302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303

Transkript

1 300 Den nye Shabntng deri. e! LEerere. Ved sit Spsrllsmaal:,Er mon alle Larere?. viser Apostelen, at Leererne ell:r de ' ldste maa s rli{ val{t til denue Gernin ' Men kun Itlend bst uel ei cl"rtll, - Efeseroe 4:11; 2 Timotheus 2t24i 1 Kon htet 12t28.29' oo Sjette KaPitel ORDEN OG DISCIPLN INDEN FOR DEN NYE SKABNING Betydringen ai Ordet 'Ordinationn-. - Kua de.tolv Apostlo befuldmedtidede- 'Geistlidhed" og 'Legrolk' - Valg al,zeld3te- o-a Diut on"i, '- Indsattelse af,4ldste i hver $enighed. -- Hvem kan valde '4ldste- og hvorledes? - Flertil ilt'e tilstrakkelidt, : Forskellige Tieaester. - Skal Meni(hedstiere ne iere lsarede?-disciplin i llenighedea, - I{isforslaaet Kaldelse til al pladikc, -,Paamind de uslikkelife,. - Ikke alle slal paaminde. - Olfentlife Tilrettevisdader bgruere sieldne. - rse til, at ingen Een ieldet tro--dea ondl med ondt.. -,Lad os opflamme bveraldre til- Kerlided," -,Forssm ikke at komm sande!.. - Vore Mi'de's Beskaffeohed. - Lere freordeleg nedveodi{. - Aoledninger til at stille Sporgsmaal., -.EkseEpler paa {avdi{e moder, - rttrhver have luld V$deo i sit egit Sind.. I Be(ravelsesgudstieaester. - Tiende, Kollekter og Almirser, N I AAR vi skal und:rsoge dette Emue, er dct ef Vig- I \ tigh"d, at vi lastholder Tanken on l.tenijhedens Enhed og husker paa, at samtidig med' at hele Menigheiler Verdeq over udgor ee! Medghed, saa repr@settterer dog i en aadel Forstand hver eskelt Forsamling af hoende den hele Meuighed. Hver et*elt Ehhlesia oaa d.edor betragte Herren som sit Hoved og de tolv Apostle som de tolv lysende Stierner eller Lerere, som Herren paa en serlig Maade holdt i sin Haand o! ledede, idet han brufte dcm som sine Talersr til at undervise lr{enighedan paa ethvelt Sted, hver enkelt Forsamliug hele Tidsalderen igennem. Hver Menighed ellet Ehklesia maa altid - selv om den krm bestaar ai to eller tre - se e at rette sig elter Hovedets Vilie uader alle Forhold- Den bsr fgle, at den er eet med alle de kere Ehhlesier, der hat,samme dyrebare Tron paa Genloserens store OIIer og Guds dyrebare Foriettelser, Den maa glede si! over at hsre 301

2 302 Dea nye Shabning om deres Vellerd og bor folstaa' at Herre!, soto har Overopsyn med sit Verk, ou som altid kan bru$e serli$e Redskaber til at tiene Menilheden son et Ilele, Ugesonl han o8saa kan brude visse Medlemmer al hver eukelt lille lleni(hed. De;Menighed, solr saal des ser hen til Herren og torstaar, at de Tienere, som han vil atrvende, maa ydmypr. nidkete, have godt Vidnesbyrd, vere befestet i Sandhedeq os klart lasge lor DaEeD, at de er salvet med den hellige Aand, deu vil kunne veate at blive betjeat elter sit Behov, os hvert enkelt Medlem af Mgnicheden bor soge at blive delaglig i der Ielles Velsi{nelse-oq i dea Uddeling af -Mad i rette Tid', som Mesteren bai bvet os, Ligeledes vil den iser komme i Hu, at Herren har lovet serlige Velsignelser ved Afslutniager ai d:noe Tidsalder, lovet at brinse frem baade n].t og Eammelt til Troens egne gennem dertil skikkeile Kanaler, som han selv udvelger sig, - Mattheus 24t Redskaberne og Kanalerne ior disse Velsignelser vil Herren selv hielpe os veilede. Alle Legemets Lemmer, som snsker at vere i Harmoni med Hovedet, bsr have Tiltid til og se hen til Oplyldelsen al haas Forjettelser; men ikke desto mindre bar de,prove Aanderne" - prove Leresetningerne, hvem cle saa end komoer fra En saadan Underiogelse eller Prsve er ikke et Tegn oaa Mistillid over Jor dell, der er anerkendt som gucldommeligt ledede Kanaler {or Sandheden. Mea det cr et Tega paa Trolasthed over lor Herren og Sandheden, idet disse stilles langt over alle meaneskelige l-ercre oe deres Teori:r, Det er odsaa et Tegn paa, at man ikke lvtter til Jvlenneskers Rsst, men til Overhyrdens Rsst, oc at maa henter Nering lra hans Ord og elsker dem - eisker at tygge og tordsie dem,. at raasa e og iilegue sip dem. Saadanne Lemmer paa Lcgemet vokser steerkere oj hrlrtig"." i Herren og i hans Veldes Kraft ead mange aidre, iordi de er tlere agtpaagiveode qver lor Herretrs Undervisning og Vc;ledning Dens Otden og Discip/in 303 Deone Elhed i Le(emet, denae gensidige Sympati, deone almindelige Undervisning gentrem en lelles Kanal, som Herren haiopreist for at samle sine Juveler utlder sllr anden Nervaereise (Malakias 3:17, eng, Overs,; illatthaus 24:31). staar dog ikke paa nogen Maade i Strid med "o,ei E.k"nd"l.e af Orden i hver cnhelt lille Skare ellet Ekhlesis. Hvor lille en lvlenighed end er, bsr der vere Orden i den, Med 'Ordenn mener vi imidlertid ikke Stivhed eller Formalitet. Den beilste og mest tilfrodsstilleode Orden et den, som virker Sanske stille, saa at man stet ikke leffer Merke til.llaskineriet. Der, hvor der kun samles tre, Iem eller ti, bsr man alligevel sogp yed Herreos Hjalp at linde ud af, hvem ai dem der er bedst skikkede til at vere,leldste, hvem der er de mest lremslredne i Sandheden og besidder de Iorskellige Egens&aber, som vi allerede har set, at Guds Ord lordrer hos en,4ldste, neolig klar Indsigt i Saadheder\ Duelighed til at lere, et rent oe ulastelilit Liv i moralsk Heaseeode cg Evne til at vedligeholde Ordeq udeu unodvendig Goidning, saaledes som han kan have lalt det for Dagen i sin Familie o. s. v. Hvis derne lille Menighed saaledes holder sig til Herreas Ord o{ er ledet ai hans Aand, bsr det Resultat, Medlemmerne i Fellesskab kommer til ved Valget al Menighedstienere, betragtes som Herrens Afgorelse eller Mening i denne Sag - de, som saaledes er valgt lil,zeldste, vil efter al Sandsynli[hed vere de bedste og mest passende iblandt dem. lv1an bor imidlertid sor{e for, a saadaaoe Valg ikke linder Sted uden elter noje Or.erveielse og Boo; ilet er derlor tilraadeligt, at all paa Forhaaad s@ttes Erundigt ind i Sagen og kommer til at lorstaa, at kulr saadanne, som bekender. at de er Medleomer af den nye Skabning (Mend og Kvinder), bor forsoge at give Udtryk for Herrens Ville i demre Sag - ved Afstemningen. Disse bsr derfor allerede have dngret der s Synd og saa vidi mulipt gjort den god igerj de bsr hav<j sntqget Jesu Ofler som Grundlag Jor

3 3(N Den tye Shabnlag deres Harmoni meil Gud oe maa derefter helt og luldl have indoiet sia til Herred og saaledes vere kommet ind under Salvilsen op alle de Privilegier, som l'orer "Srno"ro"" Hus. til, -Kun disse vil vare i Stand til ut {or"taa os five ldtryk--for hans Sind og-vilie' son er Hovedet loi L"g"rn"t. Kun disse udgor Menigheden' Kristi Le(eoe. s"l-" om undt"' der endnu ikke har iaget d*tle Inclui"L"ot Skridt, men som tror paa det dv-rebare Blod. kan re nes med til ntroens eeoen' onr hu"* man maa haabe, at de il $ore Frenskridt' og hvis Vel mar maa bave br Aie' Valg 8l.iEldst i hver Menighed',Efter al de I huer Menighed lehh,iesigl haode^ndoolgt Eldste lor dem, ouetgao de dem under B'n og. rdtten'tr Henen, huem.le hodde gioet deres l-to'' - Apoatletrea tjer' ni^eet 14t23. benllr Fremstilling saavel som mange andre Udtalelser om de. tdste i de Iorskellige Meoigheder berettiger til del Slutnin{. at dette var en staaeode Skik i detr fslsle Menighecl. -Ucltryklet,, ldste* indbelatter, som det Iremg-aar al Teksten, Evangelister' Pastorer, Latere.oQ' Profeter (eller offentlige Udl@Egereli det er deflot vigtiet, at vi har en ret Forstaaclse al' hvad der meneo.id- d"tt" Ord,udualgt" (eng' Overs': ord-inerctl ' Otdel otdineret bruges nu lor Tiden i Alrnindehghed o^ "o "".*ot i"l lidsettelse; men dette er ikke Betya"i"!"" ut det greske Ord cheitotoneo, som er anvetrdt i'a"orri f"rct, og-som b"tyden at uel$ ved it strehhe Eioid"n trn ",'l*iket endnu er den sedvanlige Fremgaogsnaude ved Alstemning D-enne Definition findes i iiol"*tot Youog's 'Analytical Bible Concordance" ba,leoue kao betragtes som en presbleriansk Autoritel vii J o4saa engiv; detr Definition, der lremsettes i "Strooc'lExh.ustiue Coacordance"' o som kaq betjalites som ei metoilistisk Autoritet' Denne giyer folgeade O"iutio" ai Ordets RodlEn Haaod-Rekker eller ea' der afgiver Steooe (ved Haan'dsoprefuing) '' D.lns Orden oc DisclPlin $5 Et (anske audet (r@sk Ord er auveudt i Johannes t5:16, hvor Jesus sip-er om Apostlene: 'Jeg har udvalgt eder og scl [eng, Ovirs.' ordiner.etl eder.. Dette er det samrne- Ord. - ti remi. som Aposteler bruger, raar hao taler om sin Udvallelse; 'Je$ er blevet scl [eng. Overs,; ordineretl til Prediker od Aposlel.o (1 Timotheus 217.) I[en Aposteleo eiger udtiykkelig, om denne Ordination eller Indsettelse. at den var nikke ai Meoaesker, ikke heller ved no{et MeDneske, oen ved Jesus Kristus oe Gud Fader.. -ic.l.t"-" l: 1.) Alle Lemmcrne paa den Salvedes Legeoe. som er {orenet med Hovedet og delagtige i hans Aand, er derved ordineret paa lignende Maade, gauske virt ikke til at vere Apostle ligesom Paulus, ueu til at vere Sandhedens Forkyndere (Tienere), eahver elter de Evner o Leili heder, har har, [Esaias 61: l.] Kun de tolv blev ordireret til at vere Apostle eller serlife Represeotatrter - beluld- Degtigede Sendebud. Vi vil venie tilbale til Ordination eller Valget af.eldste ved Afstemning iuden lor den aye Skabnings Menighed (Ehhlesia)'ved Haandsoprekning", saaledes som vi ovenlor har set. Og vi le{fer da Merke til, at dette var den almindelige Fremgangsnaade i thi Apostelea brulier det saarme {reske Ord, oaar han siger om deo Broder, han havde laaet som lvledhjelp: 'IIon r oesaa u.laalgt al Meoighederne til at reise med os,. De lremhevede Ord er oversat lra det greske ard cheirotoneo, der som ovenfor vist betyder "qt o@l$e ved Haandsoptehniagr. Og desudeu indbelatter Ordet,ogsaa< i vor Tekst, at Aposteleu selv var valgt ved etr Ugneqde Afsteruair!, Haa var ilke valgt til at vere Apostel, men til at vere l[issioner - en Represertant Ior Manigh:derne ved deare Leilighed og udea Tvivl paa deres Bekostniog, Nogle ai Apostlenes senere Reiser foreto{es imidlertid sardsydicvi8 udeu Valg eller Undcrstattelse fra

4 306 Den nye Shabnin Menigheden i Altiokia. {2 Timotheus 1: 15.} I den lorste Mcnighed havde alle Frihed til at aovende deres Evner o{ tejli{heder efter deres eget Omdsmme, Det stod de forskellille EAAlesier eller Menigheder lrit for at modtade eller forkaste Tieneste endog ai Apostlene som deris serlige Keprasentanter. li$esom ogsaa Aprostlene kunde antatie eller forkaste Menighederoes Opfordringer - de havde alle fuld Frihed lil at gsre, hvad de aasi lor ret. L{en ^ taler det nye Testamenle ikkc om nogeu andeu Ordination al,ieldsie o, s, v, end denne - ved" et Valg? Er_, der intet, der betyder at giae Mynd.ighed eliet Tilladelse til at predike, hvad vort Oid oid.inere tu sedvanligvis betegner inden for alle Sarn{und i Forbindelse med at iadsette, ordinere.aldste, Pradikanter o, s v,? Vi vil undersofe disse Sporgsmaal nermere. Ord.el ordinere er kuo brugl om,leldste paa eet Sted til i den engelske Bibel op er der oversal lra et andet g-resk Ord \emlig hathestemi, som baade ifolge prolessor Youn{ os Dr. Stroag betyder ot inds.stte," Dette Ord Iindes i Titus 1:5r,Du skulde brioge i Orden, hvad der stod tilbage, oc [email protected] i hver By, som ieg paalagde dig." Overfladisk betraftet synes denne Teksi at indbefatte, at 'Iitus var bemyndiget til at ansefie disse,leldste uden Hensya til Menighedernes 1E[Ales-iernes) Arskeri oe de1 er herpaa, at den episkopalt Menighedsordning er bygfe[. Ka[;likfteroe, d" "piskopalc og de metodistisk-episkopale hevder alle, at deres Biskopper har apostolisk Myndighed Lil at indsette.4ldste i Meuighederne, uden at disse velges af lrlenighedeme ved Haandsoprekning. Deq anlsrte Tekst bruges som Statte lor denne Opfattelse; mer det er i Saadhed etr Deliel svag Stotte, Daar vi la ger Merke til deo sidste Passus, "som jexl paalagde dig., oe bet enler, at Apostelen sikkert ikt<e vilde,paalegge" Titus at (i6re aqdet, end han fapostelea] selv giorde i ligrende Tillelde. Beretningen om Apostelens egen Fremgao{smaade er oegel tydelig, naar den Dent Orden oe Disciplin 307 rettelig sversetles saaledeslefter at de i hver E[lfecic havde udvalgt Aldste for dem ved Haandsopraekning, overgav de dem undcr Bon os Faste til l{erren," - Apostletres Gerninper 14, 23. Vi kan vere sikre paa. at Brsdrene ikke blot vilde lere Elade lor, metr oasaa ivrige efter at opnaa Raad fra Apostelea o{ Ira Titus. som han serlig kuude aobefale til Brodrene som en trofast Saodbedens Tiener, og sillert vilde de o{saa som Rrgel Islge disse Raad. S9" it[" desto mindie sogle Apostelen o alle, som tutg_te i haus Spor, at l@gge Ansvaret der, hvor Gud lagde det, neolig paa Menigheden, hvis PliSt det er at,prove Aanderne [Lerere of Leresetningcr]. om de er af Gud*, (l Johannes 4: l.) Dersom noped ikke laler i Overensstemmelse med dette Ord, di er de1. fordi der ikke er Doget Lys i ham. Fra saadanne skal vi veude os bort, siger Apostelen; man skal ikke stemme paa dem eller paa Dolien Jvlaade antale dem som Lerere,.4ldste o. s, v, - Esijas 8:20, erg.bvers. Under alle Omstendigheder vilde Menighedens Medvirken vere nodvendig, hvad eqten det som her nevnt skete ved Afsteoning eller ikle; thi lad os antage, at Titus havde ioclsat Aldste, som ikke passcde lor Brodtene, hvor leuse vilde Freden da have veret raadende i Menigheden? Hvorledes vilde eo saadan, ldste, som var forkasteli{ i Meni{hedens Ojne, kuane lede og betjene den? Det vilde pralitisk talt vere umuligt, _ Kirkepolitik og ikke Jesu og hans tolv Aposttes Lerdomme berer Aasvaret for, at de hellice blev delt i to Klasscr, som kaldes rgejstlishe-d" og-,legfotk,. Det er Prestebedragets oli Antikristetrs Aand, som stadig soger at gsre sig lil Herre over Guds Arv - i Forhold til den Slsvhed og Uvidenh:d, der er raadende i Menigheileo, Det er ikke Herreu og Apostlene, som skal udpege de Aldste, meo Menigheden (Ekhlesia) som Kristi Legeme; og hvor stor.leie og Verdighed, der ead tilkonmer de -leldste som Herreas og Meaig!

5 $8 Den nye Shabnlng' hedens Tieaere, saa er dei dod ikke at de selv eller de andre.leldste anser dem lor at vere skikkede til deane GerninC' Menigh"deo, som velger dem. maa keude dem, maa erkende deres kristelige Dvder o{ Evner i Lvsel af Guds Ord' ellers kan de ikie give dem no4en saadan StilliDg ellcr 'lere' En. ldste er derfor.ii.ig berettiget til at ansette sig setv' Den Brodet. so- "r lilbolelig til at i norere Menigheden, Kristi Leferr,e, oe at stille sig selv og sitr Don over alt od alle.- al(iver i Sanclhed derved det bedste Bevis lor. at han ikke e. i den rette Stitling til-at blive a:rerk.odt som.leldste, idet Ydnyghed og Erkerdelse al lrleoiphedens Enhed som Kristi Le(eoe et de Isrste BetinfoliEr lor en saadan Tieneste' Heller ikke -bor nogen Broder paatase sig oflentlige Plipter i lrlenicheden som Leder, Representant o' s' v" uden at han ei valgt dertil' - selv om hau er sikker Daa, at ia(en vil hive noget derimod. Ilolge Bib:len o"dirr"r"" "11"" indsettes de,/eldste i alle Menigbederoe ved Ivleuighedsvalg - ved Alstemnirg med Haandsoprekningl At gore Fordring paa et saadaut Val$, lorend man paatager sig en Tieneste, er at rette sig elter Bibeleol ForskriftEr. Det styrker den 'lelilstes Stillind od minder desudeo Menigheden om deds Pli{td oc-aasvar som den, der udvelger de Eldste i H]errenJ Naun og Aand, idet den giver Udtryk lor Guits Valg, Guds Ville. Desucleu gor denne bibelske Fr egaogsmaade Menighedeos Medleormer i[teresseret i alt.-hvad de.leldste;iger og gsr som deres Tieaere od Reoresentanter' Dea modvirker den alt lor frem' hirskende Tanke, at de,/eldste ejer of behersker l[eaigheden, o{ (sr det umuligt for dem at tenke paa og tale om M"o]gledetr som 'vore Folkn i Stedet for som 'Herreos Folk, som vi tjenern Hvorfor bliver fisse TinS, som Bibelea s4a klarl lerer, ikke lredloldt og lorstaaet al alle? Fordi den oeoneskelige Natur soler Are og Ophoielse os har Deu Qnien og Disciplir 309 let ved at afpasse sif eliet Forhold, som e! urette, rlren guostige i saa ileaseea"e, - og det blot fordi disse Forlold har vuodet Ilevd geoocm sytteo Aarhundreder' o! forrli Folket find:r sig i Cisse Forh-old o$ foretrekker dim fremlor deo FriLed, hvormed Kristus lrigor. Desudel er der ma!{e, so:u h:r lolt sig saa {orvissede om, at hvad der er Skil< ol Drud i Babylon, rdaa vere ret, at de aldrig har studi.ret Guds Ord angaaende denae sre Tidslca6rlel lor de.leldrtcs Tjeresta Der siges int:t i Bibelen om, for hvor lang Tid eu,leldste bor velges. Vi har derfor Frihed til selv at overveie og trelfe Bestemmelser i denne Sa!. Ivlanse kaa betrastes som.4ldste eller freostaaende, veludviklede Brodre i Menigheden o kan vere til stor Nytte og hojt verdsatte uden derfor at vere blevet valgt til.4ldste af Menigheden som ders Represertanter - EvanXplister, Lerere, Pastorer. Saaledes taler Apostlene flere Gao{e hadrende oo,de eldre Kvinder"x}, udeu den mindste Antydniag om, at nogen af dem nogen Sinde har veret valgt til at represeutere Menighedeo (Ehhlesia) soo -leldste eller Lzerere. Nogle ai dem, coo er valgt til at tiene Menighedel kunde ophore med at besidde de nodvendige og oqskelilie Egenskab:r, eller aodre kunde ved Guds Hielp udvikles til stsrte Duelighed i Meaighedens Tieaeste. Et Aar eller mindre - et hah.t eller et kvart A:r - kunde sybes at vere en passende Tid for saadaane Tjenester - den kortere Tid, dersom det var miadre provede Brodre, den lengere, dersom de var vel provede og ansete, Da Bibelen ikke opstiller nogen Regel, nej, end ikke giver uoget Raad eller noget Forslag, bliver det den enkelte Men'igheds Sag eiter bedste Evne at bestemme, hvad den tror, der er Herreru Vilje i derne Sag. *) Kvinders Stillia{ i Merigheden er behandlet i Kapitel5"

6 310 Dcn nye Skahning Derc Orden oe Disciplin 31t Aatatlet ai Eldste' De. ldstes Antal er ikke begranset i Skriften; nen aaturli{vis Lommer meget til at afhange af lvienighedens Storrelse, saavel som ai hvor manlle der firjes, som kan anvendes - er kompetente o, s. v. {Det er ikke nok, at man lrol al er! er troende og fuldt iodviet; baade ved Ord of Gorning maa han have givet uomstodelige Beviser lor sin Tro og siq Indvielse, lenge for haa vaelqes til Aldste.) Vi anbefaler at velge,ile deo til,zeldste, som er i Besiddelse af de fornadne Egenskabet, oli da at dele Tienesterne imellem dem. Om de er fuldt med den rette Nidkerhedeus Aand, vil Arbejdet lor Sandbedens Forkyndelse snart legge Beslagl paa nofle al dem eller i alt Fald paa en Del ai de llestes Tid. Hver Ehhlesic bst saaledes vere et teologisk Serainarium, hvorlra der stadig udgaar dygiige l-etere hl storre Arbejdslelter. En. ldste, som var skinsyg paa aadre og onskede at hindre den i at tjene, skulde aase.s for uverdig til at blive i siu Stillingi dog sl.ulde man ilke velge nogeu inkompetent eller eu, som er ry i Saqdheden - for at tillredsstille hans Forfengelighed. Menighedens Medlemmer maa som Lemmer paa Kristi Legeme stemrne saaledes, som de tror. Hovedet vilde snske. de skulde stemme, Der bor maaske enduu advares irnod at velge en,4ldste, hvor der ikke findes noged, sob er passeode lil denne Tieneste, eller som har de Egenskaber, Apostlene freuholder; det er lanft bedre ikke at have no{en, ldste eud at have saadanae, som er iakompetente, Ipdtil man kan finde en Broiler, som er skikket til at tjene, kan man lade I{oderne foregaa gaoske enkelt, idet man har Bibelen til Tekstbog og Broder Russell narverende som Lerer, repriesenteret ved "Studier i Skriften" os "VaSttaarnet" - som eders valgte,leldste, om I saa vil. Ethvert Sporgsmaal, som anllaar eders Vel, o som kan besvares oed Bibeleo, vil det vere ham en Glede at modtage, om I tilskriver ham. Hven kan v@lge -leldste o! hvorledes? Kun MeniSheden (Legemcl - Mend og Kvinder), den nye Skabning, har Rei til at velge eller stemme. Den svride Del af "Troens e$\e", troende, som ihhe hst indviit sif, har intet at gsre med et saadant ValS; tbi del er Herreos Valg. som soges, genuem hans Le eme, der besidder hans Aand, Alle. som hsrer til det iodviede [e{eme, bsr slemme, o enhver ai dem kan fremkomme med Forslaf til -leldste paa et Mode, som er sammenlaldt i den I-lensigt - helst en Uge lor Alstemoingen, Ior at der kar blive Tid til at tenke over Sagen. Nogle har hevdet, ai Afst mningen bgr ske ved Stemmesedler, saa at enhver kan Isle fuld Frihed til al. udtrykke sin virkeli{e Menin(. Vi svarer, at hvilke Fordele dette end kan idbelatte, saa er Manglerne dog langt stsrre, idet man derved gaar Glip af den Disciplin og Karakterstyrke, sorn udviklis ved ai folge Aposileoes Fremganlismaade at stemme,ved Haandsoprekning., Eohver maa laere at vere oprigtig og frimodig og dog paa samme Tid kerlig og rnild. Vi maa huske, at AIst ronia{ieo skal tilkendegive Herrens Valg - udtrykt ai hans Legemes I-emmer, alt elter den Evne de har til al kunoe opfatte det. Ingen har Ret til at unddrage sig denne Pligt eller til at Ioretrakke en fremfor en anden, medmindre hau tror, at han derved udviser Herrens Sind og udtrykker hans Vilje. Flertal ikke liistr.ekkeligt, Ved Algorelsen ai verdslige Sa{er er de1 tilstrekkeligt, at der lindes llajoritet. rven saaledes bor dci ojeosynlig ikke vere i Herrens Ehhlesio eller Le{enre. Snarere bor det saa vidt muligt vere saaledesom I den engelske Jury, at matr soget a1 opnaa ed ensternmig Dom eller Afgorelse, Om en Broder vel{es med almindeligt Flerlal, vil hverken hao eller Menigheden kunne linde det tillredsstillende at betragt dette som

7 312 Den nye Skabnlng "Herrens ValC". I[aa bor da hellere so{e at finde G! andea, som bliver sterttet ai alle eller nesten alle - om lornodent ved at stemne om iger UCe eiter UCe, indtil han findes eller Sagen opeivesi eller lad alle samles om to eller tre eller Ilere, som da kan tjene skiftevis og saaledes tilfredsstille euhver. lvlen hvis alle er besjelet aj eo bresdende Kerlighed til Herreu og Sandhedeu og irderligt beder om Guds Veiledniag, og hvis den eae onsker at {ive den anden Fortrinnet, hvor Evnerne i ovngi er de samme, vil det i Almindelighed vere let at blive eaige om, bvad der maa anaes for at vere Guds Vilje i denne SaS, "Gor iatet af Egennltte eller Lvst til tom Ere." "Gst eder Flid for at bevare Aandons Enhed i Fredens Baaud." - Filippeuserne 2l 3; Efeserne 4:3. Samme Frengangsmaade bor ofsaa lolges ved Valg al Hjalpere, ile saakaldte Diakoner o! Diakonisser' hvis goile Rygte ogsaa maa betragtes som eu nodvendig Forudsetniag. (Se 1 Timotheus 3r 8-13,) Dsse kan tjene, hvor de! viser sig onskeligt, og de bor have saa mau[e som muligt af de Egeaskaber, der kreves hos en,' Eldste; de bor saaledes ogsaa v@re dygtite til at l@re oll i Besiddelse ai Aandens Frufter, Forskelli$e Tiercsler, Som vi allerede har set, kan de.leldste havc saerlige Evner i den ene eller den anden Retniuf, Nogle er sarlig dygtige til at lormane, andre til at undervise, andre til klart at udl@gge Ordet, andre til at vere Evan{elister, til at vekke de ikke-troendes Opmerksomhed, o{ atter andre til at vare Pastorer, der farer et almiadeligt Overtilsyn med Hjorden og med dens forskellige steillige og alnindelige Interesser. Apostelen Paulus's Tale til de.leldste i Menigheden i Elesus Siver os et alnindeligt Overblik over den Tieneste, hvorelter hver eskelt maa s6!le at alpasse sine Evner som Husholder, Hana Ord er vel verd at undersoge noje Dens Otden oe DisclPlin 313 og u[iler Btn, iscr for alle, som paataller aig en.teldstes Tjeneste i nolien Gren aj Arbeidet. Han sa de:,saa giv ACt pa; eder selv og den hele Hiord, i hvilken den h:ttpj Aaud satte eder som lilsynemaenl til at vogte Gud; Meni(h ed lehhlesial. fapostlenes Gernin(er 2}0t2,f;-1 Ja, sihre*, d".cldtte behsver Istsl og frenmesl at give Agt paa sig selu, Ior al ikke dea Smule.,Ere, sor! dcres Stillin!-medfsrer, skal dore dem stolte oxl tilboielige til at he-rske, o{ -Ere, Ior at de ikke selv skal tiltage sig den &]llprdi{he d oa der tilkommer Hovedet - Overhyrden. At ;{te Hjorden er Herrens Sag, som der staar skrevet:,-som en Hyrde skal han vogte sia Hjord.. (Esaias 40:11,) Naar derfor nogen velges til. ldste, er det, Ior at han kan representere Overhyrdea - vete det Redskab eller den Kanal, hvorig:nneo deo store Faarenes Hyrde kan give sioe egue "Mad i rette Tid.,,ayt og ga.nmelt<, 'Ve de Hyrder, som odelaegger o! adspreder den Hiord, ieg foder, si{er Herren: Derfor, saa siger Herrel, Israels Gud, om de Hyrder, so:n rogter mit Folk: I har adspredt oine Faar og fordrevst dem og ikke tilset dem; se, jeg hiemsoser eder lor eders Idretters Ondskab, siger Herren.,., Jeg vil opreise Hyrder over deo, og de skal rogte dem; o! de skal iklre fry{te mere og ikke Iorferdes,. - Jeremias 23t 1,2,4. Hlrndsp!.la gekc al de./eldsto, 1) oforsom ikke dea Naadegave, som er i dig, rom blev givet dig under Proleti [Forudsigelse] n ed Ha; ndspaale gelse af de.6ldste." - I Timotheus 4: 14. 2) rdem [de syv Diakoner, valgt ai Menighedeul stillede de frem for Apostlene; og Cisse bad og lagde Henderne paa dem." - Apostlen-s Gerninger 6:6, 3) "I Antiokia, i den derverende Menighed [Ekklesiaj,...sa!ide den hellige Aand: Udtag mig Barnabas o Saulus til den Geraiag, hvortil ieg hir kaldet deo.

8 314 Den nye Shabning Da Iastede dc od bad qe lagde Handerne paa dem og lod dem fare'' - Apo.tl"tt"" Gerainger 13:1-3' 4) >Ver ihke hasjid til at legge Handerne paa nogen, og $or dig ik}.e delaetig i andres Synder.' - I TiBotheus 5:22" 5),Og da Paulus la{de Henderne paa dem, kom den hellige Aand over dem, og de talte i Tunger og prolelerede [oredikede] - Apostleoes Gerninger 19:6 o),da laide de fapostlenel Hendurue paa dem, oli oe lik den b1l[g" A.nd." - Apostlenes Gerniager 8: ) rooflam deo Guds Naadegave, som er i dig ved mine Handers Paale{ge1se'u - 2 Timotheus 1:6' Vi har saaledes samlet de iospirerede Vidnesbyrd om Haandspaalepgelse i den nye SkabninSs EftAlesio. I de sidste tre 1S, O, l) hentydes der aabenbart til de,naadefaver", der var almindelige i den forste Meoighecl, Apostleue la6de saaledes Heoderne paa alle de indviede troende, og een eller Ilere Naadegaver lulgte -"4 -,at tale med Tuager" o. s, v. "Til enhver gives Aandens Aabeubarelse [et Maal al Aanden] til ilet, som er llavdligt.n (Se Biod V, Kapitel 8) De lorste lire Tekster [1,2,3,4) giver alle sammeu Udiryk for Billigelse eller Godkendelse, meo taler ikke noget om 'Iilladelse eller Bemyodigelse. 1) Timotheus, Paulus's nson" i Tjenesten, var alleic<le blevet dobt og havde allerede mocltaget den hellige ;\ands Gave ved Apostelel Paulus's Haandspaale$$else {se 7), da han lulgte meil denne til Jerusalem' (Apostlenes Gerninger 21t ) Uden Tvivl var det ved den A,aledninp, at "Jakob og alle de Aldste. - apostoliske. ldste - i Forenin{ velsigoede Timoiheus og lagde deres Heniler paa ham som en Godkendelse, idet de anerkendte hans Hengivenhed oli nere Forening med Paulus. Det hemsaar ai hele Beretningen, at de ikke gjorde dette med alle Paulus's Ledsafere, heller jkke som nogel der var en Skik, men,under Profeti", I { I I II I Dent Orden oa Disciplin 315 hvilket viser, at en eller anden Forudsigelse eller Underretning fra Herren ledte deo dertil. 2) Disse Dialoner blev ikke ordineret eller bemyndiget til at p1afiks, ved a1 l,posl.lene lagde Henderne paa dem; thi de var ikke valgt til at vare Predikanter, men fil at tiene veil Bordere Og desudeu havde de allereile i Kralt af den hellig: Aands Salvelse luld Ivlyndighed til at oredike eftet de Evner og Aaledainger, som de havde, Uden at der er Tale om rogen som helst Bemyndigelse, Tilladelse eller Ordination fra oolleo som helst, Iiuder vi do{, at Slelanus, der var en af disse Diakoner, predi&ed-e med a saadan Iver og Nidkerhed, at han var den lorste etter Mesteren til at bese{le sit Vidnesbyrd med sit Blod. Apostlenes Haandspaaleggelse bete nede aabeobart blot dcres Billigelse og Velsignelse. 3) At der blev lagt Hander paa Paulus og Barnabas kunde ikke have veret for at cive dem Tilladelse til at predilte; thi de var allerede anerkeodt som -leldsle od havdc veret l,erere i Aotiokiameoigheden i over et Aar. De,suden bavde de begge tidligere predilet paa andre Steder. (Sammeolig! Apostlenes Getninger 9t2O-29 i l1t,l Derte Haa.ndspaaledfelse kunde blot indbefatte et Godhendelse qi det Missionsarbeide, som skulde optages al Paulus og Barnabas; den var et TeEs paa, at Antiohiameaigheden tog Del med dem i dette A6ejde og saadsynligvis bestred deres Udgifter. 4) Her lod Apostelea Paulus Timotheus forstaa, at naar han lagde Headerne paa en trl:darbefder i Viogaarden, liav han halr derved sin Billigelse eller Godkendelse, saa at om vedkornmeade viste sig uskikket i nogen Heoseende, vilde det ossaa blive regnet Timotheus til Last. Han skulde saa vidt muliet vere sikker paa, at han ikke brugte sin Indflydelse til at faa nogen frem, som kunde skaile Herrens Faar ved sin Levevis eller ved sin Lere. Mao burde ikke udsette sig lor nogen Risiko, mea udvise Forsi ti hed, hvad enten man sendte el

9 316 Den nye Shabni4 Anbefalin{sbrev ellet oftentligt dodkendie nog E. Delt Raad gelder stadi{ alle Herrens Folk, alt elter den Indllydelse de besidder. Dette indbelattede irridlertid ikkc paa nogen Maade, at man var alhengig af Timotheus's Godkendelse lor at have Ret til at pradike; alle, som har rnodtaget Salvelsens hellige Aand, har nemlig laaet dcone Ret ai Herres i Forhold til deres Evner. SLal Medgtedsf;elemc Yere lorrede? Det er au almindelift at lsnne enhver Tjeneste i Meni4hedel, od Eange anser dette for uundgaaeli t, llen - -var saaledes del ikke i den fsrste Menighed. Jesus o( hans udvalgte Apostle var, saa vidt vi kau se al Bibelios Udtalels!, fattige, muligvis med Undlagelse af Jakob, Johannes og Mattheus. Jsderne var vante til at give frivillige Bidrag til Levitterne, og dette tik den ojeosynlig til at ststte all, hvad der var religiost' og som de fandt at vere fra Gu'd. Disciplene havde eo felles Regnskabs{orer, Judas fjohannes I2t6i 13t29l., og de manglede oieosynlig aldrig noget' skaot det er lige saa ojensynligt, at de aldrig tigeede om Peoge, I-ntet ai denne A* er blot saa meget som antydet i Jesu Ord. Han slolede paa Faderens Forsord, No$le alitvlerdilie Kvinder tjeote ham og hans Apostle med deres Eiendele. - Se Ma{theeus 27t 55, 56', Lukas 8:2, 3. Dersom Jesu Predikener og Lignelser havde verei spekket med Anmodnioger om Penge, vilde ilet have suliet Kralten ai dem. Der er intet, der tiltaler os mere en<l den aabeubare UeSennytte, som Mesteren og hans serlip udvalgte lagde fot Dage! Judas var den eneste UndtaEelse, og bans Beg@rlighed medlsrte hans Fald. ljohannes 12:5, 6.J Babylons Pergekerhed. dets Praptlysl og dets Tiggersystem staar dels meetige Indilydelse meget i Veier: og den Omstandighed, at Herrens trolaste nu ligesom ved hans fsrste Nerveerelse er lri Ior denne Aand, taler i hsi Grad til deres Fordel over lor dem, der studeler dem som levende Breve udeo I Dens Otden o! Dl$tflln 3f? til fulde at kunne verdsette deres Lare, Paa m Earske rerlig Maade har Herrea indtil nu dra{et Omsorg for sit rhostarbeide., udea at der en eneste Gan! er blevet atrmodet om P nger og vi stoler _paa, at det aldrig vil blive anderledes, idet vi tror, at dette er Herrens Vilje. Lad dem, som attraar denue Verdens Rigdomme o[ Overllod, ss{e disse Tind indeq lor Forretningsverdeaer eller ved indbrin(eade S"tilliager; in en bsr bljve Kristi Evallleliuns Tieaere al lodet andet Motiv end Karlighecl til Gud, til haus Sandheil og til Brodrene - en Karlighed, sorn med Glede vil opofre Behadelighed, Rigdon oc meune.skelip Ere, ikke modvilligt, rren af Hiertet, Men akl Nankristeaheden er blevet megtig og yer<lslid, ', rverdige, og dens Tienere bliver beeret med Titler som Velerverdige, Hoiaerverdige oe Doctor theologie, og med dilse hsie Titler folger tilsvarende Lsnlinqer - ikke eftet disse Tjeaeres Behov, men rent JorretDugs@essiEt udrelllret e{ter deres Evoe til at drage store Forsamliuger o! velhavende Folk til sig, Og Resultatet er ikke udeblevetr "Zioos Prester l;erer lot Betalilg, og dets Proleter spaar lor Penge, og [dog vil de hevde, at] paa Herreu stoler de og siger: Er ikke Herrea i vor Midte? Der kommer inden Ulykke over os," "Dets Vagtere er bliade alle sammeq de ved intet, Alle sammeo er de stumme Hunde, som ikke kar go, som ligger od drommer, som holder ai at sove; og de Hunde er graadige, keoder ikke til Mettelse, De er Hyrder, som ikke ved at give Agt; alle sammen har de vendt sig til deres gen Vej [d:res eget Velfrerdl, hver til sin Virding, fra den Isrste til deo sidstei "Efter deres egtre Be eritger ta{er de sid selv Lerere i Hobetal, elter hvad der kildrer derej Oren lelter Meoneskers Erel, og de skal vende Oreae fra S4ndhedeq og vende sig hen til Fablerne," - llika 3: 11; Esajas 56; 10, 11; Filippenserne 3:222 Tlmolheus 4t NoC_l-e, kau_ dr_age den. Slutning, at man bor uodgaa begge Yderligheder, de hoje Loaninfer og slet iagier

10 318 Pe17 nye Shabning I.onnir(er, od de kan anfsre Jesu Q1i; rarbcjderen er sin isn vird. o{ Apostelen Pauluss Ord: rnaar vi ha! saaet eder de aandelige Tiag. "r da da aoeet stort, om vi haster eders timelige?" Dog maa vi huske, at selv disse Bibeleus sterkeste Ucltalelser gelder ikke lvrstelipe G"d"r.."tt blot det nsdvendi{e Udkomme' Dette illuetrer;r Apostelen ved at citere tra Moseloven:,Du maa ikke binde ]vlusden til paa eo Okse, sorn tersker,a Oksen skulde have Lov til at lorsyne sig med, hvad deo selv behovede, men heller ikke mere Paulus har ladet os forstaa, hvorlor han selv havde saa fod Fremgadg i sin Tieneste. idet han siger: "Jeg vil ikke fakle til Bvrder ihi ieg soger ikke eders Gods' meu eder selv,.',. Men ieg vil med Glede gore Opolrelser' ia. ooolres for eders Siele, Mon je{' naar ieg elsker "d"t i"i.t", elskes mindre?o - 2 Korinthier 12t14'15' At lolge i Jesu Fodspor Isret ikke til hoie Louinge-r' o{ life ;aa lidt at lolge i hans yppetste Apostels' Piulu-s's Foclspor; thi sksnt Paulus viser os, at det ikke paa no{en Maade vilde vare uretfarfigt at torlan e en iordisk Godtgorelse lor aandelige Tieaester',^u'{ort-lie, han dop'som Modseetoiog hertil, hvorledes han selv bar sig adi "Jeg har ikke b geret nogens Solv eller Guld eller Kledeb"on. I ved selv, at disse [minel Hender har tjent for mine Forradenheder og lor dem, som var rned Eitl' Jeu viste eder i alle Tingl at saaledes bor vi arbejde oa't a" * af de skrobelile og ihukomme den Herres f-*" b.a. at haa selv har saet; Dst er salieere at give erd at ia!ie." - Apostlenes Geninger 20:33-35' "Vi har ikke brugt denne Ret [over eder til at lorlan{e tiroelige Godei til Gergeld for aandeligel; -rnen "i-i."i". "li lor at vi ikl<e ;kal legee troget i fy'eietr for Kristi Evan[elium n (l KoriDthier 9: 12') "Medens j.o r.t "***.""de bos eder oe kom i Trang, faldt iui ing"o til Byrde: thi min Traug alhjalp Brodreae Dens Otden oc Disciplin 319 [lrivilligtl, da de kom fra Makedonien.n - 2 l(orinthier 11:8, 9. Vi har i disse Hense nder noiagtig d".aom" Frih"d", som Apostlene; o vor liolasthed vil lede os lil al tslge i deres Fodspor saavel i denne som i alle andre Sager, HErreq Apostlene o{ deres Medhjelp"r., soo refste oli av hele deres Tid til Sandhedens Tieneste, nodto{ Iriuillige Gaver lra Brsdrene til at bestride deres Udgifter medl og som vi allerede har nevnt, syaes den Omstandighed, at Menigheden i Antiokia lagde Herderne paa Paulus og Baruaba's, da de skulde til it paabegynde deres Isrste Missioasreise, at have indbelattet, at Menigtrede! paatog sig Ansvaret for deres Udgilter of saaledes deltog--i der s Arbeide, l.igesom vi nu alle i Fallesskab som Vagttaartrets Bibel- oo Traktatselshab udsender rpilgrimbro,rlre. oe derv d paatager os Ansvaret for oeres UdlFIter,..Der findes ingen Artydning hverken direkte eller rodrrekte on, at de.ieldste, som tiente i Menigheden hiemme, modtog Lsn eller ardet Vederlag, og vi tror, at det i Almindelighed r{l vise sig at vere mest fordelagtigt lor hver eolelt Menighed at anvende sine egne i{edlemmers lrivillige Tjeneiter, hvad enten de er laa eller mange, store eller ubetydrlige. Deone bibelske f reorgargsnaade vil give aandelig Slyrke; den vil faa cie lorskellige Medlemmer til at aavende deres aandelige Gaver oei faa alle til al se hen til Herren som den saodc Hyrde, Ian4lt mere end L6nnir,Esmetoden g6r. eflerlraan"deb som Arlallet ai dyglige Lerere tafer til, Dor.loan- lslge Antiokiamenighedens Eksempel og selde nogle ud som Missionerer, Kolporiorer, pilgriribradre o, s, v. _ - Om nogen l[enighed alligevel mener, at deos Virke_ lelt er saa stort, at det 'rilde vere en Fordel, om en B-roder anveodte hele sin Tid i dens Tie;;te-;g-l lvtissionsarbeidel og dersom der derfor ' lrioittigt 'til_ bydet ham saa rna4le Pen e, at haa kan bestridi siae

11 320 Dea nye Shabniag Udoifter, da keader vi ikke loeet Skriltsted' son vilde f--i"i",., dette TitUud blev modtaget'-men baade deu tienende,ieldste o{ ded utrderstottende Ehhtesrs bsr "ilit, ot a"t,".1"i"" "ttn"odt" Belsb ikke ovetstiger' itj a". "t'irjt"taigt tll el rimeligt Liosophold iot. deu tielende oo den, som med Rette er alhengrge ar -6; ;;;. ;;;"'"P";ter bsr desuden se til' at clle Meni!' hedens Medl:mmer konmer r v irksomhod, og [email protected]"d"oo",o- er duelige som 'zeldste; ellers kan man vere sikker oaa. at Babylons, Kirkevasenets' Aadd vrl tage Overhaaad, Discipli! I Med$heder' - Matiheug 18! 15'18 - Ooretholdelsen af Disciplin et ikke blot ile 'leldstes Sag, men hele Meni^ghede"s Dersom tro[len synes el b"i". eo Feil eller Synd, da bsr kun den forurettede ;i"";i;;..# i""r opclager det urette, {oreholde ham l""t fttj"jj.fell. Hvis deu, som saaledes er tilrettefrooerne 12:19,] Dersom den skyldige angrer lor eller GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG ikk;t; r." Rede Ior sig og lo s@tter i det urette' senere under Forhandlilgerne, vil det vere en Grund ;;-i;;;" ;ld ii" B"odt", som er aldeles lordomsfrie'.i-j""- "..t Lrc Sagen o! live de ueoige Raad' lde kan vare.leldste eller ei, saa diver deres DgeDar o iieji","*u"r, a"e i"g"" va"tug"'" Magt eller Mvotigbed i denne Sag, uden lor saa vidt som lnao ar oe bia"t"-f."t- t""r'" en oodnere Dom og e! stsrre Ind- Ilvdelse.) Dersom denne Komit6 elstemmigt Erver deo il-ii-# R;t-A b,, den anden boie sig- oe sageo i".-"j- t".. ftfat afsluttet - iclet der beredyilfiet g-ji-opt"it"i"g, om del er muligt' Om troee! af deo' int oo.ind"lic var uenige, stadig Iortsetter med at. handle uret, Ja (men heller ild<e for'l han dgl "9o:1 "irl'"" J'a;;, som var med i Komiteen' eller helst "ii. aij.e-r i.ti"rtt "t, dore Brug ai d*e-s Ret til at iti"ol's"q"t tt"- Ior lvlinigheden-, Kristi Legeme' Det l'."'"r"?" n"tt, at de 'zel<lite i'kke i noflen Henseende ;"1d"-;;;" Dommete over de andre' At lorhore og Dent Otden og Disciplia 321 at dsmme var helt overla-dt til des edkelte Menighed ellet Ehhl6ia. Efier at de to Isrste Skridt som ovenlor omtalt er taget, og de, ldsle er bievel und.rrettct berom, da bliver det disses Pligt at sammenkalde e! almindeligt Msde af deo hele Ehblesis eller indviede Skare som er Domstol. der da skal hore Sagen i alle dens Enkeltheder o{ i dens Hoveds Navn ttelle en Afgorelse, Sagen skal- gores saa klar og den dsmte behandles saa edelmodlgt, at Alsorelsea l.an blive enstemmig ellcr nasten enslemrdie, Paa den ]laade vil Legemets (llenighedens) Fred og Enhed blive bcvaret. An4er er mulig lige indtil det AjebIk, da Menighcden alsiger sin Dom; ia, den egentlige Hensigt med hvert enhelt Sliridt i disse Forhaidlin{:r er at laa den iejlende til dt ar6ire o4i lorbedre sig, og det Eaelder slet ikke om at faa ham stralfet. Lt strafle harer ikke os, men Gud til.,llig harer Hevnen til, ieg vil betale, siger Herrea.. til Taksigelse og Gleede for alle, som bar Herreus Aaod; og ingeu andre eud disse er Lemmer paa hans Legeme. - Romerne 81 9, Ja, selv om Overtrederen negter at hore fadlyde] hele Menighedens Algorelse, skal man dog ikke paal@gge ham nogen Straf, nej, end ikke forsoge derpaa, Meu hvad da? Menigheden skal undlade at have Sarnfund med ham os ikke vise ham noget som helst Tegn paa Broderskab. Fra da ai skal hia behandles "ligesom et Hedning os en Tolder", - Mattheus l8r 12. Yed disse Forhanillinger bor man aldrip lade Offentlighed:n {aa noget at vide om Overtredereos Feil eller forscelser og derved brioge Skam over ham, Menigheden og Herren, Menighedens Hoved, Heller ikke bjr man tale haardt om ham, end ikke elter Adskillelseo - ligesom vi ikke bsr haane eller spotte Hedninger og Toldere, n&ke forhaaae aogenn, een >{!are dei gode,1 SFD

12 ,32'-' Dca nye Shabnlng Dens Orilen og Disciplh 323 imod alleo.. (Titus 3:2; Calaterne 6:10,) Kerligheileo Iordrer absolut Lydighed mod disse sidsre to Fordringer over Jo allec, Hvor meget mere vil Kaerlidheden da ikke lordre, at qan ikke blot undgaar at skade en "Broder", el Medlem af Meoigh:den, Kristi Legeme, ved lalske og Fremstillinger, men desuden ogsaa, at man omhyggeligt skjuler haus Svagheder, Feil eller Synder, ikke blot lor den ufolsomme Verdeo, rllen ollsaa lor Troeus goe, ia, endogsaa for Menighedeq iddtil det bliver lundet absolut nsdveadigt at loretage det sidste Skridt, at 'sige det til Menigheden', Kerlighedens Aaud vil ved hved Sliridt haabe, at dea feilende er og buadet af forskellige Misforstaaelser, og dl derfor stadig bede om Visdom og Naade iil at kunne omverrde Syaderea fra hans Vejs Vildlarelse lor (mulisvis) derved at lrelse 9n Sjel lra Daden. - JaLob 5: 20. Oh, om den hellige Aaad, Kerligheilens Aar,d, ngti{ aaatte faa Lov til at fylde hvert enkelt Medlem ai Meuigheden, saa ai det bliver dem en Lidelse at hore noget nedsettende oo nolieq is@r oaar det gelder et andet Medlem ai Menigheden, en Broderl Dette vilde straks bortljerne mindst Halvdelen af den Gnidnin$, der nu findes. Oveustaaende Fr mganlismaade, som Herrea har fremsat for os, vil ikke Iote lil, al det olte indankes er Sag lor Menigheden, mea vil snarere, samtidig med at den fjerner enhver Grund til Uvilje od Bitterhed, give alle ea dyb Re.spekt for Menighedens Dom, idet den vil blive betlagtet som Herrens Dorni og Melighed! vil i samme Forhold blive hort o[ adlydt, Desuden kan vi vere sikre paa, at naar Ordea og Kerlighed saaledes er lremherskende, vil eahver sose saa vidt muligt at "passe sine egne Sager( og ikle ssge at irettesette sin Broder eller brinfe en Sag lrem for nolfn Komit6 eller lor Menigheden, dersom dct ikke er eu Sag al virkelig Betydniag lor ham selv, lor Menighedea eller {or Sandhedea" Uden Tvivl opstaar de allerfl ste Menidhedsvanskeli{- heder (saavel sorl orlsaa Samlunds- og Fareilievanskelil-- heder) ikke som Fslde af noset Onske om at loruretie eller som Folge af en uforsetligt beeaaet Feil, metr soo Folge af Misforstaaclser og i det mirdste delvis Iejlagtige Udlegninger ai andres Hensigter eller Motiver. uet er i Almindelighed Tuolen, som volder Fortred; o_g et surdt Sinds Aand vil derfor ssrge lor at sette vagt lor Leberne saavel som for Hjertet, hvorfra de uadle Folelser udgaar, som, naar de bliver udtrykt i Ord, kan anteade de daarlige Tilbojeli heder og ofte skade Eange, Den nye Skabnirg, Menigheden. har faaet strenge rormaninger fra sin Herre og sit Hoved angaaende dette vigtige_ Emie. Dens }ledle-mer -"o o*r" Iyldte med hans- Kaerligheds Aand, naar d,e laar alene tii deo, som nar toruretlet dem, uden paa Forhaand at have drsltet Sagen eller omtalt den Ioi nogen. De skal ikke gaa for ar- laa vedkorbrdende lil al shomme sig oaer sin Opforsel eller lor at forhaane eller paa aoden ilu.a",truiti tu-, men _for at iaa det onde til at hore op og om muligi Iaa den lidte Skade godtgiort. At tale- mei "ndr" oi r ors:els b enten fsr eller senere er uvenligt, ulerligt l 1$9lut- i Modstrid med vorf Hoveds Ori og Aani. Eq(l tll(e lor at bede om Rcad bsr man omtale Saoenl n har ";;i Herrens Raad og bor lolge det. D;;;"; er el gauske us@dvanligt Tilfelde, bsr man raadlore s_rg med den viseste a[ de Aldste, idet man nevner Sageu, som om de[ var et tenkt Tilfaelde,.A ;d;; a.t lade ham lorstaa, hvilken Vanskelighed, ;;"-;lri;ll; nn<r s, og trvem der er deu skyldige, U rsom del. ikke ei en_meget alvorlig Sag, skulde man no,es,mcd at.henv_ende sig p.:rsonlig til den {ej_ tedde, hvad enten hau hsrer eller ikke il hore, ilke vil. liive_ efter. Men dersoqr man skulde anse det lor at.!a{e. det :r{y"rdigl neste Skridt, "ua bs" rnarr'fl.lii IorKlare.Vatrst{elrgh:deD lor dem, som anmodes om at cettage r UDdersodelsen, Igrend de kosm.er samrnen fi*

13 g24 Den nye Shabning Dens Otden oc Disciplin baade med Anklalieren og ded anklagede,- Paa den Maade vit man u;dgaa al Bagtalelse' og de rjrodre'."- tr."i "ap"i" i;;:i*rr' vil vare aldeles fordomslrie' ;;;;; h;;;;-;sagen, og derror vaere saa me et a""i" l"at" i Si"ta t't at rjade be[fe Parter viseligi thi det kan vere, at der er Feil paa begge. sidet' eller at hele Fejlen tigger hos Anklageren Under alle Omstendidhrder vil en saadan reel Behandling g@re et p"dt it&.""-k;;" dcn anklagede' og det vil vere lanst i"*" ""-"i'"ttiinr, at han vil boie sig lor saadanne RaadQivere,'der"som o$saa de skulde synes' at na!.han ;;;;'til"n ;;. Meln huad e'rten den' som Komiteen -"""r "i i* f"itende, vil give eft':r eller ikke' saa er ;;l;i;"e";e; sradig strengt Privat og bor ikke omt^les foi nooei som helst, Isrend den' om den anses il' "triii.*"r.ri"iie- JetG a"*il, bliver bragt lrem for il;"t&;;;i"r ili-vet end"tig af glort Da {aar f ot Isrsc"- Guoc a:lle de helligc med Sagen at Elore'.men ogsaa kun de; og i samme Forhold som de er hetttge'.,ii d" orrske ikkj at sige mere eod nodve$digt til nogen -nfr#"':l1lx'0"';"*l"l;"]ft l'*t"iill,or*.,"" 'd;;"';;;;;;i-tit.' J"n "okelte-' Hver ror sig maa a"ritt""e" "i liod" od ul, hvad der vil vere en reli;;';; ;ft;;.;.-u". SL"i at u'lddrase vedkommerde menia"hedens Samfund skal "'i.:1""1","j:l il ilt'."""; ham i Retlerdighed, o$ den er il; :.';;';;-;'' e!'kttt"t" for Menigheden' idet ;; ;;"klii;; ;"-, som vandrer usommeligt og ikke Jt*, f*.figft"o"tt Aand bor ikfte betragtes som - -Det "" l,llf.iff".'r* for bestandig, men blot indtil detr ti]- i*t"ul"i" na."t og erkender sin Uret os elter bedste Evne gor den god igen' dig.. *) Se en<lvidere Kapitel 9: 'Om din Broder syoder imod Kla$er rnod 'teldsle' 'Ta4 ihhe imod nogel Klagenaal imod en Eldsls. elter lo eller Irc Vidnan" - I Tirnotheus 5:19, Apostelen anerkender her to Grundregler: 1) At en. ldste allerede er blevet anerkendt af Ivlenigheden som eu, der besidder en Aod og adel Karakter, o som er sarlig nidker for Sandheden og helljget Herren. 2l At saadanne personer som Fslce al deres fremtradende Stilling i Menighedeu serlig vil blive gjort til Censtand lor Angreb fra Modstanderens Side - Genstand for ivlisundelse, Ondskab. Had o{ Kiv, som Hcrren har iorudsagt: "Undrer eder ikke, mine Brodre, om Verden hader edet." "I vod, at den har hadet mig for eod eder.u ohar de kaldt Husboaden Beelsebul, hvor meliet mere da hans Husfolk?" Il Johannes 3r 13; Johannes 15: 18; Ma1$aut f0:25.) Jo mere trofast og duelig en,foder er, jo mere lig sin Mester, desto mere berettigel vil haas Valg til,leldste vaere. Og jo mere trolast hln er som -4ldste, desto sikrere kan han veere paa at faa til Fjender - ikke blot Salan og hans Budberere, merr desuden saa mange soo Satan kan bedrase og vildledc. Dsse Omstendigheder bsr sihre en. ldste mod at blive fordsmt ud fra nogen enkelt Persons Udtalelse, om han ellers levede et sommeligt Liv. Forlydender og Xygler skal man overhovedel ikke give sig af med; thi ingen sand Medkristeu, som kender Herrens Regel [Mattheus t8:15). vil udsprede Rygter eller have Til"lid til deres Ord, som saaledes lader haant om Mesterens Anvisniager, Ocr man i det hele taget skal hore paa Aakla{erne, maa de have tetet V ilner OC selv om Beskylduingerne Irems.ettes af to eiler llerl Vidner. kan SaSen dog kun paahores og behandles saaledes som allerede nevnt. Den, som beskylder en.dldste lor noeen- Uret, bsr, etter at en perionlig Henvendelse ikke har lsrl til noget, lase to eller ire andre med sig, og disse vil saaledes blive Vidner til der andens

14 n6 Dea nye Shabnlng Denz Otden oe Dbclplla 327 Umedgo ighed. Saa han Sa ea stantg uforandret bringes freru for lvleni{heden. Da den For-drind, at en Anllage fsrst skal linde Sted i to eller tre Vidiers Nerverelse, inden den brin{es frem for Menioheden, $elder alle Menighedens Medlemmer, kan vi-deral slutte, at Aposteleo blot hevdede' at en, ldste skulde have de samme Rettilheder og Privilefier, som var sikret alle de andre Brsdre MufiAvis ;ar no{le tilbojeuge til al mene, at eftersom en Eldste skulie ohave et Sodt Vidnesbvrd' ikke blot i Meniehe<len, meo ogsaa oaf dem. som er udenloro' burd" fran kreves til Regnskab lor de mindste Ube[ycleli(heder som Folge al sin indflydelsesrige Stilling Mef Apostelen afga; Sa en.ved at sige' at en ' ldste skal have de samme Anl:dninger som andre' Noclvendigheden af at der lindes Vidner, er- ea Sag' "o* bor u*i" dvbt indpreotet i enhver ny Skabnings Sind, Hvad utdr" -"ttet at vide, og hvad de sladderagtigt meddeler, bar man end ikke ense - ikke tage irioi- D"rso- to eller tre i Overensstemmelse mod Herreos Anvisninger reiser Beskyldninger mod nogen - ikke ve<l at bigtale og udbrede Sladder, meu som Bibelen lerer - lnd lor Menigheden, saa bor man selv du ikk. tto dem; men nu vil den rette Tid vare inde for M""i!it"a." fil at hsre Sa{en - i be$ges Nerverelse Lore iegge Sider; og dere{ier bqr den tralfe en kerlig Afgor"ls"J og {ormane paa ea saadan Maade' at dea Ieiiende o-tuliat kan bjalpes tilba$e til Retlerdighed oc ikke stodes lo.t - ud i Msrket udenfor' Mislotslaaet Kaldelse til at predika Der er mang:, som siger, al de et kaldet af Herren til at prailike Evaageliet 1 men det kan {odt vere, "t d" i ""--" Aandedret tilioler, at de aldrig har Iorstaaet hvorfor, eller at de er luldstendig klare over' "i a" ikt" er serlig skikkede til den Tieneste, eller ai Omsteo&ghederne altid har syntes at hindre dern i at lolge Kaldelseu, Naar maa sporfer dem noiere ud angaaende denne 'Kaldelse., viser det sid. at det blot har veret en Indbildnin! eller Indskydelse. En /a/te enga[g (maaske endogsaa inden han blev e11 l(risten), at hau burde helli e iig Herren og hans Tjeoeste, os har Lunde da ikke tenl<e sig nolieo bedre Maade at tiene Gud paa -haus end saaledes som Predikanten i den Kirkq _som Familie tilhorte. En aadea lolte sili :lslrytrdet a{ sin ForlangeliShed o! sa[de til sig selv: Hvor det vilde vere deiliet at laa ifort Ornat og blive aret og anset oe taa Lar som predikant _ selv om det km blev ea aaden eller tredje Klasses. Hvis en saadar desuden havde stor Selvtillid, vilde det sandsynligvis komme til at staa saaledes lor ham, at ligeso-er de udvalgte Apostle var ulerde o( uvidende Meud saaledes havde Gud maaske serlid u"dtaget ham paa. Gruod al haus Mangel paa Evner od Dannelse. bud har vist sin Naade mod matreie saadanne og ligelede"s.mod_ sin SaS ved ikke at givj dem Anlednia! til.at Iolge d,ere-s. rgerrighed. som de saa feflagti! aatog for Guds Kaldelse til at oredike. Som vi aller:de bar yist, er ethvert Medlem af den nye.skabring hal.det lil at predihe - ikke som Folge ai sine_ Arserrigheder eller Forestillinger, men i Kra-fi :l qrd-et, der kalder alle, som ik.ke -modtager Guds Naade forgeves, til at "forhynd.e hans Dyde4 "i- Utai" os lra Msrke til sit uaderiulde Lys".- {l peter 2t 2.) Denne Kaldelse indbefatter derfor alle, som er avlet ai qandh:d.els _Aand - ivland og X,t"a", f.*t lg-ljl rig og lattig, l@rd og ulerd - sort, trrun, rsd, gul og hvid, tlvad rnere behoves der end delte: "Han lagde I mia i{urd en ny^sang-, nemlig.herrens Nuud"g"?niog"r^? - Psalme 4 4t 107t P.t 9. sandt, at Herren scerlig uduat1te oe serli1 kaldte de tolv Apostle til en seilig C"i"i"g;- aa "i o(lsaa sandt, at dersom Herrens Folf vil lyttj tii hans Ksst' har han lovet, at han vil,s@tte Lelrgrerne,

15 328 Den nye Shabning ethvert af den, Daa Legemel, elter som han vil' - nodle til en Tieneste. andre Lil en anden -hver efter sin-evne' {}latiheus 25: 15) Men han viser os klart, a{ mange vil ss{e at sette" sig selv som Lerere' og at det er Menidhedens Pligt stadig at s: hen til ham som Menighedeis sande Hoved og Leder o{ ih<e at slotte de ergerriee Brodre. som ssller deres egen Erei at lorssmme denne Pligt. viser han os, cr det samme som at lorsomme eller tilsidesette hans Ord og er derlor Mandel paa Kerligbed os Lydighed. )et til sikkert vise,-'n ui utt" til aandelig Skade for efl scadan E&Alesic saav?l som til Skade for den selvbestaltede Letet. Helrens Fremgangsmaade i denne Henseende er klarl Iremholdt i Skriften:,Enhver, som ophojer sig selv' skal Iornedres: op den, som fornedrer sig selv, skal oohsies.. tlukas -14, 11.) Menigheden bor altid folge a."n" Rea"l, idet den bliver iedet ai Aanden og soger at kende "oa adlyde sin Herre Herren forfremmer kun saadanne, hvis!ver o$ Trolasthed og taalmodige.udholdenhed i at gore vel har vist sig i de smaa Ting' 'Deo, som er tro i det mindste, er o6isaa tro i meget'< (Lukas 16: 10,),Du var tro over lidet, iee vil sette iiq ovcr meeet (Mattheus 25t21'23'l Der et altid coi Plads nederst paa. rens Stige. Enhver' som vil' iehover il<ke lan e at staa uden Leilighed ti1 at tiene Herren, Sandheden os Brodrene paa en saadan ydmyg Maaile, som den hor.modige vil lade haant om oei loragte, iiet han saeer de Tienester, som er erelulde i M-enneskers Aine' Den, som er trolast, vil med Glade tiene Daa en hvilkeo som helst Maade, og en saadan cin"i H".r"o sladig rjgere og rigere Anlednin{ Ethvert -M.dlem at den nye Skalring bor saaledes noje folge Herrens Vilje, som er et Udtryk for Visdommen herovenfra - iser naar han skal afgive sin Stemme ved som et Lem Daa Kristi Legeme at strekke Haanden lrem Ior at udtrykke Hovedets Vilje. Dens Oden og Disciplin 329 En Broder, som solier sir egen Are, bor ikhe valges til. tdste, hvor vel siikknt han ellers kan vere, man bgr hellere velge en mindre dygtig, men ydmyg Broder' En saadan mild Bebreidelse vil vere til Gavn lor alle - selv om der ikke naevnes et Ord om Aarsagen lil denne Frem$anEsmaade, OC dersom err ellers duelig Aldstc skulde vise Tilboielidhed til at ville herske qll.t n.r.. a-[ han staar ovei Menigheden og horer til en serlig Klasse, eller skulde lade si{ forstaa med, at han havde en {uddommelig Ret til ai lere, som han ikke havde faaet tildelt al lvlenifheden, da rilde det vere kerligt saavel som eu Pligt over foi en saadan at $ive ham en ;nindre fremstaaende Tienestc eller lor en Tid slet ikkc Sive harn no en serlig Tjeneste, indtij han rettcr sig elter deune milde Bebiejdelse og ssger at blive befriet Ira Modstanderens Snar.. Alle bor huske, at ligesom erdre Egenskaber er ogsaa 'iergefti$hed ffremadstreben) nod\rendig i Menigheden saavel som i Verden; men indeo lor dea nye Skabning maa det ikke veere en selvisk Streben elter at vere lo et sforl. og lremragende, men en Higen e{ter i lierligh d at tiene Herren oc hans Folk - selv den allerringeste, Vi ved alle, hvoiledes Ar'gerrighed {orte lil Satans Fald - Faldel lra at vare beg;sti&t a{ Gud og lra at tiene ham til at blive en Fiende ai Skaberen og en Modstander ai alle hans retlardige Anordninger. Alle, som i Lighed med Satau siger: oover Guds Stie;er vil_jeg refse min Trone lieg vil s@ e mig selv over andre Guds Sonner], jeg vil gore mig den Hoieste lig lvere en Hersker ibiandt dem, en, som har tiltadet si$ Suddommelig Myndighed uden at viere beskikkd ;I Gud og imod Guds Anordningln, ja, enhver saadan kan vaere sikker paa ligesom Satan at blive misbilli{et ai Gucl og-saaledes fremmedgjort for ham. Og ligeiom Satans Indllydelse nodvendigvis maa v@re til Sklade saaledes ogsaa disses, Ligesom det vilde vare utrygt at have Satan til Lerer, saaledes kan ogsaa alle, soi har hans

16 330 Den aye Shabnlng Sindelad, kun lsde ud i lvlorket i Stedet fot ind I Lyset; thi de; ikke i den rette Stilling til at kunne modtaee Lvset op blive anvendt som dets Sendebud til andre' 'Ders6m noden Brodet foler si loryisset om, at han er kaldet til at oradike eller indtage en ledende Stilling, uden at der pau deo uf Gud bestemte Maade har aabnet sig noge[ Arlleclning ior ham til at tiene, - om han -"d "odr" Ord er iilbolelig til at ville tvioge sig ind paa.dlenicheden od ikl<e nesfen enstemmigt er blevet annodet of at liene den, - ellet om en Broder efter at vere blevet valet til Leder eller,leldste sa[er at fastholde siu Stilling og mene!, at den reie@ssigt tilkommer ham, uden at han lra Tid til anden bliver aamoilet al-menigheden som et Hele om at lortsette med at tjene, da kan vi med Sikkerhed sige, at denne Brod:r enten ikke har den rette Forstaaelse al denne Sa{ eller opsaa har e[ urigtigt Sindelag, som soger sin egin Ete o! gor ham absolut uskikket til enhver Tieneste i Menigheden, I ethvert Tillelde vil det vere ret at foretaee ei Forandring ved den Iorste pass:nde Anlednin til"at afholde Valg. Som vi allerede har uevnt, vil de:r forste Sondag i.daret eller hvert Kvartal vere et godt Tidspuakt, som eoht'er let vil kuane huske. "Paamind de uskikkelige,",vi lormaner edet Brsdre. poanirul de ushihheli4e, ttosl, de modfaldne, ta{ eder al de shtobelige' [email protected] imod alle! Se lil. dl ingen Ceng@ld?t noeen onclt me.l ondt; men ilteb altid eller2et lod-e baade imod huetandrc og inoil alle." - 1 Thessaloniker 5:14, 15 Denne Formanin{ er ikke rettet til de "leldste alene, rneo til hele Menigheden med dens.leldste' Det er nemlis "Grrds en Kendsfernin$, at selv om hele Menigheden sorr, oy" Skubtiog staar som Iuldkommen ind Ior ham i Kristus Jesus, saa er hv:r enkelt ai de nye Skabninder ikke desto mindre ululdkommen i Ksdet' Vi ser ogsaa deral' hvad vi alle maa erkende, al man kan ua"" mere eller mindre ufuldkommen og det paa D,Ine Otden oe Disclplln :(]1 Iorskellige Maader. Ligesom det er Tilleldet i enr jordisk Familie, at Foreldreoe maa behandle Bsrnere forskelligt elter deres forskellige Anleg, saaledes er dette i lanft hoiere Grad Tilleldet i Guds Farnilie; vi er saa forskelligt anlagt af Naluren og maa derlor tage serligt Hensyn hertil over for hverandre. At Cive A t paa andres Uiuldkommenheder for at kritisere Jem vil vere til stor Skade for os selv, idet det vil udvikle i os eu Tilbojelighed til at finde Feil og til noje at vaage.over andres Svagheder og Ufuldkommenheder, og Eedens vi maaske samtidif er tige saa blinde for vore eline Mangler Det er ikke d"en Sligs Kritik, Apostelen tormaner os til at udsve,. -Apostelen taler tjl saadanne, som er avlet ai Sandiedeos Aand, Hellighcdens. Ydmyghedens og Kerligbedens Aand, De, som mere og mere udvik]er Aandens tru ter, vil forst og lrernmest ive Agt paa deres egne IYrangler, mdens deres Kerlighcd til andre vil bringe dem lil at undskylde disse saa meget som muligt, Men medens denne Kerlighedens Aand med Ret[e beier over med Brodrenes Feil og Skrobetighed:r, maa den ikke cesto mindre soge at gore vel imod dem _ ikke ved Splid,og Strid og Kivagtighed eller ved at irettesette, bagtale_ og iirde Feil hos andre, men paa en j[aade som Karlighoden, den gyldne Rettesnor, kan billi;;. -'uil Med- Mildhed, Sagtrnodighed og Ou"rbe.enh"d rt'erh hedee taa os til at undskylde hverandres Svad_ heder o[ samtidig bringe os til ar hjelpe hu;r;rrj;" ud af dem,-idet vi husker, at vj selv er skrobelige. De.ushih-helige. skal ikke hjalpes og opmuntres til at lorts@tte i det urette, men bor i Venlighed oli Karliphed paamind -'s om, at Gud er en Ordenens C,ia,.g "-t j lutr. ka-d gaa lrem i hans Lighed og Gunst i iamme I,orhold, som vi retter os efter Ordenens Love. De bsr paamindes om, at inlet staar Guds Anordaing fjernere end Anarki, oe at naar selv verdslige M"rrn""rk". "ne elder det frincip, at den verste RegerilgsforE, man

17 332 Den nye Shabning kan taenke sig, er at foretrekke lor Anarki, saa maa Guds Folk, som har faaet et sundt Sinds Aand' den hellige Aand, saa meget desto mere anerkende dette Priniip i Menioheden, Aposteleo lormaner os lil at underordne os hverandre i Herrens Sa$s Intcresse' Hvis vi alle var fuldkomtre, o$ hvis vor Forstaaelse af Herrens Vilie var luldkommen, saa vi aliid havde den samme Oolattelse. vilde vi ikke behsve at uaderordne os hverandrer men eftersom vi nu dsmmer {orskelligt er det nodvendigt, at vi agter hverandre os hverandres Synsmaader oc Aaskuelser. og at enhver sager a[ giye nodet eftor fo"r Fredens Skyld, ia' give fuldstendigt eltir for at b:vare Aandens Enhed i Fredens Baand inden lor Kristi Legeme, saafremt da ikke no$et Princip vil blive krenket derved. De uskikkelipe eller uordentlige er maaske ikke helt at dadle Ior d.,ies Tilstand, Man e er fodt uordentlige op er derlor tilboieli e til at vere dette i Klededragt """"u"1 som i alle andre Henseeoder. Dette er saaledes en al deres Svagheder, og vi bor have.&ledlslelse med dem i denne Hlnse"nde, men dog ikke tillade at det kommer til at skade Guds Menifhed, saaledes at den hindres i at studere Sandheden eller bliver mindre brugbar i Sandhedens Tjeneste. Gud sosker ikke en saadan Sagtmodighed hos sine Folk' at de viser en svad Optreien oir lor de uskikkelige eller uordentlige' tvt"n Us. i al Karlighed, men med Beslemthed, vise dern' at eltersom Orden er Himmelens forste Lov, maa den skattes hoit al dera, som er himmelsk sindede, o$ at det ilerlor vil vere uret al Menigheden at tillade en eller to eller flere ai sine }ledlernmer at kraake de Forordninger, som Gud har {ivet os i sii Ord' Ikke alle slal Paamiude, Selv om Apostelen saaledes henvender sig til hele Menidheden, vil dei doa v@re en stor Feil at tro at han ieate, at hver enkelt i Menigheden skulde paaj I Dens Orden og Disciplin 333 minde. At paaminde paa en eiis og gavnlig Maade er i Sandhed "n meg"l vanskelig Sag, os kun ganske faa formaar at Eore d.el. Ved Valg alleldste bor enh'tet ivlenighd velge dem, som er mest udviklet i aandelig Herueende, of son desuden har saadanne nalurli e Egenskaber,.io- (u, d". vel skikhede til at vere Menighedens Reprisentanter, ikl<e blot hvad angaar Ledelsea ai Msdeme o, s. v,, men ogsaa til at optetholde Orden paa disse og til at paaminde de uskiklelige paa en viis oll kerlig,- men bestemt Maade. At dette er Apostelens Tanke fremgaar klart al de to loregaaende Vers, i hvilke han si{e;:,,vi beder eiler, Btsdte, ot I shonner paa ilem, som arbelder iblandt eder ot er eders Forslonilpre i Herren oe p-aaminder eder, oe a!1er defl hoilie i Ke iehed - lor derci cernin4s Shyld. E;ld-Frcd ned hoe,-randre!. Derson Menigheden har bedt om himmelsk Visdom og har sogt at udove denne ved Valget alleldste, er det klart, at de, som saaledes er blevet valgt, var agtel me$et hsit, Og da man ikke bol.telge saadanne, som er nye i Sandheden, maa de have veret skattet od valgt for deres Arbejdes Skyld, {ordi Brodrene mente, at de havde et stort Maal af Kerlighedens, Visdommens og Sagtmodighedetrs hellige Aand foruden visse naturlige Gav:r of Egerlskaber, som iorde dem skikjret til denne Tjeneste. At "holde Fred mei hverandre., som Aoostelen formaner os til, vil sige, at Menigheden efter at have valgt disse.leldste til at vere dens Representanter bor vente ai dem, si de udfstet den Tjineste, huo il d.e et bleoet oslgt, of tlen enkelte bsr saaledes ikke selv paatalie sig at irettesette eller paaminde. Nei, Guds Folk bor, som vi allerede har set, ikke dsmme hverandre personlig, og kun Menigheden som et Heie kan fratape nogen det Privilegium at komme til Moderoe og nyde Vennernes Samfund, Vi har set, at dette kan kun ike, elter at de lorskellige mere private Skridt er tapet - altsaa elter at alle Anstrengelser lor a[ opnaa en lredefig

18 334 Den nye Shdb^lll{ Dent Otden oe Dlsciplin tr's Ordning har vist sig irugteslsse, og Menighedens Intet' esser nu e! alvorlil truet som tolge at uverlr&oerens urette Fremlerd. Mer i den Tekst, som vi nu er ved.t uoa"ttrg", formaner Apostelen Menigheden til at,"krno"" pia dem, soru den har valgt til at vare- dens Represenlanter. Den skal s: heu til dem og vente at dem' at ie vaader over Meni{hedeos Jnteresser og Paaminder de uskikk-elioe. indtil Forholdene bliver saa alvorlige' al de maa brinles trem for Meoigheden som Domslol' Oliedlige lreltes@ltelser bor vcrc sieldne' Det kan under nogle Omsteudigheder vere^nsdvendiqt, at denne Paamindelse sker olleutligt lor lvl mgij".l-*"l"a"t t"t Apostelen si(er til Timotheus: 'Dem'.o. ru"a". laabenlysi]. iretteset dem lor alles Aasyn' i;;^i';;;;"'j" u"'ar"'^u have Frygt'" [1 Tim.oth:us S, ZO.i f" saadao oflentlig Irettesettelse Iorudseetler aaturiiavis, at iler er begaaet en ofleotlig eller aabenlys Slnd ;, melet aluotli{ Att' Hvor der har fuudet eo ri"n".qftiait" Sted ira Meuighedsordenen' maa de,6l?"ti.ilii".i hellere ledet a{ Kerlighedeas Lov' den s"ij"" n"tt""".t,,give AEt paa hverandre, saa de op- {'l'*-", hu"rund.e -[il K@;lighed o$ Sode Gerninger"' oo da vil de sikkert forstaa' at en privat Samtale sa!.(r' sioticvis vil vare til langt storre Hjelp lor den trkelte end en ollentlig lrettesettelse, som kunde skade eller ".-" ""-frf *t"'llattrr Elanske unodvendigt' hvilket ikke tita. "t." elter Kerlighedens Anvisninger' Ilen-9e1v.91 eo,reldste maa irettesette en alvorlig Synd.offerltligt' bsr det ikle desto mindre ske i K@rlighed og meo O^L.i t- al retlede den tilretteviste og hjelpe ham ;ib";;, ikl" paa trogeo Maade Io:'at vanere ham eller ;;; "Ti;; f.- boit. Nei, det er ikke de Aldstes Sa$' """" a" ljt""*tt"r. at udelukke nogetr fra. MeliEleden eller deos Privilegier' Deite kan, som vi har set'.kun lvleuidheden som et Hele gsre og I6tst,ette: ut. 1"Y: hort Sageo taie, saa at de! alklagedi har taaet lulq Anleduing til at forsvare sig eller omvende sig og blive tilgivet, Den enkelte Meaighed eller Ehhlesia, Herrets indviede, representerer tilsamoen Herren, sredens de.leldste blot repraselter r Jvleaigheden - valgt, som de er, efter Menighedens bedste Forstaaelse af Herrens Valg, Det er derlor Menigheden o! ikke de,ieldste, som kan trefle den endelife Algorelse i alle saadaune vigtige Sager; en.leldstes Afgorelse kan altid underkastes en ry Ptove ai Medgheden os forandres i Overensstemmelse med, hvad den aoser for at vere Herrens Vilie. Da vi uu er ved at undersose dette Emne, vil vi gtandse _el Oieblik lor at sporge om, hvor lanlt Menighedens Myndi{hed gaar tii dii:kte eller indirekte elljr g:-a!em _sing. ldste at paaminde de uskikkelige og til sidst udelukke dem fra Samlundet. Menidheden -har ikke Magt til at udelukke dem lor stedse. bersom etr Broder har fejl:t over lor en aoden Broder eller over fo,r hele Meaigheden og derpaa vender tilbafe og sifer:,je-g- aogrer miu Feil o! lover, at ieg lor Fremtiden skal besirebe mig lor at handle ret", da bor man Lilgive ham_ helt oe luldt, lige saa hjertcligt, som vi haaber, at tlerren vil tilgive os alle vore Overtr@delser. Iugen uden Herreu har lvlagt eller MyrdiShed til at afskjre logetr lor evi{t - Iv1agt til at borttage eq Gren fra Vintreet. Vi leser, at der er Synd til Doden, Ior hvilkeu det Er unyttigt at bede (1 Johannes 5: 16l: men vi Eaa vente, at en saadan lorsetlig Synd, der bliver straffet med den anden Dod, er saa aabenlys, saa graverende, at alle, som har Samfuld med Herren, slraki vil kunne indse dette. Vi bsr ikke dsmme orn, hvad der bor i andres Hjerter; thi vi kan ikke lase Hierterne; meo h.vis de slmder med Vilje, begaar Synd rit bsa"", uiiael ut:. sig :tkx1t udadtil, enten ved at de fornegter d:t dyrebare f orsoningsblod, dersom dei er Leresporfsmaal, Ld qild9" eller ved at de hengiver sig til en uioralek Vandel, dersom de er vendt tilbage til at vandre efter

19 Den nye Shtfintn( Kodet ligesom 'den toede So til at velte sig-i-salen<' bui ". Juuau"o", - der ogsaa omtales i Hebre-erne O,'q-ai to :26-31, - Apostelen aalvarer os imod at have nogeo som helst Omgang med Vi bor hverken spise "a"'o -1"J-a". "rl"t.jiiig" i vore Huse eller bvde J"r *U.o*"tt 7 Johannes 9-11)i thi de, som -pleier Omgang med dem eller-bydettem velkommen' vil bhve Urr-aotJt, som om d" selv var Guds Fjender os delasti$e i hinis onde Gernin{er eller Leresetninger' llen nojet ganske andet blver Tilfeldet med dem' som,vandicr -usommeligt' En Broder eller Soster' ;; ";;;i;i";i"r ordjnens Skvld' bor ikke behandles "om.o Fieade el1er anses lor en saadan' men som en tiru"r""a'" S.oa"", saaledes som Aposteler sieer senere frl" itii..a"t Brev til Thessalonikerner "Dersom nogen ii.f.-"'fta* ".tt Ord her i Brevet [dersom ban- vandrer uskikkeliot, er uvillip til at uoderordne sig sund forlult -o oa Aode kerligt Ordensprincipperl ' da m@rk eder -intet tti.i ttu" Samkvem med ham, lor at han naa skamme sic! DoE skal I ikle aste bam lor ea l.letoe' -""-"""-ria" *. som en Broder! (2 Thessaloniker 3t 14, 15.1 Et Tillelde som dette indbelalter' at er g"ri"" ^'"b""lv"t modsetter sig de Ordensregler' som.qoj"f"".orn H"rr"n. TalerJr har meddelt os: o "tt'tuuau" offentlig Modstand mod de rette Principper ;;.-it-.ii;jtt"t af- Menigh:den, dersom den fioder' at ""it..i""a" Brodet vjndrer saa uskikkeligt' at hart ;;;';;;;t"d"". Hvis han ikke vil tage imod Fotnufi oc l;de sig undervise a{ Herren liennem Apostelen' bjr han aases lor saa fuldstendili ude al Llarmonl meo 5uodh",l og Ret, at det ikke lpngere vil vere ret at lade bam nyde Sao{undet med Blodrene' loreno mn i"f--.re t"; disse rimelige Forordninger'- Brodrene bor ikke Caa lorbi ham paa Gaden. som om de i.t(ke kender ir"rn, T -"" l"tt"ndle ham hoftigt Han bsr kur udelukkes fra Meuighedens seerlige Privilegje! og tra den "*"-iig" b."a*ug" Omgaog' som de trolaste kan oyde' Dens Orden oe Disciplh 33? Dette er ogsaa Tanken i Jesu Ord:,[f6q skal vere lor dig ligesom en Hednin[ og en Told:r." Herren mente ikke, at vi skulde fortradi$e en Hedning eller en Tolder eller paa nofen Maade behandle dem uvenligt, rnen blot, at vi itke skulde have Omgang med dem som med Brsdre eller s6ce deres Fortrolighed eller som nye Skabninger vare lorl.rolige over for dem. Troens egne skal sammenknyttes og sammenbindes med gensidig Kerlighed og Sympali. Det er disse herlige Privilegier og Velsign:lser den udelukkede Broder gaar Glip ai. iudtil han forstaar, at han maa Iorandre sig lor atter helt at kunr:e slutte sip til Guds Familie. Dette viser, hvorledes Varue, Hie*elighed og sand Broderlighed bsr vere fremherskende blandt dem, som er Lemm?t paa Kristi Legeme. 'Trsst de modlaldael" Idet vi gaar videre i vor Undersogelse al Apostelens Orcl i 1 Thessaloniker 5:12-15, le{ger vi Merke til, at Menighedea skal troste dem, der har et svaet Sind, (Vers 14, eug, Overs.) Der siges os med andie Ord. at den hellige Aand forvandler ikke vore dodelipe Legemer, saa at alle Svagheder luldstendig overvindes. Nolle har svage Sind, medens andre ha. svig. Legemer, og de behover alle vor Medfslelse, De, der har et skrobeligt Sind, vil ikke blive helbredt ved et Mirakel; men vi bsr heller ikke tro, at de ikke hsrer med til Kristi Legeme, {ordi de i deres Svaghed ikke iormaar at begribe Lengderne og Bredderae og Hojderne og Dybdcrne iguds Plan. Nej, ligesom Herren ved Udtagelsen ai Menigheden ikj<e blot soger dem, der er veludviklede i legemlig Henseende, de sterke op krafti!e, saaledes soger han heller ikke blot dem, der er sterke og kraftige, hvad Sindet angaar, oll som er i Sta[d til Erundig at genaemtaenke og analysere hver lille Del af Guds Plan. Nolile ai Legemets Lemmer har saadanne Evoer, men a:rdre er svagsindede og kan eod

20 338 Den nye Shabnin4 ikke tilefne sig saa meeen Kundskab som de fleste. Hvorledes skal vi troste disse? Vi svarer' at saavel de.4ldste, naar de lremstiller Sandheden' som alle Menighedens Medlemmer i deres falles Omliergelse bor troste disse - ikke netop ved at vise deo deres Svadhed oc have Overbereoh-'d med den, men snarere ved-ikke a-=t vetrte lige stor Dygtighed og Itrdsigt hos alle, det hster med til Guds Familie. Ingea bsr hevde, at de, der saaledes staar tilbage, hvad Evner an$aar, derlor ikke horsr med til Kristi Legeme. Det er nesten den samme Tanke, sorn lremholdes i den danske Oversettelse:,Trsst de modlaldne!. Nogle man{ler al Naturen Mod o$ Kamplyst, og hvor god en ViliJ, de end har. o! hvor trolaste de end er i dercs Hierter, kan de do{ ikke som de andre Lemmer paa Legemet nvare steike i Herrenn eller "stride Troens gode Strid. udadtil. Men om de skal komme til at hsre med til Sejrvinderne, maa de dog llegge tor Dalieu baade over lor Herren og Brodrene, at det er deres Vilje' deres Hensigt at vere modige oe trolaste. Vi bsr alle iadse, at Herreo dsomer sit Folk elter, hvad der bor i deres Hjertet. Og om disse svagsindede eller modlaldne har haft Viliestyrke aok og et tilstrakkeligt st@rkt og klart Sind iil at latte Grundsaadhed"roe i Guds Plan om Ge4losningen i Kristus Jesus of om deres egen Retlerdiggorelse ind lor Gud, og hvis di endvidere oaa denn" Grundvold har indviet deres alt til Gud, bor vi i enhver Henseende behandle dem saaledes, at de kan lab, at de helt og luldt betragtes som Lemmer paa Kristi Legeme, og at detr Omsteodighed' at de ikke kan udlegge og maaske heller ikke saa klart Iatte de enkelte Trek i Guds Plan eller forsvare den saa lrimodigt som andre, ikke kan b?tragtes som et Teon Daa, at de ikle er adtaget al Herren' De bsr ooiruoir", til at ile lremad paa Selvopofrelsens Vej i Guds Tieneste, idet de gor alt, hvad deres Hender fiuder ai gore, til Hzrrens Ere og til Velsignelse lor Dens Orden og Disciplin 339 hans Folk. De bor trsstes med, at alle, som bliver i Kristus of udvikler hans Aands Frugter oe vandrer i hans Fodspor, i Selvopolrelse, vil i sin Tid laa nye Legemer med fuldkommen Virkekraft. Da skal alle Legemets Leomer blive i Stand til at kende, saaledes som de er kendt; men indtil da, Iorsikrer Herren os, vil hans Kralt blive aabenbaret saa meeet desto mere i Yor Magtesloshed, rta{ eder al de slrobeligel" Dette indbelatter, at noale i Menigheden er skrobeligere eod andre, ikte blot i legernlig, men ogsaa i aaodelig Heoseende, idet nemlig deres menneskelige Orllaoismer er saa sdela{te, at det er langt vanskeligere for dem at vokse o4 ujvikles i aandelig Retning som aye Skabain{er. Saadanne bsr ikl<e stsdes bort fra Legemet; thi hvis Herren har agtet dem verdide til at faa Kuadskab oo hans Naade, da vil dette vere et Bevis paa, at hatr ollsaa vil kunne hielpe dem til til sidsl at blive Sejrviodere ved ham, som elskede os og k6bte os med sil dyrebare Blod, De bor styrkes oli opmuntres med Bibelens Forjettelser om, at naar vi er sva6le i os selv, kan vi vere sterke i Herren op i hans Veldes Kraft, idet vi kaster al vor Sorg paa ham og ved Tro klynger os til hans Naade; og -min bor vise dem, at netop i deres Magteslosheds og Fristelses Stund bliver den Forjettelse opfyldl paa dem:,min Naade er dig nok; thi Kralten luldkoomes i Mapleslsshed.o Hele lleni{heden kan vere oed til saaljes at troste og opmuntre, sksrt de,leldsle naturligvis har en serlig Opgave og et s@rligt Aasvar over lor disse, eltersoi de er Menighedens og Islgelig Herrens valgte Re_ presertanter. Elter at Aposteleu i sin OmtalJ al de Iorskellige Lemmer paa Leliemet har talt om pastorer o$ Lerere, taler haq oesaa om nogle, sorn et sat ^til al hjelpe". (1 Korirthier t2 t 28.J Dei et ojensynlili Herren velbehageligt, at alle Menighedeas Mediemmer saaledes

21 3,10 Den nye Skabning soser at hielpe, ikke blot de '1Eldste, der er valgt til uil.t" Munilneaens Representanter, men ogsaa hv-eraidre, idet vi-gor det gode imod alle, cite! som vj har Leilighed, men mest imod lroens egne' rver lansnodige ibod allel< Naar de nve Skabning:r lolger denne Formaning -tii "t ti"" f"r[i.ai!l"a ou"t for hverandre under alle OmstencliphJder, ipda er de, at de ikke blot viser det t"ti" Sioa?t"o ou"i loi hu"tuttdte' men at de d:suden udvikler i d& selv en af den hellige Aands mest ophsiede Fruoter. Langmodighed Langmodighed er en AJ;J;tt F'ili,,o. "d"' "i rig Leilighed til a1 le ge i."-p"?" 1-?r1" Liv:ts Forhold saavel over lor dem ;d;""i;;";-i; inden Ior llenigheden; og vi gor vel i at komme i Hu, at hele Verden har Krov paa vot Langdodighed, Dette vil tsrst, staa klart lot os' naar vj l"aar d-"t rette Syn paa den sukkende Skabnin[s Tilstancl. saaledes "o* d"ott" er aabenbaret Ior os i Bibelen Der linder vi hele Faldets Historie oa ser' h;;;il"" ;n" r.t- ur.t lide under det' Der ser vi Guds L""l-.a1prt"a over lor Syndere oi haos unde-r[ulde Kr"t'iiph"d der tik ham til at getrlose dem og til jkke lil ;;;";. o..o'g lo', at hans Menighed. skulde ;ii;;d"tet? og loliet op af det dvbe D-vnd. og ai ForJ*.u"litt. G"rav. Syndens og Dodeos Vo-ld' p9n til ossaa at trelfe herlige ForrnstalttrinEer lor nele M"rr'o'"rk"r,"rd"o"o. Ja, d1r ser vi o saa,.-"t f,t:l"i i Sandhed b:linder sig i en meget vanskehg -stllllng' idet 'd;;; den er besoaret a[ Modstanderen' >denne verdens ;"; Iorblinder og bedra$er den - 2 Korinthier 4t 4. En saadan Kundskab maa indgive os Langmodighedl Oo har vi Langmodi6hed over for Verden' hvor meget ;:r;;^; ui di it t ""t'uuu Langmodigh:d over lor dem' som ikke l@n(iere er af Verden. men ved -som.buos Naade har laaet Tilgivelse i Kristus Jesus' er blevel Dens Orden oe Disciplin 341 optaget i Guds Familie o$ nu ssger at vandre i Kristi Fods ori Oh, hvilken k:erjis og overb@rebde Latrgmodl hed Lo, i ikke vise over lor disse vore Meddisciple, f.emmer paa Herrens Legcnel Ja, v han ikke andet end vere langmodige im;d dem. Og om vor Lan$modighed skulde briste, cm vi viser os utaalmodise over ior nofen af dem. vil Herren silkert serlig misbillige det oi oau eo eller anden llaade revse os derfor, Desuden er-det Dodvendigt. at vr i slor Udstroekning viser Langmodifhed over lor os selv i vor nuverende Slagbed og Sk;beli{bed og i vor Kamp mod Verden, Kodet o{ Modstandeien, Eiter som vi lerer at lorstaa dette, vil vi blive i Staad til at vere mere langmodige imod alle.,se lil, al itrgen gelgelder ao{ea ondl raed ondt,n Dette er mere e11d et Raad iil den enhelte, det er en indstendig Formaoing, der er henvendt til.lvlenigheden som et Hele og gelder hver enhelt Forsamling af Herrens Folk. Det lremslaar al deu, at det ille vil vere at blande sig i andres Sager, om Menigheden skrider ind, naar den ser, at no{le af Troens egne er opsatte paa at hevne sig, at betale igen, at geng@lde ondt med ondt, enten over Ior Brsdre eller over lor udenforstaaende. Det er -Nleaigheders Pligt at se /il saadant. >Se iil, at ingen geag eldel trogen ondt med ondln, betyder, pas nu je paa, at denne rette Aand findes og lolges i eders Midte, iblaodt Bradrene, Om de.4ldste Iaai at vide, at noget saadant som her omtah lindes i Menighedea, vii det Iolgelig vere deres PliEt venligt at pa-aminde de paageeldende Brsdre eller Ssstre om Herrens Ord: of hvis disse ikke vi! hsre dem, vil det vaere deres pli i a[ bringe Sagen Irem lor Menigheden o,",",, o..."u, Og nu bliver det da llenighedens bpgave at noje under_ ssge alt det urette, der er blevet beqaaet, Vi skal ikke blot. saaledes se til hverandre og i kerlighed og med Interesse vaage over hverandre Ior at passe paa, at

22 342 Den rye Sbabnlng ingeu Caar tilbage, men vi skal ogsaa se til, at alle i Stedet for elterf6lper det liode. Vi bor glaede os over oli opmutrtre ethveit fegn paa Fremskridt i deo rigtige R;tnin$, idet vi baade enkeltvis og som ForsaulinEer af Herrens Folk iver det vor Stotte. Om vi saaledes lolger Apostelens Formanin, kan vi altid glede os' og det med god Grund; thi naar vi saaledes hialpet hverandre, vil Kristi Lefeme lutdbyrde sin egen Vekst i Kerlighed' - vi vil mere od mere vokse op til Lighed med vorl Hoved os blive alt bedre skikket til at blive haos Medarvinger til RiEet, 'Lad or dive AEI paa hvetandte, saa vi opflarnner hverandre t KerliEhed og gode GetDinger" - Hebreerte 10t 24 - Dette er i Sandhed ea skon og kerlig Taoke! Andre giver Agt paa deres lledmennesker for at linde Fejl hos dem eller Ior at nedslaa deres lvlod eller for egen' kerligt at udnltc deres Svafheder; men de nye Skabdnlier maa gore ligc dct modsatte. De bor le!$e 'J.ole Merke til hverandres Anleg og Tilbojeligheiler for at undgaa at silir eller liore no et, der unodvendigt kunde saare, opvekke Vrode o, s. v,, og de bor soge i Stedet at opflarnme til Kerlighed og alt godi, Hvorfor er det saa? Gaar ikhe alle Verdens, Ksdets oc Di velens Bestrebelset ud paa at opllarrme eller e-gge os til lvlisund rlse, Selviskhed og Skinsyge, og d; de ikke ud paa at forlede os til at synde i Tanke, brd og Gerningi Er det da ikke under saadanne Omstendigheder paakraevet at formaae de nye Skabninfer' Kristi Legenes Lernmer, til ikke at lade sig saaledes Iorlokke eller op@gge, mer til i Stedet at soge selv at virl,e opllammende og eggende i den modsatte Retninf - til Keerligbed o{ gode G:rninger? Jo, ligcsom enhvcr anden Paaniadelsc og Formaoing i Guds Ord er sikkert ogsoa denne beretti$et saavel som nodvendig og tryttig' Dew Orden oe Disclqltn 343 rfonso lkke al kom:ne saehe!,".saa oi ihhe lo 4lsmmer at-aomme sammen, som nogle har for Shih. men lormonet, o! del soo meget mere, som I sea a, Dagei n@tmet si!.o - Hebreerne 10:25, Grutdteksten, Deu Formaning, som llerreo gennem A-postele! giver sit Folk om at komme samtnen' er i luld Overenssleomelse med haus eprre Ordt 'Hvor to ellet lre et forsamlet om oit Navn, der er jeg midt iblandt dsm.. (Mattheus l8r 20.l Hensidten med disse Sammenkomster er klart vis[; de skal tie-ne til gensidi Opby[Selse og Fremgang i aandeliq Henseend:; de skal five os Lejlighed til at opflamme o{ in6pirere hverandre til stsrre oli storre Kerlighed tif Hetren os til hverandre samt til paa alle Maader at ssge at gsre flere [ode Gerninger, hvorved vi kan herli{{ore Faderen, faa endnu stsrre Velsignelse af Samlundet med Brodrene o efterhaanden bringes Lil at gsre det Eode imod alle, elter som vi har L:ilighed. Dersom den, der siger, at han elsker Gud, dog hader sin Broder, ved han ikke, hvad haa siger; han bedra{er sig selv. (1 Johannes 4:20.) Og vi tror, at de, som siger, at de len(es efter at vere sammen med Helren og blive velsignet ai ham, begaar en lignende Fejltagelse, hvis de samtidig forssmmer at komme sammen med Brsdrene og ikke rigtig setler Pris paa at have Omgang os Samfund med dem. Ifolge Naturens Orden maa elhvert meoneskeligt Vesen soge Selskab. Erlariafeu viser os, at det Ordsprog er sandt, som siger, at,lige Born leger b:dst", Vi kan derfor vere sikre paa, at om vi ikke setter Pris paa, lenges elter og sadlr Saalund med de aandeligsindede, er del et Tegn paa Doget sygeligt i vor aandelige Tilstand, Det_naturlige Menneske elsker oli verds tter Samlur:det og UmganEer med sine ligesindede og ordner og traefler Aftaler med d-rrr om Forretningssager og Fornojelser, sksnt deres Ielles verdslige Forhaabninger og Planer e.r yderst ringe og ubetydelige i SammenJigning med del nye Skabnings overmaade store og dyrebarc For-

23 U Den aye Shabning Det* Orden oe Disciplin 345 haabninger. Vi mister ikke vor Lyst til Samlunil med andre, ved at vort Sidd bliver omdannet al den hellige AaaC; meo deane Lvst ledes blot ind i nye Retniqger, hvor vi linder rie Aalcdning til at samles lor at undersoge og drofte s;a trtydtringslulde Emner som Syndens og den sukkende Skabnings Historie i Fortid og Nutid, Cuds egne Udsa{n om den sr:kkendc Skabnings Genlosning oa kommende Befrielse, vor himmelske Kaldelse til ai blivc Medarvin{er med Jesus, Beviserne for. al vor Forlosnilp stuoder til o.s.v HvilkeL udstra&t Omraadc for Tanke, Ior Studjum, for Samfund og Fellesskabl -&lan kan ikhe undre sig over, at vi siger' at den' som ikke setter Pris paa sine Leiligheder 1il at komme sa:nmen med andre for noje at undersoge saadanne Emner som disse, er aandelig syg i en eller anden Henseende, hvad enten han lorstaar at bedomme sin e{en Sygdom eller ej. Han lider maaske af en eller anden Art ai aandeligt Hor.mod og Seh'tilfredshed, som laar ham til at sige 1i1 sig selvr Jeg behover &ke at gaa i Kristi Skole sammen med hans andre Ellerlol$ere Ior at blive oplert sammen med dem; ieg vil tage Privattimer hjemme, og Herren kan da oplere mig aleoe og give mig dybere og mere aandelige Lektier, Maage synes at vere beheltet med en saadan aandelig Egeakerlighed, idet de arrser sis selv lor bedre end andre al Kristi Brodre os mener, at Herren skulde alvige lra sin sedvanlige Frem$an{smaade, som han saa klart har udpeget for os i sit Ord, for at tjene dem paa en serlig Maade, blot lordi de tenker hoiere om sig selv, end de bor tetke, og lordi de lorlanger det aj ham. Saadaoae Btadre bsr t;enhe paa, at Gud iftke har givet dem et eneste Lsfle om, at han vil velsigne dem, saa lenge de er i en saadan Hjertetilstand og opforer sig oaa den Maade. Tvertimod; ugud staar de holleerdige iile stoltel imod, men de ydmyge giver han Naadeu. Herren velsigner dem, som horer og adlyder hans Formanin{er, som han sigerr "Dersom I elsker mig, da hold mine Befalinpert" For dem, som er i en rel Hiertetilstand, er det luidt ud nok' at Herren har paabudt. at vi skal komme sammen i hans Nalrr, at han har lovet serlice Velsidoelsel sadep til saa faa som to:ller tre. d., a-dlvder [ar, at M"nigh"d"n billedligt lalt er hans Legeue og skat laa Hieelp 'i Forhold til hver enl<elt Dels tilmialte Virkekraft" oe skal opbygge si selv og "opbygse den ene den anden af Lemmeroe i all' AandeDs Frugter, atle Karaklerdydcr. Uodcrtidea skyldes Sygdommen lkk" direkte aandelig Egenkerlighed, men en delvis Forssmmelse af Guds Ord, idet man har lestet Lid til den menneskelige Forstand og har ment, al Foriettelsen "de skal alle vere opleert ai Gud. indbefatter, at hver enkelt shal rare oplert lor sig. Apostlenes Fremgangsmaade og deres Lardomme saavel som Guds Borns Erfarinfer modsiger absolut en saadan Tanle, Vi bor paa den anden Side heller ikke le ge V@gt paa blot at kunne opvise et stort Antal og optr@de med stor Pra$t for at vinde Arseelse, men bor huske, at Herren har lovet sin Velsignelse til nto eller tre, som er lorsamlet om mit Naun", Ligeledes har vi Apostelens Formaning om, at "ai ikke lorssmmer at komme sammeo<. Jesus og Apostelen gor sig ilhe til Talsmend for en sekterisk Aand ved her at lade Guds Bsrn forstaa, at de ikke bor samles til verdslige, men til kristelige Sammeolomster, idet nemlig de bor kornme sammen, som kender Guds Naade og har modtaget den, saa at den har bragt dem lil helt og fuldt at indvie sig til ham og hans Tjeneste. De verdsligsindede bor ikke oplordres til at komme til disse Msder; thi de er ikke af os, ligesom,i ikl<e er af Verdenu; og hvis de blev tiltrukket ved lvlusik eller lignende, vilde Hensigten med Herrens og Apostelens Formaning ikke kunne naas; thi hvor Vetdslighed eller Onsket om at behage og tillrekke de verdslige tager Overhaanil vil man meget snart miste Blikket lor, hvad der var den egentlige og rette Hensigt

24 346 Den nye Shobnlng rned Madet, Bibelen siger: "Opbyg eder sefu paa eders helligste Tro-, "sggyp den ene den anden,. "saa \. opllammer huerundre il Kerlighed og ode Gerninger", og saaledes vis--s der os klart, hvad der er deo egentlige og rette Grund til, at vi kommer sammerr. - Judas 20; 1 Thessaloniker 5111i Hebre.ercte 1U24. Lad deru, som lenker ondt, slutte sig sammen, om de saa vil. Lad dem, der tenker paa moralske Forbedrinfer, samles med deres lig:sindede, Og lad de aaadsavlede homme sammen lor mere oel mete at op by{ge hverandre, saaledes som det er vist dem i Guds Ord, Mea hvis de lorssmmer d:tte, saa lad i det mindste ikke Skammen lor de uheldige Folger blive lesset over paa Menighedeos Hoved eller paa de trolaste Apostle, som saa klart og med Eltertryk har anvist den rette Vei og i deres eget Liv givet del Sode Eksempel. Dette betyder ikke, at udenforstaaende skal forbycles Adgang til llenighedens lvloder, hvis de er interesserede nok til at snske at vare med og,se eders Orden" og blive velsignet ved a1 hsre paa eders gudfrystige Tale' Formaainger til Kerlighed og gode Gerninlier o{ Forklarinser over Guds Ord oq Lottet o. s, v, Apostelen viser os dette meget klart i 1 Korinthier Det, vi her legger Vegt paa, er, at naar vi bst komme sommen, sa,a er det ikhe til et Msde for vanlro, hvor man stadig forsrger at boje Syndernes Hjerter, Det staar Syndereo lrit for at komme til Stede; men han bor overlades til sig selv og kao da ia(ttape den Orden og Kerlighed, der er raadeade blandt Guds indvide Bsrn, Selv om han kun forstaar lidt af, hvad han hsrer, han han dof ved at give Agt paa den Hellighedens og Renhedens Aand, der besjeler Menigheden, {sle det som en Bebrejdels: Ior sine Synder; og ved at give Agt paa den Sandhedens Ordea og Harmoni, som behersker Guds Foik, kar han maaske blive ovsrbevist om sio elietl Vildfarelse. - Sammenhgn 1 Korinthier l , Vi vil derfor ou undersslie forskellige Slags Dens Oden oc Disciqlin 347 Iltsder, ron et heldife lor Guds FolL, Forst oq lremmest gor 1'i opmerksoe paa, at atr' daaende deine Sao er der ilke givet Guds Felk strenge Lou. oo A-oordnin-cer som ellers De har luld Frihed til at in?rette sio eft r de forskellige Tiders og Landes veksleade Forho-ld. Frihed til at lolge et sundt Sinds Aand, Frihed til at ss(e Yisdommea heroveufra o! til at aabenbare, i hvor hai Grad de har opnaaet Karakterlighedel med Herreo under Kerlighedens Lovs Optugtelse, Derne Kerlidhedens Lov vil mane os til den yderste Forsigtighed, aa-ar det gelder at indfore noget oyt eller {orandre ilet, som var Skik og Brug i den forste Menighed; ilen vil sose at und aa at foretalie {enoenogribende Forandringer, medmindre de viser sig at vere aldeles nodveadige, of vil selv da solie at vere i ooje Overensstemmelse med Aanden i de Forrnaninger oli Anvisoitrger, der blev givet den lorste Menighed, og som den ful te. I den fsrste lvlenighed har vi Apostlenes Eksempel i deres Stilling som serlige Lercre. Yi har de, ldstes Eksempel, idel de tiente som Hyrder og Evangelister oli proleterede eller talte olfertligt, Af den indgaaende BeretniDg i 1 Korinthier 14 kan vi se, at ethvert }ledlcm af Menigheden blev opmuntret ai Apostlene til at udolte ethvert Talent oli eoher Gave, han var i Besiddelse af, for at herliggore Herrea o tjene Brodrene og for saaledes selv at opoves oll at vokse sig sterk i Herren og i Sandheden ve<l at hielpe andre og blive hjulpet af aodre, Deane Beretning om et almind-.ligt Msde for Meni{heden paa Aposteleos Tid vil vi ikke nu kunne elterfolge i alle Enkeltheder, eltersom det kun var dea Iorste Menighed, d:r havde modtaget de omtalte sirlige "aaadelige Gavero, for at de ved Hjelp al dem skulde kunne overbevise udeulorstaaende os selv blive opmuntret paa en Tid, da det vilde have veret umuligl lor Menighedens Medlemmer at blive opbyfliet eller laa

25 348 Den nye Skabnlng den nodvendi e Hialo uden disse Naade[aver' Ikke desto mindre i;od"i r.i i denne fsrste Meni$hedsorden' som Apostelen har billi{et, visse verdifulde og gavnlige Lerdomme, som Guds Folk nu kan anvende, alt elter de Omstendi heder, hvorunder de samles, Det vigti s=te {61 es at lere er, at vi skal vere til qensidip Hielp fq1 hverandre, som APostelen siget "Opbvo-"d"r ielv paa eders helligste Tro.. Det var ikk; Sfik. at een eller flere af de Aldste predikede regelmessidt eller forso$te al vzere alene om at opbygee Ivliniohedei. Hvert Medlem gjorde sin Del. Do {ik dd.leldsies Gemino storre Betydning, alt elter deres Evner oq Naadefavcr] Detie var sikkert en meget beldig O"rdnino til VelsiQnelse ikke blot lor dem, som hsrte, meo lo-r alle de dettageade. Og hvem kender ikke iil' at selv den daarliqste Taler eller den mest ulerde kan, om hans Hjerte er opfyldt at Kerli$hed til Herren' fremlgre Tanker. som kan blive til Velsignelse lor alle' De lleste ai Menighedens Moder dengan[ var ojensvnlig at li{nende A sjm det, Apostelen her beskriver' Vi vil cmsfrive Beretningen, saa den kan passe paa vor Tid' Det var et blandef Mzde; en kunde lormane' en aaden udlap{e, en tredie lede i Bon. en fierde foreslaa en San{' en leimte lese et Digt, som udtrykte hans Folelser o{ Erlaringer i Overeositemmelse mod Emnel lor lvlsdet' en sjett"e kunde anlore no$le Skriltsteiler, som haadlede om ilet Emne, man var ved al drsfte, og saaledes kunde Herren bruge alle disse Menighedens Medlemmer til gensidi Opbyggelse o$ Velsignelse' Vi *"i"t lk[e, ur d"t aldrig biev prediket i den Iarste Menighed. Vi legger tvertimod Marke til, at hvor som helst Apostlene kom hen, blev de anset som s@rlig dueli{e Udlegger" al Guds Ord: de blev maaske kun en kjrt Tid paa hvert Sted. og det er da sandsynligt' at de i deo Tid vat nesten aieoe om at tale oflentligt, sksnt vi ikke tvivler paa, at Menigheden olisaa da havde andre Sanmenkomster med Leilighed Ior alle til Dent Orden oe Disctqlln 349 at tiene. Andre, som ikke var Apostle, firlgte sikkert Apostlenes Eksempel og pradikede' som I.Eks Barnabas, Timotheus. Apollos, Titus o. s, v., og lignende Friheder bavde ogsaa nogle, som misbruste dem-o$ udovede en ontl Indilvdelsel L Ek". Hymen*us, Filetus og andre' Hvor der ikke er divel noeien bestemt Lov al Herren selv, vil det.,*.. iousrend" lor os eller andre at fastslaa no{en Lo", Vi vil imidlertid lremsette nogle Tanker om visse aandeli{e Sehov, Menigheden har, visse Retninger, i hvilke dln beba,ter at blive betjentr ll Underuisning er nodvendig - saavel mcd Hensyn til rcnt proletiske Spsrdsmaal [Ordets Udlegoindl som i de moralske Leresatninuer oa i alt, hvad der angaar Udvikliogen af dea kristelige Karakter, 2) Ettersom vi har lorskellige Maader at udtrykke os paa, oli vore Sind er llrre eller mindre slgvede, og eftersom vor aandelige Opialtelsescme er saa Iorskellig som f. Eks. mellem dem, der cr spede Born, Kristus, og deo, der er merc modne i Kundskab og i Naade, er det tilraadeli t, at hver er.,lclt ved visse Lejligheder oplordres til at fremstille sin.!orstaaelse ai, hvad han har lert enten ved at lese eller ved at hsre, Ior at han kan blive retledet ved andres Fremstillinfer af Emnet, hvis hans Forstaaelse i nopen Henseende har veret fejlagtig. 3) Der bor vere h11ppige, regelm@ssige ltsder, ved hvilke hvem som hels{ kan laa luld Leilighed til at Iremstille, hvad han mener er et andet Syn paa, hvad der er Sandhed, eod det Syn, som maaske i Alrnindeliphed er blevet antaget og godkendt at vedkomm"ndl Ehhlesia. 4) Ikke blot bsr Guds Bsrn ved alle deres Mader vise deres Hengivenhed over lor Gud ved Tilbedelse; mea Erlaringen viser, hvor avnligt det er, at huer enhelt i Brsdretes Nerverelse muniligl oidnet om si:r- Hengivenhed over for Herrea - enten i Vidnesbvrd eller Bon,

26 350 Den aye Shabning Lere er eadnu t.dveldig, Vort {srste Forslag ialdt Uodervisninf, Vi lever nu i en Tid, hvor man lpotter over alt, hvad der hedder Laresetnincer. od hvor mange havder, at Laere og Tro, har irgen Eetvaiing i SammenligDiDg med Gerninget og et moralsk Lvned. Vi kan ikke samstemme herncd. da vi ser, at det afgiort er i Strid med Guds Ord, hvor der Isrst od lremmesi leglies Vegt Paa Tro og dernest paa Gerninler, Det er vor Tro, som anlages af Herren; os i Overenistemmclse med vor Tro vil han belsnne os' skont har med Rette veater, at en helhiertet Tro vil medlsre saa mange gode Geroinger, som Lerkarrets Svadheder vil tillade. Dette er den Trosreglel, som overalt 'er fremholdt i Skriften' "Uden Tro er det umuligt at behage Gurl," "Dette er den Seir, som har overvuadet Verdeq vor Tro,u (Hebreerne 11:6; I Johannes 5:4') Ingen kan blive en ret Sejrvinder, meiloindre han tror paa Gud o{ Daa hans Foriattelser, og for at kurne iro paa Gud-s Foriettelser maa han kunne lorstaa deo' Man vil kua kuane bhve sterk i Troen i saume Forhold, som man lorstaat Guds Plao og de storste og dyrebare Foriettelser. der er lorbundet med den' Lete of Undervisniag er derfor ai stor Betydning ikke blot for at opnaa og besidde den Kundskab, som Guds Bsrn maa hat., f""-lit den Kundskab, som Verdeu har an$aaende det, der horer Gud til, men iser soo Fol{e af dea Indllydelse, deane Kundskab vil udsve paa alle vore Forhaabdoger og Maal, la, paa hele vort Liv' "Deu, som har detie Haib til ham, renser sig selv" (1 Johannee 3:3), siaer Bibelen i fuld Overensstemmelse med de her - Iremfsrte Tanker, Den, som vil bestrebe sig lor ai rense sili selv, hele sin Livsvandel, maa, om det skal lvkkes lor-ham, begynde, saaledes som Skriften siger' med Hjertet og naa stadig $aa fremad' blive mere o$ mere ren ved-hielp af de impirerede Lsflet' Delle iadbelatter Kundskab om Kristi Ler. Dcns Qnlen og Dtsciqlin 351 Det er imidlertid {aaske paa sin Plads, a1 vi ltlart skelner mellem Kristi lare og Menneskels Lere. Kristi Lere er det, som han selv og hans inspirerede Apostle har fremsat for os i det nye Testamente, Jvlenneskers Lere finder vi irenstillel i deres Trosbekendelser, hvoral mao e Croft oe alvorligt alviger fra Kristi Lere, oll som alle er indbvrdes uoverensstemmende, Det er heller ik-ke tilstra*keiipt, at vi eeo Gang setter os ind i Leren; thi, som Aoosleler fremholder, rri modta{er Guds naaderige Skatie i daarlige. utette Lerkar, s-aa hvis vi ophorer med at modtage, vil vi loleelig ophore med at have. Det er derlor saa nodvendigt. at vi bar "Bud paa Bud, Regel paa Regel(, og at vi siadig foroyer og geooplager vort Studium ai Guds Plan, idet vi bruger alle de Hielpeoidler, vi ved Guds Ledelse kan f"aa, og saa vidt Euligt soger at adlyde Apostelens Formanin! onr rikke at blive glemsomme Hotete, men Gerningens usrere. og saaledes,ordets Gsrereo, _ Jakob tt 2i Vort andet Forslag vil maaske ikke straks blive saa hsit verdsat som det fsrste. Maage om ikke alle er tilboielige til at meae, at kun saadanne, soe kan Iremstille_ Saadheden klarest, mest flydende og mesl nsiaglig, bt fremstille den, medens dl andre blsr tie. h-ore og lere, Dette er rigtigt i mange Henseender. vl rnener lkke! at hvee som helst skulde settes til at lere eller-blive sel op til solc Lerere, eller at Menig_ bedeq skulde lade sig undervise ai saadanne, som ik_kle katr undervise, eller som ikke klart forstaar Guds plan. Men der er slor Forskel mellem at s@tte saadanne til at laere, saaledes som man gsr det med,leldste, og al anordae el l{lod,e, hvor alle den nye Skabnings Medlemm_er kan laa Lejligh:d til hort at udhyhhe deris t aneet^e,ller stille _Spazgsmdal, idet deres Sporgsmaal euer r!'rvl eller_,f remstillinger naturligvis ikke skal antages _som Udtryk lor l[enighedens Anskuelse i Alniad:lighed, Ved saadanne Msder kaa rnuusk" nopl" feilagtige Tanler blive {remsat i Form af SprrE"-i"i

27 352 Den nye Shabning - ikke for at opstille disse Tanker som Lerepunkter eller lor at paatvinge,teni{heden dem. men for-at laa dem kritisk ulderso"dr, om de behsver en saadan Uudersodelse, eller for at- faa dem godkendt, om de er anbeialelsesverdioe: mefl saadanne Msder bsr kun holdes' om noge!, som- er vel belestet i Sandheden, kan vere til Ste-de og fremlore bibelske Grundc for sin Tro o! saaledes vii Herrens Vei mere fuldkommcnt, Men nu kan man sdor{e: Hvilken Fordel opnaar man ved at holde saadannj Moder? Vi svarer, at vi hyppi! har set a"" p."t ti"t " Fotdel, de medlorer' Det er ofte vanskeligt' i., i"a"riia"" umuiigt at fremstille sine Tanker paa den enkle.te op mesl ligelremme Maade, og ligel des er det umulifl -{or alle. hvor opdgtige de end er, Iige klart at fattz den samme Fremstillins eller det samme Sili"a". b""i"r har det saa stor Betydning, at der il; tt;-;4t"" Sporssmaal, og at den samme Se'ndhed fremstilles oaa lorskellige Maader, saaledes som ogsaa J':sus {iorie det i sine Lignelser, hvor de forskellige E-n".-'e, fremstillet lri lorskellige Synspunkter' hvorved mar faar el mete fuldstandigt oti, harnronlsk Indblik i det hele Vi har saaledes ossaa lagt Ivte,rle iil, "t ".r klodset og usammenhengende Fremstilling af en Sardhed til Tider er blevet lorstaael al nogle' r.- *f." Itui t "nrr.t latte en mere logisk og sund Fremstillind: Talerens ufuldkomne Uiltryksmaade har i ooele Hens-oender passet bedre til Tilhorerens ringere TeioJ.""uo" og Dommekraft. Vi maa glede os' oaar Evao{eliet bliver forkyndt o$ Iinder Bo i huugrige Hl"rt?r, p"no.- hvilken Kanal det saa end er udsendt',"t p""-tt " siger; "No$le prediker vel ogsaa Kristus for Avinds ogkivs Skyld." Vi l<an kun glede om -os' ttoot" luu", iragt lil en ret Kundskab om Herren'."tlu o. ui er inderlig bedrsvet over de urette MotivEr',1". h", u**t Drivklalten, eller over den ululdkomne liuua" Soa"hb.t er blevet iremstillet paa, som i det u"d"i o.-t. Tillelde. Det er Herren, Sandheden og Dens Otden og Di*iplin 353 Brsdrene, vi elsker, og som vi onsker at tietre, og vi maa dertor glede os over alt, hvad der brinder de snskede Resultate!, oe b6r se til, at vi ikke paa nogelr Maade staar hindrende i Veien. Dette indbeiatter ikke, at de ulociske oq uskikkede bar sattes til at lere i.l\irntgheden, Iigesoa vi beller ikke bsr taake os, at de ulogiskc Fremstillin{er i Almindelighcd vil vatl' dc heldigste. Nei tvertimodr men vi bsr dog ikke Iuldstandig ipnorere del, der. som vi ser, uudertiden kan bruges til Velsignelse [or nogle. og som vi o isaa ser, at den forste Mcnidhed toa Hensyo til, Vi vil nu fremlsre n-odle Tanker til Stotte lor vort tredie Forslaf, Hvor sikre vi end kan vere paa, at vi har Sandheden, vilde det dod uden Tvivl vare uklogt al os at st@nge alle Sporgsmaal o{ lvlodsigelser saa Iuldstendig ude, at kun'dei som ikke bliver anset lor Vildiarelse af Msdets Leder eller af hele Menigheden, faat Lov til at komme frem, Kun det, som komrner ind uoder lalgende Regel, bor fuldstendig afvises: Naar nye Skabninger kommer sammen, bor der ikke drsftes v-erdslige Anliggender, verdslig Videnskab og Filosofi: thi Hensigten er aleae den at studete Guds aalenbarede Ord, og ved Studiet heraf bor.&leni{heden lorst, sidst o1i altid noie skelne mellem Kristi Leres Grundprincippei fsoo intet Medlem maa laa Lov til at rokke ved. fcrandre eller bestrictre) os Drsftelsen ai dybere Leresporgsmaal, som helt og luldt maa vere i Overensstemmelse med Grundprincipperne, Man b6r altid beredeilligt give alle, der har afvigende eller nye Taaker om disse vaaskelige Sporgsmaal fuld Lejlighed til at f'emstille deres Syn lor Menigheden, og der bor vere Msder med dette for Oje. Dette betyder dog ikke, at man skulde hore paa dem om opi om iger, eller at en enkelt skulde laa Lov til at legge Beilag paa og Iorstyrre ethvert Mode og ethvert Emne med sin saerlide Kephest, Lad ham ved passeqde Leilighed, medeus noele, son er vel befestede i Sandhedeo, er til Stede.,2 S t'd

28 354 Den nye Shabning Iaa Lov til at lremstille sin Kephest lor Menighedet saa at den kan blive droftet, og hvis MeniEheden da forkaster den soe ubibelsk, bor hao, selv om han ikke er blevet overbevist derom, i det mindste undlade at treflee dette Emne isd paa Menigheden en lan$ Tid - maaske et Aar - hvorelter han uden al yere paatren{erde atter kan almode om at blive hott, hvilket Menigheden kan iilstede eller ej, alt efter om den anser Sagea for verdig eller uverdig til en nermere Undersogelse, Det, vi oasler at ildprente, el, at dersom der ikke er en saadan Sikkerhedsventil, kan man komme til at staa over for to Farer, Den eae er den Fare, at man kan henfalde til den samme s@rgelige Tilstand, som vi nu ser raadende i alle Kristenhedens Navnmenigheder' hvor det et umuliet at lremkomme med Spor{smaal og nye Taaker ved deres almindelige Menighedsmoder, idet der noie vaa(! s over, at ingen skal laa Leilighed dertil, Den anden Fare er den, at hvis nolien har opstillet en Teori, som efter hans Dommekralt er ret oli sanil - hvor lalsk og ulomuftis den end kar vere - vil han ikke kunne fole si{ tilfreds, forend Meoigheden har hort hans Tanke, og han vil derlor stadig brioge den paa Bane. Men om han derimod har faaet Lellighed til at iremstilie den. maa han. selv om han ikke er blevet overberrisl om, at hans Ansktelse er lejlagtig, dog erkende, at det vilde vere upassende at paanade llenigheden sin Tanke, efter at denne har hort og forkastet den, Vi kommer derpaa til vort ljerde Forslag Naar man vokser i Kundskab er mao let udsat lor at vise mindre Hengivenhed i sio Tilbedelse af Gud, hvor besynderligt dette enil kan synes at vere' Men vi lormaar kun at omfatte - saa lidet og har kun en yderst begranset Tid til at beskeltige os med religiase Sporgsmaal, saa hvis hele vor Opmerksomhed bliver ledet i een bestemt Retninp, vil vi vere tilboielige til at v.ere nindre a$tpaagivjnde i andre Henseender. Den Kristne bor ikke Der.s Oden og DisciPlia 355 blot vere Hoved op ikke Hj:rte, heller ikke blot Hierte o{ iftke Hoved. Det sunde Sinds Aond vil laa os til ai udvikle alle Aandens Fru$ter, alle de Egeuskaber som tilsammen udgor en fuldkommeo Karakter' I vor Tid gaar Tilbojeligf,eden i den rn od sat te.retding, nemlig i Rein;ng af at iecialisere. fn Haandverk:r gor en Del ea anden.lr ^oden Del a{ et Arbeide, saa at ku! meliet faa lorstaar et Haandverk til lulde saaledes som tidligere. Den nye Skabninp nra kempe imod d:nne Tilbojelighed op iaaledes beitrebe sig lor at 'trede lige Spor med sine Fodder.: thi selv om man har udviklet een Katakleregenskab, vil man lige fuldt v@re ilde stedt, om man ikke har anvendt eller udviklet de andre Evner eller Privilegier, Gud har Aivet os. Der lindes hos alle Mennesker - mere eller mindre udviklet - en vis Tranp til at tilbede og dyrke Cud. Deone Fslelse kaldes,zerelrygt og Aandelighed og stettes eller neres af Samvittighed, Haab, Stemoing o. s, v. Hvis maa undlader at give Udtryk for denne Fslelse og at nere den, vil Folgen blive, at vor Interesse lor og Kerlighed til. Sandheden vil aftage; og i Stedet for at vi stadig skulde Lomme nermere Herren, idet vi mere oel mere larer at selte Pris paa hans Kerlighed og laar storre Lyst til at behage, ere og tjene ham, vil vi finde, at de lavere Organer eller Tilbajeligheder mere og mere laar Overhaand o tager de hajeres Plads, oe det vil mere blive menneskelige Tanker og Ideer, der vil komme til at prege vore Studier oe Under, sogelser, sta{tel al dissc lavere Egenskaber, Karnplyst og Odel;eSgelseslyst,lErgerrighed, Trattesyge os Forfengelighed. Vi trol derfor, at de nye Skabnin{er ikke blot behsver at tilbede Gud med Ban og Lovprisning ved hvert Msde, mea at de desuden behover et serli{t Mode en Gang om Ugen udelukkende af opbyegclig A;t i Forbindelse rned Lejlighed til at allegge Vidnesbyrd om deres Erfarin$er i Ktisti Skole - ikke som det sedvanligvis er Skik at gaa eei, tyve eller llere Aar

29 356 Den nye Shabninl tilba e i Tiden lor at fortelle om deres fsrste Omvendels" o, s, v,, 1ys6 s1 Vidnesbyrd som serlig gelder deres Hjertetilstand nu o i Labet al den Uge, der er Qaaet siden sidste Mode af lignende Art, Saadaune personlige Vidnesbyrd er_til stor Hjalp for dem, som hsrer; undertiden bliver de opmuntret ved at hcte om Eledelige Erfaringer og r.rndertiden bliver de trsstet ved. at der beretls om Prover, Vaoskeligheder. llodganli o, s, v., Iordi de saaledes torstaar, at de ikke er alene om at have provende og undertiden nedslaaende Erlarin{er. SaaGdes lerer alle mete fuldsteodig al lorstaa Betydninfen ai Apostelens Ord: 'Undre edcr ikke over deu IlI. som biender iblandt eder til eders Prsvelse, som om der hendtes edet noget undedigt," 17 Peter 4J2) De finiler. at alle, som hsrer Herren til, {aar Prover o$ \ianskeli heder, og de larer saaledes at have Sympati med hveranilre, og ult "Ite" som Synpatiens Baand vokser sig sterkere, vokser o{saa Hielpsomheders Aand og Kertighedeos Aand - den hellige Aand. Om et saadant Mode holdtes midt i Ugen, kunde der passende Ioreslaas et Emne lor det paa Modet Sondagen forud, og idet hveri erkelt i{eillem ai Menigheden nu stadig tenker paa dette Emne, skulde det inspirere dem til at give AEt paa rle lorskellige Erlaringer Dagetre-igemem i Forbindelse mecl denne Tekst, Udeu Tvivl har hver Kristen mangloldige Lejligheder til at lasge Merke til Livets Lerdomme o$ Erlaringer i forskellige Retninger hver Ufe; men uden at tenke derpaa eller legse Maerke <lertil liiler de flesl.e disse verdifulde Lerdomme gaa dem uenset forbi og drager hovedsagelig kun Lere af de storre og bitrere Erlariuger i Livet, medens ile lan{t lettere krmde have lert det samme ved at give Agt paa Herrens Forsyns Ledelse med dem lra Dag til Dag, Lad os ta$e ot Eksempel. Vi tenk r os, at Emnet Ior Ugen havde veret oguds Fred. ud fra Teksten:,GudJ Fred, som overeaar al Forstand, skal bevare Dens Orden og DisciPlin 35? eders Hierter.- {Filippenserne 4:7.) Alle Brsdrene shulde da UPe! ifen;m lalse Merke til, i hvilke Henseerder d;tte S;kriltstcd blev opfyldt, paa dcm, og hvilke TinS der syntes at lorstyrre o$ hiudre denne Fred i at herske i deres Hierter - ved at gore dem urolige og utilfredse. De Edaringer' man saaledes faar at hsre om fra de mere erlarne saavel som fra de mindre erfarne, lra Brodre saavel som fra Ssstre, og de Lektier, man kan lere deraf, vil ikke blot laa hver enkelt til at legge Merke til sine egne Er{aringer i den forste Del af Ugen, men vil lor den nastc Del al U en ogsaa berige ham med de andres ErfarinSer o{ saaledes foroge og udvide hans Syrnpati med andre og faa hao selv til mere og mere at verdsette det ophajede oli skonne ved Fred i Modsetning til Splid - verdsette den VelsiCnelse at have Guds Fred i sit Hierte og forstaa, hvorl-edes det er muligt at besidde denne Fred, selv naar man er omliivet ai Uro og Forvirring eller nedtrykkeode Omstendigheder, sorn man ikke er Herre over. Det inderlige Praeg over disse Moder fot dem end mere velsignelsesrige, Den, som bedst ser sitre egne ManglEr. og som med slsrst Alvor bcstreber sig for ut udvikle Aandens Frugt r, vil ogsaa vete den, som er Herren mest hengiven, og som mest orsker at behage ham o{ at blve mere og mere delaetig i hans hellise Aand.E) Det stsrste Udbytte a{ et saadant Msde -- saavel sorn ai alle andre - faar man lianske oiensynlig ved at sorge for, at der er Sod Orden; denne bor dog ikhe overdrives, saa at llsdet bliver dodt og tvuollent, men Ordenen bsr opretholdes paa en ret lvlaade, saa at Friheden bevares inden for vise, kerlife og rimelige *) Menigheden i Brooklyn har hver Onsda t0 Msder al den her beslrevae Art De holdes paa forske--llige Steder r Byen lor at gsre del saa behvernl!e. muli{t l-or de smaa Vennegrupper, der besoger deari disse bestalr at fra? tii 65 Delta ere.

30 358 Den nye Shabning Grenser, og saa at der ikke opstaar Anarki eller Uorden, Alle bsr saaledes paa Forhaand vide, hvad Stags Mode det er, ob det er Lederens Pli t ned Iorstandig og k@rlig Eltergivenhed at holde Modet ioden lor dets serliee, forudbestemte Ramme..&lan bor veere klar over, at d:nne Sla{s Moder ikke er almindelige Sporgsmaalsmoder elle! Studie- og Fredikemoder, men at der findes andre Msder med det lor Aie, hvorlil alle' som er interesserel deri er velkomne; disse Msder har imidleriid sia serlige Opgave For saaledes at kunne holde Modet inden for dets serlige Ornraade og for at undgaa privale Diskussioner, eller at den '.:oe svarer den anden-- bzr del kun vrcre Lederen. - der er valgt til at repreesentere hele Menigheden' - sou svare! eller kritiserer andre, - og det endda kun, naar det er nodvendigt. Det er hans absolutte Pligt at se til, at nogle Vidnesbyrd ikke er saa langtrukne, at de bliver kedelige og hindrer andre i at faa Lejlighed til at vidne. oe at Msd:t ikke overskrider den passende Tid, soru i Forvelea er b stem!, En, sont var ny i Sandheden og ikke havde de lornsdne Erlarin$er, vilde, seh' om han mente dei aldrig saa godt, vere tilboielig til enten at vere lor slap eller for streng, naar han skulde liennemfore disse Principper; han vilde enten kunae odel@gge Moderne ved at vere altlor eftergivende, eller han kunde stode en eller anden kaer Brr:der eller Ssster ved en ulorstandig Tilrcttevisning, selv om den streng! taget var berettigel, Een Grund yderiigere til, at Lederen ai et saadaut Msde bor vere en.4ldste eller en, som er skikket til at v.ere.4ldste i Menigheden' er den, at hao bsr vaere vel oplert i Ordet, erlarea i Naade os dygtig til at trere andte, saa han vil kuune komme ireil et opmuntrende Ord eller et godt Raad som Suat paa de lorskellige Vidnesbyrd, der fremkommer. Thi 'et Ord i rette Tid - hvor godtlu - ja' til hvor lan{i storre Hjelp er det ikke olte, end en hel Prediken undev andre Forhold, - Ordsprogene 15r23 I : i l Il I l l Dens Orden og Disciqlin 359 Skont vi i det lolegaaende har nevnt forskellige af MenifLedens Interesser, som der bsr drages Omsorg Ior ved Moderne, har vi dog kuo nermere beskrevet den sidste Slags Mode, -'- irvill<et vi i Forbigaaende sagt betragter som det vigtilisie af dern a1le, det Msdq som bidralier mest til vor aaodelige Vekst, Lad os nu betra te, hvorledes man passende og heldiet kan auordne andre llsder, Dissa vil afhenge af de forskelli{e Omstoendigheder og Forhold og af, hvor mange de, kommer sartrlretr i den oaagalceride EFEIesiq. Hvis den l. Eks. bes(aar af 50 ;Ue; deromkring. od nosle af disse har serlig Evne til at tale ollentligt og fremstille Sandheden klart, tror vi, at det i Almind;lighed vil vere h:ldigt, at der een Ga4g ocd Ugen holdes eo saadan Prediken. og man vil da -- serlig til dette Made - kutne iodbyde Venner oli Bekendte og andre. Men hvis Herret ikke har oprejst nogen iblandidem med sarlige fvuer fil at holde et sammenhangende, logisk o; klarl Foredrag over et eller andet bibelsk Emoe, iil det sikkert vare bedre, at man sjet ikke iorsoaer at holde et saaclanl Msde. eller og.ar kunde man dele Tiden mellem flere, sorn dog har no"eri Evne til offe::tligt og sammeuh engende at behandl,et bibelsk Ernnc; Brodrene hor da have samme Emne og skifles bil at [ale. Eller odsaa kunde saadanne.4ldste skiltes til at [alc. saaledes rt ecn ialer den ene Sondag, en anden den neste o, s. v, cller to den ene Sondag. to den neste o,s.v. Uden Tvivl tjenes hele Menighedens lnteresser beclsl ved, at o1le Brodr.ene iaar Lejlighed t;l at gore deres Del i Forhold, til deres Evner o Dygtighe"d, - dos bor nan..altrc anse Ydmyghed og en klir Forstaaelse el Sancllreden som det absolut larstc og vigl.igste ""Ier _ og ikke ea - kunstlei, pran[ende Frernsiilin! Vel] talenhed.... ),leu det allervigtigste Mode, det som er til storst n,6erp oest etter del_ opby{gelige Mod:, Vidnesbyrds_ Egoer, som vi lsrsl beskrev, er lter vor Forstaaelse

31 360 Den nye Shabning Dens Orilen og Disciplin 361 et Msde, hvori alle de troende taser Del, snart under en l,eder og saart uniler en anden. Ved disse Msder kan enten el Emne eller et Skriitsted tages op til Droftelse, og der bor gives Lederen, som paa Forhaand maa se Emnet igetrnem, Mwdighed til at dele det mellem kompetente Brsdre, oe han bsr om muligt tildele hver enkelt siu Del en Ude"i Forveien, saa at de kan komme til Modet vel lorberedte paa at Iremsette Tanker - hver iser over sin serlige Del ai Emoet, Disse Brodre, som saaledes skal indlode Undersogelsen af Emnet fmaaske to eller seks eller llere, alt elter hvor mange der er skikket dertil, hvor stor llenigheden er, og hvot hetvduincsluldt Emnei kan vare). vil kunne faa stor' Hialo ai den engelskc Beraa-Bibelhaandbog med Henvisninger til Stuiier i Shtiften og Vagttootne, og med en Fortegnels" over SkriltstedEr ordnet e{ter Emner ligeledes med Henvisnin{er til, hvor disse er o&finere behandlet, De kan da enten fremstille deres Taaker med egne Ord e1ler oplese Uddrag lra "Sludierne" "Va ttaarne" o. s, v,, som netop handler om deres Emne, og derpaa knytte nogle passende Bemerkninger dertil, E{ter at Msdet er indledet med Sang og Bon' maa Lederen szrge lor, at de forskellige Aldelinser af Emnet bliver behandlet efter Tur i den rette Orden; og efter at hver a{ de udpegede Talere har fremstillet de Resultater, de er kommet til angaaende deres Del ai Emnet, bsr der vere Leilighed ior alle i Menigheden til at frems@tte Spsrgsmaal o$ udtale sig lor eller imod de Tanker, som Cen indledenile Taler har lremstillet i Forbindelse med sit serlige Emne, Hvis Menigheden ikke slmes at vere tilbaielig til at ville dralte Emnel men behover at 'trekkes op, bor Lederen gore dette ved at stille itrteressante og indgaaeuile Sporgsmaal Kun Lederer bsr henvende sig til Taleroe eller fotsoge at suare pas eller sammenholde deres Udtalelser; dog kao han naturligvis opfordre hvem som helst'af Talerne til yderlisere at forklare eller be{runde sit Standpunkt- Alle bsr se til, at de henvender dete5 lsrn4rkninller til Lederen og aldrig til hverandre; derved kan man undgaa personlilie Hentydnin$er o$ Trette. Lederen bsr ikke Daa anden Maade end her nevnt dqll.a{e i Diskussionen. men bor var i Stand til til sidsi at sammenfatte de forskellige Resultater og kort opsummere hele Emnet, saaledes som han selv ser det, ioden Sludiet afsluttes med SanS og Bon og Tak til Herren- Lederen maa ssrlie for, at hlert Punkt bliver feerdigbehandlel., og at hele Emnet blirer klart fremlast og iadgaaende drsftet, saa at alle let kan latte det. Ved de mere indviklede Emner maa han maaske hellere elter Undersogelsen af hveri enkelt Emne opsummere det og fremstille sine Tanker derom, Vi kender ikke noget bedre Msde end dette til et grundigt Studium af Guds Ord. Vi anser det lor langt mere {ordelastigt end_regelm@ssig Prediken for de flesre Forsamlinger. al Herrens Folk. Ved et llsde ai denne Art kommer alle de'ianker. som vi har lremsat aaliaaende Menignedens Behov i Purrkterne 1, 2 og 3, tii Anvend-.lse, ilvad anpaar del forsle Punkt, har de, der er udset til at indlede, fuld Leilifhed til at adr"eade alle de Er.ner, de er i Besid- _delse af. Og hvad det andet Punkt angaar, har alle Lejlighed til at talie Del, idet de kan stille Sporgsmaal, Iremsette Tanker o. s, v, i Forbindelse med Je forskellige Dele af Emnet elter hver enkelt af de ind_ Iedende_ Talere. Og ligelcdes kommer det tredje punkt tuld! ud til sin Ret ved et saadant Mode som dette, idet Emnerne {or hver UEe helst maa bestemmqs a{ hele Menigheden og ikke ai Ledrrep. eg middst en Uge inden det skal behandles. Ethvert lledlem af Menigheden bor have Adgang til at foreslaa sit Sporgsmaai eller Emne, oo ale "bor- da v_ere saa. besielet ai Kerlighedens og Samfolelsens, Hielpsomhedens og Hensynsfuldhed"rrs iund. at de op_

32 362 Den nye Shabning nerksoml vil hste paa alle disse Emner' Og om nogen skulde snske at laa et Emne behandlei, som man aoiuo-"i-"ttia"..oc-l,t*igtna*. almindeli$e Oplattelse' grit'a"e- i"faita "r'i U'u"oo"i mec Evangeliets Grurrd- ;;.i;;., b", d"r,, ro* onsker at faa Emnet drsllet, il; ;;- p;""";;;-iid til ut, {'"'o"tille sine 'l anker o( hor vere Hovedtalelen veo oen paaseldende Leilighed' a"! lr" l*" i;j maaske vere begrensel f' Eks til.en haiv Tim. :ller mere eller miodre alt elter' hvor vjgtigt Emnet er. od lrror inleresseret Menigheden er deri' EIter at hai ha,. behandlet Sporgsrnaalet b'r der vere Leili{hed io' hcle Ivlenighed'n til at drotte der: ii'i't*'iir o;t". den, der har opstillet Spor$smaalel,roil" Iuu ItinuLier bagelter til irort at besvare dc ijr""iiro*.,o. uodr" rr fremkommel med. hvorpaa i-j*"" i?t i"t sidstc Ord ved 'Alslutningen ai Msdet- En anden Sla(s Msder, som har vist sig mlget r.,a1i"etig;l"j- Stodiet at guds ord' cr de saa"kaldte si.to-fuian, eller Bcroa-Kredse lor Bibelstudium"' ;;ii";; tkk" blot Lasemsder, men Sludiemoder' hvor i"t t".r"-"ij q"nu"mguu, alle de lorskellige af 'Pi;; -Delr" C;;. f*.li r"' P'nkt De {orskcuige Bind af i'luiio, i inrmn", d.r i sammenh engende og fslg rigtig Orden behandicr saa mxnge bibelske Emner' brugcs.";;;" ;;i Bib"l"n,urn Tckstbzfer ved, disse.bibelstudier; men Jor at faa det rette Udbytte al disse lvrodel "r l"i i.a"""aigt. at Ledtren og Menilheden noie.t.li", *"lloo aliaese og at sludere Hvad det angaa" at r*"" at*" b.c""' L;o ull-" d" kt"t"'jcnncr lige saa godi' om ikke biedre, $ore det selv hicmme' Llensrgletr m o disse Studier er indgaaende at drsite med hverandrc i"?t.r."irig" E*n",1.o* disse Boger indeholdcr' idet t'"""o"n""t-g*t ""a sll('" flerc yarcgralier ad Gangen on,"-g.t ut "uirrt" Skrilters Vidnesbyrd derom o s' v' ff1,*t f'""t t bsr naie oncerssges {ta alle Sider' og om ;";;'"*li;t."" man laa hiert Medlem til at udtale ;; i"nk;?n det foreliggende Sporgsmaal' hvorpaa Dens Orden og Disciplin 363 man gaar videre til det oaste Emne, Nogle af disse Beroa-Studiekredse har brugt et Aar eller to til Studiet ai blot eet Bind ai Sladier i Shti[ten - od det med stor Interesse of Ford:I. oeahver iave iuld Vished i sit e$el Sind," - Romelne 1'1:5 - Alle logisk tenkende glader sig ved at raa til en Afgorelse an{aaeade hver lille Del ai, hvad der er Sandhed, om-det er muligti og Apostelen siger, al hvert Medlem af Meaiphed -.n bsr slrabe efler at opnaa del.te lor sit efet Vedkonimendc - -i sit eset Sind-. llan begaar imidlertid olte den Fejl ved Studiet af Bibelen, at man lorsoger at anvende denne Regel, - som er!iod, naar den anvendes over lor den enkelte selv, * paa hele Menigheden, idet man soger at paatvinge alle den Forstaaelse, man seiv har laaet al Herrens Ord, Det er fuldt ud ret, at vi onsker, at alle kunde se mod Aje"i men vi kan ikke lornuftigvis vente det, naar vi ved, at alle er faldne fra Fuldkommenheden, baade hvad Sind og Legeme angaar, o at vore Ufuldkommenheder ytrer sig i lorskellige Retninger, hvilket man kan se i en hvilken som helst Forsamlino af Menne, sker ved at betragte deres Horcdcr.s lorskelli e Fornr. Vor forskellige Opdragelse og mer: eiler mindre gode Uddannelse er ogsaa vigtige Faktorer til at hjelpe os til eller hindre os i at komme til sarnme Forstaaelse, Men {remholder Apostelen ikke, at vi alle bar vete enssindede. og at vi alle vil blive opleri af Gud, saaledes at vi alle har et sundt Sinds Aand. og at vi bor se til, at vi vokser i Naade og Kundskab, idet vi opbygger hverandre paa vor helligste Tro? Jo, alt dette er saadt; men der siges ikke, at det alt sammen vil naas paa eet Msde. Ikke blot har Herrens Folk lorskelligt udviklede Hoveder og forskellig Er- Iaring eller Dannelse, men de er heller ikke lige laurle soo nye Skabninger, no{le er "speede Born.. indre er

33 364 Den nye Shabning "unge", og atter xadt" er naaet til n]vlands Modenhedo, Vi maa derfor il*e blive overrasket, om dogle er lanlisommere til at fatte end ardre og lolgelig langsommere til at {aa iuld Vish.d i det. eget Si0d anliaaende nolile af oguds DyMer.. De maa fatte Grundsandhed.etne, nemlig at alle var Syndere, at Kristus Jesus, vor Forer, Eenlsste os ved sit OIIer, som blev luldendt paa Golgatha, at vi nu er i Kristi Skole for at blive oplert og uddaonet til Riget og dets Tieneste, og at ingen kommer ind i denne Skole, uden at han helt og tuldt indvier sil alt til Hetren, Disse TinS maa alle se og altid vere i Iuld Overensstemmelse med, ellers vil vi ikke engang kunue anerkende dem som spede Brodre i den nye Skabnin ; men vi maa vare taalmodige med hverandre og baere over med hverandres Eiendommeligheder; thi vi har alle dette behov, - og ba om dette maa lindes Kerlighe<l, som, jo mere vi lyldes dermed, vil give alle Aandens Frugter foroget Vekst. Naar vi har indset dette, forstaar vi, at alle Sporgsmaal, Svar eller Bemerkninger paa Moder, hvor flere deltager, bor {elde hele den tilstedeverende Menighed c[ ikke en enkelt eller enkelie personlig, og b6r derlor v@te rettet til Lederen, som repr@senterer dem alle; dof kan Lederea ai praktiske Hensyn oplordre den taleode til at vende sig imod de tilstedevaerende og tale direkle til dem, Enhver bsr endvidere elter at have fremsat sin egen Tanke, roligt hore paa de andres Tanker og ilte lade sig lorlede til at kempe lor eller geotage sit eget Standpunlt, Enhver bor elter at have bru t sin Lejlighed stole paa, at Herren vil lede og lerc &em alle og vise dem Sandheden, og han bor ikke insistere paa, at alle skal btin(es lil ol se hvert Punkt, som han ser det, nej, ikke engang som Fleriallet ser det. "I det vesentlige Enhed, i det mindre vesentlige FordraSelighed. er den Regel, det bot lolges. Vi lorstaar dog luldt vel, at hver lille Del af Sandheden er betydniflgsluld, o at det ringesle Gran ai Dens Otden oe Disciplin 365 Vildlarelse er skadelip, os at Guds Bsrn bor bede om og ss{e al. opnaa Enhed i Kundskab; men man maa ikke vente at kunte tvioqe dcn i ennem. Aandens Enhed anaaaende Sandhedens forste Grundprincipper er det viglgste; oe hvor den berares. kao vi vere lorvissede om, at Herien vil lede alle, der er i Besiddelse af dsr, til al den Sandhed, de nodvendigvis bor have. Det er lor at kurute bevare deme Aandens Enhed, at de ledende i Herreos Hjord behaver serlig Visdom os Kerlighed og Karakterstyrke og Eaa v6ere vel belestede i Sandheden. saa at de ved Afslutrinpen al hvert Msde er i Stand til at opsummere de bib;lske Lerdomme, de sammen har laaet, og saaledes lede alles Tanker hen paa det, der kaa blive til Velsidnelse for dem. Ledetet bsr udtrykke sig klart, besteirt og kerligt, men bor alilrig slaa Lerepuukter fast, medmindre det gelder Grundprittcipperne. Be tavelsesdudsticnester' Ved Begravelser, hvor der hviler en mere eller nindre hsjtidelig Stemning over de tilstedeverende, hjelper alt - det kolde o!! tavse Legeme, de saarede Hjerter os taarelyldte Ofne, Sorgeiloret o, s, v. - til at indprente hos alle. at Do<len ilke er Menneskets Ven, mea dets Fjende, Man bsr ikke undlade at benytte saadanne Leiligheder til at lorkynde Sandheden, da de er meget verdilulde. Manfe af dem, som nu er ioteresserede i "den Saodhed, som er til Stede hos os", fik deres fsrste klare Indtryk ai den ved en Be- {ravelsestale. Ved en saadan Lejlighed vil desuden rnanlle v@re til Stede og lytte opmarksomt til, som ellers har veret alt lor fordomsjulde og alt lor en slelige Ior at modsette si$ deres Venners Onsker til at turde komme til Stede ved de regelmassige Moder, hvor Sandhedea forkyndes. Vi tilraader derfor, at man udnytter saadanne Lelligheder saa godt som muliet. Hvis

34 366 ben nyc Shabning den aidade elskede Sandheden, men haus Familie modstod den, burde han paa sit Dodsleje have beearet, at en af Sandhedens V nner skulde tale til de sorgeode ved hans Begravelse, Hvis den aldade er et Batn og Foraeldrene be(pe er i Sandheden, er der naturligvis ikke no{en Tvivl, mjn huis kun deu ene elsker Sandheden. og-den anden modstaar dzn, er det Faderen, som har Ansvaret og Bestemnelsesretten ; det vil dog vete fuldstendig iet af Hustruea at {remstille sin Anskuelse for Mandeo, od han bor overveie hendes Grunde, men har doo fuldt -ud som Familiens Hoved sit personlige Ansvar over Ior Gud. I mange ai de smaa Meni{heder lindes der Brsdre, som vilde kunne holde eo interessant og velsignelsesrig Tale uden Hialp lra os eller lra nogelr andeni oen i de Ileste al de indviedes smaa Forsamlin$er er der ingen, der har serlig Evne til at holde en saadan Tale, og vi fremsetter derlor no{1e Tanker om, hvorledes mat heldigst kan udnytte saadanae Lejligheder. Deo lodende Brodlr bor helst ikle v@re ner beslagtet med dea afdode, men om ingen anden er i Stand dertil, vil der dog ikke v ere noget upassende i, at en Son eller.legtem;nd eller Fader leder. Om han ikke er vant til at tale ollentugt eller ilke er godt inde i Emnet, vilde det sikkert lraie bedre, om han anvendle ile nedenlor anpivoe Tatker; han kunde da skrive dem af og lesc dem lra Manuskriptet Ior de lorsamlede Venner' Ilanuslriptot bar iete skrevet me$et tydeligt, om muligt paa Skrivemaskine, og han bor lese det i$eonem mange -Gange hoit, iodeo han lorsoger at lremstille Emnet lor Otfentligheden, {or at han maa kunne gore det saa flydende og klart og letfatteligt som muligt. Vi lremholder endvidere, at om der ikke findes oosen Broder, som vil kunne paatage sig dette, vil der ikke v@re noliet upassende i, at en Saster saaledes laser fra et llanuskript, naar hun barer et eller andea Hovedbedeknin{, Derc Orden og Disciplin 1 Vi frcmsetter nedenfor nosle Tanker om, hvorledes Hoitideligheden kan ledes. og et Eksempel paa, hvorledes Talen kaa lyde, om det er en Broder i Herren, som begraves. 1) Bepvnd med at svn{e en eller andeu passende Sang til eu lidt lan(sorn -Melodi. f.eks. "De samles hiem", "Nermere dig, min Cud.,,En liden Tid", "Man e sover. men ej evigl-, eller nosen anden, 2) Hvis nosle i Familien lilbsret et Kirkesam{und og onsker, at deres Prest skal deltage i Hojtidelighedea, vil de! vere mest passende nu straks efter Saullen at laa ham til at l:ese no{le laa Vers fra Bibelen om Opstardelseo eller lede i Bon eller begge T)ele, Hvis det ikke forlongcs, er det dog bedre at udelade dette Punkt og stral<s gaa orer lil det nirsle. 3) Udkast lil er BeEiavelsestale. Kere Venner! Vi er kommet sammen lor at feire Mindet om vor elskede Ven og Broder, hris jordiske LevDin er vj ou skal ovcr.give iil Graven * Stav til Stsv, Jord til Jord. Til Trods for. al der ikke er noget mere almindeligt i Verden end Doden og al den Sygdoln, Sorg og Smerte,-dcr folger med den, "i der ikhciesto mrndre umubgt tor.os som fornultbegavede M:anesker at blive raole.til, at Venskabets, Hyemmets, Kaerlighedens og sro.terskabets tsaand saa seerteligt sonderrives. Vi ka! ssge at gyde Olie i Saaret, det sierter dog stadig, selv om vi, som A.poslelen silier, som Kristrie, ild<-e sslger som de andre, der ikke har Hcabn. Hvad kunde vere mere passende her i Dag end at undersoge dette d-ode Haab, der er fremholdt for os i Evangetet som Gileads Balsam, der som intet aqdet er i Siind til at lege Jordens Sorger, Iaden vi. betragter det herlige Haab, der er sat lrem lor os i tsvaoeieliet, - Haabet om eu Opstandelse

35 368 Den nye Shabning Ira de dsde, Haabet om et lremtidigt Liv i en lanst lykkeligcre Tilstand eod denne, - moder vi imidlertid med fuld Fsie det Sporgsmaal: Hvorfor behsver vi et saadant Haab? Hvorlor kan vi ikke hellere slippe lor at do, end at der skal gives os et Haab om Opstaudelse Ira de dsde? Hvorfor tillader Gud os kun at leve nogle faa korte Dape cll*r Aar, som ebdogsaa er lulde af 'l'renlisel, oa hvorfor bliver vi derpaa alskaarei som Gresset, dei visner, o hvorlor bliver Hjertestrenlieoe brudt og Hjemmet os Farnilien oprevet al denne vor Sle{ts store Fjende, Daden, der i Lobet af de sidste seks Tusinde Aar har ramt, beregner man, over ,000,000 ai vor Slegt, vore Brodre efter Ksdet - Adams Bsrn? For tenkende Sind kan intet Sporgsmaal vere mere interessant end dette, Vantroeu silier os, at eltersom Mennesket blot er den hoieste a{ alle Dyrelormer, Iodes, lever og dor det sorn de lavere Dyr, og at der er intet lremtidigt Liv beredt lor os. Men medens vi {yser ved en saadan Tanle o{ ikke formaar at modsige den ved Hjelp af vore e re Erfarioser, har vi som Guds Barn hsrt vor Faders Ord,forkynde Fred ved Jesus Kristusn, vor Herre, Det Builskab om Fred, som vor kare Genloser giver os som sine Efterfolgere, er ikke eo Benegtelse a{ de foreliggende KendsEierninEer, er ikke en Erhlering om, at der hvcrken lindes Sord eller Smerte eller Dsd, men lige det modsatte. Han si$er: njeg er Opstandelsen og Livet.n Og videre siger haa os, at nalle de, som er i Gravene, skal hsre hans Rost, og de skal faa lrem", O ja, deone Modsigelse af Vantroens Rost lryder os! Den lliver Haab, og Haab giver Fred, i samme Forhold som vi lerer at kende og at stole paa Faderen o{ paa Sonaea, hvis Ord vi har hort, og som er den, der ud- Isrer Faderets naaderige Planer, Men hvis det saaledes er Herrens Hensigt at lade Menneskene opstaa, og hvis dette Budskab om Op- Dens Orden oe Disciplin 369 standelsen brinfer Fred og Hvile og Haab, vil vi da i}ke rn.ed Rette kunue sporge: Hvolfor lader Gud Isrst Menneskene blive tiiintetgiort' o$ derpaa siger han billedligt tali til dem ved at lade dem opstaa: "Vend tilbaee, I MEnneskebom"? (Psalme 90:3.) Hvorfor iklte hellere holde dem i Live? Hvorlor ikke hindre Sor!, Smerte op Dsd? Vi svarer. at Bibelen og den alene forklarer dl" o,r.,*rende Forhold for os; inlet andet kaster det rilgeste Lys over Emnet. Bibelens Vidnesbyrd er, at Gud oprindelip skabte slegten fuldkommeu, ret, isit eeet Billede oa;lter sin Lignelse, og at vore tsrste Forreldre ved Uly;igh d frldt {.a denne hoie Stillios og derved paadrog sig Syndeas Straf, som er Dsden, og ai denne Stral lor Synd, som vor Fader Adam blev idomt, paa en naturli{ Maade er kommet over hele hans Slegt. Fra Sleglled tit Slegtled voksede Synden blandt Menoeskene, og Sygdom, Lidelse og Dod tog hastig til i samme Forhold. Vi har alle iejla tigt llert, at Syndens Sold, Forbandelseo, Strallen lor Fadcr Adams Synd, er evig Piae, at vi o6i hele Menoeskeslaegten har arvet denne ubeskrivciige Straf som Foige af den oprindelige Synd. og at kun saadanne som bliver Jesu EItefiolgere, de indviece hellige, vil undslippe denne evipe pine, llen ri iinder. kere Veraer, at en saadan utaenlelig, uret- {erdig og ukarlig Plan ilke finder Stotte i GuIs Or<1, som tvertimod klart o tydeligt siger, at Syndens Sold ey Dod, at det evige Liv er Guds ffoodegcue, og at kun de, som bliver forenet rned Guds kere Son, kan"besiclcle denne Naadegaue. Vi ser saaledes, at de ugudelige ikke kan komme til at udstaa evige Kvaler, eliersom Je ikke vil {aa evist Liv, Skriftens Udsagn er meeet klart og i fuld Overensstemmelse med Fornulten,,Alle de ugudelige odelegger Gud.. - Psalme 145:20.

36 370 Den aye Shabning Lag Merke til, hvor klart dette hlcv udtalt til Fader Adam,- da han blev sat paa Prove; og aetop der og da burde vi fremlor alle aadre Steder lede elter eo Udtalelse fra vor himmelske Fader om, hvilken Straf hau i sin retlerdiee Vrede vildc idomnre Beretnia$en lvder. at Herren rlelie havde dra$el Omsorg Ior vore iorste Foreldre veiat live dem de lorskellige livsivende Treer, og at han derpaa provede deres Lydighed ved blot at lorbvde dem at spise al, ja endog smalie eller,arc ".d et serligt Tres Frugt, Det var Ulydighed nod de!.ae Befaling. der bevirkede, at Menneskene blev udelukket Ira Paradis, udelukket Ira de liv$iverde Treer, o saaledes fsrle denne Ulydighed gradvis Menneskeo ind i Dsden - Doden, som eldnu o$ i sladip sti eode Grad hersker over dem; thi alle ved' at M-eoreskets Gennernsnilslevetid nu er langt korlere end Fader Adams; thi "Adam leaede 930 Aa*. HerreDs e1lne Ord, som vi leser i lorste Mosebo$, lyder:,paa dea Dag, du eder af det, skal du visselig dr.n D"oo",Da{n var en al Herreru Dage, om hvilke Apostelen Peter siger:,dette ene bor ikke undgaa eder, I elskede, al ee:l Dag er tor llenen so lusinde Asr"; og det var paa denne,dag", Adam dode, o$ iogen af hans Efterkommere har nogen Sinde leva en hel Tusindaarsda{. Den Fordommelse, Herreu udtalte over Adam elter Overtredelsen, viser lianske klart, at han ikke havde i Sinde at pine sine Skabninger' o$ ai Forbandelseu ikke iadbefattede mere end Tilintetgorelsen al del nuv@renale Liv samt de lorskellige Treqgsler, der Iolger med Dsdstilstauden, Herrea udlaite Forbandelsen over Adam meil de Ordr "I dit Ansi ts Sved skal du ede dit Brsal, indiil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du ta1eti thi Stov er du, oe til Stov skal du vende tilbage." - 1 Mosebog 2t 17i 3t 19i 2 Petet 3t 8. Vi har til visse Grund til ai gleile os, naar vi indser, at den lrygtrelige Lerc om evig Pine, som ikke blot Deat Otden og Disciplin 3?t skulde komme over vore forste Foreldre, meg ovet hele deres Slegt, alle deres Bsrn, er eu falsk Lere, som vi ikke har faael fra Bibelen, men fra den,morke lliddelalder", Ikke paa nogen Maade kan mau finde de! i Herrens Udtalelse. Hsr, hvorledes Apostelen Paulus Iorklarer Sa{en i fuld Overensstemmeise med Beretninger i Isrste MoseboA. Han si{er i Romerne 5:t2: "Synden kom ind i Verden ved eet Meoneske, o{ Dodeo ved. [som t Resultat afl Synden, og Doden trengl.e saaledes igennen til alle Mennesker, elterdi de syndede alle,u Hvad kunde vere mere rimeligt eller fornuftigt eller mere tilfredsstillende end denne inspirerede Foilolkning al Doden, at den er Resultatet af Synd. at Sledtens Fader, Adam. ved sin prove mistede alle sine Rettigheder og Privilegier som Folge af Ulydighed og kom under denne Sygdommens, Sorgens, Smertens, lr@nlis leos og Dodeas Forbandelse, og at vi uden at blive stillet paa Prove (eltersom det vildle vere unyttigt at prove os, som ha! arvet syndige Tilbojeligheder og Svagheder) kommer ind urdei denne samme kendelsel som Gud har alsast over al Synd, remlig Dod.en, saa at vi_ altsaa sona ea Slegt liradvis Eaar genneo Svaghed, Sygdom, Smerte og Tr@rgsel ned i Graven? _ Fortolkningen er tillredsstillende lor os, o den gor det ogsaa klart lor os, hvorlor det lille Bara, som kl er en Time eller en Dag eller en Uge eller en Maaned gamnel, lige saavel bliver delagtig i den samme Smerte og Dodsproces sorn den, der har levet uolle faa Aar l@nliere oli selv har giort sig skyldig i Overtredelse al Retferdighedens Love.,I Misgerning et jeg Iodt, oe i-synd har mir Moder undlanget *ig., "i eil"t"o" lldtalelse herom, "Alle har io syndet, o{ dem fattes Eren lra Gud,' Men hvilket Haa.b kao vi da have? Hvilken Hielo er der for en saadan sorgeli Tilstaod? Hvaet kan der

37 372 Den nye Shabning gsres for sour nu lider, ssrger og dor hele Verden over? Og hvad kan der gores for de 50'000,000,000' som allerede sidder i Dsdens Fengsel? Vi svarer, al Menneskene kan siklerlig intet gore selv, Seks Tusinde Aars Kamp {or at udlri sis selv fra Sygdommens, Smertens, of Dodens Gteb har ubestrideligt bevist. :rt ethvert Haab i denne Retning savner al Grund. De, som vil have Haab, maa se hen til Herren, vot Frelses Gud, Han har lovet Frelse, os Bibelen aabenbarer den herlige Tidsalderplao, som Gud nu er ved at iuldbvrde Skridt lor Skridt Det lorste Skridt var Genlosniugen, - den Stral, vi var idomt, Dodsstraffen, blev betalt eller sonet, Det var vor Helre Jesus, som giorde detle, idet han dsde som "en retlerdig Ior uretferdige, Ior at han kunde lore os hen til Gud", Ingen at den lordomte Slegt har veret i Stand til at genlose sig selv, o9 derlor har irgen, som Profetea siger' kunnet "udlsse en Broder, haa kan ikke Sive Gud Lesepen e Ior hamn,.&len Menneskets yderste Norl blev Guds rette Tid, og han sendte Jesus' som gav lor os sll uforileraede Liv, et Liv, der var nfromt, uskyldigt' ubesmittet, adskilt lra Syndere", adskilt fra den dsende Slegt. Dette Liv modtager Gud som den nsia tig tilsvarende Surn lor Adams dsdsdsmte Liv' og saaledes kommer det alle os, der er Adams Born, til Nfite, Iordi vi ikke blev lordomt for vor egetr Del, men "ved det ene }lenneskes Ulydighed"; paa denne Maade kan Gud vere retlaerdig og dog udlri os ved dert enes' vor Herres Jesu Kristi, Lydighed o{ Genlosningsbetaliog. Om ham er der skrevet, at han "gav sig selv til en GenlosninSsbetaliog lor alle, hvilked er Vidnesbyrdot i sin Tiil". - 1 Timofieus 2:6. Lad os i Forbigaaeode le ge Merke 1il, kere Yenrrer, at vor Herre Jesus itte blot genloste j[enigheden, meo, som Skrilten saa klart siger, "han er en Forsoning [et lyldestgarende Voderlag] Ior vore Synder [i{enighedens Synderl, dog ikke alene lor vore, men ogsaa Dens Orden og DisciPlin 3?3 Ior hele Verdenso. [1 Johannes 2:2'l Her har vi' Pris ske Gurl, Grundvolden for dct lode Haab, der' som AooriJ* siper, setter os i Stand til ikke at sorge ".- a" ""atj, ier ikke har Haab eller blot har et lsst' ""ift"it ff""l, som ikke el grundet paa Guds Ords klare oq ls5lemte Udsagn. m""'"rg". ". f", de-t cr la:rge siden'.jesus-dode' Hvorlor faa-r Syni op Dod da ler til stadig at herske og opsluge M"o"ot i*gt""l Vi s\arer, at Gud ventede i"fire Tisinde A., -"i at sende dette Oller, o! *t venter han atter med at sende den Velsi oelse' der blev sikret ved det, og som d rlor til sidst maa komme, nemliq,i sin Tid", -i Guds rette Tid. Der er' som Skriften {orklarer, to Grunde til, at Gud tualsdss har ventet: For det Isrste skulde der lotst lades dlstrekkelig mange llennesker til ret at op{ylde eller belolke hele Jordeu, naar den atter er blevet $iort luldkommen ligesom Eilen o som et Hele er blevet Guds Paradis, genoprettet elter en storre oghoiete Maalestok. Gennem Erlaringen lerer disse llennesker nu i denne Tid i nogen Uilstrekning Synden og Dsden at kende og lerer -en vigtig Del ai en megot vigtig Lektie, nemlig at Synden "i overvettes s1'ndig og alt andet end altraaverdig. Saa snart Herrens Tiil dertil er inde, og vi tror, den er lianske ner, vil han oplylde sin Foriellelse og oprett sii-riae i Verden; delle skal binde Satan, hemme alle de Krefter og Indflyclelser, der nu dra{er op leder til Synd og Dod, og iaa Hetrens KundsLab til at {ylde hele Jorden. Saaledes vil Kristus velsigne hele Menoeskeslegten og Skridt for Skridt opreise den til den herlife Fuldkommenhed, hvormed dea blev skabt; dea skal da atter, som Adam oprindelig, vare i Guds Billede. Denae Velsignelsens Tid kaldes Tusindaarsriget, oq det var om det, Herren lerte os at bede: nkomme dit RiAe: ske din Vilie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden,o Hele denne tusindaarige Velsi{oelses- og

38 Den nye Shabning Geroprettelses-Dag vil rnedgaa til at frundfeste Retferdighed last og urokkeligt paa Jorden og til at prove. Menneskeslegten, til at faa endelig ai iort, hvem der vil vere lydige mo6 Kristus og derfor skal agtes til det evi{e Liv, og hvem der, uagtet de har lulci Kundskab, dog loretrakker Synden og derlor iaaa dsmmes til den anden Dod -,evig Uodergarig bort Ira Herrens Ansigt og lra hans Yeldes Herlighed.. Disse Tusindaarsrigets Velsignelser alder ilke blot de , der nu lever paa Jorden, men ogsaa de ,b00,000, som er Eaaet ned i Graven, Dodeos store Fengsel, hvorlra vor Herre Jesus vil kalde dem frem Ior at give dem disse herlige Leiligheder i Rigel som haa selv siger: ojeg har Dodens og Dodsrigets Nogler." - Aabenbariagen 1:18. Den ardeu Grund, kete Venaer, til, at Gud har veatet med at give Verden den store Velsifnelse o{ de gunstige Lellifheder, sorn man kuade have ventet, straks elter at Helreo havde genlost os, er den, at han i Lsbet ai denne Evangeliets Tidsalder skulde samle ud fra Menneskeslegten, som han har {enlost, en 'lille Hjord., en "udvalgt" Skare, Disciple, trofaste Ettertolgete, helli e, indviede, Han soger saaledes "et Folk til Ejendom" [eng, Overs.: "et serefent Folk"), "et kongeligt Presteskab" til at v@re delagtig med sig i dette tusindaarige Rige * ikke til at blive {enoprettet sammen med Verden til iordiske Forhold, hvor luldkomne op ophoiede og herlige de end maa vere, og lil et lykkeligt jordisk Hjern, et Edea, hvor onskeligt det end kan synes, men til en endnu hojere Gunst, til at blive lig deres Herre, Aandevasener, delagtige i den guddommelige Natur, langt over Engle, llyndigheder og Kraelter o[ meddelagtige i hans Herlighed. Hvilket vidunderligt Haab er ikke dette, of hvor er det ikke inspirerende lor vore Hierter, for hver derr, som har Deas Orden og DisciPlin 3?5 hort Indbydelsen, og som sr blevet en Discipel, er Jesu EfterfolEer, o nu sloger at vaodre i hars Fodspor efter det For;illed; han h^ir givet os! hvilken,oh' Velsignelse ;; f*; til en saada-n Erc' Heder oe Udsdeli hed' "o- "r tilbodt Menighedeo i den fsrste Opstandelse! Oc hvilket velsidnei Privilegium at skulle sammen,"id H"r..o "ddj Guds Gunstbevisninger til hele den sukkende Skabnind op indbyde hrer decl som vil, til at komme til Liveis fand o frit og ulortieot modtage dcral! Ja, da, i Ridet. vit "Aandeo og Brudeo sige: Kom!" fthi da vil dei vere en Brud. eflersom Larnmets Bryllup finder Sted ved Slutda en al denae Evanfeliets Tiilsalder), og 'den, soo vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!" (Aabenbarinfeo 22t 17,1 Er dette ikke to gode Gmnde til, at Gud ikke skulde senile Velsignelsen straks efter, a.t Genlosningsofret paa Golgatha var fuldbragt? Jo, vi kan til visse glede os over den Udsettelse oe over, at vi derved kunde blive kaldet og taa Leilighed til at beleste vor Kaldelse og Udvelgelse. Dette er, kere Venner, en kort Fremstilling ai det herlige Haab, som besjelede vor kere Broder, hvis Minde vi i Dag er samlet om, Deite Haab var et Anker ior hans Sjael of satte ham i Stand til at staa fast paa Herrens Side og dele Skebae med dem, som vodkendes deres Mester, og som solier at tase l(orset op daglig o Islge ha.m. Han havde en edel I(arakter, som mange al eder uden Tvivl ved, men vi (irunder ilke vort Haab og vor sikre Forvisning lor ham paa nogen Formodning om, at han var luldkomoen, men Ccrpaa, at vi ved, at Kristus Jesus var hans {uldkomne Genloset, og at han satte sin Lid til ham, of at hver den, son s etter sin Lid til ham, aldrig vil biive til Skamme, mea til sidst vil blive en Sejrvinder, Uden Tvivl havde vor Btodet beundritgsverdige Egenskaber, som vi alle hunde soge at efterligne, men vi behsver ikke tage noget jordisk Monster. Gud har selv i sin Son givet os et herligt

39 376 Den nye slabning Forbillede, som yi alle, lig som vor kere Btodet, bot trestrebe os lor a1 s11erligne, Vi gor vel i ikke it se paa hverandre, men Daa det fuldkomne Moaster, Jesus, Vi gor vel i at overse de naturlige Mangler, som hele Menneskeslegten har som Folge ai Faldet, og komme i Hu, ai for dem, der er Herrens Elterfolgere, bliver alle disse dekket ai hans Ret{erdigheds Kledning, saa at de er anta et og "beoaadet i den elskeden, Og lad os saa til sidst, kere Venner, lare en Lektie al dette Livs Korthed og forstaa, at medens Gud har store Velsiglelser i Beredskab for Verden, har vi, som allerede har hsrl om hans Naade og Frelse i Jesus, serlige Priviiegier, saerlige I-ejligheder og i Forhold dertil et serligl Ansvar i Forbindelse med vor Kundskab, Som Apostelen siger: "Hver den, som har dette Haab til ham, reuser sig selv, ligesom han er rea.n Hvis vi venter at vere med Herren og at dele hans Herlighed og vere delagtige med ham i hans lremtidig Gernirg, ved vi, at det betyder, at vore Karakterer maa blive omdannet, at vore Hjerter naa blive lornyet, og at vi ikke blot maa blive rene i Hjertet, det vil sige i Hensigt og Vilje over lor Gud, men saa vidt muliet ogsaa i Ord og i Ha.ndlinger - saa lan{t som det nye Sind under de lorskellige Forhold vil kunne beherske disse Legerner, der er ufuldkomne som Fslpe af Faldet, Vi bsr ikle blot gi\e Agt paa, at vi bliwr i Jesus og er ikledte hans Fortjeneste, men ogsaa, at vi mere oll mere udvikler i vore Hlerter hans Aands Frufter; og i denoe Henseende er gode Beslutninger os til stot Hjelp, Lad os derfor paa ny beslutte under disse hoitidelige_ Omstend igheder og med disse alvorlige og dog Irydelulde Tanker {or vort Sind, at vi for. voi Del herelter vil bestrebe os for at vandre t@ttere i Mesteretrs Fodspor og lade hans Sandheds o6i Naades Lys rrere og mere lyse lrem i vore Liv, Lad os bestrebe os for. at Vcrden skal blive bedre og lylkelifere ior hver DaS, Dens Orden og Discipli't 377 vi lever i den, oli at vr saa vidt muligt vil herliggrre Gud i vore Legemer og Aand. hvilke hsrer ham til. Amen. 4) Taleo kan efterfoldes at Bsn enlen af Taleren selv eller af en anden Brodei. som er vel inde i Saadheden, lvlaa bor aldrie oplordre en udenlorstaaende prast til at bede etter T;le;. Matr vil kunne v@re temoelig sikker paa, at haa vilde bede til Mennesker og ikte til Gud :g.prgve qga at odelegse i Tilhorernes Sind den gode Virkning, Talen kan have Oiort, I Bonnen bsr -man sarlig talke Gud for hani Naade i Kristus Jesus. oti man bsr bede om hans Velsignelse over alle de tilog serlig over de cfterladte i den afdodes ;t;oi:*t*o" 5) jtideligheden,,,ho kan passende alsluttes med et al en passende Srn! saaledes som {idligere,",fflj:i_. 6) Vi - ^foreslaar, art der blot bedes eu ggnske kort Dsn ved tirave4 efter at Kisten er nedsenket. ForaDdrinEer i Talen elter de lorskellige Omstendi{heder. Ovenstaaende. Tale,- vil naturligvis passe lige saa godl. ror en Js_ste-r ved blot at bruge Ordet "Ssstei. i Stidet t9,t "tj.oa"tn; men om det gelder et Verdensmeoneske eller en, som ikke bekeader sili Ior al vere fuldt indviet jrt.,f "t:"1,.i1 adskillige Forandrinfer varre nsdvendi!k, nvure rmldlertid enhver, sod er i Stand til at holde ea saadan Tale, selv let vil kunne foretaae, Dersom dct er et Barn, hvad enten af troende e.ller raorro -roreldre. bor Talen atdres derefter; man kan da" herlsre tit den afdode som l,or tlnde Vea. der som. en liden Spire er blevet uirt **t Ja* Jurni" croslmanos, Dsclens, Le-i er dcl et ganske lidet Barn, vil ma! som Tekst kunne lag. J-eremias 31,15_it; 'Hold din Rost fra Graad og?tne Oine ha Taarer!

40 Dcn nye Shabninp thi der er Lsn for dii Arbejde, sigcr Herren. og, de skal uende tilbage fra F-iendens Land'";l..et. sladanl iiir.ral " i"ii outt"oa" kunne la$se Efterirvk paa i"o K""a.A".oioO, at ingen kau vere i Tviv! om' at ;;;'-1 ;;-',,-i;;1 Atdei ikle kan have begaaet Svnd,ii-1"a"", "! J'i saaledes indser Sancheden i Bibeleos Ord, at <let"var ved eel Menneskes Ulydighed og ikke ""i'ft"".-"jii. ulydighed, at Svnden er kommel ind t V;;; o!- ira""'tot et Resultat ai eller en Stral for deo. Tiender, Kollekler o' s' v' Saa vidt vi ved, er der iagen ai de smaa Fotsamlinger.f fi""t"*'f"ff. -i* ui 'd"ttne Vej" (Apostlenes Gernin$er i]' ii. "pt"e* Kollekt, foretager Pengeindsamlinger ued 'Msderne, Vi har lra Be{yndclscn tilraadet ikke ui ootuo" Kollekt. ihke fordi vi tror' at det vilde vere "*d'lpt-ut Aore det. eller fordi vi mener' al' der er noliel i'iiib:i";, 1o* Io.dr-rno det men lordi alie Sekter La." i"t'ft"f" fti"tenhedeu har givet PengesPorgsmaafet "o."" f""-t.od*de Plads, at det etter vor Meoing "rr "-.. iii li"ttens.ere helt at udelade det' Folk' ;;; illie ;"; Liv isennem er blevet rvkket for Penge' ;;; i;il"i indtrvk, at der lor en stor Del kun predikes.a f"*.-f"i lnit*gt"n. Skvld - om ikke helt eller ;;ilt;"i, -- "uu dog" i en ganske anselig Grad ttt"'ftot uis., 3k"ift"n os, at de {leste al Herens trolaste vil vare laltige i denne Vefden' men vore egne itf"ti"e* viser det samne - al der et ikke nran$e ri$e' if.i."'-ilq" t*gu$e, ikke man$e lornemme, tnen 'Cud ;;;"dt.la J" {-o""v"td"tt faltig; til at vere rjge i Tro - i4' ; ttkl; paa' at Daar nogle af disse koinmer til It dir, luot Sandheden forkvndes' vil de fole det som ;i;ld". at de ikke ogsaa- der finder' den verdslige' ;;;;;i;;i" Aand, og i-alt Fald i nogle ri!{elde har "-i"i"t"t ["ff" Saudh"edeu lor deo Enhver' som har Dens Orden oe Disciqlin 379 laaet Ajrete opladt for denne Sandheds Lys, bliver besjelet med en Nidkerhed og ea Ene.Ei i Sandhedeas Tieneste os et saa inderligt Onske orn a.t lade sit Lys skinae til Faderans og Ssmens Are, al mange lunkne Kristne bliver tilbsieliee til af sjge: Hvad er Aarsagen? Hvad er Heasi{lenJ flyqltedes kan det belale sig for dig, eller hvilkeo Fordel opnaar du, siden du saaledes vil forsoge at faa mig irteresserel og saaledes laarer mig Boger og anveudd din Tid paa at so{e at henlede min opmerksomhed paa diss bilclske Emner, saaledes som du set dem? Naar disse sporsende da kommer til Moderne og der ikke engang lindcr de sedvanlige Iadsamlinger eller lignende, bliver de erd mere overbeyist om, at det har veret Keerlighed trl Herren og til bans Sandhed og til hans Hjord. der har inspirerei til de Anstfergelser, der er blevel gjort lor at bringe Sandheden til dem. Selv om de paalorhaa.rcl har ver"et noeet iodtaget imod Sandheden, vil disse Beviser oaa Oprigti hed oli paa e! gudlrygtig, edelmodig og gavmild Aand i sig selv bare Vidnesbyrd om, at Herien. Aand, Kerlighedens Aand, er de.n Kilde, hvorfra de er udrundet, Ivlen _samtidig med at vi tilraader dette princip of paa det hjerteligste aabefaler det til alle Herrens Folk.Jor.de1 o1er, er_ det paa doo anden Side vor pligt at benlede Opmaerksomhedea paa den Kendsgerniog] ai, nvor uectel og selvisk og gnieralitig no:ien edd kan vere, naar ha-n indvier sig til Herrea og bliver anl.agel. af hao, vil han dog ikke fremdeles kunne hsre m-ed til den Menighed, hvis Medlemmers,Navne er ooskrevet i- Himrqelean og til Herren, som *r den Menigheds Hoved, om han ikke i naevarevaerdip Grad overv]nder sine selviske Tilbojeligheder. \i ved alle saa vcl, at Selviskhed og Gerri{hed er {uldstendig fremmede lor vor. himmelske Fader og vor Herre Jesus og maa derlor vere freooede lor alle, som til sidst skal"kulne

41 380 Den nye Skabning anerkendes som deres Faders Bsrn, og som derlor *.u ttu"" FamilieliOheden, hvis vigtieste Kendetegn er Kerlighecl - Gavrilldh"d' Hvis nogen, der er blevet anta{et som Prsvemedlemmer al den nye Skabnint' som Fslde af nedarvede Tilboieligheder eller uheldige Omdivels-er od en daarlig Opdra$else lor en sior Del har"udviklet Jn lu,, Kutaktet i sit dodelige Ksd, vil han snart fiode. at han maa kempe iust i denne Retnin$' Det er. som Aoostelen siger, det kodelige Sind strider imod det ""ndelip" Sind. den nye Skabning' og den nve Skabnino maa vinde Selr. om den til sidsl skal naa {rem til de-n attraacde Stilling blandt Sejrvindernc' Alt selvisk oa lavl maa overvindes, og Gudfrygtighed oo Gavmil<lhe-d og Adelmodighed baade i Hlerte og H"andling nraa omhygeeligt udvikles' I{aaske maa en saad^n Iipe til sin Dodsdag kempe mod Ksdet men -aldri{ der maa kunne vere Tvivl om hans virkelige Sindelag, den iye Vilie, og de, som kender ham bedst' skal silikert i hins Liv kunne se Tegn paa, at det nye Sincl seirer over det kodelige og selviske Sind' Naar vi tilraader, at Indsarnlinger og alle skonomiske Spor[smaal holdes borte Ira Menighedeos Model,,1r aet aog ;t<te vor Hensigt, at Meni$heden skal alholde sig ira at give, Elter hvad vi har lagt Merke til, bliver t1"", "o* gi".. mest rundhaandet og med det gladeste Hierte, mest velsignet al Herren i aanclelig Henseendellan vil legge Marke til, at vi med Udtrvkket, "Gud elsker en {lad Giver", ikke blot lorsraar Penlie$aver, men olisaa alle de Gaver og OIre, som Guds Bsrn Iaar Lov til at legge paa Olferalteret, og som Gud siger, det er ham velbehageligt at modtase $ennem vor kare Geolssers Fortjeaeste. Ja, hvor som belst og naar som helst det Sporgsmaal er blevet stillet os: Vilde ieg Sore bedst i at ordne mine Forhold saa, at jeg bliver i Stand til at give en stor Del ai, hvad jeg lortjetrer med mine Hender og min Hierne, 1il Sandhedens Dens Orden og Disciplin 381 Udbredelse, eller skulde jeg hellere hdrette mig paa en anden Maade, hvorved ie{ vil blive mindre i Staud der'til og {aa eo miudre Stilling i iordisk Henseende, oeu vil blive i Stand 1il at give mere af mig selv og rnir Tid i Sandhedens Interesse og i Arbejdet lor detr blradt Vmacr og Naboor o,s.v,? - da har vort Srsr altid vrret, at vi tror, al om vi 4nveoder vor Tid o{ vor Indflyilelse i Sandhedeos Tjeneste, vil defte vate mere verdiluldt i Herreas Ojr'e etd, Penfiegaver. Om oolieu f. Eks. har E1;ne til at lrernstille Sandheden oli ollsaa har Evae til paa en ret Maade at tiene Penge, vilde vi raade "r ".ui.o til. at han blol anveuder sin Evne til a{ tjene Penge i en begr@nset Udstrekaing, of saa anvender saa meget som muligt al sin Tid, sin Opnerksomhed oe si11 kraft i Sandhidens Tieneste, til. Udsvelsen ai dei hoiete og adlere Egenskab, og oetle gelder ogsaa i vesentiip Grad andre Maader at tjene Sandheden paa, som f. Eks. at uddele Traktater, kolportere o. s, v. ^ At "det er saligere at give end at lage". er en selvklar S11dh9d, som alle Guds Bsrn, der har opnaaet noget ai Guds Lighed, Gucls Sind i sip, vil forstaa,t uerd"*it". Gud er den store Gver, han giver besiandig, Hele Skabninlieo, ja, hver enkelt Del af dea er et Res=ultat al denne Guds Gavrnildhed, Han skenlede sin enbaarne.son 'indedig Livet tillige med de Gleder od Velsifnelser at veere forenet med sig, Han har givet sine Sorurer Enfleoe utallige Velsignelser, han har" i Adam skaeaket hele vor_ Slegt Livets Velsignelse og denne Verdens madlgloldige Velsignelser, som selv i den nuverearde faldne og nedverdigede Tilstand er underbare. Ikke blot av han os_ vore Sanser, hvorved vi kan glede os ovet det yndigt duttende, del. velsmagende. d m"arlie pregtige farver og deres Samnens@bdflg o.s,v,, men han har ogsaa sorget lor deres Til{redsstillelse i Naturen, vidunderligt o rig ligti i FruEt og Blomst, perle o1i

42 392 Den nye Shabning Stierqehimmel har han i overvaldende Grad sled<et det naturlige Menneske sine Ri$domme, Op naar vi tenker paa de Velsignelser, Gud har i Beredlkab Ior den olille Hiord", det aye Skabning' oe som e! aabenbaret for os i hans Ord, maa vi erkeude, ai de er overvettes ri$e, langt ud over hvad vi kunde bede om eller 1orr1aa,,llvad ifie! Aje har set, og intel Ore har hotl, o ikke er opkommel i noget Menneskes Hierte. hrad Gud har beredt dem, som elsker ham-' Gavmildhed eller det at give noeet til andre, hielpe os velsigne andre, er es Del ai Ligheden med Gud' Er det da nocet uoderligt, at vi skulde sptte lanlit mere Pris paa at five ead at modtage? I'samme Forhold som vi lerer at vardsatte de aandelige Ting og bliver lorbundet med Herren og bliver delagtige i hans Aand, og i samme Forhold som deone Keriigledeos os Gavmildhedeos Aand bliver udsst i vore I{ierter. i samme Forhold vil det vere vor storste Fryd al gore det gode imod alle, men mest imod Troens egne. Karli6heden i os soger ligesom Kerligheden i vor himmelske Fader ikke blot sin egen Interesse o$ sit eget Gode, men er stadig paa Va$t lor at se, hvorled.s den kan brin{e andre en Velsigaelse, hvorledes den kan sprede Glede og Lys i andres Liv, hvorledes den kau troste dem i deres Sorger og hielpe dem i deres Trang, Ja, det er i samme Forhold som dette nye Sind lylder os, i samme Forhold som vi bliver omdauet ved Sindets Foroyelse o$ bliver forvandlet fra Herlighed til Herlighed, at vi kom:ler til at verdsette det store Vark, som Gud har planlagt lor os i Fremtiden - det Verk at velsigne alle Jordens Sleegter, at vere hans Redskaber til at uddele de himmelske Skattei som han har i Beredskab lor alle, der vil komme i Harmoni med harn. Skoot de nye Skabninger altid vil verdsatte den Herlighed, der er lovet dem, vil de dog, alt elter son de volser i Naade, mere o{ mere komme Dens Otden og Disciqlitt 383 til specielt ai tenke paa de Privilegier' der skal blive dem til Del som lledarvinger med Herren - nemlig at geloprette o$ at uddele til den stakkels sukkende Skairin! alle Genoprettelsens man$toldige Velsignelser' idet de ;kal opreise hver den, der ril til den menneskelige Fuldkommenhed, som alle mistede i Adam. Alt elter som denae Kerlighedens Aand, om at give, dette Onske om at hj;elpe andre, vokser i vors Hierter nu i denne Tid, leder den os ikke blot til at tenke eilelt om andre, men til oesaa at leve et ;edelt Liv - til at vare villige til at opolre vor Tid og Indilydelse lor a:rdres Skyld, Ior at de maa blive velsignet med det saooe SandheCens Lys, hvorrned vi er blevet velsignet, og om vi ikke har Evne til at lere eller udle{ge, vil denne samme Aaod lede os til at bruge de Evner vi har, vor Tid og vore Lejligheder iil at uddele Traktater o. s. v. i Forbindelse med et Ord i rette Tid, hvor kort det end maa vere, Og har vi den Evne at kurne yde Penge, leder den os til at bruge disse Penlie i Herrens Tieneste, til Evangeliets Udbredelse. Ja, vi tror, at Herren au lige saavel som tidligere setter Pris paa delr Aand, det Sindelag, som dea Iaitige Enke lasde for Dagen, da hun lagde to Skerve i Tempeiblokkeo; og Herren salide, at hun ved den Selvfornelitelse, som hun aabenbarede ved dette dn{e OIIer. maatle elter hans og derlor ogsaa efter Faderens Bedsmmelse regtres som En Giver af hojeste Rang, e{ter hars e{et Hjerte. Vi leser: nhu:r lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.u (Lukas 21:4.) Hun handlede saaledes elter sin Forstaaelse paa lignende Maade som Jesus, Han gav ikke blot et Levebrsd, men sit Liv, ikke blot, hvad han ejede uden om sig selv, men han gav sif selv, hver Da{, hver Tirne, idet han tjente andre, og til sidst fuldendte han dette Verk paa Colgatha i den mest luldstendige og absolutte Forstaod.

43 384 Den nye Shabning Vi har Yeret l:rlboielige til at undre os over' H"t "o ikke paa Maade advarede ilen lal Herren i.hke Paa nogen lvraaqe Enke og sagd; hende, at hun havde giort me-re rr"'irrei,.e; ;;, raar hun I"'.h1"1" ':,SI "iirra" -il".'u.i.iii - d; d.m s"lu eller i dct minclste ;; 1i-1".a hun kurde behcvo' Hevdo verst ;;t-t aoom ;c*.id"n ioa"n "nd "ta Herren cller co af Apostlcne' ;;;-il'd:'i#,\'tltke tit denne Gerni{rg og lost den "a". ""-iiiin' ^t' komme med en Advarsel' vilde vi h"t; ;;J d?t tor fuldstandi[ tet a[ os at "tillegge dmue Advarsel, i{en vi tror, a[ del er yderst taa' som behover at forrnanes til at drage Omsorg Ior slg setv'?i"""li." b.bsu", ul advares imod at Pive al, deres E;;;;;;b;; k.' vere nolile, "gengaeldte ^91. "i bi1::d3-1i' :' ;;"i.#"h.;;;; sikkert &n lattige Enke' "ff;-;a;;; ;il gengelde dilse laa ror' hvad vi vilde "til u*.. tituti"tig" at betragte som deres alt lor slore C""-riil"li 1l er aldeles "ikt" p"u' at det er bedre' at de bepaar den Feil. at de gaar {or langt i dennc' n"*la "Ta'r d"tt.ol"utl". 'Dir er den' som stror. ud ;;-'f.; ;;"";"re [om ikke mere ai naturlig Ting'.i'i.n "rf.f."" i uuni"ug Henseendel; o$ der er densom ho'ider tilbage mere, end rel er [saadanne som er,atr lor forsietiae, al[ for rengstelige, karrilie, -paaholdenoei' op del bliver dog kun Fattigdom [underliden. okon omtsx Fittiodo-, m"o,tnder alle Omstendigheder altrd aanoetlg Fattigdom].. ' - Ordspro$one 11t24. - ;ilil -s";fa" H"r..rr' al.-ttut Sivet sit Folk nogen lov...-ir"tt de skal vere, men har stillet dem' i] f,"t it i',,i",?"tes oll til bam, Irit i denne Henseonde'.t*a.i tf"it, ui tt"".* at sige vil maale deres Indvielse ;il;;a u", de derpaa lever - elter deres opolrelser' i"t-"r 5"ttto*-gt"lser' DeL Sporgsmaal opstaar da for hver enkelt a[ os: Hvot meget skal ieg give a-l-mrn trq' -ji iiaft"aa*, mine Penge til Herren? Vi svarer'.i frir toutg"t."let komrner lta en, som luldt ud hat ild;; "l; tit H*rr"r, o[ er blevet en nv Skabnin$' kan Dens Orden oe Disciqlin 385 der kua vere eet Svar, nemli$ at han har ittet st give, hao har allerede Sivet alt, hvad han har, til Herrer. Hvis han har holdinooet filbage, saa har hans Indvielse ihke veret fuldstendig, og han kan vere sikker paa' at had ikke er blevet fu-ldt inta$et af Herren" l[ea naar vi nu har divet alt til Herren, bvorledes skal vi ila kunoe vide, [vad der er Guds Vilie med Hensyrr til, hvorledes denne Gave skal arrvendes? Vi svarer, at enhver bsr aose sig selv som ansat ai Herren som Husholdet over sin eger Tid, sin indllydelse, sine Pen$e o. s, v,, oe at elhver maa sg[ie at anverde disse Talenter, su. pq!1 lrun formaar, til Mesterens.Ere, Og eftersom han f,ar faaet det PrivileSium at kuntre konme frem lor Naadens Trone, maa han altsaa, om han er i Tvivl om, hvorledes han skal bruge disse Talenter, bede Gud om Visdom, som geroe og uden Bebrejdelse giver den til dem, som beder ham derom, Naar han da bliver le<iet af Visdommen herovenfra, opdager han, at efterhaandeq som haos Kerlighed og Nidkeerhed over for Herren Dag ior Dag tager til, ved at han stadig lerer Sandheden bedre at kende og bliver mere lyldl med deos Aand, vil han give mere og mere af sin Tid i Sandhedens Tjeneste, mere og mere af sin Indilydelse og mere og mere ai de Midler, der staar til hans Raadighed; og desuden vil han teenke paa, hvorledes han, yderligere kan indskrenke sit personlige Behov oli anvende mindre Tid til iordiske Aniiggender, Familie o.s.v., for at han maa have eod mere at bringe som Olfer, Som man ved, paalagde Gud Jsderne at Sive Tiende, saaledqs at en Tiendedel af hele Indkomsten. hvad enten den bestod ai Korn ellcr Urler eller KveE eller Faarehiorde eller Perge, skulde sel.tes til Side 6ahelli Tjeoesie som Herrerx Ejendom. Mcn dmne Anordnin! gialdt kun "Tienernes Hus.. Herren har ikke Civet nssnnernes Husu nogen saadan Lov eller Forordiino.,3 S!'D

44 3& Den nye Shabninl Indbefatter dettq at han venter mindre ai Ssunerne erd af Tjeaerne? Nei, langt fra; den Ssn, som vilde vere mindre interesseret i Faderens Anliggetrde! end Tieoeren, vilde ikke vere.cetdig til at vere en Son og vitde sikkert miste deane Stillinp, eg der vilde blive fundet en anden, som var mele besjelet af den saude soqlige Aanal, Hvad Sormernes Hus angaar, er ikke blot en Tien<ledel, mer ti Tiendedele indviet, ofret, o{ off skal bruges, efter som vi karr linde Leilighed dertil, i Herrens og hans Salis Tjeneste, Saaledes skal vi stadig lortsatte, idet vi setter Livet' vort alt, til i Sandhedens T j Eneste.*) Det er ogsaa detie, Apostelen henleder vor Opmerksomhed paa i sit Brev til Filippensene (4t 171' hvor han forsikrer disse om, at deres lriviltge Gaver baaile var nyttige og verdsatte, o$ han tilfoier ila: "lkke at ie{ attraar Gaven, men ieg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel,n Han vidste, at lige saa sikkert som de var blevet avlet ai den hellige Aand' vilde deone ogsaa begynde at {rembrinfe en Frugt al gode Gerninfer og Gavmildhed; og lo mere de lagde denne Gavmildhed for Dageo, ilesto mere havde han olisaa Bevis for, at de voksede i aandelig Henseeode, og det var dette, han egefltlig attraaeale' Og saaledes er <let endnu. Herren siger os, at alt Guldet og Solvet er hans og Dyrene paa Bjergeae i Tusindtal, Han bebsver i Virkeligheden slet ikle vore Anstrenlplser eller vore Penge; men Iordi det er til vor Fordel o$ hielper os i vor Udvikling, tillader han sit Arbeide a{ vere i en saadan Tilsland, at alle hans sande Bsrns Arstreagelser behsves i det og ogsaa alle de Midler, *l De indviedes Forpli(telser over lor deres Familier, oli hvoriedes dette kan loienes med lndvielsen ai deres alt lil Herrea. er behaadlet i Kapitel t3' De'! Orden og Disctplln 38? de vtl blive drevet til at bruge i deres Anstrengelser Ior at ere ham, Oh, hvilken naaderig ForanstaltninE er ikke dettet OC hvilke Velsifnelser har disse Privilegier ikle allerele braft Herieqs kere Folkl Vi tvivler ikke om, at de lrerndeles vil blive os til Del, lige til vor Lobebane er til Ende, - nemlig lor at vi alle maa laa det herlige Privilegiun at anvende vore Talenter, hvilke de end er, i Herrens Tjeneste. Som det fremgaar al Eksemplet med deu latti{e Enke og hendes lo Skerve, hevder vi da ogsaa, at ingen er saa fattig, at de ikke kan legfe deres Hiertes inderlige Attraa for Dalier over lor Herren. Herreo synes, som vi tidli{ere har iremholdt, at regne saa, at den, som er tro i det lidet, vil vere tro i de stsrre og rigere Lejligheder; og det er saadanne, halr vil vare tilboielig til at five ikke blot de storre Leiligheder i Fremtiden, men ogsaa de storre Leiligheder i denne Tid. Vi tilraader da, at Pengespargsmaalet saa vidt muligt (og vi tror, at det et fuldstendigf) lades ude ai Betragtning ved Meoighedens almindelige Moder. Vi tilraader, at mat so{ler mere og mere at blive drevet ai Herrens Aand, ogi eltet som deo kommer til at bo rigelig iblandt lvleoighedens IViedlemmer, vil enhver da vere ivrig eltet at g6re sia Del, ille blot hvad angaar Menighedeos lobeade Udgifter - maaske Husleje eller andre Udgifter, - men haa vil olisaa v@re ivrig elter at fore, hvad haa kan, Ior at det Lys, der har velsignet hans egen Sjel, skal blive bragt videre til andre, som endnu sidder i Morke, AI lignende Grunde tilraader vi, at man ikke indsamler Penge blandt udenforstaaende, skont vi ikke ser nogen Grund til, at man nogen Sinde skulde alslaa Penge, som bliver tilbudt ai udenlorstaaende, Det vilde i det mindste vere et Tegr- paa deres Velvilje og vilde udeo Tvivl engang enten i detce eller det lf

45 388 Den nye Shabning kommende Liv bringe detn eu eller anden Anerkendelse og BelsDninE lra ham, soar sa de, at end ikke et Ba er koldt Vand, der blev givet til en al hans Disciple i hins Navo, skulde gaa ubelonnet hen, - Mattheus 10:42; Markus 9: 41. Svvendc KaPircl DEN NYE SKABNINGS LOV Naar en Lov {ives. indbelatter d.t at de' dcn gi-ves -til' er-i Stana tii "i-toiae J"n. - Cra" -fo"."ar.oprindelig indskrcret i Mennesket. - Der kundc rkke glves detr laldnc SleAt en Livets Lov. - Forlosninsen er ikke af Lov, rnen af Naade. - LovDadten blcv oplyldt og der nye Pagt bcse{let ved Kristi'O"ller- - Den sinaitiskc Lov var kun for d1t kodelipe lsrael. - Den nyc Pa{ts Lov, - Det Bud. hvorunder de-hellioe udvikles, - Dc nye Skabningers Stillinp over for Gid oo hans Lov er forskellig lra alle andresl - Veekst i Forsiaaelse af den Iuldkomne Lov. - Om at lobe imod Maalet oe om at staa fast ved det' - Den yldre Rettesnor, - Frihedens fuldkomne Lov. AAR EN LOV bliver givet ai en kompetent Ovrig- 'I hed, indbefatter dette, at de, til hvem den bliver fiivct, er i Stand til at holde den, eller ogsaa, at der er trullet en saadan Ordning, at mulige Overtredelser kan blive sonet, Selve Udstedelsen af Loveu lorudsetter Muligheden for, at ilen kan blive krenket. Derlor er der altid til en Lov hyttet et Strallesystem, Med Hensyn til Adam, om hvem det hedder, at han var skabt i Guds Billede, og over hvem der kom ea Dsdsdom paa Grund af hans Ulydighed mod Guds Vilje, slutter vi, at en Lov maa vare blevet ham loreskrevet, oli at den har vaeret tilstrekkelig tydelig; ellers kunde han ikke med Retferdighed vere blevet dsmt som Overtrader mod sin Skaber. Der siges udtrykkeligt, at Synden i Eden bestod i Ulydighed mod Guds Beialing, Om den Dsdsdom, Cer blev Ieldet over Adam o gerurem ham paa naturlig lvlaade over hans Efterkommere, var retfer&s, maa dette indbefatte, at han lorstod den Lov, han var under, og at han med Viderde o{ Vilje overtraadte deu. 389