Fattigdom og social udstødelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom og social udstødelse"

Transkript

1 Fattigdom og social udstødelse hvad er det? UNDERVISNINGSHÆFTE FOR 8. OG 9. KLASSE I DANSK OG SAMFUNDSFAG

2 Forord LANDENE I DEN EUROPÆISKE UNION er gået sammen om at gøre 2010 til Europæisk År for bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. Hovedformålet er at øge den offentlige bevidsthed om fattigdom og social udstødelse. I den anledning har Børnerådet og Undervisningsministeriet indgået et samarbejde om et undervisningshæfte, der sætter fokus på, hvad fattigdom og social udstødelse er i Danmark anno Forskellen mellem rig og fattig er langt mindre i Danmark end i mange andre lande. Alligevel er der mennesker, der har langt færre ressourcer end de fleste, og som derfor har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er mennesker, der af økonomiske eller sociale årsager lever på kanten af samfundet. Tina Nedergaard Undervisningsminister Lisbeth Zornig Andersen Børnerådets formand I dette hæfte fortæller børn og voksne med fattigdom og social eksklusion inde på livet deres historier. Samtidig kan du læse forskellige politikeres tanker om, hvordan de mener, de økonomiske og sociale udfordringer bedst kan løses. Dette hæfte indeholder virkelige cases, bidrag fra politikere og fakta, som tilsammen giver eleverne mulighed for at reflektere over og diskutere, hvilket samfund de vil være en del af. Vi ønsker, at eleverne blandt andet debatterer, hvad vi som samfund kan gøre, for at flest muligt trives og udvikler sig optimalt, og hvilken rolle de mener, at staten, civilsamfundet og det enkelte individ skal spille. Året for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse afsluttes med en konference. Ved den lejlighed er vinderne af stilekonkurrencen på side 26, med til at give børn og unge en velkvalificeret stemme i debatten om fattigdom og social udstødelse. Vi håber, at materialet vil vække eftertanke og debat i klasserne. Og så glæder vi os meget til at se jeres stile, når konkurrencen går i gang. 2 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 3

3 Fattigdom og social udstødelse At være fattig eller socialt udstødt betyder ikke kun, at man har for få penge. Det kan betyde, at man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og at man kæmper med uoverskuelige problemer. Man føler sig måske også anderledes og forkert. Så fattigdom er ikke kun noget økonomisk, det kan også være noget socialt. HVIS DU IKKE har dit eget værelse, eller du ikke må gå til klatring eller dans, fordi det er for dyrt er din familie så fattig? Her i landet dør ingen af sult eller mangel på lægehjælp, sådan som det skete for bare 100 år siden. Dengang blev mange fattige syge, fordi deres boliger var dårlige. Mange boede i små, fugtige lejligheder, der var svære at varme op om vinteren, og kosten var ikke særlig sund. Den bestod mest af rugbrød og kartofler med margarine. Børnene måtte arbejde ved siden af skolegangen. Dengang anbragte man de fattigste, drukkenboltene og landsbytosserne på fattiggårde. Her boede også forældreløse børn og de ældre, som ingen ville tage sig af. Fattigdom og social udstødelse I dag har fattigdom og social udstødelse en anden karakter. Få penge kan være én faktor ud af flere, som gør et menneske sårbart. Sindslidelser, alkoholmisbrug, arbejdsløshed eller mangel på socialt netværk kan være andre faktorer. Det gør fattigdom og social udstødelse til et komplekst og sammensat problem, hvilket de følgende eksempler illustrerer: En studerende, der læser til læge og er på SU, har få penge sammenlignet med andre. Men når uddannelsen afsluttes, vil han sansynligvis få et job, hvor han tjener mere end gennemsnittet. En virksomhed lukker, og direktøren bliver arbejdsløs. Direktøren har en god uddannelse, og der er gode chancer for, at hun hurtigt vil finde et nyt arbejde. Når man er arbejdsløs, har man typisk færre penge end de fleste. Men hvis man kun har få penge i kortere tid, vil man ofte kunne klare sig igennem perioden. Man behøver fx ikke at købe ny vinterjakke og støvler, man kan bruge dem fra sidste år. Vennerne hjælper gerne og synes ikke, det er underligt, at de ikke bliver inviteret på middag. En enlig mor, der har været på sociale ydelser i 12 år, kan have det svært, fordi hun har levet med få penge i mange år. Hun bliver på et tidspunkt nødt til at købe ny vinterjakke til sig selv og sine børn. Vennerne begynder måske at falde fra, fordi hun altid skal spare og sjældent kan gå i biografen, invitere på middag eller til fødselsdag. Det er altså kombinationen af flere problemer eller sårbarhedstræk, der gør, at nogle bliver socialt udsatte. Er man både enlig mor, misbruger og kontanthjælpsmodtager, er risikoen for at være fattig og socialt udstødt meget stor. Fattigdom og social udstødelse handler med andre ord om, at der er nogle ting man er udelukket fra, og derfor kan man ikke deltage aktivt i samfundet. Man kan sige, at man 4 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 5

4 stødelse * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side 27 ufrivilligt har mistet herredømmet over sit eget liv. Indikatorer for økonomisk fattigdom Økonomisk fattigdom bliver defineret på forskellige måder. Når forskere og politikere vil undersøge, hvor mange fattige og socialt udstødte, der er i et land, kan de vælge at bruge forskellige metoder til at måle fattigdom på. Nogle lande har vedtaget en officiel fattigdomsgrænse det gælder f.eks. USA. Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Man skelner mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom: Absolut fattigdom defineres som en indkomst så lav, at der ikke er råd til at dække de basale behov. De basale behov er en bolig, rent vand og mad. Følger man fx Verdensbankens fattigdomsgrænse er den på 1,25 dollar pr. dag, og ifølge den er der ingen fattige i Europa. Ulempen ved metoden er, at den udelukkende ser på økonomi, ikke på, hvad folk rent faktisk har, og hvad de må undvære. Relativ fattigdom er et variabelt begreb. Det betyder, at det præcise beløb for, hvornår man er fattig, er forskelligt alt efter, hvor i verden man bor. Med det relative fattigdomsbegreb måler man, hvor mange mennesker, der har en indkomst under en grænse, som bliver regnet ud hvert år i hvert enkelt land. EU og OECD* anvender forskellige grænser for, hvad relativ fattigdom er. Begge anvender medianindkomsten* som udgangspunkt. Medianindkomsten er den indkomst som de fleste mennesker i landet har. I EU siger man, at man er i risiko for fattigdom og social udstødelse, hvis man har en indkomst på under 60 % af medianindkomsten. I OECD siger man, at man er fattig, hvis man har under 50 % af medianindkomsten. I Danmark svarer det til, at en enlig dansker i 2007 skal tjene over kr. om året, ellers bliver han eller hun ifølge OECD betegnet som relativt fattig. Det relative fattigdomsbegreb afhænger af, hvor meget befolkningen tjener. Stiger medianindkomsten i et land, stiger beløbsgrænsen for den relative fattigdom også. Derfor er grænsen forskellig fra land til land. Ulempen ved den relative fattigdomsgrænse er, at selv i et meget rigt samfund vil der altid være nogle mennesker, som har mindst og dermed bliver betegnet som relativt fattige. Men derfor lider de måske ikke afsavn. Samtidig bliver folks muligheder ikke taget i betragtning. En ung, rask arbejdsløs mand med en uddannelse har langt bedre muligheder for at ændre sin situation end en psykisk syg, arbejdsløs mor til tre. Begge kan anses for relativt fattige, men deres livssituationer og muligheder er vidt forskellige. Afsavnsmetoden bruges i visse sammenhænge som et supplement til det relative fattigdomsbegreb. Her undersøger man, om folk må undvære konkrete goder og aktiviteter, fordi de ikke har råd til det. For eksempel, om børn må undvære fritidsaktiviteter som fodbold, fritidsklub eller at gå til klaver. Med afsavnsmetoden kan man finde de personer, der oplever, at de lider afsavn, også selv om deres indtægt ligger over f.eks. 60 % af medianindkomsten. Det kan være mennesker med store udgifter til medicin eller bolig. Samtidig kan man indkredse den gruppe, som ganske vist har en meget lille indtægt, men ikke oplever, at de mangler basale ting eller oplever, at de ikke har mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Et dilemma Spørgsmålet er altså, hvordan man skal definere økonomisk fattigdom. I den forbindelse kan man også spørge, om Danmark skal have en officiel fattigdomsgrænse? Det diskuterer vores politikere. Hvad synes du? Så mange relativt fattige er der i Danmark Ifølge EU s relative i-risiko-for-fattigdomsmål på 60 % af medianindkomsten levede 12 % af befolkningen i Danmark i 2009 i relativ fattigdom. Ifølge OECD havde 5 %, altså hver 20. dansker, en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten. Det definerer OECD som fattigdom. Sammenlignet med resten af Europa er Danmark et af de lande, hvor der er mindst ulighed. Der er store forskelle landene imellem: Mens Skandinavien ifølge EU har % risikofattige, har lande som Grækenland, Spanien og Italien over 20 % risikofattige. I gennemsnit levede 16 % af borgerne i EU i risiko for fattigdom i Man skal huske, at levestandarden er meget forskellig landene imellem. For en fattig person er levestandarden to-tre gange større i fx Danmark end i lande som Bulgarien, Polen og Estland. Kilde: Fattigdom i EU-landene og dansk fattigdom i europæisk perspektiv, CASA Én i hver klasse er fattig I 2006 var der fattige børn i Danmark. Det viste en undersøgelse, som Red Barnet og Socialforskningsinstituttet stod bag. Tallet er målt ud fra 50 % af median-indkomsten og svarer til knap hvert 20. barn, nemlig 4,9 %. Når man måler ud fra 60 % af median-indkomsten, var tallet 11 % i 2006: børn. Kilde: Børnefattigdom i Danmark SFI FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 7

5 Fattigdom handler ikke kun om penge I april 2010 gav socialordførerne Vivi Kier (K) og Ellen Trane Nørby (V) deres personlige bud på seks indikatorer for fattigdom. De mener, at fattigdom ikke kun handler om penge, men også om de sociale problemer, som familier og børn kan opleve. En lav indkomst betyder ikke nødvendigvis, at man samtidig er fattig på de resurser, som er nødvendige for, at man trives i hverdagen. De seks fattigdomsindikatorer er områder, som de to politikere mener, kommunerne skal kigge efter for at finde de familier, der har brug for hjælp, og give dem den rette støtte. Man befinder sig på kanten af fattigdom, hvis en borger i mere end 12 måneder har modtaget en nedsat ydelse fra det offentlige uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp, hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig, hvis en borger får en diagnose på en psykisk sygdom, hvis en borger har et misbrug af alkohol eller narkotika, hvis et barn har et stort fravær fra skolen, hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie, Vivi Kier (K) Ellen Trane Nørby (V) De seks punkter er de to ordføreres bud på fattigdomsindikatorer. Regeringen arbejder med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. Det arbejde er endnu ikke afsluttet. 8 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 9

6 Nu bestemmer jeg over mit liv Et langt liv som hjemløs sluttede for Morten Bendt, da han for to et halvt år siden fik sin egen lejlighed. For nylig slap han ud af 20 års medicinafhængighed, og nu er han klar til at hjælpe andre. MORTEN BENDT har fået mange tæsk i sit liv. De fleste har han fået af sin storebror, der ifølge hans forklaring tyranniserede ham gennem en stor del af opvæksten. Mine forældre vidste ikke noget om det. Det var også storebroren, der trak Morten ind i det kriminelle univers i en tidlig alder. Når vi var ude at lave bræk, var det ham, der pressede mig til at kravle ind gennem vinduet og hente varerne ellers faldt der brænde ned. Da Morten Bendt var 14, hentede kriminalpolitiet ham og kørte ham op på en ungdomsinstitution, hvor han skulle blive i to år. Senere blev han inspireret af det spirende BZ-miljø i Århus og boede med de nye venner rundt omkring i byens besatte huse. Han boede kun af og til hos sin far, der var godt oppe i 70 erne. I BZ-miljøet var der anarkister, homoer, lesbiske, punkere you name it. Det var farverigt, men frem for alt var der et stort fællesskab, som jeg havde savnet hele mit liv. En øl for en overnatning Fra BZ-miljøet gled Morten Bendt dog stille og roligt over i det, han i dag kalder en bumse-tilværelse. Morten Bendt har aldrig selv været narkoman, men på grund af en svær epilepsi forårsaget af et styrt på motorcykel fik han i 20 år en stærk medicin og han blev afhængig af pillerne. En væsentlig ulempe ved medicinen er desuden, at man fungerer dårligt som menneske, når man tager den. I de år boede han på gaden, på herberger og nogle gange hos bekendte, der var så heldige at have et sted at bo. Ind imellem fik han en lejlighed i kortere tidsrum eller boede hos moren eller faren. I de omflakkende år levede han af bistandshjælp*, indtil han som 27-årig fik invalidepension på grund af epilepsien og de psykiske problemer med selvmordstanker, der en overgang havde ført til indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. I bumseårene afviste Morten Bendt stort set al hjælp, der blev tilbudt fra det offentlige, til at komme ud af den medicinske afhængighed og få skabt sig et bedre liv. Jeg var simpelthen ikke åben for det, forklarer han. Brød ud af afhængigheden Men hans holdning til omgivelserne har ændret sig de seneste 6-7 år. Det skyldes især indsatsen fra de sygeplejersker og andre gadeteammedarbejdere, jeg har mødt i miljøet. Nogle af dem har selv en fortid som min, og derfor har jeg tillid til dem, forklarer han. * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 11

7 En af de kommunale gadeteammedarbejdere kendte han fra tiden i BZ-miljøet, og det blev ham, der fik skaffet en lejlighed til Morten. Han opsøgte mig for to et halvt år siden og tilbød at hjælpe mig med at få et sted at bo. Mig? sagde jeg undrende, men den var god nok. Jeg fik en af de lejligheder, som kommunen har til de hjemløse, der ikke lever i fuldstændig kaos, siger Morten Bendt. Siden kom tilbuddet om at trappe ud af medicinen. Det var som at træde ind i en anden verden, da jeg kom ud af afhængigheden, siger han og lyser op. Hjælp til andre hjemløse I dag er Morten Bendt tilknyttet det stoffrie værested Inside Out i det centrale Århus en cafe og butik, der sælger fair trade-kaffe og andre varer. Overskuddet går blandt andet til hjemløse i andre dele af verden. Alle de penge, jeg kan være med til at samle ind, skal gå til de hjemløse, siger Morten Bendt, der fortsat er på invalidepension. Med egen bolig og fri af den medicinske afhængighed kan Morten Bendt nu se fremad, og han ved, hvad han stræber efter. Jeg er god til at lytte og skabe fortrolighed med narkomaner og hjemløse, så jeg vil prøve at uddanne mig til gadeteam-medarbejder, så jeg kan hjælpe dem, der er i samme situation, som jeg har været i. Opgave: Diskussion i klassen Hvem har ansvaret for, at nogle mennesker er fattige og socialt udstødte? Hvis skyld er det fx når Morten bliver hjemløs? Skulle hans netværk, som fx familie, venner og klassekammerater, have hjulpet? Eller er det Mortens eget ansvar, myndighedernes eller samfundet? Somme tider sker det, at ens netværk ikke kan hjælpe måske har de selv svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det kender I måske fra jer selv? Diskutér i klassen: Hvad kan samfundet gøre for at mindske social udstødelse? Hvad kan individet gøre for at undgå eller mindske social udstødelse? Skal der indføres en fattigdomsgrænse i Danmark? Hvordan kan man bedre gøre brug af alles evner og kompetencer i samfundet, så social udstødelse mindskes? 12 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 13

8 standpunkter Børnefamilier skal ikke kunne sættes på gaden Der findes fattigdom i Danmark, og den udspringer af, at nogle familier ikke har penge nok. Det mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der er fortaler for, at Danmark får en klart defineret fattigdomsgrænse. Arbejde, uddannelse og et godt netværk er lige så vigtigt som penge En fattigdomsgrænse, der kun fokuserer på økonomi, giver ikke mindre fattigdom i Danmark, mener socialminister Benedikte Kiær. I stedet skal opmærksomheden rettes bredt mod de forskellige årsager, der kan være til fattigdom. Mette Frederiksen (S) Mette Frederiksen, hvorfor er det vigtigt med en fattigdomsgrænse? Det er vigtigt at få udryddet fattigdommen i Danmark, og hvis vi har en klar fattigdomsgrænse, bliver det helt tydeligt, hvilke forhold vi kan acceptere, at familier lever under, og hvilke vi ikke kan acceptere. Men kan man sætte en grænse i kroner og øre for, hvornår man er fattig i et rigt land som Danmark? Ja, fattigdom handler i bund og grund om, hvor mange penge man har. At fastslå fattigdom uden at se på kroner og ører svarer til at se X Factor uden lyd på. Du mener, at fattigdom er en realitet i Danmark. Hvordan ser den ud? Fattigdommen er vokset i de senere år i takt med, at de ramte familier har fået nedsat de offentlige ydelser. En af de store konsekvenser af fattigdommen ser vi i det stærkt stigende antal familier, der bliver sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke har råd til huslejen. Fattigdom handler også om afsavn for eksempel når en familie ikke har råd til at sende et barn på sommerferie, eller ikke kan købe den computer, som er nødvendig for, at et barn kan følge med i skolen. Der opstår det, man kalder en social udstødelse, når nogle børn ikke har samme muligheder som andre - hvis man som barn altid skal sige nej til andre børns fødselsdage eller lejrskoler med karateklubben. Hvis man med andre ord ikke kan være med til de samme aktiviteter som andre. Hvordan mener du, man kan fjerne fattigdommen i Danmark? Vi skal afskaffe de laveste ydelser for eksempel starthjælp så det laveste beløb, man kan modtage, er almindelig kontanthjælp. Der skal også gøres en målrettet indsats for at sikre fattige børn en ordentlig tilværelse. Jeg mener, det skal være forbudt at sætte børnefamilier på gaden, fordi det især skaber utrygge vilkår for børnene. Desuden skal børn fra dårligt stillede familier have samme muligheder som andre børn. Her tænker jeg på, at det for eksempel skal være muligt for alle børn i Danmark at gå til sports- og fritidsaktiviteter. Og så skal vi sørge for at få forældrene i arbejde, så familien kommer ud af fattigdommen. Benedikte Kiær, hvilken karakter har fattigdom og social udstødelse i Danmark 2010? I Danmark har vi et af verdens bedste velfærdssystemer, der sikrer, at vi blandt andet har mulighed for at uddanne os, uanset hvilken baggrund vi kommer fra, og skabe os en god tilværelse. Det er heldigvis de fleste af os, der gør det. Desværre er der alligevel mennesker i Danmark, der kæmper med at klare hverdagen. Det kan for eksempel være familier, der er i risiko for at miste deres bolig på grund af gæld eller en uoverskuelig økonomi, en hjemløs med en psykisk sygdom eller unge, der har svært ved at få et arbejde, fordi de ingen uddannelse har. Hvilken rolle spiller en families økonomi, når man skal afgøre, om den er fattig? Penge spiller selvfølgelig en rolle, men man kan godt være en velfungerende familie, selvom man har en lav indkomst tag for eksempel familier, hvor forældrene vælger at arbejde mindre for at få mere tid til børnene. Fattigdom og social udstødelse handler om mere end økonomi. Det har for eksempel også betydning, om man har en uddannelse, et job, en ordentlig bolig eller et godt helbred. Hvorfor mener du ikke, Danmark skal have en offi ciel fattigdomsgrænse? Et tal giver ikke i sig selv mindre fattigdom. Vi skal se på, hvorfor nogle mennesker har svært ved at klare sig og så forsøge at løse deres grundlæggende problemer. Vi hjælper ikke den unge mor, der står alene med ansvaret for børnene, og som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, ved at fastsætte en fattigdomsgrænse. I stedet skal vi hjælpe hende til at få en uddannelse, et arbejde og et godt netværk. Hvordan arbejder regeringen med at løse problemerne med fattigdom og social udstødelse i Danmark? I de seneste ni år har regeringen sat en række initiativer i gang, der hjælper udsatte grupper som hjemløse, udsatte børn og unge, personer med alkohol- og misbrugsproblemer med flere. Og det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Samtidig har regeringen igangsat et arbejde med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer. De skal afspejle, at fattigdom er et komplekst problem, og gøre os i stand til at iværksætte nye initiativer, som hjælper de mest sårbare og de socialt udsatte. Benedikte Kiær (K) 14 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 15

9 Opgave: Politisk rollespil Brug Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksens og socialminister Benedikte Kiærs argumenter, og del klassen i to grupper. Den ene gruppe skal forsvare Mette Frederiksens synspunkter, den anden skal forsvare socialministerens synspunkter. Hvordan forholder de to politikere sig til, om Danmark skal have en fattigdomsgrænse? Hvad mener de to politikere, der skal til, for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse? OBS: Husk at læse om fattigdom og social udstødelse og om de forskellige metoder til at måle økonomisk fattigdom (side 6). Der er både fordele og ulemper ved de forskellige metoder. 16 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 17

10 Sidste år kom Kasper på sommerferie Lone Møller er blevet ekspert i at søge legater, og når en ansøgning en sjælden gang giver bonus, jubler hun sammen med sin søn Kasper. SIDSTE ÅR FIK VI et legat på 1000 kroner til at holde sommerferie for. Så holdt vi et lille møde, som endte med, at vi trak lod om, hvad pengene skulle bruges til. Kasper vandt og kom på sommerferie hos min voksne datter i Jylland, fortæller 47-årige Lone Møller. Hun sidder i solskinnet uden for det lille hus, der ligger nabo til en bondegård lidt uden for Ringsted. Op ad stolen læner to krykker sig. Med dem kan hun bevæge sig rundt i huset og den lille have - i slow motion. For tre år siden blev hun opereret for en nedslidt ryg, men lige da hun var ved at komme sig oven på indgrebet, blev hun under en cykeltur kørt ned af en uopmærksom bilist. Siden har smerterne i ryggen været der konstant, og hun bruger i dag mellem 1600 og 2000 kroner om måneden på smertestillende medicin. Ingen ture til BonBon-Land Lone Møller har de seneste to år levet af kontanthjælp*, men det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Der bliver ingen ture til BonBon-Land og andre forlystelser, som vi kunne tage ud til, før jeg blev syg. I butikkerne køber vi altid det allerbilligste mad, og tøj arver vi fra min søsters familie, siger Lone Møller, der ville ønske, at hun havde økonomi til at støtte sønnen Kasper bedre. Han har svært ved at læse, og han stammer meget. Nu er han begyndt på mekanikeruddannelsen på Teknisk Skole, men selv om jeg rigtig gerne ville forære ham en computer, der kunne hjælpe ham med at få læst tekster op, har jeg ikke råd, forklarer Lone Møller. For at skaffe lidt ekstra i hverdagen har Lone Møller kastet sig over at skrive legatansøgninger. På biblioteket har hun lånt to store håndbøger med hundredvis af legater*. Det seneste år har hun sendt omkring 50 ansøgninger, og selv om hun kun har fået ganske få svar, er der jubelscener, når der er en check i svarkuverten. Mange vil sikkert synes, at 1000 kroner er småpenge, men for os gør det en stor forskel, så vi råber og skriger af glæde, når der er positivt svar. Svært at bede om hjælp Selv om Lone Møller synes, det er nedværdigende at skulle bede venner og familie om hjælp, har hun alligevel gjort det flere gange. Især til jul har vi oplevet, at venner og familie er kommet med en flæskesteg, en and og lidt øl. Det betyder, at jeg kan få råd til at give Kasper en gave til 200 kroner, forklarer Lone Møller. Bondemanden, der ejer det hus, hun bor i, hjælper også, hvor han kan. Han betalte for installation af en brændeovn i huset, og min bror hjælper med at skaffe brænde, som vi frit kan hente på bondegårdens arealer, så nu er det faktisk gratis at varme huset op. Men selv om det varmer både kroppen og sjælen, når netværket rækker en hjælpende hånd, er det ikke altid, det fungerer. Når man ringer til nogle venner og beder dem om at tage noget vaskepulver med herud og så får det svar, at de ikke har tid, og at jeg skal ringe til nogen andre, så kan man jo godt fornemme, at de ikke gider én mere, siger Lone Møller. Tre specialister har sagt, at Lone Møller aldrig mere kommer til at arbejde. Derfor håber hun, at hun en dag vil blive godkendt til førtidspension*. Det vil nemlig gøre hendes økonomi væsentligt bedre. Så vil jeg invitere til en stor fest, som tak til alle dem, der har hjulpet mig. * Find forklaring på de markerede ord i ordbogen på side FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 19

11 Alexander er mindre velhavende Fattig er for brutalt et ord at bruge, mener 15-årige Alexander om sin situation, selv om han ikke har de samme muligheder som vennerne. EJ, HAR DU IKKE det nyeste? Når klassekammeraterne fyrer den bemærkning af, svider den ekstra meget hos 15-årige Alexander. Han har stort set aldrig det nyeste, og hvis han har, er det købt i H&M eller for de penge, han selv har tjent ved at dele aviser ud. Alexander bor sammen med sin bror og mor i Hellerup et af landets rigeste byområder, men ikke for Alexander. Hans mor er arbejdsløs, og familien lever for den laveste arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor trækker Alexander sig, når snakken går om den nyeste fladskærm, ipod, PlayStation3 eller den hotteste mode. Jeg prøver at dreje samtalen over på noget, jeg kan blære mig med for eksempel, at jeg har hjulpet til i en isbutik på Bakken og kunnet få lov til at spise en masse isvafler gratis, forklarer Alexander. Livet på den hårde måde Jeg prøver at se det gode i det, jeg har, og når klassekammeraterne praler med deres overflod, er det jo ikke nær så virkelighedsnært som det, jeg kan byde ind med, siger Alexander, der mener, at han har lært noget af at være ikke så rig eller mindre velhavende, som er de ord, han bruger om sin situation. Jeg lærer livet på den hårde måde, siger han. I øjeblikket er kæden og baghjulet på hans cykel i stykker, og der er ikke plads i familiebudgettet til at få den repareret. Derfor går de penge, han tjener ved at gå med aviser, til opsparing til en ny cykel. Det tager mange måneder, inden han har nok. Alexander er helt bevidst om, at han er vokset op i en familie uden de store midler. Han tænker hele tiden på, hvad tingene koster. Hvis jeg ikke slukker lyset, når jeg går ud af stuen, kan det betyde, at der kan gå længere tid, inden vi får råd til andre ting som slik eller et par nye bukser. Ingen fægtning Tidligere gik Alexander til fægtning. Kommunen betalte hans kontingent, men lige i øjeblikket går han ikke til fritidsaktiviteter, for kommunen giver ikke længere tilskud til det. Alexander har gået på tre forskellige skoler. Den seneste kom han til i 7. klasse, og her blev han mobbet af 3-4 af klassens overhoveder. De gik efter den svageste i klassen, og det var mig, for jeg var den nyeste i klassen og havde ikke så mange nye ting at prale med som de andre, forklarer han. Mobningen var både fysisk og psykisk, tilføjer han, men heldigvis havde han en rigtig god ven, Sylvester, som han kunne støtte sig til. Alexander er lige blevet færdig med 9. klasse, og nu begynder et nyt kapitel i hans liv, som han glæder sig til. Jeg skal på efterskole på Fyn, og her møder alle op på lige vilkår. Der er ikke mulighed for at tage fladskærme og den nyeste PlayStation med, siger Alexander. Han har også planlagt, hvad der skal ske videre frem i livet. Jeg vil gerne være skuespiller, fordi jeg godt kan lide tanken om, at jeg er én, jeg ikke er. Den tanke leger Alexander også med, når han forestiller sig, hvordan hans egen økonomi bliver engang. Jeg håber, at jeg bliver rig og kan leve i overflod. Så vil jeg bruge mine penge på at oprette en fond, som kan hjælpe folk, der ikke har så mange penge. 20 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 21

12 Alexanders regnskab Alexander bor sammen med sin mor og bror. Familien har hver måned cirka 5000 kroner til mad og fornøjelser. Sådan ser regnskabet ud for en måned: Indtægter Dagpenge (efter skat) 9.356,- Boligsikring 1.618,- Børnebidrag 2.340,- Børnefamilieydelse og børnetilskud (enlig forsørger) 2.987,- I alt ,- Udgifter Husleje 5.937,- Varme 1.770,- El 640,- Kontingent til a-kasse 941,50 Telefon, forsikring, licens o. lign 904,25 Transport (Alexanders bror) 225,- Betaling for privatskole til Alexanders bror 580,- Afdrag på lån 300,- I alt ,75 Opgave: Diskussion i klassen Hvad er fattigdom og social udstødelse? Diskutér i klassen, hvornår I mener, at man er fattig eller socialt udstødt. Hvad vil det sige at være socialt udstødt? Er der ting, som man har brug for, for ikke at blive socialt udstødt? Hvordan er livet fx uden en mobiltelefon eller internetadgang? I kan også diskutere disse spørgsmål derhjemme med jeres forældre. Til mad og fornøjelser: (indtægter udgifter) 5.003,25 uligheder FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 23

13 Det kræver ressourcer at ændre sin hverdag Udsatte familier mangler ofte kræfter til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber. Nogle familier er i stand til at ændre deres situation, men for de fleste er det vanskeligt, fortæller seniorforsker Else Christensen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). NÅR KRÆFTERNE MANGLER, er det svært at lave om på hverdagen. I mange af de undersøgelser, som SFI har foretaget, beskriver voksne i udsatte familier sig selv som deprimerede, og det betyder, at de har svært ved at finde energi til at bakke op om børnenes skolegang og venskaber og til at tage på udflugter med børnene. Netop nye oplevelser med familien er noget af det, udsatte børn savner mest, også mere end materielle goder, fortæller seniorforsker Else Christensen fra SFI: Hvis de bor i et boligområde, er de som regel dér hele sommerferien. Familien tager ikke på ture ud af området, for ofte er forældrene ikke selv vant til at tage ud og bruge de tilbud, der er. Det betyder, at børnene lever i en snæver verden og får for få nye indtryk til at blive kompetente voksne, siger hun. En del udsatte børn trives ikke i skolen og føler sig uden for fællesskabet. Nogle mobbes, og nogle har svært ved at klare det faglige. Forældrene har ofte ikke kræfter til at tage problemerne op med skolen. Samtidig går udsatte børn til færre fritidsaktiviteter end andre, og det skyldes ikke altid prisen: De føler sig ikke som en del af et fællesskab, så de har ikke nogen at følges med. Derfor kommer de ikke til at gå til så mange fritidsaktiviteter som andre børn, forklarer Else Christensen. Hjælp fra andre Foreninger og organisationer skaber mange tiltag for udsatte børn. Der arrangeres sommerudflugter og lejre, og spejdergrupper og idrætsforeninger byder gerne indenfor. Men det kræver, at børnene finder hen til foreningen, og at lederne hurtigt får dem med i et fællesskab. Civilsamfundet kan spille en stor rolle, men vi skal huske, at arbejdet bæres af frivillige, og det betyder, at det skal være til glæde for begge parter. Nogle udsatte børn vokser op i familier, hvor de ikke har lært, at de voksne bestemmer. Så hvorfor skulle de uden videre forstå, at fodbold- eller spejderlederen bestemmer? Børnene har ikke altid lært de almindelige spilleregler for, hvordan man opfører sig, og det giver dem problemer, forklarer Else Christensen. I skolen kan det hjælpe, hvis forældre og lærere arbejder med at få alle med i fællesskabet, men ofte vil de udsatte børn alligevel befinde sig på sidelinjen. Lektiecafeer er en god hjælp for børn, der ikke får faglig støtte hjemmefra. Eget initiativ Det er ikke kun økonomisk fattigdom, der afgør, om udsatte familier selv kan tage initiativ til at få det bedre. Det er også de personlige resurser: Kræfterne 24 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 25

14 Nogle børn står uden for fællesskabet allerede i børnehaven. Hvis man som 10-årig aldrig har været en del af et børnefællesskab, ved man ikke, hvordan man er en attraktiv ven. Det forfølger børnene. Else Christensen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Ordbog til at ændre hverdagen. Det kan være uoverskueligt, hvis man er deprimeret, syg, alkoholmisbruger eller andet. Else Christensen giver et eksempel: En asylansøger-familie med tre børn på starthjælp. Forældrene havde en uddannelse, og de opdragede børnene til, at de skulle tage fritidsjobs, så de selv kunne betale deres fritidsinteresser. Børnene gik med aviser og den slags, og de fik gamle modeller af mobiltelefoner, for sådan én er nødvendig for at være med i fællesskabet. Forældrene bakkede op om børnene og lærte dem, at de skulle være stolte af at klare sig selv, siger hun. Hun forklarer: Familien var fattig, men de voksne havde ressourcer til at gøre noget ved deres situation. De ressourcer har mange udsatte familier ikke. OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) Organisationen blev oprettet OECD samler 30 medlemsstater for at diskutere og udvikle økonomisk og social politik. Legat Et legat er en sum penge, som man kan søge om at få en del af, hvis man lever op legatets bestemmelser. Medianindkomst Bistandshjælp og kontanthjælp Kontanthjælp er en offentlig ydelse, som gives i til familier eller personer, der i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Når man modtager kontanthjælp skal man samtidig søge arbejde. Når man har været på kontanthjælp i seks måneder, rammer man kontanthjælpsloftet, og det betyder at man får færre penge i kontanthjælp. Førtidspension Førtidspension er en offentlig ydelse, som man kan få, hvis man lider af en varig sygdom, der går ud over ens evne til at arbejde. Hvis man stiller alle danskere op på en række efter indkomst, hvor den der tjener mindst står i den ene ende og den der tjener mest står i den anden ende, er medianindkomsten det indkomstniveau, som personen der står i midten har. 26 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 27

15 Opgave: Skriv en stil Gennem undervisningshæftet har vi præsenteret, hvad fattigdom og social udstødelse kan være. Du skal nu skrive en stil inden for én af de tre genrer: Prosa Beskriv en dag i en dansk familie, der kæmper med fattigdom og social udstødelse. Overvej i beskrivelsen, hvordan familien forholder sig til deres situation. Vælg en genre inden for prosa, og brug din viden om netop denne genre. Din stil kan være et eventyr, et brev eller en dagbog med en jegfortæller, hvor fortælleren kan være barn eller voksen i familien. Du kan også vælge en anden fortællersynsvinkel, f.eks. en ven, der beskriver en anden vens leveforhold. Journalistisk Skriv inden for en af de tre journalistiske genrer: A. Skriv et debatoplæg til en avis. Argumentér for, hvorfor det kan være gavnligt, og hvorfor det ikke kan være gavnligt at indføre en fattigdomsgrænse i Danmark. Brug politikernes argumenter. Det kan være en god idé at overveje, hvilken avis du vil skrive til. B. Skriv en nyhedsartikel. Hvordan forholder de forskellige politikere sig til en nyhed om, at der f.eks. er fl ere eller færre fattige i Danmark? Vælg som udgangspunkt for din artikel, at der enten er fl ere eller færre fattige. Du kan også selv fi nde på en nyhed, du skal bare huske at få argumentationen om fattigdom eller social udstødelse ind i artiklen. C. Der er ofte nyheder om fattige eller socialt udstødte i aviserne. Prøv, om du kan fi nde en historie fra en avis på nettet, som du kan skrive videre på. Du skal fi nde en ny vinkel på historien. Din stil skal indeholde de politiske holdninger, som du har læst om i dette hæfte, eller du kan vælge at gå ud i marken og spørge lokalpolitikerne, dine bedsteforældre eller din nabo om deres holdning til, hvad fattigdom og social udstødelse er. Tegneserie Illustrér et liv som fattig eller socialt udstødt. Tegneserien skal indeholde en morale eller pointe. Stilekonkurrence Alle, der skriver en stil om fattigdom og social udstødelse, kan deltage i stilekonkurrencen. Det vil sige, at hele klassen kan deltage, men det kan også bare være nogle stykker. Stilen skal fylde en A4 side eller mellem 2500 og 3000 anslag inklusiv mellemrum. Klassens stile skal sendes samlet til: senest onsdag d.10 november 2010 kl. 12. Skriv Stilekonkurrence i emnefeltet. Husk at skrive navn, klasse og skolens adresse på stilen, så vi kan kontakte vinderne. Stilene vil blive bedømt af et dommerpanel, der består af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen; seniorforsker og leder af SFI Campel, Mette Deding; og Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen. Vinderne får besked i løbet af uge 47. Præmier og præmieoverrækkelse Præmierne i konkurrencen går til klassekassen. 1. præmien er kr. 2. præmien er kr. 3. præmien er kr. Klassen må selv bestemme, hvad pengene skal bruges til. Præmierne vil blive overrakt af Undervisningsminister Tina Nedergaard ved den afsluttende konference for Det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 2010 tirsdag den 30. november. Vinderne vil få nærmere besked om arrangementet. 28 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 29

16 Lærervejledning Dansk Undervisningshæftet kan med fordel integreres i danskundervisningen. Materialets tekster, billedbrug og grafiske opsætning kan være genstand for mundtlig analyse og der er mulighed for at deltage i en stilekonkurrence. Undervisningshæftet lever op til flere af slutmålene for dansk i 9. klasse inden for den skriftlige såvel som den mundtlige genre, fx at: lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling. (Det talte sprog) forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier (Det skrevne sprog). skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen (Det skrevne sprog). søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen (Sprog, litteratur og kommunikation). Samfundsfag Undervisningshæftet kan med fordel integreres i samfundsfagsundervisningen. Hæftet indeholder en grundig beskrivelse af fattigdom i Danmark og giver fx definitioner på fattigdom og social udstødelse. Desuden beskrives en række konkrete og virkelige hændelser, der gør problematikken umiddelbart tilgængeligt og levende for eleverne på 8. og 9. klassetrin. De politiske perspektiver kan endvidere anvendes som udgangspunkt for et rollespil, hvor eleverne påtager sig politiske holdninger og ud fra dem diskuterer emnet. Endvidere lægger undervisningshæftet op til at foretage flere undersøgelser fx omkring hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat og fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Der kan med fordel perspektiveres til fattigdomsproblematikker i Europa og Verden. Hermed er der mulighed for at indarbejde yderligere trinmål i undervisningen. Gennem arbejdet med Fattigdom og social udstødelse Hvad er det? tilgodeses en række af trinmålene for faget samfundsfag efter 9. klassetrin. Se hvilke på dk/lærerværelset. Her vil seneste undersøgelser og politiske udmeldinger om fattigdom og social udstødelse blive samlet til brug i undervisningen. Fattigdom og social udstødelse hvad er det? Undervisningshæfte for 8. og 9. klasse i dansk og samfundsfag Redaktion Annette Juul Lund og Mathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariat Uffe Sveegaard, Undervisningsministeriet Tekst Jonna Toft og Jakob Kehlet, Periskop Mathilde Hemmingsen, Børnerådets sekretariat Foto Henrik Petit (Lisbeth Zornig Andersen) Jeppe Carlsen (øvrige fotos) Ole Bo Jensen (Else Christensen) Rune Johansen (Mette Frederiksen, Ellen Trane Nørby) Steen Evald (Benedikte Kier) Thomas Søndergaard (Morten Bendt) Undervisningsministeriet (Tina Nedergaard) Udgivere Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Grafisk design Oktan, Peter Waldorph Tryk Rosendahl Schultz Grafi sk 1. oplag, September 2010 Undervisningshæftet kan downloades eller bestilles via Undervisningshæftet er gratis. Dog betales et ekspeditionsgebyr på kr. 25,- samt porto. ISBN: FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET? 31

17 TIDSPLAN August-September 2010 Bestil undervisningshæftet på brdshop.dk. Lærere, der underviser i udskoling i dansk eller samfundsfag kan bestille undervisningshæftet. September-oktober 2010 Undervisning på skolerne og tilmelding til stilekonkurrencen. 8. november Klasser eller elever, som ønsker at deltage i stilekonkurrencen, skal have indsendt deres stil elektronisk senest kl Stilene vurderes, og vinderne i konkurrencen kontaktes og inviteres til præmieoverrækkelse. 30. november Undervisningsminister Tina Nedergaard overrækker præmier til vinderne i stilekonkurrencen ved afslutningskonferencen for det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 32 FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE - HVAD ER DET?

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 08.30-12.30 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913.

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913. Nyhedsbrev 11-09 Kontingent: Kontingent for 2010 er 175,00 kr. Man kan fra 2010 tilmelde sig betalingsservice (BS) Betalingsservice. I 2011 og 2012 foreslår bestyrelsen et kontingent på 200,00 pr. år Bestyrelsen:

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Historien om Café Tumling

Historien om Café Tumling STOF nr. 20, 2012 Historien om Café Tumling - Mødre, der har haft et misbrugsproblem, har i Café Tumling fået et trygt mødested, hvor man kan være sammen om gode og dårlige erfaringer og holde ensomheden

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere