Beretning fra. det af fiskeriministeriet i 1948 nedsatte udvalg vedrørende oprettelse af et forsøgsdambrug. Afgivet i september 1955.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning fra. det af fiskeriministeriet i 1948 nedsatte udvalg vedrørende oprettelse af et forsøgsdambrug. Afgivet i september 1955."

Transkript

1 Beretning fra det af fiskeriministeriet i 1948 nedsatte udvalg vedrørende oprettelse af et forsøgsdambrug. Afgivet i september Hans Hansen, N. Jøker, Kn. Larsen, A. Strubberg, Å. Vedel Tåning

2 Beretning afgivet af det af fiskeriministeriet nedsatte udvalg for forsøgsdambrug. ]'orhistorie. A. Udvalget nedsættes... Udvalgets arbejde.. B. En forsøgsanstalts arbejdsstof. B 2. Supplerende bemærkninger til de enkelte emner I. Sygdomsformer og -bekæmpelse De store tab af yngel.. Bestandsforædling o o Opdræt af andre arter Fodringsforsøg. Opbevaring af foder.. Transport af levende fisk.. II. Forureningsundersøgelser. III.Konsulentvirksomhed Efterretningstjeneste og oplysningsar b e j d e. C. Forsøgslederens stilling og faglige kvalifikationer ~ D. Spørgsmål om passende lokalitet for et forsøgsanlæg. E. Brøns Mølle erhverves. Beskaffenheden af åvandet ved Brøns Mølle t;; Aens vandføring Udvalgets skøn over Brøns Mølles mulighe ~ er som forsøgsanlæg F. l.i~al og bj'gning ~~ r ~ ved: Brøns Mølle Skøn over udgifter ved anlæg og drift G. Udvalgets indstilling Tillæg: Forsøgsvirksomhed i Tyskland, Franskrig og U.S.A. til støtt~ for.fi~k~y side l. tf 4. s. 6. 1t 1 ti : 12. tt tt tt 19. n 22. tf 22. tf ti opdræt ~,,. 36. Bilag l - Vandanalyser (Brøns å). 2 - Måling af vandføring (Brøns å). H 3.- Angående anlægs- og driftsud~ gifter. l! 4 - Anskaffelse af laboratorieudstyr. 5 - Forsøgsarbejde i Tyskland, Frankrig og U.S.A.

3 Sagens forhistorie. Det danske ørreddambrug er et forholdsvis ungt erhv erv, idet de første forsøg på damopdræt stammer fra 1896/97, og de første dambrug Kildeværk og Hvilestedgaard fiskerier - anlagdes i Talrige nyanlæg foretoges med stor optimisme i den nærmest følgende tid, men mødte hurtigt så mange vanskeligheder med produktion og afsætning, at adskillige brug snart igen måtte nedlægges med store tab. Efterhånden kom dog udviklingen i sundere gænge, ~g der var cmkring 1912 ca. 300 dambrug i drift med godt damme. Så godt som hele produktionen af spisefisk, overvejende ørred, blev afsat til Tyskland. Det synes dog kun at have drejet sig om henved kg til en værdi af op imod t mill. kr. p.a. Under krigen brød dette marked imidlertid sammen, og følgen blev igen, at talrige brug måtte indstille driften. Efter 1918 oparbejdedes efterhånden markeder i andre lande, cg produktionen steg langsomt påny, mindre som følge af nyanlæg end ved intensivering af driften. Udførselen voksede jævnt og nåede i 1937 ca kg. Peri ~ den var atter vanskelige år for dambruget, men siden har produktion og eksport været i jævn stigning. For tiden er ca. 200 ørreddambrug i drift med en årlig prod, ~;.ktion af godt ca. 3 mill. kg spisefisk, og udførselen nåede i 1954 ca. 3.3 mili kg til en værdi af ca. 21 mill. kr., hvoraf ca. 1/3 gik til UoS.A. De-t drejer sig således om ferske fiskevarer, hvis eksportværdi or så betydelig, at den i 1954 har overgået værdien af vor åleeksport ( ca. 15 mill. kr. ) og iøvrie:t også udførselsv~rdien nf ferske silr!

4 - 2 - (ca. 11 mill. kr.). Store værdier er bundet i de enkelte anlæg og i deres bestande af såvel moderfisk som yngre fisk. Da dambrugene for størstedelen forsynes med vand fra åer eller bække 9 og da de enkel te damme gennemgående er tæt besatte, blj.ver det meget enkel te anlæg/følsomt; for forureninger og forgiftninger :t der kan nå ind i dammene med fødevandet e~'trel e om Oir,~rfoy ~.,:.6.L ~..~.:.; af smitsomme sygdom me, der ad forskellige veje kan ramme bestanden. Med den tætte besætning kan smitten hurtigt brede sig og forvolde massedød med direkte økonomiske tab foruden de ule~per, afbrydelsen i det normale opdræt medfører. Det er da også først og fremmest ønsket om at opnå større sikkerhed imoc ~y~domsangreb, der har båret tanken om et forsøgsanlæg frem, idet man dog tillige fuldt ud indser, at en sådan forsøgsstation på mange andre felter ville kunne få værdi for de enkelte brug og for erhvervet som helhed. Allerede så tidligt som i 1906 fik magister c.v. Otterstrø~ som assistent hos daværende fiskerikonsulent Løfting,med støtte fra landbrugsministeriet indrettet 8 små forsøgsdamme ved Hansted vandmølle, og i de føleende 5 år gennemførtee i samarbejde med ferskvandsfiskeri +'o...: vll:lngen og med årligt tilskur,.. fra landbrugsministeriet - hvorunder fiskeriets anliggender da sorterede - bl.a. en række fodringsforsøg først i de nævnte damme ved Hansted og senere i damme, der lejedes på Elisedal dambrug. Hele foreta.('l'sndet var dog nærmest anlpgt for at høste nogle erfaringer til bru'~ for en mulig fremtidig etation for ferskvandsfiskeri~ Forsøgsdammene var kun i drift i sommermånederne. Udover forsøgsvirksomheden foretsges en del undersøgelse:r og gaves nogen vejledning ved- 1.'0re:11e :Co:r-2-f'.-'ld.ende.sygd om~an.gr;:: ') os deres bekmm:pej. e e., T... :...,_._ Tåre t 190B

5 - 3 - lsdede magister Otterstrøm tillige et fiskemester-kursus, som ferskvands fiskeriforeningen med ministeriets støtte lod afholde på Ladelund Land ~d brugsskole e S el v om f.~- rsøge;ne sluttedes i 1911, førtes dog undersøgelse~ -- og oplysningsarbejdet videre og er i virkeligheden ved siden af de biologiske fr:~ vano.sm:.dersøgelser stadig blevet praktiseret af magister Otter.._ strem ::ørst som Løftinge assistent og siden 1927 som tilknyttet Biologi.sk Station. Det kan her nævnes, at der som led i. oplysningsarbejdet i 1925 blev holdt en forelæsningsrække på Landbchøjskolen om ferskvandsfisk e~ riets forskellige former. Fra 1946 er arbejdet i de ferske vande varetaget af Biologisk Stations særlige afdeli _ ~ g for ferskvandsfiskeri og fra efter omorganisationen af fiskeri1..l.1.dt;...rsøgelserne - af Danmarks Fiskeri- og Hav ~Uldersøgelsers tilsvarende afdeling~ Efter magister Otterstrøms fratræden i 1952 ledes afdelingen nu af candomag$ Knud Larsen I adskillige tilfælde er del i de forløbne år ydet dambrugerne bistan?: med undersøgelser. ed plud.sel:i<~ l~dtruffen stor dødelighed ;~.. bestanden S 'Jffi følge af forureninger eller sygdamsangreb, og afdelingen har i det hele søgt at være til hjælp for dambrugerne, hvor disse stod overfor særlige vanskel 1 ghede~ ~ Det har dog som ftpst hj ~. til m:eax drejet sig om specielle cpgaver, der meldte sig fra t i t til a~1an, og om nogen egentlig 9 løbende f olsøgsvirks omhed har der i 1vert f ;-,ld ikke været tal e. G2 J.... I:.c::. f~gp :.: ~sc,...r:. ell r på afd ;.;.;J -:1_ 1 :.crens beh:ostnin~ ved særlige meddelelser er der ti~lige i irenesløb f1 ~ ferskvandsat delingens si~ udsendt instruktive a tikler,jm sygdomsformpr LC.:~ 2 c -::' c~s b ~k f-pl'yj'y')else C i det h e.~. e ud. ført et fagligt f'plysningsarbe ja~ i J. et omfang, f.. fdeli.. L-

6 - 4.,.. gen har k~mnet afse arbejdskraft, og den forhåndenværende fagpresse har været til rådighed. Heller ikke oplysningzarbejdet har derfor på nogen måde kunne ::; gennemføres tilstrækkelig systematisk og omfattende. Ønsket om at tilvejebringe et forsøgsanlæg~ der alene skulle arbejde med dambrugt:;ts problemer og som sådan ville kunne løse en rc:~k -- ke vigtige opgaver~ arbejdede sig efterhånden stærkere frem i erhver- ve ii og førte i 1938 til en henvendelse fra dambrugsorganic.ationerne t;il. de~ de;yærend.e ministerium f' er landbx ug og fiskeri om at ~~wtarte ei:; med statsstøtte drevet forsøgsda.11brug, eventuel t under overledelse af Biolcgisk Station'~.. Efter en række forhandlinger, hvor spørgsmålet nærmere uddyl;e,.<:> des, og også mulighederne for at finde en egnet lokal i t et for et for - søgsan2.æg blev berørt, greb krigsforholdene dog forstyrrende ind og Gagen blev foreløbig stillet i ber c ~ A. Udvalget for forsøgsdambrug nede.ættes. Kort efter fiskeriministeriets oprettelse tog imidlertid fiske~ riminied;er Ohr., Christiansen tanken op igen, og den 19 Q november 1948 afholdtes e-ti møde i ministeriet med repræsentanter for dambrugsorgani H2~-tionerns, fere.kvandsfiskeriforenid.gen cg Biologisk Station. Det fremgik af forhendlingerne? at fiskeriministeren erkendte~ at dam'brv.get med sin produktion og der...nes eksportværdi samt sine u.d,,. viklings::nu.1j_ghcde.r betød så meget na tionaj.økonomisk ~ a t det havde krav på rimeli.g he:::2syntagen fra myndighedernes o ide o 1\lf. l o ~1n1s~e~en var ogsa enig med organisationerne i, at der forelå. on række c;pgaver af betydning for damdriften, som kun en forsøgsinst5... tu-cion ku.r...ne tage o:p tj_l løsning Sagen kunne efter ministerens meni:.ls

7 - 5 - bedst fremmes i samarbejde med erhvervet, således at dette bar Fra erhvervets s j. de '-tc. J;' der YilJ i.ghed til at søge at finde et egnet damanlæg og stille dette med fornøden laboratorieplads og beboelse for forsøgsleder og medhjælp til rådighed for forsøgsvirksomheden. Mødet førte til nedsættelse af et udvalg med den opgave at udarbejde et ud.kast til plan og drift af et forsøgsdambrug på grundlag af erhvervets medvirken ved som nævnt at anviseog indrette et egnet dambrug, medens staten på sin side skulle forsøge at skaffe det videnskabelige arbejde udført. Som medlemmer af udvalget udpegedes to repræsentanter fo~ dambrugerne, nemlig fiskeriejer Abildgaard formand for Dansk Andels Ørredeksport og fiskeriejer N Jøker, Esbjerg, formand for de Danske Ørredeksportører, direktør for Bi :~)logisk Station, dr. H. Blegvad, afdelingsleder C.V. Otterstrøm og fuldmægtig Strubberg, fiskeriministeriet. Det kan her oplyses, at udvalget i de følgende år er undergået flere ændringer. I august 1951 døde dr. Blegvad, og hans efterf ølger som Dansk Biologisk Stations direktør, dr. Å. Vedel Tåning tiltrådte udvalget. I 1952 fratrådte afdelingsleder magister C.V. Otters trøm tjenesten og efterfulgtes som førnævnt i tjenesten som i udvalget af cand.mag. Knud Larsen. Fiskeriejer Abildgaard afløstes i 1951 som udvalgsmedlem af fiskeriejer Roldsgaard, og ved dennes død i 1955 /7ertog fiskeri e j er Hans Hansen, Fasterhol t P hvervet som udvalgsmed- -~.em. Udvalget holdt sit første møde den 8. december Man har først søgt nærmere at udrede de opgaver, der naturligt kunne søges løst i et fore.øgsc..nj. æg ~ for derved at få mere klarhed over arbe jdsfelto-t s omfe.ng og art samt dermed over de krav, gennem--~

8 - 6 - føt:.sl.sen af arbejdet måtte stille såvel til se:ve anlæget og dettes udstyr som til f ersøgelederens 1;o:yalj_fikat.ioner, såfremt hele virksom ~, heden skal få den tilsigtede værdi~ Man er herunder enedes cm, at følgende opgaver ~ il udgøre naturligt arbejdsfelt ~or en forsøgsanstalt. B~l ~~- f2~~!s~!~!!~!~!-~e~~jg!!~2f~ I. Egentlige forsøgsopgaver. l) Studier af damfiskenes sygdomsf~rmer og bekæmpelsesmulighederne. 2) Forsøg på at modarbejde. den : fte alt for store dødelighed blandt yngelen, navnlig i dennes første levetid i dammene. 3) Bestandsforædling. Tiltrækning af værdifulde, navnlig hurtigvoksende stammer og om muligt sådanne, der er mere modstandsdygtige overfor angreb af bl.a. drejesyge. 4) Forsøg med opdræt af andre arter end de hidtil almindelig anvendte. Foruden fiskearter som f~eks. sandart og sterlet kunne bl.a. krebs komme i betragtning. ~ Sterilisationsforsøg til fremme af væksten. 6) Fodringsforøøg 7) Den mest hensigtsmæssige opbevaring af foder. 8) Bevaring af levende fisk under transport. Ved indtrufne forureninger af fødevandet eller af vandet i selve dammene søges forureningens art fastslået, og eventuelle modforanstaltninger angives. Bl.ao vil det være en!)pgave at søge 'Okkert;vælningen modvirket. Angrebet optræder ofte i forbindelse med lano.vindingsarbejder, der berører fødevandet. Andre ulemper kan opstå bl.a. ved overdreven vækst af forskel-

9 - 7 - lige algeformer i dammene, uden at der dog er tale om egentlig forure~ ning. Årsagen til sådanne ulemper må ligeledes søges klarlagt og imødegået. III. Oplysningsarbejde. l) Konsulentvirksomhed. 2) Efterretningstjeneste (spredning af kendskab til forsøgsanstaltens resultater samt til erfaringer fra forsøgsarbejdet andre steder) 3) Kursus for fiskemestre (og dambrugsejere) B 2. Supplerende bemærkninger til de enkelte emner. ---~~-~~-~-~------~---~ ~ ~~----- Angående de enkelte punkter i denne oversigt skal yderligere anføres følgende: ad I. l. Sygdomsformer og bekæmpelse. SygdomsSlFJkenclelse (diagnose) og sygdomsbekæmpelse må naturligt blive en af hovedopgaverne for et forsøgsdambrug. En række sygdomsformer er desværre velkendte for dambrugerne, og nogle har optrådt så længe, som dambrug har været drevet her i landet. Selv om der i nogle tilfælde kan gennemføres en ret virksom bekæmpelse, s ~v ncs ved andre sygdomsangreb tilstrækkelig viden om sygdomsvolderen og smittevejene, og der kan derfor ikke sættes effektivt ind, når angrebet viser sig. Selv hvor smittekilden og -vejen er kendt, kan det af andre grunde med de hidtil kendte metoder være overordentlig vanskeligt at holde ondet nede. I det følgende skal gives en kort nversigt over nogle af de vigt igsr e e:yg lome; f orm~l' & J::..atur: A. Sygelige tilstande forår~pr:ot. dj ~ :: l~ u....z IJ c ;j:~~rfcrjl~d~:r:.. af det vand, fisken lever i. Fcrgiftnine-:I'y n~vnlig stammende fra giftstoffer, der :forurener

10 - 8 - det vandløb, der føder dammene. Kvælning. Navnlig ørredarter er meget følsomme for iltm~ngel, der under forskellige forhold kan opstå i dammene. Dykkersyge Jernforbindelser i vandet kan også, hvor vandets surhedagrad er ret stor, skade fiskebestanden. opstår, når vandet overmættes med ilt, hvad der kan ske under stær~solskin i damme med store bevoksninger af trådalger. B. Sygelige tilstande, fremkaldt ved ernæringsfejl. Mangelsygdomme, ved for ensidig fodring. Overfedning, der skyldes uhensigtsmæssig fodring, svækker bl.a. moderfiskenes ægproduktion. Afsmag. Hvor visse blågrønne alger optræder massevis, kan c. Egentlige sygdomme. damfisken få afsmag. Bakteriesygdomme.Tarmbetændelse opstår navnlig ved brug af ikke ganske friskt foder eller ved overfodring, når spildet ligger og rådner på dambunden. Faren er her naturligt størst i sommertiden. FurunkuloseL en smitsom byldesyge, optræder nu og da i ørreddamme. I regelen ikke dødelig, men fiskens Virussygdomme. ydre skæmmes. En form af disse sygdomme er blevet ret stærkt udbredt, eller i hvert fald først erkendt i de sidst& &r og har forårsaget meget store tab. Såvel bakterienavnlig somjvirussygdomme er vanskelige at erkende, men her er utvivlsomt et felt, hvor det vil lønne sig at sætte under:;~ ø g 3 1se ind.

11 f Mikroskopiske dyriske snyltere. Drejesyg~ en af de alvorligste plager for dambruge- ne. Sygdomsvolderen er et sporedyr, der navnlig angriber bruskvævet bl.a. kraniebrusken. Den farvolindivider sorr regel misdannes, når de der ofte stor dødelj_ghed, medens de overlevende/vokser til. Drejesygen har plaget ørreddambruget gennem mange år, men det synes dog nu, efter ihærdigt Andre encellede dyr. arbejde af specialister og praktikere muligt at hæmme sygdommens udbredelse. Den spæde yngel, der ligger tæt pakket i klækkebakkerne, er ofte udsat for angreb af infusionsdyr, der beskadiger huden. Også hos den større yngel i dammene forekommer svære hudlidelser (fiskefnat) Orme. fremkaldt af infusionsdyret Lchthyophthirius. Visse iktelarver borer sig ind i fisken, føres rundt med blodstrømmen og angriber øjne (blindsyge),hjerne eller hjerte. s~rlig yngelen er udsat. Visse fugle og snegle er her mellemværter. Snyltesvampe. Ichthyophonus angriber indre organer. Fiskene kan.. Skimmel. blive tumlesyge. Angrebet synes at have bredt sig de senere år. Skimmelangreb er næppe en selvstændig sygdom, men angrebet sætter ind, hvor fiskens hud er blevet beskadiget. Optræder også hyppigt i klækkebakkerne og giver i det hele stedvis følelige tab. Denne oversigt over forskellige mere eller mindre hyppigt forekommende sygdomsformer er langt fra fuldstændig, og desuden kan man vente fra tid til anden at stå over for hidtil ukendte sygdomstilstande, men den er tilstrækkelig til at vise, at ørredavleren stadj~

12 må regne med en talrig skare sygdo:æsvoldere såvel mikroorganismer som større; i regelen snyltende former. Som før nævnt står dambruget i nogle tilfælde ikke hjælpeløst med hensyn til bekæmpelsesmidler. Hele området: Fiskesygdomme og deres bekæmpelse er jo ingenlunde noget uopdyrket felt. Tværtimod har dygtige specialister og fagfolk fra velindrettede institutioner i flere lande gennem årene sat et stort arbejde ind her. I så høj grad som mulig bør erfaringerne fra undersøgelserne andre steder samles og nyttiggøres og de der opnåede resultater efterprøves under danske forhold. Forsøgslederen bør derfor være vel erienteret også for at undgå at tage opgaver op 9 som allerede er løst her eller andre steder. Dette gælder selvsagt i almindelighed for anstaltens arbejde og ganske særlig over for arbejdet med sygdomme. Det kommer derfor i ethvert tilfælde i første række an på at nå til en sikker bestemmelse (diagnose) af den pågældende sygdoms karakter, hvilken sygdomsvolder eller anden årsag til den sygelige tilstand,det drejer sig om, idet det må forudsættes, at forsøgslederen er fortrolig med den nødvendige undersøgelsesteknik, og at det fornødne udstyr er eller dog efterhånden kommer til rådighed. Derefter kommer spørgsmålet om, i hvilket omfang modforanstaltninger allerede er kendt eller i det hele er mulige. Det tør forventes, at der bliver adgang for forsøgslederen til at søge råd og vejledning, foruden som f e.~. nævnt hos Danmarks Fiskeri- og I-I c~.rundersøgelsar. t j ll.ige hos andre af de institutioner d.er her i landet har :å;rbe j det med fiskesygdomme, bl. a. Sta.tenS ; ~ v:et ;e ':P~'næ:re Serumlaboratorium. at varetage Som et :n0dvend.~~ gt led i undersøgelsesarbejdet må anlægget foruden /de egentlige sygdomsundersøgelser +illige være indstillet på at kunne

13 foretage mere enkle målinger og analyser til bedømmelse af vandets fysiske og kemiske karakter. En række af disse målinger, bl.a. af temperatur, iltindhold og surhedsgrad kræver trods deres vigtighed hverken større apparat c:r eller særlig teknisk uddannelseo Drejer det sig om videregående kemiske analyser, vil det vel og~ så her være rimeligt og muligt at etablere et samarbejde med laboratorier, der i forvejen er indstillet på sådanne undersøgelser, f.eks. Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. Forsøgsbruget bør dog arbejde hen til selv at kunne løse også de kemiske opgaver. ad 2: Forsøg på at modarbejde de store tab af yngel i den første levetid. Medens der nødvendigvis må gå en vis tid, inden forsøgsanstalten bliver i stand til at sætte fuld kraft ind på sygdomsbekæmpelsen, vil der formentlig hurtigt kunne tages fat på forsøg med mere hensigtsmæssige fremgangsmåder - f.eks. opdræt i trug (med badning) af ældre, såkaldt' -strakt yngel - for at undgå den store dødelighed blandt yngelen, når denne fra klækkehuset sættes i danmene og skal indstille sig på de ændrede levevilkår. Sålænge man ikke har fuld forståelse af årsagen eller årsagerne til det stærke svind, der i mange dambrug sker i bestanden af yngel og til tider også af sættefisken under damlivet - selvsagt bortset fra de tilfælde, hvor påviselig sygdom af en eller anden art spiller ind -kan de modforanstaltninger, der søges truffet, ikke blive tilstrækkelig virksomme. Emnet må derfor skønnes at være et påtrængende problem egnet til behandling i forsøgsanstalten og tillige en opgave, der må kunne tages op blandt de første. ad 3: Bestandsforædling. Forædlingsarbejdet må siges at være en rimelig opgave for forsøgsvirksomheden, fordi en rationel bestandsforædling utvivlsomt rummer rige muligheder for erhvervet. Man må dog gøre sig klart, at forædlings --

14 arbejdet mere end andre opgaver er et arbejde på langt sigt. Ørredformerne er velegnet til krydsningsforsøg, og selve udklækningen skulle ingen vanskeligheder volde, derimod vil selve opdrættet og udvalget af de væksttyper, der skal arbejdes videre med for at nå til faste stammer og praktisk anvendelige resultater, nødv~nd.igvis tage en rum tid, fordre megen plads og stille særlige krav til lederens evne til at behandle arvelighedsproblemer. Det vil imidlertid være af stor værdi, at der snarest lægges en foreløbig plan for dette arbejde, og at indledende forsøg kommer igang. Formentlig vil der også på dette område kunne blive tale om et samarbejde mellem fiskeriundersøgelserne samt med akvarieanlæggene på C~arlottenlund slot i hvert fald til de forberedende arbejder. a.~ 4: Opdræt af andre arter. Forsøg med opdræt af andre arter end ørredformerne vil muligt kunne få praktisk betydning, og det drejer sig her om forsøg, hvoraf nogle formentlig uden større vanskeligheder eller forberedelse vil kunne påbegyndes, såsnart forsøgsanstalten er til rådighed, ad 2: Sterilisationsforsøg. Fisk, der af en eller anden grund er sterile, vokser erfaringsmæssigt hurtigere end normale og opnår tillige bedre kondition. Det bør derfor undersøges, om det er praktisk muligt at gennemføre sterilisation af fisk til opdræt i større omfang. ~~:. 6 ~ Fodringsfors øg. Selv om praksis gennem sine erfaringer har fundet frem til visse normer for foderets sammensætning og fodermængden under forskellige forhold, vil det utvivlsomt blive af værdi for erhvervet at få større klarhed og sikkerhed med ~ensyn til den mest hensigtsmæssige fodringsform, således at der kan fastlægges bestemte retningslinier for anvendelse af

15 de' forskgllig~ slags foder til opdrættets forskellige alderstrin og året rundt. En vanskelighed består måske deri, at nogle brug for stør Btedelen er afhængig af det foder, der i øjeblikket er i handelen, men det skulle vel være muligt at nå til klarhed over, hvad der kan og bør gøres for at undgå for megene ensidighed og bøde på det tilbudte foders eventuelle uheldige sammensætning. Hvorvidt det måtte være muligt at producere og med fordel anvende naturfoder i større omfang, f.eks. ved stort anlagte daphniekultur8r, må også kunne prøves nærmere i forsøgsanstalten. Hele fodringsspørgsmålet hører i hvert fald til de emner, forsøgsvirksomheden ville kunne tage op til behandling uden større forberedelse. ad 7; Opbevaring af foder. Ligeledes et spørgsmål, der hurtigt ville kunne tages op. Også på dette område har dambruget utvivlsomt allerede mange erfaringer, men man skulle dog mene, at det ville have betydning eksperimentelt at kunne finde frem til de former for opbevaring, der under de givne forhold og under hensyn til foderets art ville være at anbefale den enkelte bruger. ~d 8~ Bevaring af levende fisk under transport. Formentlig er man allerede erfaringsmæssigt nået til hensigtsmffissige fremgangsmåder, men i givet fald skulle der intet være i vejen for, at forsøgsanstalten også her kunne blive til nytte med eventuelle forsøg og vejledning. Bl.a. bør den i U.S.A. anvendte behandling med ::fatriumamytal ved transport af levende fisk efterprøves. Udover det egentlige forsøgsarbejde er der på side 6 og 7 nævnt 2 grupper opgaver, nemlig forurening~undersøgelser i videre forstand

16 samt oplysningsarbejdetf der begge naturligt falder indenfor en forsøgsanstalts arbejdsfelt~ Angående disse opgaver skal her yderligere anføres: ad II Undersøgelse af forureninger og andre forhold, der forårsager ulemper i dammene. Undersøgelser af denne art må naturligt først og fremmest tage sigte på at rette forekommende ulemper i selve forsøgsanlægget, men det må derudover ventes, at anstalten - i hvert fald efterhånden - bliver i s tand til at yde de arbejdende dambrug virksom bistand også på dette vigtige område. Særligt med hensyn til forureningsundersøgelser er der i tidens løb ydet støtte fra de ferskvandsbiologiske institutioner til flere hårdt ramte dambrug. Man tør regne med, at en sådan bistand fremdeles vil stå til r&dighed i hvert fald i særlige tilfælde, og det vil for forsøgsanlægget, når dette efterhånden kommer med også i forureningsundersøgelserne, være af største værdi at kunne drage nytte af et samarbejde s ~velsom af de allerede foreliggende erfaringer. Selv om den her nævnte side af hjælpearbejdet vel nærmest falder ind under den i det følgende cimtal te konsulentvirksotnhed, er sagen dog tillige berørt her for at præoisere, at forsøgsanstalten må arbejde hen til også at kunne varetage de her fornødne analytiske o.a. undersøgelser, jfr. bl.a. bemærkningerne på side 11. :.9:,_ ~--II. Oplysningsarbejdet. c.rl ~.:;, Konsulentvirksomhed. Denne vil kunne blive en betydningsfuld del af forsøgsanstaltens virksomhed, efterhånden som lederen får fornøden erfaring i og ~verblik over dambrugets mange problemer. Ikke mindst, hvor det enkelte brug står over for pludselig indtrædende sygdomsanfald eller store tab i bestanden af andre årseger, vil det være af megen værdi, at sagkyndig undersøgelse

17 på stedet kan foretages med kortest varsel,og bistand iøvrigt ydes, hurtig indgriben fra anstal tens side forudsætt{.r imidlertid, at der er bil til rådighed. ad 2. Efterretningstjeneste og ad_]~ Oplysningsarbejde. De resultater og erfaringer, der efterhånden opnås i forsøgsanstalten gøres snarest almindelig bekendt i en praktisk anvendelig form. Det er tidligere nævnt, at forsøgsarbejdet i andre lande følges, og hvad der herved måtte fremkomme af interesse,maddeles ligeledes i så let tilgængelig form som muligt. Sådanne oplysninger og meddelelser kan gives enten gennem fagbladene eller ved særlige meddelelser fra forsøgsdambruget, udsendt når egnet stof foreligger. I forbindelse med oplysningsarbejdet står spørgsmålet om tilrettelæggelse af kursus for fiskemestre. Der har tidligere været ønsker fremme om et sådant kursus, og der blev som foran nævnt allerede i 1908 forsøgsvis afholdt et få dages kursus. Forsøget er dog ikke blevet gentaget, men det er fremdeles erhvervets hensigt at få spørgsmålet løst, såsnart forholdene gør det muligt. Når forsøgsdambruget kommer i drift, vil man der få mulighed for at supplere skolingen i det rent praktiske dambrugsarbejde med et indblik j _ de muligheder, et vel ledet forsøgsarbejde byder for at komme prakeis til hjælp såvel ved forekommende vanskeligheder som ved at fin- 9-e nye veje for erhvervet. Det er jo i det hele en grundbetingelse for anlægeta virksomhed, at anstaltex~ i sit arbejde stadig står i den nøjeste kontakt med det praktiske dambrug og dettes problemer. Med de erfaringer, der vindes herved som gennem selve forsøgsresultaterne, skulle der kunne gøres en værdifuld indsats også i kursusarbejdet til gavn for deltagerne, der

18 skal dygtiggøre sig til det praktiske arbejde 1 såvel som for anatalten selv. Det er dog klart, at der vil gå nogen tid, før forsøgsanstalten kan påtage sig deltagelse i kursusarbejdet. I det foregående er der nærmere omtalt en række opgaver, dambrugserhvervet længe har ønsket hjælp til at løse, og andre vil sikkert melde sig, efterhånden som hele forsøgsarbejdet kommer i god gænge. Udvalget er enig i, at opgaverne er så krævende, at de kun kan. tages op i et velegnet, særligt forsøgsanlæg og under en tilstrækkelig kyndig ledelse, såfremt resultaterne skal blive sikkert underbyggede og få den værdi for praksis, der tilsigtes. Man har derefter ud fra det påtænkte forsøgsarbejdes omfang og karakter nærmere overvejet, hvilke krav dette skønnes at ville stille til forsøgsledernes kvalifikationer, og skal herom anføre følgende. c. ~2E~~~~!~~~~~~!-!~!!!!as_2g_f~s!!s~-~!~±!!!~1!2~~~~ Da man på mødet i november 1948 orienterede sig foreløbigt i betimeligheden af oprettelse af et forsøgsdambrug og skitserede rammerne for et sådant, synes der at være regnet med den mulighed, at den nødvendige, videnskabelige bistand skulle kunne ydes af fiskeriundersøgelsernes - daværende Biologisk Stations - ferskvandaafdeling. Denne institution har som foran omtalt gennem årene givet dambrugerne råd og vejledning, især hvor de stod over for særlige vanskeligheder, men det har dog hidtil kun drejet sig om begrænsede opgaver, der som nævnt fra tid til anden skulle løses. Når det nu som her kommer til at dreje sig om et særligt forsøgsanlæg med tilrettelæggelse og gennemførelse af stadig løbende areejder, der kræver dagligt tilsyn, stiller sagen sig anderledes. Fiskeriunder-

19 17 - søgeleerne har fuldt op at gøre på sit egentlige arbejdsfelt i de fri vande, og der vil ikke kunne afses tid for det forhåndenværende personale til tillige at gå ind i et forsøgsdambrugs arbejde. Her må en daglig, sagkyndig ledelse til, for at forsøgene kan gennemføres forsvarligt og få den tilsigtede værdi. Forsøgsledelsen vil kræve sin mand fuldt ud og må derfor blive en ganske selvstændig opgave, selvom lederen under en eller anden form får tilknytning til fiskeriundersøgelserne. Det tør i alle tilfælde forventes, at der fremdeles fra fiskeriundersøgelsernes side vil kunne ydes dambrugserhvervet støtte som hidtil over for særlige tilfælde, og at der også vil kunne gives forsøgslederen råd og vejledning samt adgang til de hjælpekilder, undersøgelserne råder over, bl.a. i form af forsøgsakvarier, løbende tidsakriftlitteratur, bibliotek m.m. Med hensyn til den særlige stilling som forsøgsleder, det således bliver nødvendigt at regne med,. ~å der i betragtning af det foran anførte om de opgaver, det vil være ønskeligt og naturligt at få behandlet i forsøgsanstalten, formentlig stilles følgende krav til lederens faglige kvalifikationer: l) Fortroligt kendskab til biologi og biologisk undersøgelseateknik. 2) Sagkundskab med hensyn til fiskesygdomme, deres diagnose og bekæmpelse. 3) Nogen kendskab til praktisk dambrug. 4) Evne til planlægning og gennemførelse af rationelt forsøgsarbejde, dels i fo~bindelse med sygdomsundersøgelserne, dels iøvrigt tilsigtende dambrugets fremme, f.eks. gennem de forannævnte foåringsforsøg, opdræt af nye emner for dambruget, fremavl af forædlede stammer m.m. Det er næppe at vente, at der i hvert fald for tiden kan findes en ledig, fuldt uddannet person til lederposten. Der vil dog formentlig heller intet være i vejen for at begynde arbejdet med en leder,

20 der er videnskabelig skolet biolog, cand.mag. eller magister, og dermed har de grundlæggende teoretiske forudsætninger for forsøgs- og undersø-. gelsesarbejde. Han må så efterhånden supplere sit kendskab ved studierejser og specialkursus. Af stor.værdi vil det være og navnlig i de første arbejdsår, at han som nævnt kan påregne sagkyndig råd og vejledning fra fiskeriundersøgelserne. Der må regnes med, at arbejde~ i den første tid for lederens vedkommende må blive overvejende forberedende og orienterende, men det skulle dog være muligt ret hurtigt at kunne tage fat på nogle af de før nævnte opgaver, der ikke kræver større foranstaltninger. Eørgsmålet om medhjælp. Det må forudses, at forsøgslederens tid vil blive så optaget af forsøgenes tilrettelæggelse og undersøgelsesarbejdet, i den første tid J:illige.af. studierejser samt efterhånden også af konsulentvirksomheden, at han ikke til stadighed kan være til rådighed for det daglige arbejde i anlæget. Det bliver derfor formentlig nødvendigt, at der samtidig med lederen antages en medhjælp, enten laborant eller assistent. Af denne bør da kræves: l) Indgående kendskab til praktisk dambrug, samt 2) at han er i stand til og villig til - efter lederens nærmere anvisning - at udføre det forefaldende daglige, praktiske arbejde ved forsøgenes gennemførelse samvittighedsfuldt og forsvarligt. De-t vil formentlig tillige vise sig nødvendigt at have.kontorhj ~~ til rådighed. Efter at have behandlet spørgsmålet om forsøgslederens kvalifikationer m.m. skal der i det følgende redegøres for de krav, der må stilles til selve forsøgsanlægget, for at dette kan anses som vel egnet til formålet samt for bestræbelserne fra organisationernes side for at

21 finde og stille et egnet anlæg til rådighed. D. E:~!:~~~~!~!-2~-~!_!!!!~~-~!!-E~~~~!!~~-!2!f~!!!~!-f.2E_f.Q!:~~g~- 9:!:!~!:~~~~:. En grundbetingelse for hele sagens løsning er det naturligvis, at der kan rådes over et anlæg velegnet til formålet både med hensyn til vandtilførsel, plads til forsøgsdamme, passende laboratorium og boligforhold, idet der dog forudsættes en gradvis udbygning af anlægget. Det vil ikke være forsvarligt at søge at skaffe de midler og den sagkundskab til veje, der kræves til et forsøgsarbejde på længere sigt, medmindre det anlæg, der stilles til rådighed, findes absolut velegnet af sagkundskaben. Nærmere bestemt må der således kræves følgende: l) Såfremt forsøgsanlægget ønskes lagt ved et vandløb, må der året rundt være tilstrækkelig forsyning af sundt vand. 2) Der må af hensyn til smittefaren ikke findes arbejdende dambrug højere oppe ad samme vandløb. 3) Da der blaa. skal arbejdes med fiskesygdomme i forsøgsanlægget, vil det være uheldigt, såfremt der findes dambrug neden for forsøgsanstaltenfj 4) Der må påregnes anlagt et mindre antal damme af forskellig størrelse, og der må være plads til udvidelse, efterhånden som forsøgsarbejdet kræver dets 5) Blea. under hensyn til de forsøg, der ventes anstillet vedrørende behandlingen af fiskesygdomme, vil det være nødvendigt, at der er adgang til borevand på stedet, således at en motorpumpe kan forsyne såvel forsøgsakvarier som mindre forsøgsdamme uden forbindelse med den del af anlægget, der forsynes med vand fra åen. 6) At der indrettes beboelse for det daglige tilsyn, og der bør være

22 20 - muligheder for, at der ligeledes kan indrettes bolig for forsøgslederen. Det er dog muligt, at denne i den første tid, når enklere forsøgsrækker er sat i gang, kan overlade det daglige tilsyn til assistenten og selv må anvende størstedelen af sin tid på videre uddannelse, bl.a. på studierejser. Boligspørgsmålet for forsøgslederen skulle derfor eventuelt først blive aktuelt efter nogen tids forløb. 7) Undersøgelserne kræver endvidere plads til indretning af laboratorium med elektricitet, varme og vand indlagt ( eventuelt trykluft). Tillige et arbejdsv~relse i forbindelse med laboratoriet, mørkekammer, rum til magasin og redskaber (værksted), kølerum m.m. 8) Arbejdet i laboratoriet kræver udover de faste installationer, skabe, borde og reoler et ret omfattende udstyr. Der vil efterhånden være brug for~uøtrumenter til dissektion, mikroskoper, akvarier,forskelligt analyseudstyr, kemikalier, måleapparater, fin og grov vægt, glasvarer, termostat, mikrotomer.m.m. Efter et rent foreløbigt overslag vil det dreje sig om en anskaffelsessum på op imod kr., men det er tanken, at laboratoriet først får det nødvendige udstyr efterhånden, som opgaverne kræver det, og lederen finder det nødvendigt. Man kan dog ikke undlade stærkt at fremhæve, at et mindre beløb må stilles til rådighed straks til anskaffelse af det mest nødvendige værktøj, for at arbejdet overhovedet kan komme i gang. Der må endvidere påregnes anskaffet noget kontorinventar, kortmateriale, håndbøger og anden litteratur. For litteraturens vedkommende gøres opmærksom på, at en del håndbøger og specialværker navnlig af ældre dato vil kunne udlånes af fiskeri undersøgelserne. Man kan vel ikke helt se bort fra den mulighed, at det anlæg, der bliver valgt, ikke i længden vil vise sig fuldt ud egnet til formålet, bl.a. kunne jo forholdene i det vandløb, der forsyner anlægget,

23 ændres ugunstigt. Også den mulighed, at der senere frembød sig lejlighed til at erhverve en lokalitet, der bød forsøgsvirksomheden endnu bedre vilkår, kunne vel tænkes at komme til at foreligge. Både i betragtning heraf og for at vinde erfaring i det hele med hensyn til stedets egnethed vil det formentlig være heldigt foreløbig kun at lægge vægt på forsøg med begrænset forsøgsperiode og ikke gå til større installationer, indretninger og dyrere anskaffelse af laboratorieudstyr, end der vil være absolut nødvendige for de første år. Forskellige Dambrug bringes i forslag. Under udvalgets første møder bragtes enkelte dambrug i forslag som mulig$ egn~etil forsøgsvirksomheden, bl.a. Frijsendal. Fra biologisk side blev der dog rejst indvendinger, der gjorde det klart, at ingen af de nævnte lokaliteter kunne anses for egnede. Organisationerne bestemte da at ville søge at finde et egnet anlæg andre steder i landet, men meddelte efter nogen søgen under 30. juli 1949, at man bl.a. på grund af stigende priser på dambrug fandt tidspunktet ugunstigt til erhvervelse af en ejendom til forsøgsanlæg, hvorfor sagen foreløbig ønskedes stillet i bero. Først i begyndelsen af 1953 mente man at have fundet en egnet lokalitet, nemlig Lille Vejen Mølle. På en del af anlægget tænktes anlagt et arbejdende dambrug og på den øvrige del skulle forsøgsanlægget kunne anbringes. Ved besigtigelse, hvor bl.a. dr. Tåning og magister Larsen deltog, fandtes stedet ret velegnet, forsåvidt vandforsyning, beliggenhed og pladsforhold angikj tillige fandtes der på stedet bygninger, der gav mulighed for indretning af såvel beboelse som laboratorium m.m. Der viste sig imidlertid senere vanskeligheder ved at erhverve ejendommen, idet den indtil videre kun kunne benyttes på lejemål for en række ad gangen. Under disse omstændigheder opstod der betænkelig-

24 heder ved at binde kapital i anlæg på dette sted. E. Brøns Mølle erhverves. Organisationernes udvalg fortsatte imidlertid bestræbelserne for at finde en anden, egnet lokalitet og meddelte medio marts 1954,at en sådan formentlig nu var funden, idet ejendommen Brøns Møllet der var til salg, bød gode betingelser for damanlæg og gunstige pladsforhold med hensyn til beboelse og laboratorieindretning. Brøns Mølle ligger ved åen af samme navn, oa. l km ovenfor Brøns by og ca. 5 km fra åens udløb i Vesterhavet indenfor Rømø. For tiden findes der intet dambrug ved.åsystemet ovenfor Brøns Mølle. En besigtigelse, som af delingsleder Knud Larsen og fuldmægtig Strubberg foretog sammen med organisationernes udvalg den 26. marts, bekræftede, at stedet bød gode betingelser for selve damanlæget og gode pladsforhold iøvrigt. Åvandets beskaffenhed og åens vandføring. Det neget vigtige spørgsmål om hvorvidt åvandet var egnet som fødevand for dambruget, kunne imidlertid ikke afgøres alene ved besigtigelse, og det aftaltes derfor, at der skulle foretages kemisk analyse af vandets beskaffenhed og indhentes oplysninger om åens mindstevandføring. nemlig: Den 27. april tog QUISTS Laboratorium, Aarhus, 8 vandprøver, l i Brøns å, lige ovenfor mølledammen, l i Brøns å, højere oppe i vandløbet, ca. 3 km ovenfor mølledammen, samt 6 prøver i forskellige tilløb, ca. 3-6 km ovenfor møllen. Prøverne analyseredes for iltindhold, hårdheds- og surhedsgrad, indhold af jern- og svovlforbindelser m.m. De detaillerede analyseresultater er anført på bilag 1.

25 23 Fiskeriundersøgelsernes ferskvandsafdeling udtaler efter gennemzyn af analyserne, at åvandet må karakteriseres som væsentlig bedre egnet til formålet end meget af det åvand, der andre steder i Jylland anvendes til forsyning af dambrug, der er derfor efter afdelingens skøn intet i analyserne, der gør det betænkeligt at anvende åvandet i forsøgsanstaltens damme. E~ for driften særlig vigtigt punkt er jo den vandmængde, der vil være til rådighed året igennem og da navnlig i den for ethvert dambrug kritiske periode, den tørre årstid, d.v.s. juni - august. Angående åens vandføring er der derfor gennem Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Slagelse indhentet nogle oplysninger, der er anført udførligt i bilag 2. Oplysningerne er baseret på målinger, udført i løbet af sommer og efterår 1954, men i dette tidsrum var nedbørsmængde usædvanlig stor, og de fundne værdier for afstrømningen kan derfor kun i mindre grad tjene til at dømme om den normale eller den minimale sommervandføring. Afdelingen mener dog efter forsigtigt skøn at kunne anslå den normale vandføring i sommertiden til omkring 200 l/sek. og mindstevandføringen til henved 100 1/seke Navnlig mindstevandføring synes vel lav for en intensivere drift af anlæget, men det er ikke udelukket, at afdelingens skøn vil vise sig at være vel forsigtig, i hvert fald omfatter de foretagne målinger kun et ret kort tidsrum af et enkelt år. Efter erfaringer fra forår og sommer 1955 har vandføringen været tilstrækkelig for de allerede i drift værende damme. Til nogen vejledning ved bedømmelse af kravene til mindstevandføring kan måske tjene nogle oplysninger, der fremgår af landvæsenskommissions-behandlinger af sager vedrørende dambrug kontra vandingsan-

26 læg. Det drejer sig om følgende dambrug: Store Vejen Mølle (ved Vejen å) samt Langkær og Stampen fiskerier ved Brande å. Store Vejen Mølle-anlægget rummer oa. 50 damme med et vandareal på ca m 2 og en årsproduktion på omkring kg ørred. Middelvandføringen skønnes for juni/august til i gennemsnit 470 l/sek. og mindstevandføringen til 230 l/sek. (828m3/ t). Dambrugsejerne har under sagen hævdet, at vandforbruget ved de ansøgte vandingsanlæg (2 regnkanoner), såfremt der ikke gives tilladelse til samtidig benyttelse af begge regnkanoner, vil formindske åens vandføring med indtil 8% i de dage, der pumpes. Dette vil betyde et årligt tab ved mindre produktion på ca kr. Den overlandvæsenskommission, der behandlede sagen, afgjorde den - i marts derhen, at der for en 10-årsperiode gives den ene bredejer ret til oppumpning af højst 60m3/time i 8 timer om dagen på dage med ulige datoer, medens den anden bredejer får ret til oppumpning af højst 48m 3 /time i 8 timer om dagen på dage med lige datoer. Der skulle således i den tørre tid blive omkring 210 l/sek. til rådighed for dambruget i den tid, der pumpes. Angående erstatningen udtalte kendelsen bl.a. følgende: Under hensyn til, at de foreliggende målinger viser, at mindste -vandføring i den 24-årsperiode, målingerne omfatter, halvdelen af årene har ligget ~ og i den øvrige halvdel und~r gennemsnittet i perioden, skønner kommissionen det usandsynligt, at oprettelsen af regnkanonerne hvert_!r skulle medføre tabsgivende indgreb i dambrugets produktion, og da der alene kan være tale om erstatning indenfor den lo-årsperiode, hvori regnkanonerne overhovedet kan tillades, må erstatningspåstanden i hvert fald reduceres væsentligt. Hertil kommer, at da størstedelen af det til oversprøjtningen benyttede vand må antages at fordampe for plantevæksten, vil der i medfør af 42 i vandløbsloven

27 - ~5 - ikke kunne blive spørgsmål om godtgørelse for dette vandtab, idet kommissionen finder den ommeldte bestemmelse anvendelig såvel på vandingsanlæg ved opstemning og overrisling som tillige på oppumpning og spredning af vand ved mekanisk kraft. Ved kendelsen blev der da tilkendt dambruget en erstatning på kr ,- for hele 10-årsperioden. Langkær og Stampen fiskerier ligger oa. 2 km fra hinanden ved Brande å. Disse anlæg, der drives under et, rummer ca. 40 d~e hver med en samlet årsproduktion på omkring kg. Vandarealet i Langkær fiskeri (ca. 40 damme) er i 1946 opgjort til ca m 2 og i Stampen fiskeriet (ca. 40 damme) til ca m2. Vandføringen i Brande å ved Langkær fiskeri er den 6. september 1949 målt til 210 l/sek. (750m3 pr. time). Fiskeriejerne gør i denne sag gældende, at produktionen er indrettet på benyttelse af hele vandløbets sommervandføring, og der regnes med, at benyttelsen af den ansøgte regnkanon vil,formindske vandføringen til dammene med 11-12%. Produktionen må derfor nedsættes med et tab af nettofortjeneste på omkring kr ,-, hvilket tab kræves erstattet. Kommissionen erkender i sin kendelse af 1953, at fiskeriet i væsentlig grad må basere produktionen på åens sommervandføring, samt at generalomkostningerne ikke vil blive påvirket nævneværdigt i tilfælde af en produktionsnedsættelse på omkring lo%, således at der i aå tilfælde ville påføres dambrugene et ikke uvæsentligt tab. Kommissionen finder imidlertid, at fiskeriets benyttelse af vandet må være underkastet en vis naturlig, mindre begrænsning, der følger af de øvrige bredejeres adgang til vandets benyttelse. Oprettelse af den ansøgte regnkanon tillades for tiden l. april-

28 l. oktober, dog således at den vandmængde, der oppumpes, ikke må overstige 60m3 pr. time for ialt 600 pumpetimer årligt. Der må højst pumpes 6 timer i døgnet. Tilladelsen gælder foreløbig for 10 år. Med hensyn til spørgsmålet om vandføring bemærkes, at der er intet oplyst om, hvorvidt de 210 l/sek. kan betragtes som åens normale vandføring i september, og nogen mindstevandføring er ikke oplyst. Ifølge sagens natur er det umuligt på forhånd at afgøre, hvorvidt oprettelse af vanding_sanlægget faktisk vil påføre fiskerierne noget tab, alene fordi den fremtidige vandføring og behov for kunstig vanding ikke kan forudses. Såfremt det imidlertid antages, at de 210 l/sek. (750 m 3 -time) er mål for vandføring i den tørre tid, skulle den vandmængde, der bliver til rådighed for dambrugene i denne periode, da være 210 l/sek. minus de 8% (ca. 17 l/sek. eller 60m3/time), pumpningen må berøve åen, eller ialt ca. 193 l/sek. En sådan oppumpning må efter kommissionens opfattelse også i den tørre tid lade tilstrækkeligt vand tilbage til~ at dammene kan drives med uændret kapacitet,og vil således ikke påføre fiskeriejerne tab. Sammenholder man udfaldet af disse sager, ses det, at et så stort dambrug som Store Vejen Mølle ikke synes at kunne arbejde med helt uændret kapacitet ved en mindstevandføring på omkring 200 l/sek., medens forholdene antagelig stiller sig noget gunstigere for de 2 mindre anlæg, Langkær og Stampen fiskerier, idet dog bemærkes, at her intet mærmere vides om driftens forløb siden Alle disse 3 fiskerier råder i hvert fald over større vandmængde, end der synes at kunne blive tale om for Brøns Mølle-anlægeta vedkommende. Evorvidt det vil være praktisk muligt at supplere dette anlægs vandforsyning i større mængde med vand ved boring, er et åbent spørge-

29 mål. I mindre mængde er sådant vand imidlertid allerede til stede og vil eventuelt kunne anvendes, dersom særlige forsøg kræver det. Det skal dog henstilles, at det allerede i forsøgstidens første år undersøges, i hvilket omfang det vil være muligt at skaffe borevand. F. Udvalgets skøn over Brøns Mølles muligheder som forsøgsanlæg. Brøns Mølle erhvervedes i foråret 1954 af dambruger-organisationerne, repræsenteret ved I/S Dansk Forsøgsdamkultur. Den fornødne opstemningsret blev opnået ved landvæsenskommissionskendelse af 2. maj Ejendommens areal andrager ca ha., således at der uden vanskelighed kan anlægges ca damme af almindelig størrelse foruden et antal mindre damme til forsøgsbrug. Der synes endelig at være mulighed for om nødvendigt at kunne udvide arealet ved tilkøb. På ejencommen finae~ dels et større 2-etages hus (11 x 22 m) med 2 lejligheder med ialt 11 værelser, l kammer, køkkener og bryggers dels en ældre 3-etages bygning (13 x 14 m) hidtil anvendt til mølleri. Elektrisk kraft er til rådighed. I beboelseshuset vil kunne indrettes bolig for leder, fiskemester og medhjælp samt kontor. Det er derimod foreløbig uvist, hvorledes pladsen i møllehuset bedst lader sig anvende. Man skal pege på, at kælder- < etagen vil være vel egnet til klækkeri og akvarieforsøg, medens det formentlig vil blive mest praktisk at opfør. en særlig bygning til laboratorium. De forhåndenværende bygninger gj-orde iøvrigt indtryk af at være ret vel vedligeholdt. Et større antal damme er anlagt i foråret 1955 og en del af dem sat i drift,.idet det er planen foreløbig at udnytte en større del af anlæget til produktion af sætte- og spisefisk, sålænge de indledende forsøg kun kræver mindre plads.

30 Som det på side 22 anførte viser, synes åvandets beskaffenhed ved Brøns Mølle tilfredsstillende for damdrift, medens der indtil videre råder nogen uvished angående afstrømninge~s størrelse ved Møllen, især i den tørre årstid. Det kan dog bemærkes, at vandtilførselen i sommeren 1955, som før nævnt~ har været tilstrækkelig for den hidtil ydbyggede del af anlæget. I de nærmeste år vil der allerede skaffes større klarhed over dette vigtige spørgsmål, men det må meget henstilles at de rent praktiske erfaringer her suppleres med målinger, der gennemføres året igen- Da driften i alt fald foreløbig skal tage sigte på kombination af brugsfiskeri og forsøgsvirksomhed, må der derfor disponeres forsigtigt, indtil større erfaringer angående svingningerne i vandføringen foreligger og således,at der til enhver tid står tilstrækkeligt vand til rådighed for forsøgsdammene. Man må ikke udsættes for, at et vigtigt forsøg afbrydes af vandmangel i den tørre periode til fordel for brugsfiskeriets produktion. Det er af afgørende betydning, at forsøgsvirksomheden sikres mod forstyrrelser og afbrydelser, og forholdet mellem brugsfiskeriet og forsøgsvirksomheden må derfor fastlægges særligt i en nærmere aftale. Alle stedets g~~stige og mindre gunstige forhold ~aget i betragtning må udvalget mene, at der ved Brøns Mølle er muligheder for anlæg og drift enten af et rent forsøgsanlæg eller foreløbig således, at kun en del af dammene anvendes til forsøg og de øvrige til almindelig damdrift~ Selv om man er klar over, at den vandmængde, der er til rådighed, antagelig i nogen grad vil hæmme virksomhedens omfang, vil udvalget lægge megen vægt på, at der nu åbnes adgang til at indlede forsøgsarbejdet, og at de forsøg bliver sat i gang, som stedet byder muligheder for at gennemføre.

31 Kun ved at arbejde praktisk med opgaverne, kan de nødvendige erfaringer vindes med hensyn til hvad, der under de givne forhold er mulighed for at, gennemføre, og hvilke opgaver, der må sættes i bero, indtil der eventuelt senere kan skaffes bedre arbejdsbetingelser. Udgifter ved anlæg og drift. Disse udgifter er vanskelige at kalkulere, sålænge der ikke foreligger nogen arbejdsplan for virksomhedens først~ år, men en række faste udgiftsposter kan dog i hvert fald opstilles. Anlægsudgifter. Disse vil afhænge af, hvor stor del af damanlæget, der skal disponeres over til forsøgsbrug og de særlige krav til damudstyr, der her eventuelt siilles. De indretninger og installationer, der må foretages ved bygningerne for at skaffe tilstrækkelig gode arbejdsforhold for de videnskabelige undersøgelser, beror også på det omfang, arbejdet kan forventes at ville få i de første år. Der er på bilag 3 anført nogle hovedposter af udgifterne ved erhvervelse og indretning af hele anlæget, bl.a. omfattende bekostningen ved indretning af dammene. Hovedparten af disse, for tiden 49 stk., areal 3.1 ha, er imidlertid bestemt til ørredopdræt, medens de øvrige 30, areal kun 0.6 ha, kan anvendes til forsøgsvirksomhed. Også udgifterne til magasin, køle- og hakkerum må for størstedelen, på brugsfiske~ riets konto. Med hensyn til den særlige anlægsudgift, der omfatter det vidensk~b~lj~~ _ ud~tyr, er der på bilag 4 nærmere anført de skønnede udgifter til anskaffelse af instrumenter, glasvgrer og andet laboratorieudstyr, der anses som nødvendigt materiel, idet det dog også her formentlig må afhænge noget af de opgaver, der agtes taget op i prøvetiden, hvilke anskaffelser det er nødvendigt straks at foretage, og hvilke

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. marts 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 8. februar 2000 af detentionen i Esbjerg. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. fra Politimesteren i

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Tilbagebetaling af sygedagpenge Tilbagebetaling af sygedagpenge En sygemeldt lønmodtager havde i en periode drevet selvstændig virksomhed, samtidig med at han modtog sygedagpenge. FOB nr. 85.188 I sin afgørelse om at kræve tilbagebetaling

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Udtalt, at kendskab til indholdet af en skrivelse fra en offentlig myndighed

Læs mere

Notat. Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm. Frank Steen. ApS

Notat. Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm. Frank Steen. ApS Notat Til: Vedrørende: Bilag: Frank Steen Inhabilitet kommunalbestyrelsen/hørsholm Vand ApS Ingen Inhabilitet Kommunalbestyrelsen/Hørsholm Vand Aps Forvaltningsloven Forvaltningsloven indeholder bestemmelser

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse Henstillet til amtsankenævnet for Vejle amt at undergive to sager vedrørende spørgsmålet om nedsættelse af bevilgede ungdomsydelser en fornyet behandling. Sagerne

Læs mere

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Habilitetsspørgsmål i forbindelse med behandling af klagesag i fiskeriministeriet

Habilitetsspørgsmål i forbindelse med behandling af klagesag i fiskeriministeriet Habilitetsspørgsmål i forbindelse med behandling af klagesag i fiskeriministeriet Fundet det beklageligt, at departementschefen og en fuldmægtig i fiskeriministeriet, der havde deltaget i behandlingen

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Erstatning for skade på tv-apparat under transport

Erstatning for skade på tv-apparat under transport Erstatning for skade på tv-apparat under transport Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at imødekomme en indsats anmodning om erstatning for et tv-apparat, ødelagt under transport med DSB mellem

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Udtalt, at der ikke samtidig med udbetaling af hjælp efter bistandsloven kan træffes en tilbagebetalingsafgørelse efter lovens

Læs mere

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Indtræden af skattepligt for personer, der har eller erhverver bopæl her i landet - afgrænsning af forudsætning om kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende - SKM2011.300.SR Af

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Den 24. september 1997 ansøgte K Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om optagelse i Ejendomsmæglerregistret således:

Den 24. september 1997 ansøgte K Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om optagelse i Ejendomsmæglerregistret således: Kendelse af 14. april 1998. 97-199.692. Ikke optaget i Ejendomsmæglerregistret. Ansøgning indkommet for sent. Lov om omsætning af fast ejendom 37 og 25. (Merete Cordes, Christen Sørensen og Niels Larsen)

Læs mere

Inspektion af statsfængslet i Ringe

Inspektion af statsfængslet i Ringe Inspektion af statsfængslet i Ringe Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt [XXX] Afgørelsen er fremsendt pr. e-mail til adressen: [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt Hjørring Kommune Klaus Poulsen Løkkensvej 440 9800 Hjørring Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse

Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse Udtalt, at landbrugsministeriet i en sag om dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse som betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom burde have

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer Inhabilitet generelt Den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd Forretningsorden for Fredensborg Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog beslutte at behandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 2. Byrådet behandler følgende sager for lukkede døre, medmindre

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Sagsnr.: A Fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand samt afgørelse om ikke VVM-pligt Hjørring Kommune Arne Larsen Melbækvej 90 9870 Sindal Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 05-12-2016

Læs mere

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer Inhabilitet generelt Den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Landstingsloven regulerer udnyttelse af is og vand med henblik

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Anmodet justitsministeriet om at ville undergive en sag om opholds- og arbejdstilladelse til en person, der

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune:

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune: Enhed Kommunaljura og Valg Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2015-8007 Doknr. 285071 Dato 06-11-2015 Ekstrakt af telefonnotat til besvarelse af en kommunes spørgsmål om økonomiudvalgets sammensætning

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hobbylandbrug forventelige indtægter - flere indkomsttyper SKM2011.30.VLR

Hobbylandbrug forventelige indtægter - flere indkomsttyper SKM2011.30.VLR 1 Hobbylandbrug forventelige indtægter - flere indkomsttyper SKM2011.30.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 15/12 2010 ikke grundlag for at anse et landbrug

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog

Læs mere