Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret
|
|
- Tove Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret
2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang til kvalificering... 2 Kontraktofficersordningen 3 Kontraktofficer på laveste niveau i hæren Kontraktofficer på laveste niveau i søværnet Skitse for kontraktofficer på baggrund af meritering, alle værn... 4 Tjeneste i internationale operationer... 5 Hjemmeværnet... 5 Rekruttering gennem kontraktofficersordningen... 6 Løn- og ansættelsesvilkår 6 Anvendelse af reserveofficerer i den regionale føringsstruktur 6 Behov for personel af reserven 7 Underbilag 1: Notat vedr. officerer på laveste funktionsniveau i hæren. Underbilag 2: Notat vedr. kontraktofficerer på laveste funktionsniveau i søværnet Underbilag 3: Notat vedr. kontraktofficerer i flyvevåbnet 1
3 INDLEDNING På baggrund af forsvarets konstaterede personelmangel er der behov for at åbne nye muligheder i relation til rekruttering af kompetente nye medarbejdere. Mere fleksible kontraktformer og anvendelse af kompetencer vurderes at kunne fungere som værktøj til styrkelse af bemandingssituationen i forsvaret. Her er i særlig grad tale om at tilpasse medarbejderens kompetencer til en bestemt funktion i en tidsbegrænset periode med henblik på at afhjælpe personelmangler i situationer, hvor strukturen af forskellige årsager ikke kan bemandes som planlagt. Dette kan gøres enten gennem målrettet og begrænset kompetenceudvikling til en specifik funktion eller gennem brug af allerede erhvervede kompetencer ved meritering. Forsvaret har tidligere gjort sporadisk nytte af at meritere ansøgere med henholdsvis civile og militære kompetencer, der er opnået i - for det normale uddannelsesmønster - utraditionelle sammenhænge. Selvom begrebet merit i visse sammenhænge således er forsvaret bekendt, er der på mange måder tale om en ny tankegang, idet der i arbejdet med merit implicit ligger en forståelse af, at medarbejdere bør kunne træde såvel ind som ud af forsvaret og skabe karriere gennem utraditionelle veje. Meriteringsmuligheder og -principper bør yderligere detaljeres og opdateres efterhånden, som der opnås praktisk erfaring på området. Der vil således bl.a. skulle udarbejdes en formel policy med tilhørende forvaltningsmæssige retningslinier for anvendelse af merit i forsvaret. Det vurderes, at der på denne måde kan åbnes for mere fleksible rekrutterings- og karrieremuligheder i lighed med tendensen på det civile arbejdsmarked, hvilket igen vurderes at kunne øge rekrutteringspotentialet. Kompetencebaseret tilgang til kvalificering I det følgende beskrives kort en række overordnede forhold, der bør tages i betragtning ved gennemførelse af en meritering. Denne principielle tilgang til meriteringsprocesser bør være gældende for alle personelgrupper, dog fokuseres i denne beskrivelse på forhold for lederniveauet. Grunduddannelsen og Videreuddannelsestrin-I udgør som hovedprincip det substantielle og forsvarsorienterede fundament for lederens fremtidige virke, og disse uddannelser anses generelt for at være forudsætningsskabende for en videre militær karriere. En gennemført beskrivelse af indholdet i en funktion eller stilling baseret på en opgørelse i nødvendige kompetencer (en kompetenceprofil) muliggør imidlertid en individuel vurdering af, i hvilket omfang en ansøgers kompetencer stemmer overens med de til funktionen/stillingen nødvendige kompetencer. Herefter kan en mulig meritering foregå, og eventuelle mangler dækkes gennem yderligere kompetenceudvikling. En modulopdeling af forsvarets uddannelser, herunder efteruddannelser, muliggør en understøttelse af dette princip, idet uddannelsesmodulerne kan kombineres i individuelt tilpassede forløb i nødvendigt omfang. Videreuddannelsestrin-II/L bibringer deltagerne den nødvendige akademiske indsigt, og det militærfaglige indhold på denne uddannelse anses for det primære grundlag for 2
