AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Transkript

1 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum

2

3 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning Udgives af Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og Socialministeriet Udarbejdet af Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur, 2009 Cover: Rasmus Andersen og Alix Gillet Grafik og Layout: Rasmus B. Andersen Tryk: Datagraf Fotos: Rettigheder forbeholdes. 1. udgave, 1. oplag, København august 2009 ISBN: ISBN: (elektronisk version) Alle rettigheder forbeholdes. Med undtagelse af mindre citater til brug for anmeldelse og kritik er mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Publikationen er gratis og kan rekvireres hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal Kbh.K Telefon Samt hos: Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion Brøndby Tlf Center for Idræt og Arkitektur

4 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum Rasmus B. Andersen

5 FORORD Forord ved Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 I dag er for lidt bevægelse og overvægt aktuelle problemer i samfundet. Det er derfor god fornuft at forebygge ved at skabe nogle gode fysiske rammer, der opfordrer til fysisk aktivitet og bevægelse. Behovet for mere bevægelse i vores hverdagsliv kan imødekommes ved, at bevægelse i højere grad indgår i arkitekturen og indretningen af de byrum, vi bruger i vores hverdag. Faciliteter til idræt, sport og bevægelse har traditionelt set været adskilt fra bybilledet og placeret i haller, men undersøgelser af vores idrætsvaner peger på, at den mere spontane og selvorganiserede idræt vinder frem, hvorfor planlægningen af byens offentlige rum skal fokusere på at skabe gode rammer til idræt og bevægelse. Gennem flere år har byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler bidraget til en løbende udvikling og tilpasning af udviklingen af vores byer. I 2007 afsatte det daværende Velfærdsministerium, nu Indenrigs- og Socialministeriet, midler til at gennemføre en række forsøgsprojekter med fokus på sundhed og bevægelse i byens rum med det formål at sikre attraktive og velfungerende byer, der også understøtter en aktiv livsstil. Nærværende publikation Aktiverende arkitektur og byplanlægning er resultatet af et af disse igangsatte forsøgsprojekter. Publikationen indeholder konkrete anbefalinger samt inspirationsmateriale fra både ind- og udland, til hvordan eksisterende byrum kan omdannes til bevægelsesfremmende og aktive byrum. Det er vores ønske, at publikationen kan fungere som et konkret planlægningsværktøj i kommunerne, da den rummer forskellige principper samt eksempler, der kan anvendes, når byplanlægningen, eksempelvis. via en områdefornyelsesindsats, skal understøtte en aktiv livsstil. Vi håber, at publikationen vil inspirere til at arbejde med den aktiverende by, så der er let adgang til fysisk aktivitet for den enkelte borger. Indenrigs- og Socialministeriet,

6 Forord ved Danmarks Idræts-Forbund, 2009 Danmarks Idræts-Forbund organiserer i dag godt 1,6 millioner medlemmer, men vi vil gerne have endnu flere danskere til at opleve glæden ved idræt og fysisk aktivitet. Med denne manual ser vi på starten af fødekæden til at få flere medlemmer i den organiserede idræt. Vi kommer med anbefalinger til, hvordan adgang til idræt og fysisk aktivitet i det danske byrum bliver en naturlig del af kommunernes byudvikling og byplanlægning i fremtiden. Det er DIF s opfattelse, at byerne skal være Danmarks største idrætsfacilitet, så danskerne dagligt har mulighed for at dyrke idræt og være fysisk aktive i byens rum. Og så er regnestykket fra vores side egentlig helt enkelt, at jo flere danskere, der er vant til at bruge deres krop til idræt og fysisk aktivitet jo flere vil også blive medlem af vores idrætsforeninger. Endelig ønsker DIF med denne manual at gøre landets kommuner og arkitekter opmærksomme på, at fremtidens byplanlægning ikke kan foregå uden om idrætten, hvis man ønsker en aktiv og sund by. Allerhelst så vi gerne, at kommuner i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner bliver forpligtiget til at redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for borgernes adgang til idræt og motion. Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at byrummet kan blive en attraktiv idrætsfacilitet i byen og aktivere tusindvis af borgere, såfremt man tænker nyt og kreativt inden for byplanlægning og arkitektur. I manualen Aktiverende arkitektur og byplanlægning hjælper vi til med at styrke kreativiteten og sætte nye rammer for, hvordan man kan tænke idræt og byplanlægning sammen. God inspiration og god læselyst. Niels Nygaard Formand Danmarks Idræts-Forbund. Forord ved Center for Idræt og Arkitektur, 2009 I en større artikel fra engelske The Times gjorde avisen opmærksom på, hvordan uigennemtænkt byplanlægning hvert år slår mange mennesker ihjel. Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier og utilstrækkelig offentlig transport, få parker og pladser, monofunktionelle kvarterer, decentrale og dårligt vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har flere liv på samvittigheden end de katastrofer, som vi normalt forbinder med død og lemlæstelse. Diabetes 2, fysisk inaktivitet og forureningsrelaterede sygdomme, som kan henføres direkte til en dårlig byplanlægning, er en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de efterfølgende tsunamier. I Danmark ved vi, at lysten til at dyrke mere sport og motion stiger, jo kortere transporttiden er til et idrætsanlæg. Det vil sige, at vi ved at planlægge byerne med større omtanke, med relativt simple midler vil være i stand til at fremme det gode liv, hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes. En planlægningstype, der kaldes urban medicine (U-Med). Men kunne arkitekter og planlæggere i kommunerne så ikke bare fordoble antallet af de standardhaller, vi f.eks. har i Danmark, og dermed lægge år til borgernes gennemsnitslevealder? Næppe, for standardhallen afspejler ikke danskernes aktivitetsmønstre i Vi er langt mere aktive i rum, som ligger udenfor gadedøren: veje, fortove, cykelstier, parker, byrum, skove osv. Og løfter vi blikket væk fra den sundhedsrelaterede argumentation for fysisk aktivitet i en bolignær hal, opdager man desuden, at idrætten i dag skal forstås som del af et langt bredere kulturbegreb. Overlevelse som argument for at være moderat fysisk aktiv træder ofte i baggrunden for ønsket om op-, ind- og medlevelse. Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, har i mange år medvirket til at udvikle nye planlægningsredskaber og udfordre de fysiske rammer til den moderne idrætskultur. Vi håber, at det også i nærværende publikation er lykkedes. René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center for Idræt og Arkitektur. Center for Idræt og Arkitektur 5

7 INDHOLD AKTIVERENDE ARKITEKTUR I BYENS RUM AKTIVERENDE BYRUM s.10 s.14 PLANPRINCIP Opgraderingsikoner, Udviklingsmetode CASES s.18 s.20 Pladsen Parken Det blå rum Forbindelser Den opståede plads, Playground de Salvio, New York City Den midlertidige plads, Play and Rewind, Siena Pladsens elementer, Palais de Tokyo, Paris Pladsen på gadehjørnet, Pearl Street Plaza, New York City Asfaltspladsen Maselake, Berlin Pladsen som forbindelse, Mikado, København Pladsen som scene, Schouwburg Plein, Rotterdam Den bolignære plads, Beetsplein, Dordrecht Den bynære plads, Matrikel 8, København Sportspladsen, Gasværksgrunden, Fredericia Opsummering Bakker, dale og spiraler, Hasle bakker, Århus Parken temainddelt, Governors Island, New York City Havneparken, South-Eastern Coastal Park, Barcelona Universitetsparken, Campus Walk, Puerto Rico Byen som park, Grønne lommer og Grønne kiler, ideforslag Opsummering Havnen som aktivitetsrum, Refshaleøen, København Flydende aktivitetsrum, Floats, ideforslag Flydende foreningshuse, Kayak, ideforslag Vinterhavnebad, Winterbadeschiff, Berlin Stranden som park, Amager Strandpark, København Opsummering Grønne ruter, Den Grønne Sti, Frederiksberg, København Direkte ruter, Temaruter, ideforslag Motionsruter, Motionsslangen, Nykøbing Falster Oplevelsesruter, Varierede ruter, ideforslag Forbindelse langs vandet, Kalvebod Bølge, København Forbindelseskorridor, Syracuse L, New York Opsummering s.32 s.34 s.36 s.38 s.40 s.42 s.44 s.46 s.48 s.50 s.52 s.56 s.58 s.60 s.62 s.64 s.66 s.70 s.72 s.74 s.76 s.78 s.80 s.84 s.86 s.88 s.90 s.92 s.94 s.96 6 Overskudsarealer Rum under broen, Urban fitness, Guangzhou Kvaliteter under broen, A8, Amsterdam Opsummering s.100 s.102 s.104

8 Parkeringspladsen Grafisk aktivering, Markedsplatz, Köpenick Multi p-plads, Centrumpladsen, Ringe Formmæssig aktivering, Asphalt Spot, Tokamachi-Shi Opsummering Tidligere Industrielle områder Industri som park, Landschaftspark, Duisburg Ruhr Havnen som byrum, Ålborg Havnefront, Ålborg Opsummering Tagfladen og facaden Taget som boldbane, Roofball, Tokyo Taget som offentligt byrum, Høje Torv, København, ideforslag Facaden som aktiv, Das Netz, Berlin Opsummering s.108 s.110 s.112 s.114 s.118 s.120 s.122 s.126 s.128 s.130 s.132 Boligområder Lokalt in-fill, Sportsgård, Guangzhou Stien som sport, Allotment Athletice, ideforslag Det åbne boligområde, Ruten, Tingbjerg + Aktivitetsplads, Albertslund Syd Landskabelig udformning, Sociale mødesteder, ideforslag Forbindelsesnetværk, City of Tomorrow, Bo01, Malmø Aktive udearealer, Valby Idrætspark, Valby s.136 s.138 s.140 s.142 s.144 s.146 Erhvervsområder Opsummering Sammentænkte udearealer, Vibeholm Business Park, København Fortætning, Blandet in-fill, ideforslag Opsummering s.148 s.152 s.154 s.156 Byrumsinventar Skolen Bænken som mål, Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag Busstop som aktiv, Cykelsti + klatre + leg, ideforslag Opsummering Skolegården som byrum, Sct. Annagade, Århus Skolegården som landskab, Trekroner, Roskilde Opsummering s.160 s.162 s.164 s.168 s.170 s.172 LITTERATUR OPGRADERINGSSKEMA s.174 s.178 7

9 Læsevejledning Aktiverende arkitektur og byplanlægning er bygget op som dobbeltopslag bestående af 50 enkeltstående cases fra både indland og udland af både tænkte og konkrete eksempler, der kan inspirere til udviklingen af fysisk aktive rum i byen. De 50 cases er grupperet i afsnit, og hver enkelt case kan læses selvstændigt. Aktiverende arkitektur og byplanlægning kan dermed fungere som et opslagsværk. Det introducerende kapitel opridser i grove træk vores brug af byen, og hvorledes arkitekturen og planlægningen influerer på borgernes fysiske aktivitet. Herefter følger kapitlet Aktiverende byrum, der beskriver byens mangfoldige brug og behovet for, at der er rum og steder for fysisk udfoldelse i byen. I kapitlet Planprincip præsenteres nogle udviklede opgraderingsikoner, der kan anvendes som konkrete værktøjer i forbindelse med udviklingen af en aktiverende arkitektur og byplanlægning. Ikonerne kan anvendes som en udviklingsstrategi, der kan medvirke til at fremme ideer og muligheder, for udviklingen af aktiverende byrum. Der opstilles en generel tilgangsmetode, der kan assistere til valg af placering og aktivitet, samt forslag til udarbejdelse af et overbliksmateriale der kan danne grundlag for en præcis udvælgelse. Hvert afsnit har en indledende side til temaet, eksempelvis parken, hvorefter der følger en række cases på parkprojekter. Casen indledes med en kort introduktion, hvorefter der følger en beskrivelse af det enkelte projekt, der afsluttes med en række anbefalinger. Under den enkelte case er der opstillet en række opgraderingsikoner, der illustrerer projektets konkrete kvaliteter samt strategiske potentialer. Hvert afsnit afsluttes med en række opsummerende, generelle anbefalinger tilknyttet de tilsvarende opgraderingsikoner. Afslutningsvis er der udarbejdet et skema, der indeholder udvalgte opgraderingsikoner, der illustrerer en række generelle forhold der kan anvendes som operationelle værktøjer i arbejdet med at udvikle og formgive en aktiverende arkitektur og byplanlægning og således være med til at kvalitetssikre det attraktive aktive offentlige rum i byen. Herefter følger case-siderne inddelt i afsnit efter tema, der illustrerer konkrete projekter og udviklede ideer. Case-siderne starter med de simple og enkle cases og bevæger sig mod de større projekter. 8

