Fattigdom og social udstødelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom og social udstødelse"

Transkript

1 Fattigdom og social udstødelse hvad er det? UNDERVISNINGSHÆFTE FOR 8. OG 9. KLASSE I DANSK OG SAMFUNDSFAG

2 Forord LANDENE I DEN EUROPÆISKE UNION er gået sammen om at gøre 2010 til Europæisk År for bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Hovedformålet er at øge den offentlige bevidsthed om fattigdom og social udstødelse. I den anledning har Børnerådet og Undervisningsministeriet indgået et samarbejde om et undervisningshæfte, der sætter fokus på, hvad fattigdom og social udstødelse er i Danmark anno Forskellen mellem rig og fattig er langt mindre i Danmark end i mange andre lande. Alligevel er der mennesker, der har langt færre ressourcer end de fleste, og som derfor har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er mennesker, der af økonomiske eller sociale årsager lever på kanten af samfundet. Tina Nedergaard Undervisningsminister Lisbeth Zornig Andersen Børnerådets formand I dette hæfte fortæller børn og voksne med fattigdom og social eksklusion inde på livet deres historier. Samtidig kan du læse forskellige politikeres tanker om, hvordan de mener, de økonomiske og sociale udfordringer bedst kan løses. Dette hæfte indeholder virkelige cases, bidrag fra politikere og fakta, som tilsammen giver eleverne mulighed for at reflektere over og diskutere, hvilket samfund de vil være en del af. Vi ønsker, at eleverne blandt andet debatterer, hvad vi som samfund kan gøre, for at flest muligt trives og udvikler sig optimalt, og hvilken rolle de mener, at staten, civilsamfundet og det enkelte individ skal spille. Året for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse afsluttes med en konference. Ved den lejlighed er vinderne af stilekonkurrencen på side 26, med til at give børn og unge en velkvalificeret stemme i debatten om fattigdom og social udstødelse. Vi håber, at materialet vil vække eftertanke og debat i klasserne. Og så glæder vi os meget til at se jeres stile, når konkurrencen går i gang. 2 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 3

3 Fattigdom og social udstødelse At være fattig eller socialt udstødt betyder ikke kun, at man har for få penge. Det kan betyde, at man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og at man kæmper med uoverskuelige problemer. Man føler sig måske også anderledes og forkert. Så fattigdom er ikke kun noget økonomisk, det kan også være noget socialt. HVIS DU IKKE har dit eget værelse, eller du ikke må gå til klatring eller dans, fordi det er for dyrt er din familie så fattig? Her i landet dør ingen af sult eller mangel på lægehjælp, sådan som det skete for bare 100 år siden. Dengang blev mange fattige syge, fordi deres boliger var dårlige. Mange boede i små, fugtige lejligheder, der var svære at varme op om vinteren, og kosten var ikke særlig sund. Den bestod mest af rugbrød og kartofler med margarine. Børnene måtte arbejde ved siden af skolegangen. Dengang anbragte man de fattigste, drukkenboltene og landsbytosserne på fattiggårde. Her boede også forældreløse børn og de ældre, som ingen ville tage sig af. Fattigdom og social udstødelse I dag har fattigdom og social udstødelse en anden karakter. Få penge kan være én faktor ud af flere, som gør et menneske sårbart. Sindslidelser, alkoholmisbrug, arbejdsløshed eller mangel på socialt netværk kan være andre faktorer. Det gør fattigdom og social udstødelse til et komplekst og sammensat problem, hvilket de følgende eksempler illustrerer: En studerende, der læser til læge og er på SU, har få penge sammenlignet med andre. Men når uddannelsen afsluttes, vil han sansynligvis få et job, hvor han tjener mere end gennemsnittet. En virksomhed lukker, og direktøren bliver arbejdsløs. Direktøren har en god uddannelse, og der er gode chancer for, at hun hurtigt vil finde et nyt arbejde. Når man er arbejdsløs, har man typisk færre penge end de fleste. Men hvis man kun har få penge i kortere tid, vil man ofte kunne klare sig igennem perioden. Man behøver fx ikke at købe ny vinterjakke og støvler, man kan bruge dem fra sidste år. Vennerne hjælper gerne og synes ikke, det er underligt, at de ikke bliver inviteret på middag. En enlig mor, der har været på sociale ydelser i 12 år, kan have det svært, fordi hun har levet med få penge i mange år. Hun bliver på et tidspunkt nødt til at købe ny vinterjakke til sig selv og sine børn. Vennerne begynder måske at falde fra, fordi hun altid skal spare og sjældent kan gå i biografen, invitere på middag eller til fødselsdag. Det er altså kombinationen af flere problemer eller sårbarhedstræk, der gør, at nogle bliver socialt udsatte. Er man både enlig mor, misbruger og kontanthjælpsmodtager, er risikoen for at være fattig og socialt udstødt meget stor. Fattigdom og social udstødelse handler med andre ord om, at der er nogle ting man er udelukket fra, og derfor kan man ikke deltage aktivt i samfundet. Man kan sige, at man 4 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 5

4 stødelse * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side 27 ufrivilligt har mistet herredømmet over sit eget liv. Indikatorer for økonomisk fattigdom Økonomisk fattigdom bliver defineret på forskellige måder. Når forskere og politikere vil undersøge, hvor mange fattige og socialt udstødte, der er i et land, kan de vælge at bruge forskellige metoder til at måle fattigdom på. Nogle lande har vedtaget en officiel fattigdomsgrænse det gælder f.eks. USA. Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Man skelner mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom: Absolut fattigdom defineres som en indkomst så lav, at der ikke er råd til at dække de basale behov. De basale behov er en bolig, rent vand og mad. Følger man fx Verdensbankens fattigdomsgrænse er den på 1,25 dollar pr. dag, og ifølge den er der ingen fattige i Europa. Ulempen ved metoden er, at den udelukkende ser på økonomi, ikke på, hvad folk rent faktisk har, og hvad de må undvære. Relativ fattigdom er et variabelt begreb. Det betyder, at det præcise beløb for, hvornår man er fattig, er forskelligt alt efter, hvor i verden man bor. Med det relative fattigdomsbegreb måler man, hvor mange mennesker, der har en indkomst under en grænse, som bliver regnet ud hvert år i hvert enkelt land. EU og OECD* anvender forskellige grænser for, hvad relativ fattigdom er. Begge anvender medianindkomsten* som udgangspunkt. Medianindkomsten er den indkomst som de fleste mennesker i landet har. I EU siger man, at man er i risiko for fattigdom og social udstødelse, hvis man har en indkomst på under 60 % af medianindkomsten. I OECD siger man, at man er fattig, hvis man har under 50 % af medianindkomsten. I Danmark svarer det til, at en enlig dansker i 2007 skal tjene over kr. om året, ellers bliver han eller hun ifølge OECD betegnet som relativt fattig. Det relative fattigdomsbegreb afhænger af, hvor meget befolkningen tjener. Stiger medianindkomsten i et land, stiger beløbsgrænsen for den relative fattigdom også. Derfor er grænsen forskellig fra land til land. Ulempen ved den relative fattigdomsgrænse er, at selv i et meget rigt samfund vil der altid være nogle mennesker, som har mindst og dermed bliver betegnet som relativt fattige. Men derfor lider de måske ikke afsavn. Samtidig bliver folks muligheder ikke taget i betragtning. En ung, rask arbejdsløs mand med en uddannelse har langt bedre muligheder for at ændre sin situation end en psykisk syg, arbejdsløs mor til tre. Begge kan anses for relativt fattige, men deres livssituationer og muligheder er vidt forskellige. Afsavnsmetoden bruges i visse sammenhænge som et supplement til det relative fattigdomsbegreb. Her undersøger man, om folk må undvære konkrete goder og aktiviteter, fordi de ikke har råd til det. For eksempel, om børn må undvære fritidsaktiviteter som fodbold, fritidsklub eller at gå til klaver. Med afsavnsmetoden kan man finde de personer, der oplever, at de lider afsavn, også selv om deres indtægt ligger over f.eks. 60 % af medianindkomsten. Det kan være mennesker med store udgifter til medicin eller bolig. Samtidig kan man indkredse den gruppe, som ganske vist har en meget lille indtægt, men ikke oplever, at de mangler basale ting eller oplever, at de ikke har mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Et dilemma Spørgsmålet er altså, hvordan man skal definere økonomisk fattigdom. I den forbindelse kan man også spørge, om Danmark skal have en officiel fattigdomsgrænse? Det diskuterer vores politikere. Hvad synes du? Så mange relativt fattige er der i Danmark Ifølge EU s relative i-risiko-for-fattigdomsmål på 60 % af medianindkomsten levede 12 % af befolkningen i Danmark i 2009 i relativ fattigdom. Ifølge OECD havde 5 %, altså hver 20. dansker, en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten. Det definerer OECD som fattigdom. Sammenlignet med resten af Europa er Danmark et af de lande, hvor der er mindst ulighed. Der er store forskelle landene imellem: Mens Skandinavien ifølge EU har % risikofattige, har lande som Grækenland, Spanien og Italien over 20 % risikofattige. I gennemsnit levede 16 % af borgerne i EU i risiko for fattigdom i Man skal huske, at levestandarden er meget forskellig landene imellem. For en fattig person er levestandarden to-tre gange større i fx Danmark end i lande som Bulgarien, Polen og Estland. Kilde: Fattigdom i EU-landene og dansk fattigdom i europæisk perspektiv, CASA Én i hver klasse er fattig I 2006 var der fattige børn i Danmark. Det viste en undersøgelse, som Red Barnet og Socialforskningsinstituttet stod bag. Tallet er målt ud fra 50 % af median-indkomsten og svarer til knap hvert 20. barn, nemlig 4,9 %. Når man måler ud fra 60 % af median-indkomsten, var tallet 11 % i 2006: børn. Kilde: Børnefattigdom i Danmark SFI FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 7

5 Fattigdom handler ikke kun om penge I april 2010 gav socialordførerne Vivi Kier (K) og Ellen Trane Nørby (V) deres personlige bud på seks indikatorer for fattigdom. De mener, at fattigdom ikke kun handler om penge, men også om de sociale problemer, som familier og børn kan opleve. En lav indkomst betyder ikke nødvendigvis, at man samtidig er fattig på de resurser, som er nødvendige for, at man trives i hverdagen. De seks fattigdomsindikatorer er områder, som de to politikere mener, kommunerne skal kigge efter for at finde de familier, der har brug for hjælp, og give dem den rette støtte. Man befinder sig på kanten af fattigdom, hvis en borger i mere end 12 måneder har modtaget en nedsat ydelse fra det offentlige uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp, hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig, hvis en borger får en diagnose på en psykisk sygdom, hvis en borger har et misbrug af alkohol eller narkotika, hvis et barn har et stort fravær fra skolen, hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie, Vivi Kier (K) Ellen Trane Nørby (V) De seks punkter er de to ordføreres bud på fattigdomsindikatorer. Regeringen arbejder med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. Det arbejde er endnu ikke afsluttet. 8 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 9

6 Nu bestemmer jeg over mit liv Et langt liv som hjemløs sluttede for Morten Bendt, da han for to et halvt år siden fik sin egen lejlighed. For nylig slap han ud af 20 års medicinafhængighed, og nu er han klar til at hjælpe andre. MORTEN BENDT har fået mange tæsk i sit liv. De fleste har han fået af sin storebror, der ifølge hans forklaring tyranniserede ham gennem en stor del af opvæksten. Mine forældre vidste ikke noget om det. Det var også storebroren, der trak Morten ind i det kriminelle univers i en tidlig alder. Når vi var ude at lave bræk, var det ham, der pressede mig til at kravle ind gennem vinduet og hente varerne ellers faldt der brænde ned. Da Morten Bendt var 14, hentede kriminalpolitiet ham og kørte ham op på en ungdomsinstitution, hvor han skulle blive i to år. Senere blev han inspireret af det spirende BZ-miljø i Århus og boede med de nye venner rundt omkring i byens besatte huse. Han boede kun af og til hos sin far, der var godt oppe i 70 erne. I BZ-miljøet var der anarkister, homoer, lesbiske, punkere you name it. Det var farverigt, men frem for alt var der et stort fællesskab, som jeg havde savnet hele mit liv. En øl for en overnatning Fra BZ-miljøet gled Morten Bendt dog stille og roligt over i det, han i dag kalder en bumse-tilværelse. Morten Bendt har aldrig selv været narkoman, men på grund af en svær epilepsi forårsaget af et styrt på motorcykel fik han i 20 år en stærk medicin og han blev afhængig af pillerne. En væsentlig ulempe ved medicinen er desuden, at man fungerer dårligt som menneske, når man tager den. I de år boede han på gaden, på herberger og nogle gange hos bekendte, der var så heldige at have et sted at bo. Ind imellem fik han en lejlighed i kortere tidsrum eller boede hos moren eller faren. I de omflakkende år levede han af bistandshjælp*, indtil han som 27-årig fik invalidepension på grund af epilepsien og de psykiske problemer med selvmordstanker, der en overgang havde ført til indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. I bumseårene afviste Morten Bendt stort set al hjælp, der blev tilbudt fra det offentlige, til at komme ud af den medicinske afhængighed og få skabt sig et bedre liv. Jeg var simpelthen ikke åben for det, forklarer han. Brød ud af afhængigheden Men hans holdning til omgivelserne har ændret sig de seneste 6-7 år. Det skyldes især indsatsen fra de sygeplejersker og andre gadeteammedarbejdere, jeg har mødt i miljøet. Nogle af dem har selv en fortid som min, og derfor har jeg tillid til dem, forklarer han. * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 11

7 En af de kommunale gadeteammedarbejdere kendte han fra tiden i BZ-miljøet, og det blev ham, der fik skaffet en lejlighed til Morten. Han opsøgte mig for to et halvt år siden og tilbød at hjælpe mig med at få et sted at bo. Mig? sagde jeg undrende, men den var god nok. Jeg fik en af de lejligheder, som kommunen har til de hjemløse, der ikke lever i fuldstændig kaos, siger Morten Bendt. Siden kom tilbuddet om at trappe ud af medicinen. Det var som at træde ind i en anden verden, da jeg kom ud af afhængigheden, siger han og lyser op. Hjælp til andre hjemløse I dag er Morten Bendt tilknyttet det stoffrie værested Inside Out i det centrale Århus en cafe og butik, der sælger fair trade-kaffe og andre varer. Overskuddet går blandt andet til hjemløse i andre dele af verden. Alle de penge, jeg kan være med til at samle ind, skal gå til de hjemløse, siger Morten Bendt, der fortsat er på invalidepension. Med egen bolig og fri af den medicinske afhængighed kan Morten Bendt nu se fremad, og han ved, hvad han stræber efter. Jeg er god til at lytte og skabe fortrolighed med narkomaner og hjemløse, så jeg vil prøve at uddanne mig til gadeteam-medarbejder, så jeg kan hjælpe dem, der er i samme situation, som jeg har været i. Opgave: Diskussion i klassen Hvem har ansvaret for, at nogle mennesker er fattige og socialt udstødte? Hvis skyld er det fx når Morten bliver hjemløs? Skulle hans netværk, som fx familie, venner og klassekammerater, have hjulpet? Eller er det Mortens eget ansvar, myndighedernes eller samfundet? Somme tider sker det, at ens netværk ikke kan hjælpe måske har de selv svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det kender I måske fra jer selv? Diskutér i klassen: Hvad kan samfundet gøre for at mindske social udstødelse? Hvad kan individet gøre for at undgå eller mindske social udstødelse? Skal der indføres en fattigdomsgrænse i Danmark? Hvordan kan man bedre gøre brug af alles evner og kompetencer i samfundet, så social udstødelse mindskes? 12 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 13

8 standpunkter Børnefamilier skal ikke kunne sættes på gaden Der findes fattigdom i Danmark, og den udspringer af, at nogle familier ikke har penge nok. Det mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der er fortaler for, at Danmark får en klart defineret fattigdomsgrænse. Arbejde, uddannelse og et godt netværk er lige så vigtigt som penge En fattigdomsgrænse, der kun fokuserer på økonomi, giver ikke mindre fattigdom i Danmark, mener socialminister Benedikte Kiær. I stedet skal opmærksomheden rettes bredt mod de forskellige årsager, der kan være til fattigdom. Mette Frederiksen (S) Mette Frederiksen, hvorfor er det vigtigt med en fattigdomsgrænse? Det er vigtigt at få udryddet fattigdommen i Danmark, og hvis vi har en klar fattigdomsgrænse, bliver det helt tydeligt, hvilke forhold vi kan acceptere, at familier lever under, og hvilke vi ikke kan acceptere. Men kan man sætte en grænse i kroner og øre for, hvornår man er fattig i et rigt land som Danmark? Ja, fattigdom handler i bund og grund om, hvor mange penge man har. At fastslå fattigdom uden at se på kroner og ører svarer til at se X Factor uden lyd på. Du mener, at fattigdom er en realitet i Danmark. Hvordan ser den ud? Fattigdommen er vokset i de senere år i takt med, at de ramte familier har fået nedsat de offentlige ydelser. En af de store konsekvenser af fattigdommen ser vi i det stærkt stigende antal familier, der bliver sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke har råd til huslejen. Fattigdom handler også om afsavn for eksempel når en familie ikke har råd til at sende et barn på sommerferie, eller ikke kan købe den computer, som er nødvendig for, at et barn kan følge med i skolen. Der opstår det, man kalder en social udstødelse, når nogle børn ikke har samme muligheder som andre - hvis man som barn altid skal sige nej til andre børns fødselsdage eller lejrskoler med karateklubben. Hvis man med andre ord ikke kan være med til de samme aktiviteter som andre. Hvordan mener du, man kan fjerne fattigdommen i Danmark? Vi skal afskaffe de laveste ydelser for eksempel starthjælp så det laveste beløb, man kan modtage, er almindelig kontanthjælp. Der skal også gøres en målrettet indsats for at sikre fattige børn en ordentlig tilværelse. Jeg mener, det skal være forbudt at sætte børnefamilier på gaden, fordi det især skaber utrygge vilkår for børnene. Desuden skal børn fra dårligt stillede familier have samme muligheder som andre børn. Her tænker jeg på, at det for eksempel skal være muligt for alle børn i Danmark at gå til sports- og fritidsaktiviteter. Og så skal vi sørge for at få forældrene i arbejde, så familien kommer ud af fattigdommen. Benedikte Kiær, hvilken karakter har fattigdom og social udstødelse i Danmark 2010? I Danmark har vi et af verdens bedste velfærdssystemer, der sikrer, at vi blandt andet har mulighed for at uddanne os, uanset hvilken baggrund vi kommer fra, og skabe os en god tilværelse. Det er heldigvis de fleste af os, der gør det. Desværre er der alligevel mennesker i Danmark, der kæmper med at klare hverdagen. Det kan for eksempel være familier, der er i risiko for at miste deres bolig på grund af gæld eller en uoverskuelig økonomi, en hjemløs med en psykisk sygdom eller unge, der har svært ved at få et arbejde, fordi de ingen uddannelse har. Hvilken rolle spiller en families økonomi, når man skal afgøre, om den er fattig? Penge spiller selvfølgelig en rolle, men man kan godt være en velfungerende familie, selvom man har en lav indkomst tag for eksempel familier, hvor forældrene vælger at arbejde mindre for at få mere tid til børnene. Fattigdom og social udstødelse handler om mere end økonomi. Det har for eksempel også betydning, om man har en uddannelse, et job, en ordentlig bolig eller et godt helbred. Hvorfor mener du ikke, Danmark skal have en offi ciel fattigdomsgrænse? Et tal giver ikke i sig selv mindre fattigdom. Vi skal se på, hvorfor nogle mennesker har svært ved at klare sig og så forsøge at løse deres grundlæggende problemer. Vi hjælper ikke den unge mor, der står alene med ansvaret for børnene, og som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ved at fastsætte en fattigdomsgrænse. I stedet skal vi hjælpe hende til at få en uddannelse, et arbejde og et godt netværk. Hvordan arbejder regeringen med at løse problemerne med fattigdom og social udstødelse i Danmark? I de seneste ni år har regeringen sat en række initiativer i gang, der hjælper udsatte grupper som hjemløse, udsatte børn og unge, personer med alkohol- og misbrugsproblemer med flere. Og det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Samtidig har regeringen igangsat et arbejde med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. De skal afspejle, at fattigdom er et komplekst problem, og gøre os i stand til at iværksætte nye initiativer, som hjælper de mest sårbare og de socialt udsatte. Benedikte Kiær (K) 14 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 15

9 Opgave: Politisk rollespil Brug Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksens og socialminister Benedikte Kiærs argumenter, og del klassen i to grupper. Den ene gruppe skal forsvare Mette Frederiksens synspunkter, den anden skal forsvare socialministerens synspunkter. Hvordan forholder de to politikere sig til, om Danmark skal have en fattigdomsgrænse? Hvad mener de to politikere, der skal til, for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse? OBS: Husk at læse om fattigdom og social udstødelse og om de forskellige metoder til at måle økonomisk fattigdom (side 6). Der er både fordele og ulemper ved de forskellige metoder. 16 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 17

10 Sidste år kom Kasper på sommerferie Lone Møller er blevet ekspert i at søge legater, og når en ansøgning en sjælden gang giver bonus, jubler hun sammen med sin søn Kasper. SIDSTE ÅR FIK VI et legat på 1000 kroner til at holde sommerferie for. Så holdt vi et lille møde, som endte med, at vi trak lod om, hvad pengene skulle bruges til. Kasper vandt og kom på sommerferie hos min voksne datter i Jylland, fortæller 47-årige Lone Møller. Hun sidder i solskinnet uden for det lille hus, der ligger nabo til en bondegård lidt uden for Ringsted. Op ad stolen læner to krykker sig. Med dem kan hun bevæge sig rundt i huset og den lille have - i slow motion. For tre år siden blev hun opereret for en nedslidt ryg, men lige da hun var ved at komme sig oven på indgrebet, blev hun under en cykeltur kørt ned af en uopmærksom bilist. Siden har smerterne i ryggen været der konstant, og hun bruger i dag mellem 1600 og 2000 kroner om måneden på smertestillende medicin. Ingen ture til BonBon-Land Lone Møller har de seneste to år levet af kontanthjælp*, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Der bliver ingen ture til BonBon-Land og andre forlystelser, som vi kunne tage ud til, før jeg blev syg. I butikkerne køber vi altid det allerbilligste mad, og tøj arver vi fra min søsters familie, siger Lone Møller, der ville ønske, at hun havde økonomi til at støtte sønnen Kasper bedre. Han har svært ved at læse, og han stammer meget. Nu er han begyndt på mekanikeruddannelsen på Teknisk Skole, men selv om jeg rigtig gerne ville forære ham en computer, der kunne hjælpe ham med at få læst tekster op, har jeg ikke råd, forklarer Lone Møller. For at skaffe lidt ekstra i hverdagen har Lone Møller kastet sig over at skrive legatansøgninger. På biblioteket har hun lånt to store håndbøger med hundredvis af legater*. Det seneste år har hun sendt omkring 50 ansøgninger, og selv om hun kun har fået ganske få svar, er der jubelscener, når der er en check i svarkuverten. Mange vil sikkert synes, at 1000 kroner er småpenge, men for os gør det en stor forskel, så vi råber og skriger af glæde, når der er positivt svar. Svært at bede om hjælp Selv om Lone Møller synes, det er nedværdigende at skulle bede venner og familie om hjælp, har hun alligevel gjort det flere gange. Især til jul har vi oplevet, at venner og familie er kommet med en flæskesteg, en and og lidt øl. Det betyder, at jeg kan få råd til at give Kasper en gave til 200 kroner, forklarer Lone Møller. Bondemanden, der ejer det hus, hun bor i, hjælper også, hvor han kan. Han betalte for installation af en brændeovn i huset, og min bror hjælper med at skaffe brænde, som vi frit kan hente på bondegårdens arealer, så nu er det faktisk gratis at varme huset op. Men selv om det varmer både kroppen og sjælen, når netværket rækker en hjælpende hånd, er det ikke altid, det fungerer. Når man ringer til nogle venner og beder dem om at tage noget vaskepulver med herud og så får det svar, at de ikke har tid, og at jeg skal ringe til nogen andre, så kan man jo godt fornemme, at de ikke gider én mere, siger Lone Møller. Tre specialister har sagt, at Lone Møller aldrig mere kommer til at arbejde. Derfor håber hun, at hun en dag vil blive godkendt til førtidspension*. Det vil nemlig gøre hendes økonomi væsentligt bedre. Så vil jeg invitere til en stor fest, som tak til alle dem, der har hjulpet mig. * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 19

11 Alexander er mindre velhavende Fattig er for brutalt et ord at bruge, mener 15-årige Alexander om sin situation, selv om han ikke har de samme muligheder som vennerne. EJ, HAR DU IKKE det nyeste? Når klassekammeraterne fyrer den bemærkning af, svider den ekstra meget hos 15-årige Alexander. Han har stort set aldrig det nyeste, og hvis han har, er det købt i H&M eller for de penge, han selv har tjent ved at dele aviser ud. Alexander bor sammen med sin bror og mor i Hellerup et af landets rigeste byområder, men ikke for Alexander. Hans mor er arbejdsløs, og familien lever for den laveste arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor trækker Alexander sig, når snakken går om den nyeste fladskærm, ipod, PlayStation3 eller den hotteste mode. Jeg prøver at dreje samtalen over på noget, jeg kan blære mig med for eksempel, at jeg har hjulpet til i en isbutik på Bakken og kunnet få lov til at spise en masse isvafler gratis, forklarer Alexander. Livet på den hårde måde Jeg prøver at se det gode i det, jeg har, og når klassekammeraterne praler med deres overflod, er det jo ikke nær så virkelighedsnært som det, jeg kan byde ind med, siger Alexander, der mener, at han har lært noget af at være ikke så rig eller mindre velhavende, som er de ord, han bruger om sin situation. Jeg lærer livet på den hårde måde, siger han. I øjeblikket er kæden og baghjulet på hans cykel i stykker, og der er ikke plads i familiebudgettet til at få den repareret. Derfor går de penge, han tjener ved at gå med aviser, til opsparing til en ny cykel. Det tager mange måneder, inden han har nok. Alexander er helt bevidst om, at han er vokset op i en familie uden de store midler. Han tænker hele tiden på, hvad tingene koster. Hvis jeg ikke slukker lyset, når jeg går ud af stuen, kan det betyde, at der kan gå længere tid, inden vi får råd til andre ting som slik eller et par nye bukser. Ingen fægtning Tidligere gik Alexander til fægtning. Kommunen betalte hans kontingent, men lige i øjeblikket går han ikke til fritidsaktiviteter, for kommunen giver ikke længere tilskud til det. Alexander har gået på tre forskellige skoler. Den seneste kom han til i 7. klasse, og her blev han mobbet af 3-4 af klassens overhoveder. De gik efter den svageste i klassen, og det var mig, for jeg var den nyeste i klassen og havde ikke så mange nye ting at prale med som de andre, forklarer han. Mobningen var både fysisk og psykisk, tilføjer han, men heldigvis havde han en rigtig god ven, Sylvester, som han kunne støtte sig til. Alexander er lige blevet færdig med 9. klasse, og nu begynder et nyt kapitel i hans liv, som han glæder sig til. Jeg skal på efterskole på Fyn, og her møder alle op på lige vilkår. Der er ikke mulighed for at tage fladskærme og den nyeste PlayStation med, siger Alexander. Han har også planlagt, hvad der skal ske videre frem i livet. Jeg vil gerne være skuespiller, fordi jeg godt kan lide tanken om, at jeg er én, jeg ikke er. Den tanke leger Alexander også med, når han forestiller sig, hvordan hans egen økonomi bliver engang. Jeg håber, at jeg bliver rig og kan leve i overflod. Så vil jeg bruge mine penge på at oprette en fond, som kan hjælpe folk, der ikke har så mange penge. 20 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 21

12 Alexanders regnskab Alexander bor sammen med sin mor og bror. Familien har hver måned cirka 5000 kroner til mad og fornøjelser. Sådan ser regnskabet ud for en måned: Indtægter Dagpenge (efter skat) 9.356,- Boligsikring 1.618,- Børnebidrag 2.340,- Børnefamilieydelse og børnetilskud (enlig forsørger) 2.987,- I alt ,- Udgifter Husleje 5.937,- Varme 1.770,- El 640,- Kontingent til a-kasse 941,50 Telefon, forsikring, licens o. lign 904,25 Transport (Alexanders bror) 225,- Betaling for privatskole til Alexanders bror 580,- Afdrag på lån 300,- I alt ,75 Opgave: Diskussion i klassen Hvad er fattigdom og social udstødelse? Diskutér i klassen, hvornår I mener, at man er fattig eller socialt udstødt. Hvad vil det sige at være socialt udstødt? Er der ting, som man har brug for, for ikke at blive socialt udstødt? Hvordan er livet fx uden en mobiltelefon eller internetadgang? I kan også diskutere disse spørgsmål derhjemme med jeres forældre. Til mad og fornøjelser: (indtægter udgifter) 5.003,25 uligheder FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 23

13 Det kræver ressourcer at ændre sin hverdag Udsatte familier mangler ofte kræfter til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber. Nogle familier er i stand til at ændre deres situation, men for de fleste er det vanskeligt, fortæller seniorforsker Else Christensen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). NÅR KRÆFTERNE MANGLER, er det svært at lave om på hverdagen. I mange af de undersøgelser, som SFI har foretaget, beskriver voksne i udsatte familier sig selv som deprimerede, og det betyder, at de har svært ved at finde energi til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber og til at tage på udflugter med børnene. Netop nye oplevelser med familien er noget af det, udsatte børn savner mest, også mere end materielle goder, fortæller seniorforsker Else Christensen fra SFI: Hvis de bor i et boligområde, er de som regel dér hele sommerferien. Familien tager ikke på ture ud af området, for ofte er forældrene ikke selv vant til at tage ud og bruge de tilbud, der er. Det betyder, at børnene lever i en snæver verden og får for få nye indtryk til at blive kompetente voksne, siger hun. En del udsatte børn trives ikke i skolen og føler sig uden for fællesskabet. Nogle mobbes, og nogle har svært ved at klare det faglige. Forældrene har ofte ikke kræfter til at tage problemerne op med skolen. Samtidig går udsatte børn til færre fritidsaktiviteter end andre, og det skyldes ikke altid prisen: De føler sig ikke som en del af et fællesskab, så de har ikke nogen at følges med. Derfor kommer de ikke til at gå til så mange fritidsaktiviteter som andre børn, forklarer Else Christensen. Hjælp fra andre Foreninger og organisationer skaber mange tiltag for udsatte børn. Der arrangeres sommerudflugter og lejre, og spejdergrupper og idrætsforeninger byder gerne indenfor. Men det kræver, at børnene finder hen til foreningen, og at lederne hurtigt får dem med i et fællesskab. Civilsamfundet kan spille en stor rolle, men vi skal huske, at arbejdet bæres af frivillige, og det betyder, at det skal være til glæde for begge parter. Nogle udsatte børn vokser op i familier, hvor de ikke har lært, at de voksne bestemmer. Så hvorfor skulle de uden videre forstå, at fodbold- eller spejderlederen bestemmer? Børnene har ikke altid lært de almindelige spilleregler for, hvordan man opfører sig, og det giver dem problemer, forklarer Else Christensen. I skolen kan det hjælpe, hvis forældre og lærere arbejder med at få alle med i fællesskabet, men ofte vil de udsatte børn alligevel befinde sig på sidelinjen. Lektiecafeer er en god hjælp for børn, der ikke får faglig støtte hjemmefra. Eget initiativ Det er ikke kun økonomisk fattigdom, der afgør, om udsatte familier selv kan tage initiativ til at få det bedre. Det er også de personlige resurser: Kræfterne 24 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 25

14 Nogle børn står uden for fællesskabet allerede i børnehaven. Hvis man som 10-årig aldrig har været en del af et børnefællesskab, ved man ikke, hvordan man er en attraktiv ven. Det forfølger børnene. Else Christensen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Ordbog til at ændre hverdagen. Det kan være uoverskueligt, hvis man er deprimeret, syg, alkoholmisbruger eller andet. Else Christensen giver et eksempel: En asylansøger-familie med tre børn på starthjælp. Forældrene havde en uddannelse, og de opdragede børnene til, at de skulle tage fritidsjobs, så de selv kunne betale deres fritidsinteresser. Børnene gik med aviser og den slags, og de fik gamle modeller af mobiltelefoner, for sådan én er nødvendig for at være med i fællesskabet. Forældrene bakkede op om børnene og lærte dem, at de skulle være stolte af at klare sig selv, siger hun. Hun forklarer: Familien var fattig, men de voksne havde ressourcer til at gøre noget ved deres situation. De ressourcer har mange udsatte familier ikke. OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) Organisationen blev oprettet OECD samler 30 medlemsstater for at diskutere og udvikle økonomisk og social politik. Legat Et legat er en sum penge, som man kan søge om at få en del af, hvis man lever op legatets bestemmelser. Medianindkomst Bistandshjælp og kontanthjælp Kontanthjælp er en offentlig ydelse, som gives i til familier eller personer, der i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Når man modtager kontanthjælp skal man samtidig søge arbejde. Når man har været på kontanthjælp i seks måneder, rammer man kontanthjælpsloftet, og det betyder at man får færre penge i kontanthjælp. Førtidspension Førtidspension er en offentlig ydelse, som man kan få, hvis man lider af en varig sygdom, der går ud over ens evne til at arbejde. Hvis man stiller alle danskere op på en række efter indkomst, hvor den der tjener mindst står i den ene ende og den der tjener mest står i den anden ende, er medianindkomsten det indkomstniveau, som personen der står i midten har. 26 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 27

15 Opgave: Skriv en stil Gennem undervisningshæftet har vi præsenteret, hvad fattigdom og social udstødelse kan være. Du skal nu skrive en stil inden for én af de tre genrer: Prosa Beskriv en dag i en dansk familie, der kæmper med fattigdom og social udstødelse. Overvej i beskrivelsen, hvordan familien forholder sig til deres situation. Vælg en genre inden for prosa, og brug din viden om netop denne genre. Din stil kan være et eventyr, et brev eller en dagbog med en jegfortæller, hvor fortælleren kan være barn eller voksen i familien. Du kan også vælge en anden fortællersynsvinkel, f.eks. en ven, der beskriver en anden vens leveforhold. Journalistisk Skriv inden for en af de tre journalistiske genrer: A. Skriv et debatoplæg til en avis. Argumentér for, hvorfor det kan være gavnligt, og hvorfor det ikke kan være gavnligt at indføre en fattigdomsgrænse i Danmark. Brug politikernes argumenter. Det kan være en god idé at overveje, hvilken avis du vil skrive til. B. Skriv en nyhedsartikel. Hvordan forholder de forskellige politikere sig til en nyhed om, at der f.eks. er fl ere eller færre fattige i Danmark? Vælg som udgangspunkt for din artikel, at der enten er fl ere eller færre fattige. Du kan også selv fi nde på en nyhed, du skal bare huske at få argumentationen om fattigdom eller social udstødelse ind i artiklen. C. Der er ofte nyheder om fattige eller socialt udstødte i aviserne. Prøv, om du kan fi nde en historie fra en avis på nettet, som du kan skrive videre på. Du skal fi nde en ny vinkel på historien. Din stil skal indeholde de politiske holdninger, som du har læst om i dette hæfte, eller du kan vælge at gå ud i marken og spørge lokalpolitikerne, dine bedsteforældre eller din nabo om deres holdning til, hvad fattigdom og social udstødelse er. Tegneserie Illustrér et liv som fattig eller socialt udstødt. Tegneserien skal indeholde en morale eller pointe. Stilekonkurrence Alle, der skriver en stil om fattigdom og social udstødelse, kan deltage i stilekonkurrencen. Det vil sige, at hele klassen kan deltage, men det kan også bare være nogle stykker. Stilen skal fylde en A4 side eller mellem 2500 og 3000 anslag inklusiv mellemrum. Klassens stile skal sendes samlet til: senest onsdag d.10 november 2010 kl. 12. Skriv Stilekonkurrence i emnefeltet. Husk at skrive navn, klasse og skolens adresse på stilen, så vi kan kontakte vinderne. Stilene vil blive bedømt af et dommerpanel, der består af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen; seniorforsker og leder af SFI Campel, Mette Deding; og Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen. Vinderne får besked i løbet af uge 47. Præmier og præmieoverrækkelse Præmierne i konkurrencen går til klassekassen. 1. præmien er kr. 2. præmien er kr. 3. præmien er kr. Klassen må selv bestemme, hvad pengene skal bruges til. Præmierne vil blive overrakt af Undervisningsminister Tina Nedergaard ved den afsluttende konference for Det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 2010 tirsdag den 30. november. Vinderne vil få nærmere besked om arrangementet. 28 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 29

16 Lærervejledning Dansk Undervisningshæftet kan med fordel integreres i danskundervisningen. Materialets tekster, billedbrug og grafiske opsætning kan være genstand for mundtlig analyse og der er mulighed for at deltage i en stilekonkurrence. Undervisningshæftet lever op til flere af slutmålene for dansk i 9. klasse inden for den skriftlige såvel som den mundtlige genre, fx at: lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling. (Det talte sprog) forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier (Det skrevne sprog). skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen (Det skrevne sprog). søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen (Sprog, litteratur og kommunikation). Samfundsfag Undervisningshæftet kan med fordel integreres i samfundsfagsundervisningen. Hæftet indeholder en grundig beskrivelse af fattigdom i Danmark og giver fx definitioner på fattigdom og social udstødelse. Desuden beskrives en række konkrete og virkelige hændelser, der gør problematikken umiddelbart tilgængeligt og levende for eleverne på 8. og 9. klassetrin. De politiske perspektiver kan endvidere anvendes som udgangspunkt for et rollespil, hvor eleverne påtager sig politiske holdninger og ud fra dem diskuterer emnet. Endvidere lægger undervisningshæftet op til at foretage flere undersøgelser fx omkring hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat og fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Der kan med fordel perspektiveres til fattigdomsproblematikker i Europa og Verden. Hermed er der mulighed for at indarbejde yderligere trinmål i undervisningen. Gennem arbejdet med Fattigdom og social udstødelse Hvad er det? tilgodeses en række af trinmålene for faget samfundsfag efter 9. klassetrin. Se hvilke på dk/lærerværelset. Her vil seneste undersøgelser og politiske udmeldinger om fattigdom og social udstødelse blive samlet til brug i undervisningen. Fattigdom og social udstødelse hvad er det? Undervisningshæfte for 8. og 9. klasse i dansk og samfundsfag Redaktion Annette Juul Lund og Mathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariat Uffe Sveegaard, Undervisningsministeriet Tekst Jonna Toft og Jakob Kehlet, Periskop Mathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariat Foto Henrik Petit (Lisbeth Zornig Andersen) Jeppe Carlsen (øvrige fotos) Ole Bo Jensen (Else Christensen) Rune Johansen (Mette Frederiksen, Ellen Trane Nørby) Steen Evald (Benedikte Kier) Thomas Søndergaard (Morten Bendt) Undervisningsministeriet (Tina Nedergaard) Udgivere Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Grafisk design Oktan, Peter Waldorph Tryk Rosendahl Schultz Grafi sk 1. oplag, September 2010 Undervisningshæftet kan downloades eller bestilles via Undervisningshæftet er gratis. Dog betales et ekspeditionsgebyr på kr. 25,- samt porto. ISBN: FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 31

17 TIDSPLAN August-September 2010 Bestil undervisningshæftet på brdshop.dk. Lærere, der underviser i udskoling i dansk eller samfundsfag kan bestille undervisningshæftet. September-oktober 2010 Undervisning på skolerne og tilmelding til stilekonkurrencen. 8. november Klasser eller elever, som ønsker at deltage i stilekonkurrencen, skal have indsendt deres stil elektronisk senest kl Stilene vurderes, og vinderne i konkurrencen kontaktes og inviteres til præmieoverrækkelse. 30. november Undervisningsminister Tina Nedergaard overrækker præmier til vinderne i stilekonkurrencen ved afslutningskonferencen for det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 32 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET?

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 08.30-12.30 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole. Ve skabsløbet n PRÆSENTATION AF RED BARNETS ARBEJDE Her får du ni tekster, som du kan bruge, når du holder oplæg på skoler om Red Barnets arbejde. Klip dem ud, og brug dem som talekort. Vær opmærksom på

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere