Læringsmålstyret undervisning fænomen, fundering og faldgruber
|
|
- Olivia Frederikke Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsmålstyret undervisning fænomen, fundering og faldgruber Ungdomsskoleforeningen, Vejlefjord 14. november 2016 Keld Skovmand Center for Anvendt Skoleforskning UC Lillebælt
2
3
4 Kelds Credo Synlighed er ikke den væsentligste egenskab ved læring, ligesom tydelighed ikke er den væsentligste egenskab ved mål.
5 Formiddagens orden 1) Hvad er LMSU et udtryk for? 2) Første falske fundering: Ontario i PISA 3) Anden falske fundering: Morisano & Locke 4) Tredje falske fundering: John Hattie 5) Fire faldgruber 6) Alternative forståelser og modeller 7) Konkluderende definition
6 1 Antorini om LMSU Læringsmålstyret undervisning er noget, der er slået igennem i mange lande de seneste ti år, så det svarer til, at der er kommet cirka en årgang igennem, og erfaringerne viser, at læringsmålstyret undervisning gør undervisningen mere gennemskuelig, og det gør teamsam-arbejdet bedre, når målene er klare, og det styrker læringen. Christine Antorini (Skovmand 2016: 246)
7 1 Jens Rasmussen om LMSU Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære. (Skovmand 2016: 247)
8 1 Læringsmål på dansk Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte (Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: 5) Læringsmål = kunne = læringsudbytte Læringsmål = mål for elevernes læringsudbytte Læringsmål = læringsudbyttemål Læringsmål = færdighedsmål Læringsudbytte = fremvisning af færdigheder
9 1 Formuleret som mål for konkrete færdigheder Læringsmål er mål, der er formuleret som færdigheder og som viden, eleverne anvender aktivt. I den undervisning, læreren tilrettelægger, skal eleverne ofte arbejde med nogle bestemte faglige forhold, som peger hen mod Fælles Mål. Det kan være tekster i dansk, en bestemt begivenhed i historie, et bestemt dyr i natur/teknologi eller lignende. Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om og færdigheder indenfor de faglige forhold. Det er dog centralt, at de færdigheder, der er fokus på i læringsmålene, ikke bliver alt for detaljerede, men i et vist omfang er færdigheder og viden, som eleverne også kan bruge på andre lignende faglige forhold. Det er således ikke viden om eksempelvis det enkelte dyr, der er målet, men generelle færdigheder, som de kan anvende og udvikle også i arbejdet med for eksempel andre dyr eller mennesket. S. 13 i Arbejdet med læringsmål i folkeskolen. Vejledning
10 1 Den grundlæggende forståelse Det er afgørende, at målene kan vurderes i evalueringer og eksaminer. Det er derfor vigtigt, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence. Fx skal det overvejes, om termen forstå skal bruges, hvis der er andre muligheder, da det er vanskeligt at observere forståelse (Skrivevejledning til arbejdsgrupperne)
11 1 Lærificering big time Der er indført opmærksomhedspunkter inden for nogle få, centrale kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig læring i alle fag Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning, s. 6 Årsplanen giver overblik over årets grundlæggende kernestof i form af læringsmål fordelt over årets forløb Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål, s. 3 Det vigtigste er det med at gå fra, at eleverne skal gennemgå et pensum, til at man skal være sikker på, at de lærer de mål, der er i fagene Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform
12 1 Transformation af vokabularium: Lærificering ifølge Biesta Som led i lærificeringen af læreplanen er der sket et skred i terminologi, jf. Gert Biesta: Jeg relaterer marginaliseringen af spørgsmålet om god uddannelse [hvad uddannelse er til for] til et fænomen, som jeg omtaler som læringgørelsen (eng. learnification) af uddannelsen, hvormed jeg tænker på tendensen til at erstatte et uddannelsens sprog med et sprog, der kun taler om uddannelse i form af læring. Jeg vil hævde, at mens læring åbenlyst er et af uddannelsens centrale anliggender, gør et læringssprog det særligt vanskeligt at forholde sig til spørgsmål om formål og også til spørgsmålet om indhold og relationer (Biesta 2011: 15)
13 1 Læringsbegrebets tomhed I det engelske sprog betegner learning generelt en proces eller en aktivitet. Dette betyder imidlertid, at ordet læring i sig selv er neutralt eller tomt med hensyn til indhold, retning og formål. At mene, at læring er noget godt eller ønskværdigt og således er noget, der bør finde sted gennem hele ens liv, eller bør fremmes på skoler betyder egentlig ikke noget, før det specificeres, hvad læringens indhold er og endnu vigtigere hvad læringens formål er. (Biesta 2014: 92)
14 1 Lærificering af Fælles Mål Søgeord og -fraser Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål 2015 Formålet med 45 0 Undervisningen Kundskaber Eleverne skal Faget skal 1 20
15 1Lærificering af vejledningen i LMSU Søgeord Forekomster Læring 90 Læringsmål 90 Læringsudbytte 47 Læring* 418 Mål 91 Mål* 459 Læringsmålstyre* 78 Undervisning 92
16 1 Mere lærificering Søgeord Forekomster Formål 0 Dannelse 0 Demokrat* 0 Medborger* 0 Kundskab* 0 Innovati* 0 Entreprenør* 0 Kreativ* 0
17 2 Første falske fundering: Ontario i PISA Folkeskolereformens stærke betoning af målstyring og især introduktionen af tre nationale mål er inspirereret af den succesfulde skoleudvikling i Ontario, hvor det over en tiårs periode fra 2003 er lykkedes at løfte provinsens skolevæsen til at høre til blandt de toppræsterende i PISA og andre internationale komparative undersøgelser (Rasmussen 2015: 14)
18 2 Ontario i PISA Område/år / Matematik Læsning Naturfag Gennemsnit 526, ,33 529,33 521,33-2
19 2 Inspirationen fra Ontario Skolerådet har ladet sig inspirere af positive erfaringer fra Ontario i Canada, hvor man har opnået markant forbedrede resultater ved blandt andet at sætte få, klare nationale mål for folkeskolen og knytte konkrete måltal til målene. (Regeringen 2012: 47)
20 2 De overordnede mål for skolen i Ontario 1) Forbedre elevresultater over en bred kam 2) Reducere kløfterne mellem elevernes præsentationer 3) Øge offentlighedens tillid til offentlig uddannelse
21 2 De operationelle mål i tal 1) Forbedre undervisningen i læsning og regning i grundskoler; 75 % af eleverne skal nå provinsens standard, når de er 12 år en stigning fra 55 % 2) Forbedre gennemførelsesprocenten på mere end 800 gymnasier; 85 % skal bestå inden for fem år efter, at de er startet i niende klasse en stigning fra 68 % 3) Reducere klassestørrelsen på klassetrin til højst 20 i mindst 90 % af klasserne
22 2 Resultater i Ontario Trin Område 2003/4 2005/ / / / /14 3. Læsning Skrivning Matematik Læsning Skrivning Matematik
23 2 De nationale mål med folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
24 2 De operationelle mål i DK 1) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i den nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Elevernes trivsel skal øges
25 2 Udviklingen i DK Fag Klassetrin 2009/ / /14 Vækst i % Dansk, læsning Dansk, læsning Dansk, læsning Dansk, læsning Matematik Matematik Gennemsnit 69,67 74,5 76,67 9,8
26 2 Resultat i DK Fag Klassetrin 2009/ / /14 Vækst /2015 Dansk, læsning Dansk, læsning Dansk, læsning Dansk, læsning Matematik Matematik Gennemsnit 69,67 74,5 76,67 9,8 76,50
27 2 En illustrativ sammenligning
28 2 Sammenligning i tal 6. klassetrin Niveau 3 DK Nyt niveau 3 Måltal ON Difference Læsning 76 % 57 % (76-19,5) 75 % 18 % Matematik 81 % 63 % (81-18) 75 % 12 %
29 3 Anden falske fundering: Morisano & Locke
30 3 Mere falsk Morisano & Locke Det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål. Der er andre faktorer som fx lærernes kompetencer, der har betydning for elevernes læringsudbytte, men: Mål har vist sig at være pålidelige, stærke og proksimale determinanter for handling. De har den stærkeste effekt på handling, når de både er specifikke og udfordrende (Morisano & Locke, 2013) (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 129).
31 3 Tilsløret Morisano & Locke Det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål. Der er andre faktorer som fx lærernes kompetencer, der har betydning for elevernes læringsudbytte. Mål har stærkest effekt på handling, når de både er specifikke og udfordrende. (Rasch-Christensen 2015: 14).
32 4 Tredje falske fundering: Hattie 5.1 Arbejdet med læringsmål Ifølge John Hatties omfattende forskning i evidens for god undervisning er tydelighed og gennemskuelighed i undervisningen afgørende parametre for god undervisning. John Hattie beskriver, at tydelighed og gennemskuelighed i undervisningen først og fremmest bygger på, at elevernes læring er det eksplicitte mål med undervisningen. Dette indbefatter bl.a., at elevernes læring er i centrum, og at både lærer og elev forholder sig åbent og systematisk til sammenhængen mellem undervisning og læring. For eleverne betyder det en øget indsigt i og dermed både en øget bevidsthed om og et øget ansvar for egen læring og læringsmål. For lærerne betyder det, at de løbende må forholde sig til, om undervisningen fører til den ønskede læring, eller om den skal tilrettelægges anderledes (Hattie, 2009). (Danmarks Evalueringsinstitut 2012: 29)
33 4 Hattie 2013 (2012) Læring er ikke målstyret, men målrettet Læringsmål skal være specifikke og udfordrende Læringsmål vedrører begrebsforståelse Begrebsforståelse vedrører forholdet mellem overfladeforståelse og dybdeforståelse Begrebskortlægning har større effekt end læringsmål (men opfattes som læringsmål) Hattie giver ingen konkrete eksempler på mål, der virker Vi ved derfor ikke, hvilke mål der virker! (Hattie 2013: )
34 4 Hattie 2009 Det er ikke, hvorvidt målene er specifikke, men hvorvidt de er vanskelige, der er afgørende for succes. Der er en direkte lineær relation mellem måls vanskelighedsgrad og præstationer. (Hattie 2009: 164)
35 4 Hattie og Biggs SOLO-taksonomi (Hattie 2013: 99) Overfladeniveau Unistrukturelt Multistrukturelt Dybdeniveau Relationelt Udvidet abstrakt Relaterede spørgsmål Hvem malede Guernica? Beskriv mindst to kompositionsprincipper, som Picasso brugte i Guernica Forbind temaet i Guernica med en aktuel hændelse Hvad mener du, Picasso udtrykker gennem sit maleri Guernica?
36 4 Simpel synoptik Kendetegn ved et godt læringsmål Kan bruges som redskab til at skabe tydeligt fokus på det, der skal læres Hatties tjekliste Skaber passende udfordringer, der aktiverer elevernes forpligtelse på at investere i læring Beskriver det nye fra faget, som eleverne skal lære Viser skridt på vejen til Fælles Mål Udnytter og opbygger elevernes tiltro til, at de kan nå læringsmålene Er baseret på passende høje forventninger til elevernes udbytte Er tydelige mål præcise og konkrete Fører til, at eleverne opstiller mål om mestring og ønsker at geninvestere i deres læring Giver passende læringsudfordringer Har læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som eksplicit kendes af eleverne Er formuleret som læringsmål for konkrete færdigheder
37 4 Hattie 2009: 162 Strategi Effekt Rangering (ud af 138) Begrebskortlægnin g Mål Adfærdsmål/begre bsbroer Læringshierarkier
38 4 Læringshierarkier De er intellektuelle færdigheder, som nogle forfattere måske vil kalde kognitive strategier. Hvad de ikke er, er lige så vigtigt. De er ikke enheder af verbalisérbar viden. Når man skal udlede dem, har jeg fundet ud af, at man omhyggeligt må registrere udsagn om hvad eleven kan gøre, og lige så omhyggeligt undgå udsagn om, hvad individet ved. (Gagné 1996: 98f.)
39 5 Første faldgrube: At tro, at Fælles Mål kan gøre eleverne dygtigere/så dygtige, som de kan? Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål 2015 Antal forekomster Gennemsnitlig værdi 2,99 2,91 (et fald på 2,7 %) Korrigeret gennemsnit 2,99 2,03 (et fald på 32,1 %)
40 5 Beregningsmetode 1 Viden 2 Forståelse 3 Anvendelse 4 Analyse 5 Syntese 6 Vurdering Beskrive Redegøre for Tilegne sig Identificere Nævne Definere Gengive Genkende Præsentere Forklare Formulere Illustrere/tegne Fortolke Beregne Opstille Vise Beskrive med egne ord Anvende Bruge Finde Vælge Løse Afprøve Frembringe Behandle Konstruere Sammenligne Skelne Sammenholde Undersøge Uddrage Udvælge Udlede Analysere Opdage Samle Relatere Kombinere Producere Skabe/designe Ændre Planlægge Dokumentere Organisere Afgøre Kontrollere Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Reflektere Forholde sig Vurdere
41 5 Anden faldgrube Didaktik uden indhold
42 5 Tredje faldgrube: At tro på tydelighed [ ] og da det blev besluttet at forenkle og præcisere Fælles Mål blandt andet på baggrund af en række evalueringer fra EVA valgte ministeriet at inddrage en række fagpersoner, herunder Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, for at få overblik over den viden, der er i international forskning om effekten af at arbejde med mål. Begrebet læringsmålstyret undervisning er som nævnt ikke er brugt af udenlandske forskere, herunder Hattie, fordi det er en betegnelse, ministeriet på baggrund af en dialog med de deltagende videnskilder har valgt i en konkret vejledning, der er udviklet i Danmark til en dansk kontekst Men igen: Vejledningen har baggrund i forskningsresultater, der viser, at tydelige mål, feedback og evaluering har positiv betydning for elevernes læring. (Andersen i Olsen 2016)
43 6 Første alternative definition Mål, som beskriver intenderet læringsudbytte som et resultat af undervisning, består som regel af a) et fagligt indhold og b) en beskrivelse af, hvad der skal ske med det indhold (Krathwohl 2002: 213).
44 6 Anden alternative definition Læringsmål er: Et udsagn om, hvad en elev vil vide og være i stand til at gøre. Det første led vedrører deklarativ viden og udtrykkes i sætningen: Eleven vil forstå. Det andet led vedrører procedural viden og udtrykkes i sætningen: Eleven vil være i stand til (Marzano 2007: 18).
45 6 Tredje alternative definition Kategorier Viden og forståelse Tænkning Kommunikation Anvendelse Beskrivelse Viden om indhold Forståelse af indhold Planlægningsfærdigheder Procesfærdigheder Kritiske/kreative processer Udtryk og organisation af ideer Præsentation over for forskellige tilhørere Brug af konventionelle udtryksformer Anvendelse af viden og færdigheder Transfer af viden og færdigheder til nye kontekster Forbindelser i og mellem forskellige kontekster
46 6 Og en målbar taksonomi Categories Level 1 Level 2 Level 3 Level 4 Knowledge of content Understanding of content The student demonstrates limited knowledge of content The student demonstrates limited understanding of content The student demonstrates some knowledge of content The student demonstrates some understanding of conten The student demonstrates considerable knowledge of content The student demonstrates considerable understanding of content The student demonstrates thorough knowledge of content The student demonstrates thorough understanding of content
47 6 Fjerde (differentierede) alternativ Learning intentions (Hattie): Udfordrende mål for undervisningen, som retter sig imod begrebslig læring i et afvejet forhold mellem overfladeforståelse og dybdeforståelse, hvor dybdeforståelsen omfatter transfer mellem kontekster Learning goals (Marzano): Mål for elevernes forståelse og anvendelse af viden, som vi kan lægge til grund for valg af aktiviteter (se bilag L) Learning objectives (DuFour & Marzano): Mål, der fastsætter det indhold, det er vigtigt for alle at lære, og som vi kan fastsætte forskellige grader for tilegnelsen af Mastery goals: Mestringsmål, der fokuserer på at motivere eleverne til at blive dygtigere, frem for at få dem til at vise, hvad de kan (præstationsmål) (Skovmand 2016: 241)
48 7 Konkluderende definition Formål: At begrunde undervisningen i værdier Mål: At sætte en retning Indhold: At dimensionere et indhold Målestok: At vurdere et resultat (Skovmand 2016: 242ff.)
49 Referencer Krathwohl, David R. 2002: A revision of Bloom s taxonomy: An overview, Theory into practice, vol. 41, nr. 4, s Gagné, Robert M. 1996: "Learning Hierarchies", s i: Donald P. Ely & Tjeerd Plomp (red.): Classic Writings on Instructional Technology. Englewood, Colorado: Libraries Unlimited, Inc. Hattie, John 2009: Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Hattie, John 2013: Synlig læring for lærere. Forord af Niels Egelund og Lars Qvortrup. Undervisning og læring. Frederikshavn: Dafolo. Marzano, Robert J. 2007: The art and science of teaching. A comprehensive framework for effective instruction. Alexandria, VA: Association for Supervision and Curriculum Development. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016: Arbejdet med læringsmål i folkeskolen. Vejledning. Hentet maj Tilgængelig på: Morisano, Dominque & Locke, Edwin A. 2013: "Goal Setting and Academic Achievement", s i: John Hattie & Eric M. Anderman (red.): International guide to student achievement. Educational Psychology Handbook Series. New York: Routledge. Olsen, John V. 2016: "Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'". Folkeskolen.dk (12. april 2016). Hentet juli Tilgængelig på: Rasch-Christensen, Andreas 2015: "Mål for elevers læring", KvaN, vol. 35, nr. 101, s Rasmussen, Jens 2015: Folkeskolereform 2014, s i Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen efter reformen. Hans Reitzel. Regeringen 2012: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. København: Undervisningsministeriet. Skovmand, Keld 2016: Uden mål og med forenklede Fælles Mål? København: Hans Reitzel. Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning. Hentet juli Tilgængelig på: The Ministry of Education 2009: Arts
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning
Læs mereLæringsmålstyret undervisning - fra evidens til retræte?
Læringsmålstyret undervisning - fra evidens til retræte? Oplæg for Landsforeningen af læsepædagoger Munkebjerg, Torsdag d. Keld Skovmand, Center for Anvendt Skoleforskning, UCL ETC. Dagens program 1) Præsentation
Læs mereForenklede eller blot nye Fælles Mål?
Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj
Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereRefleksionsspørgsmål til kapitel 2
Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme
Læs mereINTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereDewey, John 2005 [1916]: Demokrati og uddannelse. Dewey Biblioteket. Aarhus:
Aftaleparterne 2013: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Aisinger, Pernille 2013:
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLæringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse
Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs merePRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID
NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereNy folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereEr vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse
Læs mereFeedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis
40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereWorkshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017
Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen 23.Maj 2017 CHRISTIAN BRO KONSULENT VED DAFOLO Program 1. Velkomst Workshoppens læringsmål og jeres udgangspunkt for workhoppen 2. Oplæg om målstyret
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereMålstyret undervisning
Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereMatematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFra intentioner til læreplaner
Fra intentioner til læreplaner Matematikkommissionens overvejelser Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag DMUK-møde, 11. maj 2017 14/06/2017 2 Matematikkommissionen Det indgår i aftale af 3. juni 2016
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mere