Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Titel (på engelsk) Børnehavebørns udvikling af selvidentitet og social kompetence i jævnalderrelationer Kindergarten children s development of selfidentity and social competence in peer relations Gruppenr. 37 Anslag Vejleder Annette Axelsen Studerende Nini Andersen Hold VS08G Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 INDLEDNING... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 TESER... 4 METODEAFSNIT... 4 HERMENEUTISKE METODE... 4 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE... 5 KVALITATIVE OBSERVATIONER... 8 BESVARELSE AF TESE MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN... 8 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT... 9 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING DET RENE FORHOLD BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER BESVARELSE AF TESE SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER UDVIKLING AF SOCIALE KOMPETENCER GENNEM JÆVNALDERRELATIONER SAMVÆRSMØNSTRE BESVARELSE AF TESE BEHOVET FOR OG BRUGEN AF SOCIALE RESSOURCER OG MESTRINGSSTRATEGIER PENDULBEVÆGELSER OG OPRETHOLDELSEN AF RYTMEN Side 1

3 EMPIRI: SKAL VI LEGE? ANALYSE AF EMPIRI: SKAL VI LEGE? EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! ANALYSE AF EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! KONKLUSION LITTERATURLISTE BØGER LOVGIVNING INTERNETSIDER BILAG 1: EMPIRI: SKAL VI LEGE? BILAG 2: EMPIRI: JEG HAR NOGET TIL DIG! Side 2

4 INDLEDNING Mig er ikke mere ked af det, for nu har mig fået venner som mig leger med, så nu er mig glad! ~ Jonathan 5 år 1 Nære relationers betydning for børns udvikling og trivsel har længe været i fokus i de pædagogiske og politiske diskussioner, og på socialministeriets hjemmeside står der f.eks.: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Der er som medskabere af fællesskabets historie at børn bliver sociale. 2 For at opnå deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, må barnet kunne agere i sociale sammenhænge. Børn er født med kommunikationsevne og social parathed, men det er først i relationen til signifikante andre, at de sociale kompetencer til at indgå i relationer udvikles, og måske har Jonathan her netop fat i noget af det betydelige i denne sammenhæng, nemlig relationen til jævnaldrende. Forholdet til jævnaldrende har altid haft stor betydning for børns udvikling og social kompetenceudvikling, da børn lærer af hinanden og ikke kun i relationer med voksne. De sammenhænge som barnet indgår i, kan have betydning for, om barnet udvikler positive relationer til jævnaldrende eller svage relationer og ringe accept i jævnaldergruppen, der senere kan have sammenhæng med eventuelle adfærdsvanskeligheder og manglende tilpasning i samfundet. Oplevelse af accept og anerkendelse fra jævnaldrende har her en særlig og vigtig betydning for barnets udvikling, da de fremmer de former for kompetencer og dygtigheder, i form af bl.a. social kompetence, der kræves i et komplekst samfund som det vi lever i, i dag. Dette har dog i mindre grad været i fokus på den politiske og pædagogiske dagsorden, da man her oftest har fokuseret på voksen-barn relationen, og ikke barn-barn relationen, hvorfor jeg finder det interessant at arbejde med dette emne. 1 Udsagnet kommer fra et besøg efter endt praktik i en børnehave, hvor jeg har været i praktik. 2 Dagtilbudsloven: (2011) Side 3

5 PROBLEMFORMULERING Hvordan har samfundsudviklingen fået betydning for børnehavebørns sociale udvikling i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab? Og hvordan kan børnehavebørn udvikle sociale kompetencer i betydningsfulde fællesskaber, hvor der kræves social kompetence for at opnå deltagelse? TESER Tese 1: samfundets udvikling har skabt rammer mod mere refleksivitet, individualitet og øget eksklusionsprocesser, hvorfor der opstår et øget behov for inklusion og udvikling af sociale kompetencer. Tese 2: For at børn i det moderne samfund kan udvikle sociale kompetencer må barnet indgå i ligeværdige relationer med jævnaldrende. Tese 3: For at børn kan få adgang til betydningsfulde fællesskaber med jævnaldrende benytter børnene forskellige ressourcer og strategier. METODEAFSNIT HERMENEUTISKE METODE Da jeg i min opgave søger en erkendelse af verden, der bygger på en dybere forståelse af menneskelige aktiviteter og livssammenhænge, her børnehavebørns handlinger i børnefællesskaber, vil jeg benytte den hermeneutiske metode. 3 Dette medfører, at den virkelighed jeg i min opgave forsøger at undersøge, altid vil være fortolket og tillagt mening og betydning af aktørerne der indgår i handlingsmønstrene jeg undersøger. Desuden vil undersøgelsen være præget af min egen forståelse af det observerede, da noget træder i forgrunden af min opmærksomhed og andet glider i baggrunden, samtidig med at jeg gennem analyse og fortolkning af empirien og teorierne tillægger disse mening. 4 Hermed kan man ikke nå frem til, at en given fortolkning i denne opgave er den rigtige, og dermed heller ikke nå frem til en eviggyldig sandhed i denne opgave. 5 3 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 28 4 Thisted, Jens, Munksgaard (2011): Side 60 5 Torsten Thure (2008): Side 116 Side 4

6 KILDEKRITIK OG FREMGANGSMETODE Opgaven er delt op i tre dele, i form af tre teser, hvor jeg for at undersøge tese 1 vil tage udgangspunkt i en sociologisk tilgang, da jeg vil benytte den britiske sociolog Anthony Giddens sociologiske analyse af selvet og samfund under sen-moderniteten. Giddens teorier strækker sig over 30 år og udgør et bredt projekt, der omfatter forskning, teorikritik, teoriudvikling og modernitetsanalyse, og regnes i dag som en af de førende samtidsvidenskabelige tænkere. Giddens teorier er af flere teoretikere blevet debatteret og kritiseret for at være for abstrakte og uanvendelige i empirisk forskning, mens selve Giddens refleksions-begreb kritiseres for at være for snæver og upræcis. 6 Jeg finder dog Giddens teori relevant i udarbejdelsen af min problemstilling, da den omhandler samfundsudviklingens betydning for individets og hermed børnehavebarnets sociale udvikling gennem refleksivitet, der medfører udviklingen af rene forhold og selvidentitet, hvorfor der opstår et dilemmatisk forhold mellem individualitet og socialitet. Giddens berører dog ikke videre, hvordan dette dilemmatiske forhold udspiller sig i pædagogisk praksis, hvorfor jeg vil benytte Carsten Pedersens teori om den pædagogiske sag til at undersøge brudlinjen mellem individualitet og socialitet i praksis og dennes udvikling af dilemmaet mellem individ og fællesskab. Carsten Pedersen er cand. mag. i samfundsfag og filosofi, projektkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og underviser i individ, institution og samfund. Pedersens teori bygger på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogisk praksis samt empirisk materiale, som forfatteren har indsamlet fra udviklingsprojekter, 7 hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder og andenhåndskilder. Jeg finder Pedersens teori aktuel for undersøgelsen af min problemformulering, da hans teori, i samarbejde med bl.a. cand. Pæd. Bent Madsen, forsøger at sætte fokus på inkluderende praksis og pædagogik som en nødvendighed i brudlinjen mellem individualitet og socialitet, hvorfor jeg i forlængelse af Pedersen vil benytte Madsen. Jeg vil i min opgave benytte Madsens definition af inklusion- og eksklusionsbegreber til at sætte fokus på behovet for social inklusion i fællesskaber og relationer for barnets selvidentitet og sociale udvikling. Madsen er lektor ved Professionshøjskolen UCC, videncenterleder ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), og har været leder i en række udviklingsprojekter inden for det pædagogiske og socialpædagogiske felt. Madsens teori bygger ligesom Pedersens teori på aktuel viden om socialt inkluderende pædagogiske praksisser samt 6 Giddens, Anthony (1996) 7 Inklusionens pædagogik Side 5

7 empirisk materiale i form af både anden- og førstehåndskilder. 8 Jeg finder hermed Madsens teori vigtig i forlængelse af Pedersen teori om brudlinjen og dilemmatikken mellem individualitet/individ og socialitet/fællesskab. Til at undersøge tese 2 vil jeg tage udgangspunkt i en relationel tilgang, hvorfor jeg bl.a. ud fra Stig Broströms forståelse af sociale kompetencer. Broström er Cand. Pæd. og Ph.d. og lektor i småbørnspædagogik ved Institut for Curriculumforskning, DPU. Broströms definition bygger på andenhåndskilder i form af forskellige teoretikeres definitioner af social kompetence samt Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, som Broström sammenkobler med indsamlet førstehånds materiale, indsamlet i forbindelse med forskellige projekter, til et socialt kompetencebegreb. 9 Jeg finder Brostrøms definition af social kompetence relevant og yderst brugbar i min opgave, da han netop samler de dele af flere forskellige begreber, som teoretikerne er enige om, til en samlet relationel forståelse af social kompetence. Dette vil jeg desuden understøtte med Liv Vedelers definition af social kompetence. For at undersøge, hvordan børn udvikler sociale kompetencer, vil jeg bl.a. benytte en psykologisk tilgang gennem H. Rudolph Schaffers teori om Dannelse af relationer. Schaffer er professor emeritus i psykologi ved University of Strathclyde i Glasgow og har udgivet flere bøger omhandlende børns udvikling. Schaffers teori bygger på andenhåndskilder, da han baserer sin teori om børns relationer på bl.a. W. W. Hartups teori om Behavioral manifestations of children's friendships men også på egne undersøgelser og udgivelser, hvormed hans teorier desuden baseres på førstehåndskilder. 10 Jeg finder Schaffers teori relevant, da han giver et billede af de relationer, som børn indgår i, i form af vertikale og horisontale relationer, og argumenterer kort for de horisontale relationers betydning og indvirkning på børns udvikling af kompetencer. Til at understøtte og uddybe Schaffers teori om de horisontale relationers betydning for udviklingen af sociale kompetencer, vil jeg benytte Ivar Frønes teori om de ligeværdige. Frønes er dr. Philos og professor ved Institutt for sociologi og samfunnsgeografi ved universitetet i Oslo samt redaktør af tidsskriftet Childhood. Bogen De ligeværdige baseres både på en sociologisk tilgang, da han i tråd med Giddens og andre samfundsteoretikere, analyserer og undersøger samfundsudviklingens betydning for børn og unges udvikling, hvorfor han desuden benytter en psykologisk og relationel tilgang til emnet, da han også beskriver børns udvikling af sociale 8 Pedersen, Carsten (2010) og Madsen, Bent (2010) 9 Broström, Stig (1998) 10 Schaffer, H. Rudolph (2005) Side 6

8 kompetencer i relationer med jævnaldrende. Frønes teori er første gang udgivet på dansk i 1994, 11 og man kan derfor diskutere teoriernes gyldighed i dag, men jeg vil argumentere for at hans teorier stadig er gyldige, og dermed med fordel kan bruges til at undersøge ligeværdige og jævnalderrelationers betydning for børns udvikling af sociale kompetencer. Til at undersøge på tese 3 vil jeg tage udgangspunkt i et handlings- og relationelt perspektiv, hvorfor jeg vil benytte Dion Sommers teori om Børns samværsmønstre, til at undersøge børns samværsmønstres betydning for udviklingen af sociale kompetencer. Sommer er uddannet cand. Psych. og professor i udviklingspsykologi og forsker bl.a. indenfor udviklingspsykologi og bardomspsykologi. Sommers teori baseres på undersøgelser, observationer og interviews af både voksne og børn i daginstitutioner i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, hvorfor teorien baseres på førstehåndskilder. Man kan her diskutere hvorvidt mønstrene fra de respektive lande kan overføres direkte på danske børn, men da Danmark også indgår i undersøgelsen og Sommer selv gør opmærksom og tager hensyn til problemet, finder jeg hans teori brugbar, da han desuden understøtter førstehåndskilderne med andenhåndskilder, i form af andre teoretikeres teorier og undersøgelser. 12 For at få viden og forstå de kompetencegivende relationsmønstre, vil jeg benytte Liv Vedelers teori om Social mestring i børnegrupper, til at beskriver de sociale processer i børnegrupperne. Liv Vedeler er professor emeritus og har studeret sammenhængen mellem leg, sprog og kognition i børns udvikling. 13 Vedeler benytter både førstehåndskilder som hun understøtter med andenhåndskilder og skriver flere steder at hendes teorier skal ses i forhold til fællesskabet og relationerne. Dog kan man diskutere om Vedeler gennem sine ordvalg og sprogbrug lægger for meget fokus på det enkelte individ, da hun flere gange skriver Barnet, hvorfor hendes teorier kan give et billede af mangelsyn frem for ressourcesyn, hvorfor anvendeligheden kan diskuteres. På trods af dette vurderer jeg at hendes teorier er brugbare i til at besvare min problemstilling, da Vedeler flere steder skriver at hendes teorier skal ses relationelt. Til at supplere Vedelers teori vil jeg bruge Borgunn Ytterhus teori om Socialt samvær mellem børn til at undersøge børns sociale samvær i børnehaven. Borgunn Ytterhus har en ph.d. i sociologi og underviser bl.a. om børn, social interaktion og sociale relationer 14 Teorierne bygger på førstehåndskilder, der suppleres af andenhåndskilder, da hun kigger på fællesskabet med et 11 Frønes, Ivar (2002) 12 Sommer, Dion (2003) 13 set d. 10/ set d. 09/ Side 7

9 børneperspektiv og baserer sine egne undersøgelser med bl.a. F.J.J. Buytendijks teori om At beherske kontekstuel årvågenhed: socialt»flow«hvilket gør kilden troværdig og fagligt brugbar til besvarelse af mit problemfelt. For at sætte teorien i perspektiv i forhold til praksis, vil jeg til sidst analysere to observationer af børns leg, der er observeret 9 en åbenplan børnehave, hvor børnene er blandet aldersmæssigt og kun er inddelt i stuer under spisning. Fordelen ved et sådan design af børnehave er, at børnene indgår i mange differentierede fællesskaber på tværs af hinanden, og dermed både kan skabe horisontale som vertikale relationer indenfor børnefællesskaberne. Dog har jeg under min praktik også lagt mærke til at et sådan design, kan udvikle en øget flakker-mentalitet, hvor børnene pendler meget fra fællesskab til fællesskab og rum til rum, hvilket for nogle børn sker hyppigere end andre. KVALITATIVE OBSERVATIONER Observationerne jeg benytter bygger på en kvalitativ metode, da jeg er til stede i den givne situation, og nedskriver disse undervejs eller bagefter, 15 hvorfor observationerne i min opgave bygger på feltarbejde, idet jeg har været i en børnehave, der er den naturlige sociale sammenhæng for børnenes handlinger i lege- og børnefællesskaber. Da jeg som studerende på stedet er ansat og dermed fungerer som medlem af det sociale system jeg observerer, benytter jeg hovedsageligt passivt deltagende observationer, men også aktivt deltagende observationer i situationer, hvor børnene har haft brug for en voksen og der ikke var andre i nærheden. 16 Ulempen ved den aktivt deltagende metode er, at handlingsudviklingen er påvirket af mig, og dermed ikke giver et oprigtigt billede af situationerne. BESVARELSE AF TESE 1 MODERNITET OG SELVIDENTITET - AT VÆRE BARN I SENMODERNITETEND LØBSKE VERDEN Den moderne verden er en løbsk verden : Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og dens dybde, hvormed den 15 Ann Kristin Larsen (2010): Side Ibid.: Side 105 Side 8

10 påvirker tidligere eksisterende sociale praksiser og adfærdsformer, er også langt større. 17 Sådan skriver sociologen Anthony Giddens (Giddens) om verden og tiden vi lever i, i dag, hvorfor det er hans pointe, at den moderne verden er præget af en høj og konstant udvikling, hvor store og vidtgående forandringer udgør et særligt og vigtigt vilkår for de grundlæggende sociale træk. Giddens argumenterer netop for, at den moderne verdens udvikling og forandring har medvirket til fjernelsen af den indholdsmæssige styrke i de tidligere tiders traditionelle sociale praksisser, hvorfor vi rives bort fra alle traditionelle typer af social orden. 18 SELVET SOM ET REFLEKSIVE PROJEKT Det sociale livs skubbelse ud af de traditionelle sociale praksisser, udgør, ifølge Giddens, konteksten for den gennemgribende refleksivitet, der bliver en væsentlig faktor for b.la. børns udvikling, 19 og som refererer til: den tilbøjelighed, som ligger i de fleste aspekter af sociale aktiviteter og i materielle relationer med naturen, til konstant revision på baggrund af ny information eller viden. 20 Giddens argumenterer her for, at de sociale praksissers karakter konstitueres gennem en ændring og omformning af de sociale praksisser på baggrund af en konstant undersøgelse og vurdering af indstrømmende information. Giddens pointe er derfor at vi befinder os i en verden der konstitueres gennem viden, som bliver anvendt refleksivt, og derfor aldrig kan bane vejen til en sikker viden, hvilket, ifølge Giddens, medfører at: Moderniteten konfronterer individet med en kompleks mangfoldighed af valgmuligheder, og da moderniteten ikke hviler på et entydigt fundament, er der samtidig meget lidt hjælp at hente i den, med hensyn til hvilke muligheder der bør vælges Giddens, Anthony (1996): Side Giddens, Anthony (1994): Side Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 9

11 Det er her Giddens tanke, at der med moderniteten opstår næsten uendelige rækker af komplekse valg- og handlingsmuligheder der konfronterer barnet, hvorfor det bliver op til det enkelte barn at tage stilling og vælge på bagrund af reflektioner over de valgmuligheder der er i de givne situationer, hvorfor Modernitetens refleksivitet strækker sig helt ind i selvets inderste. I en posttraditionel orden bliver selvet med andre ord et refleksivt projekt. 22 Det er Giddens tanke at refleksiviteten netop trænger ind i barnets selv og pålægger barnet refleksiv handlen, hvorigennem barnets selv konstrueres og omformes. 23 Hermed bliver identitet, ifølge Giddens en refleksiv organiseret stræben, hvor barnet aktivt må skabe og forme sin egen identitet. 24 SELVIDENTITET GENNEM INDIVIDETS SELVFORTÆLLING Barnet bliver hermed en aktiv aktør i sin egen identitetsudvikling, der, ifølge Giddens, udvikles gennem evnen til at holde en særlig fortælling i gang. 25 Denne fortælling om sig selv skabes, omformes og fornyes netop gennem barnets egen refleksion over de sociale situationer, hvorfor selvidentitet ifølge Giddens både er skrøbelig og robust. Robust fordi følelsen af selvidentitet, ifølge Giddens, ofte er stærk nok til at barnet kan håndtere og modstå de sociale spændinger og forandringer, der opstår i de sociale miljøer. Skrøbelig fordi den fortælling som barnet fortæller om sig selv, kun er én ud af mange mulige fortællinger der kan fortælles, og hermed ikke nødvendigvis den rette fortælling. 26 Udviklingen af selvidentitet skabes hermed gennem valg, hvorfor livsstil, ifølge Giddens bliver en konsekvens for det enkelte barn, og som barnet ikke alene følger men også tvinges til at følge, da det ikke har andet valg end at vælge, 27 idet livsstil, ifølge Giddens drejer sig om: 22 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 100 Side 10

12 valg inden for en mangfoldighed af muligheder, og er noget der adobteres, snarere end noget der går i arv. Livsstil er rutiniseret praksis 28 Det er Giddens pointe at livsstil består i de valg barnet bevidst og ubevidst vælger som f.eks. hvem det vil være, dets opførsel, hvordan det handler i sociale situationer og hvem det omgås DET RENE FORHOLD De sociale handlinger og relationer til andre mennesker får hermed betydning for barnets refleksive projekt, da sociale relationer som bl.a. venner og venskab netop vælges på baggrund af mangfoldige muligheder, hvorfor de sociale relationer nærmer sig det Giddens kalder rene forhold. 29 Det er Giddens pointe at relationerne ikke baseres på traditioner, men baseres på, hvad man kan få ud af relationen, idet: En ven defineres specifikt som en person, til hvem man har et forhold, som udelukkende er indledt på grund af det, man kunne få ud af forholdet. 30 Giddens pointerer her, at relationer i form af venskaber kun opstår, hvis de i sig selv værdsættes. Hermed baseres ansigt-til-ansigt-relationerne på skrøbelige forudsætninger, da de kun kan opretholdes, hvis de opfylder en gensidig tilfredsstillelse og behov for alle parter, hvormed gengældte nærhedsfølelser får betydning for relationernes eksistens. Når sociale processer og relationer bygger på intimitet og eksisterer for deres egen skyld, kan det, ifølge Giddens, resultere i at forholdet fravælges, bryder sammen eller slet og ret ikke opstår. 31 Hermed kommer forpligtelse til at spille en væsentlig rolle, hvorfor relationer og fællesskaber bliver vigtige faktorer for individets sociale udvikling. BRUDLINJEN OG DILLEMMATIKKEN MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB Hermed opstår der et spænd i det moderne samfund, en slags brudlinje mellem individualitet og socialisation, der medfører et tvedelt præmis af modsatrettede principper og værdier, der 28 Giddens, Anthony (1996): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 11

13 kompletterer og udelukker hinanden et slags dilemmatisk mellemværende, mellem individ og fælleskab. 32 Carsten Pedersen (Pedersen) beskriver dilemmaet mellem individ og fællesskab, som det, at situationer betragtes ud fra en tvedelt præmis, mellem hensynet til fællesskabet og hensynet til børnenes individuelle særegenheder, som komplementære værdier, hvor fællesskaber ses som en forudsætning for individuel udvikling og deltagelse i fællesskaber, mens individualitet samtidig ses som en betingelse for dannelse af fælleskaber, funktion og dynamik. Der opstår altså en dobbeltbinding mellem individ og fællesskab, hvor dyrkelse af en enkelt værdi for eksempel hensyn til individers særpræg eller hensyn til fællesskabet hurtigt bliver for meget af det gode, og fører til vanskeligheder og bekymringer. 33 Figur 1: Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser Pedersen, Carsten et. al. Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. s. 115 Ifølge Pedersen henter de sociale dynamikker mellem dem indenfor og dem udenfor netop deres energi i dilemmaet mellem individ og fællesskab, hvor forsøg på at integrere individer i fællesskabet, i stedet kan risikere at bidrage til eksklusion, hvis situationen ses som problematisk. Bestræbelserne på at lukke mennesker indenfor i sociale sammenhænge kan, gennem ensidig fokusering på individets behov frem for fællesskabet, således vise sig at holde dem udenfor, med risiko for fællesskabets opløsning, men også gennem ensidig fokusering på fællesskabets behov og normer, med risiko for eksklusion, når barnet ikke kan honorere tilpasningskravene. Pedersen argumenterer her at man nødvendigvis må opfatte situationen som dilemmatisk, så der tages udgangspunkt i en indsats, der har baggrund i det socialt inkluderende princip om alle børns ret til deltagelse, hvor fokus er på relationen mellem børnene. Det at arbejde, tænke og handle med 32 Pedersen, Carsten (2008): Side Ibid.: Side Side 12

14 udgangspunkt i dilemmaer, kræver, ifølge Pedersen, et dobbeltblik i hverdagens situationer, hvor man som professionel pædagog må tage hensyn til såvel børnenes individuelle præmisser for deltagelse som fællesskabets præmisser. 34 AT SKABE MULIGHED FOR DELTAGELSE I BETYDNINGSFULDE RELATIONER GENNEM INKLUDERENDE PROCESSER Leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion Bent Madsen (Madsen) argumenterer i tråd med Pedersen, for inklusion som en vigtig faktor for børns selvudvikling, da: Social inklusion er udtryk for sociale og pædagogiske bestræbelser på: At skabe betingelser for alles sociale deltagelse i såvel institutionelle som ikkeinstitutionelle fællesskaber af jævnaldrende og betydningsfulde voksne. 35 Det er hermed Madsens pointe at, der skal arbejdes mod at skabe social inklusion, så der skabes muligheder for alles deltagelse i fællesskaber, så børn kan udvikle sig. Ud fra dette definerer Madsen hermed inklusion som: en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. 36 Ifølge Madsen skal inklusion hermed ses i forhold til eksklusionsprocesser, for at skabe inkluderende fællesskaber, idet Madsen mener, at inklusion og eksklusion er et begrebspar, der låner mening i hinanden. Hermed kan inkluderende praksis, ifølge Madsen, kun ske på baggrund af analyser af ekskluderende strukturer, der udelukker børn fra deltagelse i fællesskaber, hvorfor Madsen definerer eksklusion som: udelukkelse fra deltagelse på de livsarenaer, hvor der er en normativ forventning om deltagelse, og hvor livschancer fordeles Pedersen, Carsten (2009): Side Madsen, Bent (2005): side Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side 18 Side 13

15 Ifølge Madsen hindres mange børn netop i at indgå i relationer og fællesskaber, på baggrund af relationernes struktur, hvor relationer vælges til og fra, da nogle børn befinder sig i positioner, hvor det aldrig lykkes at blive anerkendt som ligeværdige deltagere i fælles aktiviteter, da de ikke magter de sociale koder og forventninger, der giver adgang til fællesskaber. Hermed ekskluderes disse børn, ifølge Madsen, fra betydningsfulde fællesskaber, hvor der er en normsættende forventning om deltagelse. 38 Madsen argumenterer på bagrund af dette for, at inklusion skal ses ud fra: et pædagogfagligt begreb, der fokuserer på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse, hvor børns forskellighed er en central læringsbetingelse. 39 Madsens pointe er her, at udviklingsopgaven placeres i relationen mellem individ og fællesskab på en sådan måde, at både institutionens sociale miljø, pædagogiske personale og det enkelte barn skal arbejde aktivt for inklusion, hvorfor inklusion må ses som deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, hvor deltagelse både skal muliggøres, samtidig med at det enkelte barn selv aktivt skal deltage og udforme dette. Hermed flyttes fokus, ifølge Madsen, fra individet og over til relationen, hvorfor det både bliver individet og fællesskabet, der bliver genstand for krav om forandring og udvikling, hvormed deltagelse bliver relationelt og kontekstuelt. 40 Hermed ses det enkelte barns sociale udvikling i forhold til den enkeltes erfarede deltagelse i fælles aktiviteter samt i forhold til fællesskabernes evne til at muliggøre det enkelte barns adgang og deltagelse i forskellige betydningsfulde fællesskaber, hvor udvikling af social kompetencer muliggøres. 41 Madsen argumenterer for, at børns udvikling nødvendigvis må ses i sammenhæng med sociale kompetencer, da barnets inklusion, ifølge Madsen, kun opnås ved at barnet gør sig selv valgbar for andre, 42 hvorfor det, ifølge Madsen, netop kræver:... bestemte sociale kompetencer at være deltager i bestemte sociale kontekster, samtidig med at disse sociale kompetencer er resultatet af den selvsamme deltagelse Madsen, Bent (2009): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 83 Side 14

16 For at børn kan blive en del af forskellige fællesskaber og betydningsfulde relationer, kræver det at børnene erhverver forskellige sociale kompetencer, hvorfor social kompetence, ifølge Madsen, bliver en vigtig faktor for barnets sociale udvikling, selvfortælling og selvidentitet. BESVARELSE AF TESE 2 SOCIAL KOMPETENCE - EN DEFINITION Social kompetence beskrives af flere forfattere i den internationale faglitteratur men uden en egentlig fælles definition af begrebet. 44 Der synes imidlertid at være enighed om tre gennemgående komponenter for social kompetence, som Stig Broström (Broström) sammenkobler til en forklaring af social kompetence. Broström tager udgangspunkt i Susan Harters trefløjede kompetencebegreb, der netop rummer disse komponenter i form af en intellektuel-, en motivationel- og en færdighedskomponent, 45 hvorudfra han beskriver social kompetence som: ønske om og evne til at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne og at tage del i løsningen af de fælles opgaver. 46 Social kompetence består således, ifølge Brostrøm, dels af en intellektuel komponent en slags kognitiv evne til at forstå og analysere de sociale strategier, der bruges i en given social situation. Dels en motivationel komponent i form af løst og ønske til at indgå i relationer med andre. Samt en færdighedskomponent, en slags evne til at håndtere og råde over handleformer, der kan bruges i en given social situation. 47 I tråd med dette betegner Liv Vedeler (Vedeler) social kompetence som en mere overordnet og integreret evne end de enkelte færdigheder som social kompetence udgøres af, 48 da hun definerer social kompetence som: evnen til på en passende og vellykket måde at vælge, hvilke interpersonelle mål man ønsker at opnå, og på hvilken måde man skal handle for at realisere disse mål Madsen, Bent (2005): Side Broström, Stig (1998): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side 16 Side 15

17 I tråd med Broströms definition af social kompetence, består social kompetence, ifølge Vedeler, således af interpersonelle mål, eller i Broströms optik en emotionel dimension, i form af behov, ønsker og mål med samværet. Social kompetence handler, ifølge Vedeler, hermed om, hvordan individer læser sociale problemer på en effektiv måde, og omfatter således både individuelle sociale behov og andres perspektiver, og hermed evnen til at tage initiativ og vedligeholdelse af social interaktion. 50 VIGTIGHEDEN AF SOCIALE FÆRDIGHEDER For at udvikle social kompetence, må børnene, ifølge Vedeler, nødvendigvis udvikle sociale færdigheder, jævnfør Broströms færdighedskomponent, som barnet benytter til at opnå sine interpersonelle mål i relationer med både jævnaldrende og voksne. 51 Hvor social kompetence er mere overordnede, er sociale færdigheder, ifølge Vedeler, mere konkrete, og knytter sig til: noget positivt, noget, der indebærer, at man er dygtig og lykkes i sociale sammenhænge. 52 Det er Vedelers pointe, at sociale færdigheder knytter sig til det at være dygtig og lykkes i en given social situation ved at benytte en: social adfærd, der passer i en konkret situation, bliver accepteret og fører til det ønskede resultat. 53 Det er hermed Vedelers pointe, at social kompetence, ud over at knytte sig til barnets egne individuelle behov og ønsker, desuden knytter sig til sociale færdigheder i form af en evne til at benytte social adfærd, der fører til opnåelse af mål gennem sociale sammenhænge. Hermed bliver sociale sammenhænge og sociale relationer med andre mennesker, nødvendige for opnåelsen sociale færdigheder og sociale kompetencer, da det, ifølge Vedeler, netop er i dynamiske samspil med andre, at social kompetence udvikles Vedeler, Liv (2008): Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Ibid.: Side Side 16

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Inklusion i børnehaven

Inklusion i børnehaven Bachelorprojektet Inklusion i børnehaven Inclusion in preschool UC Syddanmark, Kolding 06.06.2014 Anslag: 71.215 Studerende: Anja Hansen. Studienummer: pk10r2610 Studerende: Studienummer: Karen Kettner

Læs mere

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen Indholdsfortegnelse Indledning...(fælles)2 Problemformulering...(fælles)3 Definition af inklusion...(fælles)3 Metodeovervejelse...(fælles)3 Case Oscar, fem år...(fælles)6 Inklusion... (Rie)7 Rummelighed

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014.

INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014. INKLUSION SOCIALE RELATIONER. 2014. I Fredericia kommune, såvel som i landets øvrige kommuner, har man stor fokus på øget inklusion på børn og unge området. Baggrunden for dette fokus hører sammen med

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indhold. Forord... 11

Indhold. Forord... 11 Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014

Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Århus, April 2014 22-04-2014 side 1 Udvikling af Læringsmiljøer - et fokus på grundsyn, samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning Århus, April 2014 Lene Iversholt University College Lillebælt 22-04-2014 side

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere