TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen"

Transkript

1 TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

2 AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen Arbejdsmiljøinstituttet, København ISBN København, juni 2006 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen...6 Sammendrag...7 Baggrund...8 Rapportens problemfelter...8 Teoretisk ramme...8 Delanalyse 1. Betydning af forhold i arbejdet for overgang til efterløn...9 Over halvdelen går før tid...9 Konflikter og udviklingsmuligheder Bøjet nakke og ryg Delanalyse 2. Arbejdsmarkedshistorie forud for overgang til efterløn Delanalyse 3. Danske lønmodtageres overvejelser vedrørende alder og tidspunkt for tilbagetrækning Delanalyse 3. Danske lønmodtageres overvejelser vedrørende alder og tidspunkt for tilbagetrækning Næsten halvdelen af de årige har overvejet tilbagetrækningstidspunkt Halvdelen vil gerne forlade arbejdsmarkedet ved 60 år Referencer

4 4

5 Forord Den demografiske udvikling i Danmark vil i de kommende år føre til, at arbejdsstyrken gradvist bliver ældre, og antallet at arbejdstagere, der er ældre end 55 år vil stige betydeligt. I Regeringens prioritering af den fremtidige arbejdsmiljøindsats frem til 2010 fremhæves seniorers arbejdsmiljø derfor som et særligt indsatsområde. Velfærdskommissionen peger ligeledes på, at det vil være nødvendigt i højere grad end hidtil at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, således at deres store erfaring og arbejdspotentiale kan bidrage til at bevare og udbygge den danske velfærd. I forlængelse har Beskæftigelsesministeren gennemført en kampagne for at gøre opmærksom på de fordele virksomhederne kan have af en mere proaktiv seniorpolitik. Ligeledes gennemfører Beskæftigelsesministeriet i 2006 et tværgående projekt Arbejdsmiljøet og indsatsen på seniorområdet, der har til formål at tilvejebringe og formidle viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og seniorers fastholdelse på og tiltrækning til arbejdsmarkedet. Nærværende rapport er en del af det tværgående projekt. Rapporten beskriver viden, der kan trækkes ud af eksisterende data, fx i Arbejdsmiljøinstituttets store kortlægningsundersøgelse (Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte) og i det nationale DREAM-register, der indeholder oplysninger om alle overførselsydelser til danske borgere. Arbejdsmiljøinstituttet Den 9. juni 2006 Palle Ørbæk Direktør 5

6 Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen finder for manges vedkommende sted i form af efterløn. Der findes i dag ikke et fuldstændigt overblik over faktorer indenfor helbred, arbejde, økonomi, forventninger til den tredje alder osv., som kan tænkes at have indflydelse på overgang til efterløn, og hvorledes disse faktorer spiller sammen. I denne rapport præsenteres resultaterne af nye analyser foretaget på allerede eksisterende data. Formålet er, dels at pege på faktorer i arbejdet, som har betydning for, om folk går på efterløn, dels at kortlægge arbejdsmarkedshistorien forud for overgang til efterløn i forskellige aldersgrupper, og dels at se på hvornår man begynder at gøre sig overvejelser vedrørende tidspunkt og alder for tilbagetrækning. Analyserne viser at: Problemer i arbejdsmiljøet i form af fx konflikter i jobbet, lave udviklingsmuligheder eller fysiske belastninger øger sandsynlighed for, at medarbejderne går på efterløn Jo flere overførselsindkomster medarbejderne har modtaget efter det 55. år, jo større er sandsynligheden får, at medarbejderne går på efterløn som 60 årige De fleste, der går på efterløn som 60-årige, kommer fra LO-området 68 % af lønmodtagerne i 50 erne har overvejelser om, hvornår de skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 6

7 Sammendrag I forlængelse af Velfærdskommissionens arbejde gennemfører Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen et tværgående projekt Arbejdsmiljøet og indsatsen på seniorområdet, der i 2006 har til formål at tilvejebringe og formidle viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og seniorers fastholdelse på og tiltrækning til arbejdsmarkedet. Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet Arbejdsmiljøet og indsatsen på seniorområdet. Rapporten beskriver tre forskellige analyser, som belyser faktorer i arbejdet, der har betydning for, om folk går på efterløn eller ej, om der er forskel på arbejdsmarkedshistorien forud for overgang til efterløn alt efter om man går på efterløn som 60-årig eller senere, og sidst, hvornår personer i arbejde begynder at gøre sig overvejelser vedrørende tidspunkt for tilbagetrækning og hvilken alder de forestiller sig at have, når de trækker sig tilbage. Resultaterne viser, at der er faktorer i arbejdet som hænger sammen med, hvorvidt personer, der har mulighed for at gå på efterløn, gør det eller ej. Uanset køn, alder og social klasse, øges sandsynligheden for, at en person går på efterløn, hvis han eller hun er udsat for konflikter i arbejdet, lave udviklingsmuligheder, stående eller gående arbejde eller arbejder med vrid i ryggen og nakken. Analyserne af, hvorledes arbejdsmarkedshistorie, defineret ud fra modtagelse af overførselsindkomster, ser ud for nye modtagere af efterløn, viser, at personer, der går af som 60-årige, i højere grad har en arbejdsmarkedshistorie præget af modtagelse af forskellige overførselsindkomster, end personer der går på efterløn i en højere alder. Dette gælder både når man ser på arbejdsmarkedsstatus umiddelbart før overgangen til efterløn, samt hvis man ser på arbejdsmarkedshistorie i en 5-års periode forud. De personer, der overgår til efterløn som 60-årige, har således flere og længere perioder med indkomsterstattende ydelser op til efterlønnen, end de personer, der går på efterløn, når de er ældre end 60 år. De fleste af dem, der går på efterløn som 60-årige, kommer fra LOområdet. I forhold til nye, 60-årige efterlønsmodtagere fra FTF-området, kommer LO erne forholdsvis oftere fra ikke-beskæftigelse. Vedrørende overvejelser om alder for tilbagetrækning fra arbejde viser de gennemførte analyser, at 44 pct. af lønmodtagerne i alderen år, har gjort sig sådanne overvejelser. Adspurgt om hvilken alder man ville fortrække at trække sig tilbage fra arbejde, er der i alle aldersgrupper flest, der angiver 60 år som den ideelle alder (ca. 50 % i hver aldersgruppe). Fordelt på alder viser tallene, at det er blandt de yngste, man finder de største andele af personer, som peger på en alder før de 60 år (14 %) og efter de 65 år (10 %). 7

8 Baggrund Rapportens problemfelter Rapporten sammenfatter resultaterne fra tre analyser, som er lavet på allerede indsamlede data. De tre analyser belyser følgende problemstillinger: Er der faktorer i arbejdet, som har betydning for, om folk går på efterløn eller ej? Er der forskel på arbejdsmarkedshistorien forud for overgang til efterløn, alt efter om man går på efterløn som 60-årig eller ældre? Hvornår har personer i arbejde gjort sig overvejelser vedrørende tidspunkt for tilbagetrækning og hvilken alder forestiller de sig at have, når de trækker sig tilbage? Teoretisk ramme Et udbredt analytisk perspektiv på førtidigt arbejdsophør blandt ældre arbejdstagere anvender tre forskellige typer af forklaringer (Jensen og Keldgaard 2002): 1) Push -forklaringer. Ud fra denne forklaringsvinkel udstødes de svageste (dårligste helbred eller manglende kvalifikationer) fra arbejdsmarkedet, og førtidig tilbagetrækning kan tolkes som uønsket eller påtvunget. Der er i vid udstrækning tale om forhold i arbejdsmiljøet, fx høje fysiske krav, krav om øget produktivitet ( retaylorisering ), krav om stadig større forandringsparathed etc. 2) Pull -forklaringer anvendes til at beskrive situationer, hvor tilbagetrækningsordninger har en så høj kvalitet og generøsitet, at det for den ældre arbejdstager bedre kan betale sig at forlade arbejdsmarkedet end at blive. 3) Jump -forklaringer vedrører de situationer, hvor den ældre arbejdstager vælger at ophøre med at arbejde for at kunne gennemføre et omfattende selvrealiseringsprojekt i den tredje alder (børnebørn, golf, etc.) Størstedelen af de ældre, som disse forklaringer passer på, har en form for pensionsopsparing, og arbejdsophør kan derfor være uafhængig af efterlønnens eksistens. Det er vigtigt at bemærke, at disse tre typer af forklaringer ikke indbyrdes udelukker hinanden. I praksis vil den enkelte person ofte samvægte Push og Pull faktorer, og beslutning om arbejdsophør vil være betinget både af, hvilke tilbagetrækningsordninger der er adgang til, og hvilke gener ved arbejdet, der herved kan undgås. I forhold til denne rapports tre problemfelter, skal især analyserne af betydningen af arbejdsforhold for overgang til efterløn og kortlægningen af den forudgående arbejdsmarkedshistorie anskues som forankret i teori om arbejde og arbejdsmarked som mulige Push -faktorer af betydning for tilbagetrækning i form af efterløn. 8

9 Delanalyse 1. Betydning af forhold i arbejdet for overgang til efterløn Denne analyse er lavet på Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, der er baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I 2000 blev gennemført interview af 365 personer mellem 57 og 62 år, som på det tidspunkt var i arbejde, om deres arbejdsmiljø, job og uddannelse. I de næste 4 år, fra 2001 til 2004, fulgte vi personerne i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, hvori det bl.a. registreres, når en person går på efterløn. Dette giver et godt billede af, hvilke faktorer der spiller en rolle for at vælge at gå på efterløn. Den tilgrundliggende undersøgelse er offentliggjort i European Journal of Ageing i december 2005 (Lund & Villadsen 2005). Resultaterne, som er præsenteret her, er statistiske signifikante på 95 %-niveau. Over halvdelen går før tid Mere end halvdelen af den ellers arbejdsdygtige gruppe går på efterløn. Der er en klar sammenhæng mellem socialgruppe og efterløn. Socialgruppe III, IV og V, de tre laveste socialgrupper ud af fem, går oftere på efterløn end socialgruppe I og II. Det vil sige at personer med lang eller mellem lang uddannelse bliver længere på arbejdet, end fx ufaglærte og faglærte. Samtidig viser undersøgelsen, at jo ældre man er jo større er sandsynligheden for at gå på efterløn, mens der ikke er forskel på kvinders og mænds brug af ordningen. Figur 1 Arbejdsmarkedsstatus i 2004 blandt 365 lønmodtagere interviewet i 2000 Arbejdsløse 3% Sygemeldt 1% I arbejde 37% Efterløn 59% Figuren viser om de årige stadig var i arbejde 4 år senere ved opfølgningen. 59 pct var gået på efterløn og kun 37 pct var stadig i arbejde. 4 pct var enten sygemeldte eller arbejdsløse. Social klasse har en stor betydning i forhold til at vælge at gå på efterløn, på trods af at undersøgelsen tager højde for andre forhold såsom køn og alder. Imidlertid viser undersøgelsen også, at de forklarende faktorer i arbejdsmiljøet også gælder, når der tages højde for social klasse. Det viser, at konflikter i arbejdet, lave udviklingsmuligheder og 9

10 ergonomisk uhensigtsmæssigt arbejde betyder noget for overgang til efterløn i såvel de laveste som højeste sociale klasser. Faktaboks Socialklasse er delt ind i fem grupper: I er højere funktionærer og/eller personer med en lang videregående uddannelse II er mellem funktionærer og/eller personer med en mellemlang videregående uddannelse III er lavere funktionærer IV er faglærte V er ufaglærte Opdelingen er lavet på baggrund af oplysninger om arbejdsmarkedsstatus, job og uddannelse. Figur 2 Overrisiko for efterløn i fem socialklasser Odds ratio Social klasse Analysen viser videre, at uanset hvilken socialgruppe man tilhører, så er konflikter i arbejdet en væsentlig faktor, som har betydning for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En anden psykosocial faktor som undersøgelsen også peger på, er lave udviklingsmuligheder i arbejdet. Men også de ergonomiske forhold skal være gode. Hvis man udfører meget af sit arbejde stående eller gående, eller har arbejde, hvor man er nødt til at arbejde med vrid i ryggen og nakken, er der større risiko for, at man går på efterløn. 10

11 Figur 3 Overrisiko ved fire forskellige arbejdsmiljøfaktorer for overgang til efterløn Stående/gående arbejde Arb. m. ryg/nakke bøjet/vredet Konflikter i arbejdet Udviklingsmuligheder 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Odds ratio Figuren viser de 4 faktorer som har betydning for om man vælger at gå på efterløn uanset køn, alder og socialklasse. Fx hvis der er konflikter i arbejdet, vil der være stor sandsynlighed for at du vælger at gå på efterløn. Resultaterne er justeret for køn, alder og social klasse. Konflikter og udviklingsmuligheder Jo flere konflikter og jo dårlige muligheder for udvikling i arbejdet, des større sandsynlighed er der for, at man går på efterløn. Dette gælder for alle uanset køn og socialgruppe. Hvis man vil fastholde flere seniorer på arbejdet, er det derfor en mulighed at satse målrette på at minimere konflikter og tilbyde gode muligheder for fortsat at kunne udvikle sig. Bøjet nakke og ryg Det fysiske arbejdsmiljø spiller også ind på om du vil på efterløn. Sandsynligheden øges i takt med hvor stor en del af dit arbejde, du er nødt til at udføre stående eller gående, og hvor stor en del af arbejdet, du er nødt til at vride eller bøje nakke og ryg. Faktaboks Hvad dækker konflikter, udviklingsmuligheder, ergonomi over? Konflikter i arbejdet er målt ved fire spørgsmål om i hvor høj grad man er udsat for ubehagelige drillerier, sex-chikane, vold eller trusler om vold fra kolleger, overordnede, underordnede, klienter, kunder eller patienter. Udviklingsmuligheder er målt ved fire spørgsmål om hvorvidt ens arbejde er varieret, om det kræver man tager initiativer, om det giver en mulighed for at lære nyt, og om man udnytter sine evner. Stående/gående er målt ved to spørgsmål arbejde udtrykker hvor stor en del af ens arbejde der udføres i stående eller gående stilling. Belastning i form af vrid og bøjning af nakke og øvre ryg er målt ved hjælp af tre spørgsmål om hyppigheden af disse typer belastninger. 11

12 Delanalyse 2. Arbejdsmarkedshistorie forud for overgang til efterløn Denne analyse er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Formålet er at kortlægge eventuelle forskelle i arbejdsmarkedshistorie i en periode på fem år forud for overgang til efterløn alt efter alder ved tilbagetrækning. Tidligere undersøgelser på mindre materialer har vist, at personer som gik på efterløn som 60-prige i højere grad havde forudgående forløb med ledighed og modtagelse af sygedagpenge, end hvad der gjorde sig gældende for personer der gik på efterløn efter de 60 (Jensen 2004). I herværende undersøgelse tages udgangspunkt i alle personer i Danmark, som i 2004 overgik til efterløn. Det drejer sig om i alt personer, (52 %) kvinder og (48 %) mænd. Figuren herunder viser, at langt den overvejende del (49 %), går på efterløn når de fylder 60 år. Herefter følger personer som går ved 62 år (20 %), sandsynligvis på grund af reglerne om modregning i forbindelse med andre pensionsordninger. Figur 4 Aldersfordeling for personer som overgår til efterløn i 2004 DREAM-registeret giver mulighed for at optælle forskellige former for overførselsindkomster hver uge i fem år forud for overgang til efterløn. I forbindelse med 12

13 denne rapport, er der konstrueret seks forskellige former for forudgående arbejdsmarkedsstatus på basis af disse oplysninger: Definitioner af arbejdsmarkedsstatus 1. I arbejde alle der ikke modtager overførselsindkomst 2. Ledighed alle overførselsindkomster relateret til arbejdsledighed, undtaget ydelser relateret til støttet beskæftigelse, fx beskæftigelse med løntilskud. 3. Støttet beskæftigelse alle overførselsindkomster relateret til aktiveringsordninger (fx virksomhedspraktik), flexjob eller skånejob. 4. Overgangsydelse - overgangsydelse 5. Sygedagpenge - sygedagpenge 6. Andet alle andre typer overførselsindkomster På figur 5 herunder ses, hvilken arbejdsmarkedsstatus de personer, der i 2004 overgik til efterløn, havde umiddelbart før efterlønnen. Det vil sige, hvad DREAM viser i henhold til de ovenfor nævnte seks kategorier, i ugen før den første markering af modtagelse af efterløn. Figur 5 Arbejdsmarkedsstatus umiddelbart før efterløn i 2004 fordelt på alder ved overgang til efterløn 13

14 Tallene viser, at hvor 46 pct. af de 60-årige kom direkte fra beskæftigelse, var dette tal højere i andre aldersgrupper; fx 70 pct. blandt de 61-årige, og 90 pct. blandt de 65-årige. Omvendt kom en tredjedel af de 60-årige direkte fra ledighed og 18 pct. fra overgangsydelse. Dette forekom i mindre omfang i de øvrige aldersgrupper. For at tegne et mere detaljeret billede af arbejdsmarkedshistorien forud for efterløn, har vi også undersøgt hvorledes arbejdsmarkedshistorien ser ud i henhold til de definerede arbejdsmarkedsstatuskategorier i perioden På figur 6 herunder ses, at der er en klar sammenhæng mellem alder ved overgang til efterløn, og hvorvidt man på et tidspunkt har modtaget ydelser indenfor de beskrevne kategorier. Det ses, at de personer der går som 60-årige, har den relativt svageste arbejdsmarkedstilknytning i perioden. Procenttallene angiver, hvor stor en del af de enkelte årgange, som på et tidspunkt i perioden 2000 til 2004 har haft den pågældende arbejdsmarkedsstatus. Således har godt 46 pct. af de personer, der går på efterløn som 60-årige, i en fem-års periode forud på mindst ét tidspunkt modtaget en ledighedsrelateret indkomsterstattende ydelse, mens tallet fx er knapt 21 pct. for de personer, der går på efterløn som 63-årige. Den samme tendens gør sig gældende for modtagelse af sygedagpenge, dog ikke så markant som i tilfældet med ledighedsrelaterede ydelser. Figur 6 Arbejdsmarkedshistorie i perioden fordelt på alder ved overgang til efterløn Ser man omvendt på, hvor stor en andel i de forskellige aldersgrupper, som på et tidspunkt i perioden har været i beskæftigelse, fremgår det på samme måde, at denne andel er større i aldersgrupperne år (ca pct.) end blandt de personer, der går på efterløn som 60-årige (ca. 80 pct.). Det er yderligere beregnet, hvor stor en del af de 14

15 forskellige årgange, som var beskæftiget i hele perioden Tallet varierer fra 20,3 % for overgang til efterløn som 60-årige, til 61,5 % for overgang som 66-årige (Figur 7). Figur 7 Andel af personer der ikke har modtaget overførselsindkomster i perioden fordelt på alder ved overgang til efterløn. Det er undersøgt, hvor mange gange en person i perioden har de forskellige former for arbejdsmarkedsstatus. Tallene i figur 8 viser, at det gennemsnitlige antal gange, man er i beskæftigelse er forholdsvis konstant imellem aldersgrupperne, nemlig ca. 2-3 gange. Til gengæld ses det, at det antal gange personerne er på overførselsindkomst relateret til ledighed, falder i takt med at alderen stiger: Hvor tallet ligger omkring 2 for personer på 62 og derover, er det knapt 6 gange for de 60-årige (Figur 8). 15

16 Figur 8 Gennemsnitligt antal gange med forskellige former for arbejdsmarkedstilknytning i perioden fordelt på alder ved overgang til efterløn Det er endvidere undersøgt, hvorvidt der er forskel på længden af de forskellige former for arbejdsmarkedstilknytning, og alder ved overgang til efterløn. Figur 9 viser, at den gennemsnitlige længde for modtagelse af indkomsterstattende ydelser sammenlagt var længere for de personer, som overgår til efterløn som 60-årige, sammenlignet med de personer, der er ældre ved overgang til efterløn, men også at der var en vis variation alt efter type af ydelse. Af de personer, som gik på efterløn som 60-årige, og som modtog ledighedsrelaterede ydelser i perioden , var den gennemsnitlige varighed af denne ydelse 8 uger, mens den lå mellem 3,5 uger og 6 uger for de øvrige aldersgrupper. Den gennemsnitlige længde i beskæftigelse var ca. halvt så lang for de 60-årige (43 uger) som i de andre aldersgrupper ( uger). 16

17 Figur 9 Gennemsnitligt antal uger med forskellige former for arbejdsmarkedstilknytning i perioden fordelt på alder ved overgang til efterløn Således kan man af tallene bag figurerne 8 og 9 udlede, at de personer, som overgår til efterløn som 60-årige har flere og længere perioder på overførselsindkomst i de fem år, der går forud, end personer der går på efterløn i en højere alder end 60 år. For at undersøge om det er den samme tendens, hvad angår ydelser forud for overgang til efterløn, der gør sig gældende over flere år end blot 2004, er det undersøgt hvorledes billedet er i en tilsvarende periode forud for overgang til efterløn for personer, der gik på efterløn i hhv og Tallene viser, at de overordnede tendenser genfindes i disse to årgange af efterlønnere, dog med en enkelt undtagelse: For personer, som gik på efterløn i 2003 var der en forholdsmæssig høj andel af de 65-årige, som havde relativt mange perioder med modtagelse af ledighedsrelaterede ydelser (ikke vist). Afslutningsvis er det undersøgt hvorvidt der er forskel blandt de 60-åriges arbejdsmarkedshistorie alt efter om de kommer fra LO, FTF, AC, eller andre a-kasser. Denne del af analyserne er således kun foretaget for de personer, som gik på efterløn som 60-årige. Tallene viser, at 61 % kom fra LO-området, 16 % fra FTF-området, 2 % fra AC og 21 % fra andre a-kasser. 17

18 Figur 10 Andele af 60-årige efterlønsmodtagere fra henholdsvis beskæftigelse/overførselsindkomst ( ledighed ) fordelt på a-kassegrupper Figur 10 viser, at der er markant færre indenfor LO-området og gruppen af andre a- kasser, som kommer fra beskæftigelse, sammenlignet med personer indenfor FTF a- kasserne. Af de 493 AC er kom en tredjedel fra beskæftigelse, mens de resterende to tredjedele kom fra overførselsindkomster. Denne tendens gør sig kun gældende for de 60- årige. Ser man på, hvorvidt folk kommer fra beskæftigelse eller ej hos de andre årgange i 2004, er der ingen væsentlige forskelle mellem årgangene (ikke vist). 18

19 Delanalyse 3. Danske lønmodtageres overvejelser vedrørende alder og tidspunkt for tilbagetrækning Denne analyse er en del af 2005-undersøgelsesrunden af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte, NAK. Den er udført på basis af besvarelser fra en interviewundersøgelse blandt i alt tilfældigt udtrukne lønmodtagere i alderen år. Af de tilfældigt udtrukne lønmodtagere, opnåede AMI interview med personer, hvilket giver en svarprocent på 63 %. Tallene er foreløbige, de endelige tal foreligger 1. september i år. Personerne blev interviewet i månederne oktober 2005 til februar Disse 1,252 personer blev blandt andet stillet følgende to spørgsmål: Spørgsmål 1: Har du overvejet, hvornår du vil trække dig endeligt tilbage fra arbejdet (fx gå på pension/efterløn)? Spørgsmål 2: Hvis du selv kunne vælge, hvilken alder vil du have, når du trækker dig tilbage? Med henblik på, at præcisere hvornår i arbejdslivet folk gør sig overvejelser om, hvornår de kunne tænke sig at trække sig tilbage fra arbejdet, er der herunder vist hvorledes besvarelserne af spørgsmål 1 fordeler sig på fire aldersgrupper: år, år, år og år. Det er ligeledes undersøgt, om der i denne sammenhæng er forskel på mænd og kvinder. Næsten halvdelen af de årige har overvejet tilbagetrækningstidspunkt Af de 941 personer, som besvarer spørgsmål 1, svarer 44 %: Ja, det har jeg. 55 % svarer, Nej, det har jeg ikke taget stilling til, mens 1 % svarer Ved ikke. Tabel 1 viser, hvorledes besvarelserne fordeler sig på de fire aldersgrupper: Tabel 1 Besvarelser af spørgsmål 1 om tilbagetrækningsovervejelser fordelt på alder. N=941 Har du overvejet, hvornår du vil trække dig endeligt tilbage fra arbejdet? år år år år Ja, det har jeg 11% 27% 46% 68% Nej, det har jeg ikke taget stilling til 88% 73% 52% 30% Ved ikke 1% 0% 2% 2% I alt 100% 100% 100% 100% Antal personer Tallene viser, at allerede mens folk er i 20 erne, har 11 % gjort sig overvejelser om, hvornår de vil trække sig tilbage. Tallet stiger støt i takt med stigende alder: Således har 27 % af folk i 30 erne overvejet tidspunkt for tilbagetrækning, og tallet er 46 % for personer i 40 erne og 68 % for personer i 50 erne. Tabel 2 herunder viser, hvorledes besvarelserne er fordelt blandt kvinder og mænd. 19

20 Tabel 2 Besvarelser af spørgsmål 1 om tilbagetrækningsovervejelser fordelt på køn. N=941 Har du overvejet, hvornår du vil trække dig endeligt tilbage fra arbejdet? Kvinder Mænd Ja, det har jeg 43% 45% Nej, det har jeg ikke taget stilling til 56% 54% Ved ikke 1% 1% I alt 100% 100% Antal personer Som det fremgår, har kvinder og mænd i lige høj grad gjort sig overvejelser vedrørende tidspunkt for tilbagetrækning. Halvdelen vil gerne forlade arbejdsmarkedet ved 60 år På spørgsmålet om, hvilken alder man ville fortrække at trække sig tilbage, hvis man selv kunne vælge, har 412 (99 %) af de 414 personer, som svarer Ja, det har jeg på spørgsmål 1, angivet en foretrukken alder for tilbagetrækning. Gennemsnittet for angivelserne er 61,4 år. Langt de fleste, nemlig 49 %, angiver 60 år som den ideelle alder. Andre 20 % angiver alderen 62 år, mens 14 % skriver 65 år. Kun 5 % angiver en alder efter de 65 år, og kun 8 % vil foretrække at gå før de fyldte 60 år. Tabel 3 herunder viser, hvilken alder kvinder og mænd angiver som den, hvor de kunne tænke sig at trække sig tilbage. Tabel 3 Besvarelser af spørgsmål 2 om fortrukken tilbagetrækningsalder fordelt på køn. N=412 Hvis du selv kunne vælge, hvilken alder vil du have, når du trækker dig tilbage? Kvinder Mænd Før 60 år 7% 8% Ved 60 år 54% 43% Ved 61 år 1% 1% Ved 62 år 22% 17% Ved 63 år 2% 5% Ved 64 år 1% 2% Ved 65 år 8% 19% Ældre end 65 år 5% 6% I alt 100% 100% Antal personer Som det fremgår, er der små forskelle på præferencerne hos kvinder og mænd. Flere kvinder end mænd grupperer sig omkring de 60 og 62, mens der er flere mænd end kvinder, der angiver ved 65 år. Udregner man den gennemsnitlige alder, som kvinder og mænd foretrækker, er tallet 61,1 år for kvinder og 61,7 år for mænd, altså godt et halvt års forskel. Tabel 4 herunder viser, hvorledes gennemsnit for den foretrukne tilbagetrækningsalder ser ud fordelt på aldersgrupper. Da kun 11 af de 412 personer er mellem 23 og 29 år, er de to yngste aldersgrupper lagt sammen, således at de dækker aldersspektret fra 23 til 39 år. 20

21 Tabel 4 Besvarelser af spørgsmål 2 om fortrukken tilbagetrækningsalder fordelt på alder. N=412 Hvis du selv kunne vælge, hvilken alder vil du have, når du trækker dig tilbage? år år år Før 60 år 14% 10% 4% Ved 60 år 49% 55% 44% Ved 61 år 1% 0% 1% Ved 62 år 7% 19% 26% Ved 63 år 2% 4% 3% Ved 64 år 0% 1% 1% Ved 65 år 16% 8% 16% Ældre end 65 år 10% 2% 6% I alt 100% 100% 100% Antal personer Tallene viser, at det er blandt de yngste man finder de største andele af personer, som peger på en alder før de 60 år (14 %) og efter de 65 år (10 %). Derudover er 60 år den alder, som de største andele angiver som ideel i alle aldersgrupper. Udregnes det gennemsnitlige tal for de tre aldersgrupper på tilsvarende vis som for kvinder og mænd, er tallene 61,1 år for de årige, 60,5 år for de årige, og 62,1 for de årige. Det skal fremhæves, at der ikke findes et stærkt teoretisk fundament, som tillader at trække vidtrækkende konklusioner for så vidt angår svar på disse spørgsmål blandt relativt unge arbejdstagere, dvs. fx under 40 år. For den ældste aldersgruppes vedkommende er det dog rimeligt at antage, at deres svar i højere grad er præget af reelle planer, end hvad der gælder for personer i 20 erne, 30 erne og 40 erne, jævnfør besvarelserne af spørgsmål 1 fordelt på aldersgrupper i Tabel 1. 21

22 Referencer Jensen PH. Den tidlige tilbagetræknings mange årsager. I: Efterlønnen myter og realiteter. AK-Samvirke Jensen PH, Kjeldgaard T. Årsager og effekter af den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tidsskrift for Arbejdsliv (3): Lund T, Villadsen E. Who retires early and why? Determinants of Early Retirement Pension among Danish employees years. European Journal of Ageing December; 2(4):

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Regionshospitalet Herning Arbejdsmedicinsk klinik Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2470 www.amkherning.dk Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der er en overbevisende

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere