Udnyttelse af deponeret shredderaffald til genanvendelse og energiudnyttelse

Transkript

1 Udnyttelse af deponeret shredderaffald til genanvendelse og energiudnyttelse

2 Udnyttelse af deponeret shredderaffald til genanvendelse og energiudnyttelse René Møller Rosendal og Hanne Johnsen Dansk Affaldsforening Maj 2014

3 Indhold BAGGRUND OG FORMÅL!...!4! 1.1! BAGGRUND!...!4! 1.2! FORMÅL!...!5! 2.! SAMMENFATNING OG KONKLUSION!...!6! 3.! RESSOURCERNE I SHREDDERAFFALD!...!8! 3.1! VURDERING AF RESSOURCEPOTENTIALE I DEPONERET SHREDDERAFFALD!...!8! 3.2! LCA DEPONERET SHREDDERAFFALD!...!10! 4.! MÆNGDER 2013 OG FREM!...!12! 5.! FORBRÆNDING AF SHREDDERAFFALD - VURDERING AF KAPACITET!...!14! 6.! AFGIFTER OG SHREDDERAFFALDET!...!15! 6.1! FORÅRSPAKKEN 2.0 INDFASNING AF AFGIFT PÅ FARLIGT AFFALD!...!15! 6.2! VÆKSTPLAN DK ÆNDRING AF LIFO TIL FIFO!...!16! 7.! LØSNINGSMODEL(LER)!...!17! 8.! KONKLUSION!...!18! REFERENCER!...!19! BILAG 1 SCENARIER OPGRAVNING AF DEPONERET SHREDDERAFFALD BILAG 2 BUSINESS CASE RENODJURS BILAG 3 BUSINESS CASE AV MILJØ

4 Baggrund og formål 1.1 Baggrund Hovedparten af shredderaffaldet bliver i dag deponeret. Affaldet indeholder ressourcer der kan udnyttes (genanvendes eller energiudnyttes) mere hensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen vurderer i Ressourceplanen /1/, at udviklingen frem mod 2024 vil betyde, at allerede deponeret shredderaffald vil graves op og behandles, da der ligger væsentlige ressourcer gemt i de store mængder af shredderaffald, der tidligere er blevet deponeret. Affalds- og råstofafgiftsloven blev ændret i 2013, med det formål at lempe den økonomiske belastning for shreddervirksomhederne, der er opstået med indførsel af afgift på forbrænding og deponering af farligt affald.. Bestemmelserne blev ændret, således at farligt affald fraføres efter princippet last-infirst-out (LIFO), og der kan ske modregning i kommende afgiftsbetalinger. Herved opnås incitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, og samtidig nedsættes den økonomiske belastning ved deponering af farligt affald. Ændringen giver ikke tilstrækkelig incitament til at fraføre shredderaffald til genanvendelse og forbrænding eller til at fraføre shredderaffald fra deponeringsanlæg, som ikke fremadrettet modtager farligt affald. Deponeringsanlæg som fremover ikke længere modtager farligt affald, mister derfor muligheden for afgiftsrefusion fremadrettet. Der er i dag er 5 deponeringsanlæg som historisk har deponeret shredderaffald og kun 2 deponerer fortsat shredderaffald. Anlæggene kan kun fraføre affald som er deponeret efter 2012 med refusion. Dansk Affaldsforening er enig med Miljøstyrelsen i, at shredderaffald bør udnyttes, og koordineringskredsen besluttede derfor at igangsætte et projekt med det formål at udvikle forslag til regulering og rammevilkår, der effektivt understøtter mere genanvendelse og energiudnyttelse af både det (nye) shredderaffald, der produceres i dag, og det (gamle) shredderaffald, der allerede er deponeret. Der skulle undersøges hvilke afgiftsmæssige ændringer, der vil kunne understøtte formålet. Dette skulle gennemføres sammen med myndighederne (for at sikre den myndighedsmæssige holdbarhed) og med relevante interesseorganisationer og shreddervirksomhederne for at sikre størst mulig opbakning. Denne rapport indeholder vurdering af mulige afgiftsmæssige ændringer samt i øvrigt oversigt over behandlingsmuligheder, mængder og miljøforhold ved udnyttelse af shredderaffald.

5 1.2 Formål Formålet med arbejdet har været at undersøge muligheder for at sikre det økonomiske incitament til at opnå målene om øget udgravning af tidligere deponeret shredderaffald og hvis nødvendig fjerne eventuelle barrierer i øvrigt i regelværket for de offentligt ejede deponeringsanlæg. Målet for interessevaretagelse har primært været Skatteministeriet og Miljøministeriet, men der er mange forskellige interesser på spil i at grave tidligere deponeret shredderaffald ud, f.eks.: Ressourceplanens mål om øget genanvendelse og energiudnyttelse Øget energiudnyttelse og kapacitetsudnyttelse på forbrændingsanlæg Frigivelse af deponeringskapacitet For at fremme sagen og skabe en fælles konsensus er undervejs afholdt møder med bl.a. ARI (Affalds og Ressource Industrien), shreddervirksomhederne og Skatteministeriet. Til at følge projektet i Dansk Affaldsforening har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af følgende personer: Morten Therkildsen, Reno Djurs I/S Per Wulff, Vestforbrænding Jonas Nedenskov, ARC Svend Pedersen, Skive Renovation 4S Karsten Ludvigsen, Vestforbrænding Thomas Lyngholm, RenoNord Jan Thrane, Odense Renovation A/S Rasmus Olsen, Odense Renovation A/S René Møller Rosendal, Dansk Affaldsforening Hanne Johnsen, Dansk Affaldsforening

6 2. Sammenfatning og konklusion Med denne rapport afsluttes projektet Udnyttelse af deponeret shredderaffald. Projektet blev igangsat af Dansk Affaldsforening i foråret 2013 med det formål at udvikle forslag til rammevilkår og incitamenter til opgravning og nyttiggørelse af deponeret shredderaffald. Formålet understøttes af en livscyklusanalyse /2/, der viser klare miljømæssige gevinster. Miljøstyrelsen gennemfører i løbet af 2014 en samfundsøkonomisk vurdering, der skal danne grundlag for eventuelle fremtidige behandlingskrav for shredderaffald. Mængder og nyttiggørelse Der ligger 1,9 mio. ton shredderaffald på 5 deponier i Danmark (Odense Nord, Glatved, AV Miljø, Kaastrup, Nomi4S og HJ Hansens deponi i Hadsund). Kun de to første modtager i dag friskproduceret shredderaffald, mens det sidste er nedlukket. Desuden forventes produceret ca ton nyt shredderaffald om året med mindre shreddervirksomhederne vælger at lukke og flytte til udlandet pga. afgiftsstigningen på farligt affald i Det kan så betyde, at der ikke deponeres friske mængder i Danmark fremadrettet. På baggrund af undersøgelser er det i ressourceplanen vurderet, at 10 % af shredderaffaldet kan frasorteres til genanvendelse (metal), ca. 60% kan energiudnyttes og ca. 30% (finfraktionen) vil have så lille energiindhold, at det bør gendeponeres. Hvis det shredderaffald, som produceres fremadrettet sikres denne sortering, vil det resultere i ton shredderaffald til forbrænding. Der brændes pt. shredderaffald på 2 anlæg (RenoNord og Måbjerg) i alt ton i Der er forskellige erfaringer med forbrænding af shredderaffald, men det vurderes, at det forbrændingsteknisk vil være muligt at udnytte 5-10% af et anlægs kapacitet til shredderaffald. Med de 5 yderligere anlæg, der arbejder på at få tilladelse til at brænde shredderaffald, vil der være en samlet kapacitet i Danmark på ton til forbrænding af shredderaffald. Med energiudnyttelse af det nye shredderaffald vil der derfor være en forholdsmæssig begrænset kapacitet til energiudnyttelse af de 2 mio. ton, der ligger på deponi. Undersøgelse af mulige løsninger af afgifterne Der har været drøftet forskellige afgiftsløsninger for nyttiggørelse af deponeret shredderaffald med Skatteministeriet og ARI, som repræsentant for shreddervirksomhederne. Samarbejdet skyldes bl.a., at Skatteministeriet har betinget sig, at en løsning skal bidrage til shreddervirksomhedernes økonomi som erstatning for den kommende afgift på deponering og forbrænding af farligt affald, hvilket har været et politisk ønske.

7 De fleste drøftede løsninger blev opgivet, fordi EU's udbudsregler og statsstøtteregler står i vejen. Kun en løsningsmodel om fuld refusion for deponeringsafgift fra opgravet shredderaffald til andet shredderaffald, der deponeres, blev juridisk vurderet mulig af ARI og accepteret af SKAT. Løsningen skulle sikre, at den økonomiske gevinst alene kan opnås af virksomheder, som har andet shredderaffald til deponi altså alene de to shreddervirksomheder. Desuden skulle løsningen sikre, at der også er incitament til nyttiggørelse af shredderaffald på anlæg, der ikke længere modtager farligt affald. Økonomisk vurdering De væsentligste økonomiske gevinster ved opgravning af shredderaffald består af tilbageførsel af deponeringsafgift, provenu ved frigivelse af deponeringskapacitet, tilbageførsel af sikkerhedsstillelse samt indtægt fra salg at genanvendeligt affald. Det skal modsvare omkostninger til opgravning, sortering, transport og forbrænding/deponering. Den økonomiske vurdering vil derfor afhænge af takster, sikkerhedsstillelse og værdi af frigivet deponeringskapacitet, hvilket varierer meget mellem anlæggene. Der er foretaget økonomiske vurderinger for hhv. AV miljø og for Reno Djurs. Det har vist, at der ikke er økonomi i opgravning af shredderaffald med de nuværende afgiftsregler, men at der vil være en økonomisk gevinst ved opgravning på AV Miljø, hvis ovennævnte afgiftsændring gennemføres. For Reno Djurs er denne væsentlig mindre, og skyldes at det er billigere at etablere ny deponeringskapacitet på Djursland end i Københavnsområdet og denne repræsenterer en større anskaffelsesværdi. Konklusionen er at, hvis afgifterne ændres som drøftet, så vil det sandsynligvis kunne hænge sammen, at opgrave shredderaffald på AV Miljø, men selv med den forudsætning, at projektet skal gå i nul for AV-miljø, vil det medføre en så begrænset fortjeneste til den shreddervirksomhed, der vinder opgaven at vi ikke mener, at det vil kunne løse shreddervirksomhedernes økonomiske problemer pga. den nye afgift på farligt affald i Skatteministeriet og ARI er meddelt denne vurdering, hvorefter Skatteministeriet ikke foretager yderligere.

8 3. Ressourcerne i shredderaffald Det anslås, at der ligger 1,9 millioner tons shredderaffald i specialdeponier (monodeponier), som ville kunne opgraves og genanvendes. I Danmark er der pt. to store producenter af shredderaffald: H. J. Hansen Genvindingsindustri A/S Stena Metall AB Restprodukterne fra de to behandlere har meget forskellig sammensætning, fordi de benytter forskellige metoder til neddeling og separation af metaller. Desuden udgør restprodukterne fra de to danske behandlere forskellige andele af den indgåede mængde metalaffald Langt den største del af det shredderaffald, der er deponeret i Danmark, findes på følgende fem deponeringsanlæg: AV Miljø Odense Nord Miljøcenter Glatved deponi, Reno Djurs Kaastrup deponi, Nomi4S H.J. Hansens specialdeponi, Hadsund Af ovenstående anlæg er det kun Odense Nord Miljøcenter og Reno Djurs deponeringsanlæg som fortsat modtager shredderaffald til deponering. AV Miljø og Skiveegnens deponeringsanlæg er fortsat i drift, men de modtager ikke længere shredderaffald. H.J. Hansen specialdepot er ikke længere i drift og lukket for modtagelse af affald. De anlæg som ikke længere modtager frisk shredderaffald kan ikke udnytte de eksisterende afgiftsregler om refusion i takt med tilførsel af nyt shredderaffald. 3.1 Vurdering af ressourcepotentiale i deponeret shredderaffald Med henblik på at genvinde og udnytte potentielle ressourcer fra deponeret shredderaffald er der tidligere opstillet og afprøvet et behandlingskoncept baseret på simpel partikelstørrelsesfraktionering /7/. Konklusionen fra projektet er, at deponeret shredderaffald indeholder en betydelig ressource i form af materialer og energi. Det er muligt ved simpel størrelsesfraktionering og efterfølgende genbehandling af fraktionerne at reducere mængderne af shredderaffald, deponeret særskilt på de danske deponeringsanlæg med 60-70%. Finfraktionen forventes at skulle gendeponeres (indtil videre). Teknisk vil der være behov for at optimere fraktioneringsprocessen.

9 Miljømæssigt er det fordelagtigt at opgrave og genanvende ressourcerne i form af materialer og energi. Økonomisk vil det afhænge af den konkrete situation, om indtægter fra salg af materialer og værdi i frigjort deponeringsvolumen vil kunne opveje omkostningerne til opgravning, behandling og energiudnyttelse. Der blev ikke identificeret egentlige lovgivningsmæssige barrierer for at opgrave og genanvende ressourcer i shredderaffald Konkrete resultater fra projektet Konceptet blev defineret dels på baggrund af en indledende vurdering af ressourcepotentialet i forskellige størrelsesfraktioner i shredderaffald baseret på resultater opnået af Ahmed et al. /10, 11/), dels ud fra mulighederne for i praksis at gennemføre processen med tilstrækkelig god effektivitet. Fra hvert af deponeringsanlæggene Odense Nord Miljøcenter og AV Miljø blev der opgravet omkring 100 tons deponeret shredderaffald med forskellig alder, således at både 10 år gammelt affald og relativt nyt affald var repræsenteret i de 100 tons. Partikelstørrelsesfraktionering ved sigtning gav følgende resultater: 45 mm udgjorde mellem 11-13%, mm udgjorde mellem 34-40%, 10-5 mm udgjorde mellem 28-30% < 5 mm udgjorde 18-24% af den opgravede mængde shredderaffald. Ved sammenligning med tidligere opnået resultater fra laboratorieforsøg blev det fundet, at sigtningen af det opgravede shredderaffald ikke var tilstrækkeligt effektiv til at frasortere især den fine fraktion på mindre end 5 mm. Kun omkring halvdelen af finfraktionen blev sorteret fra i fraktionen mindre end 5 mm. Resultater af kemiske analyser udført på de enkelte fraktioner indikerede, at det sandsynligvis ikke vil være muligt at omklassificere en eller flere af de opnåede fraktioner af shredderaffaldet fra farligt affald til ikke-farligt affald pga. indholdet oliekomponenter, som overskred farlighedskriteriet. Indholdet af Cu, Pb og Zn overskred miljøfarekriterierne. Kemiske analyser viste, at metalindholdet i de enkelte fraktioner lå på mellem 28% og 37% (baseret på tørstofvægt). På baggrund af massebalancebetragtninger samt antagelser vedrørende metallernes kemiske form og oxidationsgrad blev det vurderet, at jern og aluminium fandtes med omkring halvdelen som rene metaller og halvdelen som oxider i størrelsesfraktionerne større end 5 mm, mens de øvrige metaller primært forekom som rene metaller. Oxideringsgraden var højst sandsynligt større i den mindste fraktion (< 5 mm). Ved genbehandling af fraktioneret shredderaffald i et metalsorteringsanlæg var det muligt at udsortere en rimeligt stor andel af potentialet af frie metaller. Potentialet af frie metaller blev ved massebalancebetragtninger anslået til mellem 13-18% i fraktionerne større end 5 mm (50% af metalindholdet). Ved

10 behandling i shredderanlæggene lykkedes at genvinde mellem 10 og 15% af metallerne. Genvindingen var klart størst fra de største fraktioner (> 45 mm). Dog viste resultaterne, at der efter genbehandling i et shredderanlæg stadig ville være et potentiale for metalgenvinding. Dette gjaldt især for de mindste størrelsesfraktioner. Ved håndsortering blev der frasorteret 18-22% plast fra fraktionerne større end 10 mm. Ved mekanisk sortering blev der genvundet ca. 13% plast fra fraktionerne større end 5 mm, som formentlig helt eller delvist vil kunne afsætte til genanvendelse. Konklusionen er, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at udsortere plasten. Potentialet for energiudnyttelse af opgravet shredderaffald steg med stigende partikelstørrelsesfraktion. Efter frasortering af plast blev brændværdierne for fraktionerne > 10 mm bestemt til mellem 7 og 17 MJ/kg. Brændværdier inklusiv plast blev for fraktionerne > 45 mm og mm fraktionerne estimeret til mellem 14 og 27 MJ/kg størst for fraktionerne > 45 mm. Brændværdierne bestemt for fraktionen 10-5 mm var lavere end ventet (under brændværdien for husholdningsaffald), hvilket kunne skyldes for dårlig fraseparation af finfraktionen. Finfraktionen (mindre end 5 mm) havde med et højt askeindhold og metalindhold samt lav brændværdi ikke et potentiale for energiudnyttelse, men ville kunne gendeponeres.!! 3.2 LCA deponeret shredderaffald Der er netop gennemført en livscyklusbaseret miljøvurdering (LCA) af behandling af dansk shredderaffald /2/. Projektet omhandler allerede deponeret shredderaffald /2/. Behandlingen tager udgangspunkt i sortering og derefter genanvendelse, energiudnyttelse og endelig deponering af rest. Referencecasen for vurderingen er hvor shredderaffaldet forbliver i deponi uden behandling. Projektet er pt. ikke offentliggjort endnu. Det overordnede resultat af miljøvurderingen var, at behandlingsscenarierne med udsortering af genanvendelsesfraktioner i forbindelse med forbrænding af sorteringsresten i et affaldsforbrændingsanlæg udviste miljøbesparelser i samtlige miljøpåvirkningskategorier såvel som mht. ressourceforbrug. Miljøbesparelserne var større end i referencescenariet (med deponering som hidtil). I scenarierne med pyrolyseteknologi var der derimod miljøbelastninger i et flertal af ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier og mht. ressourceforbrug, som var større end miljøbelastningerne i referencescenariet. Med hensyn til de potentielle toksiske miljøpåvirkninger udviste alle behandlingsscenarier større miljøbesparelser end referencescenariet. Der var væsentlig forskel på størrelsen af de potentielle miljøpåvirkninger i de ikke-toksiske miljøpåvirkningskategorier i forhold til de toksiske. Dette skyldes, at miljøbesparelser ved genanvendelse af zink var totalt dominerende i de toksiske kategorier. Set i sammenhæng med de toksiske miljøpåvirkningskategoriers større metodiske usikkerhed bør disse resultater tillægges mindre betydning end resultaterne i de ikketoksiske påvirkningskategorier. Ved undersøgelse af bidragene til miljøpåvirkningerne fra delprocesserne, som indgik i scenarierne, viste det sig, at udsortering og genanvendelse af metaller gav anledning til

11 miljøbesparelser i alle scenarier, som langt opvejede miljøbelastningerne ved opgravning, transport og sortering. Forbrænding af deponeret shredderaffald på forbrændingsanlæg modelleredes med energisubstitution af marginal el- og varmeproduktion, som gav en samlet miljøbesparelse på trods af shredderaffaldets relativt høje indhold af fossilt kulstof. Pyrolysescenarierne modelleredes udelukkende med produktion af varme og dermed substitution af marginal fjernvarmeproduktion. Da substitutionsværdien af marginal fjernvarme er langt mindre end for marginal el, resulterede det i, at energiudnyttelse af pyrolyseprodukter udgjorde en netto-miljøbelastning. Under de givne forudsætninger viste behandling af deponeret shredderaffald sig således at være afhængig af, om energiudnyttelsen af sorteringsresten foregik ved forbrænding eller ud fra pyrolyseprodukter. Bl.a. for at undersøge om det kunne lade sig gøre at ændre rangordenen af scenarierne ved at ændre forudsætninger om energiudnyttelse, blev der udført et antal følsomhedsanalyser. Ved antagelse af at der produceredes el i pyrolysescenarierne, eller at den marginale varmeproduktion var mere fordelagtig for energiudnyttelse, byttede behandlingsmetoderne rangorden i et antal påvirkningskategorier, og miljøvurderingen er således ikke robust over for ændringer af disse forudsætninger.

12 4. Mængder 2013 og frem I Regeringens ressourceplan gøres nogle få antagelser omkring fremtidens mængder af shredderaffald, som forventes at gå til hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering, som ses af tabel 1. År Genanvendelse Forbrænding Deponering (ton) (ton) (ton) (ton) ,80% ,80% ,50% ,60% ,60% ,90% ,20% ,50% ,50% ,40% ,30% ,40% ,20% ,50% ,00% ,70% ,90% ,90% ,70% ,00% Tabel 1: Ressourceplanens initiativer vedr. shredderaffald Da der hersker problemer med ovenstående data, så har vi valgt at undersøge de modtagne mængder 2013 på deponier og forbrændingsanlæg i Danmark. Disse er fremskrevet efter de samme principper som i Ressourceplanen i tabel 2. År Forbrænding Deponering I alt (ton) (ton) (ton) Tabel 2: Modtagne mængder i 2013 og derefter fremskrevet

13 Der er regnet med fordelingen 10:60:30 som det forudsættes i Ressourceplanen. Det er tydeligt at se, at de realistiske mængder er væsentligt lavere end det der forudsættes i Regeringens Ressourceplan, men det er vigtig, at der er et overblik over de rigtige mængder når man senere hen skal vurdere økonomi og potentialer.

14 5. Forbrænding af shredderaffald - vurdering af kapacitet Forsøg i Danmark såvel som udlandet har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at forbrænde shredderaffald på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. I dag er forbrændingskapaciteten i Danmark begrænset til to anlæg hhv. Reno Nord og Måbjergværket, som i 2013 tilsammen brændte ton. Tidligere undersøgelser viser gode resultater med forbrænding af shredderaffaldet, men det afhænger af flere faktorer. Der er en generel betænkelighed hvis anlæggene skal gå over 5-10% indfyret shredderaffald, især fordi temperaturforhold og korrosion spiller uheldigt sammen ved større andele shredderaffald. Der er forskellige erfaringer også fra svenske anlæg. Generelt vurderes den bedste løsning at være en opblanding med andet affald med 5 10 procent alt efter anlæg og shredderaffaldet. Reno Nord har haft opblandet 12% uden at registrere problemer med forbrændingen, mens Måbjerg har oplevet tekniske problemer allerede ved 5-6 % indfyret mængde. Hvis vi antager at de 6-7 anlæg, som hidtil har forbrændt shredderaffald (på forsøgsbasis), vil opretholde muligheden for dette, men at de vil holde sig til maks. 5% hhv. 10% indfyret mængde, får vi følgende kapacitetsforhold, som vist i tabel 3. Anlæg Forbrændingskapacitet (ton) 5% (ton) 10% (ton) RenoNord Måbjerg Værket Behandlingskapacitet Vestforbrænding ARC Kara/Noveren Odense Kraftvarme Århus Kraftvarme Potentiel behandlingskapacitet Tabel 3: Forbrændingskapacitet shredderaffald Der er pt. en række anlæg som ansøger om at brænde shredderaffald, hvilket forudsætter, at der som minimum gennemføres en VVM-vurdering som forventes at tage et år. Odense Kraftvarme har endnu ikke ansøgt, men det vurderes at dette sker snarest.

15 6. Afgifter og shredderaffaldet Afgiften på deponeret affald førte særligt i begyndelsen af 1990 erne til et kraftigt fald i de deponerede mængder. Affaldet blev i stedet forbrændt eller særligt genanvendt. Umiddelbart har afgiften på affald, der forbrændes, været næsten lige så høj som afgiften på affald, der deponeres. Men afgifterne på affald, der forbrændes, har været i samme størrelsesorden som afgifterne på olie og gas, og afgifterne på olie og gas har gjort det muligt at sælge affaldsvarmen til en højere pris end ellers. Afgifterne har derfor særligt hvilet tungt på deponeret affald. I forbindelse med forhøjelsen af den almindelige afgiftssats for deponering i 1990 blev der indført en kompensationsordning for shredderaffald. Netto efter kompensation udgjorde afgiften på shredderaffald 40 kr./t til 1997, hvorefter afgiften netto blev forhøjet til 180 kr./t i 1997 og 335 kr. i Siden 1998 har der således principielt været samme afgift på shredderaffald som på andet affald, der deponeres. Omkring 2001 er shredderaffald imidlertid blevet klassificeret som farligt affald, og dermed fritaget for afgift ved forbrænding og deponering. 6.1 Forårspakken 2.0 indfasning af afgift på farligt affald Ved Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat i 2009 blev afgiftsfritagelserne for farligt affald ophævet. Afgiftsfritagelsen for deponering af farligt affald er ophævet efter en overgangsperiode med reduceret afgift fra 2012 til 2014 (160 kr./ton) og med fuld afgift fra 2015 (475 kr./ton). Ved ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald blev der samtidig indsat bestemmelser om modregning i den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligt affald fra deponier, jf. lov om affald og råstoffer (herefter affald- og råstofafgiftsloven). Ved fraførsel af ikke-farligt affald fra et afgiftspligtigt deponi sker der modregning i tilførte mængder affald. Hvis mængden af fraført affald overstiger mængden af tilført affald, udbetales forskellen efter gældende sats. Samme princip er ikke gældende for farligt affald, da deponering af farligt affald på deponier for farligt affald indtil 2012 skete uden afgift, hvorfor godtgørelse til gældende sats for farligt affald vil være tilskud til fraførsel i tilfælde, hvor farligt affald er deponeret til 0 kr./ton eller til 160 kr./ton. Efter disse bestemmelser skulle den allerede betalte afgift godtgøres efter princippet first-in-first-out (FIFO). Dvs. at affald, som er deponeret først, også afgiftsmæssigt skal fraføres først. Hvis der sker fraførsel fra et anlæg, hvor der inden 2012 er deponeret farligt affald uden afgift og i perioden er deponeret farligt affald til 160 kr./ton, skal farligt affald efter gældende regler deponeret til 0 kr./ton afgiftsmæssigt fraføres først, inden der kan ske modregning.

16 Disse bestemmelser ved fraførsel af farligt affald gav ikke incitament til af fjerne tidligere deponeret affald med henblik på nyttiggørelse, og farligt affald blev dermed behandlet afgiftsmæssigt hårdere end andet deponeret affald. Ophævelsen af afgiftsfritagelsen for farligt affald har væsentlig betydning for forholdsvis få virksomheder. Derfor blev det ved behandlingen af lovændringen stillet Folketinget i udsigt, at Skatteministeriet nærmere ville vurdere forholdene i shredderbranchen i lyset af den særlige belastning, som en afgift på farligt affald har for shredderbranchen. Resultatet af dette arbejde blev i juni 2012 oversendt til Folketinget. En af rapportens anbefalinger var nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle kigge på afgifterne. 6.2 Vækstplan DK ændring af LIFO til FIFO Med baggrund i arbejdet med afgifterne på farligt affald blev det foreslået at lempe den økonomiske belastning for bl.a. shreddervirksomhederne ved at ændre bestemmelserne for, hvordan godtgørelsen opgøres, når der sker fraførsel af deponeret farligt affald. Bestemmelserne blev ændret, således at farligt affald fraføres efter princippet last-infirst-out (LIFO), og der kan ske modregning i kommende afgiftsbetalinger. Herved opnås incitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, fordi fraførsel af farligt afgiftsmæssigt kan ske til en sats svarende til det senest tilførte affald men alene op til en mængde svarende til modtagne mængder farligt affald i samme periode. Er der således tilført 100 ton til 0 kr./ton i perioden for 2012, 200 ton til 160 kr./ton i perioden 2012 til 2014 og 400 ton til 475 kr./ton fra og med 2015, vil fraførslen afgiftsmæssigt ske ved, at der først fraføres 400 ton til 475 kr./ton, herefter 200 ton til 160 kr./ton. Den resterende del har afgiftsmæssigt ingen værdi ved fraførsel. Det er nødvendigt, at virksomhederne fører regnskab over mængden af farligt affald, som ligger på deponi, og regnskab over hvilken afgiftssats, affaldet er deponeret til. Modregningen foreslås at ske ton mod ton, og der kan ikke opnås mere godtgørelse/modregning end betalt afgift. Dvs. der kan ikke ske 100 pct. modregning ved fraførsel af 1 ton affald tidligere deponeret til 160 kr./ton til et ton, ved tilførsel af 475 kr./ton. I denne situation, kan der alene modregnes 160 kr./ton.

17 7. Løsningsmodel(ler) Der har været drøftet forskellige løsningsmodeller med Skatteministeriet i samarbejde med shreddervirksomhederne og ARI, for at finde en fælles løsning. Skatteministeriet er indstillet på at ændre reglerne. Kriteriet er, at der opnås enighed med shreddervirksomhederne om, at det kan bidrage til at opveje den økonomiske belastning, som afgiften på farligt affald har påført shreddervirksomhederne. Løsningerne blev på den baggrund vurderet ud fra følgende forudsætninger: Ændringen må ikke være i modstrid med anden lovgivning eller regler, f.eks. om statsstøtte og udbudsregler. Sund Business Case for shredderindustrien samt udgiftsneutral Business Case for deponierne Mængden af shredderaffald til deponering i Danmark modsvarer ønsket/behovet for Landfill Mining. Kapaciteten samt muligheden for energiudnyttelse af shredderaffald i Danmark modsvarer behovet både nyt samt 60% af Landfill Mining Baseret på de drøftelser blev kun identificeret en løsning i spil, hvilket er følgende: Der kan fra 1. januar 2015 opnås afgiftsfritagelse ved tilførsel af 1 ton shredderaffald til deponi, såfremt der samtidig fraføres 1 ton shredderaffald. Tilførsel og fraførsel skal nødvendigvis ikke ske på samme deponi (lokalitet). Skatteministeriet var villig til at fremsætte dette som lovforslag med virkning allerede fra 2015 en såkaldt Vækstpakke 2, hvilket ville medføre følgende i Skatteministeriets afgiftsprovenu: Tilførsel af 1. ton nyt shredderaffald Gendeponering af 30% Energinyttiggørelse af 60% Genanvendelse af 10% Samlet effekt Økonomi - 475,00 kr. 142,50 kr. 467,00 kr. 0,00 kr. 134,50 kr. Hvis shredderaffald, som det vil være tilfældet på ARC og Vestforbrænding, delvis erstatter aktuelle forbrug af biobrændsel, vil den reelle effekt skulle fratrækkes NOX-afgiften på 60% af 12,30 kr. ton => altså i runde til 125,- kr./ton Tabel 4: Effekten af afgiftsændringen

18 8. Konklusion Undersøgelsen viste, at de økonomiske incitamenter ved den undersøgte løsningsmodel vil variere mellem de enkelte deponier afhængig af takster, sikkerhedsstillelse og værdi af den deponeringskapacitet, der skabes ved opgravningen. Men selv med den bedste business case (for AV miljø) ville den økonomiske fordel være så lille, at det i praksis ikke vil kunne bidrage væsentligt til shreddervirksomhedernes økonomi. Dermed kunne Skatteministeriets forudsætning for at gennemføre afgiftsændringer ikke opfyldes. Dette er meddelt Skatteministeriet, der herefter ikke foretager sig yderligere. Kortlægningen af mængder og behandlingsmuligheder viser, at der stadig er uafklarede forhold omkring mulighed for behandling af både den forbrændingsegnede del af shredderaffaldet og den frasorterede finfraktion, som forudsættes gendeponeret. Den 1. januar 2015 ophører gældende dispensation for klassificering af shredderaffald som forbrændingsegnet, og de nye vilkår kendes ikke. I forhold til den frasorterede finfraktion, er sammensætningen og forureningsgraden fortsat ikke kendt og derfor heller ikke vilkårene for gendeponering. Der gennemføres pt opgravningsforsøg på AV Miljø og på Odense Nord, der kan bidrage med ny viden om muligheder, økonomi og miljøforhold ved genudnyttelse af deponeret shredderaffald. De øvrige deponier afventer disse forsøg, da der endnu ikke er tilstrækkelige økonomiske incitamenter til opgravning, og da det vurderes, at shredderaffaldet ikke mister væsentlig værdi ved at blive liggende, indtil det kan betale sig at grave det op. På baggrund af projektet anbefales det dermed, at også den videre interessevaretagelse vedr. rammevilkår for udnyttelse af deponeret shredderaffald afventer resultaterne af de første prøveudgravninger på hhv. AV Miljø og Odense Nord. Derefter vil der være et bedre grundlag for at vurdere om der kan skabes i positiv og sund business case uden en evt. afgiftsændring. Samtidig følges den samfundsøkonomiske vurdering af udnyttelse af shredderaffald, som Miljøstyrelsen har igangsat og som skal danne baggrund for eventuelle behandlingskrav. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af Det anbefales derfor, at sekretariatet i mellemtiden følger og bidrager til dette arbejde.

19 Referencer /1/ Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering Høringsudkast, november 2013 /2/ Livscyklusvurdering af behandling af deponeret shredderaffald Rapportudkast DTU Miljø Institut for Vand og Miljøteknologi. november 2013 /3/ Redegørelse fra skatteministeriet om virkningerne af gradvis ophævelse af afgiftsfritagelse for farligt affald /4/ Ahmed N., Wenzel H., Hansen J.B. Characterization of Shredder Residues generated and de-posited in Denmark. Submitted to Environmental Science and Technology, /5/ Cramer J. Christensen B.H., Poulsen P.B. Feasibility studie af behandlingsmetoder til shredderaffald. Miljøprojekt nr. 1375, Miljøstyrelsen /6/ Poulsen P.B., Westborg S., Cramer J. Forprojekt til analyse af shredderaffald ifht. farlighed. Miljøprojekt nr. 1374, Miljøstyrelsen /7/ Hansen J.B, Hyks J., Ahmed N, Wenzel H., Wellendorph P., Nedenskov J., Andersen F., Thrane J., Therkildsen M. Lavteknologisk genanvendelse af ressourcer i deponeret shredderaffald via størrelsesfraktionering. Miljøprojekt nr. 1440, 2012 Miljøstyrelsen /8/ Hansen J.B, Hjelmar O., Cramer J., Christensen B.H., Partnerskab for shredderaffald Statusrapport efter 1. år, Miljøprojekt nr. 1467, Miljøstyrelsen /9/ Nedenskov J., Forsøg med forbrænding af shredderaffald, Amagerforbrænding november 2011, rev. Jan /10/ Ahmed N., Wenzel H., Hansen J.B. Characterization of Shredder Residues generated and deposited in Denmark, Submitted to Environmental Science & Technology /11/ Ahmed N., Wenzel H., Hansen J.B. Feasibility of recovering the Resource potential of shredder residues. Submitted to Environmental Science & Technology /12/ Ahmed N., Wenzel H., Hansen J.B. Feasibility of resources from shredder waste, Sardinia Proceedings /13/ Lysimeter Leaching Tests and Field Test, O. Hjelmar, J.B. Hansen, J.K. Jensen, J. Nedenskov, H. Rolsted, M. Therkildsen, M. Sørensen, J. Nejrup,

20 O.V. Christiansen, M.T. Andersson, Sardinia Proceedings 2011 /14/ Landfilling of shredder Residue: Testing of leaching Properties. J.B. Hansen, O. Hjelmar, J. Hyks, H. Rolsted, M., Therkildsen, J. Nedenskov, F. Andersen, Sardinia Proceedings /15/ Deponering af shredderaffald, Reno Djurs I/S, Statusrapport DHI Juli 2011, /16/ Deponering af shredderaffald Undersøgelse af driftsforhold til nedbringelse af Efterbehandlingstiden Statusrapport 2010, DHI. /17/ Fraførsel af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering 16. august 2013, RenoDjurs /18/ Business Case ifht. Landfill Mining af shredderaffald, 10. januar 2014 AV Miljø

21 Bilag 1 Scenarier - opgravning af deponeret shredderaffald Scenarier Fraførsel af shredderaffald vil ske under forskellige økonomiske forudsætninger betinget af hvornår affaldet fraføres og om der tilføres andet farligt affald til anlægget i mængder svarende til de mængder der fjernes. Med dette udgangspunkt tager den økonomiske vurdering udgangspunkt i følgende scenarier: Scenarie I: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affaldsdeponerings- såvel som affaldsvarmeafgifter slår fuldt igennem). Det antages, at der ikke er fremadrettet deponeres andet farligt affald, hvormed muligheden for godtgørelse af affaldsafgiften ikke kan indgå i vurderingen. Størrelsesfraktioneringen foretages på deponeringsanlægget. Finfraktionen gendeponeres uden yderlig behandling det er forudsat, at dette kan ske i henhold til gældende deponeringsregler. De øvrige fraktioner køres til genvindingsanlæg, hvor metal og energiudnyttes. Scenarie IA: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affalds- såvel som affaldsvarmeafgifter slår fuldt igennem). Det antages, at der ikke er deponeres andet farligt affald, hvormed muligheden for godtgørelse af affaldsafgiften ikke kan indgå i vurderingen. Alt opgravet shredderaffald fraføres deponeringsanlægget ingen gendeponering. Metal og energi genvindes, behandlet finfraktion gendeponeres. Scenarie II: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affalds- såvel som affaldsvarmeafgifter slår fuldt igennem). Det antages, at der deponeres andet farligt affald, hvormed muligheden for godtgørelse af affaldsafgiften kan indgå i vurderingen. Størrelsesfraktioneringen foretages på deponeringsanlægget. Finfraktionen gendeponeres uden yderlig behandling. De øvrige fraktioner køres til genvindingsanlæg, hvor metal og energi genvindes. Scenarie III: Der sker en opgravning og mining af metal fra deponeret shredderaffald, behandlingen foregår på et eksternt? dedikeret anlæg. Metal genvindes, alt andet gendeponeres. Scenarie IIIA: Der sker en opgravning og mining af metal fra deponeret shredderaffald, behandlingen foregår på deponeringsanlægget. Metal genvindes, alt andet gendeponeres.

22 Forudsætninger, usikkerheder og opnåede effekt for de enkelte scenarier Scenarie I og IA Forudsætninger: " Det må forudsættes, at deponering af shredderaffald på det tidspunkt er ophørt (i den form og mængde det sker i dag), da det ikke giver mening at begynde fraførsel af shredderaffaldet før der også for det friskproducerede affald er fundet nye behandlingsløsninger. Dog kan der stadig være behov for fortsat at deponere af en delmængde af shredderaffaldet (finfraktionen). " Reglerne om godtgørelse af affaldsafgiften ikke kan udnyttes, da der fremadrettet ikke vil være andet farligt affald til deponering i de mængder, som vil kunne få betydning for godtgørelsen af affaldsafgiften se min præsentation med tabel over mængder til forbrænding/deponering. " Den indledende sortering af det opgravede shredderaffald foregår på deponeringsanlægget, så der ikke skal betales afgift ved gendeponering af finfraktionen. Dermed udløser finfraktionen heller ikke en godtgørelse ved gendeponering Væsentligste usikkerheder: " Udgifter til behandling jo større genvindingsgrad jo større omkostninger. Fastsat behandlingspris er konfirmeret hos en maskinleverandør? " Provenu og mængder ved salg af metaller er anslået på baggrund af indledende sorteringsforsøg, men denne bør undersøges nærmere " Andelen af finfraktion til gendeponering ved behandling i et optimalt sorteringsanlæg er pt. ukendt, men forventes at ligge på omkring 40-50% af opgravet mængde jeg har forudsat andre fordelingstal " Det er usikkert om fuld sortering kan foregå på deponeringsanlægget, eller om en effektiv fraktionering kræver behandling på et stationært anlæg. Opnåede effekter: " Ressourcer fra deponeret shredderaffald genanvendt (metal og energi) " Mængderne af shredderaffald på deponi reduceret med 50-60% (finfraktionen) " Økonomisk og miljømæssig usikkerhed omkring efterbehandlingstiden er fortsat en problemstilling for finfraktionen Scenarie II Forudsætninger: " Som for scenarie I må det forudsættes, at deponering af shredderaffald på det tidspunkt er ophørt. Det antages, at deponering af andet farligt affald kan udløse fuld godtgørelse.

23 " Den indledende sortering af det opgravede shredderaffald foregår på deponeringsanlægget, så der ikke skal betales afgift ved gendeponering af finfraktionen. Væsentligste usikkerheder: " Det anses for urealistisk, at der i fremtiden deponeres andet farligt affald i så store mængder så afgiftsgodtgørelsen kan opnås i fuldt omfang for fraførsel af shredderaffald. " Som i Scenarie I Opnåede effekter: " Ressourcer fra deponeret shredderaffald genanvendt (metal og energi) " Mængderne af shredderaffald på deponi reduceret med % (finfraktionen) " Økonomisk og miljømæssig usikkerhed omkring efterbehandlingstiden er fortsat en problemstilling for finfraktionen Scenarie III og IIIA Forudsætninger: " For Scenarie III A: At der kan opstilles et tilstrækkeligt metalgenvindingsanlæg på deponeringsanlægget hvilket nok må forventes at blive vanskeligt, hvis man ønsker en god udsorteringsgrad Væsentligste usikkerheder: " Udgifter til transport og behandling " Provenu ved salg af metaller Opnåede effekter: " Ressourcer fra deponeret shredderaffald genanvendt (metal) " Mængderne af shredderaffald på deponi stort set uændret " Økonomisk og miljømæssig usikkerhed omkring efterbehandlingstiden er fortsat en problemstilling De økonomiske vurderinger fremgår af bilag 2 og 3.

24 Bilag 2 Business Case RenoDjurs Dato: 16. august 2013 Til: Fra: Hvem det måtte interessere Morten Therkildsen Fraførsel af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering Formål Formålet med dette notat er at redegøre for en række virksomhedsøkonomiske forudsætninger, som vil være knyttet til landfill mining (LM) af deponeret shredderaffald. Som grundlag for konkrete overvejelser om LM vil notatet dels identificere betydende omkostningselementer, dels estimere størrelsen af disse. Udgangspunktet er, at det deponerede affald ejes af deponeringsanlægget, og at de økonomiske forudsætninger derfor anskues fra deponeringsanlæggets side. En række omkostningselementer vil være site- eller anlægsspecifikke. I den forbindelse bygger notatet på anlægsspecifikke data fra Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved Strand. Formålet med notatet er at angive væsentlige omkostningselementer, som bør tillægges betydning ved konkrete overvejelser om landfill mining af shredderaffald. Da en række af de angivne omkostningselementer kan variere eller er forbundet med betydeligt usikkerhed, må det bero på case-specifikke vurderinger, om landfill mining af shredderaffald vil være en god idé. 3 scenarier Fraførsel af shredderaffald vil ske under forskellige økonomiske forudsætninger betinget af, dels hvornår affaldet er deponeret, dels hvornår affaldet fraføres. Med dette udgangspunkt tager den økonomiske vurdering udgangspunkt i følgende 3 scenarier (m. underscenarier): Scenarie I: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affalds- såvel som affaldsvarmeafgifter er fuldt implementeret). Det antages, at der ikke er mulighed for modregning af affaldsafgift ved fraførsel. Størrelsesfraktioneringen foretages på deponeringsanlægget. Finfraktionen gendeponeres uden yderlig behandling. De øvrige fraktioner køres til genvindingsanlæg, hvor metal og energi genvindes.

25 Scenarie Ia: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affalds- såvel som affaldsvarmeafgifter slår fuldt igennem). Det antages, at der er mulighed for modregning af affaldsafgift ved affaldets fraførsel svarende til den andel, som tilbageføres deponeringsanlægget. Alt opgravet shredderaffald fraføres deponeringsanlægget. Metal og energi genvindes, behandlet finfraktion tilbageføres deponeirngsanlægget. Scenarie II: Affaldet fraføres efter 2015 (hvor affalds- såvel som affaldsvarmeafgifter slår fuldt igennem). Det antages, at der deponeres andet farligt affald, hvormed muligheden for godtgørelse af affaldsafgiften kan indgå i vurderingen. Størrelsesfraktioneringen foretages på deponeringsanlægget. Finfraktionen gendeponeres uden yderlig behandling. De øvrige fraktioner køres til genvindingsanlæg, hvor metal og energi genvindes. Scenarie III: Der sker en opgravning og mining af metal fra deponeret shredderaffald. Behandlingen foregår på et dedikeret eksternt anlæg. Metal genvindes, alt andet gendeponeres. Det antages, at der deponeres andet farligt affald, hvorved der kan ske fuld afgiftsmæssig modregning af fraført affald. Scenarie IIIa: Der sker en opgravning og mining af metal fra deponeret shredderaffald. Behandlingen foregår på deponeringsanlægget. Metal genvindes, alt andet gendeponeres. Det antages, at der deponeres andet farligt affald, hvorved der kan ske fuld afgiftsmæssig modregning af fraført affald. Costs og benefits ved LM I det følgende angives de omkostninger (positive såvel som negative), som vil være knyttet LM. Rationalet er følgende: Ud fra en virksomhedsøkonomisk betragtning vil LM være en god idé, hvis summen af de omkostninger (positive såvel som negative), som er knyttet til LM, giver et positivt - eller som minimum et omkostningsneutralt resultat. I regnestykket indgår følgende omkostningskomponenter: Negative: 1. Omkostning til udgravning 2. Omkostning til sortering/oparbejdning 3. Omkostning til transport/fraførsel 4. Omkostning til forbrænding af forbrændingsegnet fraktion 5. Omkostning til deponering af deponeringsegnet fraktion Positive: 6. Provenu ved salg af salgbare (genanvendelige) materialer 7. Provenu ved frigivelse af deponeringsvolumen 8. Tilbageførsel af statsgift 9. Tilbageførsel af sikkerhedsstillelse Oversigten indeholder ikke omkostninger til de administrative og ledelsesmæssige opgaver, som vil være forbundet med udtagning og oparbejdning af affald fra et

26 deponeringsanlæg. Disse opgaver omfatter fx planlægning, myndighedsansøgninger og -kontakt, driftsledelse, tilsyn, rapportering m.v.. Det må bero på en konkret vurdering, om disse opgaver skal henregnes som en integreret del af deponeringsanlæggets drift, eller om der er grundlag for projektmæssig prissætning af disse opgaver. Det bemærkes, at oversigten ikke indeholder overvejelser om, hvorvidt den i forbindelse med affaldet opkrævede sikkerhedsstillelse vil kunne dække de reelle omkostninger til efterbehandling, som vil være relateret til det pågældende affald i deponeringsanlæggets aktive periode. I det følgende beskrives de enkelte poster nærmere, herunder for hvad angår forudsætninger for prissætning og eventuelle usikkerheder. Prissætningen er angivet som kr./ton. Det bemærkes, at infiltration af regnvand over deponeret shredderaffald ændrer affaldets vægtfylde, således at en volumenenhed deponeret affald vil være tungere ved fraførsel end ved tilførsel. Vægtmæssigt vil der med andre ord kunne fraføres mere affald, end der er tilført. Den relative forskel vil fortrinsvis slå igennem på den negative omkostningsside. Ad nr. 1: Omkostning til udgravning Omkostningen omfatter entreprenøromkostninger til udgravning af deponeret shredderaffald. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 10 kr./ton. Ad nr. 2: Omkostning til sortering Omkostningen omfatter entreprenøromkostninger til sortering. Omkostningens størrelse vil være stigende med finheden af sorteringen. Udsortering af genanvendelige metaller vil indebære større omkostninger end udsortering af fx en forbrændingsegnet fraktion. Forholdet mellem den værdiforøgelse, som kan opnås ved at oparbejde udgravet shredderaffald, og omkostningerne forbundet med oparbejdningen, er med andre ord helt afgørende for LM s økonomiske bæredygtighed. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 200 kr./ton. Ad nr. 3: Omkostning til transport/fraførsel Omkostningen omfatter transport af udgravet materiale til oparbejdnings- /behandlingsanlæg. Omkostningen er i denne sammenhæng angivet som den gennemsnitlige transportpris på den mængde af det opgravede affald, som fraføres deponeringsenheden/-anlægget. Under forudsætning af, at det opgravede materiale ikke sorteres internt på deponeringsenheden, omfatter omkostningen dels transport af opgravet materiale til sorteringsanlægget, dels videretransport af udsorteret materiale til yderligere oparbejdning/behandling (herunder eventuel tilbageførsel af deponeringsegnet fraktion til deponering). Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til 150 kr./ton.

27 Ad nr. 4: Omkostning til forbrænding af forbrændingsegnet fraktion Omkostningen omfatter forbrænding af en eventuel forbrændingsegnet fraktion på et dertil indrettet forbrændingsanlæg. I forhold til dette omkostningselement er det af betydning, om den forbrændingsegnede fraktion er karakteriseret som farligt affald eller ikke-farligt affald. Spørgsmålet er betydningsfuldt af følgende årsager: - Afgifter ved forbrænding Ved forbrænding af affald skal der som udgangspunkt betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. Bekendtgørelse af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v Forbrændingskapacitet Det er de færreste traditionelle affaldsforbrændingsanlæg, som har godkendelse til at brænde farligt affald. Udtagning af en forbrændingsegnet fraktion af affaldet forudsætter, at der kan tilvejebringes kapacitet til forbrænding af denne. I forhold til Reno Djurs deponeringsanlæg er det nærmeste forbrændingsanlæg med potentiel kapacitet til at forbrænde shredderaffald Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg. Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg er imidlertid ikke godkendt til forbrænding af farligt affald. Forbrændingsprisen på Aarhus Kommunes forbrændingsanlæg udgør 370 kr./ton i Heraf udgør energiafgifter ca. 250 kr./ton. Det antages, at der i 2015 kan brændes til samme pris. Enhedsomkostningen fastsættes til 370 kr./ton. Ad nr. 5: Omkostning til deponering af deponeringsegnet fraktion Omkostningen omfatter (gen)deponering af den mængde udgravet shredderaffald, som ikke kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse. Gendeponering af den deponeringsegnede shredderaffaldsfraktion og ikke mindst de hertil knyttede omkostninger - kan anskues ud fra følgende to betragtninger, som har hver sine implikationer: - Scenarie A: Deponeringsfraktionen forbliver på deponiet Ud fra denne anskuelse forbliver den deponeringsegnede shredderaffaldsfraktion på deponeringsenheden; dvs. der fjernes alene affald, som kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse. Da allerede deponeret affald således forbliver på deponeringsenheden, foretages der ikke fornyet karakterisering af affaldet, ligesom der ikke pålægges affaldet nyt gebyr for deponering. 1 LBK nr af 17/11/2010. Jf. 1, stk. 1, nr. 7 skal der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet i en række varer, herunder affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse

28 Idet affaldet har været udgravet, vil der skulle afholdes omkostninger til på ny at indbygge affaldet på deponeringsenheden. Denne omkostning fastsættes skønsmæssigt til 10 kr./ton. - Scenarie B: Deponeringsfraktionen tilbageføres deponi Ud fra denne anskuelse fraføres alt udgravet shredderaffald til sortering/oparbejdning. Den fraktion af affaldet, som ikke kan nyttiggøres ved materialegenvinding eller energiudnyttelse, føres tilbage til deponeringsanlægget som nyt affald. Da der er tale om nyt affald, skal anvisningskommunen karakterisere den pågældende affaldsfraktion som farlig hhv. ikke-farlig. Er der tale om farligt affald, skal affaldsfraktionen endvidere karakteriseringstestes jf. deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser herom. Affaldet pålægges deponeringsanlæggets gebyr for den pågældende type deponeringsegnet affald. Er der tale om ikke-farligt affald, pålægges der endvidere statsafgift på 475 kr./ton, jf. Lov om afgift af affald og råstoffer. Er der tale om farligt affald, pålægges der statsafgift på 160 kr./ton i perioden I 2015 øges afgiften til 475 kr./ton 2. Reno Djurs takst for farligt hhv. ikke-farligt affald (blandet affald) er i 2013 fastsat til følgende: - Blandet affald: 630 kr./ton (inkl. statsafgift på 475 kr./ton) - Farligt affald (indtil 2015): 375 kr./ton (inkl. statsafgift på 160 kr./ton) - Farligt affald (efter 2015): 690 kr./ton (inkl. statsafgift på 475 kr./ton) Der fastsættes en skønsmæssig enhedsomkostning til indbygning af blivende affald på 10 kr./ton. Enhedsomkostningen for ny deponering af ikke-farligt affald fastsættes til 630 kr./ton, mens enhedsomkostningen for ny deponering af farligt affald fastsættes til 375 kr./ton (indtil 2015) hhv. 690 kr./ton (efter 2015). Ad nr. 6: Provenu ved salg af salgbare (genanvendelige) materialer Provenuet defineres af den til enhver tid gældende markedspris for de udtagne materialer af den pågældende kvalitet. I henhold til Miljøprojekt 1440, 2012 (side 57) kan der udvindes metaller for en anslået værdi af kr./ton opgravet shredderaffald. Enhedsomkostningen fastsættes skønsmæssigt til middelværdien på 350 kr. pr. ton opgravet shredderaffald. Ad nr. 7: Provenu ved frigivelse af deponeringsvolumen Provenuet defineres af værdien af det volumen, som frigives ved fraførsel af affald. 2 BK 311 af 01/ Jf. 10 udgør afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering. I perioden er afgiften af farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald, 160 kr./ton. I 2015 er afgiften som alt andet affald, dvs. 475 kr./ton.