10 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 9

11 Aktiverende arkitektur i byens rum Byen er mere end bare et bosted. Byen er ligeledes et oplevelses- og udfoldelsessted, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid. Vi bevæger os mellem vores hverdagsdestinationer, vi løber ture langs kanalen eller spiller bold i parken. Den sunde by danner ramme om vores hverdag og fritid, og vi har udviklet måder at bruge de eksisterende rammer til forskellige rekreative og aktive udfoldelser. Samtidig er der sket et fald i den organiserede idrætsdeltagelse, særligt hos unge, der søger væk fra de etablerede foreninger og vælger andre aktivitetsformer 1. Når der søges væk fra foreninger, skyldes det ikke manglende lyst til fysisk aktivitet, men nok nærmere andre behov og ønsker for den fysiske udfoldelse. Undersøgelser indikerer, at danskerne gerne vil være fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel og uforpligtende måde 2. Dette peger på, at det må være lettilgængeligt, bekvemmeligt og sjovt at motionere og dyrke sport. Derfor bør byen så vidt muligt opfordre til og tilbyde varieret udfoldelse og aktivitet. Som efterspørgslen og behovet for flere og nye idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger, må der udvikles metoder, der kan strukturere og håndtere disse faciliteter kommunalt og lokalt. Byens rum bør tilstræbes udviklet endnu bedre, så byrummene kan optage borgernes krav og ønsker til fysisk udfoldelse. Det byggede miljø kan tænkes som en scene, hvor den fysiske udfoldelse kan finde sted, og hvor arkitekturen og byrummene bliver elementer for idræt og bevægelse og dermed danner rammerne for den aktive by. Aktivitetsmuligheder i byrummene har en social samlende effekt. Her opstår tilfældige møder, selvtilliden opbygges, og der skabes et liv i området. Hverdagens aktivitetsområder For at imødekomme dette og få folk til at gå eller løbe, må der først skabes nogle indbydende omgivelser, som folk har lyst til at færdes og udfolde sig i. Dette kræver, at de byrum, steder og faciliteter, som vi bevæger os rundt mellem i vores dagligdag, er attraktive og indbydende, så byens beboere får lyst til at bevæge sig i dem og benytte sig af dem. Dette kan eksempelvis sikres ved at være opmærksom på mulighederne for ophold, adgangen til grønne områder og aktivitetsområder, på de steder vi færdes dagligt, og søge at udvikle disse ud fra nogle grundlæggende rammer for fysisk aktivitet. Brugen af cyklen i hverdagen er stigende, og aktiviteter som vandring og jogging er blandt de mest populære blandt voksne 3. Hos børn og ældre ses en stigende tendens til primært at benytte aktiviteter og leg, der foregår udendørs i deres lokalmiljø, og afstanden har stor betydning for valget af idræt. 4 Ved at søge at imødekomme disse bevægelsesformer og udfoldelser i lokalmiljøet, ved at sikre gode rammer og vilkår for den almindelige bevægelse og aktivitet, kan byens rum blive en naturlig og tryg ramme om aktiviteten og være med til at hæve aktivitetsniveauet. Idræt og fysisk aktivitet kan bedre integreres i vores hverdag, fordi efterspørgslen og behovet for flere nye idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger. Der bør derfor udvikles metoder, der kan strukturere og håndtere disse faciliteter lokalt og kommunalt. En måde at imødekomme dette på er ved at sikre lettilgængelig adgang mellem de daglige faciliteter, som understøtter de lystbetonede aktiviteter i lokalområderne, samt at efterleve, at der er gode idrætsog bevægelsesmuligheder i lokalmiljøet for at sikre en kropslig udvikling og skabe mulighed for livslang idræt. 1. Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for Idræt, Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut, Voksnes sports- og motionsaktiviteter efter kulturaktivitet og køn (procentdel af voksne). Danmarks Statistik Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for Idræt, Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut, åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden Folkesundhed.dk. 10

12 Udeområde i forbindelse med en grundskole i Berlin, hvor underlaget er udført som løbebaner, og hvor flere forskellige opmalede felter danner nogle fleksible baner til leg og boldspil. Heinrich Roller Grundschule, Berlin. Foto: Karen Thorkenholdt. 11

13 De uformelle aktivitetsområder Det kan være med til at virkeliggøre, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af borgernes hverdags- og fritidsliv. Bevægelse, motion og idræt kan blive en naturlig del af vores daglige omgivelser, hvis det sammentænkes og gøres til en del af udviklingen og planlægningen på samme måde som andre offentlige funktioner i byen. Det er ikke længere nok kun at placere og udvikle sport og idræt i bestemte zoner, men det må hænge sammen med vores hverdag og daglige gøremål. Nærmiljøet kan med fordel tænkes som en arena for fysisk aktivitet, leg og idræt, og det må her handle om selve deltagelsen og de sociale møder. Ved at udvikle og opgradere byernes faciliteter, tilbud og byrum ud fra nogle generelle bymæssige kvaliteter kan der skabes rum og steder i byen, der kan optage varierede udfoldelser, og som er fleksible over for ændringer. De fysiske rammer for idrætsudfoldelse er i dag ikke begrænset til de traditionelle idræts- og sportshaller. Rundt omkring i de danske byer ses en klar tendens til at bruge og indtage byens rum, både hos de idrætsaktive og byernes øvrige borgere. Aktiviteterne er rykket ud i gaden, og der tales om livsstilsaktiviteter. Idrætten er blevet noget, der definerer dig og viser hvem og hvad du er. Det har været med til at ændre vores definition af det offentlige rum. Nye idrætsaktiviteter, nye brugergrupper, ændrede samværsformer er med til at udvide rammerne for byen. Mange steder i byerne indtages til offentlige formål, og en stigende andel bruger byens rum til daglig leg og bevægelse. En stor del af den udfoldelse som sker i gaden, på pladsen og i parken, er spontane og ofte uformelle aktiviteter, som i deres natur er kreative og uforudsigelige og dermed svære at definere og kvalificere. Idrætsgrene som jogging, mountainbike, rulleskøjter og stavgang er stigende, netop fordi de kan udøves overalt. Andre aktiviteter som gymnastik, svømning og basket samt skating og parkour dyrkes mere og mere i det offentlige rum. Mange af de nye idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at de er regelfrie og kan i princippet dyrkes der, hvor man har lyst, da de ikke nødvendigvis kræver bestemte steder eller baner med bestemte størrelser, dyrt udstyr eller bestemte tider. Det bør derfor tilstræbes, at der i byen er plads til varierede steder og områder, der understøtter fysisk udfoldelse, aktivitet, leg og sport, ved at der defineres nogle fleksible rammer med udgangspunkt i en særlig udfoldelse, men som stadig tillader en bred brug. De offentlige rum og det mere frie dynamiske byliv, hvor idræt og forskellige aktiviteter kan finde sted, må forstås som et vigtigt element i byen, der kan være med til at skabe liv og mangfoldighed, og som naturligt kan bidrage til folkesundheden. 12

14 Uformelt aktivitetsområde på Islands Brygge i København, der består af mange varierede typer af rum, fra rekreationsområde med petanque til legeområde, til skateområde, til promenade med havnebad. Islands Brygge, København. Foto: Laura Munch. 13

15 Aktiverende byrum Begrebet byrum spænder vidt og dækker over både små rum, mellemrum, siderum, store rum, grønne rum og tomme rum samt større sammenhængende byområder. Ideelt set bør byerne søge at indeholde et bredt udvalg af alle typer rum med hver deres særlige karakter. Byen kan ikke længere udelukkende forstås som fysiske afgrænsninger mellem funktioner ude og inde, men kan måske nærmere forstås som en arena for politiske, kulturelle og sociale processer i tæt sammenspil. Byen handler om de steder, hvor vi bevæger os, hvor vi arbejder, bor, motionerer, og hvor vi rekreerer. Når vi bevæger os gennem gaderne og bruger byens rum, mærker og oplever vi den. Vi fortolker den i kraft af vores brug, og således forstår vi den. Byen kan dermed som helhed tænkes som en idrætsfacilitet i sig selv. Byen er en succes Byens rum bruges til daglig færdsel, rekreation og fysisk udfoldelse, hvilket stiller nogle helt særlige krav til byrummene, der skal kunne optage mange funktioner, være oplevelsesrige og alsidige. Vi bruger byens rum til løb, hockey og rulleskøjteløb på parkeringspladsen, boldspil og basket i gården. Mange af de spontane aktiviteter som basket, skating og BMX er blevet en naturlig del af byerne, og andre som parkour og streetgolf er måske på vej. Denne udvikling bør suppleres ved at søge at udvikle en tilsvarende planlægning, der kan være med til at sikre et bredt udvalg af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder integreret i udviklingen af byernes basale tilbud, snarere end som nu, at det ofte tilføres et område på et senere tidspunkt. Der ses i kommunerne mange gode eksempler på og intentioner om at skabe mangfoldige og aktive byrum. I arkitektkonkurrencer ses også et klart ønske om at illustrere og beskrive det dynamiske mangfoldige byliv, hvor der er plads til forskellige sociale-, kulturelle- og idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at disse gode visioner om det offentlige rum bliver prioriteret og forbliver en del af projekterne, når de realiseres. Mangfoldige og aktive byrum Alle byer er forskelligt opbygget og indrettet. De har hver deres rolle i den regionale udvikling og hver deres identitet, kompetencer og udviklingspotentialer. Hver bydel, kvarter og område har deres særlige udseende og stemning, hvorfra man danner sit indtryk og personlige billede af området. De enkelte projekter må tilpasses byens, sitets og opgavens præmisser, således at alle scenerne i byen ikke bliver for ens. Turen gennem byen bør tilstræbes at være en farverig strip frem for en monoton grå streg. Det kan være med til at skabe den aktive by. Planlægningen og udviklingen kan med fordel ske med afsæt i de regionale og lokale målsætninger og strategier, men må funderes i det pågældende områdes identitet og potentialer. En levende by med attraktive aktiviteter og områder for idræt og bevægelse kan skabes ved etablering af nogle åbne, fleksible og indbydende rammer, hvor der tages hensyn til rummets karakter og helhed. Placering, valg af funktion og selve udførelsen er afgørende for et projekts succes. De enkelte aktiviteters og funktioners vilkår bør nøje undersøges for at sikre, at de gennemarbejdes og dermed opnår den optimale placering samt udførelse. En af planlægningens udfordringer er at skabe udviklingsmetoder, der kan skabe nye byrum, som kan optage disse nye byrumsudfoldelser og indpasse de selvorganiserede og de organiserede idrætters bevægelse og foranderlighed i den eksisterende bystruktur. Jo mere idræt og bevægelse muliggøres i gadebilledet, jo flere vil være tilbøjelige til at deltage, og flere varierede former for idræt og fysisk aktivitet vil opstå i byens rum. 14

16 Mange af de nye aktiviteter er blevet en naturlig del af byens rum og finder sted på mange forskellige niveauer. Guangshou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen. 15

17 SPIL PÅ PLADSEN LEG PÅ GADEN YOGA I PARKEN KRAVL PÅ FACADEN Kan man forestille sig områder i byen, der direkte indbyder til aktivitet og fysisk udfoldelse snarere end at prøve at begrænse det.? Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur. 16

18 PLANPRINCIP 17

19 Planprincip For en succesrig etablering af aktivitetsområder i byen bør der udvikles konkrete metoder og værktøjer, der kan sikre kvalitative og aktive offentlige rum i byen. Til arbejdet med planlægningen og formgivningen af aktiverende byrum er der i forbindelse med dette materiale udviklet en række ikoner, der kan fungere som operationelle værktøjer til opgraderingen af byens rum. Ikonerne kan samlet forstås som en udviklingsstrategi, der målrettet skal medvirke til at fremme mulighederne for udviklingen af aktiverende byrum. Opgraderingsikoner Ikonerne er opdelt i 2 typer og repræsenterer hver især et konkret eller strategisk tiltag, der kan have en særlig betydning for udviklingen af et attraktivt og aktivt byrum. Konkrete kvalitative ikoner X Y Strategiske planmæssige ikoner 800m dimensioner blandede funktioner fleksibel form mindre forbindelser udgangspunkt bevægelsestype varierede forbindelser inddeling byrum 800 m Konkrete kvalitative ikoner, i orange, illustrerer konkrete forhold, der kan være medvirkende til at skabe et kvalitativt rum eller område, hvor der er gode forudsætninger for fysisk aktivitet og idræt. Ikonerne repræsenterer konkrete fysisk rumlige forhold, det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på som dimensioner, varierende gaderum, fleksible former, tilgængelighed og belysning. Strategiske planmæssige ikoner, i grøn, illustrerer mulige processtrategier og planlægningsmetoder. Ikonerne repræsenterer strategier, metoder og tilgange, der kan anvendes i planlægningen og programmeringen, som eksempelvis at tage udgangspunkt i bevægelsestypen, varierede forbindelser, inddelinger eller etablering af et byrum for hver 800 m. De udviklede ikoner kan fungere som et supplerende planlægningsvæktøj i udviklingen af rum og steder, der motiverer til fysisk udfoldelse og aktivitet. 18

20 Hvad: Ikonerne kan betragtes som værdi-ikoner, der kan tilføres eksempelvis en hjørneplads, en parkeringsplads eller et havneområde. De ikoner, der tildeles projektet, er således med til at definere nogle særlige forhold og rammer, hvorudfra projektet kan udvikles, og derigennem være med til at opgradere det eksisterende rum til et attraktivt og aktivt byrum. Derfor titlen opgraderingsikoner. I dette materiale aktiveres ikonerne under de enkelte cases til at fremhæve projektets konkrete kvaliteter og særlige planlægningsmæssige potentialer. Formål: Opgraderingsikonerne repræsenterer en række forhold, det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af det offentlige rum, og illustrerer, hvordan fysisk aktivitet og bevægelse kan tænkes implementeret i arkitekturen og planlægningen og dermed være medvirkende til at opkvalificere byens rum. Samlet set kan de anvendes som en udviklingsmetode, hvor de grønne ikoner kan pege på forskellige strategier og metoder til planlægningen, og hvor de orange kan gøre opmærksom på, hvilke konkrete tiltag, der kan foretages for at skabe et attraktivt og aktivt sted som sikring af godt mikroklima, mulighed for ophold orienteret i forhold til sol og udsyn samt etablering af forskellige varierede niveauer til idræt og fysisk udfoldelse. Ikonerne kan således være med til at styrke projektets faglighed og kvalitetssikre det offentlige rum. Anvendelse: Aktiveringen af de strategiske planmæssige ikoner kan naturligvis ske på flere måder, alt efter fortolkning og projekttype. Det enkelte ikon illustrerer en overordnet ide eller vision, der ønskes gennemført i projektet, og kan på denne måde fungere som en guideline i planlægningsprocessen. De strategisk planmæssige ikoner bliver således et planlægningsværktøj, en overordnet strategi eller en metode, der kan anvendes i udviklingen af projektet. De konkrete kvalitative ikoner kan anvendes ved at tilføre projektet udvalgte ikoner, som dermed kan være med til at værdilade og definere projektets rammer. Ikonerne bliver således forhold og rammer, der fysisk ønskes integreret i projektet, og dermed et værktøj, der kan anvendes i formgivningsprocessen. Den konkrete udførelse af ikonet kan naturligvis ske på forskellige måder. Ikonerne kan anvendes på kryds og tværs, enkeltvis eller mange. Tilføjelsen af mange ikoner til projektet kan være med til at skabe et bredere mulighedsfelt og kan føre til uventede og interessante resultater. De kan endvidere anvendes som metode til analyse af udviklede projektforslag for at blive opmærksom på, hvilke kvaliteter projektet indeholder, og hvilke der eventuelt kan være behov for, og dermed være med til at sikre kvaliteten af byrummene. Med opgraderingsikonerne præsenteres et konkret planlægningsværktøj, der kan bidrage til en seriøs og målrettet indsats i de danske byer. De kan fungere sammen med de nuværende planlægningsmetoder som et supplerende værktøj, der kan anvendes som inspiration til udviklingsstrategi eller selve udformningen. Den konkrete aktivering og udførelse af ikonerne er kun begrænset af projektteamets kreativitet. Skema Bagerst i publikationen er der opstillet et skema, hvor en række ikoner er udvalgt og grupperet i nogle arkitektoniske bymæssige kategorier, som illustrerer hvilke generelle tiltag, der kan have en aktiverende effekt. Der kan forekomme enkelte ikoner under en case, der ikke er repræsenteret i skemaet. Skemaet kan anvendes som udgangspunkt for analyser og som vejledende forhold og strategier, der kan anvendes som inspiration til tilgang, programmering og udformning af en aktiverende arkitektur og byplanlægning. På de følgende to sider præsenteres alle ikonerne med en kort beskrivende tekst. Først de konkrete kvalitative ikoner (orange) og dernæst de strategiske planmæssige ikoner (grønne). 19

21 Let tilgængelighed til relevante områder i varierede muligheder, der skaber forskellige oplevelser og tilgodeser en bred brug. Tilpasning af baner til konteksten kan skabe mindre aktivitetsfelter, der kan anvendes af 2-4 personer. Åben karakter, der inviterer indenfor ved at fremhæve adgangsforhold og skaber rumligheder, der er overskuelige. Multibrug, der tillader at flere forskellige aktivitetsformer kan finde sted på samme tid inden for samme område. Overdækning i en simpel udformning, der afskærmer regn, men som samtidig tillader sollys og luft, kan skabe gode vilkår for en bred række af udøvere. Fleksibel form eller opbygning, der tillader at aktivitetsstedet kan anvendes på forskellige måder af forskellige brugere. Mindre nicher, der skaber et rart mikroklima orienteret mod det omgivende liv med muligheder for ophold. Belysning af områder og forbindelser, så det er muligt at anvende dem om aftenen samt fremmer en tryghedsfølelse. Synlighed af aktivitetsområder og forbindelser ved placering, formgivning eller særlig karakter. Scenarier i form af naturområder eller levende bymiljøer, der skaber visuelle og oplevelsesrige kik. Varierede niveauer, der tillader en bred brug, og som kan skabe forskellige oplevelser. Socialt mødested hvor forskellige sociale, kulturelle grupper har mulighed for uformelt møde og ophold. Dimensioner på bygninger og byrum, der relaterer til kroppen i gadeniveauet. Offentligt stueplan, der henvender sig mod gaden og som åbner op i forhold til bygningens funktioner. Mindre rum i byen, der danner ramme om uformelle aktiviteter. Grafik på fladen kan være medvirkende til at skabe en ny adfærd og være med til at levendegøre fladen til idræt. Y X Blandede funktioner, der tjener sociale og kulturelle formål og er med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende by- og aktivitetsområde. Fleksibel brug af byrummene, der kan ændre karakter efter funktioner, årstider og arrangementer. Varierede gaderum hvor bygninger med åbne facader skaber mindre rum og inddelinger og interessante bevægelsesforløb. Varieret belægningskarakter, der imødekommer en bred række brugere som cyklister, rulleskøjteløbere og kørestolsbrugere. A-B direkte forbindelse, der forbinder mellem relevante hverdagsdestinationer. Sammenhængende områder mellem boliger kædet sammen af et gennemgående bevægelsesforløb. Stisystemer gennem levende områder som boligområder og uddannelsesområder. Belysning og aktivitetsområder på særlige steder kan udvide brugen. Multiprogrammer som aktiviteter, ophold, butikker og bolig i et sammenhængende forløb. Leg/udfoldelse tilgængeligt indenfor 3-5 min fra boligen i form af mindre grønne områder eller aktivitetspladser. 3-5 min 5 min Grønt område tilgængeligt inden for 5 min. Parkområde, gårdarealer eller fælles grønne friarealer, der giver mulighed for udfoldelse. Uformelle aktiviteter 5 min. Plads, parkrum, gårdrum eller aktivitetsområde med mulighed for aktiv udfoldelse. Genanvendelse af elementer eller strukturer, der aktiveres gennem en ny iscenesættelse og brug. 20

22 Rammer / afgrænsning, der giver nogle basale grundvilkår for bevægelse, som underlag, overdækning og belysning. Udgangspunkt i bevægelsestypens særlige grundvilkår som dimensioner og materialer. Mindre spredte enheder eller spredning af aktiviteter og opholdsområder inden for større eller mindre områder. 200m Multibrug. Planlægning af området ud fra forskellige aktivitetsformer og en bred henvendelse. Mobile enheder, der kan understøtte idrætten og aktiviteter i lokalområdet, med mulighed for opbevaring af udstyr. Idræt /motion 200 m. Udvikling af byens rum, så der skabes mulighed for idræt og motion inden for en 200 m radius. Fleksibel form, hvor forandringens muligheder indtænkes og indbygges, så stedet kan optage nye kropskulturer og aktivitetsformer gennem tiderne. Tilknytning af plads eller byrum til lokalområde ved særlige materiale bearbejdning eller en genkendelig formgivning. 10 % aktivitet i forhold til det samlede bebyggelsesareal eller den samlede grundstørrelse. Socialt mødested ved at skabe rammer og funktioner som kan danne fællesskaber og som appellerer bredt socialt og kulturelt. Orienteret mod solen. Opholdszoner og aktivitetssteder placeret og optimeret i forhold til solen. Densitet, ved at arbejde med en tæthed mellem funktioner og bygningsprogrammer. Udnyt tag- og vægflader til at skabe nye lag og oplevelser i byen gennem blandede funktioner og ved at tilføje fladerne aktivererende funktioner. Kontekstens mange varierede forhold kan anvendes til valg og placering af idrætsaktiviteter og ophold. P Delokaliser parkering, og skab plads til rekreative og aktive funktioner i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen. 3D planlægning af byens offentlige bevægelser og liv i form af offentlige funktioner, der tilføjes flere forskellige niveauer i byen. Frihold særlige steder for bebyggelse, som har et iboende potentiale, der kan aktiveres gennem simple tiltag. 5 min Grønt område 5 min. Planlagt og placeret i sammenhæng med opholdsområder. Varierede forbindelser gennem grønne områder og andre særlige steder medfører visuelle oplevelsesrige forløb, og den fysiske afstand i tid kan føles kortere. Knudepunkt. Udvikling af stisystemer og forbindelser, så der skabes sociale møder mellem mennesker, hvilket medfører en øget tryghedsfølelse. Kontinuerligt landskab som sammenhængende grøn struktur med forbindelser, der skaber en sammenbindende karakter for et område. Forbindelser ml. relevante områder i byen, i tæt tilknytning til boliger, erhversområder, institutioner samt fritids- og aktivitetsområder. Landskablig udformning som kuperede flader, bakker og varierede niveauer som grundlag for den overordnede udformning af et område. Topografisk bearbejdning som trapper, trin og varierede niveauer, der skaber forskellige oplevelser. Overordnet landskabelig Sammenhæng, der samler et bolig- eller byområde ved gennemgående grønne strukturer og landskabelige greb. 15 min Grønt område 15 min tilgængeligt fra boligen i form af parkområder, kystområder eller mindre lommeparker. 400 m Større aktiviteter 400 m tilgængeligt fra boligen i form af desiderede sportsbaner som fodbold, tennis og rugby. 800m Byrum 800 m. Kvalitativt byrum inden for en 800 m radius med mulighed for ophold, udført i gode materialer. 21

23 Kommuneanalyse I forarbejdet med at udvikle den aktive by kan det anbefales at udvikle et oversigtsmateriale, der kan illustrere byområdernes forskellige rekreative og aktive tilbud samt forbindelser og ubrugte rum, og hvor der er særlige potentialer i forhold til idræt og fysisk aktivitet. Byen består af kvarterer, områder og bydele af varierende sammensætning og karakter. Byens forskellige områder indeholder ikke alle de samme funktioner og tilbud og bør heller ikke gøre det. Men det bør tilstræbes, at de enkelte områder og kvarterer rummer muligheder for uformelt ophold og udfoldelse samt idræt og fysisk aktivitet der kan stimulere områdets beboere. Kommunerne kan i denne udvælgelsesproces vælge at fokusere på de områder og kvarterer, der har få rekreative og aktive tilbud. En styregruppe bestående af forskellige repræsentanter for byen kan fungere på tværs af forvaltningerne og kan have til opgave at prioritere ud fra oversigtsmaterialet hvilket lokalområde, der har størst behov for en opgradering. Udvælgelsesstrategi Det kræver en prioriteret udvælgelse for at sikre, at der opnås en adspredthed i aktivitetsmulighederne i byens områder, således at flest mulige kan få gavn heraf. Det kan eksempelvis sikres ved at udarbejde et kortmateriale, der kan illustrere sammensætningen og tilbuddene i de enkelte områder af byen. Materialet kan ligeledes illustrere nedslidte og forsømte pladser, gader og områder, der har et potentiale for omdannelse og implementering af idrætsaktiviteter. Kvarterer i byen med dårlig tilgang til grønne områder og aktivitetssteder kan eksempelvis prioriteres først. Nedslidte hjørner og lommer kan transformeres til attraktive aktive områder, der vil kunne optage aktiviteter som leg og boldspil. De kan omdannes til lokale mødesteder med plads til ophold, hvor der kan opstå spontane aktiviteter, hvilket skaber en opkvalificering af kvarteret. Et parameter for en nærmere udvælgelse af indsatsområder ud fra oversigtsmaterialet kan eksempelvis være at tage udgangspunkt i tilgængelighed. Der kan formuleres nogle ønsker om indenfor hvilke afstande, byens borgere bør kunne nå et grønt område, en plads eller et aktivitetsområde. Eksempelvis at alle byens borgere inden for 10 min skal have adgang til et kvalitativt offentligt byrum, hvor der er adgang til idræt og fysisk aktivitet. Det vil konkret betyde, at mindst et offentligt byrum inden for en 800 m-radius skal kunne bruges til idræt og fysisk aktivitet. En sådan fremgangsmetode kan hjælpe med at tegne et billede af den givne situation og pege på, hvor der kan være behov for at udvikle nye byrum til idræt og fysisk aktivitet. 22

24

25 Udviklingsmetode Muligheden for integration af fysisk udfoldelse i vores hverdag afhænger af mange faktorer som tilgangen til rekreative grønne områder, antal og tilgængelighed til idrætsfaciliteter, områdets sammensætning af beboelseskvarterer, kommercielle og industrielle områder samt infrastrukturelle forbindelser. For at få klarlagt hvilke aktiviteter, der passer til hvilke byrum, kan byrummene analyseres. Generelt kan det anbefales, at alle projekttyper indledes med at foretage grundige analyser og undersøgelser af konteksten samt selve projektområdet. - Ved at foretage analyser af en aktivitets grundvilkår, som placering, orientering, underlag og andre forhold, kan der opnås optimale forhold for udfoldelsen. På de følgende sider gennemgås en generel tilgangsmetode, der kan være med til at sikre de rette aktivitetsvalg og placering, beskrevet i 3 trin. 1) Som udgangspunkt kan der i projektudviklingen dannes et overblik over, hvilke faciliteter, funktioner og aktiviteter der er tilstede i området. Dette giver en kortlægning over områdets sammensætning, struktur og funktioner. 2) Herudfra kan der tages stilling til, hvilke aktiviteter der kan tilføres området. Denne fase kaldes programmeringsfasen og er den fase, hvor de indsamlede data bearbejdes og anvendes til at beslutte funktioner og indhold. 3) Det sidste trin omhandler den konkrete formgivning af projektet, dvs. selve udførelsen og valg af underlag og materialer. I denne fase er det væsentligt at være opmærksom på, at hver funktion og aktivitetsfelt har nogle særlige parametre, der må tages stilling til, for at de vil fungere optimalt. Det gælder i forhold til underlag, rammer, materialer og vejrforhold. 24

26 Udviklingsmetode Diagram over kortlægning, programmering og nedslag 1. Kortlægning demografisk sammensætning infrastruktur 2. Programmering programmering i forhold til lokale kvaliteter 3. Nedslag rumligheder udgangspunkt i bevægelsesparametre faciliteter i området udgangspunkt i området som mødested grønne områder valg og placering af aktiviteter flow gennem området placering af ophold materialitet etablering af forbindelser Den beskrevne udviklingsmetodes 3 trin, og deres forhold illustreret via ikoner. Kortlægning af lokale forhold, kan danne grundlag for en programmering, der fører til udformning af nedslag. 25

27 1. Kortlægning En kortlægning af området kan baseres på en analyse og registrering af områdets demografiske sammensætning, infrastruktur, rumligheder, faciliteter, grønne områder, bevægelse gennem området samt materialiteter i området. Nedenfor fremgår en uddybende beskrivelse af disse analyseelementer. - Demografisk sammensætning: En analyse af områdets demografiske sammensætning kan indeholde registreringer af områdets sammensætning ift. alder, adfærd, forbrug og brug af steder. - Hvordan er beboersammensætningen i området? - Hvem bruger området og på hvilken måde? For at kunne vurdere brugen af et område bør områdets beboere og brugere inddrages og deres ønsker og behov undersøges. Dette kan eksempelvis opnås gennem interview og workshops. Desuden kan det være fordelagtigt at inddrage interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører. - Infrastruktur: En analyse af områdets infrastruktur kan indeholde registreringer af områdets større tilgangsveje, mindre gader, cykel- og gangforbindelser, mindre stier samt offentlige transportmuligheder. - Hvordan er adgangsforhold til gang- og cykelforbindelser? - Hvilke forbindelser findes der til metro, bus, tog og andre trafikknudepunkter? - Hvordan kan der etableres optimale adgangsforhold til området? - Rumligheder: En analyse af områdets rumligheder kan indeholde registreringer af dimensioner, størrelser og fordelingen af områdets åbne rum som pladser, gårdrum, grønne rum og mellemrum. - Hvordan er de åbne områders dimensioner og rumlige karakter? - Hvordan er de byggede strukturers dimensioner og rumlige karakter? Rummets dimensioner, afgrænsninger og flader kan anvendes til at vurdere valg og placering af aktiviteter ved at udnytte de eksisterende kvaliteter på stedet. - Hvilke faciliteter og tilbud er eksisterende i området? - Hvordan er fordelingen af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger? De eksisterende aktiviteter på stedet kan medvirke til at klarlægge, hvilke aktiviteter der fungerer, og hvilke der kan være potentielle nye. - Grønne områder: En analyse af grønne områder kan indeholde registreringer af områdets parker, grønne friarealer, engområder samt kyst- og vandområder. - Hvordan er den overordnede strukturering af grønne områder, parker og fritidsområder? - Hvordan er tilgangen til områdets grønne områder? Grønne områder har en naturlig aktiverende effekt og kan være medvirkede til at strukturere og udforme området. - Bevægelse gennem stedet: En analyse af områdets bevægelser kan indeholde registreringer af, hvordan beboerne og brugerne bevæger sig på området og gennem området og på hvilken måde. - Hvordan er bevægelsen gennem området? - Hvilke bevægelsestyper og aktiviteter finder sted på området? Den nuværende brug af et område kan være med til at pege på, hvor det kan være fordelagtigt at placere opholdsmuligheder, bevægelse gennem området samt aktivitetsfelter. - Materialiteten på stedet: En analyse af materialiter på stedet kan indeholde registreringer af farver, overflader og teksturer. - Hvilke særlige potentialer rummer sitet, der kan danne baggrund for valg af program? Gennem analyser af stedets karakter må det særegne, de landskabelige og arkitektoniske muligheder afdækkes og beskrives. Det særlige kan være en social mangfoldighed, topografien, brugen af stedet, beplantning eller overflader. En kortlægning baseret på ovenstående kan være med til at danne en grundlæggende forståelse for området og kan synliggøre områdets iboende kvaliteter og potentialer, der kan bruges i den videre proces mod at gøre området til et attraktivt og aktivt byrum. - Faciliteter i området: En analyse af områdets faciliteter kan indeholde registreringer af områdets idrætsfaciliteter, legepladser, grønne områder, mødesteder samt offentlige byggerier som biblioteker og uddannelsesinstitutioner. 26

28 2. Programmering Kortlægningen kan danne grundlag for en programmering, hvilket indebærer en præcis udvælgelse af, hvilke funktioner der er behov for, deres optimale placering samt deres individuelle parametre. Programmeringen kan forstås som en slags kodning af byrummet ved tilføjelse af funktioner, der er med til at definere byrummet og er afgørende for dets brug. Når de enkelte funktioner og deres forudsætninger er på plads, kan man begynde at arbejde med en placering ud fra områdets kvaliteter, som infrastruktur, rumligheder, hårde flader og grønne områder. Et kendskab til området og dets brug kan pege på nogle lokale kvaliteter og potentialer, der kan anvendes til at danne afsæt for en placering af områder til ophold samt felter til aktivitet og fysisk udfoldelse. For at sikre projektets forankring i lokalområdet kan det anbefales at involvere de lokale beboere samt byens borgere. Der kan oprettes en styregruppe med repræsentanter fra alle involverede parter, der kan medvirke i udviklingen samt varetage det samlede overblik og formidlingen af projektet. Anbefaling - Mange idrætsformer kræver ikke store tiltag, men kan fungere ved at etablere nogle enkle rammer, med udgangspunkt i helt basale grundvilkår for en given aktivitet, som forbedring af underlag og opsætning af lys. - Generelt er det vigtigt, at området gøres tilgængeligt ved at sammenbinde det med lokalområdet og byens gang- og cykelforbindelser, samt at det har en vis synlighed. - Muligheder for ophold, både for brugere og forbipasserende, kan indtænkes i processen ved at være opmærksom på overblik over stedet og orientering mod solen. - Forandringens muligheder må indtænkes og indbygges, så stedet kan optage forskellige kropskulturer og aktivitetsformer gennem døgnet og året. - Om 25 år vil der igen være nye behov, nye idrætter og nye måder at bruge byen på. Planlæggeren bør derfor være meget bevidst om brugerne og samtidigt have et fremadrettet blik. 3. Nedslag Kortlægningen og programmeringen af funktionerne i området kan pege på en aktivitet og en placering, der således kan bearbejdes og formgives ud fra aktivitetens parametre tilpasset de lokale forhold og muligheder. Ud fra en forståelse af den enkelte aktivitets pladsbehov, underlag, orientering, afgrænsning og brugergruppe kan aktivitetsvalg og placering sammenholdes med muligheder herfor i området. Hver bevægelsesform som gang, leg, løb, cykel, skating osv. har nogle grundlæggende parametre for hastighed, underlag, materiale og perception, som medfører en skala og nogle bestemte rumligheder. Ved en kvalitativ bearbejdning af disse faktorer kan der skabes helt særlige rum i byen til udfoldelse. For at imødekomme et bredt udvalg af aktivitetsformer kan der i udformningen,tages udgangspunkt i nogle helt basale vilkår for bevægelse og ophold. Det kan være ved at tage udgangspunkt i aktivitetens forudsætninger og krav som dimensioner, belægning, orientering og afgrænsninger. Siddemuligheder udført i gode materialer bør placeres i solen og med udsyn over området og det omgivende liv. At der er mulighed for ophold medfører, at folk standser op, hvilket skaber et liv og en tryghed. Der kan derfor etableres helt basale forhold, som gør, at folk vil standse op på stedet, i form af kanter og halvmure til støtte, beplantning og beskyttelse mod vind. Det må fungere som en behagelig zone, hvor man kan trække sig tilbage fra det omgivende liv, men stadig have visuel kontakt og overblik over stedet. Anbefaling - At rammerne med æstetisk værdi skaber et velbefindende og virker opfordrende i forhold til ophold og fysisk aktivitet. - Etablering af siddemuligheder rundt om stedet og aktiviteten har en naturlig tiltrækkende effekt på forbipasserende, der kan blive inddraget i aktiviteterne. - Belysning er et vigtigt element for at sikre brugen af området samt for at skabe en følelse af tryghed. 27

29 28 CASE-SIDERNE

30 CASE-SIDERNE 29

31 Pladsen De fleste af byernes pladser blev dannet i det 19. og 20. århundrede, og mange er kendetegnet ved en stor åben og hård flade, tænkt som byens forsamlingssted. Pladsen er gennem historien typisk blevet placeret i forbindelse med store offentlige bygninger og symboliserer i dag som regel det gamle bycenter og er derfor traditionelt udført, så illusionen om middelalderbyen bevares. Mange moderne pladser fremstår åbne og er til fri fortolkning og afbenyttelse. Men dette fungerer ikke lige godt alle steder. En plads indbyder ikke nødvendigvis til ophold eller aktivitet, bare fordi den er åben og ikke indeholder bestemte funktioner, men kan derimod komme til at fremstå kold og tom. De danske byers pladser rummer et stort potentiale og kan med beskedne tiltag transformeres til aktive og attraktive steder. Pladsers funktioner er ofte enormt blandede og skal derfor kunne rumme mange forskellige grupper og typer af personer på samme tid. Det kræver, at pladsen er robust og samtidig fleksibel, så den kan optage de skiftende funktioner. Det kræver en præcis planlægning af rummet. Præcise men fleksible rammer, der muliggør forskellige aktiviteter og en varieret brug, så flest mulige brugere kan drage nytte af det. Pladserne må fremstå åbne og imødekommende og skabe rammer for forskellige muligheder for sociale og kulturelle aktiviteter. Pladsen rummer nogle iboende kvaliteter, der med fordel kan sammentænkes med aktiviteter som streetsoccer, streetbasket, skating, rullehockey og parkour. En sådan plads kan være med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende område. At skabe en plads, der opfordrer til fysisk aktivitet, behøver ikke blot at dreje sig om de store foranstaltninger. Ved grundigt at overveje belægningstyper, belysning, dimensionering og udformning kan der skabes kvalitative, æstetiske byrum, pladser og torve, der opfordrer og indbyder til fysisk udfoldelse og leg, og som gør det muligt for spontane aktiviteter at opstå. Pladsen skal bruges af alle byens borgere. Pladsen er en flade i byen, hvor mange forbindelser leder hen til, og den har derfor potentiale for at blive et aktivt mødested. Den åbne flade og de mulige funktioner på pladsen bør så vidt muligt være medvirkende til, at folk standser op og måske endda sætter sig ned. Pladsen er stedet, hvor alt skal kunne finde sted. 30