Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "

Transkript

1 306 DANSKE I AMERIKA <Eu Danske i JØiBrmifiut \ JENS P. HAMSEN, KOS HO LT, PORT AGE COUNTY*) Jens P. Housen (Hink) fodtes i Danmark i 1818, fik en god Opdragelse, var med i Treaarskrigen 184N-50, linder hvilken han blev saaret i det venstre lien. Han var fra Lolland, hvor han under eller for Krigen var bleven gift med Maren Katrine Petersen, ligeledes fodt i Mansen besluttede sig til atforsoge Lykken i den ny Verden; og i ls$7 sejlede han med sin Familie fra Hamburg ombord paa et tysk Sejlskib, der var 7 l'ger undervejs, inden det lob ind i New Yorks Havn. Tilstanden ombord paa dette Skib skal have været langtfra hyggelig, lifter hvad Sonnen, nedennævnte Jens P. Hansen (der var med ombord som 7 Aars Dreng) oplyser, skulde de fattige Immigranter have havt Kosten ombord og havde derfor ikke selv forsynet sig videre med Levnetsmidler; men vel undervejs blev tilstrækkelig Kost dem ligefrem nægtet, de fik kun nogle haarde, næsten uspiselige Beskojter udleveret, og maatte klare sig med disse som de kunde bedst. Det berettes da ogsaa, at ikke mindre end syv Mennesker bogstavelig dode at Sult paa Turen over; da Skibet kom i Havn fik Autoriteterne nys om Sagen, og Kaptajn og Styrmand blev arresteret, medens man skyndsomst fik bragt Proviant ombord til destakkels udhungrede Passagerer. lifter denne uhyggelige Begyndelse paa Amerikafærden gik Familien Mansen i Land i den ny Verden og naaede pr. Bane og Baad over Detroit, Chicago, Milwaukee..g Oshkosh, VVis., omsider Gill's Landing i YVaupaca County, hvor Jens P. Hansen forelobig efterlod Familien, medens han til Fods drog den lange Vej op til Scandinavia i samme J. P. IIAXSEN JK. Countv, hvor der levede nogle danske Familier, som han kendte hjemmefra, og hvor han kobte 40 Acres Land for 300 Dollars, og hentede saa Familien derop. Han byggede en "Log Cabin", hvor de boede indtil Foraaret 1863, da han solgte sin Ejendom der paa Stedet og kobte 120 Acres uopdyrket Land i Sektion 21, Alban Township, Portage Co.; inden et Hus kunde bygges, maatte Familien bo i en gammel "Log Shanty", der tilhorte en l ysker der paa Egnen, og de lærte saaledes paa forskellig Vis alle Besværlighederne og Savnene ved det tidlige Pionerliv at kende. I Oktober 1864 gik Jens P. Hansen med i Krigen som Soldat (som Substitut foren Ole A. Moe), i Company I, Seventh VVis., V. L; han var med i Grams Arme og deltog i de sidste Slag i Krigen. I Juli 1865 lik han sin Afsked og vendte hjem til Fa- ) > Oplysningerne om denne i'iimilie ved Brev fra JUNS ItAN'SKN Jr. smut etter Vsorket: BloiiKAl'lllCAI. KKCOKII OK TIIB t'lm'kk WISCONSIN". J. II. Beers Cu.. Cliicaj-«. 1885,

2 DANSKK I AM KRIK A milien. Han afgik ved Doden i sin Sons Hjem den 17de Februar 1890; huns Hustru var dod seks Aar forinden.*) Hans Son, Jens P. Hansen, der endnu (i 1909) lever i Rosholt, Alban Township, Portage Co., fodtes paa Lolland den 24de Juni 1850 og kom herover med sine Forældre i I Alban Township, hvortil de flyttede i 1863, var der ikke mange hvide Familier dengang, men derimod fuldt op af Indianere der boede saaledes en Stamme paa 500 ved en So ikke en Mil fra deres Hus; og den 13 Aars Dreng kom meget sammen med Stammens Indianerknose, legede med og slog ousaa af og til en lille'l uskhandel af med disse. Efter sit Ægteskab i 1871 nedsatte han sig i Sektion 21 i nævnte Township, hvor han dels kobte og dels arvede Land efter Forældrene. Jens P. Hansen blev den 9de Auuust 1871 gift med Ellen Katrine Petersen, Enke efter Rasmus Petersen. Hun var fodt i Danmark i 1838 som Datter af Jens Rasmussen og Hustru Ane Marie, og kom hertil Landet i 1869 sammen med sine Forældre. Med sin forste Mand havde hun tre Bom, hvoraf en Datter blev gift med Pastor A. C. Weisman af Harian, Iowa; der er ogsaa flere Bom i hendes andet Ægteskab. Jens P. Hansen er en anset Borger i Alban Township og Byen Rosholt, hvor han har været Postmester, og hvor han ejer en "General Store." Han er bleven hædret med mange offenlige Tillidshverv, har saaledes været Justice of the Peace, Township Treasurer og Assessor samt Township Clerk i en lang Aarrække; i 15 Aar var han tillige Clerk for Skoledistriktet. Han og Hustwi er Medlemmer af den danske lutherske Kirke i Alban Township, for hvilken han har været Sekretær i 10 Aar. JensP. Hansen er endnu i sit 60de Aar en smuk og statelig Mand, sine 6 Kod hoj og en kraftig Skikkelse i Korhold hertil.- Han er en stor Elsker af Musik og dertil selv en dygtig Musiker, idet han behandler baade Orgel og Violin med lige Færdighed. MADS AXTOX MIMER 1 Is Aars Allieret] M. A. MOLLER. KENOSHA, Mads Anton Molier**) ^ fodt i Ribe i Jylland den 14de Maj 1839, udvandrede til Amerika i Foraaret 18SO- Han kom til New York med det amerikanske Sejlskib "Schipper Knap", der var 50 Dage undervejs; i de Tider gik det jo ikke slet saa hurtigt som nuomstunder, hvor Turen over Atlanten kan gores paa snart sagt fire Dage. Moller drog direkte til Kenosha OR fik her Arbejde hos forannævnte Rasmus O. Gottfredsen som (Jhrmager. Han arbejdede her et Aarstid, var saa i New York en kortere Tid, Kfter veutisevnto VHTIC npirlvor. foruden Siumeii Jon* J\, ftduende Ltitin af dette Æjrteimr: ASXIK.»ift med lian* J. Fredcrlekson. HANS J. IIANSHN o»r Sl.MON LI") I.KNA NIKI.SIM5. j:ift med Knsuiut* Jrtrtciwii.»die al AIIMIII Townpli11>. HMiit Kl.l.KN' l'll KISTINA.»rift med I<nrt> I*. ChrlHtllinXoti af < >u<lenr-l>tiru- WIK ) Se njjiaa om denne foran Side

3 DANSKE I AMERIKA men kom atter till>;i«e til GiHtfredsen, for hvem lian arbejdede, indtil han begyndte sin egen Forretning paa Main Str., som han drev til 1864, da han atter drug til New York og arbejdede for Tobias Lyon, lige overfor City Hall. I 1865 gjorde Moller en Svip til Danmark, vendte atter tilbage til Lyon i New York, men drog snart efter til en Onkel, Ramsing Tomler i Nashville, Tenn.,*) hvor han blev indtil Maj 1866, men rettede saa atter sine Skridt mod Kenosha og begyndte sin gamle Forretning paa Main Str., som han fortsatte indtil den bnendte i Han fortsatte saa Forretningen i dens miværende Plads paa 367 Pearl Str. Det gik ham som Rasmus Gottfredsen: Han blev et Par Gange i Aarenes Lob bestjaalet af sit Lager for ret betydelige Summer, uden at dette dog gjorde no«et videre Skaar i Forretningens Trivsel. Siden sit forste Besog i Danmark i 1865 har Moller eller Miller, som han kalder sig vieret flere Gange hjemme paa Besog i Fardrenebyen, den gamle Kon»L*~ stad ved Ribe Aa, og i 1877 vandt han sig her en Bind i Marie Hauschild, f. 1858, hvis Fader var en kodelig Fætter til Miller. Der er ingen Bom af dette Ægteskab. Da Miller forste Gang kom til Kenosha, i 1859, fandtes der af Danske kun Gottfredsen Brodrene (»g saa den tidligere nævnte Ole Mikkelsen fra Ribe, der lever endnu paa sin Farm 7 Mil fra Byen. Mikkelsen, der aldrig har været gift, er nu 74 Aar gammel. Fra kom der Danske ti 1 Kenosha i storre Mængder, der iblandt Nis Lauridsen fra Ribe, som var med i Borgerkrigen, blev taget til Fange, men senere kom tilbage til Kenosha, hvor han dode. Miller har rundt om hos Farmerne ved Kenosha skaffet Arbejde til en Mængde Landsmænd, der blev sendt til ham fra Rådne, Milwaukee og Michigan. Haus Alstedt, en Broder til foran nævnte Jacob Alstedt i Pleasant Prairie (Station Truesdell), er i Kompagni med en anden Mand i en Juvelerforretning i Milwaukee den storsie der i Byen. Hans Alstedt arbejdede i Slutningen af "60erne for Rasmus Gottfredsen i Kenosha. * Idet vi hermed forlader Wisconsin for dette Tidsrums Vedkommende forbigaar vi Omtalen af de Danske, som baade for og efter 1850 nedsatte sig i Racine, samt de der kom til Pine River, Dane County o. a. Steder, idet Beretningerne herom vil fremkomme under vedkommende Koloniers Historie, lin Del af disse Danske vil vi forresten mode, naar vi kommer til Rasmus Sorensen. Danskr i GJhiratui IH51-IU1. De Forenede Staters Census siger, at der i 1850 var yj Danske i Staten Illinois. og i 1860 var derts Antal steget til 712, altsaa en Forogelse af noget over 600 for det Tidsrums Vedkommende, som vi her har med at go re. Der er in»en Tvivl om, at der blandt disse var en Del H jemmetyskere, som kom til Amerika efter Treaarskrigens Slutning. Flere saadanne blev siden betydelige Forretningsmænd i Chicago. Muligvis var der ogsaa en Del Mormoner, som tog Udgangsbillet, f. Eks. i Chicago. Ligeledes var der en Del Sofolk og Arbejdere, der kun forelobig opholdt sig i Illinois, inden de drog længere mod Vest. Det er imidlertid kun en forsvindende Del af de 600, vi kender noget til. Vi kender allerede en lille dansk Koloni i Chicago, en lignende i Mc I ' IIIK' \ :ir kommen lnt I i I t«-ii!<let i H'Xl. Itsm Inir mi i Troy. X. V.

4 DANSKE I AMKRIKA )9 Henry County, 111., hvor Ho i nms Buck havde sit Hjem. 1 '50erne kom der en Del Danske, særlig Sønderjyder, t i I Livingstone County, hvor der siden i Dwight blev en betydelig dansk Kolon«. Ved samme l id kom en Del Danske til Bureau County, Moline og andre Steder i det vestlige Illinois. Det var fra Moline og Omegn, at de forste Danske i kom til Elk Horn, ShelbyCo., Iowa, og grundlagde den stoie danske Nybygd dér. Dog er det forst efter at den store Indvandring til Illinois fra Danmark begynder; i /S/O var tler.?,//1 Danske i Staten. 1 ) Vi skal nu n:cvne nogle af de 601), særlig da saadanne, som slog sig ned i dueåg*. BROD RE Mi BAY FRA VIBORG/) Georg I*. Buy var fodt i Viborg i Jylland og var hjemme i Danmark uddannet som Drejer. Han kom til Chicago i Begyndelsen af Halvtredserne sammen med en yngre Broder, som var Maler, og begge lik de Arbejde»aa Byens daværende storste Vogn fabrik. Broderen, hvis Navn er mig ubekendt, er død foren Del Aar siden. Geo. I\ Bay blev gift med en Datter af tidligere omtalte Rasmus Buck") i McHenry Co. Kort efter sir Bryllup blev Bay ansat som Bestyrer for et Epidemihus (Koppehospital), som var beliggende hvor nu den bekendte Lincoln Park lindes der var dengang en Kirkegaard. Senere gik han i Grocerv-Forretning, var særdeles heldig i denne Virksomhed og kom i Besiddelse af en Del Ejendom opforte Bay et Hus, som var det smukkeste i den Del af Byen. Tegningen (il dette Hus var udført af Arkitekt Saren Beter Hammerich (f. 1817, en Kætter til Prof. l'r. Hammerich), som dengang opholdt sig i Chicago, efter at han i flere Aar havde været Bygmester i Hamburg, hvor han blev gift med en tysk Dame. Hammerich, der var agtet af alle Danske som kendte ham, lik Arbejde, for Chicagos daværende storste Bygmester, YValbaum, der havde en stor Kontrakt ved Misshsippifloden vistnok St. Louis Broen. Her blev H. ansat som Direktør, og dode. Geo P. Bay havde sin Grocery-Korretning paa Hubbard Street. Blandt dem, som her arbejdede for ham, kan nævnes en Leisner fra Odense. Denne, der blev gift med en Datter af Rasmus Buck hvorved han altsaa blev Svoger til Bay drev i mange Aar Handel i C rys tal Lake, 111. Ln tredie Datter af Buck blev vist gift med Bays Broder, Maleren. Blandt Bavs "Clerks" var nok ogsaa en af Brise// Brotlrene fra Jylland, som ligeledes kom til Chicago i Halvtredserne. Det var Brod rene AV//.7 og Di/lov Frisen.') Emil Krisch var gift med en Datter af Skipper Ben/lixen fra Rudkøbing, en Svoger til Rasmus Buck; han blev siden selv Grocerymatul paa Milwaukee Avenue og havde senere en "Notion Store" paa Jefferson Avenue. Efter Hustruens Dod styrede hans eneste Datter Huset for ham. Ditløv Frisch drog siden til California, hvor han dode. Hans Enke var i flere Aar en af Byboerne paa det danske Alderdomshjem i Chicago og dode dér i en høj Alder."') En Son af dem var i liere Aar Apoteker i Chicago; en Datter, UHa, blev gift. Geo. P. Bay var en af de tidligste Medlemmer af Foreningen "Dania" i Chicago. Han gik siden sammen med nedennævnte Andrew Petersen i Bankforretning. I Xeli-nn: HlSTOKY ol' SCANIUNAVIANS I. J'siije 'StlZu. "> < i >lysitinuertic nm ilissc skylde* sifdodeolio (>r>l-:x i Chioia««.!l) Se«m ilciine (iinui Side -I I "e Hsimt A'oien S. "S>~. i SR«.^'- SJI:» om DISSE fonm S. -fl. Iivor Teksten -aiunienlioldes med de N'iic«' indhentede. lier met'dtflle I idy-ninifor. J) Meddelt af MKS. (»HO. OI.SI-;?I, Chicayo.

5 310 DANSKE I AMERIKA li RO 1) RUNE PETERSEN FRA KOLDING. Niels P/ter Petersen var fodt i Kolding i Jylland, hvor hans Fader var Vognmand, den 2»Sde November 1824, blev Student fra Byens Latinskole i 1844 og studerede derpaa Medicin blev han ansat som Underlæge ved Hæren og tog i 1853 Lægeeksamen med 1ste Karakter.*) I 1S54 udvandrede han til Amerika sammen med P. E. Dreier og nedsatte sig som Læge i Chicago vistnok den forste danske Lage i denne By. Da Borgerkrigen brod ud i 1861 gik Dr. Petersen med og blev ansat som Overlæge ved General H uriberts Brigade. Efter Krigen fortsatte han sin Lægepraksis i Chicago. Han var med til at stifte Foreningen "Dania", hvis forste Præsident han var. Ligeledes var han dansk Vicekonsul for 1867, da han blev aflost af Dreier. Petersen, der var en dygtig Læge og anset Mand, blev gift med en Amerikanerinde; fra den I id trak han sig tilbage fra Danskerne, forandrede sit Navn til Pearson osv. Dette Ægteskab blev imidlertid oplost, og Petersen blev siden gift med en Pige fra Kolding. Dr. Petersen omtales med Agtelse af alle de gamle danske Settlere i Chicago, jeg er kommen i Berøring med. Han dode i Chicago saa vidt vides i Petersen havde fem Børn, tre af forste og to af sidste Ægteskab. Børnene af første Ægteskab bærer Navnet Pearson, de af sidste Navnet Peterson. Harold En Sun li. Pearson er Sagfører; tre andre Born af 1'. var Nina AI. Pearson, James A. Peterson og Mis. Josephine Keytuood. Andrew Petersen, Broder til Niels Peter P., kom ogsaa til Amerika i '50erne, og var her vistnok for sin Broder. Han var i længere Tid i Watertown, VVis., men kom siden til Chicago, hvor han gik i Forretning og drev det til at blive en meget velstaaende Mand. I Begyndelsen af '70erne grundede han under sit eget Navn en Bank paa So. Clark Str. i Chicago; senere gik han i Kompagni med foran nævnte Geo. P. Bay, og Banken Hk Navn af Petersen & Bay. AN DK'KW I'KTKRSKX Dette forandredes senere til Western State Bank, og i Nutiden er Banken kendt under Navnet Western Trust & Savings Bank. Den er fra en lille Begyndelse vokset op til at blive en af Millionbyen Chicagos mest betydelige Bankforretninger. Konsul Petersen kom udenfor sin Forretningssfære ikke meget sammen med sine Landsmænd i Chicago, men levede stille og tilbagetrukkent i Byens elegante Union League Club. Han var anset søm en meget dygtig Forretningsmand, og selv under Chicagos værste Bankkriser var man aldrig i Tvivl om hans Banks Soliditet, idet den ansaaes for absolut grundmuret. *1 SMIIVT»V IU.AOT: Den <l;in*kc LrcjjCHtoiul. S. 73.

6 DANSKE 1 AMERIKA Konsul Petersen dode i Chicago den 19de Juni 1899, efterladende sig en Formue paa ca. 150,000 Dollars. Han havde været gift, men dode barnlos. KONSUL 1\ E. DREIER.') Peter Emil Dreier var fodt i Kobenhavn den 26de December 1832, Son af Overretsassessor, Dr. juris YV. H. Dreier og Hustru Vilhelmine E. Klein. Paa fædrene Side havde alle D.s Ahner været Jurister, paa modrene Side Kobmænd, nedstammende fråden Peter Klein der var Borgmester i Kobenhavn i 1660, og som saadan underskrev Suverænitets-Akten. Emil Dreier var den yngste af tre Sonner, af hvilke den ældste var Frederik Dreier, en bekendt social-okonomisk Forfatter og ateistisk Propagandist i visse Henseender en Forlober for Darwin. Fr. Dreier blev, da han var oppe til medicinsk Embedseksamen, ramt af et apoplektisk Tilfælde og dode kort efter, kun 26 Aar gammel. Emil Dreier gik i Metropolitanskolen i Kobenhavn, men opgav Studeringerne og blev Discipel paa Frederiksberg Apotek i tog han Medhjælpereksamen, blev to Aar etter Kandidat og ansat som Apoteker paa Marine-Hospitalet, hvor han virkede under den voldsomme Kolera-Epidemi, der i 1853 rasede i Kobenhavn, og under hvilken Marine-Hospitalet var det forste, der blev brugt som Koleralasaret.") I Aaret 1854 udvandrede Emil Dreier til Amerika sammen med Broderens Ungdomsven, Dr. N. P. Petersen, efter forst sammen med denne at have tilbragt to Maaneder i Paris og London. De kom direkte til Chicago, der dengang kun havde ca. 60,000 Indbyggere, og her kom Dreier alier forst til at arbejde for A. J. Miller;") kort efter grundede han et Apotek vistnok det forste danske Apotek i Chicago p - E - KRETER og dette ledede han til 1889, da han overlod det til sin Son Otto. Dreiers Apotek paa Milwaukee Avenue var et Samlingssted for mange Danske af den mere prominente Klasse. I 1867 afloste Drejet N. P. Petersen som dansk Vicekonsul for Staten Illinois (i 1882 blev han virkelig Konsul for Illinois og en lang Række af vestlige Stater), og blev i det hele en fremtrædende Skikkelse i det danske Foreningsliv i Chicago en Mand med mange Interesser, der vistnok i flere Henseender havde arvet sin ovennævnte Broders Anskuelser. Han var, især i sine sidste Aar, en ualmindelig for Mand, der kun med Besvær kunde bevæge sig. Han var kendt med et meget stort Antal af Danske i Amerika af alle Klasser, hvilket hans Stilling som Apoteker, Konsul og Foreningsmand gav rig Anledning til; ligeledes var han selv en af dem, derhorte med til Danskernes Historie i Amerika, i hvert Fald i visse Retninger. "Konsul Dreiers Scrapbook", som jeg har bort omtalt af mange som en uundværlig Kilde til Efterretninger om Danske i 1) Familienavnet er Drkikk, ikke Drejer eller Dreyer. Z> C'IIICAGO-I'OSTKN 2>l<lc Oktulter 1Ki2. 3> Se foran Side S»,

7 312 DANSKE 1 AMERIKA Amerika, kender jeg desværre kim at Navn. Den skal være gaaet i Arv til hans Horn. Dreier blev i 1867 gift med Miss Augusta Fischer, med hvem han fik en Son og fire Dot re. Sonnen er Otto Dreier, der sum nævnt overtog Apoteket efter Faderen, og som ogsaa i nogle Aar var dansk Vicekonsul under denne; han har nu en politisk Stilling under City Administrationen i Chicago. En Datter blev gift med Mr. Winslovv, en Son af Bankieren; en anden Datter med Hr. Anker-Heegaaid i Kobenhavn og en tredie med Sagfører Robert Redheld i Chicago. En fjerde Datter dode i 1891 af 'l'yfus. Mis. Dreier.fik sir Hjem hos Datteren Hertha (Mis. Robert Rudfield). En Hroderson af Konsul Dreier er den bekendte Forretningsmand Cai l D-eier i New York. Om Konsul Dreier skal her iovrigt kun anfores følgende efter hans Nekrolog i Chicago-Posten for 26de Oktober 1892: "Som et Bevis.paa, hvor dansk Dreier er vedbleven at være. kan det Faktum tjene, at hans Hustru, der er fodt i Tyskland og som liarn kom til Amerika, taler dansk saa flydende som en indfødt og er hjemme i den danske Litteratur som kun faa Damer. Dreier tog da heller ikke i Betænkning for nogle Aar siden vea en Fest i "Dania" at erklære, at en af de mange Fejltagelser, som han i sit Liv havde gjort, varden, at han havde fulgt den almindelige Skik at lade sig naturalisere her, da han dog med sine Sympatier altid var og vilde vedblive at fole sig som Dansk. Uagtet Dreier ikke har taget megen virksom Del i amerikansk Politik, har han dog været hædret med adskillige offenlige Tillidshverv. Saaledes var han i lire Aar Medlem af Board of Education, og lige saa længe Park Commissioner. Soen praktisk Politiker vilde Dreier dog næppe hav e passet, dertil var han altfor selvstændig og respektabel, og det endog til en Grad, som af den store Mængde ansaaes for aristokratisk. Særlig populær har Dreier aldrig været og heller aldrig tragtet efter at blive; thi han var en Mand, for hvem Dollaren ikke var alt, og som havde Mod og Selvstændighed nok til at være sig selv og leve sit eget Liv, saaledes som han saa det, til Trods for M assen. Dreier har altid havt en levende Interesse for Naturvidenskab og Naturhistorie, og i den sidste Snes Aar ganske særlig for Ornitologien; han ejede et udm.-crket Bibliotek og en smuk Samling levende Fugle, og selv hjemme anerkendtes hans Dygtighed som fuglekyndig. Saaledes blev Dreier i Aaret 1883 kaldet hjem for at være Prisdommer ved den store internationale Fugleudstilling i Kobenhavn. I 1882 udnævntes Dreier til Ridder af Dannebrog." Konsul Dreier dode den 21de Oktober 1892 ombord paa den gamle Thingvalladamper "Hekla", der laa i Karantæne ved Liberty Island udenfor New Yorks Havn, og efter at have tilbragt Sommeren i Danmark med sin Hustru og en Datter. Luder hele Rejsen havde han befundet sig vel; den nævnte Dags Morgen opholdt han sig paa Dækket sammen med sine nævnte paarorende, til hvem han netop havde udtalt sin G bede over atter at være naaet tilbage til Amerika, da han pludselig faldt bag over i Stolen og var dod med det samme. J OR C FN OLSEN FRA JETSMARK. Denne gamle, interessante Landsmand, hvem jeg har havt den Glæde at mode personlig, og som baade mundtlig og ved Breve har givet mig mange og værdifulde Oplysningerom Landsmænd paa de forskellige Steder i Amerika, onsker jeg at give en

8 313 mere udforlig Skildring af, saaledes, at jeg i det følgende lader ham selv fortælle om sine Oplevelser, navnlig i Tiden for Borgerkrigen altsaa det Tidsrum, som vi her særlig har med at go re. George (Jorgen) Ols/u var fodt den 25de Februar 1825 i Kaarsbv, Jetsmark So»n i Vendsyssel og Son af en Husmand. Hyrdedreng hos Bonderne. Som Dreng maatte han 0111 Sommeren tjene som I denne Egenskab var han i Aaby Kro i fire Aar for sin Konfirmation. Hans Forældre var fattige og han lik kun en daarlig Skoleundervisning : "kun Religion, Læsning, Regning og Skrivning; jeg saa ikke et Atlas, for jeg var 2l) Aar gammel." Hans Lærer var Haverslev, hvis Son blev Rigsdagsmand. Den gamle Olsen huskede endnu, hvorledes Degnen da den fattige Dreng ved sin Udgang af Skolen ikke, som mere velstaaende Folks Bom, gav en Skilling sagde til ham : "Jorgen, glem ikke at den, som undervises i Ordet, skal dele alt godt med den som underviser ham." Efter sin Konfirmation havde Jorgen Olsen Lyst til at lære et Haandva-rk, men Faderen vilde, at hans begavede Son skulde studere. Snedkerlære i Aalborg og derfra som Svend til Kobenhavn. Tid omkring 1848, da der var Brydning alle Vegne. Imidlertid kom han i Det var i den bevægede Olsen blev Medlem af "Haandværkerforeningen", hvor han lik Lejlighed til at hore en Del af de ledende Mænd i Danmark i de Dage. Blaudi andre, som talte i nævnte Forening, mindedes Olsen særlig Skolelærer Rasmus Sørensen, som han ligeledes horte i Kasino i Da Krigen saa brod ud maatte Olsen mode til Session; men en Brokskade fritog ham fra Militærtjeneste i Danmark saa vel som senere i Amerika ved Borgerkrigens Udbrud. Mens han levede som Haandværker i Kobenhavn læste han H. I'. C. Hansens- Bog "Langt fra Danmark", Skildringer af Livet i Amerika, og hans Tanker droges tilden ny Verden hinsides Atlanterhavet. Han og en af hans Kammerater, Knud Hansen, der ligeledes var Snedker, blev saa enige med hinanden om at rejse til Amerika. Knud Hansen var Fætter til Frit del (som senere skal omtales) og paavirkedes af denne, saa han gik ud som Arbejder paa et Bryggeri, Friedel ejede, og som Hansen, da Friedel senere lob bort, blev Ejer af. Knud Hansen kom aldrig til Amerika men svang sig op til en meget rig Mand i Kobenhavn, hvor han dode i Men J. Olsen holdt fast ved sin Beslutning om at rejse til Amerika og landede i IS54 i Boston. Her traf han Viggo Hummer, en Broder til Kobmand og Konsul Emil Hummer i Bradford, Mass. Viggo II. var gift med en Sos ter lil II. P. Hansen, med hvem Olsen var kendt fra Kobenhavn, og som senere i Amerika blev hans Svoger, idet han i Chicago ægtede Caroline Miller, en Datter af A. J. Miller. Viggo Hammer laante Olsen Penge til at kobe Værktoj for, og han lik saa Arbejde paa en Pianofortefabrik i Boston. tjente Penge paa. Viggo 1!. havde iovrigt Patent paa en Skomagerlæst, som han Senere rejste han til Danmark og nedsalte sig paa Christianshavn, hvor han drev Tommerforretifing, senere i Forening med en Son. Hammers Hustru havde som ung Pige været i Huset hos Konsul Edw. Beck i Poughkeepsie, New York. Jorgen Olsen blev kun i Boston en kort Tid. Han rejste saa til New York for derfra at gaa til Chicago. I New York blev Olsen kendt med en Dansker, Drejermester I lunsen, en Ven af tide nævnte Rasmus Buck i Mcllenry County, 111. Hansen, der i 1855 arbejdede paa en Fabrik i Brooklyn, var bekendt for sin Tjenstvillighed mod danske Nykomniere, og Jorgen Olsen omtaler ham med Hojagtelse. Hansen var i New York og Brooklyn kendt under Navnet "Ohio-Hansen", til Forskel fra "Olie-Hansen" (Hans Jesper Hansen), som dengang ogsaa levede i New York. "Ohio-Hansen" var tidligere meget religios og sluttede sig lil et Selskab af Metodister, som stiftede en Koloni i Ohio, hvor han levede i henved 10 Aar; men da han her mistede alt, hvad lun

9 314 DANSKE I AMERIKA ejede, tabte han al sin Tillid til Metodismen i Almindelighed og til det nævnte Selskab i Særdeleshed. Da Hansen allerede i 1855 bar Navnet "Ohio-Hansen" antager jeg, at hans 10 Aar i Ohio ligger forud for dette Aar, og altsaa maa han have været her i Landet allerede i '40erne. Hansen gav Jorgen Olsen Anbefalingsbrev med til sin Ven Rasmus Buck i Illinois, og Olsen sendte ham dette Brev men fik dog ikke Anledning til at besoge ham. Derimod blev han i Chicago og arbejdede ved sit Haandværk. Fra denne By gjorde han snart en Rejse til Wisconsin, hvor han i Dane County traf en dansk Farmer, Nielsen fra Sjælland, hvem han besogte. I Madison traf han sammen med to danske Tomrere, Frederiksen og Sørensen, der var Svogre, gift med Kobenhavnerinder. De to Svogre havde bygget sig hver et lille Hus, men Pengene slog ikke til, saa 'Faget blev ikke helt færdigt. Som Folge heraf maatte Kvinderne i Regnvejr sidde i Sengen med Paraply over Hovedet. "Aa Gud, Hr. Olsen, De maa da endelig ikke skrive dette til vore Slægtninge i Kobenhavn, for saa bliver de fortvivlede!" Olsen laante sine Landsmænd Penge, saa Kvinderne for Fremtiden kunde færdes i deres Huse uden Paraply. Nævnte Svogre svang sig siden op til velstaaende Mænd. Dé byggede i Forening den store Sindssygeanstalt i Flgin, III., paa hvilken de menes at have tjent 40,000 Dollars. Frederiksen blev i Madison, hvor han havde en Fabrik, Sorensen rejste derimod til La Crosse, VVis. lifter 33 Aars Forlob modtes Olsen med de to Svogre ved en "Old Settlers' Reunion" i Madison (1888). Vi vender saa tilbage til Chicago, hvor Olsen drev sit Haandværk med vekslende Held. Her blev han kendt med A. J. Miller, hvis» Datter, Emilie, i 1859 blev hans Hustru. Wy Med denne sin Svigerfader rejste Olsen i ^ 1860 til Memphis, Tenn., hvor de i Forening anlagde en Sodavandsfabrik. Det er tidligere GKOKG1-: OIVSEN omtalt,*) at nævnte Fabrik standsede, da Lincoln blev valgt til Præsident og Folk flygtede bort fra Byen. Ogsaa Olsen maatte flygte, da han truedes med at blive tagen til Soldat. I Hast pakkede han sammen, hvad han kunde, og gik ombord paa et Dampskib for at naa Chicago. Da han naaede St. Louis var håns Penge sluppen op hans Hat blev stjaalen, da han forlod Skibet. Imidlertid traf han her en Boyesen fra Slesvig, Forstkandidat hjemmefra men nu Værtshusholder, som laante ham Penge, saa han kunde naa Chicago med Hustru og ældste Barn, der var fodt i Memphis. Inden vi igen gaar til Chicago med Olsen, vil vi gore en Tur med ham i Syden og besoge de Landsmænd, han dér traf sammen med. I Memphis, Tenn., levede i 1860 en dansk Mand, Boyesen, som var Møbelhandler. Kn anden Dansker, Holst, var Begravelsesbesorger. Men ellers var det her, at Olsen stiftede Bekendtskab med Friedel en Æventyrer, der begyndte sin Karriere som Glarmester paa Horsensegnen og endte som Udvandringsagent. Mellem disse to ) Si' foran SuIrUHV.

10 DANSKE I AMERIKA Endestationer ligner en nok saa broget Lobebane som Bryggeriejer i Valby ved Kobenhavn i Kompagni med Greve Råben, der bryggede det forste Bajerskol i Danmark, Giftermaal med en Bondepige i Valby, og senere Flugt med en Majorinde og 60,000 Daler til Amerika, hvor de mange 'Fusinder sank i en Landspekulation i Virginia. Friedel drog saa til New Orleans, derfra til Memphis, hvor han i 1860 havde en Brændehandel og havde det smaat. Han ejede dengang noget Land i Arkansas. Fra Memphis kom Friedel til Kentucky, hvor han under Borgerkrigen var Proviantforvalter. Ved Krigens Slutning drog han til Danmark, hvor han dode. Da Olsen i 1861 kom tilbage til Chicago fra Memphis, var det ham ikke muligt at finde Arbejde; al Forretning var som lammet. For en Englænder byggede han en Veranda; da Manden betalte ham, sagde han: "Brug Pengene straks; det er ikke godt at vide, hvor længe de er gode." I tre Maanéder fik Olsen Arbejde paa Galena Shops som Maler; i den Tid maatte han slaas med Feberen, som han havde bragt med sig fra Syden, og var mere dod end levende og nær ved at fortvivle. En Dag i denne sorgelige Tid modte han den gamle Kaptajn George Petersen'*) paa Gaden, hvem han bad om at maatte komme med ombord og faa noget at bestille. "Du duer ikke til at komme til Sos, du Landkrabbe," sagde Petersen, "men jeg vil give dig 50 Dollars til bedre Tider." Petersen gik-dog ind paa at tage Olsen med ombord, men det blev alligevel ikke til noget den Gang, idet en anden Landsmand, Moller, skaffede Olsen Arbejde paa en Plads, hvor der lavedes Telte til Soldaterne; her forblev han saa indtil der kom bedre Tider. Efter Krigen svang Olsen sig op og blev en af de mest bekendte Bygmestre i Chicago i sin Tid. En hel Del Mænd, som siden indtog en fremtrædende Plads i den danske Koloni i Chicago, har arbejdet for George Olsen, saaledes f. Eks. Fr. Frantzen, Val ti. Lund o. fl. 1 de senere Aar var han i Kompagni med sin Son, Viggo F. Olsen. Olsen har taget fremtrædende Del i skandinavisk og dansk Foreningsliv i Chicago. Da jeg bad ham om Oplysninger angaaende de ældste Foreninger blandt Skandinaver i denne By, skrev han (i Februar 1901): "Af skandinaviske Selskaber i Chicago har der været mange, og saavidt jeg husker, var Geo. P. Hansen*"'') den, som oprettede det forste. Det var i Begyndelsen af Halvtredserne, men Foreningen bestod ikke længe. Den næste skandinaviske Forening oprettedes i is$7; den bestod væsentlig af Nordmænd, kun én Svensker og én Dansker myself som to Gange valgtes til Præsident. Foreningens Love blev udarbejdet af en Komitte paa 3, hvoraf min Ringhed var én, en Svensker, Hussander, og en Nordmand, Otto Synestvedt, de andre. Den bestod kun nogle faa Aar, jeg var ikke med til Begravelsen, og kjender ikke, hvad der blev af Arkiverne. Samtidig oprettedes af de ældste norske Settlere en "Skandinavisk Debat-Klub", af hvilke ( ">: af hvis Medlemmer) to var svenske og tre danske; jeg selv én af dem. Med det engelske Sprog gik det vistnok ganske morderligt til, skjondt Selskabet indbefattede en Advokat, en Doktor, en Præst og en Politiker Ivar Larsen, Fader til Fremont Lawson, Publisher af Chicago "Daily News" og "The Record". Den næste og sidste af de gamle skandinaviske Foreninger var den af 1S65, som væsentlig oprettedes af Ferd. Winslow, var paa en Maade lidt hojtonet. I Ulichs Block, Clark Street, nær Broen havde vi dejlige Lokaler, der daglig stod aabne, med "Bar" og Restauration osv. Da Winslow gik af Pinden, *) Om denne formi Side JK. *) Om denne -»c for;in Side

11 DANSKE I AMERIKA gik cjen ogsaa. I Halvfjerdserne begyndte de selvstændige nationale Foreninger at dukke op, hvoraf Danskerne nu har nogle og tredive." I Geo. Olsens gæstfri Hjem har mange Landsmænd fundet en hjærielig Modtagelse. Blandt dem, som har været der. nævnte Olsen med Deltagelse Poul (!. Sinding, som ogsaa var i Chicago, og som der arbejdede paa sin Bog "Histoiy of Scandinavia." gjorde.qlsen og Hustru en Rejse til Europa, særlig Danmark, hvis Fremskridt og Udvikling paa en Gang forbausede og glædede den gamle Vendelbo, der havde været borte fra sit Fædreland i 40 Aar. Broder i Jetsmark. Han besogte ved den Lejlighed sin "Danmarkeren Have", udbrod han Gang paa Gang, naar denne Rejse kom paa Tale. Olsen var en ægte dansk- Mand med levende Interesse og Deltagelse for alt dansk. Kun paa ét Punkt kunde han ikke finde Fremskridt i Danmark og det var i Litteraturen, særlig den poetiske. Han forstod ikke og interesserede sig ikke for de nyere Digtere. George Olsen dode i Chicago den 13de Januar Han havde i sit Ægteskab ti Bom, hvoraf de fem dode for ham. To Sønner og ;re Døtre overlever ham; disse er: 1. Anna, gift med Nordmanden H. T. Grund ansat ved Marshal! Field i Chicago. 2. Viggo Olsen, den ældste Son, Kontraktor (i mange Aar, som foran nævnt, i Kompagni med Faderen); han er gift med en norsk Dame og har to Bom, Sønnen Fmnont Olsen, Clerk ved Board ofeducation i Chicago, og en Datter, Horriet. 3. Dog/nar, gift med Nordmanden C. Iv. Faye, i Assuranceforretning. 4. Florence, gift med en afdød Søsters Mand, Danskeren Jomes li. Thorsen, i Assuranceforretning; der er en Son af forste Ægteskab, Mitchel Thorsen, og seks EMII.U5 OLSEN Horn af andet. 5. Fdu-in Olsen, Manager ved "Chicago Fair", gift med en tysk Dame. Den gamle Mrs. E. Olsen lever hos sin ældste Datter, Mrs. Grund i Kogers Park, hvor hun, som hun selv skriver, "har et yndigt Hjem og tilbringer min Tid med Oversættelse af Litteratur fra 'The New Revelation" til det danske Sprog "The Bahai Revelation." fi Af Danskerne i Chicago fra '50erne skal endnu nævnes Kaptajn Eiigelstedt, der var i Chicago for Borgerkrigen, i hvilken han gjorde Tjeneste som Kaptajn, l ian var efter Krigen ansat ved Toldvæsenet og boede i Chicago, var gift med en Amerikanerinde. Eugelstedt dode ca. 188S.*) Det er formodenlig ham, der i norske Kilder nævnes Emanuel Engelstad. Han var Premierløjtnant ved 15de Wisconsin en kor: Tid.**) var han 35 Aar gammel og gift. ) Nc.Mrlt f l"h. FKANT7.KN I Clin-URO. ") lsrsi.ktt: IMe Wi>Ouiiniii. SiiSr

12 DANSKE I AMERIKA Diituikr i (tarmtaiir ( mntti. jhinmuiri. rftrr li'jo. > Staten Missouri har aldrig talt mange Danske blandt sin Befolkning. De fleste af vore Landsmænd dér findes i Storbyerne St. Louis og Kansas City. De Forenede Sinters Census siger, at der/' isjo fandtes 55 Danske i Staten Missouri; i fs6o var der Kun om ganske faa af.disse Landsmænd véd vi her nogen Besked. Siden har der i Gasconade County, Mo vest for St. Louis, været et lille dansk Settlement. I nævnte Aar var der tre Familier fra Slesvig, som nedsatte sig her, nemlig Iver Pedersen Skovby, hans Broder Hans Pedersen Skovby og Nis Pedersen, en Svoger til Skovby Biodrene. De kom fra Bevtoft i Haderslev Amt i Nordslesvig var Skovby Brødrenes Enker endnu i Live, den ene af dem i en Alder af 87 Aar. / LS$S kom Christian Jessen fra Kastrup ved Gram med Hustru og syv Børn til Gasconade County, og den lille danske Ny bygd udgjorde nu fire Familier. / tssq kom Christian P. Andersen, der var udvandret til Pennsylvania i 1S57, ligeledes til Gasconade Co., og Aaret efter C. Rennetsen. I '60erne fik det lille danske Settlement ligeledes nogen Forøgelse ved Indvandring fra Slesvig. Blandt dem som kom efter 1860 kan nævnes Peter H. Risbo/ fra Bevtoft same P. Mikkelsen fra Østerlinnet ved Gram med sin store Familie. / jsqq, da de fleste af de først ankomne var dode, udgjorde det danske Settlement i Red Hird, Gasconade Co., I() Familier, alle i gode Omstændigheder og nogle af dem meget velstaaende. En stør Del af de gamle Pionerers Bom er ved Giftermaal osv. spredt ud over de forskellige Stater i Amerika. Førnævnte Christian Jessen fra Kastrup var Tom rer af Profession. Af hans syv Born, tre Sønner øg fire Døtre, blev den ældste Datter (f. 1838) gift med Christian P. Andersen, en anden af hans Døtre med I'. 1. Skovby, der i 1899 var Farmer og Postmester i Grouse Dale, Mo. En tredie Datter blev i 1867 gift med./. H. Majland, Købmand og dansk Vicekonsul i Kansas City, Kansas. Den yngste af Chr. Jessens Dotre blev gift med P. Jacobsen. Formand i et af Jernbanernes Reparationsværksteder i Kansas City, Kans. Tø af Christian Jessens Sønner var med i liorgerkrigen paa Nordstaternes Side. CHRISTIAN P. ANDERSEN. Denne hæderlige gamle Landsmand, Veteran fra Treaarskrigen hjemme og Borgerkrigen herovre, som etid/tu (i I()0()) lever som den a ldste Dansker i Settlementet i Red Hird, har paa min Opfordring givet mig følgende Omrids af sit Levnet "my up's and døwn's", som han sij;er! han skriver nemlig altid engelsk. Han er født den 27de April 1833 i Østerlinnet ved Gram i Slesvig. Da hans Forældre var fattige kunde de ikke give ham anden Uddannelse end den, der kunde faaes i Almueskolen; og saa snart han var istand dertil maatte han ud at tjene for sit Brod, hvorved han ogsaa tjente store Summer, nemlig (i amerikanske Penge) fra \]A til 6 Dollars for at vogte K væg i de seks Sommermaaneder I I 1849 gik han med som Soldat og var»ned i Felttogene i 1849 og hvorfor han ogsaa er en af de danske Veteraner i Amerika, der oppebærer Hædersgaven fra den danske Stat for Deltagelse i denne Krig, ligesom han bærer Hæderstegnet fra samme. Han var med i Istedslaget og ved Mysunde samt i en Mængde mindre Træfninger, hvor ofte den største Tapperhed udvises, skønt saadanne ikke finder den Omtale, som bliver de store Slag til Del i Februar Maaned kom han hjem fra Armeen og fik Tjeneste hos ) Disee Hfierreliit»i;er skylilc- JiihIitv C. P ANIUiRSKX i Keil Hiril. fiiimronikk' Co.. Mo.

13 318 DANSKE I AMERIKA en Bonde for en l,o:i af 21 Dollars om Aaret, saa der var ikke stor Fare for at hans Formue skulde blive ham for stor. Endelig havde han sammensparet saa mange Penge, at han kunde købe en liillec til Amerika. Den 15de September 1S57 Garden i New York. Amerika og det var Hovedsagen! landede han i Cas;le Det var under den store Pengekrise, men Andersen var nu i Efter nogen Tids Ophold i de ostlige Stater, navnlig Pennsylvania, kom Andersen i 1859 til Gasconade County, til sine Landsmænd, som før nævnt, og var her til Borgerkrigen brod ud. I de Dage var der den voldsomste Bevægelse, navnlig i Missouri, hvor de om meste Familiebaand brodes, og hvor Brodre ofte gik med hver paa sin Side i den bitre og blodige Kamp. Det var umuligt for nogen at blive i Ro ved sii hjemlige Arbejde. Den 1ste Februar 1862 lod Andersen sig indrullere som Sergent i 6te Regiment, Missouri Vol un teers, som dengang organiseredes i Roll o, Mo. Han skulde gøre Tjeneste i tre Aar, eller til Krigens Slutning. Og disse tre Aar var, siger han, fulde af Begivenheder som faar Blodet i de unges Aarer til at rulle hurtigere, naar man fortæller dem herom, hele 'l iden fuld af Kampe, undertiden mellem faa, undertiden mellem Tusinder, lige fra Patrouille- Fægtninger til Belejringen og Indtagelsen af Vicksburg, Port Hudson ogmansfield, Louisiana. I sidstnævnte Kamp havde Andersen Kommandoen over en Artilleriafdeling med to Kanoner de eneste, som reddedes i hint for Nordstaterne uheldige Slag. I 1865 blev Andersen afmønstret med Ære og kom i Slutningen af Februar Maaned til Red Bird, hvor han den 8de Marts kobte en Farm. Den 10de Marts 1865 holdt han Bryllup med Christian Jessens ældste Datter, og har CHRISTIAN I\ ANDERSEN OG IIliSTRU ^ele ' " C ' en SU * en ' >oet ' >aa s '^ hvor hans syv Bom er fodt. "Jeg har aldrig havt Held med at samle Rigdom," skriver han, "men baade jeg og min Familie har havt vort gode Udkomme." havde han i 12 Aar været Justice of the Peace and Notary Public, men han mente snart at være gammel nok til at blive afløst. Af hans syv Børn var i 1899 de fem i Missouri, én i Kansas City ug én Postmester i Piosser, Yakima Co., Washington. I et senere Brev fortalte den gamle, at han blev saaret i sit ene Ben i Istedslagei. Ligeledes blev han ved Siercy Landing, Arkansas, saaret i venstre Haand, og i 1862 fik han ved Duvals Bluff, Arkansas, to Ribben brækket samt nogle andre indre Beskadigelser. I 1K64 i Louisiana havde han nær mistet Synet. "Men jeg er her dog endnu," siger han. Den gamle, der er ikke saa lidt af en Politiker, skrev til mig: "Det forekommer mig ofte, at Danmarks milde Regering under Frederik VII vilde være langt at foretrække for Pengestyret i de Forenede Stater under YVin. McKinley <5c Co." Den gamle Justice har rejse meget i Amerika. Han har fundet nogle af sine Barndomsvenner i Dannebrog, Nebr., og han har truffet Danske i Louisiana, Arkansas, Mississippi,

14 DANSKE 1 AMERIKA Kansas, Missouri, Imva, Nebraska, Wisconsin, Minnesota, Dakota, Montana o» Washington. "Det er med dem, som med Irlænderne: de er repræsenteret overalt." Men den gamle Justice synes dog bedst om Missouri, hvor han har levet saa længe, og hvorfra han venter "The summons to join my old comrades from Isted in Slesvig, and Vicksburg here." 1 Slutningen af sit sidste Brev til mig (af 8de April 1901) siger han: "Vi behover ikke at skamme os over vor Nationalitet, vort Folk 'generally gets there' eller med andre. Ord: gor det godt og vinder almindelig Agtelse baade som Borgere og Soldater." Christian l'. Andersen var ikke den eneste fra Gasconade Co., der deltog i Borgerkrigen paa Nordstaternes Side. hans danske Kammerater derfra: Army. Paa Forespørgsel har han til mig opgivet folgende af Louis Brandt fra Bevtoft, der gik med som Sergent, var i 1899 Kaptajn i U. S. (dod), Christian Af menige Soldater var folgende med: Chris lian Mikkelsen (dod), Peter Jessen Jessen, Jes-Skovby, Peter Skovby, Jes Toft fra Moist i Nordslesvig og Andreas Asmussen. Altsaa 0 unge danske M<vnd fra denne Nybygd i Missouri, der var med Krigen. Sfriglr Danske i Øyitøtalcrur fiir 1BUU. i FAMILIEN MONEFELT I CHARLESTON, SOUTH CAROLINA. Da Forfatterinden Frederikke Bremer rejste her i Amerika i opholdt hun sig i længere Tid i Charleston, S. C., i Mr. Wm. Howlands rige og elegante Hjem. Fn af Frøken Bremers bedste Venner i Amerika blev Mrs. Howland. om hvem hun skriver i et af sine Bieve: "Jeg syntesstraks om hende, og min korte Samtale med hende var tilstrækkelig til at bekræfte det forste indtryk. Hun er en af de fornuftig gode Kvinder paa Jorden og har en lille Svaghed for literære Gaver og literære Folk, som jeg for min Del linder ret elskværdig. Hun er paa min Alder*) og kunde for sit Udseendes Skyld gjerne Være en Svensker. De blaa Øjne, der runde, friske Ansigt, den fyldige Figur, det tillidsfulde og godmodige i Tale og Væsen ligner saa aldeles vore svenske Koner. Hun er ogsaa af skandinavisk Herkomst; hendes Fader var dansk og hed Monefelt."**) lit andet Sted siger Frederikke Bremer: "Mrs. Howland havde sendt sin Broder, en smuk, midaldrende Herre, ned til Havnen for at afhente mig til hendes Hjem."***) "Mr. Monefelt, Mrs. Howlands Broder er en daglig Gjæst om Aftenerne og en aaridrig og veltalende Mand." Dette er saa alt, hvad her kan oplyses om den danske Familie Monefelt i Amerika for BRO DR ENE HOLST I SAVANN AH, GEORGIA. Professor Christen Mortensen Moller Holst, fodt i Ribe 28de November 1750, en Bagerson fra Ribe, var Sognepræst ved St. Mortens Kirke i Randers fra 1797 til sin Dod den 7de August Han var i sin Tid Professor i Sorø og er bekendt som For- ) Frk. Hreiner var fodt 17de AiuriiHt 1SW1. * ) KKKDKKIKKK HKKNF.K: DI-N ny Verden L. Side 407. " ) l>o.. Do.. Side

15 320 DANSKE I AMERIKA >,...." fatter. Med sin Hustru, Sophie Amalie Marie Trojel, en Præstedatter fra Vissenbjerg paa Fyn. havde han fire Horn, hvoraf de tre var Sonner, som blev Piæster. Din ene af disse, Peter Nikolaj Muller Holst (f. Iv84), var i sin Tid Lærer for Kronprinsen, d n senere Kong Frederik \ II. I 1819 blev Holst l'ræu i Flinelunde paa Mo?n, hvilket Embede han sogte Afsked fra i 1 ol. Pastor Holst dode i Kobenhavn den 22de December 18<2. Med sin Hustru, Anna Helene Nicoline Fonder-Lund, havde han tolv Horn, syv Sonner og fem Dotre. : ' : ) Af hans Sonner kom to til Amerika. Den ældste af disse, Christen Muller Holst, kom til Amerika omkring ls$0. Der var dengang ikke mange Landsmænd eller Nordboer i det hele i New York, men en Del af de, der varder, sluttede sig nær til hverandre; og Holst stiftede saaledes Bekendtskab med Chr. T. Christensen, den senere saa bekendte General Christensen, som blev hans Ven for Livstid. Da Holst snart efter flyttede til Savannah, lykkedes det ham at tai Christensen, der hidtil ikke havde fundet passende Beskæftigelse, ind i sin Plads. Efter at Holst havde opholdt sig i Savannah i nogle Aar, blev han C. N. holm Medlem af den storste Skibsmæglerforretning i Hven. Firmaet Brigham, Holst & Co. var vel kendt i Handelsverdenen. Holst blev udnævnt til dansk og svensk Vicekonsul og var det til sin Dod i Han efterlod en Son og to Dotre, af hvilke Sonnen og en gift Datter bor i Savannah. Jo/nm Bernt Holst, en yngre Broder, kom til Savannah i 185S, og med Undtagelse af Aar, da han gjorde Tjeneste som Underofficer i Borgerkrigen, har han hele Tiden indtil nu boet i Savannah og Columbus, Georgia, og været i Mæglerforretning. Hans Forretning, J. B. Holst Company, er vel kendt i Bomuldsverdenen for de sidste 30 Aar. J. 15. Holst har indehavt mange Æresstillinger i Georgia, saasom Præsident for Savannah Bomuldsbors, Direktor for to Jernbaner, Bomuldsspinderiet og Nationalbanken i Columbus. For nogle Aar siden trak han sig tilbage fra Forretningslivet og tilbringer sin 'l id om Sommeren i Danmark, om Vinteren i Savannah. J. B. Holst er dansk Vicekonsul for Georgia.**) j. II. llnl.st l Sv WlliKKii: l'ræftoliijtlorie. timlur "K«ii»«lert»"nu "liltneliiinle." "I Mr<l«li'lel»e'iie mn BriMlrvue llol-l iskylili^ Konsul J. It. lloi.st i Ssiviiiniiili. C«n.

16 DANSK K 1 AMERIKA JENS SO RENSEN TR (JELSTRUP. Jens Sorensen er fodt i November 1812 i Truelstrup, Anlum Sogn ved Holstebro. Fra sin Soldatertid bar han Navnet Truelstrup. Han var med i Treaarskrigen i Danmark, men i 1852 udvandrede han sammen med en Karl fra samme lign ved Navn Nit/sen til Amerika. lin Broder til Jens Sorensen var tidligere rejst hertil, og for om muligt at linde denne kom J. Sorensen herover. Han og Nielsen kom til Kentucky, hvor Sørensen lik Arbejde hos en Slaveejer, og arbejdede sammen med Negrene i tre Aar. Han spurgte og sogte 0111 sin Broder, men fandt ham ikke, og har aldrig siden kunnet linde ham. Jens Truelstrup syntes godt om Landet, Klimaet og Arbejdet i Kentucky, men paa ingen Maade om Negerslaveriet. lifter tre Aars Forlob forlod han Kentucky og kom til den lille By St. Peter i Minnesota, hvor han kobte Land og blev gift med en svensk Kvinde, Johanna Holmberg. Det var i Indianerkrigens Tid i Minnesota, at Jens Truelstrup levede i St. Peter. Man tik alle Kvinder og Bom anbragt i en Murstensbygning, og i seks Uger maatte de blive her, medens Mændene skiftedes til at holde Vagt Nat og Dag. Her dode Jens Truelsirups forste Barn, en Son. Nielsen, med hvem Jens Truelstrup fulgtes til Amerika, kom ogsaa senere til St. Peter og blev ligeledes gift meden svensk Kvinde. I 1865 solgte Jens Truelstrup sin Farm ved St. Peter og rejste til Stearns County, Minnesota, hvor han tog Homestead og levede til sin Dod. Hans Faun var i Nærheden af den nuværende By Belgrade. Jens Truelstrup, som havde været med til at kæmpe for sit gamle Fædreland, var en ægte dansk Mand, der alle sine Dage beholdt sine Fordomme mod Tyskerne. Han var nok ikke saa videre glad ved, at en af hans egne Sostre blev gift med en Tysker, Hertz, lin Son af denne hans Soster, Henrik Hertz, var i 1873 i Galena, III., hvorfra han brevvekslede SOKK.VSKX TKUELSTRUP med sin Onkel i Minnesota, der dog siden tabte ham af Syne. En Broder, Georg Hertz, kom ligeledes til Amerika, lin Broderson af Jens Truelstrup, L. B. Kj<cr, lever i Omaha, Nebr.*) PEDER NIELSEN**) Denne Landsmand i Amerika har fort et saa afvekslende, omflakkende og æventyrligt Liv, at det her fortjener en nærmere Omtale. 1 Oplysningerne nm Jons Triiel-irir.«r-kytde«lum.< Datter. MkS. MiKKKI.SKW nu i Milltown. Wisconsin. *) Kftor mundtlige Meddelelser al 1'. NIKl.StiW Harlem, la. DANSKK I AMKKIKA I l

17 /» 322 DANSKK I AMERIKA Paler Nitisen fodtes den 24de August 1835 i Mejlby, Linstrup Sogn, i Nordslesvig. Som ganske ung kom han til Sos, sejlede forsi fra Danmark, men snart kom han til Aliona i Tyskland og faer herfra i to Aar paa Hvalfangst. Med Skibet "Apollo", som fortes af en Skipper Paulsen fra l'ohr, gjorde Peder Nielsen sin forste Tur til Gron-!and en Rejse, som nok ogsaa nær var bleven hans sidste, idet der nemlig rejste sig en voldsom Storm, mens de laa i Isen under Grønland, og ikke mindre end 10 Skibe fra Flensborg gik under. Skont "Apollo" selv var en gammel skrøbelig Skude klarede den sig dog under Stormen, men den gamle Skipper Paulsen havde da ogsaa 21 Aars Erfaring i Sejladsen under de grønlandske Breddegrader. Siden gik Peder Nielsen med Skibet "Johannes" i Fragtfart paa England; og da han var 21 Aar gammel, altsaa/ IS$6, tog han Hyre fra Bremerhafen til New Orleans. Paa denne Rejse, som varede 54 Dage, var Peder N. saa syg, at man ventede hans Dod hvert Øjeblik, og den Sæk, i hvilken han skulde sænkes i Havet, var fiks og færdig til at tages i Brug men der blev dog intet af Begravelsen den Gang. Da de var kommen ind til New Orleans, deserterede han fra Skuden og blev i Byen tillige meden Halvbroder, Jens Cl/r. Halm, som var hyret med samme Skib. Holm havde været i New Orleans for, saa han kunde vise Vej. Fra New Orleans drog Brodrene til Alabama, hvorfra Peder Nielsen i en Del Aar foer med en Skonnert. Men saa slog han og Broderen sig sammen og byggede selv en Skonnert, hvilket tog dem to Aar; de byggede den ved Fish River paa en Tommerplads, som tilhørte en gammel Franskmand. Der var nemlig for 1860 svært gode Penge at tjene med Fragtskibe, der sejlede med Tommer f. Eks. paa New Orleans og bragte Proviant med tilbage. Men omtrent ved den Tid da Nielsen Brodrene havde naaetat faa deres Skonnert færdig, brod Borgerkrigen ud, med den kom der Standsning i det hele, og Oprorsregeringen lagde Beslag paa alle Skibe. Nielsen Brodrene borede deres Skonnert i Sænk, men Regeringen fandt Stedet og tog den atter op. Dens Ejere fik 30 Dollars om Maaneden i "Rebel-Money" for den. De blev budt 8,000 Dollars for den én Gang for alle, men vilde ikke lade den gaa. Brodrene blev i Alabama, men stod Fare for at blive tvungne til Militærtjeneste i Oprorshæren, hvorfor de besluttede sig til, skont det var forbunden med Livsfare, at "rende Blokaden" for at komme til New Orleans. De var fem Mand, der om Natten vovede sig ud i en lille Baad; og de slap lykkelig igennem, skont de maatte passere to Forter. De var imidlertid nær kuldsejlet, da det var mørk Nat; paa denne farlige Fart mistede Peder Nielsen sin Dagbog, som han ofte siden har savnet. Inden de drog til New Orleans traf de en Nordmand, som vilde have havt dem med sig til Valparaiso i Chile, men det afslog de. I New Orleans fik Peder Nielsen forst Arbejde paa en lille Bugserdamper; saa kom han til Texas og arbejdede paa en Savmølle, som ejedes af Regeringen. Her blev han syg og var syg et helt Aar. Han kom forst paa et Hospital i New Orleans, hvor han blev saa længe han havde Penge; saa kom han paa det offenlige Hospital, hvor han var i fem Maaneder uden at blive bedre. Hans Broder tog ham saa ud herfra og lik ham under Behandling af en tysk Jordemoder, der siges at have kureret ham med tre Piller! Derefter drog Peder Nielsen til Macoupin County, Illinois, hvor han i 7-8 Aar tjente hos Farmere gamle Seulere fra Kentucky, der var kommen her, da der var Mil til nærmeste Naboer. Herfra tog han i 1870 hjem til Sønderjylland, hvor han blev gift med Anna Damm. Han blev nu hjemme i 1 % Aar, men saa gik Turen atter td Amerika, hvor han slog sig ned i Rock Island Co., III., hvor han dels arbejdede for andre, dels for sig selv paa en lejet Farm. Herfra kom han i 1874 til Shelby County,

18 DANSKE I AMERIKA Iowa, hvor han siden har levet paa sin store, smukke Karm i Jackson Township Fader til en talrig Familie af Bom og Bornehorn. Da Bortter krigen var forbi, drog han en Vinter ned til sin Uroder, der blev i Syden for at se, om de enten kunde faa deres Skib igen eller nogen Erstatning for det. Men de erfarede snart, at Skibet var brændt paa en Tur, hvor det ttik med en Ladning Bomuld ott Regeringen, som tog det, eksisterede jo ikke mere. Alt de fik ud af deres smukke Skonnert var 13 Dollars, som en Tysker de kendte, betalte dem for et Anker han havde taget! Mens Peder Nielsen gik i Fragttaxi i de sydlige Farvande, var han ofte Vidne til Slaveriets Afskyeligheder. Hver Morgen naar de sejlede ned ad Floden kunde de hore Negrenes Jamren, naar disse blev pisket. Han har set, hvorledes de sorte Stakler maatte lægge sig paa Maven og række Fodderne op for at blive pisket paa Fodsaalerne, hvorefter de lige fuldt skulde gore deres Arbejde. En Mand der ejede Blodhunde lik en Lon af Dollars om Aaret for at indfange bortlobne Negre. Ligeledes har Peder Nielsen været ombord paa Slaveskibe, der var fulde af store, svære Jernkæder, hvori Negrene blev lænket; og han har været Øjenvidne til, hvorledes Negre er bleven solgt væk fra Hustru og Born. I Alabama kendte Nielsen en Mand ved Navn (»rejsen saa vidt jeg forstod Nielsen var han dansk, der var Slaveejer og havde en Flok paa flere hundrede Negre. Siden sit Besog i Syden efter Krigen har Peder Nielsen aldrig bort fra eller om sin Broder, Jens Chr. Holm, der var bleven gift med en Kvinde fra Altona. \ Sunnit? i iflirliiiiun rflrr De Forenede Staters Statistik siger, at der i 1830 var /.? Danske i Michigan, og i 1860 var deres Tal i Staten steget til IQ2*) Danskerne for 1850 var ganske sikkert de fleste af dem Søfolk, som har opholdt sig i Detroit og i Byerne ved Lake Michigan. Det forste større Land-Settlement i Michigan dannedes i Halvtredserne af Sjællændere fra Sæby og Hallenslev Sogne i Holbæk Amt, altsaa fra Egnen ved Tiis So. Deres Hjem i Michigan blev særlig Gowen i Montcalm County. En af de forste Danske i dette nu meget store danske Settlement, August Rasfj mussen, har skrevet en Del om Pionerlivet i dette ny Danmark, baade paa dansk og engelsk. Efter min Mening er hans lille Bog "Pioneer Life in the Big Dane Settlement, Montcalm Co., Mich ", (1902), langt bedre end hans danske Bog "Pioneerlivet i det store danske Settlement, Montcalm Co., Mich." (1904), skønt denne sid- 1 I > ste (80 Sider) er en Del storre end den forste (24 Sider.) I den danske Bog læser han nemlig de danske Herremænd og Præster Teksten og det i en Udstrækning, som synes at have kun lidet med Livet i en dansk Nybygd i Amerika at gore. Men txods dette maa man være den gamle Landsmand taknemlig for hans ypperlige Skildringer af Nybyggerlivet i Amerika i Halvtredserne. Det var at ønske, at der var flere saadanne Skildringer af vore Landsmænds Kamp for at skabe sig et Hjem i den ny Verden. Efter Aug. Rasmussen, til hvis foran nævnte Skrifter jeg iovrigt skal henvise Læserne, hidsættes her folgende om nogle af de forste Danske i Gowen og Omegn. Den forste Dansker som kom til Gowen-Egnen var Christian Jensen, fodt i Hallebyore, Sæby Sogn paa Sjælland ca og Son af Jens Nielsen. Han havde kun ) XKI.SOX: lllmory nf SciiiKliiiiivinn*. PiitfetSG -57.?

19 324 H WSKF. I AMERIKA faaet en ringe Skoleuddannelse; men "han var snild, mod i g og altid munter" siger hans Skolekammerat, Au g. Rasmussen. Christian Jensen var med som Soldat i i Treaarskrigen hjemme. Som saadan deltog han blandt andet i Fredericia Slaget den 6te Juli 1849, hvor den tapre General Rye faldt. Christian Jensen kom hjem fra Krigen uden saa meget som en Skramme, hvilket fik ham til at tro, at han var skudfri en Fejltagelse, som vi siden skal se! Han vilde nu ikke længer nojes med den usle Kost og Lon, som Herremændene bod deres Folk, hvorfor han gik til Sos; han blev Somand paa franske Skibe, og herved sparede han saa mange Penge sammen, at han i 1S53 kunde rejse til Amerika. Herfra skrev han hjem til sin Broder. Rasmus Jensen, i Hallebyore, om Tilstanden i den ny Verden; hans Breve var ikke meget lange, men desto tydeligere. I et a: dem skrev han : "Her er umaadelige Sletter og Skovland til at kobe for næsten ingenting. Amerikanerne er ærlige Folk, Landet styres af en Præsident, som vælges for fire Aar. Her er god Retspleje og smukke Piger, og jeg vil gifte mig med en af dem." Han gjorde, som han skrev, og gi tiede sig med en Amerikanerinde, der allerede kunde tale lidt dansk da de føiste af Christian Jensens Landsmænd kom til hans Hjem i Gowen. Da Borgerkrigen brod ud, forlod Christian Jensen Hustru og fire Born, og gik med i Krigen, ventende at komme uskadt tilbage, som i Danmark. Det gik imidlertid helt anderledes; i det forste Slag, han deltog i, blev han ramt af en Kugle i Hovedet og faldt dod til Jorden hans Stov hviler i en ukendt Grav i Syden var hans Hustru og et af Børnene dode; tre Born levede i Michigan. Vi skal nu se Virkningen af Christian Jensens Breve til Broderen. En af dem, som læste disse Breve, var August Rasmussen, hans Skolekammerat, fodt den 1ste August 1829 i Buerup, Sæby Sogn paa Sjælland, og konfirmeret af Pastor F. H. Palludan. Efter sin Konfirmation kom han til Brejningegaarden som Gaardsdreng. Her var han i tre og et h.dvt Aar, og tjente i den Tid 45 Dollars og dertil Herregaardskost. Da han ikke vilde røgte Kvæg om Sondagen, maatte han danse for Herremandens Spanskror. Da han forlod denne Tjeneste fik han folgende Skudsmaal: "August Rasmussen har tjent mig fra 1ste Maj 1843 til 1ste November 1847 med Flid og Troskab. Brejningegaarden, 1ste November W ilhelm Bogoe." Endnu en Del Aar holdt Rasmussen ud som Tjenestekarl i Danmark var i Militærtjeneste o. s. v. Da Chr. Jensens fornævnte Brev ankom, der fortalte om det billige Land og de smukke Piger i Amerika, brod Rasmussen sig ikke øm de sidste han havde fundet den, han ønskede til Livsledsagerinde; men han tænkte meget paa at faa fat i det billige Land samt hvorledes hanskidde faa A ne Frederiksen saaledes hed hun overtalt til "at rejse med til Amerika. I 1855 besluttede de at holde Bryllup og saa rejse mod den Kant, hvor Solen gaar ned. August Rasmussen, som dengang havde Akkordarbejde, sang ofte: " Venner, meget langt herfra, o ver so/vbhia Vande, haver sig Amerika, bag de gyldne Strande. Der var nu sammensparet saa mange Penge, at de kunde betale Rejsen til Amerika og endda have lidt til overs, naar de naaede Chr. Jensen i Michigan, om alt gik vel. Den 25de April 1856 holdt August Rasmussen og Ane Frederiksen Bryllup, og Søren Pedersen og hans Hustru, Svigerforældre til August Rasmussens Broder, Sølvbryllup. Vielsen holdtes af Past. J. E. Lind, senere Biskop i Aalborg, men dengang Sognepræst i Sæby og Hallenslev. Denne Mand mindes af den gamle Dansker i Amerika med særlig Kærlighed,

20 DANSKE I AMERIKA I r 1 ligesom den Tale Præsten holdt paa hans Bryllupsdag er ham uforglemmelig. Angaaende denne henvises lil Rasmussens Bog (den danske Udgave). Den 10de Maj 1856 sandes det sidste Farvel til Hjemmet Venner og Slægtninge. Fra mange lod det til de bortrejsende: "Hvis det»aar jer vel, kommer vi snart bagefter." Den 13de Maj forlod de Hamburg, o«den 16de naaede de over Hull til Liverpool i England. 6 Dage efter gik Skibet herfra, den 17de Juli naaede de New York og den 24de Juli Kalama/.oo i Michigan, som dengang var den nærmeste Jernbanestation til Greenvilie. Med Postvogn gik Rejsen hertil, og den 26de Juli 1S56 ankom de omsider til Rejsens Fndemaal: Chr. Jensens Hjem (i det senere Gowen). Jensen selv var ude i Skoven at plukke Bær, hans Hustru if;erd med at lave Aftensmad, da de fremmede korn ; da C. J. saa kom hjem blev han selvfolgelig meget overrasket og vel ogsaa meget glad ved at se sit Sognebarn fra det gamle Land og hans Hustru. Rasmussen skriver herom: "Aldrig for havde han set min Hustru, og det var seks Aar siden, at jeg og ham saa hinanden sidst. Han blev saa hvid i sit Ansigt som en kalket Væg. Da jeg opdagede hans Sindsbevægelse, provede jeg at oplive ham med den glade 'l idende, at til næste Aar vilde han faa hans gamle Fader og Broders Familie tillige med mange andre Venner og Bekendte at se. Og for os mente dette at begynde Pionerlivet, kobe Laud ug bygge Huse osv., saa vi kunde tage imod dem." Foruden Chr. Jensen var der en anden Dansker. JJm Peterson, der paa Stedet; han arbejdede paa en Savmolle, hvor nu Gowen Station ligger. Da han huite om sine Landsmænds Ankomst kom han den folgende Sondag den 1ste August over til Chr. Jensens Hus fur at hilse paa dem ; det var Aug. Rasmussens Fodselsdag, som saa blev fejret i Fællesskab af de fire forste Danske i Montcalm A1 <; l'st IVA SM l'ssl- N «Au r tf ter Plnnerlivot* Begyndelse i County. Gowen. Mici«. Den folgende Dag kobte Rasmussen og Chr. Jensen hver SO Acres Land til to Dollars pr. Acre af Trælast kompagniet, og atter Dagen efter skrev Rasmussen til sin Broder Christian i Danmark om sin Rejse og forste Indtryk af Amerika, samt raadede sin Broder og bekendte til at komme herover han skulde tage vel mod dem alle. Derefter fik Rasmussen travlt med Hostarbejde, Indretning af sit Hjem og Rydning af Skoven, saa han kunde bygge sig selv et Hus. Han fik ryddet saa meget af Jorden, at Ivjn kunde saa to Bushels Hvede paa sit Land. Til Jul fik han Brev fra sin Broder, at til næste Sommer maatte de vente otte Familier og nogle unge Karle fra Danmark. Der blev nu Travlhed med at faa et Blokhus færdig, hvilket lykkedes til den 10de Juni Dc to Bushels Hvede gav 26 af sig, til storste Forundring for alle, sum saa det.

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Iver Kierutsen/Kierndtsen gmd i Illebolle 29 May 1686 pg 1-100 -107 WIFE: Karen Hecksdtr CH: Hans Iversen 26 Kierud Iversen 25 Niels Iversen 19 Johanne Iversdr = Jacob Hansen i Lindelse Johanne blev begravet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Brevet er renskrevet efter det originale brev af Irja M.

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER POSTMESTRENE 1711 Hans Adolph Thomassen Carl 1717 17.1.1718 Jens Hansen 1718 24.10.1718 Johan Beverlin 8.1750 11.9.1750 Poul Frausing 4.1759 18.5.1759 Hans Andersen Langhoff 10.5.1776 5.6.1776 Peter Andreas

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere