Hvad med en udlånsvagt på stranden? Gymnasiebibliotekarer vil gøre en forskel Kan unge bruge efterlønsordningen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad med en udlånsvagt på stranden? Gymnasiebibliotekarer vil gøre en forskel Kan unge bruge efterlønsordningen?"

Transkript

1 Hvad med en udlånsvagt på stranden? Gymnasiebibliotekarer vil gøre en forskel Kan unge bruge efterlønsordningen? PRESSEN 26. august 2010 Kage og kærlighed lokker medarbejderne væk fra efterløn

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Luhr Løvdahl, studenterobservatør Direktør: Johnny Roj-Larsen, Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, Niels Bergmann, udviklingskonsulent, Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, Sofie Plenge, udviklingskonsulent, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, BF s telefonrådgivning: kl : Forsiden: Rigtig mange ville droppe efterlønnen, hvis arbejdsgiveren bad om det. Og hvem ville ikke føle sig værdsat, hvis der blev lokket med lækre kager? Foto: Jakob Boserup Vi skal formidle det, vi kan Til en konference talte jeg under frokosten med sidemanden. Vi udvekslede erfaringer fra vores forskellige fagområder og talen faldt på værdien af bibliotekarer. I dette tilfælde hvor vigtigt det er for en forskningsvirksomhed at have ordentlige researchere, fokuseret informationssøgning og overblik over informationskilderne, som i dette tilfælde er komplekse data. Det viser sig desværre i løbet af samtalen, at netop biblioteksfunktionen skal kraftigt beskæres uden, at der fra ledelsens side er taget stilling til, hvordan de akademiske medarbejdere fremover skal supporteres. Blandt mange af medarbejderne er der dyb frustration over det, der opleves som en væsentlig forringelse af deres arbejdsvilkår, fordi der ikke længere vil være mulighed for at få foretaget kvalificerede søgninger og materialer. Problemet er bare, at besparelsen er effektueret, og det er for sent at»lobbye«for en bevarelse af funktionen. Min sidemand var selv frustreret over beslutningen, men sagde så stille uden kritik, men nærmere ærgerligt:»at biblioteket heller ikke havde været så god til at reklamere for sig selv og vise, hvor meget det rent faktisk løftede for forskerne. Nogle gange var det næsten forskerne, der var de bedste til at forklare, hvad biblioteket leverede.» Og jeg måtte desværre svare, at det var en kendt problematik i mange organisationer og firmaer. At når krisen kradser er det oftest biblioteks- og kommunikationsafdelingen, der bliver beskåret, fordi de afdelinger opfattes som fryns. En problemstilling, der også beskrives i Knowledge Management litteraturen og en mikroudgave af nøjagtig samme problematikker som de offentlige biblioteker oplever. Det er svært at sætte tørre tal på videnstyring og research hvilken værdi tilfører det organisationen og ikke mindst, hvad bliver det konkrete økonomiske tab, hvis funktionen nedlægges. Det er svært at vise, at det er informationsspecialisten eller biblioteket, der gør en forskel for de andre medarbejdere, og at deres indsats er uundværlig. Ofte bruger vi begrebet formidling om, at»formidle, hvad vi kan«et begreb, der også bliver brugt flittigt i denne lederspalte. Men det er også et diffust begreb over for en opgave, der kan virke uoverskuelig, og hvor man helst vil tro, at det gode arbejde taler for sig selv. Men det gør det desværre ikke altid. Så måske skal man gå endnu mere konkret til værks og arbejdes med»stakeholder Relations«, som er kernen i lobbyarbejde. For det er reelt set det, det handler om at positionere sig i en given organisatorisk sammenhæng og få maksimal opmærksom og fokus på det arbejde, man leverer. Det kan betale sig, at bruge lidt tid på at få klarhed over, hvem der er interessenter(stakeholders). At overveje hvordan, der skal kommunikeres til kollegerne i det daglige og lave konkrete planer for, hvordan man vil nå ud til de tre til fire vigtigste interessenter i organisationen. Man skal identificere de gode ambassadører for biblioteksfunktionen og ikke mindst have styr på hvem, der er ansvarlige for budgetterne. Min sidemands historie var endnu en gang en understregning af, hvor afgørende det er at kommunikere, prale, annoncere og reklamere for sit arbejde. Indsatsen er godt givet ud. Pernille Drost

3 INDHOLD Strandbiblioteket på Amager Fotoreportage fra en af de mange fantastiske sommerdage på strandbiblioteket på Amager. Når biblioteket (også) er en varmestue Reportage fra biblioteket i Santa Cruz, hvor bibliotekarernes hverdag i høj grad er præget af bibliotekets mange hjemløse brugere. Chefen kan holde medarbejderne væk fra efterløn Anerkendelse og en fornuftig seniorpolitik kan lokke mange til at droppe efterlønnen. Jeg har ikke fortrudt et minut Dorte Olesen nyder selv at bestemme, hvad der skal stå i kalenderen. Hun gik på efterløn som 63-årig efter et langt og engageret arbejdsliv. Store fordele ved at arbejde efter de 60 år Hvordan skruer du din efterlønsordning sammen, så den er mest økonomisk attraktiv? Få gode råd fra en økonomisk rådgiver. Hvordan ser din verden ud i 2040? Er du omkring de 30, skal du allerede nu forholde dig til, om du vil indbetale til efterløn. Læs gode råd til, hvad du skal vælge. Hvad skal google-generationen med bibliotekarer? It-revolutionen stiller nye krav til gymnasiebibliotekarerne. Googling er ikke nok heller ikke i gymnasiet Nyt DEFF-projekt sætter fokus på strategi og efteruddannelse. Synspunkt: Gymnasiale uddannelsesbiblioteker Gymnasiebiblioteker bør anerkendes som særlig bibliotekstype. E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser 15 I øvrigt Del Din Viden 24 Nye stillinger 33 Kalender 35 6 Strandbiblioteket har haft en varm sommer med mange glade kunder. Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Tania Kejser, Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, Del Din Viden: Tanja Blicher, Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf , fax Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Nominerede til BØFA-prisen Vinderen af børnebibliotekarernes faggruppes årlige kulturpris kåres den 10. november på Planetariet i København. De nominerede i år er Maria Sjøblom, Ramasjang Live biblioteksdelen, Finn Wraae Poulsen, boggnasker.dk og Steffen Larsen, børne- og ungdomslitteratur anmelder. BØFA prisen har til formålat skabe opmærksomhed omkring et kvalitativt og originalt kulturprodukt, rettet mod børn og unge. Hvert år uddeles prisen til en person eller gruppe af personer, som har skabt værker indeholdende nyskabende og eksperimenterende kvaliteter eller som på anden måde har ydet en særlig indsats på det børnekulturelle område. haagensen Foto: Jan Djenner, Scanpix Morgenmøde om onlinegenerationen Hvad laver børnene, når de er online? Hvilken funktion har sociale netværk som Facebook og Arto? Og hvad er bibliotekernes rolle, når der står Xbox, Youtube, Facebook, iphone og Google på børnenes indre lystavle? Få indsigt i børn og unges digitale liv, når Bibliotekarforbundet inviterer til morgenmøde om»online Generationen«i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg den 29. september klokken Her holder den digitale trendekspert, Christiane Vejlø, et oplæg, som bliver efterfulgt af en kort workshop, hvor deltagerne kommer på banen med erfaringer og udfordringer. Bibliotekarforbundet serverer kaffe, the, juice og en croissant. Meld dig til på www. bf.dk/kalender. bergmann Mange MP3-afspillere kan ikke afspille fra BibZoom Fra bibliotekspressen.dk Flere biblioteker oplever i stigende grad brugere, der ikke kan afspille musik fra BibZoom på deres MP3-afspillere. Det er ofte nyere afspillere, der er problemer med og det er til stor frustration for musikbibliotekarer, der ikke har mulighed for at hjælpe brugerne. På Randers Bibliotek oplever Kasper Hagel Madsen og hans kolleger næsten dagligt brugere, der ikke kan afspille downloadede musikfiler fra BibZoom på deres MP3-afspiller. Mest frustrerende er det, at bibliotekarerne ikke har mulighed for at hjælpe brugerne. - Vi oplever, at de ældre MP3-afspillere virker, mens det er de nye, der har problemer. Det er et kæmpe problem, for vi ved ikke, hvilke mærker, vi kan anbefale brugerne. Ofte har de fået forkert vejledning i butikken, og kommer med et produkt, som alligevel ikke kan afspille musikken, siger Kasper Hagel Madsen. Han tør ikke sige hvor mange Bib- Zoom-brugere, der har problemer. - Vi ser jo kun dem, der ikke kan få det til at virke der sidder jo nok mange derhjemme, der er godt tilfredse, siger Kasper Hagel Madsen. På Statsbiblioteket er Jens Hjørne, der blandt andet arbejder med support af Bib- Zoom, helt opmærksom på problemet, som ikke kun findes i Randers, men over hele landet. - Når man flytter musikken fra sin computer til sin MP3-afspiller eller mobiltelefon, er der en sikkerhedskomponent, som afspilleren skal understøtte hos os hedder den DRM10. Den sikrer for eksempel, at lånetiden bliver overholdt. Problemet er bare, at det er et mindretal af de digitale afspillere, der understøtter DRM10. Alle Apples produkter kan for eksempel ikke. Og så er der en jungle af andre produkter, hvor nogle kan, og andre ikke kan, fortæller Jens Hjørne. Hvad der er med til at mudre billedet endnu mere, er ifølge Jens Hjørne, at nogle afspillere, der tidligere fungerede glimrende på Netmusik og nu Bibzoom, efter en opdatering på nettet pludselig ikke længere virker her. - For eksempel har Sony lavet en del produkter, som umiddelbart fungerer på BibZoom. Men når man så opdaterer sit styresystem, så gør opdateringerne, at de ikke længere understøtter vores musik. Selv er Jens Hjørne helt holdt op med at anbefale specifikke produkter det er han nemlig kommet i klemme med en gang. - Jeg har selv en afspiller fra Creative som virker, og som jeg har brugt i fire år, så den mente jeg godt, at jeg kunne anbefale. Men da brugeren så havde anskaffet sig den, kunne hverken han eller hans bibliotek få den til at virke. 4 bibliotekspressen

5 Gyldendal lancerer de første udgivelser til ipad på dansk Gyldendal satser på ipad og er ved at lægge sidste hånd på en række nye udgivelser, specialdesignet til ipads. Der er tale om»lyt og læsbøger«til børn,ogman kan inden for de næste 1-2 måneder finde børneklassikere til ipad som Mismed de blåøjne, Palle aleneiverdenog Cykelmyggen Egon i itunes App Store, hvor de allerede ligger til iphone. -Visåenoplagtmulighediatlancere Lyt og læs-produkterne som de første til ipads, da de er meget velegnede med deres kombination af billeder og lyd, fortæller Lasse Kosemann Horne, der er redaktør pågyldendallyd. Ud over design og brugervenlighed er en fordel ved disse udgivelser blandt andet, at Gyldendal hele tiden kan opdatere og udvikle produktet, selvom det er solgt. Lasse Kosemann Horne forklarer, hvordan den digitale form betyder, at Gyldendal løbende vil forbedre udgivelserne, og brugerne hele tiden har adgang til den nyeste version helt gratis. Det er ikke kun de danske børn, der får glæde af de nye produkter,for Gyldendal satser internationalt og lancerer også udgivelserne på engelsk. Selvom bibliotekerne på grund af sikkerhedskrav om DRM (Digital Rights Management)ikke kan udlåne digitalt til Appels produkter, er det værd at bemærke, hvad der sker på de kanter. Apple danner ofte præcedens for nye forbrugertendenser, hvilket ipod en var et eksempel på. Samtidig tyder meget på, at det i fremtiden vil blive muligt for bibliotekerne at udlåne materiale, der kan afspilles på eksempelvis ipad. Firmaet bag netlydbog. dk spekulerer blandt andet i, hvordan online streaming kan være en løsning, mens Lasse Korsemann Horne tror,at en udvikling af den populære onlinetjeneste Android vil åbne op for biblioteksudlån til Apples produkter i fremtiden. arvin Gyldendal leverer børneklassikere til iphone. Status på den amerikanske selvbetjening Der er ikke nogen enkel løsning på problemet. Ifølge Jens Hjørne har forhandlerne givet op, de har ikke nogen reel chance for at rådgiver kunderne godt nok. Producenterne er desuden ikke særlig åbne i forhold til hvilke formater, deres produkter understøtter. Tilbage er brugerne af for eksempel BibZoom og de bibliotekarer, der skal hjælpe dem. - Rent lavpraktisk synes jeg det kunne være rigtig rart, hvis alle de frustrerede biblioteksmennesker begynder at dele erfaringerne med os og med hinanden. Som jeg ser det, er det eneste vi kan gøre, at gå community-vejen, hvor vi lærer af hinanden, siger han. Netop til det formåler Statsbiblioteket i gang med at videreudvikle den blog, som tidligere lå på Netmusik.dk. Bloggen er stadig under udvikling, men du kan komme derhen via linket her wordpress.com. kejser Det amerikanske tidsskrift Library Journal har undersøgt i hvor høj grad amerikanske biblioteker har taget selvbetjeningsløsningerne til sig. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på niveauet og omfanget af selvbetjeningsløsninger. Det amerikanske tidsskrift Library Journal har undersøgt i hvor høj grad amerikanske biblioteker har taget selvbetjeningsløsningerne til sig. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på niveauet og omfanget af selvbetjeningsløsninger, og det er tydeligt, at især store biblioteker er langt fremme. Da der åbnede et stort, flot nyt bibliotek i Michigan, blev pressen ikke benovet over hverken den smukke park eller de smukke lokaler. Næ, det var selvbetjeningsmaskinerne og bibliotekets drive-in-funktion, der fik kameraerne til at blitze. Funktionerne er dog langt fra unikke rigtig mange af de 834 offentlige biblioteker, der har svaret i Library Journals undersøgelse, har indført selvbetjeningsløsninger. Som eksempler på gode selvbetjeningsløsninger nævnes de meget populære drive-in vinduer og små ubemandede centraler, hvor brugerne kan hente deres materialer, mens de venter på toget og bussen. Men nogle biblioteker kan også afsløre, at de har fået flere penge ind på kontoen ved at tilbyde, at borgerne kan betale deres gebyrer online. Læs mere på self-service_2010_do-it-yourself.html.csp lerche bibliotekspressen

6

7 Strandbiblioteket har alt, hvad du har brug for. Gode bøger, mp3-afspillere, badetøj, strandlegetøj og solcreme. Nedenfor ses bibliotekarerne Lene og Cecilia. Strandbiblioteket på Amager Københavns Kommunes Biblioteker har de sidste mange somre åbnet et strandbibliotek på Amager. Hvem drømmer ikke om at rykke arbejdsdagen ud i solen? Jakob Boserup har fotograferet. bibliotekspressen

8 Cecilia klarer sig med en lille håndscanner, printer og computer, når hun låner materialer ud. 8 bibliotekspressen

9 Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte. Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere. Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt. Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder. Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet. Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden! Kontakt os så fortæller vi mere. Axiell Bibliotek A/S Stamholmen th 2650 Hvidovre tlf

10 På biblioteket i Santa Cruz i USA er mange af brugerne hjemløse. Derfor har biblioteket blandt andet en regel om, at det ok at tage sig en lille lur hen over bordet - men er brugerne så trætte, at de trænger til at ligge ned, skal de gå ud. Foto: Peter Zappel. Bibliotekaren som socialarbejder: Når biblioteket (også) er en varmestue For mange af USA s hjemløse, psykisk syge og ensomme er biblioteket mere en varmestue end et sted, hvor de skaffer sig viden. Det giver nogle udfordringer for landets bibliotekarer, der bliver tvunget til at være en slags af TINE SEJBÆK uofficiellesocialarbejdere. En kvinde står på toilettet omgivet af plastikposer og kigger sig i spejlet. Trods høj sol og 25 graders varme er hun iført en rød strikket hue og en rulamsfrakke. Hun snakker med sig selv og kigger sig forskrækket omkring, da en anden af bibliotekets gæster træder ind i rummet. Inde i biblioteket sidder en gråhåret mand iført en hat fuld af kulørte fjer - han virker halvfuld, og der opstår en højrøstet konflikt, da han vil tage computeren foran en anden bruger. Uden for biblioteket på en bænk ligger en hjemløs med et sort skæg og sover. De tre har det til fælles, at biblioteket for dem mere fungerer som en varmestue end et sted, hvor de søger information og viden. Vi befinder os i den californiske by Santa Cruz, der ligger helt ud til Stillehavet en by, der er kendt for at have mange hippier, økologiske supermarkeder og gademusikanter. Der er også mange hjemløse, cirka 1000 ud af en befolkning på En del af dem tilbringer dagtimerne på byens bibliotek, der ligger i Church Street, tæt ved hovedgaden Pacific Avenue. Og de er ikke alene. USA har flere hundrede tusinde hjemløse nok til at fylde 1000 af landets biblioteker. Og rigtig mange opholder sig på biblioteket i dagtimerne. Her må alle komme. Mange andre offentlige steder som for eksempel butikscentre er de hjemløse knap så velkomne. Opfører sig pænt indenfor På biblioteket i Santa Cruz har bibliotekarerne Sarah Harbison, Deborah Liporna og Donna Swedberg henholdsvis 4, 13 og 34 år på bagen som bibliotekarer. Ingen af dem tog uddannelsen til bibliotekar (en 6-årig universitetsuddannelse, red.) for at blive socialarbejdere. Men det er, hvad de indimellem føler sig som. Dét, at to procent af byens befolkning består af hjemløse hvoraf nogle også er psykisk syge, alkoholikere eller har andre problemer giver dem en særlig rolle. - Brugergruppen af socialt udsatte betyder, at vi bliver nødt til at»patruljere«mere. Vi er nødt til at være på vagt. Biblioteket skal jo være et trygt sted, hvor alle brugere føler sig godt tilpas, siger Deborah Liporna. Og sådanerdet ikke altid. En delafde mere»normale«brugere siger direkte, at de undgår at være der ret lang tid på grund af de hjemløse og mentalt forstyrrede. Fordibiblioteketliggermidtibyen, harde flere udsatte brugere her end andre steder. - Og koncentrationen af hjemløse og socialt udsatte bliver forstærket, fordi mange 10 bibliotekspressen

11 af de mere»normale«så undgår at komme her. Eller de er her kun i kort tid. Nogle har direkte fortalt os, at de undgår at tage deres børn med hertil, siger Sarah Harbison. Alle er velkomne på biblioteket, så længe de ikke forstyrrer. De alkoholiserede og psykisk syge forstår som regel godt reglerne. Selv dem, der taler med sig selv, prøver at beherske sig, når de befinder sige inde i biblioteket. Når de samme personer derimod bevæger sig udenfor, kan situationen være en anden. -Ude foranstår de og skriger for at få deres indre spændinger ud. For eksempel er der en psykisk syg, der er meget optaget af dæmoner. Han kan godt blive meget oprevet, men så går han ud og skriger og kommer tilbage igen, forklarer Sarah Harbison. Deborah Liporna synes, det er svært, når de udsatte brugere bliver vrede. - Det er vanskeligt for mig at forblive rolig, når de reagerer voldsomt og aggressivt. Mange er kortluntede og kan for eksempel blive vrede, hvis internettet ikke virker. Svært at bryde ind i konflikter De tre kvinder betegner biblioteket som byens dagligstue. De hjemløse og udsatte brugere kommer for at søge ly, sove, læse aviser,møde venner og spille spil. Man må ikke være fuld på biblioteket, men det kan være svært at vurdere, om reglerne bliver overtrådt. For ofte ligger folk med hovedet på bordet, og det er sådan set ok. Man må godt lægge hovedet på bordet og tage sig en lur, menman må ikke ligge på gulvet og sove. Hvis en hjemløs bruger af biblioteket lugter nogle gange klager andre brugere over lugten - giver bibliotekarerne vedkommende et stykke papir, hvor der står, hvor man kan få et bad, og hvor man kan få vasket tøj. - Det er svært at sige til en person, at han stinker. Selv om det foregår via et stykke papir, siger Sarah Harbison. Donna Swedberg kan nogle gange føle sig som en sikkerhedsvagt. For eksempel er det sådan, at når vejret begynder at ændre sig når der er en storm på vej så begynder de udsatte brugere af en eller anden grund at opføre sig værre, og der opstår flere konflikter. Sarah Harbison er ikke i tvivl om,at det sværeste for hende er at skulle blande sig, når nogle af brugerne er ved at komme op at slås. - De kommer for det meste op at skændes om brug af internettet. Om hvem der skal først til. For nogle måneder siden var der en situation med to mænd,hvor hun måtte gribe ind. Én af dem lyttede til musik via Ipod, og den anden syntes, det var for højt. De begyndte begge at råbe. - Jeg lod som om, jeg ikke vidste, hvad der foregik og spurgte: Er der et problem? Den ene sagde, at den anden startede det. De kunne ikke sidde ved siden af hinanden, så én af dem gik. For det meste går den ene. I det her tilfælde var den tilbageblevne bange,fordi den anden ventede udenfor. Jeg tilbød, at han kunne ringe 911, men det ville han ikke. San Francisco bibliotek har hyret socialarbejder Som det første amerikanske bibliotek har biblioteket i San Francisco taget konsekvensen af et voksende antal psykisk syge og hjemløse: de har ansat en socialarbejder til at tage sig af dem. Hundreder af hjemløse tilbringer hver dag dagen på biblioteket. Socialarbejderens opgave bliver at gøre sig synlig for dem, der har lyst til at få hjælp uden at trænge sig på hos dem, der ikke vil. I USA er økonomien (også) trængt, så mange byer skruer ned for de sociale programmer, som ellers skulle hjælpe de udsatte. Af den grund bliver bibliotekerne mere og mere opholdssted for dem, der er blevet afvist alle andre steder. - Jeg håber, at dét, de har gjort i San Francisco, kan tjene som en model andre steder. For socialarbejdere er uddannet til at hjælpe de udsatte brugere, som jo har al mulig ret til også at bruge det offentlige bibliotekssystem, siger Camila Alire fra ALA (American Library Association). Der er også flere af USA s biblioteker, der har hyret psykoterapeuter til at træne bibliotekarer i at håndtere vanskelige gæster. De bliver trænet i, hvordan man taler med brugere, der er psykisk syge og på stoffer hvordan man forholder sig roligt, behandler alle med respekt, udstikker regler og får folk til at følge dem. Kilde: The Salt Lake Tribune Sarah Harbison er bibliotekar på Santa Cruz Library. Foto: Peter Zapppel Bliver mere tolerante - Nogle gange må jeg da sige til mig selv: Jeg tog ikke det her job for at blive socialarbejder, siger Deborah Liporna og uddyber: - I stedet for at hjælpe folk med deres behov for information og viden, støtter vi dem i at blive en del af samfundet. Jeg blev bibliotekar for at hjælpe folk med at finde den information, de har brug for! Og de tanker kan Sarah Harbison og Donna Swedberg også genkende: - Når folk begynder at fortælle mig deres livshistorie,føler jeg mig som en socialarbejder og babysitter, siger Donna Swedberg, der understreger, at ikke alle de kontaktsøgende er psykisk syge. Nogle er bare ensomme. bibliotekspressen

12 Og hun har sine måder at sætte grænser på. - Når en person begynder på en lang historie, siger jeg: jeg kan hjælpe dig med at finde information, men derefter skal jeg lave noget andet. Hvis de bare bliver ved med at fortælle om deres problemer, siger jeg måske: Jeg er ked af, at dét foregår i dit liv. Hvilken information har du brug for? Californien befinder sig i en dyb, økonomisk krise, så det er nok ikke sandsynligt, men Deborah Liporna mener,det kunne være en idé at lave varmestuer med internet til de hjemløse, så de havdeetandet stedat være om dagen. - Biblioteket fungerer ikke som et bibliotekfor dem. Og de bruger pladsen. På en regnfuld dag er alle sæder optaget. For et år siden fik biblioteket tilknyttet en socialarbejder fra kommunen. - Det fratager os ikke de mange opgaver i det daglige med udsatte brugere,men det har da været en lettelse og et sikkerhedsnet, siger Donna Swedberg. Men ud over at give ekstra arbejde, kan de hjemløse og psykisk syge så også være en gave til biblioteket? - Det er godt at være bevidst om mangfoldighed, det gør os mere tolerante og medfølende.mangeafosvilleikkehave omgang med den gruppe mennesker ellers, siger Deborah Liporna. n Det mener American Library Association - Eftersom økonomien i USA er trængt, er der skåret ned mange steder blandt andet på tilbud til psykisk syge. Og det har ført til, at der i dag er flere udfordrende gæster på USA s biblioteker. Historisk set har bibliotekarer haft mange roller, og det er vigtigt at prøve at imødekomme alle brugeres behov. Biblioteket er et sted, hvor de hjemløse har ret til at komme, men andre brugere skal selvfølgelig også føle, at det er trygt at være der. Bibliotekarer er ikke uddannet i at være socialarbejdere, så vi opfordrer så vidt muligt de udsatte til at opsøge steder, der kan give dem den hjælp, de reelt har brug for. Kilde: ALA (American Library Association). En fredfyldt ø midt i verden I 35 år er Charles Jensen kommet fast på biblioteket i Santa Cruz. Han holder af bibliotekarer. 67-årige Charles Jensen hans fars forældre var danskere har været hjemløs så længe, han kan huske. Nogle gange har han overnattet hos en kæreste eller på et motel. Men ellers sover han udenfor. En stor del af dagen tilbringer han på biblioteket Santa Cruz. Og sådan har det været de sidste 35 år. Hver dag kommer han for at læse om historie, for eksempel 2. verdenskrig. Han har mange yndlingsforfattere og læser også romaner om kvinder. For at lære kvinder bedre at kende. - Det er utroligt, hvor dybe kvinders hjerter er, siger han. For ham betyder biblioteket husly, læ samt fred og ro. Han kommer her også for at hvile sig. Og han er meget tilfreds med bibliotekarerne, der tillader folk at sove på biblioteket. Altså ved at hvile hovedet på bordet. - Det er meget rare mennesker. Det her bibliotek har sjæl. Bibliotekarerne har dybe følelser for andre mennesker, siger han. - Biblioteket har været min base i mere end tre årtier. Jeg ville græde, hvis det ikke fandtes! - For Charles er biblioteket også et sted, hvor han møder venner. Hvis hans ven Steve ikke drikker, så kommer han nemlig også hver dag. - Charles Jensen betegner bibliotekarerne som rare, stille mennesker. Charles Jensen, en af de trofaste brugere. - Jeg har ikke haft en konflikt med dem i 35 år. Jeg har heller ikke været fuld derinde. De tillader ikke, at folk drikker. Og det skal man heller ikke. Det går ikke an at kaste op, siger han. Engang var han på et andet bibliotek i staten Oregon. Det var et fint bibliotek med smukke stole, men her måtte de hjemløse ikke hvile hovedet på bordet og sove lidt. - Det må vi godt her. I biblioteket er der ro og ingen trafikstøj. På biblioteket er der en følelse af fred det er en fredfyldt ø midt i verden, siger han. 12 bibliotekspressen

13 Spilogmedier * dk Nu kan brugerne downlåne computerspil og pc-programmer fra biblioteket Tilmeld jer Spilogmedier downlån nu Spilogmedier.dk er en ny service, der gør det muligt for jeres brugere at læse anmeldelser & nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket. Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem. Spilogmedier.dk er etsamarbejde mellem bibliotekerne i Frederiksberg,Vejle, Roskilde, Herning, Odense og DBC. Spilogmedier i Rabatten på DR1 i august Vær klar Tilmeld jer nu! Find det hele på: Spilogmedier.dk - vi formidler viden DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail:

14 14 bibliotekspressen

15 Chefen kanholde medarbejderevæk fra efterløn I stedet for at brokke sig over efterlønsordningen burde arbejdsgiverne koncentrere sig om at holde på deres medarbejdere. Det mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at mange efterlønnere vil blive i job, hvis de bliver bedt om det og anerkendt for deres arbejde. tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP Deterikke så mærkbart i en finanskrise men alligevel sikkert og vist, at Danmark kommer til at skrige på arbejdskraft i årene, der kommer. Det er bare en af flere grunde til, at langt de fleste økonomer og vismænd taler for, at Folketingets politikere bør handle ansvarligt og så snart som muligt skille sig af med efterlønsordningen. For hvilket samfund kan holde til at sluse velfungerende seniorer på 60 år væk fra et hungrende arbejdsmarked og ud på golfbanen? Men ifølge Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og ekspert i efterløn på Aalborg Universitet, er der slet ikke så stor grund til at diskutere efterlønnen. Hvis virksomhederne bliver bedre til at fortælle deres medarbejdere, at der er brug for dem, vil mange gerne arbejde i stedet for at gå på efterløn. Det viser hans forskning, hvor to grupper af danskere over 60 år er inddraget. Den ene gruppe består af folk, der er gået på efterløn her svarer 80 procent, at der ikke er blevet gjort noget for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Omvendt svarer 80 procent af dem i gruppen, der består af folk, der stadig arbejder, selv om de har et efterlønsbevis, at der ER blevet gjort noget for at fastholde dem. En simpel snak med medarbejderen er altså en god ide, hvis man som leder gerne vil beholde ham eller hende. - Efterlønnen er et ambivalent gode, der ser bedre ud, jo længere væk du er fra den. Fordeunge lyder det at få 90 procent af dagpengesatsen som sus og dus, og åbenbart også for nogle politikere. Men dem, der nærmer sig 60 år, og som står over for beslutningen, bliver derimod usikre, siger Per H. Jensen. Usikkerheden kan bestå i alt fra, om medarbejderen nu har nok at fylde i sit liv, hvis han eller hun stopper på jobbet til om arbejdspladsen overhovedet er interesseret i at beholde vedkommende. Derfor har ledelsen en vigtig opgave i at fortælle medarbejderen, at der er brug for ham eller hende. Svigter ledelsen den opgave er det nemt at skubbe til medarbejderens usikkerhed. - Nogen bliver bange for, at de ikke er ønskede og usikre på, om de står over for bibliotekspressen

16 Med en relativ lille indsats kan det lade sig gøre for arbejdsgiveren at holde på sin medarbejder - Bibliotekspressen foreslår kage som en mulighed. en fyring. Så er det mere værdigt at gå selv. Ofte er det bare en lille opfordring, der skal til for at få medarbejderen til at blive, siger Per H. Jensen. de nedslidte går på efterløn I mange år har det heddet sig, at efterlønnerne primært bestod af den veluddannede og bestemt ikke nedslidte del af befolkningen, som ordningen var tiltænkt. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.færre endenudaffem mænd over 60 år meden lang videregående uddannelse var på efterløn i første kvartal 2010, mens det blandt højtuddannede kvinder var hver fjerde. Personer med et lavere uddannelsesniveau vælger meget oftere efterløn. Således valgte 67 procent af kvinderne og 50 procent af mændene med grundskole som højeste fuldførte uddannelse at være på efterløn i første kvartal af Dem, der går som 60-årige er folk i manuelle fag. Deteroftemænd, og der er en høj dødelighed i den gruppe. Det er altså nedslidte mennesker, vi taler om. Blandt dem, der går som 62-årige, ser vi funktionærerne som for eksempel bankansatte. De venter på det økonomiske incitament, der er i at blive lidt længere, fortæller Per H. Jensen. De højtuddannede bruger meget sjældent ordningen. - Det er ofte mennesker med et spændende job, god løn og gode relationer og Medarbejderne bliver gerne, hvis de bliver anerkendt for deres arbejde, og hvis de føler, at der er brug for dem. Per H. Jensen det er ofte medarbejdere, som virksomhederne gerne vil holde på, derfor ser man også flere tiltag i forhold til at fastholde medarbejdere på arbejdspladser med mange højtuddannede, siger Per H. Jensen. Konklusionenpåhans forskninger, at man kan fastholde medarbejdere, der ellers ville gå på efterløn, hvis man vil. Men bare to procent af virksomhederne i hans undersøgelse svarer ja til ofte at have gjort noget for at forhindre deres medarbejdere i at vælge efterlønnen. - Derfor synes jeg, det er omsonst, når arbejdsgiverne bliver ved med at brokke sig over efterlønsordningen. Medarbejderne bliver gerne, hvis de bliver anerkendt for deres arbejde, og hvis de føler, at der er brug for dem, siger Per H. Jensen. Presset ud af de unge? Historisk set blev efterlønsordningen brugt til at give plads til yngre generationer på arbejdsmarkedet. Og her, midt i en finanskrise, er der en risiko for, at ældre medarbejdere føler, at de bliver presset ud i efterløn, for at redde yngre medarbejdere fra at blive fyret. En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at hver sjette dansker mellem 55 og 59 år oplever, at fyringer og manglen på job har skabt pres på dem for 16 bibliotekspressen

17 befolkning og økonomer siger ja til efterlønsreform Imarts iårforetog Gallup en undersøgelse for Berlingske Tidende, hvor befolkningen blev spurgt om deres holdning til efterløn. 48 procent var ifølge undersøgelsen indstillet på en reform af ordningen, 38 procent var imod, mens 14 procent var i tvivl. En anden undersøgelse, som Ritzau og Børsen har foretaget blandt 35 økonomer viser desuden, at ni ud af ti (89 procent) forventer, at efterlønnen vil blive ændret, inden efterlønsalderen som aftalt begynder at stige med et halvt år fra 2019 og ender på 62 år i2022. Der er ikke noget flertal på Christiansborg for at røre mere ved efterlønsordningen kun Radikale og Liberal Alliance taler for en efterlønsreform, mens enkelte konservative regeringsmedlemmer ind imellem lufter tanken, uden det dog står som konservativ politik. medlemmer i bibliotekarforbundet som er tilmeldt efterlønsordningen Procent Er tilmeldt Er ikke tilmeldt 60 at trække sig tilbage tidligere, end de havde tænkt sig. Langt de fleste føler, at det største pres kommer fra ledelsen. - For 20 år siden så mange det som samfundsgavnligt at trække sig tilbage, fordi de gav plads til en yngre generation, hvor arbejdsløsheden var stor. Hvis ledelserne rundt omkring i virksomhederne bruger den grund igen, kan de ikke også brokke sig over, at efterlønnen findes som en mulighed, siger Per H. Jensen. I eftersommeren vil Bibliotekarforbundet gennemføre en undersøgelse for at høre medlemmerne om deres holdning til efterløn. Formålet er at finde ud af, hvilken retning medlemmerne ønsker, at forbundet skal agere i forhold til spørgsmålet om efterløn.eksempelvis vil medlemmerne blive spurgt, om de ønsker efterlønsordningen afskaffet. n Senere i temaet kan du læse mere om de økonomiske konsekvenser og overvejelser du skal gøre i forbindelse med efterlønsordningen år 30 år år år år år Sådan bruger bf medlemmer efterlønsordningen Alder Medlemstal Heraf med ret til efterløn Er gået på efterløn i alt bibliotekspressen

18 jeg har ikke fortrudt et minut Dorte Olesen var 63 år, da hun for et år siden gik på efterløn fra sit job som bibliotekar på Albertslund Bibliotek. Hun havde halvandet år til at vænne sig til tanken, og selv om hun var nervøs, har hun ikke fortrudt et minut. tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP For nylig var Dorte Olesen på besøg hos sin datter i Frederikssund. Da hun på hjemvejen cyklede mod S-togsstationen fik hun lyst til at fortsætte cykelturen i stedet. Vejret var dejligt, fuglene sang, og markerne stod i fuldt sommerflor. Det endte med, at hun cyklede hele vejen til Jyllinge og siden til Albertslund. Og hun havde det pragtfuldt. Cykelturen og beslutningen om at lade den fortsætte beskriver meget godt, hvad det er, 64-årige Dorte Olesen nyder ved at være gået på efterløn. Friheden til selv at bestemme over tiden og mærke efter hvad hun har lyst til i dag uden at andre har krav på hendes tid og planer. - Min have er blevet pænere, men jeg er ikke blevet en bedre husmor, og mit skrivebord er stadig lige så rodet, som da jeg arbejdede, griner hun ved spørgsmålet om, hvad hun bruger sin tid på. - Men her i sommer har jeg været helt høj af lykke over at kunne sætte mig ud i solen med min morgenkaffe hver morgen, plukke skovjordbær til yoghurten, og bare have god tid. Mens jeg arbejdede følte jeg altid, at jeg gik glip af sommeren. Nu har jeg tid til at nyde den, siger hun. 18 bibliotekspressen

19 Det er utroligt hvor let det er at forlade et arbejdsliv fyldt med engagement. fravalg eller tilvalg? Dorte Olesen er heldig. Hun har masser at putte i sit nye liv uden arbejdet og fylder nemt tiden ud. Sådan er det ikke for alle efterlønnere. Ifølge eksperter, der forsker i efterløn, er det for en del mennesker mere et fravalg af arbejdet, end et tilvalg af friheden, når de beslutter sig for at forlade arbejdspladsen. Blandt Dorte Olesens bekendte er det heldigvis sædvane, at folk nyder friheden. Men der er ofte også en eller anden grund som gør, at beslutningen blev taget. - Det kan være alt fra, at der skal komme nyt bibliotekssystem, som man bare ikke orker at sætte sig ind i, til at man er træt af ledelsen, fortæller hun. Selv forlader hun Albertslund Bibliotek efter 38 år med masser af engagement og arbejdsglæde. Dog har hun mærket gnisten gå på vågeblus de sidste år, hun var ansat. - Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at se arbejdspladsen på en ny måde, da jeg pludselig stod med mit efterlønsbevis. Hvor jeg som yngre ville have kigget efter et nyt job, hvis jeg blev utilfreds med forholdene, var det nu muligheden for efterløn, der meldte sig. Med efterlønsbeviset behøver man ikke finde sig i det, hvis forholdene ændrer sig til det dårligere. Så har man muligheden for at gå, siger Dorte Olesen. frustrationer medvirkede til beslutningen ForDorte Olesen er valget af efterlønnen heller ikke kunbegrundet ilystentil at bruge livet på andet end arbejde. Økonomisk varder ikke megenmotivationtil at blive, da hendes tjenestemandsansættelse efterlod hende med en næsten lige så god økonomi, som da hun arbejdede. Beslutningen om at gå som 63-årig blev endelig slået fast,dabiblioteket havde været igennem en organisationsændring, som skabte en større afstand mellem medarbejdere og ledelse. Det slog hovedet på sømmet, selv om en generel følelse af utilfredshed havde murret gennem længere tid. - De sidste år var ledelsen utrolig optaget af, at vi skulle udvikle noget nyt konstant. Men de var ikke så gode til at formulere i hvilken retning, de ønskede, vi skulle gå. Personligt efterlod det mig medenfornemmelseaf, at det arbejde vi lavede, ikke var godt nok at vi var bagud, og ikke gode nok til at udvikle os og værepåforkant.samtidig oplevede jeg, at vi havde et rigtig godt bibliotek, og at lånerne var glade for os, fortæller Dorte Olesen. Jeg kunne mærke,at jeg begyndte at se arbejdspladsen på en ny måde, da jeg pludselig stod med mit efterlønsbevis. Den lurende fornemmelse af utilfredshed kombineret med utroligt dårligt indeklima, som påvirkede Dorte Olesen og kollegerne i stor stil gjorde, at tanken om efterløn med tiden blev mere og mere fristende. - Jeg tog beslutningen om at stoppe halvandet år før det skete. Da jeg luftede tanken for mine kolleger, fik jeg mange søde reaktioner. Det var dejligt at mærke, at folk ville savne mig. Jeg har aldrig været bange for at sige min mening højt, og nogle gange har jeg været træt af mig selv, fordi jeg ikke kan tie stille. Det var rart at finde udaf, at det ikke var det eneste indtryk af mig, der stod tilbage, og at jeg var værdsat blandt kollegerne. Skræmmende at sige farvel Da Dorte Olesen møder Bibliotekspressen for at lade sig interviewe, erdet tæt på et år siden hun sagde farvel til sin arbejdsplads og kollegerne. - Det var skræmmende at skulle sige farvel. Jeg har altid haft det sådan, at uanset hvad der sker ilivet, så har man da sit arbejde. Her har jeg følt, at jeg gjorde en forskel. Når jeg havde en ekspedition, hvor jeg gav en god service, og gav alt, hvad jeg havde i mig det var fedt. Der kommer jo også folk isvære situationer påbiblioteket, og arbejdet har fyldt rigtig meget, fortæller Dorte Olesen. Op til afslutningen begyndte hun at tænke meget på de planer og ideer, som ikke var blevet til noget, efterhånden som hun fik tømt skrivebordet. - For mig var det utrolig godt at have halvandet år til at vænne mig til tanken. Det tager tid at fjerne sig fra et dybt engagement, men efterhånden som jeg gjorde det, følte jeg mig mere og mere lettet. Det var en lettelse at finde ud af, at arbejdet ikke var en nødvendig del af mig og at jeg godt kunne erstatte det med andre ting. Og da jeg først stoppede, var jeg forbløffet over, hvor nemt det var at forlade et arbejdsliv fyldt med engagement, uden at tænke meget mere over det. Som efterlønner er det svært ikke at forholde sig til debatten om, hvorvidt efterlønnen skal afskaffes. Dorte Olesen føler sig ikke specielt forkælet ved at have sagt ja tak til muligheden. - Jeg har arbejdet hele mit liv. Som barn tjente jeg penge efter skole, og i min ungdom har jeg arbejdet alle mulige steder. Jeg kan faktisk ikke huske noget tidspunkt, hvor jeg ikke arbejdede. Derfor synes jeg, at jeg fortjener min frihed nu. Jeg elsker at have mine weekender for mig selv, ogatdeikke bliver brudt op af en weekendvagt. At jeg kan rejse, hvis jeg har lyst, og blive hjemme, hvis jeg har lyst. Min mand arbejder hjemme og bestemmer selv over sin tid og vi nyder at have så meget frihed. n bibliotekspressen

20 Store fordele ved at arbejde efter de 60 år Har du overskud til at arbejde efter du er fyldt 60 år eventuelt på deltid er der store økonomiske fordele at hente. Det er nemlig muligt at bruge efterlønsordningen, så man både kan få efterløn, skattefri bonus og arbejde. Og for de særligt heldige er der af LISBETH BURGAARD CAND.POLIT OG økonomisk RåDGIvER et skattenedslag. Nærmer du dig de 60 år og går og overvejer, hvordan du skal skrue din tilbagetrækning sammen, er det vigtigt at holde øjemed de mange muligheder, offentlige ordninger kan tilbyde. Særligt hvis du kun trækker dig delvist tilbage, altså både fortsætter med at arbejde på deltid og får efterløn. Der er nemlig stor forskel på, hvordan efterlønsordningen kan udnyttes, alt efter om man går på efterløn lige så snart man kan, eller man venter, til man har opfyldt 2-årsreglen. Hvis man går på efterløn på det tidspunkt, man når efterlønsalderen altså når man bliver 60 år for personer født før får man ganske vist efterløn, men det er til reduceret sats (91 procent af dagpengesatsen) og med modregning af de pensionsordninger man har, både arbejdsgiveradministrerede og private. Det gælder oven i købet uanset, om man får pensionerne udbetalt eller ej. Har man kræfter og overskud til at vente til, man har opfyldt 2-års-reglen får man gevinst i form af en række muligheder for at få mere ud af ordningen. husk dit efterlønsbevis Under alle omstændigheder uanset hvad du agter at gøre, imens du er i efterlønsalderen er det altafgørende at få sit efterlønsbevis.henvend dig derfor til A-kassen kort før du fylder 60 år, hvis A-kassen ikke har henvendt sig til dig. Efterlønsbeviset skal du bruge, uanset om du overvejer at gå på efterløn eller ej. Med det i hånden kan du nemlig få bonus for at arbejde. For at få den høje sats i efterløn (100 procent af dagpengesatsen) skal man opfylde to kriterier: Derskalværegået to år fra, manfik efterlønsbeviset. Derfor er det vigtigt, at få sit efterlønsbevis, så snart man kan. Glemmer man at få det til tiden, starter optjeningen til 2-års-reglen alligevel,men først når man har fået beviset. Man skal have arbejdet i3120 timer. Det svarertil 30 timerpr. ugeitoår. Så man kan godt været gået lidt ned i tid på sit job, og alligevel opfylde reglen om»fuld«beskæftigelse i to år. Begge kriterier skal være opfyldt for at opnå den høje sats, og hvad der er mindst lige så vigtigt at man kan undgå modregning af ens pensionsordninger. arbejde og efterløn Det kan være svært at forlade sin arbejdsplads eller arbejdsmarkedet helt, selvom man når pensionsalderen, og synes man har brug for mere fritid. Ønsker man at reducere arbejdstiden lidt, kan man få efterløn samtidig med, at man er i beskæftigelse. Det gælder uanset om, man har opfyldt 2-årsreglen eller ej. En»efterlønsuge«er på 37 timer. Altså kan man få efterløn for 37 timer. Vælger man at arbejde samtidig med efterlønnen, får man bare ikke efterløn for de timer, man arbejder. Det vil sige, at arbejder man i 20 timer, får man efterløn for 17 timer. Hver times arbejde giver en times mindre efterløn. Betingelsen er dog, at man ikke arbejder mere end 29,6 timer pr. uge. Arbejder man mere end 29,6 time pr. uge er efterlønnen lig nul. efterløn og bonus Som nævnt kan man altså fortsætte med at arbejde, selvom man får efterløn. Men arbejder man efter, at man har opfyldt 2-årsreglen, kommer der ekstra fordele ved at arbejde. Så får man nemlig bonus for hver time, man har arbejdet. Helt præcist betyder det, at hver gang man har arbejdet 481 timer, får man en bonus på kroner (2010-takster). Bonussen er oven i købet skattefri og vil altså lægge 24,39 skattefrie kroner pr. time oven i den løn, man får fra sin arbejdsgiver. Man kan maximalt få den skattefrie bonus på kroner 12 gange,det vil sige i alt kroner. Det svarer til én bonus hvert kvartal i tre efterlønsår, altså først to, hvor man arbejder og optjener retten til at kunne arbejde og få bonus, derefter tre år til ens efterlønsperiode er forbi,og man kan få folkepension. Man kan nå 481 timer pr. kvartal, hvis man arbejder 37 timer pr. uge. Det er altså muligt at bruge efterlønsordningen, så man stadig arbejder, får supplerende efterløn og oven i det en skattefri bonus. nedslag i skatten til særlig gruppe Er du født mellem 1946 og 1952 har du mulighed for et nedslag i skatten på mellem og kroner. Har du planlagt at blive i beskæftigelse til du når 65 år og samtidig er født mellem 1946 og 1952, kan du godt betragte dig 20 bibliotekspressen

21 bibliotekspressen

22 år tjene mindst kroner.(2008-niveau). Er man lønmodtager,skal man tillige hvert år have arbejdet 27 timer eller mere pr. uge, dvs. at der bliver indbetalt fuldt ATP-bidrag for beskæftigelsen. Rigtig mange af Bibliotekarforbundets medlemmer står i disse år over for valget om at blive på arbejdspladsen, eller gå på efterløn. I princippet kommer skattenedslaget automatisk til den, der opfylder betingelserne. Nedslaget skal altså ikke søges, og SKAT har jo sammen med ATP dokumentationen for, om betingelserne er opfyldt. Man kan i sin skattemappe på SKATs hjemmeside finde oplysninger om, hvorvidt man opfylder betingelserne, hvis man er heldig at tilhøre de rigtige årgange. Det er en rigtig godide at tjekke det hvertår. Det vil jo være ærgerligt, om man kom til at overskride indkomstgrænsen for årene hvor man er 57,58 og 59. For overskrides den blot det mindste er der ingen mulighed for skattenedslag. Det samme med arbejdskravet fra man er 60 til og med 64 år. Har man svært ved at opfylde kravet om 27 timer pr. uge, kan det jo være, at man om end i en kort periode skal overveje jobs man ellers ikke ville søge, bare for at overholde timekravet. Er man uheldig og mister sit job imens man arbejder for at opnå skattenedslaget, behøver man ikke fortvivle fuldstændigt. Der er i reglerne for skattenedslaget taget højde for,at man ikke straffes unødigt hårdt i den forbindelse. Det er således»kun«90 procent af tiden, at beskæftigelseskravet skal opfyldes. Det vil sige, at et halvt år uden arbejde i perioden, fra man er fyldt 60 til og med man er 64, kan accepteres, og man vil stadig få nedslaget. som særlig heldig. Så kan du nemlig få et nedslag i din skat på op til kroner.første halvdel af skattenedslaget får du med årsopgørelsen fra skat vedrørendedet år,dufylder 64 år,oganden halvdel med årsopgørelsen for det år du fylder 65 år. Er man født i 1946 og 1947 er man dog knap så heldig, som de, der er født 1948 til Er manfødti1946 er skattenedslaget kun på kroner, og er man født i 1947 er det på kroner. Alle beløb er i 2008-prisniveau, det vil sige, de reguleres hvert år. Det er en ordning regeringen har vedtaget for at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringen har dog været opmærksom på,atder allerede var nogle grupper på arbejdsmarkedet, somiforvejenarbejdede til de nåede folkepensionsalderen eller længere.de er ogsåkarakteriseretved at væreblandt de højst lønnede. Derfor er der lavet begrænsninger, så de ikke kan få del i skattenedslaget. betingelser for skattenedslag Der er selvfølgelig en række betingelser, der skal opfyldes: Man må i gennemsnit højst have tjent kroner. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 år og 59 år. Fradet 60. år til og meddet indkomstår, hvor man fylder 64 år, skal man i hvert optimalt Sammenlagt er der altså både ved efterlønsordningenogskattenedslagsordningen muligheder for at få pæne belønninger fra de offentlige ordninger ved at fortsætte på arbejdsmarkedet. Helt optimalt vil det være, hvis man opfylder 2-års-reglen og får den høje efterlønssats, arbejder mere end 27 timer pr. uge så man kan få skattenedslag, men mindre end 29,6 timer pr. uge så man kan få supplerende efterløn og bonus for arbejdstimerne. n Lisbeth Burgaard yder privat, uvildig rådgivning i firmaet Burgaard Rådgivning ApS. Hun er uddannet økonom, og har i en årrække repræsenteret forbrugerne i Pengeinstitutankenævnet. 22 bibliotekspressen

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Hej Allesammen, Sæsonen 2014/2015, min første i Gentofte Svømmeklub, er på vej ind i de sidste spændende og afgørende uger, Selvom mange kilometer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere