Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udstødning og integration blandt lønmodtagere"

Transkript

1 Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 CASA, Oktober 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dette arbejdsnotat er en del af SiDs projekt Indkomstfordeling, indkomstpolitik og svage grupper, hvis formål er at belyse udviklingen i den økonomiske fordeling i de sidste 10 år. Specielt skal de svage grupper nærmere bestemmes herunder skal årsagerne til, at personer rubriceres som svage, forsøges kortlagt. Hovedtemaet for dette arbejdsnotat er en belysning af den udstødning og integration, som foregår i forhold til arbejdsmarkedet. Der er for det første tale om en belysning af udviklingen over to 7 årsperioder fra og fra For det andet er der tale om en belysning af udstødningen og integrationen i forhold til arbejdsmarkedet for SiDere sammenlignet med andre faggrupper, ligesom forskelle mellem mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper belyses. For det tredje er der tale om en belysning af forskellige udstødelsesog integrationsprocesser. Hvad er det for udstødelses- og integrationsprocesser, der finder sted på arbejdsmarkedet? Hvad er det, der er årsagen til, at nogle kommer i beskæftigelse, og at andre ender i en situation uden for arbejdsmarkedet, hvor chancen for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse er meget lille? Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks Sammenhængende Socialstatistik for årene og Der er taget udgangspunkt i de personer, som modtager midlertidige ydelser i henholdsvis 1987 og For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til de processer, som foregår på arbejdsmarkedet, er der supplerende foretaget en kvalitativ undersøgelse, som indeholder interview med en række SiDere, fremlagt i arbejdsnotatet Arbejde eller Pension processer på arbejdsmarkedet for SiDere (august 2001). Dette arbejdsnotat er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, CASA. Oktober 2001 CASA

5 Indhold 1 Resumé Integration og udstødning i konjunkturforløb Ældre bliver udstødt og kvinder er dårligere stillet endmænd SiD-medlemmer er udsat for stor udstødning og lille integration Integrations- og udstødningsprocesser Processerikonjunkturforløb Integration og udstødning Formålet med undersøgelsen Forskellige udstødningsprocesser Datamaterialet Udviklingen af personer på offentlige ydelser Helårspersoner på midlertidige ydelser Antal modtagere af varige ydelser Opsummering Konjunkturforløb Sammenligningafkonjunkturperioder Hvordangikdet 7årefter? Hvordan er det gået henholdsvis mænd og kvinder? Hvordanerdetgåetlønmodtagereia-kasser? Processer på arbejdsmarkedet Længerevarendeprocesser Integrations- og udstødningsprocesser Perspektiver på integration og udstødning Selvforsørgelseellervarigforsørgelse Påvirkningfrakonjunkturforløbene Integrations- og udstødningsprocesser Ældre bliver udstødt, og kvinder er dårligere stillet end mænd...35

6 1 Resumé Det rummelige arbejdsmarked handler om at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Det vil sige på den ene side forhindre, at ingen udstødes eller tvinges til at forlade arbejdsmarkedet og på den anden side forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer, der er uden for arbejdsmarkedet. Overordnet er der tre elementer i mulighederne for at skabe det rummelige arbejdsmarked: Forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration af personer, der står udenfor. Forebyggelse handler om at forhindre, at medarbejdere ødelægges eller nedslides psykisk og fysisk af deres arbejde. Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet også de, der har skavanker eller nedsat erhvervsevne. Endelig handler integration om, at personer der står uden for arbejdsmarkedet, får mulighed for at komme i beskæftigelse. Med det rummelige arbejdsmarked er der sat fokus på udstødning og integration i forhold til arbejdsmarkedet. Det er temaet for dette notat, hvor vi ved at følge de samme personers forhold til arbejdsmarkedet for det første belyser, i hvilket omfang personer der har været på midlertidig offentlig ydelse kommer i enten beskæftigelse eller på varig forsørgelse. For det andet sætter vi fokus på de processer, som leder til henholdsvis integration til og udstødning fra arbejdsmarkedet. 1.1 Integration og udstødning i konjunkturforløb Vi belyser integrationen og udstødningen i forhold til arbejdsmarkedet i to 7 års perioder fra og fra Undersøgelsen viser, at omkring en tredjedel af personerne, der havde modtaget en midlertidig ydelse, 7 år efter var i en selvforsørgelsessituation, hvor de ikke modtog nogen ydelse. Ved udgangen af den første 7 årsperiode fra var 33% i 1993 i en selvforsørgende situation, hvor de ikke modtog nogen offentlige ydelser. Ved udgangen af den anden 7 årsperiode var 39% i en selvforsørgende situation i Sammenligningen viser, at procentdelen, der er blevet selvforsørgende, er større i opgangsperioden end i nedgangsperioden, sådan som vi forventede. Ser vi på den andel af de midlertidigt forsørgede, som efter 7 år er endt på førtidspension eller overgangsydelse altså en udstødt situation er billedet det samme efter de 7 år. 8% af personerne var kommet på varig ydelse (førtidspension og overgangsydelse) i begge perioder, og 4-5% var kommet på efterløn. Der er altså ikke nogen umiddelbar forskel på udstødningen, om det er en opgangsperiode eller en nedgangsperiode. 6

7 Det må desuden bemærkes, at der efter 7 år stadig er en relativ stor del af personerne, der modtager en midlertidig ydelse De står fortsat i en usikker situation i forhold til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan altså konstatere, at integrationen over en 7 års periode er langt større end udstødningen. Samtidig kan vi konstatere, at integrationen på arbejdsmarkedet er størst i opgangsperioden og mindst i nedgangsperioden, mens der ikke er nogen nævneværdig forskel på udstødningen. 1.2 Ældre bliver udstødt og kvinder er dårligere stillet end mænd Vi har undersøgt, om der er køns- og aldersforskelle omkring udstødning og integration på arbejdsmarkedet. Her viser det sig meget klart, at udstødningen stiger med alderen, mens integrationen falder med alderen. Gruppen af årige er en klar dårligt stillet gruppe med dårlige perspektiver på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi denne gruppe er den eneste, der ikke har forbedret integrationen i opgangsperioden Vi har også kunnet konstatere, at kvinderne er dårligere stillet end mændene. Udstødningen har været størst blandt kvinderne, og integrationen er også mindst blandt kvinderne. Det er specielt tydeligt, at mændene har fået mest ud af opgangsperioden. 1.3 SiD-medlemmer er udsat for stor udstødning og lille integration En anden del af vores undersøgelse har koncentreret sig om at sammenligne medlemmerne af SiDs a-kasse med andre lønmodtagere for at se, om SiDerne er særligt hårdt ramt eller vældig godt stillet. Når det gælder udstødning fra arbejdsmarkedet, ligger SiD-medlemmerne ud fra en overordnet betragtning i en mellemsituation. Nogle a-kasser har en mindre udstødning fx Metal samt a-kasser uden for LO-området, mens andre har en større udstødning blandt medlemmerne fx KAD og FOA. Hvis man imidlertid opgør udstødningen særskilt på mænd og kvinder, så er udstødningen størst blandt SiD-medlemmerne kun overgået af KAD-medlemmerne (som alle er kvinder). Udstødningen i perioden har været relativ kraftig for SiD-medlemmerne. Når det gælder integrationen i forhold til arbejdsmarkedet, er den relativt lavere blandt SiD-medlemmerne i sammenligning med andre a-kasser. Integrationen blandt SiD-medlemmerne er den næstlaveste, kun overgået af KAD-med- 7

8 lemmerne. Hvis man oven i købet opdeler i mænd og kvinder, viser det sig, at både mændene og kvinderne i SiD har de laveste integrationsprocenter af alle endda mindre end KAD-medlemmerne. Arbejdsmarkedssituationen er altså ikke så positiv for medlemmerne af SiD i sammenligning med andre lønmodtagere. Til gengæld kan vi konstatere, at SiD-medlemmerne er dem, der har haft den største stigning i integrationen i opgangsperioden ( ) i sammenligning med nedgangsperioden ( ). Så tendensen er altså, at SiD-medlemmerne haler ind på de øvrige lønmodtagere i opgangsperioden. 1.4 Integrations- og udstødningsprocesser Når vi skal forklare, hvilke forhold der påvirker resultaterne i de to perioder, vil det være væsentligt at se på de forskellige integrations- og udstødningsprocesser. Undersøgelsen viser to meget vigtige forhold. For det første adskiller integrationsprocesserne sig generelt fra udstødningsprocesserne ved længden af forløbsperioden. Integrationsprocesserne er mere kortvarige forløb forstået på den måde, at dem, der bliver selvforsørgende, typisk er personer, der kun kortvarigt har været på en offentlig ydelse enten i form af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Udstødningsprocesserne er derimod forløb, der strækker sig over flere år og personer, som bliver udstødt, har typisk været på offentlige ydelser i en længere årrække. For det andet viser det sig, at udstødningsprocesserne helt typisk er forløb, der er forbundet med sygdom og nedslidning, mens integrationsprocesserne er forbundet med arbejdsløshed og uddannelse. Man kan generelt sige, at jo længere den enkelte er på offentlig ydelse, jo større er risikoen for, at processen udvikler sig til en udstødingsprocess. En risiko, der er større, hvis der er tale om sygdom, ulykker eller nedslidning. De personer, der er blevet integreret, har gennemsnitligt modtaget ydelser i knap en fjerdedel af perioden dvs. i gennemsnit 1 3/4 år i 7 års perioden, og kun en mindre del har modtaget ydelser i perioden For de integrerede fremgår det, når man ser på, i hvor lang tid de har modtaget de enkelte ydelser, at de typisk har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller uddannelsesydelse (revalideringsydelse). Af dette mønster kan vi udlede i hvert fald to integrationsprocesser. Den ene integrationsproces er, hvor personerne har haft kortvarige arbejdsløshedsperioder enten på arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp og altså efter forholds- 8

9 vis kort tid har fundet et nyt job eller er kommet tilbage i beskæftigelse. Den anden integrationsproces er, hvor personerne via det offentlige er kommet i uddannelse/revalidering, hvorefter de har fundet en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om en lidt længere proces, hvor de først er arbejdsløse (ofte på kontanthjælp), derefter i uddannelse og derefter i en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, som er endt i job. Ser vi på dem, som er udstødt og endt på førtidspension eller overgangsydelse, fremgår det, at de i særlig grad har modtaget førtidspension og overgangsydelse, hvilket ikke er så overraskende. Derimod fremgår det, at de også har modtaget henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i næsten lige lang tid. Der er tale om i hvert fald to former for udstødningsprocesser. Den ene er, hvor personerne har været arbejdsløs i længere tid og overgået til overgangsydelse eller efter en kortvarig sygeperiode er endt på førtidspension. Den anden er, hvor personerne især er karakteriseret ved, at de har været relativt lang tid på sygedagpenge og/eller på kontanthjælp, inden de er endt på førtidspension. Processerne for de udstødte adskiller sig fra de personer, der er gået på efterløn. De er karakteriseret ved, at de har været relativt meget arbejdsløse i perioden, inden de gik på efterløn. Dette illustrerer ganske godt, at dem, der overgår til førtidspension, i høj grad gør det på baggrund af sygdom og nedslidning, mens overgang til efterløn snarere er betinget af forudgående arbejdsløshed. 1.5 Processer i konjunkturforløb Ser vi på konjunkturforløbene kan vi konstatere, at integrationsprocenten er størst for de unge og større i opgangsperioden end i nedgangsperioden. Det vil sige, at det typisk er de unge, som meget hurtigt bliver selvforsørgende. Det, der er afgørende for, hvor hurtigt de kommer i beskæftigelse, er bl.a., i hvilket omfang der er ledige job på arbejdsmarkedet. Når integrationsprocenten er højere i opgangskonjunkturen end i lavkonjunkturen og specielt for de unge skyldes det netop, at der oprettes flere job i opgangskonjunkturen, og det bliver dermed lettere at integrere ikke blot de unge, men også de lidt ældre årige på arbejdsmarkedet. Derimod ser det ikke ud til, at integrationsprocenten for de ældre årige er påvirket af konjunkturerne. Integrationsprocesserne synes således at være påvirket af konjunkturerne. Hvorvidt lovændringer i form af arbejdsmarkedsreformen fra 1994 og satsning på aktivering har påvirket integrationen er ikke til at sige mere præcist. Meget tyder på, at dem, der er kommet i beskæftigelse i forbindelse med aktivering, er kommet det godt hjulpet af de gode konjunkturer. 9

10 Udstødningsprocesserne synes ikke i nær samme grad at være afhængig af konjunkturerne. For det første er der tale om længerevarende forløb, som ofte er forbundet med sygdomsperioder flere år tilbage og/eller en langsom nedslidning. Det er i højere grad arbejdsforholdene, arbejdsmiljøet og det konkrete arbejde, der påvirker den enkelte proces. For det andet har de udstødte haft en del sygdom og perioder med sygedagpenge forud for deres førtidspension og revalidering på kontanthjælp. Derimod har de udstødte ikke været specielt meget arbejdsløse. Processerne underbygger, at nedslidning af arbejdskraften er en væsentlig forklaring på udstødningen fra arbejdsmarkedet. Med hensyn til lovændringer er der sket en hel del i perioden Indførelsen af overgangsydelsen (til langvarigt arbejdsløse over 50 år) har påvirket udstødningen, men samtidig betydet at den forventede tilgang til førtidspension har været faldende. En stor del af de personer, der er overgået til overgangsydelsen, ville have været potentielle kandidater til førtidspension. Hvor integrationen er afhængig af konjunkturerne og markedskræfterne, er udstødningen fra arbejdsmarkedet i højere grad påvirket af arbejdsforholdene på de enkelte arbejdspladser og lovgivning, praksis og holdninger angående afgang fra arbejdsmarkedet. Der er derfor al mulig grund til at gå aktivt ind og påvirke de processer, der påvirker udstødningen fra arbejdsmarkedet. Tiltag omkring det rummelige arbejdsmarked og forbedring af arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet vil være forhold, der vil kunne dæmpe udstødningen. 10

11 2 Integration og udstødning 2.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med dette notat er at belyse omfanget af udstødning og integration i relation til arbejdsmarkedet blandt lønmodtagerne. Det at blive udstødt fra eller integreret på arbejdsmarkedet er en hændelse, som kan anskues som en proces. Analyser af udstødning og integration må derfor studeres ved at betragte lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere periode. Ved en proces vil vi forstå det sæt af arbejdsmæssige og sociale begivenheder, problemer, ændringer, påvirkninger, drivkræfter og barrierer, der i forskellige indbyrdes forhold betinger udviklingen i det enkelte menneskes livsvilkår, herunder forløbet af ens arbejdsliv. En nærmere beskrivelse af de mange processer åbner for en dybere forståelse af ligheder og forskelle mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet og giver samtidig en forståelse af de mange komplekse forhold, der ligger bag udviklingen af forskellige arbejdsliv og forsørgelsessituationer. Med integration forstår vi processer, som fører personer fra en situation uden for arbejdsmarkedet til en situation på arbejdsmarkedet. Helt konkret vil vi i dette notat opfatte det at gå fra en situation, hvor man modtager en midlertidig indkomstoverførsel til en situation, hvor man ikke modtager en indkomstoverførsel, som værende lig med at blive integreret. Det kan være enten som beskæftiget på arbejdsmarkedet eller være i en uddannelse. Det sidste vil være en situation for nogle unge. Integration er altså ikke alene et spørgsmål om ordinær beskæftigelse på fuld tid. Personer, som er i fleksjob uden at modtage indkomstoverførsler, vil være at betragte som integreret. Derimod vil personer på førtidspension, som er i beskæftigelse eller i skånejob, ikke blive betragtet som værende på arbejdsmarkedet. Med udstødning menes processer, som fører til, at den enkelte har meget små chancer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at den enkelte ufrivilligt er udstødt fra arbejdsmarkedet af helbredsmæssige eller andre grunde fx alder og uddannelse, som gør, at chancerne for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse er meget små. Det drejer sig fx om personer, som er kommet på førtidspension. Det kunne også omfatte ældre, som har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mange år, hvor chancerne for at vende tilbage er meget små. Selv om det at gå på efterløn eller overgangsydelse er frivillige ordninger med betingelser, er der personer, som mere eller mindre ufrivilligt er overgået til disse ydelser i forbindelse med prikke -eller fyringsrunder, ligesom nogle er overgået efter 11

12 flere år på dagpenge. Det sidste gælder specielt for den helt store del af de personer, som er gået på overgangsydelse. Helt konkret vil vi i dette notat opfatte personer, som er overgået til førtidspension eller på overgangsydelse, som personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, idet den helt overvejende del ufrivilligt har måttet forlade arbejdsmarkedet, og deres chancer for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse er meget små. Derimod vil det ikke omfatte personer, som er overgået til efterløn eller personer, som er langvarigt arbejdsløse. 2.2 Forskellige udstødningsprocesser Den udstødning, som foregår fra arbejdsmarkedet, er ikke alene en følge af arbejdsmarkedets funktionsmåde og det, at der fx er stor arbejdsløshed, men hænger også sammen med arbejdsforholdene, arbejdsmiljøet m.m. I den forbindelse skelnes der ofte mellem forskellige former for processer. Her skal nævnes fire forskellige former for processer: En nedslidningsbetinget proces, hvor personerne gennem en fysisk og/eller psykisk nedslidning grundet forholdene i produktionen og/eller produktionsprocessen ofte først bliver sygemeldt og senere forlader eller udstødes fra arbejdsmarkedet. En teknologisk betinget proces, hvor personerne som følge af indførelsen af anden teknologi (forstået som indførelse af andet kapitaludstyr og indførelse af mere rationelle arbejdsgange) bliver arbejdsløse. Enten som følge af bortrationalisering eller som følge af misforhold mellem individuelle kvalifikationer og teknologiens krav. En konjunkturbetinget proces, hvor personerne som følge af nedgang i produktionsniveauet (uden ændring af teknologien) bliver arbejdsløse. For de yngre og ældre, som bliver afskediget i en nedgangskonjunktur, er der risiko for starten på en udstødning fra arbejdsmarkedet. For unge er der typisk ikke tale om afskedigelse. Men i forbindelse med en nedgangskonjunktur foretages der ofte ikke nyansættelser, og dette udelukker unge fra at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er således i højere grad tale om udelukkelse end udstødning. En politisk/administrativ proces, som er af en lidt anden karakter end de øvrige processer. Der er tale om en proces, hvor indførelsen af offentlige ydelser/ordninger eller ændringer i tildelingskriterier af allerede gældende ordninger fremmer eller medfører en udstødning fra arbejdsmarkedet. Et eksempel kunne være efterlønsordningen på den måde, at fx ældre med indførelsen af ordningen i højere grad bliver ufrivilligt presset til at forlade arbejdsmarkedet ved indskrænkninger eller omstillinger til forskel fra andre, fordi de har mulighed for at modtage denne ydelse. 12

13 Det kan i praksis ofte være svært at skelne den ene proces fra den anden. I den praktiske verden vil der i de konkrete tilfælde typisk være tale om et sammenfald af de forskellige processer. 2.3 Datamaterialet For at kunne belyse omfanget af forskellige udstødnings- og integrationsprocesser har vi benyttet Danmarks Statistiks register for Sammenhængende Socialstatistik, som registrerer alle personer, der modtager sociale ydelser fra det offentlige. Der er anvendt data for perioden Den forholdsvis lange periode på 14 år er opdelt i to 7 års perioder og , hvor der i hvert af udgangsårene 1987 og 1993 er taget udgangspunkt i de lønmodtagerne, som har modtaget en midlertidig indkomstoverførsel enten i form af dagpenge eller kontanthjælp. For de lønmodtagere, som danner udgangspopulationen i 1993, er det muligt at følge deres forhold til arbejdsmarkedet for hele den 14 årige periode, dvs. man kan både se, hvordan deres situation var før 1993 altså i perioden og se hvordan deres situation har udviklet sig efter 1993 hen mod slutåret Det er procesforløb for de personer, som allerede er marginaliseret og er på en midlertidig ydelse, der sættes fokus på i dette notat. Processer for personer i beskæftigelse er ikke omfattet af denne undersøgelse. For de allerede marginaliserede eller personer på midlertidige ydelser kan der være tale om processer enten mod en integration (typisk beskæftigelse) eller mod en udstødning (typisk førtidspension). For nogle kan en afklaring af, hvilken retning processen antager, og hvor den ender, tage lang tid. Nogle pendler frem og tilbage mellem et job på arbejdsmarkedet og en situation som arbejdsløs enten på dagpenge eller kontanthjælp. Andre finder et job efter nogen tid og fastholder situationen, mens andre igen først bliver sygemeldt og senere overgår til førtidspension. For nogle tager processen mere end 7 år, og de vil således fortsat være på midlertidige ydelser. I det følgende vil vi først belyse, hvor mange der faktisk er på midlertidige ydelser i de enkelte år. Hvor mange er der egentlig tale om, og i hvilket omfang svinger antallet fra år til år. Derefter vil vi koncentrere os om at sammenligne processerne for de to 7 års perioder for at se, i hvilket omfang konjunkturforholdene påvirker henholdsvis integrationen og udstødningen. 13

14 3 Udviklingen af personer på offentlige ydelser 3.1 Helårspersoner på midlertidige ydelser I tabel 1 og 2 viser vi, hvor mange helårspersoner der i perioden har modtaget forskellige former for indkomsterstattende ydelser. Tallene er omregnet til helårsmodtagere, dvs. at personer, der kun modtager ydelser kortvarigt, omregnes til helårsmodtagere. Desuden er de karakteriseret efter den dominerende ydelse, dvs. hvis en person modtager både sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge i løbet af et år, så indplacerer man personen efter den ydelse, som vedkommende har modtaget i længst tid. Tabel 1: Antal helårsmodtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Dominerende ydelse A-dag- Kontant- Andre 1000 personer penge hjælp Aktivering midlertidige* Alle * Sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og orlovsydelser ( ) Kilde: Sammenhængende Socialstatistik Tallene i tabel 1 er meget præget af konjunkturudviklingen og lovgivningen omkring arbejdsmarkedsreformen i Uden at gå i detaljer introducerede arbejdsmarkedsreformen i 1994 bl.a. orlovsordningerne og aktiveringsordningerne. Man ser i tabellen, at i perioden er der en jævn stigning i antallet af helårspersoner på midlertidige ydelser. Hvis vi betragter arbejdsløshedsdag- 14

15 penge, kontanthjælp og aktiveringsydelser som de mest konjunkturfølsomme ydelser, ser vi en stigning i disse på 60% i perioden I den efterfølgende periode er der et jævnt fald i de konjunkturfølsomme ydelser på 35%. Antallet at modtagere er altså faldet siden 1993, men er større end antallet i Antallet af modtagere i 1999 er på størrelse med antallet i Ser vi på antallet af personer på de andre midlertidige ydelser, dvs. sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og orlovsydelser, er antallet af personer ikke i samme grad konjunkturfølsomt. Udviklingen har mest været præget af indførelsen af orlovsydelsen i Orlovsydelsen blev straks en antalsmæssig stor succes. Senere blev reglerne ændret lidt, hvilket påvirkede antallet i nedadgående retning. Det forklarer faldet i antallet på andre midlertidige ydelser. 3.2 Antal modtagere af varige ydelser Tabel 2 viser udviklingen i de varige ydelser, dvs. pensioner, efterløn og overgangsydelse i perioden Tabel 2: Antal modtagere af varige indkomsterstattende ydelser Højeste/ mellemste Overgangs- førtids- Almindelig 1000 personer Efterløn ydelse pension førtidspension Alle Kilde: Sammenhængende Socialstatistik Vi kan se, at der har været en konstant stigning i det samlede antal i hele perioden. Der er imidlertid visse forskelle i udviklingen, som det er værd at nævne. 15

16 Antallet af personer med højeste og mellemste førtidspension har været ret stabilt, men svagt stigende. Det interessante ved højeste og mellemste førtidspension er, at de er blevet tildelt personer af helbredsmæssige grunde. Det vil sige, at vi kan betragte antallet af personer på disse ydelser som en indikator på den helbredsbetingede nedslidning i samfundet. Der har været tale om et stigende antal på disse ydelser frem til 1996, hvorefter antallet er stagneret. Den almindelige førtidspension er både socialt og helbredsmæssigt betinget. Der har været en jævn stigning i hele perioden. Antallet af efterlønsmodtagere har været stigende i hele perioden, og der er tale om næsten en fordobling i perioden Stigningen har været størst i den sidste del af perioden. Overgangsydelsen, som kunne opnås af arbejdsløse personer i alderen år, havde en kort, men hektisk levetid. Den blev indført i begyndelsen af 1990erne, men blev hurtigt afskaffet igen i Der er stadig personer, der modtager ydelsen, men der kommer ikke nye modtagere til. 3.3 Opsummering Sammenfattende kan vi altså konstatere, at vi har en gruppe personer på midlertidige ydelser, hvor antallet er afhængig af konjunkturerne. Det gælder personer på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og aktiveringsydelse. Antallet af helårspersoner på disse ydelser har været stigende i perioden og faldende i perioden Vi har en anden gruppe personer på midlertidige ydelser, som ikke er særligt påvirket af konjunkturerne: Det gælder personer, der modtager sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og orlovsydelser. Antallet af helårspersoner på disse ydelser har været relativt konstant, men især præget af indførelsen af orlovsydelserne ved arbejdsmarkedsreformen i Endelig er der en gruppe personer på varige ydelser: Det gælder personer med førtidspension, overgangsydelse og efterløn. Antallet af personer på disse varige ydelser har været stigende i hele perioden Antallet af personer på førtidspension har været svagt stigende, mens antallet af efterlønsmodtagere har været stærkt stigende. Desuden har vi overgangsydelsen, som havde mange modtagere i midten af 1990erne. Nu er den under afvikling. 16

17 4 Konjunkturforløb 4.1 Sammenligning af konjunkturperioder Vi har valgt at betragte to 7 års perioder: og Disse to perioder illustrerer samtidig to forskellige konjunkturforløb var en økonomisk nedgangsperiode, mens var en økonomisk opgangsperiode. Årsagen til, at vi lægger vægt på konjunkturerne, er, at vi på forhånd har en formodning om, at konjunkturerne spiller en vigtig rolle for udstødnings- og integrationsprocesserne på arbejdsmarkedet. Den første del af vores hypotese siger, at i nedgangsperioder ( ) er udstødningen stor og integrationen lille. Når udstødningen er stor, skyldes det bl.a., at virksomhederne i nedgangsperioder ikke har så meget arbejdskraft og heller ikke har råd eller overskud til at behandle arbejdskraften ordentligt. Der er rigeligt med arbejdsløse til at erstatte de nedslidte eller dårligt kvalificerede. Samtidig er integrationen lille, fordi virksomhederne har nedgang i ansættelser, og de har mange at vælge imellem. Den anden del af vores hypotese siger, at i opgangstider ( ) er integrationen stor og udstødningen lille. Når integrationen er stor skyldes det, at virksomhederne har brug for flere medarbejdere, og mange af de arbejdsløse får chancen for et job. Samtidig er udstødningen lille, fordi virksomhederne er interesseret i at fastholde deres gode medarbejdere, og de vil undgå unødvendig nedslidning af arbejdskraften. Fratrædelsesordningerne vil blive forringet eller gjort mindre attraktive, fordi der er behov for at fastholde arbejdskraften. Der er tale om to meget forsimplede hypoteser, men de afspejler til gengæld mange menneskers og teoriers forventninger. Der er naturligvis mange andre forhold, som påvirker udstødning og integration end konjunktursituationen, fx den demografiske udvikling. Disse forhold har vi imidlertid ikke beskæftiget os med i dette notat. Som nævnt er udstødning fra arbejdsmarkedet i denne sammenhæng personer, som er overgået til førtidspension eller overgangsydelse. Førtidspension bevilges normalt til personer, som har forladt arbejdsmarkedet af helbredsmæssige eller sociale årsager. Overgangsydelsen har vi valgt at betragte som udstødning fra arbejdsmarkedet, fordi modtagelse af den er betinget af en forudgående længere arbejdsløshed. Betingelsen for at modtage overgangsydelse var bl.a., at man skulle være i alderen år, og at man var arbejdsløs i længere tid, dvs. mindst 1 år: 17

18 som inden for de sidste 15 måneder har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller i aktivperioden (tidligere delperiode 2) har modtaget ydelser under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik..., i sammenlagt 12 måneder. Ordningen blev ophævet i 1996, men der er stadig en del personer, som modtager overgangsydelse. En anden form for permanent udtræden af arbejdsmarkedet er modtagelse af efterløn. Vi har valgt at betragte efterløn som en frivillig afgang fra arbejdsmarkedet, fordi det ikke kræves, at man har helbredsproblemer eller har været arbejdsløs. Der er tale om et valg vel vidende, at efterlønnere nødvendigvis ikke har forladt arbejdsmarkedet helt frivilligt. I nogle tilfælde har lønmodtagere valgt efterløn på grund af enten nedslidning eller langtidsarbejdsløshed, og i andre tilfælde har der ligget et pres for at gå på efterløn, fx i forbindelse med indskrænkninger eller rationaliseringer eller for at give plads til andre. Når vi taler om integration på arbejdsmarkedet, mener vi i denne sammenhæng, at lønmodtagerne ikke modtager nogen form for sociale ydelser, enten fordi de er i beskæftigelse eller under uddannelse. Udgangspunktet for undersøgelsen har været de personer, som i henholdsvis 1987 og 1993 modtog en eller anden form for midlertidig ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og/eller kontanthjælp. Hovedinteressen har været: Hvordan gik det disse personer i den efterfølgende 7 års periode? De kunne optræde i en af følgende 5 kategorier: Død eller rejst ud af landet Modtog efterløn Modtog en varig ydelse, dvs. førtidspension eller overgangsydelse Modtog en midlertidig ydelse, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp Modtog ingen sociale ydelser 18

19 4.2 Hvordan gik det 7 år efter? Hvordan det gik i de to perioder: og , kan ses i tabel 3. Tabel 3: Hvordan er det gået efter 7 år med personer, som modtog midlertidige ydelser i 1987 og 1993? Procent Procent Antal Slutsituation i hhv og Ingen ydelser... 32,7% 39,4% Midlertidigeydelser*... 51,3% 43,4% Varigeydelser**... 7,8% 7,9% Efterløn... 3,9% 5,4% Død/udrejst... 4,3% 3,9% Ialt ,0% 100,0% * Eksempelvis dagpenge, kontanthjælp, orlovsydelser ** Førtidspension eller overgangsydelse Vi kan for det første registrere, at der stadig var mange, der modtog en midlertidig ydelse 7 år efter. I perioden er det over 50%, mens det i perioden kun er 43%. Men der er også en del, som ikke modtog nogen ydelse, og altså er i en situation, hvor de enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Der var 33%, som i 1993 var i den situation og 39% i Den vigtigste forskel på de to perioder er, at integrationen (procentdel med ingen ydelse ) er større i opgangsperioden end i nedgangsperioden, sådan som vi forventede. En mindre del er overgået til en varig ydelse, dvs. førtidspension eller overgangsydelse. Lidt færre er gået på efterløn. Der er dog ikke forskel, når vi betragter de to perioder. Knap 8% er kommet på varig ydelse i begge perioder, og 4-5% er gået på efterløn. Vi kan derfor foreløbigt konstatere, at integrationen er størst i opgangstider, mens der ikke er forskel på udstødningen i de to konjunkturperioder. Spørgsmålet er, om forskellen i udstødning og integration på arbejdsmarkedet viser samme mønster i alle aldersgrupper. Vi ved jo, at udstødningen er stærkest i de ældre aldersgrupper. I figur 1 har vi vist integrationsprocenten dvs. den procentdel, som ikke modtager nogen ydelse 7 år efter, at de modtog midlertidige ydelser i henholdsvis 1987 og

20 Figur 1: Integrationsprocenten i aldersgrupper. Alle. Under 30 år år år år Procent Figur 1 viser for det første, at integrationsprocenten falder med alderen, og at den er specielt lav i aldersgruppen år. Samtidig kan vi konstatere, at integrationsprocenten er størst i opgangsperioden i alle aldersgrupper, undtagen de årige, hvor der næsten ikke er nogen forskel. Den ældste aldersgruppe har tilsyneladende ikke forøget deres beskæftigelse nævneværdigt i opgangsperioden. Den anden side af historien er udstødningen, dvs. procentdelen, som er kommet på førtidspension/overgangsydelse figur 2. Figur 2: Udstødningsprocenten i aldersgrupper. Alle. Under 30 år år år år Procent 20

21 Vi kan for det første klart konstatere, at udstødningsprocenten stiger med alderen. For det andet kan vi konstatere, at udstødningsprocenten er den samme i de to tidsperioder i alle aldersgrupper. Efterlønsprocenten for de årige, dvs. procentdel der er på efterløn 7 år efter, de modtog en midlertidig ydelse, var 33% i perioden , mens den var vokset til 37% i perioden Det er måske bemærkelsesværdigt, at efterlønsprocenten er steget lidt i opgangsperioden. Det er en frivillig ordning, men de ældre har altså ikke benyttet de bedre beskæftigelsesmuligheder til at blive på arbejdsmarkedet, tværtimod. 4.3 Hvordan er det gået henholdsvis mænd og kvinder? Ud over de nævnte aldersforskelle er det spørgsmålet, om der også er kønsforskelle, når det gælder udstødning og integration på arbejdsmarkedet. Tabel 4: Hvordan er det gået efter 7 år? Mænd og kvinder Procent Mænd Kvinder Situationen i hhv og Ingen ydelser... 31,5% 41,7% 33,9% 37,0% Midlertidigeydelser*... 51,7% 41,7% 50,7% 45,1% Varigeydelser**... 7,4% 6,7% 8,3% 9,1% Efterløn... 4,1% 5,1% 3,8% 5,7% Død/udrejst... 5,3% 4,8% 3,3% 3,1% Ialt ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal personer * Eksempelvis dagpenge, kontanthjælp, orlovsydelser ** Førtidspension eller overgangsydelse Tabel 4 viser os flere interessante ting. For det første viser den, at udstødningen (varige ydelser) er størst blandt kvinderne og mindst blandt mændene i begge perioder. Men samtidig viser den os, at skiftet fra nedgangsperiode ( ) til opgangsperiode ( ) har betydet noget forskelligt for mændene og kvinderne. Udstødningen er blevet lidt større blandt kvinderne, mens den er blevet lidt mindre blandt mændene. Tabel 4 viser også, at integrationen på arbejdsmarkedet (ingen ydelser) er steget blandt både mænd og kvinder fra nedgangsperioden ( ) til opgangsperioden ( ). Men integrationen er steget mest blandt mændene. Endelig kan vi se, at flere og flere vælger at gå på efterløn både blandt mændene og kvinderne. 21

22 Vores analyse af kønsforskellene viser, at vores hypoteser om udstødning og integration passer på mændene, men de passer ikke på kvinderne. Opgangsperioden har haft den mest positive effekt på mændene, idet procentvis flere er blevet integreret på arbejdsmarkedet. Lidt færre mænd er blevet udstødt på varige ydelser (førtidspension og overgangsydelse). 4.4 Hvordan er det gået lønmodtagere i a-kasser? Vi har haft mulighed for at sammenligne medlemmer af forskellige a-kasser med hinanden. Vi har opstillet følgende 8 grupper af a-kasser: SiD KAD Metal HK FOA Øvrige LO-kasser Ikke LO-kasser Ingen a-kasse I de følgende figurer kan vi sammenligne SiDerne med de øvrige 7 grupper. Her betragtes i første omgang de udstødte (procent på førtidspension og overgangsydelse) i figur 3. Figur 3: Udstødningsprocenten - opdelt på a-kasser og perioder SiD KAD Metal HK FOA Øvrig LO Udenfor LO Ingen a-kasse Procent 22

23 Vi kan for det første konstatere, at udstødningsprocenten er størst i opgangsperioden i de fleste a-kasser, selv om der i de fleste tilfælde er tale om små ændringer. Medlemmer af Metal, øvrige LO-kasser og personer, der ikke er medlem af en a-kasse har derimod oplevet, at udstødningsprocenten er mindst i opgangsperioden ( ). Især personer, der ikke er medlemmer af en a-kasse, har haft et markant fald i udstødningsprocenten. Det kan skyldes, at der har været en betydelig generel nedgang i antallet af nye førtidspensionister i slutningen af 1990erne. Det skal nævnes, at personer, der ikke er medlem af en a-kasse, ikke får overgangsydelse. Desuden indikerer dette resultat, at hvis overgangsydelsen ikke havde eksisteret, så er det sandsynligt, at der havde været tale om et fald i udstødningsprocenten for de fleste a-kasser. Blandt de personer, der var medlem af en a-kasse i 1993, var næsten halvdelen af de udstødte på overgangsydelse, mens den anden halvdel modtog førtidspension. Medlemmerne af SiDs a-kasse har en udstødningsprocent, der ligger nogenlunde i midten. KAD, FOA og ikke-medlemmer af en a-kasse har højere udstødningsprocenter end SiD, mens Metal, øvrige LO-kasser og a-kasser uden for LO-området har lavere udstødningsprocenter. Integrationsprocenten (procentdel der ikke får nogen ydelse 7 år efter) fremgår af figur 4. Figur 4: Integrationsprocenten - opdelt på a-kasser og perioder SiD KAD Metal HK FOA Øvrig LO Udenfor LO Ingen a-kasse Procent 23

24 Det er ganske tydeligt, at integrationen er større i opgangsperioden ( ) end i nedgangsperioden ( ). Det gælder i alle a-kasserne. Men der er nogle a-kasser, hvor der ikke er nævneværdige forskelle på integrationen i nedgangstider og opgangstider, fx FOA og a-kasser uden for LO-området. SiD er en af de grupper, hvor integrationsprocenten er steget mest, og det kan man tage som udtryk for, at SiDerne har fået stor gavn af opgangstiderne. Vi kan også konstatere, at medlemmer af a-kasser uden for LO-området har den højeste integrationsprocent på næsten 50%. Medlemmer af Metal, HK og FOA følger lidt efter. SiD, KAD og øvrige LO-kasser ligger dårligst, når vi ser bort fra personer, der ikke er medlem af en a-kasse. SiD-medlemmerne har kun en integrationsprocent på 32%. SiD-medlemmerne, der modtog midlertidige ydelser, ligger altså i den lave ende, når det drejer sig om integration, men til gengæld er de en af de grupper, der har haft mest glæde af opgangsperioden. Endelig vil vi se på efterlønsprocenten, dvs. procentdelen der er gået på efterløn. Da efterlønsalderen er år, har vi udelukkende undersøgt efterlønsprocenten blandt de årige, da de er den eneste gruppe, som efter 7 år har mulighed for at være på efterløn. Figur 5: Efterlønsprocenten blandt årige - opdelt på a-kasser SiD KAD Metal HK FOA Øvrig LO Udenfor LO Procent Efterlønsprocenten er meget høj % af de årige, der i 1993 modtog dagpenge eller andre midlertidige ydelser, var 7 år efter på efterløn. Kun medlemmer af a-kasser uden for LO-området har en efterlønsprocent på 65%. 24

25 Vi kan samtidig konstatere, at der har været en markant stigning i efterlønsprocenten i alle grupperne, når vi sammenligner perioden med perioden Selv om beskæftigelsesmulighederne var bedre i perioden , er der alligevel flere, som har valgt at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Medlemmerne af SiDs a-kasse har efterlønsprocenter, der ligger nogenlunde i midten, når vi sammenligner dem med de øvrige a-kasser. 25

26 5 Processer på arbejdsmarkedet 5.1 Længerevarende processer I det følgende vil vi sætte mere fokus på processer og herunder specielt processer, der fører til udstødning fra arbejdsmarkedet. Der er mange forskellige forhold, der er årsag til, at personer kommer i den situation, at de ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor det skønnes yderst vanskeligt, at de kommer i ordinær beskæftigelse igen. Analyser af de forskellige processer kræver, at der ses på relativt lange perioder. Ved hjælp af registerdata for en længere periode kan vi se, hvordan det går personer, som har været afhængige af offentlig forsørgelse i kort eller lang tid. Vi introducerer en ydelsesgrad for perioden , dvs. hvor stor en del af tiden, de har modtaget ydelser. Ydelsesgraden går fra 0 til 1. Hvis den er 1, betyder det, at personen har modtaget en social ydelse hele tiden, og hvis den er 0, betyder det, at personen ikke har modtaget nogen ydelser overhovedet. Tabel 5: Modtagere af midlertidige ydelser i 1993 fordelt efter ydelsesgrad i perioden Procent Antal personer Ydelsesgraden = ,2% Ydelsesgrad 0,001-0, ,5% Ydelsesgrad 0,334-0, ,7% Ydelsesgrad 0,667-1, ,6% Ialt ,0% Vi ser på alle dem, der i 1993 modtog en eller form for midlertidig social ydelse (dagpenge eller kontanthjælp). Det viser sig, at 14% ikke har modtaget nogen form for ydelser i perioden Knap 55% havde modtaget ydelser (fx dagpenge) i mindre end en tredjedel af perioden Knap 23% havde modtaget ydelser imellem en tredjedel og to tredjedele af perioden hvilket vil sige mellem 2¼ - 4½ år. Endelig er der en gruppe på 8,6%, der havde modtaget ydelser i mere end to tredjedele af perioden. Denne gruppe er i høj grad en vanskeligt stillet gruppe. Vi kan nu vise, at det tilsyneladende spiller en vis rolle for arbejdsmarkedstilknytningen, om man har modtaget sociale ydelser i kort eller lang tid forinden. 26

27 Tabel 6: Gennemsnitlige ydelsesgrader for modtagere af midlertidige ydelser i Særskilt efter deres ydelsessituation i perioden Ydelsessituation for perioden Ingen Ydelser i Mellemlang Ydelser i ydelser kort tid* tid** lang tid*** Arbejdsløshedsdagpenge. 0,154 0,170 0,221 0,226 Sygedagpenge... 0,074 0,080 0,080 0,078 Kontanthjælp... 0,106 0,131 0,185 0,252 Uddannelsesydelse... 0,083 0,101 0,100 0,098 Kommunal aktivering... 0,067 0,090 0,105 0,107 AF-aktivering... 0,053 0,066 0,065 0,056 Orlov... 0,042 0,055 0,056 0,047 Overgangsydelse... 0,064 0,082 0,087 0,079 Førtidspension... 0,138 0,189 0,186 0,187 Efterløn... 0,105 0,130 0,142 0,137 Netto alleydelser... 0,374 0,423 0,555 0,631 Antal personer * Ydelsesgrad på 0,001-0,333 i perioden ** Ydelsesgrad på 0,334-0,666 i perioden *** Ydelsesgrad på 0,667-1,000 i perioden I tabel 6 er dem, der har modtaget midlertidige ydelser i 1993, opdelt efter, hvor lang tid de har modtaget ydelser i perioden For de forskellige kategorier er ydelsesgraden opgjort for perioden Samlet ydelsesgrad Netto, alle ydelser skal læses på den måde, at det er opgjort som en ydelsesgrad, som kan variere fra 0 til 1. Har man kun haft en kort periode med ydelser, vil den være tæt på 0, har man modtaget ydelser i lang tid, vil den være tæt på 1. Er nettograden fx 0,500 vil det sige, at man i gennemsnit har modtaget ydelser i halvdelen af tiden altså i 3½ år. Som det fremgår, har de personer, som ikke har modtaget nogen ydelse i perioden , også i gennemsnit været kortvarigt på ydelser i den følgende periode fra Det gennemsnitlige nettoresultat er 0,374, hvilket vil sige, at personerne i gennemsnit har modtaget ydelse i lidt over en tredjedel af perioden altså lidt over 2½ år. For de personer, som har modtaget ydelser i lang tid i perioden , fremgår det, at de også gennemsnitligt har modtaget ydelser i lang tid i den efterfølgende periode Nettoresultatet er 0,631, hvilket vil sige, at man har modtaget ydelse i næsten to tredjedele af perioden, Det vil sige i gennemsnit næsten 4½ år af de 7 år. 27

28 For de personer, som har været på ydelser i mellemlang tid i perioden , hvilket vil sige gennemsnitligt imellem 2½ og 4½ år, har de gennemsnitligt været på ydelse i halvdelen af tiden i den efterfølgende periode nettoresultatet for perioden er 0,555. Vi kan konstatere, at jo længere man har været på ydelse, jo større er risikoen for, at man vil forblive i ydelsessystemet. For den del af lønmodtagerne, som har modtaget midlertidige ydelser i 1993 og ikke har modtaget nogen ydelser i den forudgående periode fra ca personer viser det sig, at de i den efterfølgende 7 års periode i gennemsnit kun har modtaget ydelser i lidt mere end en tredjedel af perioden altså 2½ år ud af de 7 år. For den del af lønmodtagerne, som har modtaget midlertidige ydelser i 1993, og som har været på ydelse i lang tid i perioden ca personer viser det sig, at de i den efterfølgende 7 års periode i gennemsnit har været på ydelser i 4½ år. I den sidste periode har de i gennemsnit mest været på arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. 5.2 Integrations- og udstødningsprocesser Ved at følge personerne over lang tid kan vi altså konstatere, at en meget stor del holdes ude fra arbejdsmarkedet, når de først er blevet udstødt. Der er tale om personer, der har haft en arbejdsmarkedstilknytning, men som på grund af forskellige omstændigheder er blevet udstødt. Heraf er der en del, som er forblevet udstødt. I det følgende vil vi se på de forskellige processer, som fører til udstødning. Vi ser se på situationen i 1999 for de lønmodtagere, som var på midlertidige ydelser i Nogle er blevet integreret og er karakteriseret ved i 1999 ikke at modtage nogen ydelser. Andre er udstødt og er i 1999 på førtidspension eller overgangsydelse. Først ser vi på, hvor lang tid personerne var på ydelse i den første periode Derefter ser vi på situationen i forhold til, hvor lang tid personerne har været på ydelse i perioden Vi vil illustrere den første situation på den måde, at vi i tabel 7 kan se, hvor stor en andel af dem, som fx ikke modtog ydelser i perioden , der fx er kommet på varig ydelse, og sammenstille det med andelen for dem, som modtog ydelse i lang tid i perioden Det fremgår klart, at længden af tid, man har modtaget ydelse i denne periode, kraftigt påvirker den enkeltes arbejdsmarkedssituation flere år efter altså i

29 Tabel 7: Situationen i 1999 særskilt for kategorier opdelt efter hvor lang tid, de har modtaget ydelse i perioden Situationen i Ydelser i perioden : Ingen Ydelser i Mellemlang Ydelser i ydelser kort tid* tid** lang tid*** Ingen ydelser... 53,8% 44,5% 27,5% 14,5% Midlertidigeydelser... 32,1% 41,2% 51,6% 54,7% Varigeydelser... 4,4% 5,5% 11,1% 19,8% Efterløn... 4,7% 5,3% 6,0% 5,7% Død/udrejst... 5,0% 3,5% 3,8% 5,3% Ialt ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal personer * Ydelsesgrad på 0,001-0,333 i perioden ** Ydelsesgrad på 0,334-0,666 i perioden *** Ydelsesgrad på 0,667-1,000 i perioden På den ene side er andelen, som er blevet integreret (dvs. som ikke modtager nogen ydelser i 1999), stor blandt dem, der ikke modtog nogen ydelser i perioden og lille blandt dem, der forudgående modtog ydelser i lang tid. Integrationen er på 53,8% blandt dem, som modtog ydelse i 1993, men ikke modtog nogen ydelse i perioden , og integrationen er kun 14,5% blandt dem, der modtog ydelse i 1993, men forudgående har været på ydelser i lang tid i perioden 1993 til På den anden side er udstødningen (som vi her definerer som procentdelen, der modtog varige ydelser i 1999) betydeligt større blandt dem, der modtog ydelser i lang tid i perioden , end blandt dem der kun modtog ydelserne i kort tid. Af dem som forudgående har været på ydelser i lang tid er 20% i 1999 endt i en udstødt situation enten modtagende førtidspension eller overgangsydelse. Blandt dem, som ikke forudgående i perioden har modtaget nogen ydelse, er det kun 4%, som er endt i en udstødt situation. Risikoen for udstødning er altså mange gange større for dem, som har været på ydelser i længere tid. De personer, som bliver udstødt, er personer, som typisk har været på ydelser i lang tid og i hvert fald over en lang periode. En bekræftelse af at udstødning er en længerevarende proces. I det følgende vil vi se på situationen i 1999 i forhold til, hvor lang tid personerne har modtaget ydelser i perioden 1993 til Her ser vi på gennemsnitlige ydelsesgrader for perioden

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet s Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet Februar 2005 Deloitte Indholdsfortegnelse 1. Forståelse af opgaven Datanalysens indhold og opbygning... 1 Metode og databeskrivelse... 3 2. Bestands-

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og Strategi NOTAT Dato: 18-05-2006 Sagsnr.: 307388 Dok.nr.: 1845819 PKM Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet 1. kvartal 2006

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere