SFI s SPECIALE-STIPENDIER

Transkript

1 Til kommende specialestuderende SFI s SPECIALE-STIPENDIER SFI udbyder hermed et antal speciale-stipendier indenfor følgende områder: Sygefravær Kvalitet i folkeskolen og unges valg af ungdomsuddannelse Virksomhedernes sociale ansvar Forældre med og uden børn med handicap Skilsmisser blandt tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark Det er også muligt at ansøge om specialestipendier indenfor andre temaer. SFI s specialestipendier er et tilbud til speciale-studerende om at udarbejde specialet som medlem af et samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø. Speciale-stipendiet indebærer, at du får: Vejledning af en forsker, der kender det pågældende område via sin egen forskning og som har kendskab til den eksisterende danske og internationale forskning på området. Adgang til og vejledning i brug af danske og internationale data indenfor det pågældende område. En arbejdsplads i et forskningsmiljø med adgang til data og biblioteksfaciliteter Mulighed for sammen med vejlederen på SFI at udarbejde et forskningspapir til og deltage i en dansk eller international forskningskonference inden for speciale-området. Et stipendium (studenterløn) 18 timer pr. uge i de sidste 3 måneder af specialeforløbet. For at komme i betragtning kræver det, at du I dit studie har en fagsammensætning som er relevant for et af de områder specialestipendiet er slået op indenfor. I en projektbeskrivelse på nogle sider kan gøre rede for det påtænkte speciales problemstilling, relevans, teoretiske udgangspunkt, empiriske grundlag (data) og analysemetode(r), du tænker at anvende. Send din ansøgning samt CV og karakterudskrift samt angivelse af hvornår du regner med at gå i gang med at skrive speciale til SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K. mærket Speciale-stipendier - senest den 3. februar Et bedømmelsesudvalg nedsat af SFI gennemgår og prioriterer ansøgningerne.

2 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forskningsdirektør Ole Gregersen på eller telefon: eller ved henvendelse til de kontaktpersoner, som er nævnt under de enkelte temaer. Sygefravær Stipendiet hører til inden for temaet helbred inden for SFI s forskningsprogram, og det giver dig mulighed for at skrive et speciale, hvor du anvender kvantitative metoder. Kort om helbredsgruppen under SFI s forskningsprogram Helbredsgruppen tæller 10 forskere (forskningsassistenter, forskere, seniorforskere og Ph.d.-studerende). Herudover er to eksterne forskere tilknyttet. Gruppen forsker blandt andet i sammenhænge mellem helbred og beskæftigelse, helbred og uddannelse, helbred og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, sammenhænge mellem økonomiske incitamenter i sundhedssystemet og patienternes helbred, betydningen af børns helbred for deres uddannelse og for stabiliteten af forældrenes ægteskab. Data om sygefravær SFI har flere survey-datasæt om langvarigt sygemeldte. Et af datasættene omfatter ca. 450 lønmodtagere, som var sygemeldt i mindst tre måneder pga. med ryg-problemer. De sygemeldte blev interviewet hhv. 5 måneder, 1 år og 2 år efter sygemeldingens begyndelse (en del af de sygemeldte blev også interviewet efter 4½ år). I forbindelse med interviewene blev der indsamlet oplysninger om bl.a. helbred, modtagelse af forskellige former lægelig behandling, revalidering, tilknytning til arbejdsmarkedet og forbrug af tobak og alkohol. Eksempel på specialeemne Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne datasæt om langvarigt sygemeldte kan det fx belyses, om det, at de sygemeldte kommer i arbejde, påvirker deres forbrug af alkohol. Denne problemstilling kan belyses ved brug af forskellige statistiske modeller. Eksempelvis kan man prøve at anvende matching-metoden, hvor man sammenligner alkohol-forbruget efter 2 år for sygemeldte, som hhv. er kommet i arbejde og ikke er kommet i arbejde, og som har samme observerede karakteristika. Det vil også være muligt at anvende SFI s sygefraværsdata til at belyse andre problemstillinger. Kontaktpersoner: Seniorforsker Jan Høgelund. Telefon: jf@sfi.dk. Forskerhjemmeside:

3 Virksomhedernes sociale ansvar VSE blandt store og små virksomheder er der forskel? Flere VSE-årbøger viser, at der er forskel på, i hvilket omfang små og store virksomheder praktiserer socialt engagement. (Der er også visse forskelle på den private og den offentlige sektor). Disse forskelle er dog endnu ikke blevet analyseret systematisk på tværs af data indsamlet blandt lønmodtagere og blandt arbejdsgivere (personalechefer). Dette er blot ét eksempel på et tema for en analyse hvori består forskellene og hvor stærke er de? Er der forskellig udvikling over tid? Hvad kan forklare disse forskelle? Kontaktperson: Forsker Frederik Thuesen. Telefon: frt@sfi.dk Forskerhjemmeside: Forældre med og uden børn med handicap: Økonomiske og sociale forskelle SFI gennemfører en generel analyse af økonomiske og sociale forskelle mellem forældre med og uden handicappede børn. Der vil være god mulighed for at formulere et specialeemne i tilknytning til undersøgelsen. Der undersøges, om forældre, der får et barn med handicap, ligner forældre, der ikke får et barn med handicap, på karakteristika som indkomst, uddannelse, beskæftigelse, ledighed og andre socioøkonomiske træk. Det analyseres, hvordan forskellene ser ud før og efter barnet fødes. Sidst undersøges, hvad det at få et barn med handicap betyder for indkomstforhold og andre beskæftigelsesrelaterede forhold. SFI har oplysninger om børn med handicap. Denne gruppe sammenlignes med en stikprøve af populationen af børn uden handicap. Oplysninger om forældrenes socioøkonomiske karakteristika kobles på begge grupper. Population Børn (0-18 årige) med handicap registreret mellem 2007 og Ca børn. Forældreoplysninger kobles på. Børn (0-18 årige) uden handicap udtrækkes tilfældigt, dog stratificeret sådan, at de ligner forsøgsgruppen på fødselsårsfordeling og kønsfordeling børn udtrækkes. Forældreoplysninger kobles på. Variabelindhold Barnet Barnets køn

4 Alder Antal søskende (bo sammen med familien) Identifikation af søskende (bo sammen med familien) Forældre (sociale forældre, cfælle): Alder, køn, Indkomst, brutto, disponibel indkomst, lønindkomst, lønforhold Uddannelsesforhold (afsluttet uddannelse) Beskæftigelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, socioøkonomisk status, Ledighed (årsledighed), Civilstand, Geografi (kommune, postnummer), Boligforhold (eje/leje-bolig, boligtype, boligareal) Kontaktperson Seniorforsker Steen Bengtsson. Telefon Forskerhjemmeside: Kvalitet i folkeskolen og unges valg af ungdomsuddannelse Formål: Stipendiet vedrører en registerbaseret analyse af, hvilken betydning folkeskolen har for elevernes kundskaber samt unges valg af ungdomsuddannelse. Emnet tager udgangspunkt i den højaktuelle politiske debat om, hvilke faktorer, der karakteriserer en god folkeskole samt folkeskolernes medvirken til, at unge påbegynder samt færdiggør en ungdomsuddannelse. Baggrund En højere gennemførelsesprocent i ungdomsuddannelserne er nødvendig, hvis Danmark skal nå målet om at mindst 95 procent af en årgang skal gennemfører en ungdomsuddannelse i Enkelte danske studier dokumenterer, hvilke faktorer, der er afgørende for folkeskolernes kvalitet samt de unges valg af og veje igennem ungdomsuddannelserne. Tages disse analyser hver for sig, indeholder de interessante forklarende faktorer for eksempelvis unges valg af ungdomsuddannelse. Blandt andet påviser flere studier, at en række elevkarakteristika som fx elevernes sociale baggrund er vigtige for deres senere valg af og veje igennem ungdomsuddannelserne (se eksempelvis Mehlbye 2004, Pless & Katznelson 2007, Andersen 2005). Imidlertid indeholder ingen af disse studier den række af enkeltstående skolefaktorer (f.eks. klassestørrelse, antal undervisningstimer, udgifter per elev og lærerkvalitet), som internationale studier

5 blandt andet påviser, har kausal betydning for folkeskolens kvalitet samt børn og unges valg af ungdomsuddannelse. Data Analysen vil tage udgangspunkt i et registerbaseret panel-datasæt, der indeholder en bred vifte af individorienteret, skole og kommunale baggrundsinformationer for alle unge født i , deres forældre og søskende, hvor de unge kan følges fra fødsel og frem til Specielt unge (og deres forældre) fra ressourcesvage familier har en tendens til ikke at deltage i surveys. Da unge fra ressourcesvage hjem samtidig er dem, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er selektionsbias særlig problematisk i analyser af overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Et sådan selektionsbias er muligt at tage højde for i en registerbaseret analyse. Problemstillinger, der ønskes belyst Med afsæt i den eksisterende nationale og internationale litteratur samt det større registerbaseret datasæt tilbyder vi et samarbejde omkring analyser, som bidrager til ny viden omkring folkeskolens betydning for eksempelvis unges valg af og veje igennem ungdomsuddannelserne. Tre relevante spørgsmål, vi mener, der kunne være interessante at analysere i forbindelser hermed er: 1A. Hvilke skoler har elever, der klarer sig langt bedre eller langt dårligere ved afgangsprøverne end forventet, når der tages højde for elevernes sociale og kulturelle baggrund? 1B. Hvilke skoler har højere eller lavere påbegyndelses- og gennemførselsprocenter end forventet, når der tages højde for elevernes sociale og kulturelle baggrund? 2. Hvor stor en andel af forskellen mellem de højt præsterende folkeskoler og de lavt præsterende folkeskoler kan forklares ved hjælp af variable som social og kulturel baggrund, kommunale og skolespecifikke faktorer? 3. Er der en kausal effekt af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og er kommuner, der anvender mange økonomiske ressourcer på UU langt bedre til at få unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse? Hvad vi kan tilbyde dig som specialestudent Som specialestudent bliver du tilknyttet et forskernetværk omkring uddannelsesforskning. Vi hjælper dig med adgang til en rig database og giver dig mulighed for at præsentere dit specialeprojekt både i begyndelsen og midt i specialeforløbet. Vi giver dig feed-back på dit projekt undervejs. Kontaktpersoner Forskningschef Paul Bingley. Telefon pbingley@sfi.dk Forskerhjemmeside: Forsker Vibeke Myrup Jensen. Telefon vmj@sfi.dk Forskerhjemmeside:

6 SFIs Børneforløbsundersøgelse SFIs Børneforløbsundersøgelse på 1995-kohorten har til nu omfattende data fra indsamlinger, da børnene var ½ år, 3 år, 7 år og 11 år. Data er indsamlet gennem timelange interview med mødrene i alle årene, mens den mandlige part i huset har besvaret et postspørgeskema. I sidste ombæring, da børnene var 11 år, har disse også selv besvaret et webbaseret spørgeskema. Til spørgeskemaundersøgelsen er knyttet et register omfattende alle ca børn på hele 1995-årgangen, som indeholder en lang række oplysninger. Blandt de mange forskningsspørgsmål, man kan belyse på baggrund af såvel survey- som registerdata kan nævnes: 1. Hvad betyder (svage) helbredsmæssige forudsætninger hos barnets for dets senere muligheder for at deltage i familie-, skole- og fritidsliv? 2. Hvordan gik det teenagemødrenes børn? 3. Hvilke faktorer i spædbarnsalderen viser sig på den længere bane at være indikatorer på familieressourcer? 4. Hvordan klarer skilsmissebørn sig, og hvilke faktorer knyttet til selve skilsmissen synes at have stærkest betydning? 5. Er mødres erfaringer med uopdragelige småbørn en predictor for senere adfærdsvanskeligheder hos barnet? 6. Hvilke betydningsfulde forskelle viser sig mellem børn, der vokser op i landet vs. i byen? 7. Hvad karakteriserer børn med såkaldt risikoadfærd og hvilke tidligere tegn på udsathed har man kunnet se allerede tidligt i barndommen? 8. Er mødre erfaringer med uopdragelige småbørn en predictor for senere adfærdsvanskeligheder hos barnet? 9. Hvad betyder (svage) helbredsmæssige forudsætninger hos barnets for dets senere muligheder for at deltage i familie-, skole- og fritidsliv? 10. Hvilke faktorer i spædbarnsalderen viser sig på den længere bane at være indikatorer på familieressourcer? 11. Hvordan gik det teenagemødrenes børn? 12. Hvordan klarer skilsmissebørn sig? 13. Forskelle mellem børn, der vokser op i landet vs. i byen. Kontaktperson Programleder, seniorforsker Mai Heide Ottosen. Telefon mho@sfi.dk. Forskerhjemmeside: Forløbsundersøgelse af anbragte børn Forløbsundersøgelsen af anbragte børn indeholder et righoldigt kvantitativt datamateriale fra til dato to dataindsamlinger. Undersøgelsen omfatter alle

7 anbragte børn, født i 1995, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Ved seneste dataindsamling i 2007 var det lige godt børn fra årgangen. Der er adgang til en lang række registerdata for hele årgang 1995, interview (inklusive med børnene) og surveydata fra spørgeskemaer til kommunerne og anbringelsesstederne. Data omfatter information om børnenes baggrund (demografisk, socioøkonomisk, etnisk og psykosocial), aktuelle tilstand (helbreds- og skolemæssig og i forhold til psykosocialt vebefindende) samt en lang række informationer om børnenes anbringelsesforløb. Der vil være rig lejlighed til for en specialestuderende at vælge forskellige kundskabsinteresser til videre analyse, fx særlige aspekter af barnets nuværende liv eller nærmere analyser af forløbsperspektivet. På SFI er der et veludviklet forskningsmiljø om de problemstillinger, undersøgelsesmaterialet kan belyse, hvilket giver god mulighed for faglig dialog under specialeskrivningen. Kontaktperson Seniorforsker Tine Egelund. Telefon: te@sfi.dk. Forskerhjemmeside: Skilsmisser blandt tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark På SFI arbejder et antal forskere med familieprocesser blandt indvandrere og efterkommer i Danmark. Således lavede SFI i 2009 en større undersøgelse af, hvordan blandt andet 24-års reglen har påvirket nydanskernes pardannelsesmønstre. Et meget underbelyst familiesociologisk emne er skilsmisser blandt indvandrere: Hvordan påvirkes befolkningsgrupper fra områder i verden, hvor skilsmisser er sjældne, når de bosætter sig i Danmark der har en meget høj skilsmisserate? Dette er muligt at belyse ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik. SFI kan i den forbindelse give adgang til et datasæt på alle ægteskaber og skilsmisser iblandt tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark. Tyrkerne udgør dels den største indvandrergruppe i såvel Danmark som i Europa og er en gruppe der endvidere i høj grad gifter sig transnationalt (dvs. personer opvokset i Europa gifter sig med ægtefæller fra Tyrkiet.) Datasættet spænder over næsten tre årtier, og indeholder en lang række socio-demografiske variable. Endvidere arbejder en seniorforsker p.t. på et omfattende kvalitativt interview materiale med fraskilte tyrkere, udført primært i Danmark men også blandt tyrkere, der var vendt tilbage til Tyrkiet efter en skilsmisse. En specialestipendiat vil få mulighed for at belyse kvantitative aspekter af disse skilsmisser, i tæt dialog med det kvalitative datamateriale. Mulige emner kunne være:

8 - Hvordan hænger uddannelse, skilsmisser og køn sammen? P.t. tyder de kvalitative data på en nær sammenhæng imellem uddannelse og skilsmisse for en del kvinder, hvilket kan testes på hele populationen, og givet øget viden om kønsspecifikke processer i transnationale familier. - I hvor høj grad danner fraskilte mænd og kvinder nye familier; med hvem; og hvordan afhænger dette af forhold som fx børn og social status? - Hvor mange fraskilte familiesammenførte ægtefæller forlader (frivilligt eller ufrivilligt) Danmark efter en skilsmisse, og hvordan har dette udviklet sig over de seneste årtier? - Siden 24-års reglens indførsel i 2002 indgåes langt flere ægteskaber imellem to herboende efterkommere af tyrkisk oprindelse. Hvilke ændringer i skilsmissemønstret har dette afstedkommet, og hvordan kan en analyse heraf øge vores forståelse af transnationale familieprocesser? Kontaktperson: Seniorforsker Anika Liversage. Telefon: ani@sfi.dk. Forskerhjemmeside: r&empid=310