Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv

Transkript

1 Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Seminar i netværk for vidensudveksling. 29. maj Lone Lindegaard Nordin

2 Indhold Skolesundhedsprojektet Hvad gjorde lærerne? Hvorfor gjorde lærerne som de gjorde? Lesson learnt og hvad så?

3 Skolesundhedsprojektet 3 årigt skolesundhedsprojekt i Silkeborg Kommune - Skolesundhedsprojektet Skoleåret 2009/ /12 5 skoler, 233 elever og 23 lærere Formålet var at styrke sundhedsundervisningen både indholdsmæssigt og metodisk og de 3 indsatsområder var morgenmad, fysisk aktivitet og handlekompetence

4 Morgenmad Fokus på vigtigheden af det sunde morgenmåltid gennem undervisning og events o Almindinge Skole Sundhed. 6 dage i 7. kl. o Bogense Skole Morgenmad. 9 uger i 7. kl. o Carlslunde Skole - Morgenmad. 1 uge i 7. kl. o Drejø Skole Morgenmad 8 uger i 7.kl. o Mad og motion. 2 lektioner/uge i hele 7. kl. o Spiste fælles morgenmad, tilberedning (3) undervisning (2) o Kost og hjertekarsygdomme, ernæring og fysiologi (5)

5 Fysisk aktivitet Elevernes skal være fysisk aktive mindst en time dagligt idræt/bevægelse i den boglige undervisning Idræt o Almindinge Skole - 54/45 minutter i 7./8.klasse o Bogense Skole - 27/18 minutter i 7. /8. klasse o Carlslunde Skole- 27/18 minutter i 7. /8. klasse o Drejø Skole- 60/60 minutter i 7./8. klasse o Engelholm Skole 45/27 minutter i 7. /8. klasse Bevægelse i boglige undervisning o Carslunde Skole 7. klasse o Engelholm Skole - 7. klasse

6 Sundhedspædagogiske metoder i sundhedsundervisningen IVAC 7. klasse o Ingen af lærerne på de fem skoler arbejdede med IVAC i 7. klasse PlaySpot 8. klasse o Almindinge Skole. 2-3 lektioner per uge i 6 uger i 8. kl. o Bogense Skole. 6-8 lektioner om per uge i 9 uger i 8. kl. o Carlslunde Skole. 4-5 hele dage fordelt over 10 uger i 8. kl. o Engelholm Skole. 2-4 lektioner per uge i 6 uger i 8. kl.

7 En styrket sundhedsundervisning - indholdsmæssigt/metodisk Mål handlekompetence (individuelt/kollektivt) o Alle skoler livsstil og udvikling af individuelle færdigheder Indhold handlingsorienteret, tværfagligt, holistisk sundhedsbegreb o Alle skoler - den dominerende type af viden var viden om effekter og undervisningen var generelt baseret på enten et snævert og negativt sundhedsbegreb eller på et snævert og positivt sundhedsbegreb Metoder deltagelse & medbestemmelse o Alle skoler lærerne der bestemte mål, indhold og metoder i undervisningen medbestemmelse i mindre grad i forhold til emne i projektopgaver, mål, indhold og metoder i afgrænsede projekter og gruppedannelse

8 Politiske mål kontra undervisningspraksis A B C D E Morgenmad Ja Ja Ja Ja Ja Fysisk aktivitet Nej Nej Nej Ja Nej Sundhedspædagogiske metoder Faghæfte 21 Delvist Delvist Delvist Nej Delvist I mindre omfang I mindre omfang I mindre omfang I mindre omfang I mindre omfang

9 Viden og færdigheder Mange af lærerne havde ingen faglig baggrund i relation til kost og fysisk aktivitet De fleste af lærerne kendte ikke eller havde ingen erfaring med de pædagogiske principper i faghæfte 21 Det er et af dem der er glemt ligesom itfaghæftet fordi der er så meget man skal forhold sig til Jeg synes i hvert fald ikke jeg har kompetencer til det

10 Holdninger Flere af lærerne var negativt indstillede i forhold til Skolesundhedsprojektet Flere af lærerne var uenige i den deltagerorienterede tilgang til undervisning og læring, som faghæfte 21 er baseret på. For mit eget vedkommende med biologi, jeg havde lavet årsplan og det hele, men nej det skal du ikke, du skal være med i sundhedsprojektet, og så skal du splitte din undervisning, og det kan godt være, at det er ligegyldigt, hvis man har 30 års erfaring, men ikke når man er helt ny

11 Organisering Daglig ledelse: Projektleder og et projekt-ledelsesteam. Følges af projektgruppe Iværksættelse: Enkelte skole. Koordinator og lærerteam med 2-5 lærere Projektleder (alle) Projektgruppe (3) Koordinatormøder (3 )

12 Ressourcer Lærertimer: 30/25 timer per lærer i 7./8.kl. Efteruddannelse: 3 dage i 7. kl. og 3. dage i 8. kl. Økonomi: Morgenmadsprojekt i 7. kl. og ekskursioner m.m. i 8. kl. Lærertimer (3) Efteruddannelsesforløb 1 (alle) Efteruddannelsesforløb 2 (4) Økonomi (3/2)

13 Eksterne faktorer i forhold til praksis Klasseniveau Skoleniveau Kommunalt niveau Nationalt niveau Skolelederens støtte /engagement Lærerteamet Skolens sundhedspolitik Eleverne orker/magter ikke deltagelse Skolelederens støtte /engagement Lærerteamet Fysiske rammer Nedskæringer i timetal i obligatoriske fag Svømmeundervisning og friluftsbad sparet væk Sundhedsundervisningens status som obligatorisk emne

14 Klasseniveau Hvis du underviser elever efter faghæfte 21, og de tanker der ligger der, så vil du få en gruppe elever, som er ved at kaste op over det til sidst det orker de ikke. De vil simpelt hen bede så meget om kan vi ikke bare få noget undervisning. Du står oppe ved tavlen, og så skal vi nok åbne ørerne og skrive ned (I2. L4, s. 19).

15 Skoleniveau - skolelederens støtte/engagement Almindinge Skole Drejø Skole Han bakker det op, men han bakker det jo ikke op med nogle timer, eller tildeler os noget haltid for den sags skyld (I1. L2. s. 39). Vi har en fantastisk opbakning, og det har gjort det muligt at få det skemalagt (I.2. L1. s. 37).

16 Kommunalt niveau Jamen jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det her ikke endnu engang er en eller anden event tamtam, som kommunen vil slås op på. Hurra vi er en sundhedskommune. Vi går rigtig meget op i det, men det er jo useriøst, når man samtidig lukker friluftsbadet, det er jo totalt langt ude at lukke friluftsbadet, der ligger i området med et stort boligområde, og det er det eneste sted, de har at holde sommerferie (I1. L3. s. 21).

17 Nationalt niveau Jamen, hvis du som jeg sidder som matematiklærer og kigger på faghæftet i matematik og faghæfte 21, så vil jeg da klart vælge faghæfte i matematik. Det er min matematiktime, og sådan tror jeg generelt, det er for mange lærere. Man forholder sig til sin egen undervisning. Det tager Else sig nok af i et andet fag. Det ikke mit problem det her. Altså jeg tror, man skyder det væk. Det vil sige, at de obligatoriske emner ryger nederst i bunken Ja (I2. L3, L1, L2, I, s. 16).

18 Lesson learnt Implementering er ikke er en lineær proces der er et gap mellem de politiske målsætninger og lærernes praksis Dette gap kan relateres til lærernes viden og færdigheder og i forhold til sundhedsfremme og sundhedspædagogik, og til deres holdninger til projektet og til den deltagerorienterede tilgang til læring som faghæfte 21 er baseret på Gappet kan også relateres til kommunens organisering af projektet og af de tildelte ressourcer Endelig kan gappet relateres til eksterne faktorer på klasse-, skole-, kommunalt og nationalt niveau

19 Og hvad så? Læreren er nøglepersonen involver lærerne i planlægningen af projektet, sørg for at lærerne har de nødvendige faglige & pædagogiske kompetencer Organiseringen er vigtig gennemgående projektleder, velfunderende teams og møder i teams Skoledelsen afgørende betydning opbagning i form af tildeling af timer, haltider og generel support og blåstempling af projektet

20