302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303

Transkript

1 300 Den nye Shabntng deri. e! LEerere. Ved sit Spsrllsmaal:,Er mon alle Larere?. viser Apostelen, at Leererne ell:r de ' ldste maa s rli{ val{t til denue Gernin ' Men kun Itlend bst uel ei cl"rtll, - Efeseroe 4:11; 2 Timotheus 2t24i 1 Kon htet 12t28.29' oo Sjette KaPitel ORDEN OG DISCIPLN INDEN FOR DEN NYE SKABNING Betydringen ai Ordet 'Ordinationn-. - Kua de.tolv Apostlo befuldmedtidede- 'Geistlidhed" og 'Legrolk' - Valg al,zeld3te- o-a Diut on"i, '- Indsattelse af,4ldste i hver $enighed. -- Hvem kan valde '4ldste- og hvorledes? - Flertil ilt'e tilstrakkelidt, : Forskellige Tieaester. - Skal Meni(hedstiere ne iere lsarede?-disciplin i llenighedea, - I{isforslaaet Kaldelse til al pladikc, -,Paamind de uslikkelife,. - Ikke alle slal paaminde. - Olfentlife Tilrettevisdader bgruere sieldne. - rse til, at ingen Een ieldet tro--dea ondl med ondt.. -,Lad os opflamme bveraldre til- Kerlided," -,Forssm ikke at komm sande!.. - Vore Mi'de's Beskaffeohed. - Lere freordeleg nedveodi{. - Aoledninger til at stille Sporgsmaal., -.EkseEpler paa {avdi{e moder, - rttrhver have luld V$deo i sit egit Sind.. I Be(ravelsesgudstieaester. - Tiende, Kollekter og Almirser, N I AAR vi skal und:rsoge dette Emue, er dct ef Vig- I \ tigh"d, at vi lastholder Tanken on l.tenijhedens Enhed og husker paa, at samtidig med' at hele Menigheiler Verdeq over udgor ee! Medghed, saa repr@settterer dog i en aadel Forstand hver eskelt Forsamling af hoende den hele Meuighed. Hver et*elt Ehhlesia oaa d.edor betragte Herren som sit Hoved og de tolv Apostle som de tolv lysende Stierner eller Lerere, som Herren paa en serlig Maade holdt i sin Haand o! ledede, idet han brufte dcm som sine Talersr til at undervise lr{enighedan paa ethvelt Sted, hver enkelt Forsamliug hele Tidsalderen igennem. Hver Menighed ellet Ehklesia maa altid - selv om den krm bestaar ai to eller tre - se e at rette sig elter Hovedets Vilie uader alle Forhold- Den bsr fgle, at den er eet med alle de kere Ehhlesier, der hat,samme dyrebare Tron paa Genloserens store OIIer og Guds dyrebare Foriettelser, Den maa glede si! over at hsre 301

2 302 Dea nye Shabning om deres Vellerd og bor folstaa' at Herre!, soto har Overopsyn med sit Verk, ou som altid kan bru$e serli$e Redskaber til at tiene Menilheden son et Ilele, Ugesonl han o8saa kan brude visse Medlemmer al hver eukelt lille lleni(hed. De;Menighed, solr saal des ser hen til Herren og torstaar, at de Tienere, som han vil atrvende, maa ydmypr. nidkete, have godt Vidnesbyrd, vere befestet i Sandhedeq os klart lasge lor DaEeD, at de er salvet med den hellige Aand, deu vil kunne veate at blive betjeat elter sit Behov, os hvert enkelt Medlem af Mgnicheden bor soge at blive delaglig i der Ielles Velsi{nelse-oq i dea Uddeling af -Mad i rette Tid', som Mesteren bai bvet os, Ligeledes vil den iser komme i Hu, at Herren har lovet serlige Velsignelser ved Afslutniager ai d:noe Tidsalder, lovet at brinse frem baade n].t og Eammelt til Troens egne gennem dertil skikkeile Kanaler, som han selv udvelger sig, - Mattheus 24t Redskaberne og Kanalerne ior disse Velsignelser vil Herren selv hielpe os veilede. Alle Legemets Lemmer, som snsker at vere i Harmoni med Hovedet, bsr have Tiltid til og se hen til Oplyldelsen al haas Forjettelser; men ikke desto mindre bar de,prove Aanderne" - prove Leresetningerne, hvem cle saa end komoer fra En saadan Underiogelse eller Prsve er ikke et Tegn oaa Mistillid over Jor dell, der er anerkendt som gucldommeligt ledede Kanaler {or Sandheden. Mea det cr et Tega paa Trolasthed over lor Herren og Sandheden, idet disse stilles langt over alle meaneskelige l-ercre oe deres Teori:r, Det er odsaa et Tegn paa, at man ikke lvtter til Jvlenneskers Rsst, men til Overhyrdens Rsst, oc at maa henter Nering lra hans Ord og elsker dem - eisker at tygge og tordsie dem,. at raasa e og iilegue sip dem. Saadanne Lemmer paa Lcgemet vokser steerkere oj hrlrtig"." i Herren og i hans Veldes Kraft ead mange aidre, iordi de er tlere agtpaagiveode qver lor Herretrs Undervisning og Vc;ledning Dens Otden og Discip/in 303 Deone Elhed i Le(emet, denae gensidige Sympati, deone almindelige Undervisning gentrem en lelles Kanal, som Herren haiopreist for at samle sine Juveler utlder sllr anden Nervaereise (Malakias 3:17, eng, Overs,; illatthaus 24:31). staar dog ikke paa nogen Maade i Strid med "o,ei E.k"nd"l.e af Orden i hver cnhelt lille Skare ellet Ekhlesis. Hvor lille en lvlenighed end er, bsr der vere Orden i den, Med 'Ordenn mener vi imidlertid ikke Stivhed eller Formalitet. Den beilste og mest tilfrodsstilleode Orden et den, som virker Sanske stille, saa at man stet ikke leffer Merke til.llaskineriet. Der, hvor der kun samles tre, Iem eller ti, bsr man alligevel sogp yed Herreos Hjalp at linde ud af, hvem ai dem der er bedst skikkede til at vere,leldste, hvem der er de mest lremslredne i Sandheden og besidder de Iorskellige Egens&aber, som vi allerede har set, at Guds Ord lordrer hos en,4ldste, neolig klar Indsigt i Saadheder\ Duelighed til at lere, et rent oe ulastelilit Liv i moralsk Heaseeode cg Evne til at vedligeholde Ordeq udeu unodvendig Goidning, saaledes som han kan have lalt det for Dagen i sin Familie o. s. v. Hvis derne lille Menighed saaledes holder sig til Herreas Ord o{ er ledet ai hans Aand, bsr det Resultat, Medlemmerne i Fellesskab kommer til ved Valget al Menighedstienere, betragtes som Herrens Afgorelse eller Mening i denne Sag - de, som saaledes er valgt lil,zeldste, vil efter al Sandsynli[hed vere de bedste og mest passende iblandt dem. lv1an bor imidlertid sor{e for, a saadaaoe Valg ikke linder Sted uden elter noje Or.erveielse og Boo; ilet er derlor tilraadeligt, at all paa Forhaaad s@ttes Erundigt ind i Sagen og kommer til at lorstaa, at kulr saadanne, som bekender. at de er Medleomer af den nye Skabning (Mend og Kvinder), bor forsoge at give Udtryk for Herrens Ville i demre Sag - ved Afstemningen. Disse bsr derfor allerede have dngret der s Synd og saa vidi mulipt gjort den god igerj de bsr hav<j sntqget Jesu Ofler som Grundlag Jor

3 3(N Den tye Shabnlag deres Harmoni meil Gud oe maa derefter helt og luldl have indoiet sia til Herred og saaledes vere kommet ind under Salvilsen op alle de Privilegier, som l'orer "Srno"ro"" Hus. til, -Kun disse vil vare i Stand til ut {or"taa os five ldtryk--for hans Sind og-vilie' son er Hovedet loi L"g"rn"t. Kun disse udgor Menigheden' Kristi Le(eoe. s"l-" om undt"' der endnu ikke har iaget d*tle Inclui"L"ot Skridt, men som tror paa det dv-rebare Blod. kan re nes med til ntroens eeoen' onr hu"* man maa haabe, at de il $ore Frenskridt' og hvis Vel mar maa bave br Aie' Valg 8l.iEldst i hver Menighed',Efter al de I huer Menighed lehh,iesigl haode^ndoolgt Eldste lor dem, ouetgao de dem under B'n og. rdtten'tr Henen, huem.le hodde gioet deres l-to'' - Apoatletrea tjer' ni^eet 14t23. benllr Fremstilling saavel som mange andre Udtalelser om de. tdste i de Iorskellige Meoigheder berettiger til del Slutnin{. at dette var en staaeode Skik i detr fslsle Menighecl. -Ucltryklet,, ldste* indbelatter, som det Iremg-aar al Teksten, Evangelister' Pastorer, Latere.oQ' Profeter (eller offentlige Udl@Egereli det er deflot vigtiet, at vi har en ret Forstaaclse al' hvad der meneo.id- d"tt" Ord,udualgt" (eng' Overs': ord-inerctl ' Otdel otdineret bruges nu lor Tiden i Alrnindehghed o^ "o "".*ot i"l lidsettelse; men dette er ikke Betya"i"!"" ut det greske Ord cheitotoneo, som er anvetrdt i'a"orri f"rct, og-som b"tyden at uel$ ved it strehhe Eioid"n trn ",'l*iket endnu er den sedvanlige Fremgaogsnaude ved Alstemning D-enne Definition findes i iiol"*tot Youog's 'Analytical Bible Concordance" ba,leoue kao betragtes som en presbleriansk Autoritel vii J o4saa engiv; detr Definition, der lremsettes i "Strooc'lExh.ustiue Coacordance"' o som kaq betjalites som ei metoilistisk Autoritet' Denne giyer folgeade O"iutio" ai Ordets RodlEn Haaod-Rekker eller ea' der afgiver Steooe (ved Haan'dsoprefuing) '' D.lns Orden oc DisclPlin $5 Et (anske audet (r@sk Ord er auveudt i Johannes t5:16, hvor Jesus sip-er om Apostlene: 'Jeg har udvalgt eder og scl [eng, Ovirs.' ordiner.etl eder.. Dette er det samrne- Ord. - ti remi. som Aposteler bruger, raar hao taler om sin Udvallelse; 'Je$ er blevet scl [eng. Overs,; ordineretl til Prediker od Aposlel.o (1 Timotheus 217.) I[en Aposteleo eiger udtiykkelig, om denne Ordination eller Indsettelse. at den var nikke ai Meoaesker, ikke heller ved no{et MeDneske, oen ved Jesus Kristus oe Gud Fader.. -ic.l.t"-" l: 1.) Alle Lemmcrne paa den Salvedes Legeoe. som er {orenet med Hovedet og delagtige i hans Aand, er derved ordineret paa lignende Maade, gauske virt ikke til at vere Apostle ligesom Paulus, ueu til at vere Sandhedens Forkyndere (Tienere), eahver elter de Evner o Leili heder, har har, [Esaias 61: l.] Kun de tolv blev ordireret til at vere Apostle eller serlife Represeotatrter - beluld- Degtigede Sendebud. Vi vil venie tilbale til Ordination eller Valget af.eldste ved Afstemning iuden lor den aye Skabnings Menighed (Ehhlesia)'ved Haandsoprekning", saaledes som vi ovenlor har set. Og vi le{fer da Merke til, at dette var den almindelige Fremgangsnaade i thi Apostelea brulier det saarme {reske Ord, oaar han siger om deo Broder, han havde laaet som lvledhjelp: 'IIon r oesaa u.laalgt al Meoighederne til at reise med os,. De lremhevede Ord er oversat lra det greske ard cheirotoneo, der som ovenfor vist betyder "qt o@l$e ved Haandsoptehniagr. Og desudeu indbelatter Ordet,ogsaa< i vor Tekst, at Aposteleu selv var valgt ved etr Ugneqde Afsteruair!, Haa var ilke valgt til at vere Apostel, men til at vere l[issioner - en Represertant Ior Manigh:derne ved deare Leilighed og udea Tvivl paa deres Bekostniog, Nogle ai Apostlenes senere Reiser foreto{es imidlertid sardsydicvi8 udeu Valg eller Undcrstattelse fra

4 306 Den nye Shabnin Menigheden i Altiokia. {2 Timotheus 1: 15.} I den lorste Mcnighed havde alle Frihed til at aovende deres Evner o{ tejli{heder efter deres eget Omdsmme, Det stod de forskellille EAAlesier eller Menigheder lrit for at modtade eller forkaste Tieneste endog ai Apostlene som deris serlige Keprasentanter. li$esom ogsaa Aprostlene kunde antatie eller forkaste Menighederoes Opfordringer - de havde alle fuld Frihed lil at gsre, hvad de aasi lor ret. L{en ^ taler det nye Testamenle ikkc om nogeu andeu Ordination al,ieldsie o, s, v, end denne - ved" et Valg? Er_, der intet, der betyder at giae Mynd.ighed eliet Tilladelse til at predike, hvad vort Oid oid.inere tu sedvanligvis betegner inden for alle Sarn{und i Forbindelse med at iadsette, ordinere.aldste, Pradikanter o, s v,? Vi vil undersofe disse Sporgsmaal nermere. Ord.el ordinere er kuo brugl om,leldste paa eet Sted til i den engelske Bibel op er der oversal lra et andet g-resk Ord \emlig hathestemi, som baade ifolge prolessor Youn{ os Dr. Stroag betyder ot inds.stte," Dette Ord Iindes i Titus 1:5r,Du skulde brioge i Orden, hvad der stod tilbage, oc inds@tte.reldste i hver By, som ieg paalagde dig." Overfladisk betraftet synes denne Teksi at indbefatte, at 'Iitus var bemyndiget til at ansefie disse,leldste uden Hensya til Menighedernes 1E[Ales-iernes) Arskeri oe de1 er herpaa, at den episkopalt Menighedsordning er bygfe[. Ka[;likfteroe, d" "piskopalc og de metodistisk-episkopale hevder alle, at deres Biskopper har apostolisk Myndighed Lil at indsette.4ldste i Meuighederne, uden at disse velges af lrlenighedeme ved Haandsoprekning. Deq anlsrte Tekst bruges som Statte lor denne Opfattelse; mer det er i Saadhed etr Deliel svag Stotte, Daar vi la ger Merke til deo sidste Passus, "som jexl paalagde dig., oe bet enler, at Apostelen sikkert ikt<e vilde,paalegge" Titus at (i6re aqdet, end han fapostelea] selv giorde i ligrende Tillelde. Beretningen om Apostelens egen Fremgao{smaade er oegel tydelig, naar den Dent Orden oe Disciplin 307 rettelig sversetles saaledeslefter at de i hver E[lfecic havde udvalgt Aldste for dem ved Haandsopraekning, overgav de dem undcr Bon os Faste til l{erren," - Apostletres Gerninper 14, 23. Vi kan vere sikre paa. at Brsdrene ikke blot vilde lere Elade lor, metr oasaa ivrige efter at opnaa Raad fra Apostelea o{ Ira Titus. som han serlig kuude aobefale til Brodrene som en trofast Saodbedens Tiener, og sillert vilde de o{saa som Rrgel Islge disse Raad. S9" it[" desto mindie sogle Apostelen o alle, som tutg_te i haus Spor, at l@gge Ansvaret der, hvor Gud lagde det, neolig paa Menigheden, hvis PliSt det er at,prove Aanderne [Lerere of Leresetningcr]. om de er af Gud*, (l Johannes 4: l.) Dersom noped ikke laler i Overensstemmelse med dette Ord, di er de1. fordi der ikke er Doget Lys i ham. Fra saadanne skal vi veude os bort, siger Apostelen; man skal ikke stemme paa dem eller paa Dolien Jvlaade antale dem som Lerere,.4ldste o. s, v, - Esijas 8:20, erg.bvers. Under alle Omstendigheder vilde Menighedens Medvirken vere nodvendig, hvad eqten det som her nevnt skete ved Afsteoning eller ikle; thi lad os antage, at Titus havde ioclsat Aldste, som ikke passcde lor Brodtene, hvor leuse vilde Freden da have veret raadende i Menigheden? Hvorledes vilde eo saadan, ldste, som var forkasteli{ i Meni{hedens Ojne, kuane lede og betjene den? Det vilde pralitisk talt vere umuligt, _ Kirkepolitik og ikke Jesu og hans tolv Aposttes Lerdomme berer Aasvaret for, at de hellice blev delt i to Klasscr, som kaldes rgejstlishe-d" og-,legfotk,. Det er Prestebedragets oli Antikristetrs Aand, som stadig soger at gsre sig lil Herre over Guds Arv - i Forhold til den Slsvhed og Uvidenh:d, der er raadende i Menigheileo, Det er ikke Herreu og Apostlene, som skal udpege de Aldste, meo Menigheden (Ekhlesia) som Kristi Legeme; og hvor stor.leie og Verdighed, der ead tilkonmer de -leldste som Herreas og Meaig!

5 $8 Den nye Shabnlng' hedens Tieaere, saa er dei dod ikke at de selv eller de andre.leldste anser dem lor at vere skikkede til deane GerninC' Menigh"deo, som velger dem. maa keude dem, maa erkende deres kristelige Dvder o{ Evner i Lvsel af Guds Ord' ellers kan de ikie give dem no4en saadan StilliDg ellcr 'lere' En. ldste er derfor.ii.ig berettiget til at ansette sig setv' Den Brodet. so- "r lilbolelig til at i norere Menigheden, Kristi Leferr,e, oe at stille sig selv og sitr Don over alt od alle.- al(iver i Sanclhed derved det bedste Bevis lor. at han ikke e. i den rette Stitling til-at blive a:rerk.odt som.leldste, idet Ydnyghed og Erkerdelse al lrleoiphedens Enhed som Kristi Le(eoe et de Isrste BetinfoliEr lor en saadan Tieneste' Heller ikke -bor nogen Broder paatase sig oflentlige Plipter i lrlenicheden som Leder, Representant o' s' v" uden at han ei valgt dertil' - selv om hau er sikker Daa, at ia(en vil hive noget derimod. Ilolge Bib:len o"dirr"r"" "11"" indsettes de,/eldste i alle Menigbederoe ved Ivleuighedsvalg - ved Alstemnirg med Haandsoprekningl At gore Fordring paa et saadaut Val$, lorend man paatager sig en Tieneste, er at rette sig elter Bibeleol ForskriftEr. Det styrker den 'lelilstes Stillind od minder desudeo Menigheden om deds Pli{td oc-aasvar som den, der udvelger de Eldste i H]errenJ Naun og Aand, idet den giver Udtryk lor Guits Valg, Guds Ville. Desucleu gor denne bibelske Fr egaogsmaade Menighedeos Medleormer i[teresseret i alt.-hvad de.leldste;iger og gsr som deres Tieaere od Reoresentanter' Dea modvirker den alt lor frem' hirskende Tanke, at de,/eldste ejer of behersker l[eaigheden, o{ (sr det umuligt for dem at tenke paa og tale om M"o]gledetr som 'vore Folkn i Stedet for som 'Herreos Folk, som vi tjenern Hvorfor bliver fisse TinS, som Bibelea s4a klarl lerer, ikke lredloldt og lorstaaet al alle? Fordi den oeoneskelige Natur soler Are og Ophoielse os har Deu Qnien og Disciplir 309 let ved at afpasse sif eliet Forhold, som e! urette, rlren guostige i saa ileaseea"e, - og det blot fordi disse Forlold har vuodet Ilevd geoocm sytteo Aarhundreder' o! forrli Folket find:r sig i Cisse Forh-old o$ foretrekker dim fremlor deo FriLed, hvormed Kristus lrigor. Desudel er der ma!{e, so:u h:r lolt sig saa {orvissede om, at hvad der er Skil< ol Drud i Babylon, rdaa vere ret, at de aldrig har studi.ret Guds Ord angaaende denae sre Tidslca6rlel lor de.leldrtcs Tjeresta Der siges int:t i Bibelen om, for hvor lang Tid eu,leldste bor velges. Vi har derfor Frihed til selv at overveie og trelfe Bestemmelser i denne Sa!. Ivlanse kaa betrastes som.4ldste eller freostaaende, veludviklede Brodre i Menigheden o kan vere til stor Nytte og hojt verdsatte uden derfor at vere blevet valgt til.4ldste af Menigheden som ders Represertanter - EvanXplister, Lerere, Pastorer. Saaledes taler Apostlene flere Gao{e hadrende oo,de eldre Kvinder"x}, udeu den mindste Antydniag om, at nogen af dem nogen Sinde har veret valgt til at represeutere Menighedeo (Ehhlesia) soo -leldste eller Lzerere. Nogle ai dem, coo er valgt til at tiene Menighedel kunde ophore med at besidde de nodvendige og oqskelilie Egenskab:r, eller aodre kunde ved Guds Hielp udvikles til stsrte Duelighed i Meaighedens Tieaeste. Et Aar eller mindre - et hah.t eller et kvart A:r - kunde sybes at vere en passende Tid for saadaane Tjenester - den kortere Tid, dersom det var miadre provede Brodre, den lengere, dersom de var vel provede og ansete, Da Bibelen ikke opstiller nogen Regel, nej, end ikke giver uoget Raad eller noget Forslag, bliver det den enkelte Men'igheds Sag eiter bedste Evne at bestemme, hvad den tror, der er Herreru Vilje i derne Sag. *) Kvinders Stillia{ i Merigheden er behandlet i Kapitel5"

6 310 Dcn nye Skahning Derc Orden oe Disciplin 31t Aatatlet ai Eldste' De. ldstes Antal er ikke begranset i Skriften; nen aaturli{vis Lommer meget til at afhange af lvienighedens Storrelse, saavel som ai hvor manlle der firjes, som kan anvendes - er kompetente o, s. v. {Det er ikke nok, at man lrol al er! er troende og fuldt iodviet; baade ved Ord of Gorning maa han have givet uomstodelige Beviser lor sin Tro og siq Indvielse, lenge for haa vaelqes til Aldste.) Vi anbefaler at velge,ile deo til,zeldste, som er i Besiddelse af de fornadne Egenskabet, oli da at dele Tienesterne imellem dem. Om de er fuldt med den rette Nidkerhedeus Aand, vil Arbejdet lor Sandbedens Forkyndelse snart legge Beslagl paa nofle al dem eller i alt Fald paa en Del ai de llestes Tid. Hver Ehhlesic bst saaledes vere et teologisk Serainarium, hvorlra der stadig udgaar dygiige l-etere hl storre Arbejdslelter. En. ldste, som var skinsyg paa aadre og onskede at hindre den i at tjene, skulde aase.s for uverdig til at blive i siu Stillingi dog sl.ulde man ilke velge nogeu inkompetent eller eu, som er ry i Saqdheden - for at tillredsstille hans Forfengelighed. Menighedens Medlemmer maa som Lemmer paa Kristi Legeme stemrne saaledes, som de tror. Hovedet vilde snske. de skulde stemme, Der bor maaske enduu advares irnod at velge en,4ldste, hvor der ikke findes noged, sob er passeode lil denne Tieneste, eller som har de Egenskaber, Apostlene freuholder; det er lanft bedre ikke at have no{en, ldste eud at have saadanae, som er iakompetente, Ipdtil man kan finde en Broiler, som er skikket til at tjene, kan man lade I{oderne foregaa gaoske enkelt, idet man har Bibelen til Tekstbog og Broder Russell narverende som Lerer, repriesenteret ved "Studier i Skriften" os "VaSttaarnet" - som eders valgte,leldste, om I saa vil. Ethvert Sporgsmaal, som anllaar eders Vel, o som kan besvares oed Bibeleo, vil det vere ham en Glede at modtage, om I tilskriver ham. Hven kan v@lge -leldste o! hvorledes? Kun MeniSheden (Legemcl - Mend og Kvinder), den nye Skabning, har Rei til at velge eller stemme. Den svride Del af "Troens e$\e", troende, som ihhe hst indviit sif, har intet at gsre med et saadant ValS; tbi del er Herreos Valg. som soges, genuem hans Le eme, der besidder hans Aand, Alle. som hsrer til det iodviede [e{eme, bsr slemme, o enhver ai dem kan fremkomme med Forslaf til -leldste paa et Mode, som er sammenlaldt i den I-lensigt - helst en Uge lor Alstemoingen, Ior at der kar blive Tid til at tenke over Sagen. Nogle har hevdet, ai Afst mningen bgr ske ved Stemmesedler, saa at enhver kan Isle fuld Frihed til al. udtrykke sin virkeli{e Menin(. Vi svarer, at hvilke Fordele dette end kan idbelatte, saa er Manglerne dog langt stsrre, idet man derved gaar Glip af den Disciplin og Karakterstyrke, sorn udviklis ved ai folge Aposileoes Fremganlismaade at stemme,ved Haandsoprekning., Eohver maa laere at vere oprigtig og frimodig og dog paa samme Tid kerlig og rnild. Vi maa huske, at AIst ronia{ieo skal tilkendegive Herrens Valg - udtrykt ai hans Legemes I-emmer, alt elter den Evne de har til al kunoe opfatte det. Ingen har Ret til at unddrage sig denne Pligt eller til at Ioretrakke en fremfor en anden, medmindre hau tror, at han derved udviser Herrens Sind og udtrykker hans Vilje. Flertal ikke liistr.ekkeligt, Ved Algorelsen ai verdslige Sa{er er de1 tilstrekkeligt, at der lindes llajoritet. rven saaledes bor dci ojeosynlig ikke vere i Herrens Ehhlesio eller Le{enre. Snarere bor det saa vidt muligt vere saaledesom I den engelske Jury, at matr soget a1 opnaa ed ensternmig Dom eller Afgorelse, Om en Broder vel{es med almindeligt Flerlal, vil hverken hao eller Menigheden kunne linde det tillredsstillende at betragt dette som

7 312 Den nye Skabnlng "Herrens ValC". I[aa bor da hellere so{e at finde G! andea, som bliver sterttet ai alle eller nesten alle - om lornodent ved at stemne om iger UCe eiter UCe, indtil han findes eller Sagen opeivesi eller lad alle samles om to eller tre eller Ilere, som da kan tjene skiftevis og saaledes tilfredsstille euhver. lvlen hvis alle er besjelet aj eo bresdende Kerlighed til Herreu og Sandhedeu og irderligt beder om Guds Veiledniag, og hvis den eae onsker at {ive den anden Fortrinnet, hvor Evnerne i ovngi er de samme, vil det i Almindelighed vere let at blive eaige om, bvad der maa anaes for at vere Guds Vilje i denne SaS, "Gor iatet af Egennltte eller Lvst til tom Ere." "Gst eder Flid for at bevare Aandons Enhed i Fredens Baaud." - Filippeuserne 2l 3; Efeserne 4:3. Samme Frengangsmaade bor ofsaa lolges ved Valg al Hjalpere, ile saakaldte Diakoner o! Diakonisser' hvis goile Rygte ogsaa maa betragtes som eu nodvendig Forudsetniag. (Se 1 Timotheus 3r 8-13,) Dsse kan tjene, hvor de! viser sig onskeligt, og de bor have saa mau[e som muligt af de Egeaskaber, der kreves hos en,' Eldste; de bor saaledes ogsaa v@re dygtite til at l@re oll i Besiddelse ai Aandens Frufter, Forskelli$e Tiercsler, Som vi allerede har set, kan de.leldste havc saerlige Evner i den ene eller den anden Retniuf, Nogle er sarlig dygtige til at lormane, andre til at undervise, andre til klart at udl@gge Ordet, andre til at vere Evan{elister, til at vekke de ikke-troendes Opmerksomhed, o{ atter andre til at vare Pastorer, der farer et almiadeligt Overtilsyn med Hjorden og med dens forskellige steillige og alnindelige Interesser. Apostelen Paulus's Tale til de.leldste i Menigheden i Elesus Siver os et alnindeligt Overblik over den Tieneste, hvorelter hver eskelt maa s6!le at alpasse sine Evner som Husholder, Hana Ord er vel verd at undersoge noje Dens Otden oe DisclPlin 313 og u[iler Btn, iscr for alle, som paataller aig en.teldstes Tjeneste i nolien Gren aj Arbeidet. Han sa de:,saa giv ACt pa; eder selv og den hele Hiord, i hvilken den h:ttpj Aaud satte eder som lilsynemaenl til at vogte Gud; Meni(h ed lehhlesial. fapostlenes Gernin(er 2}0t2,f;-1 Ja, sihre*, d".cldtte behsver Istsl og frenmesl at give Agt paa sig selu, Ior al ikke dea Smule.,Ere, sor! dcres Stillin!-medfsrer, skal dore dem stolte oxl tilboielige til at he-rske, o{ -Ere, Ior at de ikke selv skal tiltage sig den &]llprdi{he d oa der tilkommer Hovedet - Overhyrden. At ;{te Hjorden er Herrens Sag, som der staar skrevet:,-som en Hyrde skal han vogte sia Hjord.. (Esaias 40:11,) Naar derfor nogen velges til. ldste, er det, Ior at han kan representere Overhyrdea - vete det Redskab eller den Kanal, hvorig:nneo deo store Faarenes Hyrde kan give sioe egue "Mad i rette Tid.,,ayt og ga.nmelt<, 'Ve de Hyrder, som odelaegger o! adspreder den Hiord, ieg foder, si{er Herren: Derfor, saa siger Herrel, Israels Gud, om de Hyrder, so:n rogter mit Folk: I har adspredt oine Faar og fordrevst dem og ikke tilset dem; se, jeg hiemsoser eder lor eders Idretters Ondskab, siger Herren.,., Jeg vil opreise Hyrder over deo, og de skal rogte dem; o! de skal iklre fry{te mere og ikke Iorferdes,. - Jeremias 23t 1,2,4. Hlrndsp!.la gekc al de./eldsto, 1) oforsom ikke dea Naadegave, som er i dig, rom blev givet dig under Proleti [Forudsigelse] n ed Ha; ndspaale gelse af de.6ldste." - I Timotheus 4: 14. 2) rdem [de syv Diakoner, valgt ai Menighedeul stillede de frem for Apostlene; og Cisse bad og lagde Henderne paa dem." - Apostlen-s Gerninger 6:6, 3) "I Antiokia, i den derverende Menighed [Ekklesiaj,...sa!ide den hellige Aand: Udtag mig Barnabas o Saulus til den Geraiag, hvortil ieg hir kaldet deo.

8 314 Den nye Shabning Da Iastede dc od bad qe lagde Handerne paa dem og lod dem fare'' - Apo.tl"tt"" Gerainger 13:1-3' 4) >Ver ihke hasjid til at legge Handerne paa nogen, og $or dig ik}.e delaetig i andres Synder.' - I TiBotheus 5:22" 5),Og da Paulus la{de Henderne paa dem, kom den hellige Aand over dem, og de talte i Tunger og prolelerede [oredikede] - Apostleoes Gerninger 19:6 o),da laide de fapostlenel Hendurue paa dem, oli oe lik den b1l[g" A.nd." - Apostlenes Gerniager 8: ) rooflam deo Guds Naadegave, som er i dig ved mine Handers Paale{ge1se'u - 2 Timotheus 1:6' Vi har saaledes samlet de iospirerede Vidnesbyrd om Haandspaalepgelse i den nye SkabninSs EftAlesio. I de sidste tre 1S, O, l) hentydes der aabenbart til de,naadefaver", der var almindelige i den forste Meoighecl, Apostleue la6de saaledes Heoderne paa alle de indviede troende, og een eller Ilere Naadegaver lulgte -"4 -,at tale med Tuager" o. s, v. "Til enhver gives Aandens Aabeubarelse [et Maal al Aanden] til ilet, som er llavdligt.n (Se Biod V, Kapitel 8) De lorste lire Tekster [1,2,3,4) giver alle sammeu Udiryk for Billigelse eller Godkendelse, meo taler ikke noget om 'Iilladelse eller Bemyodigelse. 1) Timotheus, Paulus's nson" i Tjenesten, var alleic<le blevet dobt og havde allerede mocltaget den hellige ;\ands Gave ved Apostelel Paulus's Haandspaale$$else {se 7), da han lulgte meil denne til Jerusalem' (Apostlenes Gerninger 21t ) Uden Tvivl var det ved den A,aledninp, at "Jakob og alle de Aldste. - apostoliske. ldste - i Forenin{ velsigoede Timoiheus og lagde deres Heniler paa ham som en Godkendelse, idet de anerkendte hans Hengivenhed oli nere Forening med Paulus. Det hemsaar ai hele Beretningen, at de ikke gjorde dette med alle Paulus's Ledsafere, heller jkke som nogel der var en Skik, men,under Profeti", I { I I II I Dent Orden oa Disciplin 315 hvilket viser, at en eller anden Forudsigelse eller Underretning fra Herren ledte deo dertil. 2) Disse Dialoner blev ikke ordineret eller bemyndiget til at p1afiks, ved a1 l,posl.lene lagde Henderne paa dem; thi de var ikke valgt til at vare Predikanter, men fil at tiene veil Bordere Og desudeu havde de allereile i Kralt af den hellig: Aands Salvelse luld Ivlyndighed til at oredike eftet de Evner og Aaledainger, som de havde, Uden at der er Tale om rogen som helst Bemyndigelse, Tilladelse eller Ordination fra oolleo som helst, Iiuder vi do{, at Slelanus, der var en af disse Diakoner, predi&ed-e med a saadan Iver og Nidkerhed, at han var den lorste etter Mesteren til at bese{le sit Vidnesbyrd med sit Blod. Apostlenes Haandspaaleggelse bete nede aabeobart blot dcres Billigelse og Velsignelse. 3) At der blev lagt Hander paa Paulus og Barnabas kunde ikke have veret for at cive dem Tilladelse til at predilte; thi de var allerede anerkeodt som -leldsle od havdc veret l,erere i Aotiokiameoigheden i over et Aar. De,suden bavde de begge tidligere predilet paa andre Steder. (Sammeolig! Apostlenes Getninger 9t2O-29 i l1t,l Derte Haa.ndspaaledfelse kunde blot indbefatte et Godhendelse qi det Missionsarbeide, som skulde optages al Paulus og Barnabas; den var et TeEs paa, at Antiohiameaigheden tog Del med dem i dette A6ejde og saadsynligvis bestred deres Udgifter. 4) Her lod Apostelea Paulus Timotheus forstaa, at naar han lagde Headerne paa en trl:darbefder i Viogaarden, liav han halr derved sin Billigelse eller Godkendelse, saa at om vedkornmeade viste sig uskikket i nogen Heoseende, vilde det ossaa blive regnet Timotheus til Last. Han skulde saa vidt muliet vere sikker paa, at han ikke brugte sin Indflydelse til at faa nogen frem, som kunde skaile Herrens Faar ved sin Levevis eller ved sin Lere. Mao burde ikke udsette sig lor nogen Risiko, mea udvise Forsi ti hed, hvad enten man sendte el

9 316 Den nye Shabni4 Anbefalin{sbrev ellet oftentligt dodkendie nog E. Delt Raad gelder stadi{ alle Herrens Folk, alt elter den Indllydelse de besidder. Dette indbelattede irridlertid ikkc paa nogen Maade, at man var alhengig af Timotheus's Godkendelse lor at have Ret til at pradike; alle, som har rnodtaget Salvelsens hellige Aand, har nemlig laaet dcone Ret ai Herres i Forhold til deres Evner. SLal Medgtedsf;elemc Yere lorrede? Det er au almindelift at lsnne enhver Tjeneste i Meni4hedel, od Eange anser dette for uundgaaeli t, llen - -var saaledes del ikke i den fsrste Menighed. Jesus o( hans udvalgte Apostle var, saa vidt vi kau se al Bibelios Udtalels!, fattige, muligvis med Undlagelse af Jakob, Johannes og Mattheus. Jsderne var vante til at give frivillige Bidrag til Levitterne, og dette tik den ojeosynlig til at ststte all, hvad der var religiost' og som de fandt at vere fra Gu'd. Disciplene havde eo felles Regnskabs{orer, Judas fjohannes I2t6i 13t29l., og de manglede oieosynlig aldrig noget' skaot det er lige saa ojensynligt, at de aldrig tigeede om Peoge, I-ntet ai denne A* er blot saa meget som antydet i Jesu Ord. Han slolede paa Faderens Forsord, No$le alitvlerdilie Kvinder tjeote ham og hans Apostle med deres Eiendele. - Se Ma{theeus 27t 55, 56', Lukas 8:2, 3. Dersom Jesu Predikener og Lignelser havde verei spekket med Anmodnioger om Penge, vilde ilet have suliet Kralten ai dem. Der er intet, der tiltaler os mere en<l den aabeubare UeSennytte, som Mesteren og hans serlip udvalgte lagde fot Dage! Judas var den eneste UndtaEelse, og bans Beg@rlighed medlsrte hans Fald. ljohannes 12:5, 6.J Babylons Pergekerhed. dets Praptlysl og dets Tiggersystem staar dels meetige Indilydelse meget i Veier: og den Omstandighed, at Herrens trolaste nu ligesom ved hans fsrste Nerveerelse er lri Ior denne Aand, taler i hsi Grad til deres Fordel over lor dem, der studeler dem som levende Breve udeo I Dens Otden o! Dl$tflln 3f? til fulde at kunne verdsette deres Lare, Paa m Earske rerlig Maade har Herrea indtil nu dra{et Omsorg for sit rhostarbeide., udea at der en eneste Gan! er blevet atrmodet om P nger og vi stoler _paa, at det aldrig vil blive anderledes, idet vi tror, at dette er Herrens Vilje. Lad dem, som attraar denue Verdens Rigdomme o[ Overllod, ss{e disse Tind indeq lor Forretningsverdeaer eller ved indbrin(eade S"tilliager; in en bsr bljve Kristi Evallleliuns Tieaere al lodet andet Motiv end Karlighecl til Gud, til haus Sandheil og til Brodrene - en Karlighed, sorn med Glede vil opofre Behadelighed, Rigdon oc meune.skelip Ere, ikke modvilligt, rren af Hiertet, Men akl Nankristeaheden er blevet megtig og yer<lslid, ', rverdige, og dens Tienere bliver beeret med Titler som Velerverdige, Hoiaerverdige oe Doctor theologie, og med dilse hsie Titler folger tilsvarende Lsnlinqer - ikke eftet disse Tjeaeres Behov, men rent JorretDugs@essiEt udrelllret e{ter deres Evoe til at drage store Forsamliuger o! velhavende Folk til sig, Og Resultatet er ikke udeblevetr "Zioos Prester l;erer lot Betalilg, og dets Proleter spaar lor Penge, og [dog vil de hevde, at] paa Herreu stoler de og siger: Er ikke Herrea i vor Midte? Der kommer inden Ulykke over os," "Dets Vagtere er bliade alle sammeq de ved intet, Alle sammeo er de stumme Hunde, som ikke kar go, som ligger od drommer, som holder ai at sove; og de Hunde er graadige, keoder ikke til Mettelse, De er Hyrder, som ikke ved at give Agt; alle sammen har de vendt sig til deres gen Vej [d:res eget Velfrerdl, hver til sin Virding, fra den Isrste til deo sidstei "Efter deres egtre Be eritger ta{er de sid selv Lerere i Hobetal, elter hvad der kildrer derej Oren lelter Meoneskers Erel, og de skal vende Oreae fra S4ndhedeq og vende sig hen til Fablerne," - llika 3: 11; Esajas 56; 10, 11; Filippenserne 3:222 Tlmolheus 4t NoC_l-e, kau_ dr_age den. Slutning, at man bor uodgaa begge Yderligheder, de hoje Loaninfer og slet iagier

10 318 Pe17 nye Shabning I.onnir(er, od de kan anfsre Jesu Q1i; rarbcjderen er sin isn vird. o{ Apostelen Pauluss Ord: rnaar vi ha! saaet eder de aandelige Tiag. "r da da aoeet stort, om vi haster eders timelige?" Dog maa vi huske, at selv disse Bibeleus sterkeste Ucltalelser gelder ikke lvrstelipe G"d"r.."tt blot det nsdvendi{e Udkomme' Dette illuetrer;r Apostelen ved at citere tra Moseloven:,Du maa ikke binde ]vlusden til paa eo Okse, sorn tersker,a Oksen skulde have Lov til at lorsyne sig med, hvad deo selv behovede, men heller ikke mere Paulus har ladet os forstaa, hvorlor han selv havde saa fod Fremgadg i sin Tieneste. idet han siger: "Jeg vil ikke fakle til Bvrder ihi ieg soger ikke eders Gods' meu eder selv,.',. Men ieg vil med Glede gore Opolrelser' ia. ooolres for eders Siele, Mon je{' naar ieg elsker "d"t i"i.t", elskes mindre?o - 2 Korinthier 12t14'15' At lolge i Jesu Fodspor Isret ikke til hoie Louinge-r' o{ life ;aa lidt at lolge i hans yppetste Apostels' Piulu-s's Foclspor; thi sksnt Paulus viser os, at det ikke paa no{en Maade vilde vare uretfarfigt at torlan e en iordisk Godtgorelse lor aandelige Tieaester',^u'{ort-lie, han dop'som Modseetoiog hertil, hvorledes han selv bar sig adi "Jeg har ikke b geret nogens Solv eller Guld eller Kledeb"on. I ved selv, at disse [minel Hender har tjent for mine Forradenheder og lor dem, som var rned Eitl' Jeu viste eder i alle Tingl at saaledes bor vi arbejde oa't a" * af de skrobelile og ihukomme den Herres f-*" b.a. at haa selv har saet; Dst er salieere at give erd at ia!ie." - Apostlenes Geninger 20:33-35' "Vi har ikke brugt denne Ret [over eder til at lorlan{e tiroelige Godei til Gergeld for aandeligel; -rnen "i-i."i". "li lor at vi ikl<e ;kal legee troget i fy'eietr for Kristi Evan[elium n (l KoriDthier 9: 12') "Medens j.o r.t "***.""de bos eder oe kom i Trang, faldt iui ing"o til Byrde: thi min Traug alhjalp Brodreae Dens Otden oc Disciplin 319 [lrivilligtl, da de kom fra Makedonien.n - 2 l(orinthier 11:8, 9. Vi har i disse Hense nder noiagtig d".aom" Frih"d", som Apostlene; o vor liolasthed vil lede os lil al tslge i deres Fodspor saavel i denne som i alle andre Sager, HErreq Apostlene o{ deres Medhjelp"r., soo refste oli av hele deres Tid til Sandhedens Tieneste, nodto{ Iriuillige Gaver lra Brsdrene til at bestride deres Udgifter medl og som vi allerede har nevnt, syaes den Omstandighed, at Menigheden i Antiokia lagde Herderne paa Paulus og Baruaba's, da de skulde til it paabegynde deres Isrste Missioasreise, at have indbelattet, at Menigtrede! paatog sig Ansvaret for deres Udgilter of saaledes deltog--i der s Arbeide, l.igesom vi nu alle i Fallesskab som Vagttaartrets Bibel- oo Traktatselshab udsender rpilgrimbro,rlre. oe derv d paatager os Ansvaret for oeres UdlFIter,..Der findes ingen Artydning hverken direkte eller rodrrekte on, at de.ieldste, som tiente i Menigheden hiemme, modtog Lsn eller ardet Vederlag, og vi tror, at det i Almindelighed r{l vise sig at vere mest fordelagtigt lor hver eolelt Menighed at anvende sine egne i{edlemmers lrivillige Tjeneiter, hvad enten de er laa eller mange, store eller ubetydrlige. Deone bibelske f reorgargsnaade vil give aandelig Slyrke; den vil faa cie lorskellige Medlemmer til at aavende deres aandelige Gaver oei faa alle til al se hen til Herren som den saodc Hyrde, Ian4lt mere end L6nnir,Esmetoden g6r. eflerlraan"deb som Arlallet ai dyglige Lerere tafer til, Dor.loan- lslge Antiokiamenighedens Eksempel og selde nogle ud som Missionerer, Kolporiorer, pilgriribradre o, s, v. _ - Om nogen l[enighed alligevel mener, at deos Virke_ lelt er saa stort, at det 'rilde vere en Fordel, om en B-roder anveodte hele sin Tid i dens Tie;;te-;g-l lvtissionsarbeidel og dersom der derfor ' lrioittigt 'til_ bydet ham saa rna4le Pen e, at haa kan bestridi siae

11 320 Dea nye Shabniag Udoifter, da keader vi ikke loeet Skriltsted' son vilde f--i"i",., dette TitUud blev modtaget'-men baade deu tienende,ieldste o{ ded utrderstottende Ehhtesrs bsr "ilit, ot a"t,".1"i"" "ttn"odt" Belsb ikke ovetstiger' itj a". "t'irjt"taigt tll el rimeligt Liosophold iot. deu tielende oo den, som med Rette er alhengrge ar -6; ;;;. ;;;"'"P";ter bsr desuden se til' at clle Meni!' hedens Medl:mmer konmer r v irksomhod, og s@rlig.n"d"oo",o- er duelige som 'zeldste; ellers kan man vere sikker oaa. at Babylons, Kirkevasenets' Aadd vrl tage Overhaaad, Discipli! I Med$heder' - Matiheug 18! 15'18 - Ooretholdelsen af Disciplin et ikke blot ile 'leldstes Sag, men hele Meni^ghede"s Dersom tro[len synes el b"i". eo Feil eller Synd, da bsr kun den forurettede ;i"";i;;..# i""r opclager det urette, {oreholde ham l""t fttj"jj.fell. Hvis deu, som saaledes er tilrettefrooerne 12:19,] Dersom den skyldige angrer lor eller GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG ikk;t; r." Rede Ior sig og lo s@tter i det urette' senere under Forhandlilgerne, vil det vere en Grund ;;-i;;;" ;ld ii" B"odt", som er aldeles lordomsfrie'.i-j""- "..t Lrc Sagen o! live de ueoige Raad' lde kan vare.leldste eller ei, saa diver deres DgeDar o iieji","*u"r, a"e i"g"" va"tug"'" Magt eller Mvotigbed i denne Sag, uden lor saa vidt som lnao ar oe bia"t"-f."t- t""r'" en oodnere Dom og e! stsrre Ind- Ilvdelse.) Dersom denne Komit6 elstemmigt Erver deo il-ii-# R;t-A b,, den anden boie sig- oe sageo i".-"j- t".. ftfat afsluttet - iclet der beredyilfiet g-ji-opt"it"i"g, om del er muligt' Om troee! af deo' int oo.ind"lic var uenige, stadig Iortsetter med at. handle uret, Ja (men heller ild<e for'l han dgl "9o:1 "irl'"" J'a;;, som var med i Komiteen' eller helst "ii. aij.e-r i.ti"rtt "t, dore Brug ai d*e-s Ret til at iti"ol's"q"t tt"- Ior lvlinigheden-, Kristi Legeme' Det l'."'"r"?" n"tt, at de 'zel<lite i'kke i noflen Henseende ;"1d"-;;;" Dommete over de andre' At lorhore og Dent Otden og Disciplia 321 at dsmme var helt overla-dt til des edkelte Menighed ellet Ehhl6ia. Efier at de to Isrste Skridt som ovenlor omtalt er taget, og de, ldsle er bievel und.rrettct berom, da bliver det disses Pligt at sammenkalde e! almindeligt Msde af deo hele Ehblesis eller indviede Skare som er Domstol. der da skal hore Sagen i alle dens Enkeltheder o{ i dens Hoveds Navn ttelle en Afgorelse, Sagen skal- gores saa klar og den dsmte behandles saa edelmodlgt, at Alsorelsea l.an blive enstemmig ellcr nasten enslemrdie, Paa den ]laade vil Legemets (llenighedens) Fred og Enhed blive bcvaret. An4er er mulig lige indtil det AjebIk, da Menighcden alsiger sin Dom; ia, den egentlige Hensigt med hvert enhelt Sliridt i disse Forhaidlin{:r er at laa den iejlende til dt ar6ire o4i lorbedre sig, og det Eaelder slet ikke om at faa ham stralfet. Lt strafle harer ikke os, men Gud til.,llig harer Hevnen til, ieg vil betale, siger Herrea.. til Taksigelse og Gleede for alle, som bar Herreus Aaod; og ingeu andre eud disse er Lemmer paa hans Legeme. - Romerne 81 9, Ja, selv om Overtrederen negter at hore fadlyde] hele Menighedens Algorelse, skal man dog ikke paal@gge ham nogen Straf, nej, end ikke forsoge derpaa, Meu hvad da? Menigheden skal undlade at have Sarnfund med ham os ikke vise ham noget som helst Tegn paa Broderskab. Fra da ai skal hia behandles "ligesom et Hedning os en Tolder", - Mattheus l8r 12. Yed disse Forhanillinger bor man aldrip lade Offentlighed:n {aa noget at vide om Overtredereos Feil eller forscelser og derved brioge Skam over ham, Menigheden og Herren, Menighedens Hoved, Heller ikke bjr man tale haardt om ham, end ikke elter Adskillelseo - ligesom vi ikke bsr haane eller spotte Hedninger og Toldere, n&ke forhaaae aogenn, een >{!are dei gode,1 SFD

12 ,32'-' Dca nye Shabnlng Dens Orilen og Disciplh 323 imod alleo.. (Titus 3:2; Calaterne 6:10,) Kerligheileo Iordrer absolut Lydighed mod disse sidsre to Fordringer over Jo allec, Hvor meget mere vil Kaerlidheden da ikke lordre, at qan ikke blot undgaar at skade en "Broder", el Medlem af Meoigh:den, Kristi Legeme, ved lalske og Fremstillinger, men desuden ogsaa, at man omhyggeligt skjuler haus Svagheder, Feil eller Synder, ikke blot lor den ufolsomme Verdeo, rllen ollsaa lor Troeus goe, ia, endogsaa for Menighedeq iddtil det bliver lundet absolut nsdveadigt at loretage det sidste Skridt, at 'sige det til Menigheden', Kerlighedens Aaud vil ved hved Sliridt haabe, at dea feilende er og buadet af forskellige Misforstaaelser, og dl derfor stadig bede om Visdom og Naade iil at kunne omverrde Syaderea fra hans Vejs Vildlarelse lor (mulisvis) derved at lrelse 9n Sjel lra Daden. - JaLob 5: 20. Oh, om den hellige Aaad, Kerligheilens Aar,d, ngti{ aaatte faa Lov til at fylde hvert enkelt Medlem ai Meuigheden, saa ai det bliver dem en Lidelse at hore noget nedsettende oo nolieq is@r oaar det gelder et andet Medlem ai Menigheden, en Broderl Dette vilde straks bortljerne mindst Halvdelen af den Gnidnin$, der nu findes. Oveustaaende Fr mganlismaade, som Herrea har fremsat for os, vil ikke Iote lil, al det olte indankes er Sag lor Menigheden, mea vil snarere, samtidig med at den fjerner enhver Grund til Uvilje od Bitterhed, give alle ea dyb Re.spekt for Menighedens Dom, idet den vil blive betlagtet som Herrens Dorni og Melighed! vil i samme Forhold blive hort o[ adlydt, Desuden kan vi vere sikre paa, at naar Ordea og Kerlighed saaledes er lremherskende, vil eahver sose saa vidt muligt at "passe sine egne Sager( og ikle ssge at irettesette sin Broder eller brinfe en Sag lrem for nolfn Komit6 eller lor Menigheden, dersom dct ikke er eu Sag al virkelig Betydniag lor ham selv, lor Menighedea eller {or Sandhedea" Uden Tvivl opstaar de allerfl ste Menidhedsvanskeli{- heder (saavel sorl orlsaa Samlunds- og Fareilievanskelil-- heder) ikke som Fslde af noset Onske om at loruretie eller som Folge af en uforsetligt beeaaet Feil, metr soo Folge af Misforstaaclser og i det mirdste delvis Iejlagtige Udlegninger ai andres Hensigter eller Motiver. uet er i Almindelighed Tuolen, som volder Fortred; o_g et surdt Sinds Aand vil derfor ssrge lor at sette vagt lor Leberne saavel som for Hjertet, hvorfra de uadle Folelser udgaar, som, naar de bliver udtrykt i Ord, kan anteade de daarlige Tilbojeli heder og ofte skade Eange, Den nye Skabnirg, Menigheden. har faaet strenge rormaninger fra sin Herre og sit Hoved angaaende dette vigtige_ Emie. Dens }ledle-mer -"o o*r" Iyldte med hans- Kaerligheds Aand, naar d,e laar alene tii deo, som nar toruretlet dem, uden paa Forhaand at have drsltet Sagen eller omtalt den Ioi nogen. De skal ikke gaa for ar- laa vedkorbrdende lil al shomme sig oaer sin Opforsel eller lor at forhaane eller paa aoden ilu.a",truiti tu-, men _for at iaa det onde til at hore op og om muligi Iaa den lidte Skade godtgiort. At tale- mei "ndr" oi r ors:els b enten fsr eller senere er uvenligt, ulerligt l 1$9lut- i Modstrid med vorf Hoveds Ori og Aani. Eq(l tll(e lor at bede om Rcad bsr man omtale Saoenl n har ";;i Herrens Raad og bor lolge det. D;;;"; er el gauske us@dvanligt Tilfelde, bsr man raadlore s_rg med den viseste a[ de Aldste, idet man nevner Sageu, som om de[ var et tenkt Tilfaelde,.A ;d;; a.t lade ham lorstaa, hvilken Vanskelighed, ;;"-;lri;ll; nn<r s, og trvem der er deu skyldige, U rsom del. ikke ei en_meget alvorlig Sag, skulde man no,es,mcd at.henv_ende sig p.:rsonlig til den {ej_ tedde, hvad enten hau hsrer eller ikke il hore, ilke vil. liive_ efter. Men dersoqr man skulde anse det lor at.!a{e. det :r{y"rdigl neste Skridt, "ua bs" rnarr'fl.lii IorKlare.Vatrst{elrgh:deD lor dem, som anmodes om at cettage r UDdersodelsen, Igrend de kosm.er samrnen fi*

13 g24 Den nye Shabning Dens Otden oc Disciplin baade med Anklalieren og ded anklagede,- Paa den Maade vit man u;dgaa al Bagtalelse' og de rjrodre'."- tr."i "ap"i" i;;:i*rr' vil vare aldeles fordomslrie' ;;;;; h;;;;-;sagen, og derror vaere saa me et a""i" l"at" i Si"ta t't at rjade be[fe Parter viseligi thi det kan vere, at der er Feil paa begge. sidet' eller at hele Fejlen tigger hos Anklageren Under alle Omstendidhrder vil en saadan reel Behandling g@re et p"dt it&.""-k;;" dcn anklagede' og det vil vere lanst i"*" ""-"i'"ttiinr, at han vil boie sig lor saadanne RaadQivere,'der"som o$saa de skulde synes' at na!.han ;;;;'til"n ;;. Meln huad e'rten den' som Komiteen -"""r "i i* f"itende, vil give eft':r eller ikke' saa er ;;l;i;"e";e; sradig strengt Privat og bor ikke omt^les foi nooei som helst, Isrend den' om den anses il' "triii.*"r.ri"iie- JetG a"*il, bliver bragt lrem for il;"t&;;;i"r ili-vet end"tig af glort Da {aar f ot Isrsc"- Guoc a:lle de helligc med Sagen at Elore'.men ogsaa kun de; og i samme Forhold som de er hetttge'.,ii d" orrske ikkj at sige mere eod nodve$digt til nogen -nfr#"':l1lx'0"';"*l"l;"]ft l'*t"iill,or*.,"" 'd;;"';;;;;;i-tit.' J"n "okelte-' Hver ror sig maa a"ritt""e" "i liod" od ul, hvad der vil vere en reli;;';; ;ft;;.;.-u". SL"i at u'lddrase vedkommerde menia"hedens Samfund skal "'i.:1""1","j:l il ilt'."""; ham i Retlerdighed, o$ den er il; :.';;';;-;'' e!'kttt"t" for Menigheden' idet ;; ;;"klii;; ;"-, som vandrer usommeligt og ikke Jt*, f*.figft"o"tt Aand bor ikfte betragtes som - -Det "" l,llf.iff".'r* for bestandig, men blot indtil detr ti]- i*t"ul"i" na."t og erkender sin Uret os elter bedste Evne gor den god igen' dig.. *) Se en<lvidere Kapitel 9: 'Om din Broder syoder imod Kla$er rnod 'teldsle' 'Ta4 ihhe imod nogel Klagenaal imod en Eldsls. elter lo eller Irc Vidnan" - I Tirnotheus 5:19, Apostelen anerkender her to Grundregler: 1) At en. ldste allerede er blevet anerkendt af Ivlenigheden som eu, der besidder en Aod og adel Karakter, o som er sarlig nidker for Sandheden og helljget Herren. 2l At saadanne personer som Fslce al deres fremtradende Stilling i Menighedeu serlig vil blive gjort til Censtand lor Angreb fra Modstanderens Side - Genstand for ivlisundelse, Ondskab. Had o{ Kiv, som Hcrren har iorudsagt: "Undrer eder ikke, mine Brodre, om Verden hader edet." "I vod, at den har hadet mig for eod eder.u ohar de kaldt Husboaden Beelsebul, hvor meliet mere da hans Husfolk?" Il Johannes 3r 13; Johannes 15: 18; Ma1$aut f0:25.) Jo mere trofast og duelig en,foder er, jo mere lig sin Mester, desto mere berettigel vil haas Valg til,leldste vaere. Og jo mere trolast hln er som -4ldste, desto sikrere kan han veere paa at faa til Fjender - ikke blot Salan og hans Budberere, merr desuden saa mange soo Satan kan bedrase og vildledc. Dsse Omstendigheder bsr sihre en. ldste mod at blive fordsmt ud fra nogen enkelt Persons Udtalelse, om han ellers levede et sommeligt Liv. Forlydender og Xygler skal man overhovedel ikke give sig af med; thi ingen sand Medkristeu, som kender Herrens Regel [Mattheus t8:15). vil udsprede Rygter eller have Til"lid til deres Ord, som saaledes lader haant om Mesterens Anvisniager, Ocr man i det hele taget skal hore paa Aakla{erne, maa de have tetet V ilner OC selv om Beskylduingerne Irems.ettes af to eiler llerl Vidner. kan SaSen dog kun paahores og behandles saaledes som allerede nevnt. Den, som beskylder en.dldste lor noeen- Uret, bsr, etter at en perionlig Henvendelse ikke har lsrl til noget, lase to eller ire andre med sig, og disse vil saaledes blive Vidner til der andens

14 n6 Dea nye Shabnlng Denz Otden oe Dbclplla 327 Umedgo ighed. Saa han Sa ea stantg uforandret bringes freru for lvleni{heden. Da den For-drind, at en Anllage fsrst skal linde Sted i to eller tre Vidiers Nerverelse, inden den brin{es frem for Menioheden, $elder alle Menighedens Medlemmer, kan vi-deral slutte, at Aposteleo blot hevdede' at en, ldste skulde have de samme Rettilheder og Privilefier, som var sikret alle de andre Brsdre MufiAvis ;ar no{le tilbojeuge til al mene, at eftersom en Eldste skulie ohave et Sodt Vidnesbvrd' ikke blot i Meniehe<len, meo ogsaa oaf dem. som er udenloro' burd" fran kreves til Regnskab lor de mindste Ube[ycleli(heder som Folge al sin indflydelsesrige Stilling Mef Apostelen afga; Sa en.ved at sige' at en ' ldste skal have de samme Anl:dninger som andre' Noclvendigheden af at der lindes Vidner, er- ea Sag' "o* bor u*i" dvbt indpreotet i enhver ny Skabnings Sind, Hvad utdr" -"ttet at vide, og hvad de sladderagtigt meddeler, bar man end ikke ense - ikke tage irioi- D"rso- to eller tre i Overensstemmelse mod Herreos Anvisninger reiser Beskyldninger mod nogen - ikke ve<l at bigtale og udbrede Sladder, meu som Bibelen lerer - lnd lor Menigheden, saa bor man selv du ikk. tto dem; men nu vil den rette Tid vare inde for M""i!it"a." fil at hsre Sa{en - i be$ges Nerverelse Lore iegge Sider; og dere{ier bqr den tralfe en kerlig Afgor"ls"J og {ormane paa ea saadan Maade' at dea Ieiiende o-tuliat kan bjalpes tilba$e til Retlerdighed oc ikke stodes lo.t - ud i Msrket udenfor' Mislotslaaet Kaldelse til at predika Der er mang:, som siger, al de et kaldet af Herren til at prailike Evaageliet 1 men det kan {odt vere, "t d" i ""--" Aandedret tilioler, at de aldrig har Iorstaaet hvorfor, eller at de er luldstendig klare over' "i a" ikt" er serlig skikkede til den Tieneste, eller ai Omsteo&ghederne altid har syntes at hindre dern i at lolge Kaldelseu, Naar maa sporfer dem noiere ud angaaende denne 'Kaldelse., viser det sid. at det blot har veret en Indbildnin! eller Indskydelse. En /a/te enga[g (maaske endogsaa inden han blev e11 l(risten), at hau burde helli e iig Herren og hans Tjeoeste, os har Lunde da ikke tenl<e sig nolieo bedre Maade at tiene Gud paa -haus end saaledes som Predikanten i den Kirkq _som Familie tilhorte. En aadea lolte sili :lslrytrdet a{ sin ForlangeliShed o! sa[de til sig selv: Hvor det vilde vere deiliet at laa ifort Ornat og blive aret og anset oe taa Lar som predikant _ selv om det km blev ea aaden eller tredje Klasses. Hvis en saadar desuden havde stor Selvtillid, vilde det sandsynligvis komme til at staa saaledes lor ham, at ligeso-er de udvalgte Apostle var ulerde o( uvidende Meud saaledes havde Gud maaske serlid u"dtaget ham paa. Gruod al haus Mangel paa Evner od Dannelse. bud har vist sin Naade mod matreie saadanne og ligelede"s.mod_ sin SaS ved ikke at givj dem Anlednia! til.at Iolge d,ere-s. rgerrighed. som de saa feflagti! aatog for Guds Kaldelse til at oredike. Som vi aller:de bar yist, er ethvert Medlem af den nye.skabring hal.det lil at predihe - ikke som Folge ai sine_ Arserrigheder eller Forestillinger, men i Kra-fi :l qrd-et, der kalder alle, som ik.ke -modtager Guds Naade forgeves, til at "forhynd.e hans Dyde4 "i- Utai" os lra Msrke til sit uaderiulde Lys".- {l peter 2t 2.) Denne Kaldelse indbefatter derfor alle, som er avlet ai qandh:d.els _Aand - ivland og X,t"a", f.*t lg-ljl rig og lattig, l@rd og ulerd - sort, trrun, rsd, gul og hvid, tlvad rnere behoves der end delte: "Han lagde I mia i{urd en ny^sang-, nemlig.herrens Nuud"g"?niog"r^? - Psalme 4 4t 107t P.t 9. sandt, at Herren scerlig uduat1te oe serli1 kaldte de tolv Apostle til en seilig C"i"i"g;- aa "i o(lsaa sandt, at dersom Herrens Folf vil lyttj tii hans Ksst' har han lovet, at han vil,s@tte Lelrgrerne,

15 328 Den nye Shabning ethvert af den, Daa Legemel, elter som han vil' - nodle til en Tieneste. andre Lil en anden -hver efter sin-evne' {}latiheus 25: 15) Men han viser os klart, a{ mange vil ss{e at sette" sig selv som Lerere' og at det er Menidhedens Pligt stadig at s: hen til ham som Menighedeis sande Hoved og Leder o{ ih<e at slotte de ergerriee Brodre. som ssller deres egen Erei at lorssmme denne Pligt. viser han os, cr det samme som at lorsomme eller tilsidesette hans Ord og er derlor Mandel paa Kerligbed os Lydighed. )et til sikkert vise,-'n ui utt" til aandelig Skade for efl scadan E&Alesic saav?l som til Skade for den selvbestaltede Letet. Helrens Fremgangsmaade i denne Henseende er klarl Iremholdt i Skriften:,Enhver, som ophojer sig selv' skal Iornedres: op den, som fornedrer sig selv, skal oohsies.. tlukas -14, 11.) Menigheden bor altid folge a."n" Rea"l, idet den bliver iedet ai Aanden og soger at kende "oa adlyde sin Herre Herren forfremmer kun saadanne, hvis!ver o$ Trolasthed og taalmodige.udholdenhed i at gore vel har vist sig i de smaa Ting' 'Deo, som er tro i det mindste, er o6isaa tro i meget'< (Lukas 16: 10,),Du var tro over lidet, iee vil sette iiq ovcr meeet (Mattheus 25t21'23'l Der et altid coi Plads nederst paa. rens Stige. Enhver' som vil' iehover il<ke lan e at staa uden Leilighed ti1 at tiene Herren, Sandheden os Brodrene paa en saadan ydmyg Maaile, som den hor.modige vil lade haant om oei loragte, iiet han saeer de Tienester, som er erelulde i M-enneskers Aine' Den, som er trolast, vil med Glade tiene Daa en hvilkeo som helst Maade, og en saadan cin"i H".r"o sladig rjgere og rigere Anlednin{ Ethvert -M.dlem at den nye Skalring bor saaledes noje folge Herrens Vilje, som er et Udtryk for Visdommen herovenfra - iser naar han skal afgive sin Stemme ved som et Lem Daa Kristi Legeme at strekke Haanden lrem Ior at udtrykke Hovedets Vilje. Dens Oden og Disciplin 329 En Broder, som solier sir egen Are, bor ikhe valges til. tdste, hvor vel siikknt han ellers kan vere, man bgr hellere velge en mindre dygtig, men ydmyg Broder' En saadan mild Bebreidelse vil vere til Gavn lor alle - selv om der ikke naevnes et Ord om Aarsagen lil denne Frem$anEsmaade, OC dersom err ellers duelig Aldstc skulde vise Tilboielidhed til at ville herske qll.t n.r.. a-[ han staar ovei Menigheden og horer til en serlig Klasse, eller skulde lade si{ forstaa med, at han havde en {uddommelig Ret til ai lere, som han ikke havde faaet tildelt al lvlenifheden, da rilde det vere kerligt saavel som eu Pligt over foi en saadan at $ive ham en ;nindre fremstaaende Tienestc eller lor en Tid slet ikkc Sive harn no en serlig Tjeneste, indtij han rettcr sig elter deune milde Bebiejdelse og ssger at blive befriet Ira Modstanderens Snar.. Alle bor huske, at ligesom erdre Egenskaber er ogsaa 'iergefti$hed ffremadstreben) nod\rendig i Menigheden saavel som i Verden; men indeo lor dea nye Skabning maa det ikke veere en selvisk Streben elter at vere lo et sforl. og lremragende, men en Higen e{ter i lierligh d at tiene Herren oc hans Folk - selv den allerringeste, Vi ved alle, hvoiledes Ar'gerrighed {orte lil Satans Fald - Faldel lra at vare beg;sti&t a{ Gud og lra at tiene ham til at blive en Fiende ai Skaberen og en Modstander ai alle hans retlardige Anordninger. Alle, som i Lighed med Satau siger: oover Guds Stie;er vil_jeg refse min Trone lieg vil s@ e mig selv over andre Guds Sonner], jeg vil gore mig den Hoieste lig lvere en Hersker ibiandt dem, en, som har tiltadet si$ Suddommelig Myndighed uden at viere beskikkd ;I Gud og imod Guds Anordningln, ja, enhver saadan kan vaere sikker paa ligesom Satan at blive misbilli{et ai Gucl og-saaledes fremmedgjort for ham. Og ligeiom Satans Indllydelse nodvendigvis maa v@re til Sklade saaledes ogsaa disses, Ligesom det vilde vare utrygt at have Satan til Lerer, saaledes kan ogsaa alle, soi har hans

16 330 Den aye Shabnlng Sindelad, kun lsde ud i lvlorket i Stedet fot ind I Lyset; thi de; ikke i den rette Stilling til at kunne modtaee Lvset op blive anvendt som dets Sendebud til andre' 'Ders6m noden Brodet foler si loryisset om, at han er kaldet til at oradike eller indtage en ledende Stilling, uden at der pau deo uf Gud bestemte Maade har aabnet sig noge[ Arlleclning ior ham til at tiene, - om han -"d "odr" Ord er iilbolelig til at ville tvioge sig ind paa.dlenicheden od ikl<e nesfen enstemmigt er blevet annodet of at liene den, - ellet om en Broder efter at vere blevet valet til Leder eller,leldste sa[er at fastholde siu Stilling og mene!, at den reie@ssigt tilkommer ham, uden at han lra Tid til anden bliver aamoilet al-menigheden som et Hele om at lortsette med at tjene, da kan vi med Sikkerhed sige, at denne Brod:r enten ikke har den rette Forstaaelse al denne Sa{ eller opsaa har e[ urigtigt Sindelag, som soger sin egin Ete o! gor ham absolut uskikket til enhver Tieneste i Menigheden, I ethvert Tillelde vil det vere ret at foretaee ei Forandring ved den Iorste pass:nde Anlednin til"at afholde Valg. Som vi allerede har uevnt, vil de:r forste Sondag i.daret eller hvert Kvartal vere et godt Tidspuakt, som eoht'er let vil kuane huske. "Paamind de uskikkelige,",vi lormaner edet Brsdre. poanirul de ushihheli4e, ttosl, de modfaldne, ta{ eder al de shtobelige' o@r.iatrymodige imod alle! Se lil. dl ingen Ceng@ld?t noeen onclt me.l ondt; men ilteb altid eller2et lod-e baade imod huetandrc og inoil alle." - 1 Thessaloniker 5:14, 15 Denne Formanin{ er ikke rettet til de "leldste alene, rneo til hele Menigheden med dens.leldste' Det er nemlis "Grrds en Kendsfernin$, at selv om hele Menigheden sorr, oy" Skubtiog staar som Iuldkommen ind Ior ham i Kristus Jesus, saa er hv:r enkelt ai de nye Skabninder ikke desto mindre ululdkommen i Ksdet' Vi ser ogsaa deral' hvad vi alle maa erkende, al man kan ua"" mere eller mindre ufuldkommen og det paa D,Ine Otden oe Disclplln :(]1 Iorskellige Maader. Ligesom det er Tilleldet i enr jordisk Familie, at Foreldreoe maa behandle Bsrnere forskelligt elter deres forskellige Anleg, saaledes er dette i lanft hoiere Grad Tilleldet i Guds Farnilie; vi er saa forskelligt anlagt af Naluren og maa derlor tage serligt Hensyn hertil over for hverandre. At Cive A t paa andres Uiuldkommenheder for at kritisere Jem vil vere til stor Skade for os selv, idet det vil udvikle i os eu Tilbojelighed til at finde Feil og til noje at vaage.over andres Svagheder og Ufuldkommenheder, og Eedens vi maaske samtidif er tige saa blinde for vore eline Mangler Det er ikke d"en Sligs Kritik, Apostelen tormaner os til at udsve,. -Apostelen taler tjl saadanne, som er avlet ai Sandiedeos Aand, Hellighcdens. Ydmyghedens og Kerligbedens Aand, De, som mere og mere udvik]er Aandens tru ter, vil forst og lrernmest ive Agt paa deres egne IYrangler, mdens deres Kerlighcd til andre vil bringe dem lil at undskylde disse saa meget som muligt, Men medens denne Kerlighedens Aand med Ret[e beier over med Brodrenes Feil og Skrobetighed:r, maa den ikke cesto mindre soge at gore vel imod dem _ ikke ved Splid,og Strid og Kivagtighed eller ved at irettesette, bagtale_ og iirde Feil hos andre, men paa en j[aade som Karlighoden, den gyldne Rettesnor, kan billi;;. -'uil Med- Mildhed, Sagtrnodighed og Ou"rbe.enh"d rt'erh hedee taa os til at undskylde hverandres Svad_ heder o[ samtidig bringe os til ar hjelpe hu;r;rrj;" ud af dem,-idet vi husker, at vj selv er skrobelige. De.ushih-helige. skal ikke hjalpes og opmuntres til at lorts@tte i det urette, men bor i Venlighed oli Karliphed paamind -'s om, at Gud er en Ordenens C,ia,.g "-t j lutr. ka-d gaa lrem i hans Lighed og Gunst i iamme I,orhold, som vi retter os efter Ordenens Love. De bsr paamindes om, at inlet staar Guds Anordaing fjernere end Anarki, oe at naar selv verdslige M"rrn""rk". "ne elder det frincip, at den verste RegerilgsforE, man

17 332 Den nye Shabning kan taenke sig, er at foretrekke lor Anarki, saa maa Guds Folk, som har faaet et sundt Sinds Aand' den hellige Aand, saa meget desto mere anerkende dette Priniip i Menioheden, Aposteleo lormaner os lil at underordne os hverandre i Herrens Sa$s Intcresse' Hvis vi alle var fuldkomtre, o$ hvis vor Forstaaelse af Herrens Vilie var luldkommen, saa vi aliid havde den samme Oolattelse. vilde vi ikke behsve at uaderordne os hverandrer men eftersom vi nu dsmmer {orskelligt er det nodvendigt, at vi agter hverandre os hverandres Synsmaader oc Aaskuelser. og at enhver sager a[ giye nodet eftor fo"r Fredens Skyld, ia' give fuldstendigt eltir for at b:vare Aandens Enhed i Fredens Baand inden lor Kristi Legeme, saafremt da ikke no$et Princip vil blive krenket derved. De uskikkelipe eller uordentlige er maaske ikke helt at dadle Ior d.,ies Tilstand, Man e er fodt uordentlige op er derlor tilboieli e til at vere dette i Klededragt """"u"1 som i alle andre Henseeoder. Dette er saaledes en al deres Svagheder, og vi bor have.&ledlslelse med dem i denne Hlnse"nde, men dog ikke tillade at det kommer til at skade Guds Menifhed, saaledes at den hindres i at studere Sandheden eller bliver mindre brugbar i Sandhedens Tjeneste. Gud sosker ikke en saadan Sagtmodighed hos sine Folk' at de viser en svad Optreien oir lor de uskikkelige eller uordentlige' tvt"n Us. i al Karlighed, men med Beslemthed, vise dern' at eltersom Orden er Himmelens forste Lov, maa den skattes hoit al dera, som er himmelsk sindede, o$ at det ilerlor vil vere uret al Menigheden at tillade en eller to eller flere ai sine }ledlernmer at kraake de Forordninger, som Gud har {ivet os i sii Ord' Ikke alle slal Paamiude, Selv om Apostelen saaledes henvender sig til hele Menidheden, vil dei doa v@re en stor Feil at tro at han ieate, at hver enkelt i Menigheden skulde paaj I Dens Orden og Disciplin 333 minde. At paaminde paa en eiis og gavnlig Maade er i Sandhed "n meg"l vanskelig Sag, os kun ganske faa formaar at Eore d.el. Ved Valg alleldste bor enh'tet ivlenighd velge dem, som er mest udviklet i aandelig Herueende, of son desuden har saadanne nalurli e Egenskaber,.io- (u, d". vel skikhede til at vere Menighedens Reprisentanter, ikl<e blot hvad angaar Ledelsea ai Msdeme o, s. v,, men ogsaa til at optetholde Orden paa disse og til at paaminde de uskiklelige paa en viis oll kerlig,- men bestemt Maade. At dette er Apostelens Tanke fremgaar klart al de to loregaaende Vers, i hvilke han si{e;:,,vi beder eiler, Btsdte, ot I shonner paa ilem, som arbelder iblandt eder ot er eders Forslonilpre i Herren oe p-aaminder eder, oe a!1er defl hoilie i Ke iehed - lor derci cernin4s Shyld. E;ld-Frcd ned hoe,-randre!. Derson Menigheden har bedt om himmelsk Visdom og har sogt at udove denne ved Valget alleldste, er det klart, at de, som saaledes er blevet valgt, var agtel me$et hsit, Og da man ikke bol.telge saadanne, som er nye i Sandheden, maa de have veret skattet od valgt for deres Arbejdes Skyld, {ordi Brodrene mente, at de havde et stort Maal af Kerlighedens, Visdommens og Sagtmodighedetrs hellige Aand foruden visse naturlige Gav:r of Egerlskaber, som iorde dem skikjret til denne Tjeneste. At "holde Fred mei hverandre., som Aoostelen formaner os til, vil sige, at Menigheden efter at have valgt disse.leldste til at vere dens Representanter bor vente ai dem, si de udfstet den Tjineste, huo il d.e et bleoet oslgt, of tlen enkelte bsr saaledes ikke selv paatalie sig at irettesette eller paaminde. Nei, Guds Folk bor, som vi allerede har set, ikke dsmme hverandre personlig, og kun Menigheden som et Heie kan fratape nogen det Privilegium at komme til Moderoe og nyde Vennernes Samfund, Vi har set, at dette kan kun ike, elter at de lorskellige mere private Skridt er tapet - altsaa elter at alle Anstrengelser lor a[ opnaa en lredefig

18 334 Den nye Shdb^lll{ Dent Otden oe Dlsciplin tr's Ordning har vist sig irugteslsse, og Menighedens Intet' esser nu e! alvorlil truet som tolge at uverlr&oerens urette Fremlerd. Mer i den Tekst, som vi nu er ved.t uoa"ttrg", formaner Apostelen Menigheden til at,"krno"" pia dem, soru den har valgt til at vare- dens Represenlanter. Den skal s: heu til dem og vente at dem' at ie vaader over Meni{hedeos Jnteresser og Paaminder de uskikk-elioe. indtil Forholdene bliver saa alvorlige' al de maa brinles trem for Meoigheden som Domslol' Oliedlige lreltes@ltelser bor vcrc sieldne' Det kan under nogle Omsteudigheder vere^nsdvendiqt, at denne Paamindelse sker olleutligt lor lvl mgij".l-*"l"a"t t"t Apostelen si(er til Timotheus: 'Dem'.o. ru"a". laabenlysi]. iretteset dem lor alles Aasyn' i;;^i';;;;"'j" u"'ar"'^u have Frygt'" [1 Tim.oth:us S, ZO.i f" saadao oflentlig Irettesettelse Iorudseetler aaturiiavis, at iler er begaaet en ofleotlig eller aabenlys Slnd ;, melet aluotli{ Att' Hvor der har fuudet eo ri"n".qftiait" Sted ira Meuighedsordenen' maa de,6l?"ti.ilii".i hellere ledet a{ Kerlighedeas Lov' den s"ij"" n"tt""".t,,give AEt paa hverandre, saa de op- {'l'*-", hu"rund.e -[il K@;lighed o$ Sode Gerninger"' oo da vil de sikkert forstaa' at en privat Samtale sa!.(r' sioticvis vil vare til langt storre Hjelp lor den trkelte end en ollentlig lrettesettelse, som kunde skade eller ".-" ""-frf *t"'llattrr Elanske unodvendigt' hvilket ikke tita. "t." elter Kerlighedens Anvisninger' Ilen-9e1v.91 eo,reldste maa irettesette en alvorlig Synd.offerltligt' bsr det ikle desto mindre ske i K@rlighed og meo O^L.i t- al retlede den tilretteviste og hjelpe ham ;ib";;, ikl" paa trogeo Maade Io:'at vanere ham eller ;;; "Ti;; f.- boit. Nei, det er ikke de Aldstes Sa$' """" a" ljt""*tt"r. at udelukke nogetr fra. MeliEleden eller deos Privilegier' Deite kan, som vi har set'.kun lvleuidheden som et Hele gsre og I6tst,ette: ut. 1"Y: hort Sageo taie, saa at de! alklagedi har taaet lulq Anleduing til at forsvare sig eller omvende sig og blive tilgivet, Den enkelte Meaighed eller Ehhlesia, Herrets indviede, representerer tilsamoen Herren, sredens de.leldste blot repraselter r Jvleaigheden - valgt, som de er, efter Menighedens bedste Forstaaelse af Herrens Valg, Det er derlor Menigheden o! ikke de,ieldste, som kan trefle den endelife Algorelse i alle saadaune vigtige Sager; en.leldstes Afgorelse kan altid underkastes en ry Ptove ai Medgheden os forandres i Overensstemmelse med, hvad den aoser for at vere Herrens Vilie. Da vi uu er ved at undersose dette Emne, vil vi gtandse _el Oieblik lor at sporge om, hvor lanlt Menighedens Myndi{hed gaar tii dii:kte eller indirekte elljr g:-a!em _sing. ldste at paaminde de uskikkelige og til sidst udelukke dem fra Samlundet. Menidheden -har ikke Magt til at udelukke dem lor stedse. bersom etr Broder har fejl:t over lor en aoden Broder eller over fo,r hele Meaigheden og derpaa vender tilbafe og sifer:,je-g- aogrer miu Feil o! lover, at ieg lor Fremtiden skal besirebe mig lor at handle ret", da bor man Lilgive ham_ helt oe luldt, lige saa hjertcligt, som vi haaber, at tlerren vil tilgive os alle vore Overtr@delser. Iugen uden Herreu har lvlagt eller MyrdiShed til at afskjre logetr lor evi{t - Iv1agt til at borttage eq Gren fra Vintreet. Vi leser, at der er Synd til Doden, Ior hvilkeu det Er unyttigt at bede (1 Johannes 5: 16l: men vi Eaa vente, at en saadan lorsetlig Synd, der bliver straffet med den anden Dod, er saa aabenlys, saa graverende, at alle, som har Samfuld med Herren, slraki vil kunne indse dette. Vi bsr ikke dsmme orn, hvad der bor i andres Hjerter; thi vi kan ikke lase Hierterne; meo h.vis de slmder med Vilje, begaar Synd rit bsa"", uiiael ut:. sig :tkx1t udadtil, enten ved at de fornegter d:t dyrebare f orsoningsblod, dersom dei er Leresporfsmaal, Ld qild9" eller ved at de hengiver sig til en uioralek Vandel, dersom de er vendt tilbage til at vandre efter

19 Den nye Shtfintn( Kodet ligesom 'den toede So til at velte sig-i-salen<' bui ". Juuau"o", - der ogsaa omtales i Hebre-erne O,'q-ai to :26-31, - Apostelen aalvarer os imod at have nogeo som helst Omgang med Vi bor hverken spise "a"'o -1"J-a". "rl"t.jiiig" i vore Huse eller bvde J"r *U.o*"tt 7 Johannes 9-11)i thi de, som -pleier Omgang med dem eller-bydettem velkommen' vil bhve Urr-aotJt, som om d" selv var Guds Fjender os delasti$e i hinis onde Gernin{er eller Leresetninger' llen nojet ganske andet blver Tilfeldet med dem' som,vandicr -usommeligt' En Broder eller Soster' ;; ";;;i;i";i"r ordjnens Skvld' bor ikke behandles "om.o Fieade el1er anses lor en saadan' men som en tiru"r""a'" S.oa"", saaledes som Aposteler sieer senere frl" itii..a"t Brev til Thessalonikerner "Dersom nogen ii.f.-"'fta* ".tt Ord her i Brevet [dersom ban- vandrer uskikkeliot, er uvillip til at uoderordne sig sund forlult -o oa Aode kerligt Ordensprincipperl ' da m@rk eder -intet tti.i ttu" Samkvem med ham, lor at han naa skamme sic! DoE skal I ikle aste bam lor ea l.letoe' -""-"""-ria" *. som en Broder! (2 Thessaloniker 3t 14, 15.1 Et Tillelde som dette indbelalter' at er g"ri"" ^'"b""lv"t modsetter sig de Ordensregler' som.qoj"f"".orn H"rr"n. TalerJr har meddelt os: o "tt'tuuau" offentlig Modstand mod de rette Principper ;;.-it-.ii;jtt"t af- Menigh:den, dersom den fioder' at ""it..i""a" Brodet vjndrer saa uskikkeligt' at hart ;;;';;;;t"d"". Hvis han ikke vil tage imod Fotnufi oc l;de sig undervise a{ Herren liennem Apostelen' bjr han aases lor saa fuldstendili ude al Llarmonl meo 5uodh",l og Ret, at det ikke lpngere vil vere ret at lade bam nyde Sao{undet med Blodrene' loreno mn i"f--.re t"; disse rimelige Forordninger'- Brodrene bor ikke Caa lorbi ham paa Gaden. som om de i.t(ke kender ir"rn, T -"" l"tt"ndle ham hoftigt Han bsr kur udelukkes fra Meuighedens seerlige Privilegje! og tra den "*"-iig" b."a*ug" Omgaog' som de trolaste kan oyde' Dens Orden oe Disciplh 33? Dette er ogsaa Tanken i Jesu Ord:,[f6q skal vere lor dig ligesom en Hednin[ og en Told:r." Herren mente ikke, at vi skulde fortradi$e en Hedning eller en Tolder eller paa nofen Maade behandle dem uvenligt, rnen blot, at vi itke skulde have Omgang med dem som med Brsdre eller s6ce deres Fortrolighed eller som nye Skabninger vare lorl.rolige over for dem. Troens egne skal sammenknyttes og sammenbindes med gensidig Kerlighed og Sympali. Det er disse herlige Privilegier og Velsign:lser den udelukkede Broder gaar Glip ai. iudtil han forstaar, at han maa Iorandre sig lor atter helt at kunr:e slutte sip til Guds Familie. Dette viser, hvorledes Varue, Hie*elighed og sand Broderlighed bsr vere fremherskende blandt dem, som er Lemm?t paa Kristi Legeme. 'Trsst de modlaldael" Idet vi gaar videre i vor Undersogelse al Apostelens Orcl i 1 Thessaloniker 5:12-15, le{ger vi Merke til, at Menighedea skal troste dem, der har et svaet Sind, (Vers 14, eug, Overs.) Der siges os med andie Ord. at den hellige Aand forvandler ikke vore dodelipe Legemer, saa at alle Svagheder luldstendig overvindes. Nolle har svage Sind, medens andre ha. svig. Legemer, og de behover alle vor Medfslelse, De, der har et skrobeligt Sind, vil ikke blive helbredt ved et Mirakel; men vi bsr heller ikke tro, at de ikke hsrer med til Kristi Legeme, {ordi de i deres Svaghed ikke iormaar at begribe Lengderne og Bredderae og Hojderne og Dybdcrne iguds Plan. Nej, ligesom Herren ved Udtagelsen ai Menigheden ikj<e blot soger dem, der er veludviklede i legemlig Henseende, de sterke op krafti!e, saaledes soger han heller ikke blot dem, der er sterke og kraftige, hvad Sindet angaar, oll som er i Sta[d til Erundig at genaemtaenke og analysere hver lille Del af Guds Plan. Nolile ai Legemets Lemmer har saadanne Evoer, men a:rdre er svagsindede og kan eod

20 338 Den nye Shabnin4 ikke tilefne sig saa meeen Kundskab som de fleste. Hvorledes skal vi troste disse? Vi svarer' at saavel de.4ldste, naar de lremstiller Sandheden' som alle Menighedens Medlemmer i deres falles Omliergelse bor troste disse - ikke netop ved at vise deo deres Svadhed oc have Overbereoh-'d med den, men snarere ved-ikke a-=t vetrte lige stor Dygtighed og Itrdsigt hos alle, det hster med til Guds Familie. Ingea bsr hevde, at de, der saaledes staar tilbage, hvad Evner an$aar, derlor ikke horsr med til Kristi Legeme. Det er nesten den samme Tanke, sorn lremholdes i den danske Oversettelse:,Trsst de modlaldne!. Nogle man{ler al Naturen Mod o$ Kamplyst, og hvor god en ViliJ, de end har. o! hvor trolaste de end er i dercs Hierter, kan de do{ ikke som de andre Lemmer paa Legemet nvare steike i Herrenn eller "stride Troens gode Strid. udadtil. Men om de skal komme til at hsre med til Sejrvinderne, maa de dog llegge tor Dalieu baade over lor Herren og Brodrene, at det er deres Vilje' deres Hensigt at vere modige oe trolaste. Vi bsr alle iadse, at Herreo dsomer sit Folk elter, hvad der bor i deres Hjertet. Og om disse svagsindede eller modlaldne har haft Viliestyrke aok og et tilstrakkeligt st@rkt og klart Sind iil at latte Grundsaadhed"roe i Guds Plan om Ge4losningen i Kristus Jesus of om deres egen Retlerdiggorelse ind lor Gud, og hvis di endvidere oaa denn" Grundvold har indviet deres alt til Gud, bor vi i enhver Henseende behandle dem saaledes, at de kan lab, at de helt og luldt betragtes som Lemmer paa Kristi Legeme, og at detr Omsteodighed' at de ikke kan udlegge og maaske heller ikke saa klart Iatte de enkelte Trek i Guds Plan eller forsvare den saa lrimodigt som andre, ikke kan b?tragtes som et Teon Daa, at de ikle er adtaget al Herren' De bsr ooiruoir", til at ile lremad paa Selvopofrelsens Vej i Guds Tieneste, idet de gor alt, hvad deres Hender fiuder ai gore, til Hzrrens Ere og til Velsignelse lor Dens Orden og Disciplin 339 hans Folk. De bor trsstes med, at alle, som bliver i Kristus of udvikler hans Aands Frugter oe vandrer i hans Fodspor, i Selvopolrelse, vil i sin Tid laa nye Legemer med fuldkommen Virkekraft. Da skal alle Legemets Leomer blive i Stand til at kende, saaledes som de er kendt; men indtil da, Iorsikrer Herren os, vil hans Kralt blive aabenbaret saa meeet desto mere i Yor Magtesloshed, rta{ eder al de slrobeligel" Dette indbelatter, at noale i Menigheden er skrobeligere eod andre, ikte blot i legernlig, men ogsaa i aaodelig Heoseende, idet nemlig deres menneskelige Orllaoismer er saa sdela{te, at det er langt vanskeligere for dem at vokse o4 ujvikles i aandelig Retning som aye Skabain{er. Saadanne bsr ikl<e stsdes bort fra Legemet; thi hvis Herren har agtet dem verdide til at faa Kuadskab oo hans Naade, da vil dette vere et Bevis paa, at hatr ollsaa vil kunne hielpe dem til til sidsl at blive Sejrviodere ved ham, som elskede os og k6bte os med sil dyrebare Blod, De bor styrkes oli opmuntres med Bibelens Forjettelser om, at naar vi er sva6le i os selv, kan vi vere sterke i Herren op i hans Veldes Kraft, idet vi kaster al vor Sorg paa ham og ved Tro klynger os til hans Naade; og -min bor vise dem, at netop i deres Magteslosheds og Fristelses Stund bliver den Forjettelse opfyldl paa dem:,min Naade er dig nok; thi Kralten luldkoomes i Mapleslsshed.o Hele lleni{heden kan vere oed til saaljes at troste og opmuntre, sksrt de,leldsle naturligvis har en serlig Opgave og et s@rligt Aasvar over lor disse, eltersoi de er Menighedens og Islgelig Herrens valgte Re_ presertanter. Elter at Aposteleu i sin OmtalJ al de Iorskellige Lemmer paa Leliemet har talt om pastorer o$ Lerere, taler haq oesaa om nogle, sorn et sat ^til al hjelpe". (1 Korirthier t2 t 28.J Dei et ojensynlili Herren velbehageligt, at alle Menighedeas Mediemmer saaledes