver en vigtig faktor for barnets sociale udvikling, selvfortælling og selvidentitet. BESVARELSE AF TESE 2 SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION Social kompetence beskrives af flere forfattere i den internationale faglitteratur men uden en egentlig fælles definition af begrebet. 44 Der synes imidlertid at være enighed om tre gennemgående komponenter for social kompetence, som Stig Broström (Broström) sammenkobler til en forklaring af social kompetence. Broström tager udgangspunkt i Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, der netop rummer disse komponenter i form af en intellektuel-, en motivationel- og en færdighedskomponent, 45 hvorudfra han beskriver social kompetence som: ønske om og evne til at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne og at tage del i løsningen af de fælles opgaver. 46 Social kompetence består således, ifølge Brostrøm, dels af en intellektuel komponent en slags kognitiv evne til at forstå og analysere de sociale strategier, der bruges i en given social situation. Dels en motivationel komponent i form af løst og ønske til at indgå i relationer med andre. Samt en færdighedskomponent, en slags evne til at håndtere og råde over handleformer, der kan bruges i en given social situation. 47 I tråd med dette betegner Liv Vedeler (Vedeler) social kompetence som en mere overordnet og integreret evne end de enkelte færdigheder som social kompetence udgøres af, 48 da hun definerer social kompetence som: evnen til på en passende og vellykket måde at vælge, hvilke interpersonelle mål man ønsker at opnå, og på hvilken måde man skal handle for at realisere disse mål Madsen, Bent (2005): Side Broström, Stig (1998): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 16 Side 15

17 I tråd med Broströms definition af social kompetence, består social kompetence, ifølge Vedeler, således af interpersonelle mål, eller i Broströms optik en emotionel dimension, i form af behov, ønsker og mål med samværet. Social kompetence handler, ifølge Vedeler, hermed om, hvordan individer læser sociale problemer på en effektiv måde, og omfatter således både individuelle sociale behov og andres perspektiver, og hermed evnen til at tage initiativ og vedligeholdelse af social interaktion. 50 VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER For at udvikle social kompetence, må børnene, ifølge Vedeler, nødvendigvis udvikle sociale færdigheder, jævnfør Broströms færdighedskomponent, som barnet benytter til at opnå sine interpersonelle mål i relationer med både jævnaldrende og voksne. 51 Hvor social kompetence er mere overordnede, er sociale færdigheder, ifølge Vedeler, mere konkrete, og knytter sig til: noget positivt, noget, der indebærer, at man er dygtig og lykkes i sociale sammenhænge. 52 Det er Vedelers pointe, at sociale færdigheder knytter sig til det at være dygtig og lykkes i en given social situation ved at benytte en: social adfærd, der passer i en konkret situation, bliver accepteret og fører til det ønskede resultat. 53 Det er hermed Vedelers pointe, at social kompetence, ud over at knytte sig til barnets egne individuelle behov og ønsker, desuden knytter sig til sociale færdigheder i form af en evne til at benytte social adfærd, der fører til opnåelse af mål gennem sociale sammenhænge. Hermed bliver sociale sammenhænge og sociale relationer med andre mennesker, nødvendige for opnåelsen sociale færdigheder og sociale kompetencer, da det, ifølge Vedeler, netop er i dynamiske samspil med andre, at social kompetence udvikles Vedeler, Liv (2008): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 16