4 adgangen til højeste funktionsniveau og eventuelt chefniveauet. Såfremt en meritering til disse niveauer skal foregå, må ansøgeren derfor enten besidde de kompetencer, der muliggør indtræden på dette uddannelsestrin eller under særlige omstændigheder besidde kompetencer, der direkte opfylder de nødvendige kompetencekrav i særlige stillinger på dette niveau. KONTRAKTOFFICERSORDNINGEN Ovennævnte principper kan udnyttes under indførelse af kontraktofficersbegrebet. Ved kontraktofficer forstås en officer ansat med det formål at besætte en specifik stilling eller funktion i en som udgangspunkt tidsbegrænset kontraktperiode. Der er udarbejdet modeller for kontraktofficersordninger, tilpasset de enkelte værns behov og i visse tilfælde under inddragelse af principper for meritering. For hæren og søværnet er der opstillet modeller med specifikt sigte på laveste funktionsniveau. For flyvevåbnet er beskrevet en model for meritering i særlige stillinger på højere og højeste niveau. Det skal pointeres, at modellen for flyvevåbnet er anvendelig for alle værn, men at de mere detaljerede forhold på baggrund af nødvendige hensyn til værnsspecifikke karakteristika vil kunne variere værnene imellem. Ved udarbejdelse af forslag til kontraktofficersuddannelserne er der taget udgangspunkt i udarbejdede kompetenceprofiler. Profilerne beskriver de fremtidige hoved- og delopgaver for den pågældende funktion samt de forskellige faglige og personlige kompetencer, der er en forudsætning for en tilfredsstillende varetagelse af respektive funktioner. Nedenfor beskrives i korte træk de fremtidige kontraktofficersmodeller for de tre værn. For en mere detaljeret redegørelse henvises til underbilag 1-3. Kontraktofficer på laveste niveau i hæren. En kontraktofficer på laveste niveau i hæren gennemgår indledningsvis hærens grundlæggende militæruddannelser på manuelt og mellemlederniveau samt en 1-årig kontraktofficersuddannelse, i alt 24 måneders uddannelse. Herefter fortsættes med tjeneste normalt ved en bataljonsstab og efterfølgende udsendelse i international mission som stabsofficer. Alternativt modtages en specialuddannelse med henblik på enkeltmandsudsendelse i en international mission som officer i en specialenhed/-stabselement. UDD/TJ HBU GSU BM/HBU HO/ KOF TJ/UDD KOF Evt. INTOPS Samlet Mdr /42 Faktisk uddannelsestid: 24 mdr. Gavntjeneste u/forløbet: 8/18 mdr. (første kontraktperiode) Kontraktofficeren kan efter gennemgang af et forkursus indtræde på Officersgrunduddannelsens 2. skoleår. Dette forløb baseres dog altid på en individuel vurdering og skal ses i sammenhæng med den civile uddannelse, den pågældende kontraktofficer er i besiddelse af, samt den arbejdserfaring, der opnås. 3
5 Kontraktofficer på laveste niveau i søværnet. Modellen for kontraktofficer på laveste niveau i søværnet tager udgangspunkt i ansøgerens civile kvalifikationer som skibsofficer. Den civile kvalifikation kan, alt efter baggrund, variere fra en akademisk baseret skibsofficersuddannelse med udgangspunkt i en gymnasial uddannelse til en traditionel håndværksbaseret skibsfører- eller maskinmesteruddannelse med udgangspunkt i et folkeskoleniveau. Kontraktofficerernes civilt erhvervede kompetencer meriteres på niveau med søværnets maritime funktionsuddannelse (skibsfører, marineingeniør), og de meddeles derfor kun en grundlæggende militær maritim suppleringsuddannelse, således at de ved uddannelsens afslutning kan bestride tjenesten som vagtchefer hhv. vagthavende maskinofficerer på laveste funktionsniveau ved de sejlende enheder. Uddannelsen består af en forkortet basisuddannelse på 3 uger, efterfulgt af grundlæggende sergentuddannelse på 11 uger. Derefter gennemgås en kontraktofficersuddannelse på 5 ½ måneder, som afsluttes med udnævnelse til officer. Den faktiske uddannelsestid er således 37 uger ~ 8 ½ måneder. UDD/TJ SBU GSU KOF/OU TJ Samlet Mdr. ¾ 2 ¼ 5 ½ 15 ½ 24 Faktisk uddannelsestid: 37 uger ~ 8,5 mdr. Gavntjeneste (baseret på 2 års kontrakt): 15,5 mdr. Kontraktofficeren kan efter gennemgang af en suppleringsuddannelse, baseret på en individuel kompetenceafklaring, overgå til fastansættelse som officer af linien i P-83- strukturen. Dette forløb baseres dog altid på en individuel vurdering og skal ses i sammenhæng med den civile uddannelse, den pågældende kontraktofficer er i besiddelse af, samt den arbejdserfaring, der opnås. Skitse for kontraktofficer på baggrund af meritering, alle værn. Visse stillinger vurderes at kunne besættes med kontraktofficerer der, efter bibringelse af en værnsspecifik kontraktofficersuddannelse, meriteres for ikke militærfaglige kompetencer indenfor områder, hvor forsvaret måtte have behov, og hvortil der ikke er personelressourcer gennem linieofficersbemanding. Kontraktofficerskandidaten gennemfører kontraktofficersuddannelsen med henblik på at indtræde i en på forhånd fastlagt og som udgangspunkt tidsbegrænset - stilling. Uddannelsesforløbet for en kontraktofficer til meritering vil bestå af værnets grundlæggende militæruddannelser på manuelt og mellemlederniveau fulgt af en kontraktofficersuddannelse af en længde på 3-12 måneder afhængig af værn og match mellem medarbejderens kompetencer og stillingens kompetenceprofil. Uddannelsesforløbet vil således strække sig samlet over 8½ - 24 måneder afhængigt af værn og ansøgerens kompetencer. 4
6 Eksempel fra flyvevåbnet: UDD/TJ FMU GSU KOF/OU TJ Samlet Mdr Faktisk uddannelsestid: 14 mdr. Gavntjeneste: 22 mdr. (baseret på 3-årskontrakt) Kontraktofficersordning gennem meritering kan bringes i anvendelse indenfor følgende specialområder: Forsynings- og vedligeholdelseslogistik Økonomi Administration Presse- og Informationstjeneste Human Resource Management/Development (HRM/HRD) IT Anvendelse af en kontraktofficersordning på ovennævnte områder vil sætte forsvaret i stand til at bedre en akut personelmangel på enkelte områder på funktionsniveauerne M321 og M331. En sådan ordning vurderes at ville antage en mere permanent karakter på baggrund af en forventet varierende uforudset afgang fra strukturen. Der er ikke er tale om meritering til stillinger, der reelt kan besættes med civilt personel. Meriteringen skal derimod nyttiggøre særligt udvalgte civile kompetencer i militære stabsstillinger. For meritering til funktionsniveauet M321 henholdsvis M331 skal en eventuel kandidat som minimum have en uddannelse på bachelor- henholdsvis masterniveau. Meriterede kontraktofficerer kan fastansættes som officer af linen ved overførsel til P-83 strukturen. Som udgangspunkt kræver en sådan overførsel gennemgang af den relevante strukturbestemte uddannelse (Videreuddannelsestrin-I/L eller Videreuddannelsestrin- II/L), idet der dog må foretages en konkret vurdering af forholdene i forbindelse med den enkeltes ansættelse. Avancements- og udviklingsmulighederne for kontraktofficerer udenfor P-83 strukturen bør herudover foregå gennem meritering og intern uddannelse mv. Tjeneste i internationale operationer Alle kontraktofficerer vil kunne indgå i internationale operationer, hvor relevant for funktionen. Herudover vil kontraktofficeren i enkelte situationer kunne ansættes med henblik på at frigøre operativt personel fra støttestrukturen til fordel for udsendelse i internationale operationer. Hjemmeværnet Den relativt store officersmangel på M312-niveau i hjemmeværnets struktur, som er akkumuleret over en årrække, er søgt inddækket via udlån fra hæren og ved ansættelse af reserveofficerer på 2-års kontrakter. Denne ordning anses dog for midlertidig, idet der skal søges en permanent løsning. 5
7 Bemanding af disse stillinger på baggrund af den beskrevne kontraktofficersordning for hæren ses imidlertid ikke at være en mulighed. Kompetenceprofilen, som ligger til grund for kontraktofficersuddannelsen i hæren, er målrettet virket i en stab, mens der på baggrund af kompetenceprofilerne for M312-niveauet i hjemmeværnet ses behov for såvel førermæssige som pædagogiske kompetencer. Det kan overvejes at foretage en undersøgelse af muligheden for anvendelse af kontraktofficersordningen i hjemmeværnet. Rekruttering gennem kontraktofficersordningen. Behovet for rekruttering gennem kontraktofficersordningen vil generelt være bestemt af forsvarets strukturelle behov. Hæren har et strukturelt behov for at rekruttere ca. 20 kontraktofficerer på M312-niveau pr. år. Hæren har for nærværende ikke problemer med at rekruttere til Officersgrunduddannelsen. Der skønnes dog på årsbasis at være stillingsmæssig mulighed for at rekruttere i størrelsesordenen ca. 5 kontraktofficerer på funktionsniveauer over M312 på baggrund af meritering. Anvendelse af denne ordning vil sætte forsvaret i stand til at bedre en akut personelmangel på enkelte områder på funktionsniveauerne M321 og M331. Søværnet kan i øjeblikket ikke fylde strukturen på M312-niveauet, og har på årsbasis et behov for at rekruttere ca. 20 kontraktofficerer til laveste funktionsniveau som supplement til linieofficersproduktionen. Der skønnes tillige på årsbasis at være stillingsmæssig mulighed for at rekruttere i størrelsesordenen ca. 5 kontraktofficerer på funktionsniveauer over M312 på baggrund af meritering. I flyvevåbnet vurderes der ikke at være stillinger på M312-niveau, der kan bestrides af personel uden den meget uddannelsestunge militærfaglige specialkompetence, der tilføres i forbindelse med gennemgangen af officersgrunduddannelsen. Der er i flyvevåbnet derimod behov for at iværksætte en række tiltag for at kompensere for officersmangler over M312- niveau. Der skønnes på årsbasis at være stillingsmæssig mulighed for at rekruttere i størrelsesordenen ca. 5 kontraktofficerer på funktionsniveauer over M312 på baggrund af meritering. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Løn- og ansættelsesforhold skal fastsættes efter aftale mellem forsvaret og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Lønniveauet vil have indflydelse på forsvarets evne til dels at rekruttere til kontraktofficersordningen, dels at fastholde kontraktofficererne under det efterfølgende tjenesteforløb. Lønnen skal således indgå i den samlede pakke, der skal få forsvaret til at fremstå som en attraktiv arbejdsplads sammenlignet med det omgivende civile arbejdsmarked. Kontraktperiodens længde i de enkelte værn bør drøftes nærmere. ANVENDELSE AF RESERVEOFFICERER I DEN REGIONALE FØRINGSSTRUKTUR Opstilling og opretholdelse af den regionale føringsstruktur kan vedligeholdes gennem udnyttelse af personelomsætningen fra bl.a. hærens faste officerskorps, der søger ud af 6
8 forsvaret, samt kontraktofficerer, der efter kontraktophør kan hverves til forsvarets reserve. BEHOV FOR PERSONEL AF RESERVEN Ved personel af reserven forstås personel, der har indgået en basis-, tillægs- eller rådighedskontrakt med forsvaret. Hæren har et strukturelt behov for at bemande ca. 300 stillinger med personel af reserven. Disse ca. 300 stillinger forudsættes primært opretholdt gennem rekruttering af i størrelsesordenen 20 tidligere kontraktofficerer pr. år. Herudover er det hensigten at indplacere personel af reserven i en personelpulje, som forvaltes centralt af Forsvarets Personeltjeneste. Hæren, søværnet og flyvevåbnet vil under transformationen anvende en del af det nuværende personel af reserven til blandt andet enkeltmandsudsendelser i internationale missioner. Omfanget af forsvarets omstilling i indeværende forlig og den generelle højkonjunkturs indflydelse på forsvarets mulighed for at rekruttere personel har afstedkommet en bredt fordelt personelmangel. Der er således ikke tale om et strukturelt behov, men en forvaltningsmæssig udfordring. Udfordringen søges midlertidigt udbedret gennem anvendelse af den omtalte personelpulje. Endvidere tjener personelpuljen til at fastholde personellet og øge forsvarets mulighed for intern rekruttering. Ved Forsvarsakademiet og Forsvarets Sundhedstjeneste er tillige oprettet personelpuljer, der kan betragtes som faglige kompetencecentre. Personellet i kompetencecentrene består af sprogligt uddannet personel og lægefagligt personel. 7
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang
Læs mereUnderbilag 1 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Underbilag 1 til bilag 14 Delrapport vedr. kontraktofficerer i hæren 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2.
Læs mereBilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereUnderbilag 3 til bilag 14. Delrapport vedr. kontraktofficerer i flyvevåbnet
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Underbilag 3 til bilag 14 Delrapport vedr. kontraktofficerer i flyvevåbnet Indholdsfortegnelse Indledning 2 Afgrænsninger
Læs mereForsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret
Læs mereSØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE
Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING
Læs mereBilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 23 Delrapport vedrørende militært faglært personel Indholdsfortegnelse Resumé...4 1. INDLEDNING...7 2.
Læs mereBilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 17 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 13. Delrapport vedrørende aldersdifferentieret afgang
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 13 Delrapport vedrørende aldersdifferentieret afgang Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forudsætninger 3
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereBilag 31. Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 5. juli 2007 Bilag 31 Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret Indholdsfortegnelse
Læs mereFORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ
FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,
Læs mereForsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse
Forsvarskommandoen Militærtjeneste - et kompetenceløft til videreuddannelse Udgiver: Forsvarskommandoen November 2002 Layout: Tanja Weikop Foto: Leif Ernst Tryk: From & co. 2 3 3 3 4 4 Indledning Uddannelse
Læs mereBilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 5. juli 2007 Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere 1 Indholdsfortegnelse Resumé...
Læs mereUddannelsespolitiske målsætninger for den militære del af CS gruppen
Uddannelsespolitiske målsætninger for den militære del af CS gruppen Centralforeningen for Stampersonel (CS) beskriver med dette notat organisationens politiske pejlemærker for fremtidens befalingsmandsuddannelse
Læs mereBilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge
Læs mereBilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereForsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem
Bilag 3 til FKO skr. 2012/011844-703240 Forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem INDLEDNING Forsvaret står over for forandringer, og forsvaret skal vedvarende tilpasse sig. Det stiller krav
Læs mereRAPPORT ARBEJDSGRUPPEN DEL I FRA VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR DEL I INDHOLDSFORTEGNELSE: KAPITEL 1 INDLEDNING... 1 Nedsættelse...1 Kommissorium, referencer og sammensætning...2
Læs mereBilag 16. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 16 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige linjeofficersuddannelser Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 25. Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder.
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 25 Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Indholdsfortegnelse
Læs mereNyhedsbrev fra chefen for Personelstaben
FORSVARSKOMMANDOEN 4. september 2013 Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben Karriereudviklingskoncept Med HR-strategien følger en ny modus for karriereudvikling i Forsvaret og Hjemmeværnet. Det nye bemandingssystem
Læs mereObligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.
Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling
Læs mereHKKF Juni 2006. Ny personel- og uddannelsesstruktur i forsvaret.
HKKF Juni 2006 Ny personel- og uddannelsesstruktur i forsvaret. Betænkning 902 angående forsvarets fremtidige personel- og uddannelsesstruktur indeholder overordnede målsætninger om, at der skal opnås
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober Bilag 32. Delrapport vedrørende seniorordninger
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober 2007 Bilag 32 Delrapport vedrørende seniorordninger Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...5 Ansættelse
Læs mereNotat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med
Læs mereRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN VEDRØRENDE JUSTERING AF FORSVARETS PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR DEL II INDHOLDSFORTEGNELSE Bilagssamling...ii KAPITEL 8 INDLEDNING...1 Grundlag... 1 Udviklingen siden arbejdsgrupperapport
Læs mereSøværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)
1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed
Læs mereUdgangspunkter: De 16 udsagn er:
Foreløbige undersøgelsesresultater 21 september 2015 HOD s kvalificerende undersøgelse HOD s undersøgelse til kvalificering af HR-målingernes resultater har basis i såvel Forsvarets nyligt gennemførte
Læs mereÅrligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret. i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.
Bilag 7 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvaret i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6 I dette bilag omtales forhold omkring indtag
Læs mereForslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.
Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet
Læs mereRef.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007
April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-
Læs mereDen perfekte vekselvirkning
Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT
Læs mereForsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven
FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs mereHOD's perspektivplan beskriver det overordnede grundlag for organisationen samt de overordnede mål, som HOD på sigt skal arbejde på at opnå.
Perspektivplan Kapitel 1 Indledning HOD's perspektivplan beskriver det overordnede grundlag for organisationen samt de overordnede mål, som HOD på sigt skal arbejde på at opnå. Perspektivplanen er udarbejdet
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereReduktion i antallet af medarbejdere/reduktion af medarbejdertimer kan typisk komme på tale i følgende situationer:
Emne: Tryghed i ansættelsen Principper for omplacering/afskedigelse af medarbejdere ved organisationsændringer, nedlæggelse af arbejdspladser og budgetrelaterede personalereduktioner. 1 Reduktion i antallet
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereKonsulentordninger Vejledning om chef- og specialkonsulentordninger. regioner og kommuner
DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk www.dm.dk Konsulentordninger Indhold Indledning... 3 Staten... 3 Løn... 3 Plustid... 5 Karriere- og kompetenceudvikling... 5 Regioner
Læs mereHØRINGSNOTAT. 12. november 2014 HØRINGSNOTAT VEDR. FORSVARETS MILITÆRE MASTERUDDANNELSE
HØRINGSNOTAT 12. november 2014 HØRINGSNOTAT VEDR. FORSVARETS MILITÆRE MASTERUDDANNELSE Indledning Forsvarsministeriet sendte den 2. juli 2014 udkast til bekendtgørelse om Forsvarets militære masteruddannelse
Læs mereTypisk stillede spørgsmål vedrørende den lovpligtige uddannelse
Typisk stillede spørgsmål vedrørende den lovpligtige uddannelse Ved overgang fra struktur for den lovpligtige uddannelse til den nye mere forenklede struktur er der en række spørgsmål, som ofte stilles
Læs mereResultatkontrakt 2013
Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...
Læs mereVedtægter for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2014
Navn og hjemsted 1 Organisationens navn er Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Det forkortes HOD. Stk. 2. HOD hjemsted er København. Stk. 3. HOD er stiftet 1. januar 1994. Formål 2 Det er HOD formål
Læs mereVIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN
VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.
Læs mereKompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereBETÆNKNING ANGÅENDE FORSVARETS FREMTIDIGE PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR SAMT PERSONELLOVGIVNING
BETÆNKNING ANGÅENDE FORSVARETS FREMTIDIGE PERSONEL- OG UDDANNELSESSTRUKTUR SAMT PERSONELLOVGIVNING Afgivet af den af forsvarsministeriet den 31/1 1973 nedsatte styringsgruppe vedrørende nyordning af forsvarets
Læs mereNedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse
Læs mereBilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 8. juni 2007 Bilag 22 Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen i forsvaret Indholdsfortegnelse
Læs mereAftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU
Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten
Læs mere1. kapitel Indledning
1. kapitel Indledning Arbejdsgruppen er nedsat af Forsvarsministeriet med henblik på at undersøge mulighederne for hel eller delvis overgang til et ansøgningssystem ved bemanding af militære stillinger
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereFunktionsløn Juli 2014
Funktionsløn Juli 2014 Forord Løn- og bonussystemer kan efter deres opbygning opdeles i 4 hovedtyper - produktivitetsbonus - resultatbonus - kvalifikationsløn og - funktionsløn samt kombinationer heraf.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet
Læs merePolitik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen
Politik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen Politikken Det er Vestjysk Banks politik, at vi konstant stræber mod et højt kompetenceniveau hos både ledelse og medarbejdere.
Læs mereResume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag:
Resume Analysen tager udgangspunkt i, at den nuværende elevproduktion fortsat udgør grundlaget, idet det bemærkes, at udfaldet af øvrige igangværende analyser og implementering af en ny HR strategi kan
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)
Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov
Læs mere08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger
Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 08.25 Side 2 Indledning... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe... 4 4.
Læs mereAFTALE OM INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...
Læs mereHvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA
Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006. Bilag 11. Delrapport vedrørende tjenestepligt
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 11 Delrapport vedrørende tjenestepligt Indholdsfortegnelse Resume 2 Indledning 5 Forudsætninger 5 Afgrænsninger
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV
UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.
Læs mereNyhedsbrev fra chefen for Personelstaben
FORSVARSKOMMANDOEN 22. marts 2013 Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben Konference for HR-nøglepersonel I sidste nyhedsbrev orienterede jeg om den forestående afholdelse af den første årlige konference
Læs mereFINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE
FINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE 2015 www.djs.dk Finansrådets ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse Introduktion Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereLene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC
Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET
Uddannelsesordning for GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE FLYVEVÅBNET Autorisation Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af Grundlæggende
Læs mereIT-uddannelser i Forsvaret
IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik
Læs mereOFFICER I FORSVARET. Uge Karrieredagene. Nr
OFFICER I FORSVARET Uge 10-2019 Karrieredagene Nr. 1 12-03-2019 OFFICERSUDDANNELSERNE Akkrediteret som diplomuddannelse Varighed på 20-34 mdr. Overenskomstansættelse (kadet / premierløjtnant) 7 meget forskellige
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereEmne: Iværksættelsesdirektiv for implementering af specialister i Hjemmeværnet samt nye menigdistinktioner.
HJV HJK-PD U 01.05.05 2018/002074-130380 (Bedes anført ved henvendelser) 2018-08-10 Til Se fordelingsliste Emne: Iværksættelsesdirektiv for implementering af specialister i Hjemmeværnet samt nye menigdistinktioner.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR UDNÆVNELSESPRAKSIS FOR FASTANSATTE OFFICERER
RETNINGSLINJER FOR UDNÆVNELSESPRAKSIS FOR FASTANSATTE OFFICERER Ref.: HR-strategi masterdokument af 13. december 2013. Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd LBK nr. 488 af 6. maj 2010. Bekendtgørelse om
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Den 23. juli 2018 Version 7 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt
Læs mereMINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019
Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-
Læs mereSeniorjob - orientering
1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet
Læs mereFinansDanmarks ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse
FinansDanmarks ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse Introduktion Denne redegørelse for FinansDanmarks ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 01.01.2017-31.12.2017 og er endvidere en del af ledelsesberetningen
Læs mereOverordnet personalepolitik
Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for
Læs mereVidereuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)
Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereNy fælles regional vejledning for ansættelser i speciallægestillinger
NOTAT Ny fælles regional vejledning for ansættelser i speciallægestillinger Nærværende vejledning er en del af Danske Regioners bestyrelses beslutning af 15. december 2016 om tiltag relateret til udvikling
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereBilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11. juli 2007 Bilag 24 Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale
Læs mereFLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended
Læs mereOpkvalificering. af ny medarbejder. Opdateret september 2018
Opdateret september 2018 Opkvalificering af ny medarbejder Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde de rigtige tilbud om kompetenceudvikling. I dette dokument kan du få et overblik
Læs mereLønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007
Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side
Læs mere05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger
05.25 Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side 05.25 Side 2 Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereOrientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET
Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereBilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet
Læs mereHJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015
2. GENERELLE BESTEMMELSER 2.1. Generelt. Hjemmeværnets (HJV) uniformsbestemmelser er primært udarbejdet til brug for frivilligt personel i Hjemmeværnet og er derfor ikke fuldt dækkende for ansat militært
Læs merePolitik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen
Politik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen Politikken Det er Vestjysk Banks politik, at vi konstant stræber mod et højt kompetenceniveau hos både ledelse og medarbejdere.
Læs mere