Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005"

Transkript

1 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005

2 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning. Da plantedyrkning afhænger af både klimaet og vejret er det væsentligt at gøre disse informationer tilgængelige for jordbrugeren, hvilket bl.a. sker via Internettet på PlanteInfo (http://www.planteinfo.dk). PlanteInfo er et informationssystem til beslutningsstøtte. PlanteInfo udvikles i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Dansk Landbrugsrådgivning (DL). Derudover bidrager Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med vejrdata. På PlanteInfos hjemmeside er der aktuel viden til planteavlerne om bl.a. vejret, afgrøder og planteværn. Arbejdsoperation Vejrforholdene i vækståret har afgørende betydning for plantevæksten og markarbejdet. Også vejrforholdene i vækstsæsonen har stor indflydelse på såvel ukrudtsbestandens udvikling som sygdommes omfang samt skadedyrs spredning, udvikling og angreb. Kravet til vejrprognosernes tidshorisont afhænger af arbejdssituationen. I figur 1 er for vækståret vist en meget generel oversigt over arbejdsoperationer, der er afhængige af vejret. Desuden er angivet hvilke menupunkter i Plante- Info, som er jordbrugsmeteorologisk interessante i forhold til arbejdsoperationerne. Datagrundlag i PlanteInfo Meteorologiske data i Plante- Info er baseret på DMIs AMISgrid (Agricultural Meteorological Information System). AMIS er et gitter af km firkanter (grid), som dækker hele landet. For at få lokale data vist i PlanteInfo er det vigtigt at definere hvilket grid, man tilhører under menupunktet Her bor jeg. Grundlaget for AMIS-grid er ca. 450 manuelle nedbørstationer og 65 automatiske klimastationer, disse stationer drives hovedsageligt af DMI samt nogle få af DJF. I figur 2 er vist placeringen af henholdsvis de manuelle nedbørstationer og de automatiske klimastationer. På de automatiske klimastationer måles ikke alle parametre på alle stationer (tabel 1). I PlanteInfo findes både vejrobservationer og vejrprognoser for alle 632 AMIS-grid. Vejrobservationer bygger på observationer fra alle klimastationer i DMI s databaser, der inter- Jordbehandling Gødningsudbringning Såning Jordbrugsmeteorologisk interessante menupunkter i PlanteInfo Vejret Kvælstof Afgrøder Planteværn Vanding Græsprognose Sprøjtning Ensilering Høbjergning Vanding Frøhøst Kornhøst Jordbehandling Gødningsudbringning Såning Rodfrugtshøst Majshøst MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER Figur 1. Arbejdsoperationer og meteorologiske parametre

3 3 poleres til alle AMIS-grid, dvs. gennemsnittet af omkringliggende stationers data vægtet i forholdet til afstanden til centrum af griddet. Der bliver beregnet data hver tredje time, for parametrene lufttemperatur og relativ fugtighed i 2 meters højde desuden beregnes vindretning og -hastighed i 10 meters højde. Endvidere beregnes følgende data for døgnet: nedbør (døgnskift kl. 8), potentiel fordampning og globalstråling. Vejrprognoserne bygger dels på beregninger fra DMIs HIRLAM-vejrmodel og dels på prognoser fra ECMWF (European Centre for Medium- Range Weather Forecasts). Fra HIRLAM fås 2-døgns prognoser med en tidslig opløsning på en time, og den opdateres 4 gange i døgnet. Parametre som vises er nedbør, temperatur, relativ luftfugtighed samt vindretning og hastighed, alle interpoleret til AMIS-grid systemet. Fra ECMWF fås 7-døgns prognoser for 24 timers akkumuleret nedbør samt 3-timers værdier for temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed. Disse er ligeledes interpoleret til AMIS-grid. " " " " Figur 2. Kort over manuelle nedbørstationer samt automatiske stationer i Danmark Globalstråling Jordtemperatur, temperatur, RH, vind Temperatur, RH, vind Temperatur, RH Vind Manuel nedbør

4 4 Tabel 1. Parametre målt på de automatiske stationer Parameter Danmarks klima Klimaet er det gennemsnitlige vejr for en årrække, også kaldet normalperioden. Antal stationer Lufttemperatur i 2 m 70 Græstemperatur i 20 cm 27 Jordtemperatur i 10 og 30 cm dybde 17 Relativ luftfugtighed 70 Nedbør 40 Bladfugt 17 Vindretning og -hastighed 70 Globalstråling 22 Lufttryk 53 I Danmark har vi tempereret kystklima. Ved hjælp af normaler beskriver man et gennemsnit af de enkelte klimatiske målinger for en trediveårig periode. Den nugældende normal er beregnet på baggrund af data fra perioden I tabel 2 er vist udvalgte normaler for Danmarks klima i denne periode. Klimanormaler er beregnet for DJFs forsøgsstationer samt nogle få andre lokaliteter (se i PlanteInfo under Vejret). Det mest brugte er at beregne månedsnormaler, men for temperatur, globalstråling og potentiel fordampning er der også beregnet normaler på døgnbasis. På DMIs hjemmeside (http://www.dmi.dk) kan der desuden ses normaler for hele landet. Det gennemsnitlige vejr er kun en indikator for, om planter kan gro. Derudover er man også nødt til at se på hvilke yderpunkter, der kan forekomme. Den regionale variation i Danmark er dog for temperaturens vedkommende beskeden, men påvirker alligevel mulighederne for dyrkning af varmekrævende afgrøder som fx majs. I PlanteInfo findes observationer af minimumtemperatur og jordtemperatur fra Tabel 2. Normalværdier for Danmark (kilde: DMI) Middel temperatur( C) Middel minimumtemperatur( C) Antal frostdøgn Nedbør (mm) Antal nedbør -døgn Januar 0,0-2,9 2,0 19, Februar 0,0-2,8 2,2 19, Marts 2,1-0,8 4,9 15, April 5,7 2,1 9,6 6, Maj 10,8 6,5 15,0 0, Juni 14,3 9,9 18,7 0, Juli 15,6 11,5 19,8 0, August 15,7 11,3 20,0 0, September 12,7 9,1 16,4 0, Oktober 9,1 6,1 12,1 1, November 4,7 2,3 7,0 7, December 1,6-0,7 3,7 15, Middel maksimumtemperatur( C) Globalstråling (MJ/m²) Året 7,7 4,3 10,9 84,

5 5 en række stationer, et eksempel er vist i figur 3. Vejrinformation og -prognoser Vejrforholdene beskrives ved en række meteorologiske størrelser temperatur, nedbør, sollys (globalstråling), luftfugtighed og vind. Vejret ændrer sig konstant. For planlægning og styring i planteavlen er det vigtigt at have viden om det gamle vejr, det aktuelle vejr og den sandsynlige vejrudvikling vejrudsigten. Fx er nedbørmængden i vinterperioden afgørende for forårsgødskningen. Figur 3. Minimumstemperatur Under Vejret kan der ud over historiske data også findes prognosedata, og der er mulighed for at se radarbilleder. Ved hjælp af radar kan man se billeder fra de seneste 24 timer af, hvordan fronter har bevæget sig ind over landet. Ud fra disse kan man så vurdere, hvilken vej en front bevæger sig i forhold til ens eget område. (se figur 4) Ud over det aktuelle vejr er vejrprognoser nogle timer frem vigtige ved planlægning af bl.a. sprøjtning, forvejring af græs og i høstperioden. I den ideelle verden kunne man ønske at kende vejret et par måneder frem i tiden. Grænsen for, hvor langt frem meteorologerne kan give realistiske vejrudsigter, er omkring 7 dage. Figur 4. Radarbillede

6 6 7-døgns prognosen som bygger på prognoser fra ECMWF, indeholder en prognose for nedbør, potentiel fordampning, temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastigheden. Nedbør og potentiel fordampning bliver beregnet som døgnværdier, mens de resterende parametre er 3-timers værdier. Prognosedataene kan ud over via PlanteInfo også formidles via mobiltelefon eller til abonnenterne. Via PlanteInfo kan man tilmelde sig services, således at man automatisk får vejrprognoser som SMS eller e- mail. I figur 5 er vist et eksempel på en prognose sendt via SMS. Har man mobiltelefon med internetadgang er der mulighed for at se udvalgte populære sider fra PlanteInfo, tilpasset til mobiltelefonen. PlanteInfos anvendelse af vejrinformation i modeller Ved vandingsstyring, som findes under Vanding, skal man vide noget om historikken i vejret, og hvordan det bliver fremover. Derudover skal systemet have en række grundoplysninger om det specifikke landbrug, så som markplan, jordtype og eventuelle vandinger. Daglig oplysning om nedbør på lokaliteten kan man vælge enten selv at angive, eller systemet kan hente den fra AMISgrid, mens potentiel fordampning indgår automatisk fra det AMIS-grid, som er defineret i Her bor jeg. På grundlag af disse data beregnes bl.a. den aktuelle jordvandindhold og om vanding er nødvendig (se figur 6). Afgrødernes udviklingstrin beregnes automatisk ud fra temperaturforholdene, men der er mulighed for at indtaste egne observationer. Under Kvælstof findes funktionen NH3 fordampning, der beregner den totale ammoniakfordampning i op til 3 døgn fra en udbringning af gylle til bar jord eller afgrøder mindre end 10 cm, for henholdsvis slæbeslanger og nedfældning (5 cm). Her indgår vindhastighed og temperatur. Eftergødskning er også et punkt under Kvælstof, og her kan man beregne behovet for eftergødskning ved hjælp af simuleringsmodellen DAISY. Dette er interessant, hvis der i foråret er kommet store mængder nedbør, således at forårsgødskningen er udvasket. For forskellige afgrøder er det muligt under Afgrøder at finde varslinger for skadedyr og plantesygdomme. Desuden kan man finde græsprognosen (se figur 7), græssets vækst er i høj grad styret af klimaet. Temperaturen og mængden af lys spiller primært en rolle, men også jordens frugtbarhed, tørke og tilførsel af næringsstoffer har betydning. De fleste varslinger om forskellige skadedyrs udbredelse er baseret på temperatursummer. Derimod er udbredelsen af plantesygdomme ofte afhængig af fugtigheden i afgrøden. Nogle varslinger bygger på antallet af døgn med nedbør, mens fx kartoffelskimmel afhænger af luftfugtigheden. Ifølge PlanteInfos model Skimmelvejr er der høj risiko for skimmel, hvis der har været mindst 10 timer med høj Prognose 12/06:03 Grid 1000 K1 Nedb Temp Fugt Vind Retn V V SV Figur 5. Eksempel på SMS til mobiltelefonen

7 7 Figur 6. Status for vandindhold i jorden samt vandingsbehov luftfugtighed. Desuden beregnes ud fra vejrprognosen en prognose for skimmelrisiko i de nærmeste dage. Perspektiver Anvendelsen af Internettet til at formidle vejrobservationer og vejrudsigter betyder, at det er muligt at give information, som er relateret direkte til den enkelte landmands eller gartners marker. I fremtiden vil de fleste maskiner blive styret af indbyggede computere. Vejrdata vil så med fordel kunne kommunikeres direkte til maskinernes computere. En øget brug af vejrdata vil øge kravene til datakvaliteten. betalt af jordbruget. Den moderne teknologi sikrer, at data automatisk kan overføres til og blive anvendt i fx Plante- Info. Figur 7. Græsprognose Der er brug for fortsat udvikling af nye produkter i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, således at de meteorologiske fremskridt kommer jordbruget til gode. Der kan også blive behov for at øge den geografiske tæthed af vejrobservationerne, hvilket kun vil ske ved vejrstationer

8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Vejret er en stor usikkerhedsfaktor ved landmandens planlægning af arbejdet. Derfor er det vigtigt, at behovet for rettidigt, fyldestgørende meteorologisk information opfyldes ved fx brug af internettet. Abonnement på PlanteInfo (http://www.planteinfo.dk) fås via Dansk Landbrugsrådgivning og giver, ud over adgang til PlanteInfo også adgang til LandbrugsInfo. Der findes forskellige typer abonnement fx for Landbrugscentre, landmænd og landbrugsskoler. Abonnementet er gratis for aktive medlemmer i en landboforening eller familiebrugsforening. Forfattere: Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Forsidefoto: Aflæsning af nedbør (Foto, Finn Christensen)

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006 Grøn Viden Vandregnskab i PlanteInfo Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg 2 Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2003 vandet 204.000 ha i Danmark. I flere tusinde bedrifter er vanding en forudsætning

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Optimal styring af vandingen i majs og græs

Optimal styring af vandingen i majs og græs Bilag til Grovfoderseminar 2004 Arrangeret af Dansk Landbrugsrådgivning Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl - 1 - Optimal styring

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.

Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010. 1. del af Plantekongres 2010. Slide 2. Miljøet har det bedre! Er det sådan, I husker budskaberne i de danske medier, da Århus

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Anvendelse af Vejrradar i Danmark Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet mr@civil.aau.dk URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Michael R. Rasmussen Dept.

Læs mere

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Lise Nistrup Jørgensen, Jens Erik Ørum, Ghita C. Nielsen & Jens Grønbech Hansen Plantekongres, januar 2015 Ultang 2014 angreb af septoria 1. juni på

Læs mere

Vintertjeneste. Oktober 2015

Vintertjeneste. Oktober 2015 Vintertjeneste Oktober 2015 Vintertjeneste Vejdirektoratet benytter en lang række værktøjer til at optimere vintertjenesten på Statens vejnet. Disse værktøjer administreres og/eller udvikles internt i

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Velkommen! Ralf Davidsson, General Manager Nordic Region, MeteoGroup MeteoGroup idag i 2014 er MeteoGroup en førende global vejrvirksomhed med: Kontorer i 15 lande

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Udviklingsprojekt J. nr. 3663-U-10-00153 1. Projektets titel Målrettet rådgivning

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

10. Læforhold omkring en nedbørmåler 10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning

Læs mere

Referat fra DUG-møde nr. 44, afholdt mandag den 20. januar 2014 hos VD.

Referat fra DUG-møde nr. 44, afholdt mandag den 20. januar 2014 hos VD. Referat fra DUG-møde nr. 44, afholdt mandag den 20. januar 2014 hos VD. Deltagere: Freddy Knudsen (FEK) VD Henrik Baad () VD Jette B. Sørensen (JBS) Skive kommune Carsten D. Larsen (CDL) Odense kommune

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Grøn Viden. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug. Markbrug nr. 282 Juli 2003

Grøn Viden. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug. Markbrug nr. 282 Juli 2003 Markbrug nr. 282 Juli 03 Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug Erik Fløjgaard Kristensen, Forskningscenter Bygholm og Søren Gundtoft, Teknologisk Institut, Energi

Læs mere

YOUR WEATHER - EVERYWERE

YOUR WEATHER - EVERYWERE YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.

Læs mere

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Den 8. juni 2016 Danmarks Meteorologiske Institut 1. april 2016 Side 1 Kort om DMI Vi er en statslig myndighed med en

Læs mere

PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET

PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET PROJEKTTITEL: REDUKTION AF MILJØBELASTNINGEN GENNEM OPTIMAL VANDING I GRØNSAGS- OG BÆRPRODUKTION. 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Ved produktion af grønsager på friland er vanding en nødvendighed for at sikre

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

VEJRCENTER Betjeningsvejledning

VEJRCENTER Betjeningsvejledning VEJRCENTER Betjeningsvejledning INDLEDNING MeteoTronic vejrcenteret giver dig en professionel vejrudsigt for den aktuelle og de næste tre dage. Vejrudsigterne fremstilles af meteorologer og udsendes af

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Kom godt i gang med Markjournal Online

Kom godt i gang med Markjournal Online Kom godt i gang med Markjournal Online Markjournal Online er et enkelt registreringsværktøj, der 'fødes' med mark- og dyrkningsplan-oplysninger fra DLBR IT. Oftest vil det være din konsulent, der har lagt

Læs mere