Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011"

Transkript

1 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade København V Postboks 308 Tlf.: Fax: Fakta om efterlønnen Med statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen, er der naturligt skabt fornyet bevågenhed om den. Argumenterne for at afskaffe efterlønnen er desværre behæftet med en del myter og usandheder samt et forvrøvlet argument om, at det skulle være særligt solidarisk at afskaffe den. Dette notat gennemgår kort nogle af de væsentligste fakta omkring efterlønnen og ser på, hvad det vil betyde for Metals medlemmer, hvis statsministerens forslag skulle blive til virkelighed. Notat konkluderer at: Der er generelt set faldende tilslutning til efterlønnen. Både generelt og blandt Metals medlemmer er der en faldende tendens til at indbetale til og gå på efterløn. I perioden steg alderen ved overgang til efterløn med et halvt år fra 61,2 til 61,8 år for Metals medlemmer. I 2010 er det faldet til 61,7, hvilket indikerer, at når ledigheden stiger, så falder tilbagetrækningsalderen. I øjeblikket er der omtrent personer på efterløn. Det vil falde til mellem i Efterlønnen koster i øjeblikket omtrent 18 mia. kr. om året. Regeringen vurderer, at efterlønnen koster mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. Tallet er lavere end den nuværende udgift, fordi det er forventningen, at der vil være færre på efterløn de kommende år, bl.a. som følge af velfærdsaftalen. Statsministeren taler usandt når han siger, at sundhedstilstanden og uddannelsesniveauet blandt efterlønnere er som hos alle andre. Folk der går på efterløn dør tidligere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Og ufaglærte og faglærte udgør omtrent 83 pct. af dem der gør brug af efterlønnen, mens dem med videregående uddannelse udgør sølle 2 pct. Et markant flertal af Metals medlemmer indbetaler til efterløn. Gennemsnitligt indbetaler 71 pct. til efterløn. I alt indbetaler metallere til efterløn. 1 Omtrent 40 pct. eller lidt over af disse er under 45 år og står altså uden videre til at miste deres efterløn, hvis regeringen får magt som den har agt. En Metal undersøgelse har vist, at markant flertal er blevet presset på efterløn af årsager, der har besværliggjort deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Mindst 6 ud af 10 efterlønsmodtagere ville hellere være blevet på arbejdsmarkedet, hvis de havde haft mulighed for det. Og 50 pct. svarer, at enten ledighed eller dårligt helbred er årsagerne til, at de har valgt at gå på efterløn. Hvis efterlønsalderen afskaffes hæves den tidligste tilbagetrækningsalder med et knipseslag med over 10 år for alle under 35. Det skyldes, at pensionsalderen med den eksisterende politiske aftale fra 2006 gradvist bliver hævet efterhånden som vores levealder stiger. Den allerede politisk vedtagne velfærdsreform fra 2006 har langt større samfundsøkonomisk betydning end en afskaffelse af efterlønsreformen vil have. 1 De medlemmer udgør 71 pct. af medlemmerne i aldersgruppen år.

2 Faldende tilslutning til efterlønnen Tilslutningen til efterlønnen er faldet markant de senere år. Det gælder både når der ses på antallet af tilmeldte til ordningen og antallet af personer, der modtager efterløn. Alene fra 2008 til 2009 skete der et fald på personer, der indbetaler til efterløn. Det svarer til et fald på 11 pct. Der er også sket et markant fald, hvis der ses på en længere periode. I perioden er antallet af efterlønsindbetalere faldet med lidt over 20 pct. 2 På tilsvarende vis er der også sket et fald i antallet af personer, der modtager efterløn. I slutningen af 2007 var der personer i ordningen. Det tal er nu faldet til omtrent personer altså et fald på 13,5 pct. Alene inden for det seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet med personer. 3 Den faldende tendens kan aflæses af figuren nedenfor. Figur 1. Antallet af efterlønsmodtagere falder Ses der på den såkaldte bruttotilgang til efterlønsordningen, er denne også faldet. Bruttotilgangen viser, hvor mange nye personer, der får udbetalt efterløn. LO vurderer, at den faldende tendens til at folk indbetaler til efterløn vil betyde, at antallet af personer på efterløn i 2018 vil være omtrent LO vurderer, at det herefter vil falde yderligere. 4 2 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1 september 2009, 3 Danmarks Statistik 4 LO, Efterlønsordningen betydningen aftager, januar

3 Den samme faldende tendens, som der findes generelt blandt efterlønsmodtagerne, kan også findes blandt Metals medlemmer, jf. figur 2. Figur 2. Antal metallere på efterløn (omregnet til fuld tid) 5 Mens antallet af metallere på efterløn i 1. kvartal af 2004 var omtrent 7.400, er det i skrivende stund kun lidt over metallere, der modtager efterløn. Et sidste tal der understreger efterlønnens faldende betydning er den såkaldte tilgangsfrekvens til efterløn, der måler antallet af nye efterlønsmodtagere som andel af antallet af a-kassemedlemmer i aldersgruppen år. Udviklingen i tilgangsfrekvensen har også været faldende siden år Det kan ses af figur 3 nedenfor. 5 Danmarks Statistik 3

4 Gns. alder ved efterløn Figur 3. Tilgangsfrekvens til efterløn Gennemsnitsalder ved overgang til efterløn er steget blandt Metals medlemmer Som det kan ses af nedenstående figur, er gennemsnitsalderen blandt Metals medlemmer steget med et halvt år i perioden Figur 4. Alder ved overgang til efterløn blandt Metals medlemmer 7 61,9 61,8 61,7 61,6 61,5 61,4 61,3 61,2 61,1 61,0 60, År 6 Arbejdsdirektoratet, Bruttotilgang til efterlønnen 7 Metals a-kasse. 4

5 Til gengæld er der sket et lille fald fra 2009 til Det må antages at skyldes forværringen på arbejdsmarkedet i 2008 og Sundhedstilstand og uddannelse er dårligere blandt efterlønsmodtagere En af statsministerens helt grundlæggende påstande i forbindelse med sin nytårstale var, at efterlønsmodtagere er som alle andre. Han sagde: Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Statsministerens udsagn er decideret forkert. Både når det kommer til uddannelse og helbred, ligger efterlønnerne i den dårlige ende. AE-rådet har i påvist, at dem der går på efterløn lever kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Mænd der går på efterløn lever således 2,2 år kortere, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. Det tilsvarende tal for kvinder er 1,3 år. 8 På samme måde forholder det sig med uddannelse. Der er markant overvægt blandt ufaglærte og faglærte blandt dem der går på efterløn. Således udgør de faglærte 44 pct. og de ufaglærte 39 pct. af alle efterlønsmodtagere. Det er i alt 83 pct. af efterlønsmodtagerne. Samtidig udgør dem med lange videregående uddannelser sølle 2 pct. af dem der modtager efterløn. Det kan ses af figur 5 nedenfor. Figur 5. Efterlønsmodtagernes uddannelsesbaggrund 9 Lang videregående Mellemlang udd videregående udd 2% 12% Kort videregående udd 4% Ufaglærte 39% Faglærte 43% 8 AE, Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere, 8. marts AE, Hvem er efterlønsmodtagerne i Danmark?, 7. juni

6 Det kan altså konkluderes, at Statsministeren enten ikke aner, hvad han taler om eller også decideret lyver, når han i offentligheden påstår, at efterlønnerne er stort set ligesom alle andre. Det er de ikke. De har generelt set en kortere uddannelse og et dårligere helbred. Et stort flertal af metallerne indbetaler til efterløn Statsministerens forslag om at fjerne efterlønnen vil ramme metallerne hårdt. Et meget stort flertal af vores medlemmer indbetaler nemlig til efterløn. Dermed er der mange af Metals medlemmer, der vil se deres efterlønsdrømme briste, hvis statsministeren får magt som han har agt. Samlet set indbetaler hele 71 pct. af medlemmerne i Metals a-kasse til efterløn. Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper betaler. Som hovedregel betaler de ældste medlemmer oftere ind til efterløn end de yngre medlemmer. Fx indbetaler 57,3 pct. af medlemmerne mellem 30 og 34 år til efterløn, mens det tilsvarende tal for medlemmerne i aldersgruppen år er 93,3 pct. Det kan ses af figur 6 nedenfor. Figur 6. Andel af Metals medlemmer, der indbetaler til efterløn Alder Andel der inbetaler til efterløn Gennemsnit Som det kan ses er det næsten 100 procent af de årige, der indbetaler til efterløn. Omvendt er det en noget lavere andel af de yngre medlemmer. 10 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

7 Samlet set indbetaler omtrent metalarbejdere til efterløn. Hvor mange der indbetaler på hvert enkelt alderstrin fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1. Indbetalere til efterløn fordelt på alderstrin 11 Alder Antal I alt Regeringen har endnu ikke fremlagt sit konkrete bud på udformningen af afskaffelsen af efterlønnen. Den har dog meldt ud, at alle under 45 år mister sin ret til efterløn. Isoleret set vil det koste lidt over medlemmer af Metals a-kasse, der i dag indbetaler til efterløn, mulighed for at gå på efterløn. Det udgør lidt over 40 procent af dem, der i dag indbetaler til efterløn. Hvor meget de øvrige medlemmer dem i aldersgruppen år vil miste af deres efterlønsmuligheder er endnu uvist. Regeringen har indtil videre formuleret det sådan, at: for dem der er tæt på at gå på efterløn, vil der ikke blive ændret noget og for de resterende foreslår vi at ændre efterlønnen på en måde, så ændringerne bliver størst for de yngste årgange og mindst for de ældste. Hvad det konkret dækker over er endnu en stor gåde. Fx er det totalt uklart, hvordan regeringen definerer det at være tæt på at gå på efterløn. Om det er 1, 2 eller 5 år er helt uvist. Tilbage står dog, at en meget markant andel af medlemmerne i Metals a-kasse vil blive ramt, hvis regeringen får held med sit forslag om afskaffelse af efterlønnen. Vel og mærke mennesker, der i årevis har indbetalt til efterlønnen i den tro, at politikerne ville holde deres løfte og give dem mulighed for at gå på efterløn efter et langt og hårdt fysisk arbejdsliv. Et markant flertal af Metals medlemmer er presset på efterløn Dansk Metal har i en undersøgelse spurgt de medlemmer der gik på efterløn i 2009, hvad årsagerne var til, at de valgte at benytte ordningen. Resultatet var klart. Et markant flertal af efterlønnerne går på efterløn af årsager, der bunder, at der ikke længere er plads til dem på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at de fleste havde foretrukket at blive på arbejdsmarkedet, men at det er nedslidning, ledighed, pres fra arbejdsgiverne eller manglende seniorpolitik på 11 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

8 arbejdspladserne, der er den altoverskyggende årsag til, at Metals medlemmer bliver tvunget væk fra arbejdsmarkedet. Resultatet af Metals undersøgelse ses af figur 7 nedenfor. Figur 7. Årsager til at Metals medlemmer gik på efterløn i 2009 Hvad var hovedårsagen til at du valgte at gå på efterløn? Svigtende helbred 24,7% På grund af ledighed 21,9% Ingen eller mangelfuld seniorpolitik 13,3% Pres fra arbejdsgiveren 12,5% For højt arbejdstempo 8,7% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% Metals undersøgelse viste også, at omtrent 40 pct. af dem der gik på efterløn i 2009 også gjorde det fordi de gerne ville have noget mere fritid. Mindst 6 ud af 10 efterlønsmodtagere ville dog hellere være blevet på arbejdsmarkedet, hvis de havde haft mulighed for det. Samtidig viser Metals undersøgelse også, at det for mange ville have haft betydning for deres valg om at gå på efterløn, hvis mulighederne for fx at gå på deltid havde været bedre. Hele 50 pct. af dem der gik på efterløn i 2009 ville det således have haft betydning for deres beslutning om at gå på efterløn, hvis de var blevet tilbudt at gå på nedsat tid. Desværre er der ikke meget der tyder på, at arbejdsgiverne er interesseret i at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for seniorerne. Kun 38 pct. af virksomhederne har overhovedet spurgt deres medarbejdere om de var villige til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens hele 60 pct. af virksomhederne slet ikke har spurgt deres medarbejdere om de ville blive længere på arbejdsmarkedet. Det ses af figur 8 nedenfor. 8

9 Figur 8. Andel af arbejdsgivere der har spurgt deres medarbejdere om de vil blive Har din arbejdsgiver spurgt om du vil blive længere på arbejdspladsen? 37,8% 62,2% Afskaffelse af efterlønnen hæver tilbagetrækningsalderen med op til 11 år I debatten om efterlønnen virker det til, at det slet ikke er gået op for den brede offentlighed og de fleste meningsdannere, at de ændringer af tilbagetrækningsalderen, der blev indgået i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006 hæver både efterlønsalder og pensionsalder meget markant. Som det kan ses af nedenstående figur 9, stiger tilbagetrækningsalderen ganske markant med den politiske aftale, der allerede er indgået. Det skyldes, at det i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 blev aftalt at indeksere tilbagetrækningsalderen så denne gradvist hæves, når vores gennemsnitlige levealder stiger. Mens efterlønsalderen for en 45-årig vil være 63 år, vil den for en 20-årig være 66½ år. Tilsvarende vil pensionsalderen være henholdsvis 68 og 71½ år. En afskaffelse af efterlønnen vil for mange mennesker derfor betyde, at det tidligste tilbagetrækningstidspunkt med et knipseslag stiger med over 10 år. 9

10 Figur 9. Tidligste tilbagetrækningstidspunkt med nuværende regler 12 Den meget markante hævelse af tilbagetrækningsalderen som blev indgået med Velfærdsaftalen fra 2006 kan illustreres ved, at den forøger det samlede arbejdsudbud med omtrent personer i år Til sammenligning taler regeringen om, at en afskaffelse af efterlønnen vil hæve arbejdsudbuddet med omtrent personer. 14 Det er derfor mærkværdigt, at det er afskaffelsen af efterlønsreformen, der i offentligheden er blevet italesat som den stærke medicin, når den allerede vedtagne reform har langt større samfundsøkonomisk betydning. Af nedenstående tabel 2 fremgår, hvad den tidligste tilbagetrækningsalder vil være hvis statsministeren får held med sit ærinde om at afskaffe efterlønnen samt hvor meget tidligste tilbagetrækningsalder i så fald vil være steget i forhold til de gældende regler. Tabel 2. Tidligste tilbagetrækningsalder hvis efterløn afskaffes 15 Nuværende alder (år) Tidligste tilbagetrækningsalder (år) Stigning i forhold til nuværende regler (år) Det er vist åbenlyst for enhver, at tilbagetrækningsalderen stiger uacceptabelt meget, hvis efterlønnen afskaffes. De færreste smede, jord- og betonarbejdere eller kassedamer vil efter et langt liv i arbejde kunne holde til at arbejde i så lang tid. 12 AE, Kender du din pensionsaldser?, 22. februar Det fremgår klart af Konvergensprogrammet 2009, s Se plancher fra Pressebriefing om tilbagetrækningsreform, Finansministeriet, 3. januar AE, Kender du din pensionsaldser?, 22. februar

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

NETØK. 18. oktober 2013. Verner Sand Kirk. www.ak-samvirke.dk 1. Copyright AK-Samvirke

NETØK. 18. oktober 2013. Verner Sand Kirk. www.ak-samvirke.dk 1. Copyright AK-Samvirke NETØK 18. oktober 2013 Verner Sand Kirk www.ak-samvirke.dk 1 Statsministerens nytårstale 1. januar 2011 Efterlønnen koster 16 milliarder kr. hvert år. Om året! Hvert år! Fakta er, at efterlønnerne er stort

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere